Uderum

Page 1

uderum Innovativt miljø i Påskeløkken og på Risingskolen


Redaktion: Mimo Antabi & Mikkel Larris Tekst: Mimo Antabi Layout og fotos: Mikkel Larris ISBN: 978-87-990859-9-2 Center for Kunst og Videnskab, Syddansk Universitet, Odense 2012 Tryk: Lasertryk www.sdu.dk/kunstogvidenskab


INDHOLD Velkommen 4 Baggrund 5 ’Edderkoppen’ lander i Påskeløkken 6 Brugerinddragelsesforløbet 7 ’Diamanten’ rammer Risingskolen 8 Konklusion 9 Appendix 1: Spilvejledninger 12 Appendix 2: Presseklip 14


Velkommen Projekt Uderum består af to digitalt forbundne legepladser (play spots) i Odenses Påskeløkkekvarter (hhv. Boligområdet og Risingskolen): ’Edderkoppen’ og ’Diamanten’. Bag projektet står Boligforeningen OAB afd. Påskeløkken, PlayAlive A/S, Risingskolen, Rising Ungdomsskole samt Syddansk Universitet (Knowledgelab og Center for Kunst og Videnskab). Vores overordnede formål har været at udvikle et attraktivt og nyskabende uderum i Påskeløkkekvarteret med fokus på leg, læring, sundhed og trivsel gennem en brugerdreven proces med beboere, lærere og elever i lokalområdet. Slutresultatet – to innovative lege- og læreområder henholdsvis på skolen og i boligområdet – skulle medvirke til at knytte områderne sammen. Drivkraften har gennem hele forløbet været et fælles mål om at styrke kvarteret og sammenhængen mellem skolens aktiviteter, ungdomsskolen og boligområdet. Denne rapport dokumenterer projektgruppens erfaringer på vejen mod opfyldelsen af målet. Rigtig god læselyst! - Projektgruppen


Baggrund Det hele begyndte i 2009 med et beboermøde i boligområdet Påskeløkken. Her stemte beboerne til manges overraskelse nej til videoovervågning ved alle opgange til fordel for udvikling af et stort fælles legeområde. Selvom Påskeløkkekvarteret betragtes som et af Odenses udsatte boligområder, har det mange ressourcer i kraft af et stort lokalt engagement. Således var der blandt beboerne en stor lyst og vilje til at være med til at gøre en indsats og fastholde den positive udvikling. Lokalområdet har tillige gennem en årrække udviklet et eksemplarisk samarbejde omkring en boligsocial helhedsindsats i området. På grund af det eksisterende samarbejde mellem boligområdet Påskeløkken, Risingskolen og Ungdomsskolen blev det bestemt, at man i fællesskab ville forsøge at løfte det samlede område i et større fælles projekt. Man gik sammen med Syddansk Universitet og legepladsfabrikanten Play Alive om at beskrive projektet og formulere en ansøgning, der kunne rejse de nødvendige midler. D. 6. september 2010 valgte Odense Kommune via Forstadspuljen at bevillige kr. 1.465.050 til gennemførelse af projektet.

5


’Edderkoppen’ lander i Påskeløkken Projekt ’Uderum’s første etape blev afsluttet d. 9. november 2010, hvor Odenses borgmester Anker Boye indviede ’Edderkoppen’ i Påskeløkkekvarteret.


Brugerinddragelsesforløbet Mens ’Edderkoppen’ var et færdigudviklet playspot fra legeredskabsfabrikanten Play Alives faste sortiment, var det visionen at anden etape skulle resultere i et helt nyt playspot, unikt i sin udformning og funktionalitet. Det nye playspot skulle desuden forbindes med ’Edderkoppen’ via en trådløs opkobling, således at de to legeredskaber kunne ’tale sammen’. Som afsæt til denne udvikling koblede man billedkunstner Mikkel Larris fra Center for Kunst og Videnskab til processen. Sammen med videnskabelig assistent Jess Uhre Rahbek fra Knowledgelab forestod han en brugerinddragelsesproces, hvor kvarterets borgere og brugergrupper (både skoleelever, lærere, beboerforeninger, sports‐ og ungdomsklubber mv.) blev inviteret til at komme med bud på, hvordan det nye playspot skulle udformes. Dette foregik blandt andet via en række interviews samt ved en workshop på ReMida-centret, hvor børn fra Risingskolen arbejdede kreativt med at bygge playspotmodeller af overskudsmaterialer fra lokale virksomheder.

7


’Diamanten’ rammer Risingskolen Om tankerne bag ’Diamanten’ siger Mikkel Larris: - Den overordnede idé blev bl.a. udviklet gennem ReMida-workshoppen, hvor der blev snakket en del om labyrinter og baner. Det var vigtigt, at der kom flotte farver på, og at det var sjovt at løbe rundt på. Jeg snakkede også med flere fra projektgruppen om sportsbaner, og ’Diamanten’ endte så som en hybrid mellem sportsbane og skulptur. Jess Uhre Rahbek fra Knowledgelab havde sammen med Play Alive til opgave at udvikle en serie digitale spil til både ’Edderkoppen’ og ’Diamanten’ (se Appendix 1). Han fremlagde en ide til en bane, som hans foreløbige spil kunne spilles på. Disse ideer, som bl.a. indeholdt en del forhindringer og steder, man kunne skjule sig, blev også inkorporeret i Mikkel Larris’ oplæg: - Det var vigtigt, at der i strukturen ikke skulle være noget, der var vandret at løbe på, og at f.eks. væggene ikke var lige tykke alle steder. Jeg forsøgte at undgå det alt for oplagte lige, samtidig med at strukturen er temmelig symmetrisk, fortæller Mikkel Larris. Der blev også taget højde for æstetikken, for så vidt som det for alle involverede var vigtigt, at det nye playspot blev flot at se på, således at det også havde en værdi på afstand: - Jeg tog udgangspunkt i de stier eller ’veje’, der var på tværs af skolegården. Derfor fik diamanten sin rombeform. Der var et kryds i skolegården, som på grund af sneen som lå, den første gang jeg var der for at fotografere, var særligt let at få øje på; det var meget tydeligt, hvilke veje, man normalt gik gennem gården. Det blev så efterhånden til en diamant-form, og vi begyndte at kalde den diamanten. Det har også givet projektet værdi, at man nu har en diamant.

’Diamanten’ er støbt i beton men alle flader, som man kan kravle og lege på er beklædt med faldgummi i kulørte farver. På væggene ind mod midten ses den rene beton, mens den øverste flade af væggene er beklædt med faldgummi i to grundfarver, hvid og sort. Selve anlægsarbejdet blev påbegyndt primo april 2012, og d. 11. maj blev ’Diamanten’ officielt indviet af borgmester Anker Boye ved en festlig ceremoni i Risingskolens skolegård. Resultatet er en unik moderne legepladsinstallation med interaktive computerbaserede lege og spil, og som via trådløst netværk ’taler’ sammen med ’Edderkoppen’. Samtidig er den så robust og udfordrende i sin arkitektur, at den kan fungere som både parkurbane og BMX-bane.


Konklusion Vi kan i dag med glæde konstatere, at begge playspots bruges flittigt: Især Diamanten anvendes af børn i alle aldre, både til at spille og lege på, men også i matematikundervisningen, hvor den bruges i forbindelse med areal-måling. Desuden bruger børnene den til at lave parkour på, til at hænge ud på, køre løbehjul på mv. Den er blevet et midtpunkt i skolegården og udgør et vartegn for hele området. I den forbindelse er det dejligt, at der er så meget plads på Diamanten, således at både drenge og piger kan være der på en gang. Det er endnu for tidligt at konkludere, om netværksforbindelsen mellem de to playspots for alvor har slået igennem, men vi kan konstatere, at der leges begge steder på kryds og tværs af skole- og boligområde. For at sikre, at også kommende årgange af børn er bekendt med reglerne for de enkelte spil i de to playspots , er det i øvrigt besluttet via skolens sundhedsudvalg at lave såkaldte ’legepatrulje’-forløb’ med 3. klasserne, der ’uddannes’ som en slags ambassadører eller instruktører for de andre elever. Det er vores vurdering, at en del af hemmeligheden bag projektets succes, skyldes et forbilledligt samarbejde både internt i projektgruppen og i forhold til eksterne aktører og øvrige interessenter. Alle parter har været dybt involveret i processen, og at ingen har stået på sidelinjen. Der har endvidere i projektgruppen været stor lydhørhed og vilje til at bidrage konstruktivt til processen og til at løse de udfordringer, som uvægerligt vil opstå i forbindelse med et innovativt og tværfagligt udviklingsprojekt, hvor alle aktører bevæger sig ad nye veje.

Projektet åbner for en række perspektiver for nye samarbejdsrelationer: Eksempelvis er der allerede etableret et samarbejde med Knowledge Lab og nye ingeniørstuderende (fra Lærings- og oplevelsesteknologi) om at observere på børns leg på Diamanten, og derefter udvikle nye spil. Etsådant samarbejde kunne med fordel udvides og implementeres på andre skoler: De studerende kan bruge skolerne til at prøve deres viden af i praksis, Knowledge Lab og Play Alive indhøster ny indsigt, og skolerne får gratis (prototype) spil. Herved skabes et kredsløb, hvor studerende hjælper det private erhvervsliv og vice versa, og dette samspil hjælper så igen skolerne (som ikke selv har råd til den nyeste spilteknologi). Dette er bare en af flere muligheder for at bygge videre på de erfaringer, vi har indhøstet i nærværende projekt. 9



Personer

Foruden elever og lærere på Risingskolen og beboere i Påskeløkken, til hvem der skal lyde et stort tak, har flg. personer bidraget til en succesfuld gennemførelse af projekt Uderum: Projektledelse: Majken Kramer Overgaard, RoboCluster, SDU (t.o.m. juni 2010) Birgitte Winding Sundekilde, Center for Kunst og Videnskab, SDU (sept. 2010-juni 2011) Mimo Antabi, Center for Kunst og Videnskab, SDU (i perioden juni 2011 – juni 2012) Øvrige medlemmer af projektgruppen Anna-Britt Krog, KnowledgeLab, SDU (t.o.m. november 2010) Dorte Laursen, OAB/Påskeløkkeprojektet Freddy Mouritsen, Play Alive A/S Jess Uhre Rahbæk, KnowledgeLab, SDU (november 2010 – juni 2012) Mikkel Larris, Center for Kunst og Videnskab, SDU (november 2010 – juni 2012) Pernille Sisse Wessel, Risingskolen Økonomi og administration Kristina Tynan Basham, Det Tekniske Fakultet, SDU Øvrig hjælp og bistand Anne Pedersen, Projekt Sundhed, trivsel og livskvalitet/Påskeløkkeprojektet Claus Thomsen, Play Alive A/S Thomas Augustinus, Play Alive A/S Johnny Rasmussen, Risingskolen Jørgen Jakob Friis, RoboCluster, SDU Kirsten Bisgaard Andersen, Projekt Sundhed, trivsel og livskvalitet/Påskeløkkeprojektet Kurt Kjær Olesen, KnowledgeLab, SDU Lau Kofoed Kierstein, Play Alive A/S Lene Vahl-Møller, Rising Ungdomsskole Rikke Marie Rau, Boligorganisatorisk Fællessekretariat Klaus Sørensen, Insemo Sidst men ikke mindst tak til Odense Kommunes Forstadspulje for økonomisk støtte til projektet.

11


Appendix 1: Spilvejledning – Hvordan kommer vi i gang? Hvad kan vi spille? Der er tre spil plus et bonusspil på ’Diamanten’. Ild og vand er et spil for to hold, hvor man kæmper om at kontrollere flest satellitter. Tryk på start-satellitten, når den viser farven gul, for at starte dette spil. Wipeout er et spil for to hold, hvor man dyster om hurtigst at fange alle satellitterne i sit holds farve. Tryk på start-satellitten, når den viser farven hvid, for at starte dette spil. Kaos-tennis er et spil for to hold, hvor det gælder om hurtigt at sende ”bolden” videre til modstanderen, inden den dør. Tryk på start-satellitten, når den viser farven rød, for at starte dette spil. Bonusspil: Speedy er et spil, hvor man samarbejder om hurtigst muligt at rydde banen for at komme til næste level. OBS! For at låse op for bonusspillet skal man nå til level 7 i samme spil på ’Edderkoppen’ i Påskeløkken. Da vil bonusspillet på Diamanten være åbent i 24 timer. Tryk på start-satellitten, når den viser farven blå, for at starte dette spil OBS! Alle spil kan afbrydes ved at holde startsatellitten inde i 10 sekunder.

Spil 1 Ild og Vand Inddel jer i to hold – Rød og Blå. For at starte spillet vælges farven GRØN på start-satellitten på toppen af ’Diamanten’. Hvert hold har nu til opgave at kontrollere flest mulige satellitter. Hver satellit kan indstilles til at være enten rød eller blå. Hvis du indstiller en satellit til dit holds farve, vil den stå og lave points til dit hold, indtil modstanderen kaprer den. For at kapre en satellit skal du slå på den, når den viser dit holds farve. Herefter er satellitten låst et stykke tid og laver points til dit hold. Herefter begynder den at blinke. Den laver stadig points, men det betyder, at det andet hold kan forsøge at kapre den. For at kapre en blinkende satellit fra det andet hold skal du blive ved at slå på den, indtil den skifter til din holdfarve. Det gælder altså om at kontrollere flest satellitter for først at nå pointgrænsen og vinde spillet. Valgfri udvidelse Prøv at vælge en fanger for hvert hold, hvis I er mange. Fangeren må ikke kapre satellitter, men kan fange spillere fra det andet hold. Når man er fanget, skal man løbe en gang rundt om ’Diamanten’, før man må komme ind og kapre satellitter igen.


Spil 3 Kaos-tennis

Spil 2 Wipeout Inddel jer i to hold – Rød og Blå. For at starte spillet vælges farven RØD på start-satellitten på toppen af ’Diamanten’. Spillet går ud på, at det røde hold skal fange måger (de røde satellitter), og det blå hold skal fange duer (blå satellitter). Måger lyser rødt og giver mågeskrig, duer lyser blåt og kurrer. Hvert hold skal så hurtigt som muligt fange sine duer eller måger. Det hold, som først fanger 8 fugle, kåres som vinder, og en ny runde begynder. Hvis spillet gennemføres hurtigt, vil næste spilrunde starte med en højere sværhedsgrad. Gennemføres spillet langsomt, starter næste runde i en lavere sværhedsgrad. En højere sværhedsgrad betyder, at holdene skal fange flere fugle, og at ’bonus-fugle’ vil dukke op. Bonus-fuglene har kaldelyde som ænder og skader.

Inddel jer i to hold – Rød og Blå. For at starte spillet vælges farven GUL på start-satellitten på toppen af ’Diamanten’. Spillet går ud på at sende ”bolden” tilbage til det andet hold så hurtig som muligt. Når spillet starter, lyser en satellit enten rød eller blå. Lyser den blå, server blåt hold ved at trykke på den. Man kan serve hårdt ved at holde satellitten inde et øjeblik. Herefter skal rødt hold sende bolden tilbage, inden den dør. Jo hurtigere man er, jo mindre tid har det andet hold til at returnere bolden. Dør bolden, når den er blå, får rødt hold et point, og der skal serves på ny. Det hold, som først får 5 points, har vundet. Valgfri udvidelse Spillet fungerer bedst, hvis man er 1-4 spillere på hvert hold. Er man flere, kan man lave en stafet ved at have flere holdkammerater stående på sidelinjen. Når man har returneret en bold, løber man ud og klapper den næste holdkammerart i hånden for at sende ham/ hende ind, og man stiller sig selv bag i køen Man kan også spille rundt-om-bordet som i bordtennis. Her løber man rundt om ’Diamanten’, efter man har returneret en bold, før man må komme ind igen.

Spil 4 Bonusspil – Speedy Spillet kan kun startes, hvis man har spillet samme spil til level 7 på ’Edderkoppen’ i Påskeløkken inden for 24 timer. For at starte spillet vælges farven BLÅ på start-satellitten på toppen af ’Diamanten’. Spillet er for 1 hold og går ud på, at alle hjælpes ad med hurtigst muligt at fange de blå satellitter. Man kæmper imod tiden for at samle flest mulige points.

13


Appendix 2: Presseklip


2 { FyensStiftstidende

Lørdag 12. maj 2012

Odense

Redaktør: Esben Seerup, 65 45 51 81, seerup@fyens.dk Souschef: Jørgen Volmer, 65 45 51 46, jvo@fyens.dk

Fax: 65 45 51 41 E-mail: odense@fyens.dk Telefon: 66 11 11 11 Fotograf: John Fredy, 40 38 84 18, jf@fyens.dk

Redigerende: 65 45 51 86 Ingelise N. Rasmussen, ilr@fyens.dk Jesper Friesmand, jef@fyens.dk Siderne er redigeret af: Team

Legen blev sluppet løs på Risingskolen ■■Eleverne■har■selv■ været■med■til■at■ udvikle■den■legeplads,■ der■i■går■blev■taget■i■ brug■på■Risingskolen■ Odense: Der var nærmest tale om et stormløb, da børnene på Risingskolen i går fik lov at indtage den nye farverige legeplads ”Diamanten”, som på det seneste er groet frem af asfalten i skolegården. At børnene synes om den nye legeplads er ikke så sært. Med ideer og input har en gruppe skolebørn været med til at støbe det kreative fundament for den nye moderne legeinstallation. - I har været med til at gøre en forskel. I skal give jer selv en rigtig stor hånd, sagde borgmester Anker Boye (S) til børnene, inden han klippede snoren til legepladsen.

Et vartegn for kvarteret Med indvielsen af ”Diaman-

ten” blev der sat punktum for det to år lange projekt ”Uderum”, hvor en gruppe kreative og indsigtsfulde personer har skabt et ny, attraktivt miljø i Påskeløkkekvarteret, hvor blandt andet Risingskolen har hjemmet. Allerede i 2010 kastede projekt ”Uderum” legepladsen ”Edderkoppen” af sig. Denne ligger ikke langt fra sin søster ”Diamanten”, der altså blev taget i brug i går. De to legepladser er begge computerstyrede og kan kommunikere via et netværk. Odense Kommune har gennem den kommunale forstadspulje støttet projekt ”Uderum” med 1,46 millioner kroner.

■ Skolebørnene på Risingskolen har selv været med til at udvikle den nye og moderne legeplads på skolen.

Af Sander Schmidt Astrup Foto: Jørgen Hansen sasa@fyens.dk, jha@fyens.dk

fyens.dk Se flere billeder på www.fyens.dk/odense

■ Børnene var ikke sene til at tage imod tilbuddet, da borgmester Anker Boye (S) erklærede den nye legeplads på Risingskolen for åben.

■ Den nye legeplads på Risingskolen set ovenfra. Den moderne legepladsinstallation er opført med penge fra den kommunale forstadspulje.

Voldtægtstiltalt betalte penge til sit offer ■■En■24-årig■mand,■ der■er■tiltalt■for■ voldtægt,■påstår,■ han■betalte■penge■ til■offer■for■at■undgå■ anmeldelse

Odense: En 24-årige mand, der er tiltalt for gentagne voldtægter af to piger på 22 og 24 år, har indtil videre nægtet at udtale sig i retssagen mod ham, fordi han føler sig krænket over anklagerne. På retssagens tredje dag blev der dog løftet lidt af slø-

Værtsfamilie

ret for, hvorfor han har erklæret sig uskyldig. Det skete, da Anklager Lenette Skak læste op af retsbogen fra grundlovsforhøret, dagen efter manden blev arresteret i 2011. Her blev han udspurgt om sit forhold til den ældste af pigerne, og ifølge hans forklaring var det pigen selv, der

ville have hård sex. Når han slog og tog kvælertag på kvinden, så var det fordi, hun selv bad om det. Flere gange holdt han en pude over hendes ansigt, mens de havde sex, men det var kun fordi, hun ønskede det. Ligesom de i perioder havde sex fem til syv gange om

for en udvekslingsstudent?

dagen, hvor de eksperimenterede med at lukke luftvejene på hinanden. Offer forlangte 30.000 kr. Den 24-årige forklarede, at efter en særlig hård omgang sex havde kvinden fået en lægeerklæring på, at hun var blevet voldtaget. Hun havde forlangt 30.000 kroner, hvis han ville undgå en anmeldelse for voldtægt, og han havde været nødt til at optage et lån i banken for at betale hende. Pigen selv blev afhørt bag lukkede døre tidligere på ugen, så offentligheden har ikke hørt hendes version af sagen. Men ifølge anklageskriften er hun blevet voldtaget så mange gange, at hun ikke kan tidsfæste dem alle. Den 24-årige mands mor

http://www.fyens.dk/article/2080237:Odense--Legen-er-sluppet-loes Skovsgaard Gods - Kunst! AFS Interkultur søger familie til en 18-årig dreng fra New Zealand, der går i skole i Odense. Han har været i Danmark siden januar, er godt i gang med at lære dansk og har fået sig et netværk i Odense,

Ny kunst udstilling i Skovsgaards hovedbygning fra d. 13/5 - 30/7 2012.

Til august kommer også 150 nye udvekslingsstudenter fra hele verden –

Kunstnere:

Vil I gerne vide mere – så lad os høre fra jer

Mariann Henriksen - Brita Kokholm - Brit Merrill Kjærulff John Møller Andersen - Ole Victor.

Ring til Benthe på 6257 2126 eller 2481 8533 eller brug hjemmesidenwww.afs.dk

Skovsgaard Hovedbygning • Kågårdsvej 12 • Hennetved • 5900 Rudkøbing. Åbningstider: 12. maj - 1. oktober samt i uge 42 • www.danmarksnaturfond.dk

vidnede sidst på dagen i retten, og hun bakkede op om sin søns version af begivenhederne. - Hun har suget penge ud af ham i al den tid, de har kendt hinanden, forklarede moderen om sønnens forhold til den ældste af de to piger. - Jeg er meget skuffet over, at hun har anmeldt ham, men jeg kunne godt forestille mig, at hun har været beregnende hele vejen igennem. Hun mener, at kvinden kun har anmeldt manden for voldtægt, fordi han ikke længere ville give hende kontanter og betale for dyre rejser. - Det er ren hævn, og hun har truet ham hele tiden, forklarede moderen, efter retsmødet var slut.

FERNISERING SØNDAG D. 13. MAJ KL. 12.00. men da hans familie kun kan værte indtil sommerferien, søger vi http://www.osrtv3.dk/Video/5-Og-Andet/A-Paaskeloekken-Spider-nov.2010-1064.wmv ny familie fra juli/august og frem til december. Udstilling »Over Underfladen« Kunstgruppen Skårup.

åbn jeres hjem for en af dem, og få en spændende oplevelse. http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Centre/CKV/presseklip/StiftstidendeUderum10112010.pdf Connie Mogensen - John Foged - Jette Schapiro I kan f.eks. værte 5 mdr eller et år.

Af Peter Ammitzbøll peam@fyens

15


http://www.blboligen.dk/artikelarkiv/2012/august/paaskeloekkens-diamant





ISBN: 978-87-990859-9-2


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.