14 minute read
Retablering af ødelagt natur: Myndighederne har ingen hjemmel
MYNDIGHEDERNE HAR INGEN HJEMMEL
Beskyttet § 3-natur må ikke ændres, og det er myndighedernes pligt at sikre, at det ikke sker. Sker det alligevel, er myndighederne forpligtet til at foranledige det ulovlige forhold lovliggjort. Byretten har i en afgørelse fastslået, at påbud om retablering kræver særskilt hjemmel, og en sådan findes ikke i naturbeskyttelsesloven. Myndighederne kan derfor ikke kræve, at den ødelagte naturtilstand genoprettes. Men hvad betyder det så, når myndighederne skal ”foranledige et ulovligt forhold lovliggjort”, og hvilken betydning har det for beskyttelsen af fredede planter i artsfredningsbekendtgørelsen?
Beskyttede naturtyper omfatter heder, moser og vandområder som vandløb og søer. Ligeledes omfattet af bestemmelsen er ferske enge, strandenge, strandsumpe og biologiske overdrev. Myndighederne har ingen hjemmel til at påbyde retablering af ødelagte beskyttede naturområder, selv hvis grundejer aktivt har foretaget sig noget, som har ændret naturtypen.
TEKST /
TINA SELMA WEDEL BJERREGAARD Advokatfuldmægtig
FLEMMING ELBÆK
Advokat og partner, HaugaardBraad Advokatfirma Naturbeskyttelsesloven § 3 indeholder et forbud mod, at der foretages ændringer i tilstanden af beskyttede naturtyper. Beskyttede naturtyper omfatter heder, moser og vandområder som vandløb og søer. Ligeledes omfattet af bestemmelsen er ferske enge, strandenge, strandsumpe og biologiske overdrev.
Det er kun aktive foranstaltninger, som udføres i eller omkring beskyttede naturtyper, og som medfører at naturtypen ændres, der er omfattet af forbuddet.
Hvis naturtypen uden menneskelig påvirkning forandres, eksempelvis ved at træer, buske og lignende sår sig selv og derved over tid ændrer en naturtype, er en sådan ændring ikke omfattet af bestemmelsen. Undlader en ejer af en beskyttet naturtype at fjerne sådanne selvsåede træer eller buske, er dette heller ikke omfattet af bestemmelsen.
Det betyder altså, at en ejer af et areal med en beskyttet naturtype ikke er forpligtet til at sørge for, at den beskyttede naturtype forbliver samme naturtype, så længe ejeren ikke aktivt foretager sig noget, som ændrer naturtypen.
NATURBESKYTTELSESLOVENS § 73, STK. 5
Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, pålægger myndighederne pligt til at foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdet har underordnet betydning.
Myndighedernes pligt til at søge ulovlige forhold lovliggjort er et generelt princip i forvaltningsretten, og lovliggørelse kan ske enten ved retlig lovliggørelse eller ved fysisk lovliggørelse.
Ved retlig lovliggørelse meddeler myndigheden en efterfølgende dispensation til at ændre områdets karakter. Ved fysisk lovliggørelse forstås normalt, at der sker en tilbageføring af den fysiske tilstand til det oprindelige.
MYNDIGHEDERNE HAR INGEN HJEMMEL
Fredede planter omfatter blandt andet forskellige bregnearter, blegblå anemone og alle arter af orkideer.
Således skulle man jo umiddelbart tro, at myndighederne har hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, til at påbyde en grundejer eller en bruger at retablere et ødelagt beskyttet naturområde og føre dette tilbage til sin naturlige tilstand.
PRAKSIS
Retten i Hjørring afsagde den 28. marts 2019 dom i en sag, hvor en grundejer havde opdyrket to engarealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Engarealerne var blevet drænet og dyrket, og den flora, der ellers var kendetegnet for enge, var væsentligt præget af opdyrkningen.
Kommunen, som var myndighed, udstedte påbud om fysisk lovliggørelse og retablering af arealerne. Retablering skulle ske ved udpining af de tilførte næringsstoffer og ved at afslå det opdyrkede areal og fjerne det afslåede materiale fra engen 2 gange i de 2 følgende vækstsæsoner.
Retten udtalte, at påbuddets krav om retablering af engflora var et krav om at genoprette den hidtidige tilstand. Til dette udtalte retten endvidere, at: Et sådant krav kan ikke stilles uden særskilt hjemmel. Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, hvorefter kommunen som tilsynsmyndighed skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, indeholder ikke en sådan hjemmel, hvorfor betingelserne for at påbyde […] at reetablere engfloraen ikke var opfyldt.
Retten slog således fast, at myndighederne ikke har hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 til at kræve, at en grundejer genopretter den oprindelige naturtilstand, selvom det er grundejers aktive foranstaltninger, der har medført ændringen i naturtilstanden.
Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, indeholder alene hjemmel til, at myndigheden kan påbyde grundejer at bringe et ulovligt forhold til ophør. Myndigheden kan ikke påbyde aktiv retablering af den oprindelige naturtilstand, og myndigheden kan heller ikke påbyde, at der udarbejdes en retableringsplan, jf. U.2018.1011V.
Konkret betyder det, at myndigheden kan påbyde en grundejer at fjerne en ulovlig indretning – eksempelvis at fjerne et ulovligt nedlagt dræn eller ophøre med at dyrke et beskyttet areal. Myndigheden kan også påbyde, at ulovligt fjernede indretninger bringes tilbage. Myndigheden kan derimod ikke kræve, at en grundejer genopretter den oprindelige naturtilstand.
Artsfredningsbekendtgørelsen er bl.a. udstedt med hjemmel i naturbeskyttelsesloven, og bekendtgørelsens § 14, stk. 2, indeholder et forbud mod at beskadige eller fjerne fredede planter fra deres voksested. Fredede planter omfatter blandt andet forskellige bregnearter, blegblå anemone og alle arter af orkideer.
Bekendtgørelsens § 32, stk. 3, er identisk med naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, og pålægger Miljøstyrelsen pligt til at foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
Artsfredningsbekendtgørelsen skal fortolkes i overensstemmelse med den lov, den er udstedt med hjemmel i, og derfor skal bekendtgørelsens § 32, stk. 3, fortolkes på samme måde som naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5.
Således følger det, at heller ikke Miljøstyrelsen har hjemmel i artsfredningsbekendtgørelsen til at kræve, at en ødelagt naturtilstand genoprettes. Miljøstyrelsen har således alene hjemmel til at kræve, at fjernelse eller beskadigelse af fredede planter ophører, og at fjernede individer sættes tilbage.
Miljøstyrelsen har ikke hjemmel til at stille krav om eksempelvis ny beplantning eller retablering af ødelagte naturområder n
NY BRUGERSTYRING HOS DANMARKS MILJØPORTAL SKAL STYRKE SIKKERHEDEN
I efteråret begynder implementeringen af Danmarks Miljøportals nye brugerstyringssystem, som vil påvirke tusindvis af ansatte i stat, regioner, kommuner og private. En central ændring er, at brugernavn og password udgår.
Danmarks Miljøportals brugerstyring skal opgraderes for at alle DMPs systemer kan understøtte den nye Nationale Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS).
Samtidig med det øgede fokus på sikkerhed bliver der udviklet et nyt brugerinterface, som skal forbedre brugeroplevelse og arbejdsflow. Målet er at levere en brugerstyring, som enkelt og intuitivt giver adgang på tværs af kommunale, regionale og statslige systemer. – Vi ser vores brugerstyring som en unik service, der først og fremmest har til formål at forenkle den daglige adgang for miljøportalens ejere, stat, regioner og kommuner, men også for den lange række af organisationer og virksomheder, der i dag bruger os, siger Line Friis, chefkonsulent i Danmarks Miljøportal.
Der bliver to centrale ændringer. Den første er, at brugernavn og password udfases. Login i den nye brugerstyring sker via føderation; enten som fødereret organisation eller via NemLog-in. Den anden centrale ændring er, at roller hjemtages til brugerstyring. Herudover udvikles en række funktioner, der understøtter både sikkerhed og forbedret arbejdsflow; “På vegne af”-funktionen betyder, at konsulenter, der arbejder i flere kommuner/styrelser, kan nøjes med ét login, og stadig tilgå de forskellige kommuner/organisationer og roller. Funktionen “Seneste login” giver bedre overblik over brugernes roller og adgange. Bl.a. kan man se, hvornår en bruger senest har været logget ind. Automatisk sletning af brugere, der ikke har været logget ind i et år, er også en ny funktion.
DMP er allerede langt med udvikling af den tekniske løsning. Den svære øvelse bliver koordineringen af de 40+ systemer og 200 organisationer, med tusindvis af brugere, der skal flytte over på den nye platform. Udviklingen styres af en styregruppe med repræsentanter fra stat, kommuner og regioner.
Arbejdet med implementering går i gang i efteråret, hvor kommunernes IT-afdeling og Teknik- og Miljøafdeling får tilbudt en gennemgang af de nye funktioner. Den nye rollestyring betyder, at det bliver lettere for den lokale brugeradministrator at tildele roller og rettigheder. Derfor opfordres den enkelte kommune til at overveje, om den funktion fremadrettet skal ligge i Teknik- og Miljøafdelingen eller i IT-afdelingen.
Implementeringen af den nye brugerstyring betyder, at alle brugere skal tildeles roller. Det skyldes, at der er behov for en oprydning, da nogle brugere har haft for mange roller og adgang til for store dele af systemerne, og det kan være et problem for sikkerheden. – I første omgang bliver der lidt mere arbejde for de lokale administratorer og vores brugere, men på sigt vil den nye brugerstyring blive lettere at betjene. Vi 8-dobler vores support, når vi går live, så alle kan få hjælp, hvis der opstår problemer, siger Line Friis.
På hjemmesiden miljoeportal.dk og i nyhedsbrevet bliver den nyeste information om projektet løbende meldt ud.
NY HÅNDBOG PÅ VEJ FRA VEJREGELGRUPPEN:
KOMMUNERNES INPUT OM BEPLANTNING ØNSKES!
Kommunale beplantningsplaner handler ikke kun om parker og grønne områder. Også de betydelige arealer, som er udlagt i forbindelse med kommunale veje og stier, er – eller burde være – en del af beplantningsplanen.
Nu er en håndbog om beplantning af vejarealer på vej, og vejregelgruppen Udstyr for veje og bygværker ønsker input fra kommunerne, så den bliver så forståelig og brugbar som muligt. Håndbogen udarbejdes af en ad hoc-gruppe med lige dele landskabsarkitekter og vejeksperter, og den kommer i høring fra ca. den 1. september og fire uger frem.
I septembernummeret Teknik & Miljø vil vi bringe en mere udførlig artikel om håndbogen, men når bladet udkommer, er høringsperioden ved at være slut.
Kommunernes erfaringer og input er vigtige at få med, og derfor opfordrer vejregelgruppen alle, der arbejder med beplantning eller beslægtede områder til at logge ind på vejregelportalen, https://vejregler.dk, læse høringsudgaven af Håndbog Beplantning og give et besyv med i form af et høringssvar.
EKSTRA VIGTIGT
Kommunernes viden er ekstra vigtig at få med til netop denne håndbog. Siden de seneste publikationer udkom for mere end 16 år siden, er formålet med beplantning af vejarealet væsentligt ændret. I de tidligere publikationer var formålet, at beplantningen skulle ”inspirere til smukke veje og fokusere på vækstvilkår og trafiksikkerhed”. Det sidste er selvfølgelig stadig vigtigt, men i Håndbog Beplantning vil der også være fokus på biodiversitet, bæredygtighed og driftsvenlighed.
Det handler blandt andet om mere vild natur, som kan give store besparelser på driftsbudgettet, men som til gengæld kræver en ny holdning til, hvad vi opfatter som æstetisk smukt – f.eks. vilde og ofte små blomster i forhold til et farverigt blomsterbed. Håndbogen har masser af eksempler på, hvordan man kan håndtere dette og andre dilemmaer, der opstår, når man både skal passe på og kunne nyde naturen.
FAKTABOKS
Log ind på vejregelportalen, https://vejregler.dk, læs høringsudgaven af Håndbog Beplantning og giv et besyv med i form af et høringssvar.
AUTOCAMPERE KAN LOVLIGT PARKERE VED LYSTBÅDEHAVNE OG BETALE FOR OPHOLDET
I flere kommuner er der diskussion mellem lystbådehavne, lokale campingpladser og kommunale planlæggere om, hvorvidt autocampere må parkere og overnatte ved lystbådehavne. Argumenterne er konkurrenceforvridning og forskelligt syn på lovgivning. Et fælles administrationsnotat om autocampere fra fire styrelser er ikke til megen hjælp.
TEKST /
TOM ELMER CHRISTENSEN
Specialkonsulent, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) FLID har derfor rettet henvendelse til Vejdirektoratet, der fortolker regler og bestemmelser i vejlovgivningen, og er klageinstans i tvister: ”Må Danmarks godt 300 lystbådehavne indrette P-pladser forbeholdt autocampere og opkræve betaling for parkering og brug af havnens faciliteter”.
VEJDIREKTORATETS SVAR ER KLART:
-Vejdirektoratet slår fast, at der for autocampere gælder samme regler for parkering som for almindelige personbiler. -Hvis en lystbådehavn ønsker at indrette særlige P-pladser til autocampere, gælder vejlovgivningen og færdselsloven. -Vejens status er vigtig for at afgøre, om kommunen skal ansøges, og Politiet høres om tilladelse efter færdselsloven. Langt de fleste P-pladser ved lystbådehavne ligger
FLID hilser det velkomment, at der nu er givet en klar tolkning af vejlovgivningen i forhold til parkering med autocampere ved lystbådehavne. Foruden vejlovgivningen er det også vigtigt at være opmærksom på anden lovgivning, der kan begrænse muligheder for etablering af P-pladser, bl.a. ”Naturbeskyttelsesloven og strandbeskyttelseslinje”. ved private veje og har offentlig adgang. Private veje kan igen opdeles i private fællesveje og private veje. For begge disse typer veje har havnene stor selvbestemmelse. FLID opfordrer dog medlemmerne til altid at kontakte kommunen. -Som udgangspunkt er der offentlig adgang til P-pladser ved lystbådehavne. Derfor skal færdselslovens bestemmelser følges og Politiet orienteres før en P-plads forbeholdt autocampere åbnes. -Et område med P-pladser til autocampere, kan med fordel være skiltet med godkendte færdselstavler, dvs. P-skilt med Autocamperskilt under. -Ved private fællesveje skal kommunen søges om tilladelse til at oprette særlige P-pladser, dog kun i forhold til vejtekniske og trafikale hensyn. Kommunen hører i disse sager Politiet, jf. færdselsloven. -Betaling for parkering med en autocamper i lystbådehavne er et privatretsligt spørgsmål, det vil sige lystbådehavne ved private veje kan fastsætte en betaling. Dog kan nogle kommuner have fastsat særlige parkerings- og betalingsbestemmelser i visse byområder. -Parkering med autocamper er, som for andre privatbiler, ikke omfattet af tidsbegrænsninger. Nogle kommuner har dog tidsbegrænsning i visse byområder, og havnen kan selv fastsætte tidsbegrænsning ved ophold.
Vejdirektoratets udtalelse kan læses på FLID’s hjemmeside: www.flidhavne.dk/Nyheder
KTC FAGGRUPPEN FOR NATUR OG OVERFLADEVAND
Morten Horsfeldt Jespersen er tiltrådt som formand for faggruppen for Natur og Overfladevand.
Morten er Natur- og Miljøchef i Silkeborg Kommune og har været det siden 1. jan. 2007. I det daglige er han direkte leder for 46 medarbejdere, herunder et klimasekretariat og Gudenåkomitésekretariatet. Han er uddannet i Kemi-Bioteknologi ved Aarhus Universitet.
Om visionen for det kommende formandskab og arbejdet i gruppen udtaler han: -Jeg ser frem til at bidrage til løsningen af nogle af de kriser, vi i Danmark og hele verden står overfor i denne tid. Biodiversitetskrise, energikrise, klimakrise, fødevarekrise som nogle af de vigtigste. Alle faggrupper har en vigtig rolle at spille på de fleste af disse områder, og det er vigtigt, at vi hver især ikke låser os fast i hver vores silo, men derimod bøjer os ind over bordet og finder løsninger sammen. Det kan måske komme til at gøre lidt ondt på nogle fagligheder, og kunsten må være at få det til at lykkes så gnidningsfrit som muligt. Jeg håber, jeg formår at sætte mig lidt op i helikopteren.
Jeg ser frem til fortsatte gode møder i faggruppen, samarbejdet med de andre faggrupper og samarbejdet med KL og andre interesseorganisationer.
Medlemskabet i KTC og faggrupperne er med til at kompetenceudvikle det enkelte medlem, det giver viden og indflydelse, der er mærkbar. Hvis man vil, kan man være med til at flytte noget. KTC er med til at understøtte et godt netværk i kommunerne, der er yderst værdifuldt, når svære sager skal løses
KTC KREDS MIDTJYLLAND
NY FORMAND FOR KTC KREDS MIDTJYLLAND
Henrik Seiding er tiltrådt som formand for KTC Kreds Midtjylland.
Henrik har været Direktør for Teknik og Miljø i Aarhus siden 2018. Inden han kom til Aarhus kommune, var han i 2011-2018 ansat som gruppedirektør for bæredygtig samfundsudvikling i Rambøll Gruppen og var direktør i Rambøll Management Consulting med ansvar for rådgivningsydelser målrettet den offentlige sektor i Nordeuropa.
Henrik startede sin karriere i Finansministeriet, hvor han som fuldmægtig fik en stejl læringskurve omkring kommunernes økonomi og styring, digital forvaltning i den digitale taskforce, budgetansvarlig for indenrigs- og sundhedsministeriet mv. Han sluttede sin karriere i Finansministeriet som kontorchef i center for kvalitet og ledelse.
Oprindeligt er han uddannet cand. scient.pol. i 2000 fra Aarhus universitet og søger vedvarende at fastholde relationer til det akademiske igennem blandt andet censoropgaver på de samfundsfaglige uddannelser.
Om visionen for formandskabet og det kommende kredsarbejde udtaler han: -Vi lykkes kun med de store udfordringer, vi står overfor på emner som social balance, tryghed, klima, klimatilpasning, mobilitet mv., hvis vi deler viden og bruger vores viden og relationer til hinanden på tværs af kommunerne. Derudover er mange af de udfordringer, vi hver især kæmper med, i deres natur tværkommunale – klima og mobilitet for at nævne to.
Mit håb er, at jeg igennem mit formandskab kan bidrage til at skabe stærke og gensidige læringsfællesskaber mellem tekniske direktører, chefer og medarbejdere i det midtjyske - for herigennem at bidrage til en mere bæredygtig fremtid for borgerne og virksomhederne i vores region.
KTC spiller en stor rolle i den sammenhæng. Foreningen står som et fagligt fyrtårn på det tekniske område. Det er rigtig vigtigt, at foreningen bidrager, ikke kun til interessevaretagelse overfor Christiansborg, men også ved igennem konferencer, seminarer mv. at sikre, at vi som medlemmer står stærkt i forhold til at dele både viden og inspiration, der bidrager til, at vi i det daglige kan hjælpe vores politikere med at sikre løsninger på det tekniske område i høj faglig kvalitet.
Jeg er særligt glad for KTC’s faggrupper, hvorfra jeg virkelig oplever, at der strømmer viden, som kommer vores medarbejdere på det tekniske område til gavn.
Jeg vil som kredsformand i det midtjyske arbejde for at sikre så tæt samspil mellem det regionale og nationale niveau som muligt, idet jeg tror, at den nationale interessevaretagelse og relevans vil kunne styrkes endnu mere ved at sikre stærke koblinger herimellem.
