Fremtidens bygninger skal have et sundt indeklima

FREMTIDENS BYGNINGER

SKAL HAVE ET SUNDT INDEKLIMA

Fremtidens byggeri skal være energieffektivt og bæredygtigt. Det vil de fleste nok kunne erklære sig enige i. Men dertil kommer en tredje og mindst lige så vigtig faktor, som desværre ikke har den samme opmærksomhed i offentligheden: Et godt og sundt indeklima.

TEKST /

ARNE VOLLERTSEN

Skribent, Systemair A/S

-Fremtidens byggeri skal selvfølgelig være mere energivenlig, grønnere og ressourceeffektiv. Men trivsel, komfort og sundhed skal også med i regnestykket, siger Simon K Brix, teknisk salgsleder i Systemair. De seneste års bølge af energirenoveringer burde have givet et bedre og sundere indeklima på arbejdspladserne og i skolerne. Men sådan er det ikke gået. Det viser bl.a. de seneste tal fra Masseeksperimentet, der i en årrække har undersøgt indeklimaet i folkeskolen, senest i 2021.

Andelen af klasseværelser med en CO2-koncentration, der overskrider den anbefalede øvre grænse på 1000 ppm, er stort set uændret. I 2009 var andelen på 56 %, i 2014 på 59 %, og i 2021 på 53 %. Det er en minimal forbedring, i forhold til hvad der er ønskværdigt at opnå. -Godt nok viser den seneste undersøgelse, at antallet af skoler med balanceret ventilation, dvs. både indblæsning og udsugning, er steget fra 30 til 38 %, uddyber Simon K. Brix, teknisk salgsleder i Systemair. -Det er i sig selv glædeligt. Men det overordnede billede viser alligevel, at de seneste års investeringer i energirenovering ikke reelt har gavnet den generelle indendørs luftkvalitet. Det er en skam. Rigtig mange undersøgelser viser nemlig, at ikke blot sikrer god luftkvalitet bedre indlæring og større trivsel, den begrænser også luftbåren smittespredning. Er luften for tør, udtørrer vores slimhinder, og deres beskyttende og selvrensende funktion forringes. Dermed får smitsomme sygdomme lettere spil. Er luften for fugtig, øges risikoen for svamp, råd og skimmel.

MERE SYNLIGGØRELSE

Ifølge Simon K. Brix bør betydningen af et godt og sundt indeklima gøres mere synligt for den brede offentlighed. Ventilationsbranchen, byggebranchen og ikke mindst rådgivende ingeniører bør gøre mere for at øge opmærksomheden på, at sunde bygninger giver færre sygedage, højere produktivitet og bedre indlæring. -Samlet kan man vel vove at påstå, at det også er med til at højne vores velvære. Disse faktorer er desuden til gavn for den bæredygtighed, som er så meget i fokus. Fremtidens byggeri skal selvfølgelig være mere energivenlig, grønnere og ressourceeffektiv. Men trivsel, komfort og sundhed skal også med i regnestykket.

VI BØR IKKE KUN FOKUSERE PÅ SKOLERNE

Simon K. Brix peger på Realdanias kampagne ”Skolernes Indeklima” som et initiativ, der peger i en positiv retning. Siden 2016 har Realdania hjulpet først 12 og siden yderligere 11 kommuner med at forbedre

SKAL HAVE ET SUNDT INDEKLIMA

Sunde bygninger giver færre sygedage, højere produktivitet og bedre indlæring. Der er masser af dokumentation for, at indeklima er ”et dyrt sted at spare”. - Vi mener f.eks., at der skal væsentligt flere krav ind omkring indeklima. Flere krav til luftkvalitet, afgasning, temperatur – der er masser af steder, vi kan gøre meget mere, for at mennesker trives i de bygninger, de opholder sig i, siger Lennart Østergaard, sektionschef i brancheorganisationen VELTEK.

deres skolers indeklima. Ud over at hjælpe de udvalgte kommuner i gang med at arbejde strategisk med skolernes indeklima, udbreder projektet de indsamlede erfaringer til andre kommuner og indsamler ny viden om, hvordan skolernes indeklima kan forbedres. -Sammen med Masseeksperimentet sætter kampagnen fokus på skolernes indeklima. Det er en god ting. Det samme bør gøres, når det gælder kontorer og arbejdspladser. De har nemlig tilsvarende udfordringer. Også her er det typisk energieffektivitet og økonomi, der trumfer behovet for et sundt indeklima.

Simon K. Brix henviser bl.a. til en undersøgelse foretaget af FOA i 2018. Her oplevede 36 % af FOAs medlemmer dårligt indeklima på arbejdspladsen, og mere end to ud af tre oplevede træthed, koncentrationsbesvær eller hovedpine som følge af dårligt indeklima. Desuden udgøres 90 % af en kontorbygnings driftsøkonomi af personaleomkostninger (World Green Building Council Health, Well-being & Productivity in Offices, 2013). -Rådgivende ingeniører begynder at fokusere mere og mere på bæredygtighed og livscyklusberegninger (LCA) i nybyggeri og renoveringer, siger Simon K. Brix. -Jeg tror, at man som rådgiver oveni dette kan differentiere sig i forhold til sine konkurrenter ved at inspirere kunderne til at tænke mere holistisk omkring økonomien i et byggeri, hvor også de positive konsekvenser af et optimalt indeklima tæller med i det samlede regnestykke.

ENERGIEFFEKTIVITET OG ØKONOMI TRUMFER

Ifølge Lennart Østergaard, sektionschef i brancheorganisationen VELTEK, er det forbløffende, at indeklimaet i danske skoler og kontorbyggerier generelt ikke er blevet væsentligt forbedret over de seneste årtier. Ikke mindst, fordi der er massiv dokumentation for, at vi føler os bedre tilpas, er mere effektive og bliver mindre syge, når indeklimaet er i orden. Og det er endnu mere paradoksalt, at det typisk er energieffektivitet og økonomi, der trumfer behovet for et sundt indeklima, mener han. -Ret beset er det jo netop vores krav til indeklima, der er den altovervejende årsag til, at vi overhovedet bruger energi i vores bygninger. Forestil dig, at du slukkede for varme, køling, ventilation og belysning i en bygning. Så ville der ikke være meget energiforbrug tilbage.

DEN SOCIALE BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Ifølge Lennart Østergaard har vi i de seneste årtier fokuseret på energieffektivisering og er kommet rigtig langt på det område. Næste skridt er at kigge på bygningens forbrug og aftryk i hele dens levetid, hele vejen fra opførelse over drift til nedrivning og genbrug. Det er her LCA-analyserne kommer ind i billedet, og Lennart Østergaard mener, at det er vigtigt, at de nu kommer ind i bygningsreglementet. Men der er andre slags bæredygtighed end den miljømæssige, påpeger han. Der er også den sociale bæredygtighed, man bør tage hensyn til. Den handler bl.a. om, at vi trives, ikke mindst i vores bygninger. Han understreger, at man i den frivillige bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet har flere elementer, der handler om den sociale bæredygtighed, f.eks. støjkrav og organiske opløsningsmidlers påvirkning af indeluften. -For branchen og for samfundet generelt er det vigtigt, at vi får de rigtige elementer ind her. Det skal ikke kun handle om energieffektivisering. Man har i to år haft den frivillige bæredygtighedsklasse som en rugekasse, hvor man kunne eksperimentere med ekstra krav til byggeriet. Nu har myndighederne valgt, at fra 1. januar 2023 skal LCA-analyserne ind som et krav, uddyber Lennart Østergaard. -I VELTEK mener vi, sammen med en række andre organisationer, at resten af den frivillige bæredygtighedsklasse skal fortsætte, også efter 2023. Den skal fortsætte som eksperimentarium, og vi skal have flere bæredygtighedselementer ind, som kan hjælpe os på en rejse hen imod, at samfundet bliver bæredygtigt. Vi mener f.eks., at der skal væsentligt flere krav ind omkring indeklima. Flere krav til luftkvalitet, afgasning, temperatur – der er masser af steder, vi kan gøre meget mere, for at mennesker trives i de bygninger, de opholder sig i n