Fra ruin til ressource

FRA RUIN

TIL RESSOURCE

Se kommunens nedrivningspulje og de slidte ejendomme som en ressource, og få ideer til nye produkter og genanvendelse af materialer i praksis. Vores erfaring er, at 80-95% af alle materialer desværre ”kun” nyttiggøres ved nedknusning, omsmeltning og forbrænding. Der er et massivt potentiale for mere genbrug og ”upcycling”

TEKST /

CLAUS LARSEN

Kvalitetschef

LORENZ VOLZ

Afdelingsleder

MORTEN SEJBJERG Fagchef, DMR I 2022 ydes en statslig refusion på 60 % af alle kommunernes eksterne udgifter til screening, udbud, materialekortlægning, sanering og selektiv nedtagning af bygninger. Tilskud og refusion følger lov om byfornyelse og udvikling af byer. Refusionen dækker alle kommunens bygherreudgifter, det inkluderer også ressourcekortlægning og en mere skånsom selektiv nedtagning af materialer med henblik på genbrug eller ”upcycling” af materialer.

Vi oplever en stigende interesse, men også udfordringer med, i praksis, at genanvende og omdanne byggematerialer til brugbare produkter som f.eks. shelters, plantekasser, mistbænke, interiørudsmykning ved træ- og stenvægge. Interessen udspringer af en oprigtig velvilje til en mere bæredygtig omstilling i byggeriet.

GENBRUG SKAL VÆRE SUNDT

Kvaliteten af miljøscreeningerne af bygningsmaterialerne er afgørende for en sund og miljømæssig forsvarlig genanvendelse og evt. forarbejdning af eksisterende materialer.

I forbindelse med de klassiske miljøscreeninger er der gode erfaringer med en kombineret ressourcekortlægning, hvor potentialet for byggematerialernes kvalitet og mulighed for genbrug og genanvendelse kortlægges. Ved genbrug og genanvendelse er det et kardinalpunkt med en ”miljøvaredeklaration” og kontrol for miljøfarlige stoffer, som munder ud i et materialepas, som følger materialerne. Vi anbefaler, at fageksperter som konstruktører, arkitekter etc. står for gennemgang af materialer – det kræver både erfaring, kreativitet og faglighed at vurdere, prioritere og visualisere mulighederne for genanvendelse.

GAMLE MATERIALER FÅR NYT LIV

I henhold til den nye klimalov forventes det, at der i de kommende årtier vil være en stor udvikling inden for genbrug af materialer. Ved traditionel nedbrydning, også under landsbypuljen, bliver 80-95 % af materialerne i praksis nyttiggjort ved forbrænding, nedknusning og omsmeltning, jf. affaldshierarkiets pkt. 3-4. Målet med ressourcekortlægninger er at flytte materialernes potentiale op Som vi ser det, så skal genbrug og genanvendelse blive en naturlig del af fremtidens ”best practice”, og her kan f.eks. kommunerne påvirke retningen til en større genanvendelse, upcycling og nyttiggørelse af ressourcerne i gamle bygninger

til direkte genbrug eller genbrug med forberedelse (upcycling), altså kategori 1.

De materialer, som kan genbruges, kan f.eks. være tegltagsten, træ fra spær, lægter og plankegulve, mursten (ved kalkmørtel) og facadevinduer (termoglas).

TEGLSTEN

Ejendommenes alder og beskaffenhed afgør, om de er velegnede til en nænsom demontering af mursten med henblik på genanvendelse, og det er en fordel, hvis det er opmuret i kalkmørtel. Genanvendelsesraten for mursten (hele og kopper), der ”overlever processen” er typisk ca. 40-60 %, men afhænger af bygherres udfaldskrav til stenene.

TRÆ

Træmaterialer betragtes som en ressource. Genanvendelsesmuligheder kan f.eks. være akustikloft, inventar, shelters, madpakkehuse eller blomsterbede med bænke.

VINDUER OG GLAS

Termovinduer, alt efter alder, kan genanvendes, såfremt der ikke findes miljøfarlige stoffer, f.eks. som genindbyg i bygningsprojekter eller væksthuse/vækstkasser mv.

KRÆVER VILJE OG STÆDIGHED VED BYGHERRE

De kommunale bygherrer er en væsentlig del af nøglen til at få vist de gode eksempler og øget den cirkulære genanvendelse ved nedrivning af ejendomme i Danmark. Der pågår mange kommunale initiativer, hvor materialer indtænkes i egne kommunale projekter og/eller hvor nyttiggørelse af materialer indgår i udbudsmaterialets betingelser og ikke mindst tildelingskriterier.

Genbrug og genanvendelse virker ofte mere besværlig og omkostningstung, og der skal tages flere hensyn ved alt fra forundersøgelser/miljøscreeninger til udbudsvilkår og en mere skånsom og bæredygtig nedtagning af bygninger. Som vi ser det, så skal det blive en naturlig del af fremtidens ”best practice”, og her kan f.eks. kommunerne påvirke retningen til en større genanvendelse, upcycling og nyttiggørelse af ressourcerne i gamle bygninger, også og især i sagerne løst via statens nedrivningspulje n