Lykken

Kunst og videnskabsudstilling p책 Odense Havnekulturfestival 2013

lykkenKatalog_udgave2.indd 1

24/05/13 13.48

Indhold 3 Velkommen 4 På sporet af lykken 8 Den store sørejse 10 1844 solskinstimer 14 Lille ring på fingren der, hvem er mon lykkeligst i landet her?

16 Verdens navle 18 Fisk 3000 20 The Future Is Gold / How we imagine the world could be / The future is starting now 22 Lykken er...

Redaktion: Mimo Antabi & Mikkel Larris Layout: Mikkel Larris Fotos: Michael Yde Katballe og Colourbox ISBN: 978-87-990855-2-1 Syddansk Universitet, Odense 2013 Tryk: Lasertryk www.sdu.dk/kunstogvidenskab

2 lykkenKatalog_udgave2.indd 2

24/05/13 13.48

Velkommen ’Lykken er…’

Kunst møder videnskab på Odense Havnekulturfestival 2013 Jagten på individuel lykke og livskvalitet fylder meget i vores samfund. Vi konfronteres med denne jagt hver dag: På jobbet, i skolen, på tv og i det omfattende udbud af selvrealiserings- og mindfullness-kurser møder vi stræben efter lykke. Individuel lykke synes at være det ultimative mål i livet, men der er ikke helt enighed om, hvad denne lykke består i: For nogle er det økonomisk velstand, for andre et attraktivt ydre, og andre igen definerer lykke som indre ro og harmoni. Og så videre.

Definitionerne er tilsyneladende ligeså mange, som der er mennesker. Men hvordan kan vi så overhovedet tale om lykke som noget generelt?

Udstillingen ’Lykken er…’ er resultatet af et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Det Fynske Kunstakademi; fem akademistuderende samt en københavnerbaseret kunstner (og studerende ved SDU) har skabt værkerne til udstillingen. Den grundlæggende opgave har været at fortolke begrebet lykke ud fra et filosofisk perspektiv. Til selve arbejdet med værkerne har kunstnerne haft frie hænder.

Ud fra den forskningsbaserede viden inden for området har vi bedt kunstnerne reflektere over en række centrale spørgsmål omkring vores forståelse af begrebet lykke: Hvad er lykke, hvordan definerer vi lykke, og hvilke kulturelle forskelligheder gør sig gældende? Kan man købe sig til lykke? Kan man måle lykke? Og hvorfor er vi i den vestlige verden i det hele taget så optagede af lykke?

En særlig tak til Odense Kommune, By- Og Kulturforvaltningen for økonomisk støtte og til professor Søren Harnow Klausen og lektor Peter Simonsen (begge SDU) for inspiration og sparring.

God fornøjelse og god jagt på lykken. Hvem ved? Måske findes den derude et sted?

- Kunst og Videnskab/ SDU Kommunikation.

3 lykkenKatalog_udgave2.indd 3

24/05/13 13.48

På sporet af lykken Søren Harnow Klausen, professor, dr. phil. i Filosofi ved Syddansk Universitet, Odense

Lykken er lunefuld, siger man. Det hedder sig også, at lykken kun opleves i glimt, og ofte uden at man bemærker det; at man først senere kan sige til sig selv: ”Dengang var du virkelig lykkelig!”.

Nogle advarer om, at det kan være skadeligt aktivt at søge lykken; at vi stik mod hensigten bliver mere ulykkelige af at skulle leve op til et ideal om det perfekte liv. Det kan ses som en kritik af selve forestillingen om lykken. Men det kan også forstås mere positivt, som en erkendelse af, at lykken er en vanskelig størrelse, der må omgås med forsigtighed og kun kan opnås med list. Måske finder vi først lykken, hvis vi lader være med at søge den, hvis vi glemmer os selv og går helt op i vores liv og gøremål. Moderne psykologer taler om en tilstand af ”flow”, som samtidig skulle være mest befordrende for kreativitet. Vi føler en spontan glæde ved at gøre noget, som virkelig optager os, lader os rive med uden tanke på, hvad det kan føre til, og når dermed lettere målet end når vi har det klart for øje. Den moderne psykologi bekræfter dermed et syn på lykken og den kreative proces, som man ellers vil betegne som romantisk.

I antikken og middelalderen gav filosofferne gerne deres bud på, hvordan man kunne opnå et lykkeligt liv. De gav deciderede ”opskrifter”, lange lister over de ingredienser som de mente indgik i lykken, f.eks. et passende antal (ægte) venner, anerkendelse, viden og lejlighed til at bruge sine evner og udfolde sig i overensstemmelse med sin natur. Siden 1700-tallet er filosofferne blevet mere forsigtige. ”Enhver er sin egen lykkes smed”, siger man nu, og mener dermed ikke blot, at det er op til den enkelte at stræbe efter lykken. Man mener også, at vi hver især alene ved, hvad der gør os lykkelige; det er ikke noget andre skal blande sig i, for ingen kan være ekspert i en andens lykke.

Men lykken er alt for vigtig for os, til at vi kan lade være med at spekulere over den, eller overlade den til den enkeltes forgodtbefindende. Selv om filosofferne har fået berøringsangst, er der stadig mange, som tør give kontante råd om, hvordan

4 lykkenKatalog_udgave2.indd 4

24/05/13 13.48

vi kan få et bedre, mere harmonisk og mere tilfredsstillende liv, eller hvordan vi opnår særlige ”højdepunktsoplevelser”. I magasiner og ugeblade, i livstilsprogrammer på TV, popsange og anden populærkultur præsenteres vi til stadighed for forestillinger om lykken, og hvad vi kan gøre for at komme den nærmere. Mange af disse forestillinger kan virke overfladiske eller urealistiske, men de siger alligevel noget om vore dybeste forventninger til livet og bygger ofte på reelle erfaringer af, hvad der kan gøre livet mere eller mindre tilfredsstillende. Der kan være god grund til at være skeptisk over for de populære glansbilleder og tilsyneladende nemme veje til den fede lykke.

Men man kan næppe undgå selv at have en eller anden positiv idé om, hvad gør et menneskeliv godt eller vellykket, og det er ikke nødvendigvis forkert at tage ved lære af andres erfaringer på området.

Den græske filosof Aristoteles (384322 før Kristus) mente, at lykken var den mest grundlæggende af alle værdier, eftersom det er den eneste tilstand som alle stræber efter at være i, og det eneste som er godt i sig selv – andre goder, såsom penge, social status, magt og viden, har kun værdi som midler til at skabe lykke. Selv om Aristoteles nok var for optimistisk i sin tro på, at man kan give en bestemmelse af lykken, som passer på alle, havde han utvivlsomt ret i sit overordnede synspunkt.

Lykken er stadig det bedste bud, vi har på en helt grundlæggende værdi – måske endnu mere i dag end tidligere, fordi andre bud på det, som gør livet værd at leve, ikke længere virker overbevisende.

Få mener i dag, at livet er led i en guddommelig plan eller tjener til at fremme en stor politisk ideologi. Livets mening skal findes i livet selv, i det tilfredsstillende vellykkede liv – kort sagt i lykken.

Lykken bliver nu også undersøgt af psykologer og samfundsforskere. De har vist, at den i nogen grad afhænger af materiel velstand, men nok så meget af f.eks. lighed og tryghed.

Lykkeforskningen viser også, at voldsomme ydre begivenheder ofte kun har kortvarig indflydelse på lykken: Forfremmelser,

5 lykkenKatalog_udgave2.indd 5

24/05/13 13.49

forelskelser og giftermål øger nok folks lykke, men med tiden ebber effekten ud, så deres lykke lander på et niveau ikke meget over det oprindelige.

Det samme gælder heldigvis også de mindre behagelige oplevelser: Skilsmisser, handicaps og afskedigelser rammer folk hårdt, men på sigt er de fleste i stand til at tilpasse sig den nye situation og blive næsten lige så lykkelige, som de var før. Der er dog undtagelser: Støj, kronisk sygdom og arbejdsløshed kan kun de færreste tilpasse sig.

Filosofferne siger ikke længere så meget om, hvad lykken præcis består i, men de diskuterer fortsat lykkens overordnede form.

Nogle – ”hedonisterne” – mener, at lykken er et spørgsmål om at have mange behagelige oplevelser. Andre mener, at det snarere drejer sig om at få opfyldt sine ønsker eller præferencer, lige meget om det føles behageligt eller ej. For dem består lykken i at få det, som man vil have det, hvilket langt fra altid er et spørgsmål om ens eget velbehag. Mange mennesker har ønsker for deres børn og venner, deres yndlingssportsklub, deres land, naturen osv. Det glæder dem, hvis det går godt for andet end dem selv. Men hvordan kan det betyde noget for folks lykke, hvis det slet ikke afspejler sig i deres oplevelser? På den anden side: Kan man være lykkelig, hvis man livet igennem bliver bedraget af sin ægtefælle og holdt for nar af andre; hvis man bliver bildt ind, at man er værdsat og respekteret, uden virkelig at være det? Skal der ikke være noget om snakken, eller gælder det bogstaveligt talt, at ”hvad man ikke ved, har man ikke ondt af”, således at man kan være lykkelig, hvis blot bedraget er perfekt nok.

Den amerikanske filosof Robert Nozick (1938-2002) forsøgte at gendrive hedonismen ved at forestille sig en ”oplevelsesmaskine”, en maskine der ved at fremkalde en superavanceret form for ”virtual reality” kan give en person en oplevelse af at leve et yderst behageligt liv (evt. også et liv der indeholder udfordringer og kræver kamp og indsats), på en så perfekt måde, at det føles som den skinbarlige virkelighed. Ville vi foretrække at blive

6 lykkenKatalog_udgave2.indd 6

24/05/13 13.49

koblet til en sådan maskine, fremfor at leve vores virkelige, men mindre behagelige liv, spurgte Nozick, og mente selv, at svaret var et klart ”nej!”.

Nogle filosoffer mener desuden, at ikke alle ønsker er lige gode, og at det kun er gode ønsker, hvis opfyldelse kan gøre os lykkelige. De, som er sadister, stofmisbrugere, skadefro, skinsyge eller misundelige, bliver måske nok tilfredsstillet af at opleve deres ønsker gå i opfyldelse. Men vi vil ikke sige, at det gør dem lykkelige. Forholdet mellem ønskeopfyldelse og lykke er i det hele taget kompliceret. Psykologisk forskning viser, at der er et misforhold mellem, hvor stærkt vi ønsker noget – et forbrugsgode, et nydelsesmiddel, et forhold eller en social position – og hvor megen tilfredsstillelse det giver os, hvis vi faktisk opnår det. ”Forventningens glæde er den største”, hedder det, og det lader der altså til at være noget om – også på den måde at lykken ofte består i at være på vej, at nærme sig noget, at udfolde sig, snarere end at være i en færdig tilstand.

Et gennemgående råd fra filosoffer, psykologer og andre, der har beskæftiget sig med lykken lyder: Sæt ikke overliggeren for højt, skru ned for forventninger og ambitioner, lær at finde glæde i det, som du har eller nemt kan få. Det er utvivlsomt rigtigt. Ulykke kommer ofte af urimelige krav og forventninger, og der er ofte megen glæde at finde i de nære og lidet spektakulære ting. Men helt så enkelt er det måske ikke. Kan vi ønske, at overliggeren sættes meget lavt? Skal vi uddanne kommende generationer, sådan at de bliver mindre kritiske og fordringsfulde, måske ligefrem manipulere dem til at være tilfredse med det, de har?

Vi værdsætter jo også refleksion og kritisk sans og evnen til at sætte sig ud over det bestående – selv om den oftest fører til mere ulykke end lykke, i hvert fald på den korte bane.

Lykken er lunefuld, og den er svær at blive klog på. Måske har den bedst af, at vi lader den fare og koncentrerer os om mere håndgribelige mål. Men den forbliver et grundtema i vores liv, et implicit pejlemærke. Vore handlinger, planer, ambitioner og drømme, vore vurderinger af andres og vort eget liv, drejer sig, om vi vil det eller ej, alle om lykken. Og lykken er vel mildt sagt – med et citat fra Benny Andersens ”Svantes lykkelige dag” – heller ikke det værste, man har.

lykkenKatalog_udgave2.indd 7

7

24/05/13 13.49

Den store sørejse Installation, video, akvarel, tegning og maleri.

Sara Kirstine Grønborg

Vi befinder os på en rejse - den store sørejse.

Vi udforsker hvert et hjørne, vi vil se verden fra alle vinkler.

Vi sejler i smult vande og bliver slået ud af kurs, mister orienteringen, ligger underdrejet eller rammes af undersøiske skær, men ingen bliver en habil sømand, uden først at have navigeret i hård storm.

Hvordan kan vi lære at sejle, så vi ikke kæntrer, men formår at vende modvind og modgang om til fremdrift?

Hver eneste dag navigerer vi, ændrer kurs, tager bestik af vind og vejr, storm og stille vande.

Mange af os rejser uden at vide det, endda som blinde passagerer.

Sejladsen kræver, at kaptajnen kommer på bølgelængde med sit indre kompas og udstikker en fast kurs.

Der er altid et mål forude. Ofte er det at komme i havn.

Dog kan den samme trygge, varme landjord være det selvsamme skibs værste fjende Ligeså kan jorden føles brændende og gyngende under søfolkenes fødder, og de farer atter ud på stormfulde og langvarige togter.

Teksten er inspireret af filosoffen John Engelbrecht.

8 lykkenKatalog_udgave2.indd 8

24/05/13 13.49

I dette værk fokuserer Sara Kirstine Grønborg på navigation og rejse. Både den maritime og den eksistensielle.

Desuden går hun på opdagelse blandt Danmarks 500 havne og kigger på formen set oppefra. Hver havn er en unik form: Et mærke for den pågældene by, det første som møder én i overgangen fra vand til land. Formen på havnen er ofte som et U: ligesom hesteskoen, som er en beholder for lykke og held, kan havnen også betyde succes og glæde for den sejlende.

Beton og store sten danner rammen: Som et trygt hvilested, skærmet af for ruskende vind og hårde bølger.

Sara Kirstine Grønborg, født 1989.

Studerer ved Det Fynske Kunstakademi og afrunder netop sit 2. år.

Sara arbejder inden for mange forskellige medier og emner, men benytter sig primært af tegning, maleri, video og fotografi.

Ofte beskæftiger hun sig med maritime emner. Hun har sejlet i mange år og har boet på et skib i Århus træskibshavn. Her har hun haft rig mulighed for at observere kulturen på havnen; de moderne tiltag, de gamle traditioner, de entusiastiske håndværkere og de skæve eksistenser.

9 lykkenKatalog_udgave2.indd 9

24/05/13 13.49

1844 solskinstimer Pinhole fotografi fra Munkemosen, Odense Katrine Skovsgaard

10 lykkenKatalog_udgave2.indd 10

24/05/13 13.49

Ved brug af noget så simpelt som et hulkamera har Katrine Skovsgaard udviklet en metode, der tillader hende at tage billeder af fænomener, som ikke kan opfattes med det blotte øje: at registrere tidens gang ved at følge den konstante og forudsigelige, men ofte ubemærkede bane af solen over himlen, som den stiger og synker hver eneste dag i et helt år; den tid, det tager jorden at foretage en omkredsning af solen.

Kameraerne er fremstillet af små lystætte plastbeholdere, der normalt anvendes til opbevaring af 35 mm fi lmkassetter. Disse hulkameraer er ekstremt enkle og billige at konstruere og har en følsomhed, som er lav nok til, at eksponeringen kan foregå gennem lang tid.

Fotografi med hulkamera, også kaldet pinhole, fanger helt bogstaveligt tiden og registrerer bevægelse på en måde, vi ikke er vant til at se, og som vores øjne ikke er i stand til at opfatte.

Når billedet udsættes for lys i op mod et år for at få et billede af solens bane over himlen, ses hver enkelt dag på det endelige billede som en enkelt stribe lys. En periode af tid langt ud over vores egen opfattelsesevne fanges på det endelige billede. Det skaber et tidsligt kollaps og en regulær tidsforskydning, hvor fl ere dimensioner af tid eksisterer samtidig. Hermed åbnes et visuelt rum, der udelukkende eksisterer i kraft af det fotografi ske øje.

Fotografi et indeholder dermed ikke kun det endelige udtryk, men den samlede historie om dets tilblivelsesproces. Ikke kun fi npudsede dele, men en samlet akkumulering af information om lysets kvalitet, kvantitet og evner på alle givne tidpunkter hver eneste dag i årets løb.

Katrine Skovsgaard, født 1988.

3. års studerende ved Det Fynske Kunstakademi Katrine Skovsgaard udforsker i øjeblikket de forskellige muligheder for det fotografiske medie fra en eksperimenterende og procesbaseret tilgang.

Hun tager materialer ud af deres daglige kontekst og genindfører dem på nye måder samt finder uudforskede muligheder, der ligger skjult i materialet.

Du kan se flere af Katrines værker på: cargocollective.com/Katrineskovsgaard

11 lykkenKatalog_udgave2.indd 11

24/05/13 13.49

Livstilfredshed og kulturel baggrund Forbes richest Americans Maasai (East African tribal people) Pennsylvania Amish Inughuit, northern Greenland US college student US cloistered nuns Illinois nurses Calcutta slum dwellers Calcutta sex workers Calcutta homeless Mental outpatients entering therapy California homeless Mental inpatients (hospitalized) Prisoners (newly jailed men in county jail)

5.8 5.4 5.1 5.1 4.9 4.8 4.8 4.4 3.6 3.2 2.9 2.8 2.4 2.4 2.1

Detroit sex workers

dissatisfied) to 7 (extremely satisfied).

Scores potentially 8,4range from 1 (extremely r.

Neutral point of scale is 4.0. Source: Ed Diene

24/05/13 13.49

Overbygning på unive rsitetseksamen, Ph

ng videregående ud dannelse (Universitetsuddanne lse fx.)

Korte videregående uddannelser

Gymnasium, HF, HH, HTX, ingen ehvervsuddan nelse

7. –10. skoleklasse, ingen ehvervsuddan nelse

Mlellemlang videregåe nde uddannelse

Lyk

Ehvervsfaglige/hånd værker/ social og sundhedshj ælper

lykkenKatalog_udgave2.indd 12

1. –6. skoleklasse, ingen ehvervsuddan nelse

12

Ingen skoleuddannels e, ingen ehvervsuddan nelse

8,2 8,0 7,8 7,6 7,4 7,2 7,0 6,9 6,6

8,4 8,2 8,0 7,8 7,6 7,4 7,2 Ikke 1 religiøs

2

3

4

5

6

7

8

9

Meget religiøs

Gennemsnitlig lykke og graden af religiøs itet i Danmark i 2006 Baseret på European Social Survey, 3. run de, 2006

1,0 Livs tilfredshed 0,9

NLD DNK

IRL

FIN ISL CAN USA

SWE

0,8

NOR

DEU

0,7

BEL FRA

AUS

ITA

ESP

PRT

0,6

JAP

0,5 0,4

1200

1400

1800

1600

CZE GRC POL SVK 2200

2000 de

ejdstimer i en række lan

Gennemsnitligt antal arb

ejde og tilfredshed

Total

omfanget af arb Sammenhængen mellem Kilde: OECD, 2006

Overbygning på unive rsitetseksamen, Ph.d. fx.

else lse fx.)

(Universitetsuddanne

8,6

lykkenKatalog_udgave2.indd 13

13 24/05/13 13.49

Lille ring p책 fingren der, hvem er mon lykkeligst i landet her?

Johanne Rude Lindegaard Installation

14 lykkenKatalog_udgave2.indd 14

24/05/13 13.49

Humørringe er en temmelig tvivlsom ting, men der er noget magisk og dragende over dem, som man ikke kan komme udenom. Kan det være, fordi vi lever med et grundlæggende håb om, at et så konkret objekt som en ring, der skifter farve efter vores kropstemperatur, kan give os svaret på vores dybeste og skjulte følelser? Og dermed spare os for en hel del grublen over, hvordan vi egentlig går og har det?

Eller, kan det kan være den umiddelbare reaktion på vores tilstedeværelse, som ringen tilkendegiver, der får os til at føle os virkelige? ”Den skifter farve på grund af mig”. Mennesker leder efter svaret på lykken i mange afskygninger. Fra New age til ældre og mere fastgroede dogmer.

Johanne Rude Lindegaard har i denne installation valgt at gå mystikkens vej, vælge noget, der så klart er på kant med det, vi antager for sandt og korrekt. Der er mange andre ting, som ved nærmere øjesyn virker ligeså opdigtede. De objekter, vi bygger vores ritualer op omkring i jagten på lykke, kan ligeså vel være en humørring som en vielsesring, eller hjemmebagt rugbrød.

Det er objekter, vi ligger vores håb, drømme og bestræbelser i.

Symboler. Måske kan tæppet virkelig flyve, og du har bare ikke sagt det rigtige kodeord endnu.

Johanne Rude Lindegaard, født1987.

1. års Studerende på Det Fynske Kunstakademi Arbejder hovedsagligt med maleri, video og installation.

Hun er interesseret i at få rum, materiale og koncept til at balancere, så der både bliver plads til hendes egen proces og til beskuerens oplevelse.

Hun er meget optaget af de forskellige ”rum”, vi som mennesker går ind og ud af. Både i konkret og overført betydning.

15 lykkenKatalog_udgave2.indd 15

24/05/13 13.49

Verdens navle Maj Bjørnholdt Kjærsig Videoinstallation Hvad vil du gerne opnå i dit liv? Hvem er du? Vil du gerne vide, hvem du er?

Er du tilfreds med dig selv? I hvilke situationer føler du dig mest glad?

Hvor kommer du fra? Hvor føler du dig mest tryg? Hvad er vigtigst for dig? Hvad skal der til, for at du kan være dig selv? Hvornår er man sig selv? Hvornår er man ikke sig selv?

Hvad vil det sige at være sig selv?

Hvad sker der, hvis du ikke er dig selv?

Kan man være andre end sig selv? Kan man være flere på én gang? Er der en person, der kan gøre at du ikke er dig selv? Er man sig selv fra fødsel af?

Hvem bestemmer over dig? Er du dig?

Hvem ser du i skærmene?Lytter du længe nok? Kan du ikke vise, at du er ked af det, vred, glad eller begejstret?

Hvordan er det lige nu at være dig?

Hvad er dine 3 bedste egenskaber - i dine egne øjne? Hvad kunne du godt selv ønske dig at du kunne ændre på?

Hvad synes du står i vejen for, at du kan blive gladere og mere tilfreds med dit liv? Hvilke ydre begivenheder har betydet mest for, at du er, som du er i dag? Hvor meget af det, du tænker og gør, holder du helt for dig selv?

Hvad er den sværeste følelse for dig at føle? Hvad gør du, når du føler sådan?

Hvad tror du, at der skal til for, at du bliver et gladere menneske?Hvad tror du for alvor kunne gøre dig til et lykkeligt menneske? Hvad vil kunne glæde dig lige nu? Hvad har du lyst til lige nu? Er du i tvivl? Er du der, hvor du er?

16 lykkenKatalog_udgave2.indd 16

24/05/13 13.49

Maj Bjørnholdt Kjærsig, født 1988.

2. års studerende ved Det Fynske Kunstakademi, bor i Odense.

Maj Bjørnholdt Kjærsig bruger mest medier som elektronik, video, collage, installation og foto i sin kunst.

Herudover har hun en hang til at anvende genbrugsfund, som også er tilfældet i dette værk. Maj Bjørnholdt Kjærsig interesserer sig blandt andet for emner som nostalgi, humor, livet, hverdagen og for tiden også mere specifikke ting som palmer. Hun har en ambition om, igennem sin kunst, at kunne ændre den måde, vi ser forskellige ting på. Således håber Maj Bjørnholdt Kjærsig, at vi kan opdage noget nyt, som vi ikke havde regnet med, og nå til en dybere erkendelse.

lykkenKatalog_udgave2.indd 17

17 24/05/13 13.49

Fisk 3000 Emil Linnet Workshop

Fisk 3000 er en to dages workshop, hvor festivallens gæster får mulighed for at bygge en fiskestang og fiske i havnen. Det er en ukonventionel workshop, hvor kunstneren ikke giver nogen opskrift på, hvordan deltagerne skal bygge deres fiskestænger.

Der er derfor mulighed for fri fortolkning og kreative løsninger.

Alle materialer, der er nødvendige for at bygge en primitiv fiskestang, vil blive uddelt.

For at deltage i workshoppen skal man give en personlig ejendel.

Det kan være alt lige fra en kuglepind til et fladskærms–tv.

Disse objekter bliver efterfølgende udstillet til Det Fynske Kunstakademis 3. års udstilling, på Brandts Passage 2, d. 3/6-2013 til d. 19/6-2013.

Alle er velkomne.

Emil Linnet, født 1986.

3. års studerende på Det Fynske Kunstakademi.

I sin værkproduktion arbejder han primært med emnerne tid, rum, udvikling, værdi og gentagelse.

18 lykkenKatalog_udgave2.indd 18

24/05/13 13.49

19 lykkenKatalog_udgave2.indd 19

24/05/13 13.49

The Future Is Gold / How we imagine the world could be / The future is starting now Ida Kat Balslev Tekst, performance, installation/social intervention

The Future Is Gold 5 positive visioner for fremtiden.

How we imagine the world could be Lørdag den 1. juni kl. 14-15 vil der blive opført en lecture performance.

The future is starting now En stemmebox vil invitere dig til at stemme på din fremtid.

Hvordan ser den ud for dig personligt, for samfundet og for universet?

Du kan bidrage til The Future Is Gold ved at maile din positive fremtidsvision til mail@wedeclare.org Følg projektet på: www.wedeclareunification.org & www.facebook.com/thefutureisgold

20 lykkenKatalog_udgave2.indd 20

24/05/13 13.49

Værkerne ønsker at udfordre og udforske ideen om en ønskværdig fremtid.

Hvordan forestiller folk sig fremtiden og hvordan er vores historie med til at påvirke vores forventninger til fremtiden? Er vi I stand til at opnå en forenet bevidsthed om fremtiden? Kan positive fortællinger om fremtiden ændre vores syn på fortiden og skabe inspiration for nutiden?

Verden kan kun begribes i sin helhed.

Ida Kat Balslev ønsker at undersøge den retning, verden tager i dag, og forsøge at finde mulige løsninger for en positiv fremtid.

Kan et samarbejde mellem videnskab og kunst være i stand til at udvide vores bevidsthed og vores viden om nutiden og dermed definere og skabe håb for en ny verden? Værkerne er en del af lang række projekter, som har til formål at skabe og støtte positive visioner for fremtiden.

Ida Kat Balslev. Født 1986.

Hun har i en årrække arbejdet som teater- og performanceinstruktør og har været involveret i en lang række tværkunstneriske samarbejder.

Ida Kat Balslev studerer Filosofi ved Syddansk Universitet.

21 lykkenKatalog_udgave2.indd 21

24/05/13 13.49

Lykken er...

Hvad nu hvis jeg ikke ved, præcis hva jeg gør hva nu hvis du sir, det er helt i orden er vi så ikke nærmest lykkelige vi to?

(Steffen Brandt, Nærmest lykkelig, 1988) That all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness (fra Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776) Happy people function on a higher level in major life domains such as work, social relationships, and health (Pelin Kesebir og Ed Diener, amerikanske lykkeforskere) Hvis vi danskere gerne vil fortsætte med at være verdens lykkeligste folk, er det værd at stille spørgsmålet, om mere arbejde ikke vil gøre os mindre lykkelige?

(Bent Greve, dansk lykkeforsker) Money is better than poverty, if only for financial reasons.

(Woody Allen, amerikansk instruktør og skuespiller) Sæt altså lykken lig med velvære i forbindelse med moralsk fuldkommenhed, eller med uafhængighed i livsførelse, eller det behageligst mulige liv i garanteret sikkerhed, eller rigdom på gods og slaver i forbindelse med evnen til at bevare og nyttiggøre dem.

(Aristoteles, græsk filosof, 384 f.Kr. – 322 f.Kr.) Det er nemt at sige, at vi her i Danmark er lykkelige. Det ser godt ud på papiret, men sådan er det ikke. Ligesom med motivationen må vi arbejde for lykken proaktivt. Vi må hente inspiration, viden og lægge en strategi.

(Chris MacDonald, sundhedscoach) Danmark og Holland tilhører en gruppe lande med højt niveau for lykke og en lav grad af ulighed i lykke. Pakistan tilhører gruppen med et lavt generelt lykkeniveau men samtidig med en lav grad af ulighed. Sydafrika har et relativt højt niveau af lykke men en høj grad af ulighed, og endelig er Rusland et eksempel på lykke på lavt niveau og stor grad af ulighed.

(Jann Ott, hollandsk lykkeforsker) Den hedonistiske trædemølle: Mennesker bliver aldrig helt tilfredse, fordi der hele tiden er et nyt og højere niveau, som den enkelte gerne vil nå op til.

(Philip Brickman og Donald Campbell, amerikanske psykologer)

22 lykkenKatalog_udgave2.indd 22

24/05/13 13.49

Aldrig vil du være lykkelig, hvis det piner dig at en anden er lykkeligere (Lucius Annaeus Seneca , romersk filosof, ca. 4 f.Kr. – 65 e.Kr.) Lykken er et godt helbred og en dårlig hukommelse (Ingrid Bergman, svensk skuespillerinde, 1915-1982) Of all the factors that affects happiness, your family life or other close relationship comes first (Richard Layard, engelsk økonom) People with high levels of well-being are more likely to be healthy, happily married, effective in their jobs, and civic-minded, generous, and tolerant citizens.

(Derek Bok, lykkeforsker og fhv. Rektor på Harvard University, US) Happiness seems to add years to life, as well as life to years (Tony Delamothe, engelsk lykke- og sundhedsforsker) Happy people live longer, probably because happiness protects physical health (Ruth Veenhoven, hollandsk lykkeforsker) Lykken er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar (Benny Andersen, Svantes lykkelige dag, 1972).

Hvorfor er lykken så lunefuld, og hvorfor er glæden så kort?

(Carl Viggo Meincke, Hvorfor er Lykken saa lunefuld, 1936) Jeg tror ikke på, at materielle goder kan skabe lykke. Jeg har ikke altid haft penge, det er først noget, der er kommet senere. Vi kan alle sammen skabe os dejlige omgivelser. Det er ikke lykken at have et større hus eller en større garderobe. Overhovedet ikke.

(Ole Henriksen, skønhedsekspert) We should be thinking not just what is good for putting money in people’s pockets but what is good for putting joy in people’s hearts.

(David Cameron, leder af de konservative i UK) Lykke er når det du tænker, det du siger, og det du gør er i harmoni (Mahatma Gandhi, indisk politiker og åndelig leder, 1869 –1948) Vi er verdensmestre i lykke og tilfredshed - fra vugge til grav (Kaare Christensen, dansk aldringsforsker)

23 lykkenKatalog_udgave2.indd 23

24/05/13 13.49

Happiness is a warm gun

ISBN: 978-87-990855-2-1.

lykkenKatalog_udgave2.indd 24

24/05/13 13.49