H.C.Ørsted Remix

H.C. ØRSTED REMIX ODENSE HAVNEKULTURFESTIVAL 2012 CENTER FOR KUNST OG VIDENSKAB, SDU

H.C. Ørsted Selskabet

INDHOLD VELKOMMEN 4 BAGGRUND 5 BESKRIVELSE AF DE ENKELTE AKTIVITETER

6

DET MED SMĂ…T 15 APPENDIX 16

Redaktion: Mimo Antabi & Mikkel Larris Tekst: Mimo Antabi Layout: Mikkel Larris Fotos: Anders Boe, Mikkel Larris og Mimo Antabi ISBN: 978-87-990859-8-9 Syddansk Universitet, Odense 2012 Tryk: Lasertryk www.sdu.dk/kunstogvidenskab

3

VELKOMMEN De fleste kender sikkert H.C. Ørsted (1777-1851) som manden, der opdagede elektromagnetismen.

Nogle kan måske endda huske magnetnålsforsøget fra grundskolens fysikundervisning, men det er desværre de færreste, der er vidende om det kolossale aftryk, Ørsted nåede at sætte på europæisk kultur- og idéhistorie.

Som en af dansk Guldalders allerstørste personligheder var Ørsted indbegrebet af innovativ og kreativ tankegang: Ikke alene lagde hans naturvidenskabelige forskning grunden til det moderne verdensbillede, og hans videnskabelige landvindinger fik således indflydelse langt uden for landets grænser. Hans arbejdsområder og indflydelse omfattede desuden så forskellige felter som æstetik, filosofi, pædagogik, politik og religion.

H.C. Ørsted var med andre ord en grænsebrydende tænker og kulturpersonlighed, og netop disse karakteristika ønskede vi at trække frem og bruge som katalysator for en række utraditionelle samarbejder mellem forskere og kunstnere. Derfor lancerede vi d. 25.-27. maj 2012 H. C. Ørsted Remix på Odense Havnekulturfestival. Her invitererede vi forskere og kunstnere til at fortolke, genfortælle, belyse og remixe H.C. Ørsted. Projektet var støttet af Odense Kommunes By & Kulturforvaltning og H. C. Ørsted Selskabet.

Vores idé var at bruge samtidskunsten og videnskaben til at sanseliggøre H.C. Ørsteds store betydning og relevans for det moderne vidensamfund: At tage utraditionelle virkemidler og samarbejdskonstellationer i brug for at kaste nyt lys over en gammelkendt skikkelse og det videnskabelige og kulturelle aftryk, han har sat.

I nærværende rapport kan du læse mere om projektet og se billeder fra H. C.Ørsted Remix på Odense Havnekulturfestival.

God fornøjelse!

- Center for Kunst og Videnskab, Syddansk Universitet

4

BAGGRUND H. C. Ørsted Remix fandt sted under Odense Havnekulturfestival i dagene 25.-27. Maj 2012.

Projektet bygger videre på Center for Kunst og Videnskabs ’Art & Science Lounge’, som i 2011 gæstede Odense Havnekulturfestival. Begge projekter er resultatet af en konceptuel tankegang, hvor vi har arbejdet målrettet med at udvikle optimale rammer for tværmediale møder mellem kunstnere og forskere, til gavn og glæde for interesserede og nysgerrige borgere.

H. C. Ørsted Remix bestod af følgende aktiviteter: Interaktiv lydinstallation v/lydkunstner Jonas Kirkegaard Foredrag v/prodekan Claus Michelsen Videoinstallationen v/billedkunstner Thorbjørn Lausten Hands on fysikeksperimenter Interaktivt multitouch-bord Skriftligt materiale v/professor emeritus David Favrholdt Robotlegeplads v/PlayAlive Læs mere om de enkelte aktiviteter på de følgende sider. ➡

5

ElectroMagnetism Lydinstallation v/lydkunstner Jonas R. Kirkegaard Arbejdet med ElectroMagnetism tog fart i januar 2012, hvor vi holdt et konceptuelt møde med Jonas R. Kirkegaard omkring udformningen af en unik lydinstallation. Kirkegaards opgave var at kreere en installation, der dels benyttede sig af de af H. C. Ørsted opdagede elektronmagnetiske principper, dels associerede til forskning og sidst men ikke mindst indbød til publikumsinteraktion. Der var tæt kontakt mellem Kirkegaard og centrets medarbejdere, og denne løbende dialog sikrede, at udviklingen blev holdt på sporet, så både kunstners og opdragsgivers vision blev forløst.

ElectroMagnetism viste sig at være et stort tilløbsstykke. Faktisk i en sådan grad, at dele af interfacet var slidt op på festivallens sidste dag!

Om værket

ElectroMagnetism er en interaktiv installation bestående af 30 klangobjekter – glaskolber og lign. - der normalvis anvendes i et laboratorium. Klangobjekterne er monteret med en elektromagnetisk anslagsmekanisme, der styres via et brugerinterface bestående af en elektronisk pen og ’tegneplade’. Publikum har således mulighed for at interagere med afviklingen af musikalske sekvenser.

Som værkets titel indikerer, spiller elektromagnetisme en afgørende rolle i værket.

Anslagsmekanismerne fungerer ved, at et elektromagnetisk felt trækker hurtigt i “hammeren”, og interfacet virker ved elektromagnetisk resonans mellem pennen og pladen.

Jonas R. Kirkegaard (f. 1982) er uddannet fra det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har siden 2002 komponeret og produceret en lang række elektroniske værker og installationer. Han er optaget af forholdet mellem teknologibaseret kunst og metafysik og arbejder især med integration af visuelle og taktile aspekter. Tilgangen er en blanding af eksperimentelt design og gør-det-selv. Web: www.jonasr.com 6

’Vov at tænke’ Forelæsning om H. C. Ørsted v/prodekan Claus Michelsen, SDU Prodekan og næstformand for H.C. Ørstedselskabet Claus Michelsen holdt både lørdag og søndag en kort introduktionsforelæsning om H. C. Ørsted. For at imødekomme den uformelle festivalstemning blev forelæsningen iscenesat som en uformel ’åbningstale’ snarere end en traditionel forelæsning. I stedet for at benytte powerpoint/slideshow, valgte vi eksempelvis at producere en billedside i plakat-form. På denne måde kunne de gæster, der ikke nåede at overvære forelæsningen, stadig nyde den visuelle del.

Om forelæsningen

Sammen med Tycho Brahe og Niels Bohr er H.C. Ørsted én af de få danske naturvidenskabelige stjerner, der stråler på det internationale firmament. H. C. Ørsted påviste i 1820 sammenhængen mellem elektrisk strøm og magnetisme og ydede derved et væsentligt bidrag til, at den skotske fysiker J. C. Maxwell i sin afhandling i 1871 kunne præsentere fireligninger, der giver en forklaring på udbredelsen af radiobølger og lys. Men H.C. Ørsted havde også en poetisk åre. H. C. Ørsted beskrev sin videnskabelige produktion som sin ”litterære karriere”, og han skrev både digte og prosa, ligesom hans interesse for sprog udmøntede sig i en aktiv deltagelse i fornyelse af det danske sprog. Vi kan i dag lade os inspirere af H. C. Ørsted til at forstå rækkevidden af naturvidenskabelig erkendelse og betydningen af at se videnskab og kultur som to sider af samme sag.

7

MAGNET Videoinstallationen v/billedkunstner Thorbjørn Lausten Vi kontaktede tidligt i forløbet den internationalt anerkendte billedkunstner Thorbjørn Lausten med henblik på at få lov til at udstille hans videoværk MAGNET. Vi vurderede, at dette værk qua sit geomagnetiske genstandsfelt passede perfekt ind i konceptet, og det tilførte den til tider kakofoniske atmosfære i hallen et kærkomment rum for kontemplation og refleksion.

Om værket

MAGNET har sit udgangspunkt i den kunstneriske opgave at visualisere bestemte naturvidenskabelige data og at relatere til nogle af de forhold, der er forbundet dermed; forhold som rækker ud over, hvad vi umiddelbart forbinder med og forstår ved kunst og naturvidenskab. De data, der visualiseres, er geomagnetiske data og meteorologiske data, som kommer kontinuerligt fra fire målestationer i det nordlige Norge. De (natur)fænomener, som repræsenteres i MAGNET, synes ikke umiddelbart at have nogen større betydning for vores tilværelse, og da alt, hvad der kan digitaliseres, også kan visualiseres, kunne der være valgt forhold og data fra vores umiddelbare omverden og natur. Selvom geomagnetiske data synes verdensfjerne, er de imidlertid af største betydning for livet på Jorden i det hele taget. Uden Jordens beskyttende magnetfelt, ville der ikke være liv på Jorden; Solen og dens magnetfelt, og solvinden, er også af afgørende betydning for livet her på Jorden. Hvad projektet således forholder sig til er ikke naturen som gængs og romantisk forestilling, og konstruktion, men det forhold, at vi må betragte rummet omkring os som en uadskillelig og afgørende del af vores natur, og dermed også et naturligt område for æstetisk praksis og erkendelse. Vores opfattelse af naturen ændrer sig og er afhængig af teknologi og vores viden, og erkendelsen af naturen/ universet ligger ikke uden for os selv.

Thorbjørn Lausten (f. 1945) har en baggrund i den konstruktive og konkrete kunst og har anvendt det konstruktive formsprog i malerier, papirværker, installationer, lysværker, lysrum og datavisualiseringer.

I de senere år har han især arbejder med datavisualiseringer, der visualiserer naturvidenskabelige værker og som relaterer til vores forståelse af virkeligheden og de metoder og systemer, der ligger til grund for forståelse og konstituering af virkelighed.

Har modtaget Statens Kunstfonds treårige stipendium og livsvarige statslige ydelse.

Har modtaget Eckersbergmedaljen, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat og Kritikerprisen som kurator.

Web: luxpress.dk 8

Ørsted dengang og nu Multitouch-bord om H.C. Ørsted En hjørnesten i projektet var det såkaldte multitouch-bord, der fungerede som interaktiv oplevelses- og videnplatform. Her kunne publikum søge information om den historiske H.C. Ørsted, og dermed udgjorde bordet et vigtigt supplement til de kunstneriske værker.

Teknologisk er multitouch-bordet beslægtet med almindelige trykfølsomme skærme, dog med den væsentlige forskel, at flere mennesker kan benytte bordet samtidigt. Dermed lægges der op til fællesskabsoplevelser: Publikum kan ’gribe’ ting (tekststykker, film, grafikelementer mv.) på skærmen, flytte dem, dreje dem og evt. ændre deres størrelse og sammensætte deres egen unikke H.C. Ørsted-oplevelse. Bordet minder dermed om en iPad; det er bare på størrelse med et mellemstort sofabord, således, at flere kan stå rundt om og anvende bordet samtidigt.

Bordets hardware er bygget af forskere fra RoboCluster ved SDU.

9

Til multitouch-bordet producerede vi 8 korte film (á 60-90 sekunder), hvor vi interviewede en række H. C. Ørsted –kendere og –entusiaster (forskere og praktikere) om deres syn på specifikke emner med relation til Ørsted. Det blev til følgende produktioner: H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen Mellem videnskab og kunst Ørsted og det danske sprog Fra grundforskning til anvendt forskning Ørsted og Grundtvig Ørsted og forskningsformidling

Se filmene her

Brug af Ørsted i grundskolen H. C. Ørsteds Rudkøbing Følgende personer medvirker i filmene: professor emeritus David Favrholdt, SDU; professor emeritus Andrew Jackson, Niels Bohr Instituttet; professor emeritus Peter Sigmund, SDU; prodekan Claus Michelsen, SDU; naturfagslærer Peter Faarup, Ørstedskolen; lektor Bjarne Toft, SDU

http://kortlink.dk/bbg6

Læs teksterne her Hertil forfattede vi en række kortere tekster omhandlende flg. emner: Tidslinje: Vigtige årstal i H.C. Ørsteds biografi og vigtige historiske punktnedslag Om elektromagnetismen H. C. Ørsteds Europarejser De tre andre (om Ole Rømer, Tycho Brahe og Niels Bohr) Digteren H. C. Ørsted 10

http://kortlink.dk/bbg7

Hands on H. C. Ø.

Fysikeksperimenter for nysgerrige sjæle i alle aldre For at give alle gæster – også de yngste – en mulighed for at fornemme elektromagnetismen på egen krop, indrettede vi et lille ”hands-on” hjørne med to centrale eksperimenter. Her kunne festivalgæsterne efterprøve Ørsteds klassiske magnetnål-forsøg fra 1820 og lave magnetfeltmønstre med stangmagneter og jernspåner. Simpelt men meget effektfuldt.

11

H. C. Ø. Handout

Introduktionsartikel om H.C. Ørsted v/professor emeritus David Favrholdt Nærværende tekst blev trykt i A5 format og gratis omdelt til festivalgæsterne (se appendix)

12

MagneticPlay Elektromagnetisk robotlegeplads v/Play Alive Ingen robotter uden Ørsted og elektromagnetismen! Legepladsfabrikanten PlayAlive bidrog til vores stand med en højteknologisk legeplads. Til stor glæde for især festivallens yngre publikum.

13

14

DET MED SMÅT Personale Projektstyring: Mimo Antabi Kunstnerisk kurator: Mikkel Larris.

Scenografi: Anders Boe og Mikkel Larris Lysdesign: Bo Kudsk og Anders Boe. Produktion af visuals : Anders Boe, Mikkel Larris Teknisk afvikling: Anders Boe og Mikkel Larris Stagehands: Bo Kudsk Studentermedhjælp: Nina C . Favrelle Tak til de medvirkende og: Troels Høyer, H.C.Ørstedselskabet Jørgen Jakob Friis, Inst. f. Idræt & Biomekanik, SDU Poul Bjerner Hansen, Inst. f. Fysik, Kemi og Farmaci, SDU Odense Bys Museer Rudkøbing Apotek, Langelands Museum H.C. Ørsted Remix er støttet af Odense Kommunes By & Kulturforvaltning og H. C. Ørstedselskabet

http://www.odense.dk/havnekulturfestival/ 15

APPENDIX

Nærværende tekst blev trykt i A5 format og gratis omdelt til festivalgæsterne

ØRSTEDS FANTASTISKE OPDAGELSE Af professor emeritus David Favrholdt, Syddansk Universitet Hvad Danmark ville være blevet til uden H. C. Ørsted er ikke til at sige, men givet er det, at vi ikke ville have haft den høje ingeniørstandard og den store tekniske industri, som har været en af hovedårsagerne til vores generelle økonomiske fremgang siden det 20. århundrede. Ørsted var et stort organisatorisk talent, var i mange år sekretær i Videnskabernes Selskab, stiftede Selskabet for Naturlærens Udbredelse og var medlem af en række planlæggende kommissioner. Læg dertil, at det var Ørsted, der fik etableret fysik- og kemistudiet ved Københavns Universitet, og at han i 1829 fik oprettet den Polytekniske Læreanstalt (i dag DTU).

Men den dybere grund til at hylde Ørsted er naturligvis hans skelsættende opdagelse af forbindelsen mellem elektricitet og magnetisme i 1820. Han gjorde andre mindre opdagelser (f.eks. var han den første, der rendyrkede aluminium og påviste, at det er et grundstof), men i verdenshistorien huskes hans navn først og fremmest for opdagelsen i 1820.

Den satte en kolossal teoretisk og teknisk udvikling i skred. Frugterne heraf nyder vi i dag: Computer, tv, smartphone, internet, køleskab, støvsøger, ja kort sagt alle apparater, der enten kører på elektricitet eller bygger på elektromagnetiske principper, ville være utænkelige uden Ørsteds opdagelser.

Man hører ofte den myte, at Ørsted opdagede elektromagnetismen ved et tilfælde, at det i virkeligheden ikke var et geni, der skuede ind i naturens mysterier, men snarere en ”blind høne”, der fandt et guldkorn. Vi ved imidlertid – bl.a. takket være den danske videnskabshistoriker Kristine Meyer – temmelig nøje, hvad der første Ørsted frem til opdagelsen, og hvordan den gik for sig.

* Ørsted var i sine unge dage stærkt optaget af tysk filosofi, især Kant og Schelling. Til trods for, at hans egentlige uddannelse var som farmaceut, opnåede han i 1799, altså 22 år gammel, doktorgraden for en af Kant inspireret afhandling om filosofi. Allerede tre år tidligere havde han opnået universitetets guldmedalje for en afhandling om æstetik. Efter studierejser i Tyskland og Frankrig blev han lærer og senere professor ved Københavns Universitet. Ørsteds filosofi er for vor tids øjne en ejendommelig blanding af romantik og realisme. Hans hovedtanke er, at naturen er ét, at der mellem alle naturfænomener er en indre sammenhæng, og at derfor selv de mest forskelligartede ting har med hinanden at gøre. Det førte til ejendommelige spekulationer om, at naturen og fornuften måtte udgøre et hele, og at Gud derfor gav sig til kende i naturens lovmæssighed.

Fantasifulde, nærmest mystiske antagelser veg han heller ikke tilbage for. Således troede han, at ilt, brint, kulstof og kvælstof svarer til de fire verdenshjørner, og at der derfor er en forbindelse mellem kosmologi og kemi. Med Grundtvig lå han en tid i vældig polemik om naturvidenskabens berettigelse i religiøs sammenhæng. Ørsteds tanker bevægede sig i mange retninger og dimensioner. Han lignede ikke det, vi i dag normalt forstår ved en fysiker. Ørsted havde hørt, at der ved lynnedslag kunne opstå magnetiske forstyrrelser, og han fik da den tanke, at der kunne være en forbindelse mellem den varme, som den elektriske strøm kan frembringe i en ledning, og et magnetisk legeme, f.eks. en magnetnål.

16

Nærmest pr. intuition mente han, at de magnetiske kræfter ville ligge vinkelret på strømmens retning, og derfor udtænkte han på forhånd et forsøg, han ville lave; En ledning, forbundet med plus- og minuspolen på et batteri, holdes hen over en magnetnål parallelt med denne, og når den positive og den negative elektricitet ”udkæmper deres vexelkamp” (det er ørsteds udtryk, dengang vidste man jo ikke, hvad en elektrisk strøm er), vil ledningen efterhånden opvarmes, og derpå vil magnetnålen muligvis bevæge sig.

*

En dag i april 1820 besluttede han at udføre forsøget ved en forelæsning. Den blev holdt i Nørregade 21 i København i en nu nedrevet bygning lige op til Sct. Petri Kirke. Nørregade 21 rummede universitetets kemiske og fysiske afdelinger, men brugtes også til andre formål.

F.eks. var det her, at Studenterforeningen stiftedes (16. Juli 1820) under medvirken af bl.a. N.F.S. Grundtvig og stud. theol. Chr. Winther.

Da Ørsted havde indledt sin forelæsning og lavet sin forsøgsopstilling, kom det spændende øjeblik, hvor ledningens sluttedes til batteriets poler. Øjeblikkelig bevægede magnetnålen sig.

Man må formode, at dette har overrasket Ørsted, der havde forventet, at virkningen først ville fremkomme, når ledningen blev varm.

De tilstedeværende studenter har vel også iagttaget udsvinget, men det var ikke stort, da strømstyrken var meget svag, og måske er det derfor, at ingen ud over Ørsted selv fandt det opsigtsvækkende.

I de følgende to måneder undersøgte Ørsted grundigt, hvad det var, han var stødt på, og den 21.

Juli, 1820 offentliggjorde han på latin (datidens universitetssprog i hele Europa) en lille afhandling, som omgående vakte en enorm opsigt i den videnskabelige verden. Samtidig gav han i Knud Lyne Rahbeks tidsskrift ”Hesperus – for Fædrelandet og Litteraturen” en redegørelse for sine forsøg under titlen ”Forsøg over den electriske Vexelkamps Indretning paa Magnetnaalen”.

Her kan man i en lidt omstændig form læse om det, som vi alle i skolen har lært som tommelfingerregel: Hold højre hånd langs ledningen med fingrene i strømmens retning og håndfladen mod magneten; magnetens nordpol bevæges da til den side, hvor tommelfingeren er – samt nogle andre regler, der udtrykker den fundne sammenhæng.

Interessant er det at iagttage, at Ørsted fra første færd taler om elektriske kræfter og disses form.

Han er tæt på at indføre det felt-begreb, der siden blev grundlaget i elektricitetslæren. Men det mest interessante er naturligvis den endelige påvisning af, at der er en klar, lovmæssig forbindelse mellem elektricitet og magnetisme. Ørsteds artikel første straks til en ivrig forskning i udlandet. I løbet af året 1820 lavede Arago, Gay-Lussac, Biot, Savart og Ampère en række forsøg i Paris, og også i London, Berlin og Mücnhen var mange fysikere sat i sving. Udviklingen løb faktisk fra ørsted og med Faradays opdagelse af induktionen i 1831 løftedes elektromagnetismen så at sige op på et højere niveau, hvor det ikke længere var mere eller mindre tilfældige eksperimenter, men matematiske teorier, der fik hovedrollen.

1834 opfandt den tyske ingeniør Jacobi elektromotoren, en teknisk genial udnyttelse af Ørsteds opdagelse (og dem, der fulgte i dens kølvand), og fra da af gik det overordentlig stærkt med at gøre elektriciteten til en livsnerve i vort samfund.

Det er blevet påpeget, at Ørsted kunne være nået meget længere i sine forsøg, hvis han havde haft de fornødne matematiske kundskaber. Han havde vitterlig meget lidt øvelse i matematik, og det må have været et handicap for ham. Men da hans interesse for videnskaben var større end hans personlige forfængelighed, glædede han sig over alle de ting, som hans lille men afgørende eksperiment havde sat i gang.

Et grundprincip for alle elværker, der i dag leverer strøm til næsten hele jordens befolkning, blev for første gang i verdens historie afsløret på 2. Sal i Nørregade 21.

17

Historien om Ørsteds opdagelse er flere gange – med rette – blevet nævnt i vor tids forskningsdebat. Det er jo f.eks. klart, at når man kræver, at staten kun skal yde bidrag til samfundsrelevant forskning, indebærer dette en risiko for en undertrykkelse af de projekter, der ikke er aktuelt samfundsrelevante og –nyttige, men som først bliver det på længere sigt. For den danske befolkning anno 1820 har Ørsteds opdagelse, efter alt hvad vi ved, været en ligegyldig kuriositet, og Ørsteds arbejdsforhold i instituttet i Nørregade var derefter.

Hans opdagelse var så fundamental, at den først efter 30-40 års forløb kom til at betyde noget – og det vil sige mere end meget – for hele jordens befolkning. Bør vi ikke i vor tid sikre tilsvarende grundforskning en eksistens her og nu i stedet for at kræve, at alt, hvad videnskaben laver, skal være nyttigt enten lige nu eller påviseligt nyttigt engang i fremtiden?

I vor tid er en række slagord kommet til at præge debatten om forskning. Man taler om ”prestige forskning” kontra ”forskning for folket” og om ”elfenbensforskning” kontra ”projektog tværvidenskabelig forskning”. Når man ser på de enkelte eksempler i videnskabens historie mister disse slagord noget af deres kraft.

På en måde sad Ørsted i et elfenbenstårn og lavede grundforskning eller ”prestige-forskning” – han var levende interesseret i at udforske naturen, måske mere drevet af nysgerrighed end af ambition. Men resultaterne, der kom ud af det, viste ubestrideligt, at det var forskning for folket – eller anvendt forskning - , der havde fundet sted.

Og som tiden gik, viste det sig endog at være resultater, der havde betydning for andre videnskaber, f.eks. lægevidenskaben – tværvidenskabeligt var det altså også!

-Ovenstående er en lettere revideret version af en dagbladskronik bragt i Aarhus Stiftstidende (18/06/77), Fyens Stiftstidende (22/06/77) og Frederiksborg Amtsavis (2/8/77), i forbindelse med H.C. Ørsteds 200-årsdag.

18

Center for Kunst og Videnskab Center for Kunst og Videnskab har hjemme på Syddansk Universitet. Her arbejder forskere, kunstnere og kommunikationsfolk sammen om at skabe inspirerende forskningskommunikation og nye kunstværker. Vi bruger virkemidler fra filmens, teatrets og billedkunstens verden og skaber oplevelser, der giver viden og indsigt.

Centret er det eneste af sin art i Danmark.

Center for Kunst og Videnskab er for Alle, der vil have indsigt i ny forskning samtidig med, at de får en kunstnerisk oplevelse; og som mener, at fortællinger fra forskningens verden sagtens kan være både underholdende og indholdsrige.

Forskere, som ønsker deres forskning præsenteret på en ny, eksperimenterende facon, hvor der er plads til oplevelser og æstetik uden at gå på kompromis med indholdet.

Kunstnere og forskere, der har lyst til at afsøge nye grænser for samarbejder, og som forstår værdien af ægte tværfagligt samarbejde.

Alle andre, der ønsker at bruge oplevelser, æstetik og den gode historie til at formidle kompliceret viden.

Vil du vide mere om Center for Kunst og Videnskab kan du besøge os på Facebook eller sdu.dk/kunstogvidenskab.

19

H.C. Ørsted Remix CENTER FOR KUNST OG VIDENSKAB

ISBN: 978-87-990859-8-9