Vi dør uden dannelse I 2021 udgav FKF bogen ”Vi dør uden dannelse – Kristne skolers perspektiver og muligheder”, som er skrevet af foreningens pædagogiske konsulent, Torben Mathiesen. Bogen giver et bud på, hvilke dannelsesmæssige perspektiver og udfordringer, der er de vigtigste for kristne skoler at forholde sig til i 2020’erne. Bogen er et bidrag til debatten om, hvad et kristent livs- og menneskesyn kan tilføre skolen og det danske samfund. I det følgende bringes en sammenfatning af bogens indledende overvejelser om dannelse og de særlige udfordringer, som dannelsesarbejdet står over for i dag.
DANNELSE - TO FORSKELLIGE TRADITIONER I VESTEN I debatten om dannelse skelner man ofte mellem traditionen fra den tysksprogede kultur og traditionen fra den engelsksprogede kultur. Den tyske tradition kan sammenfattes med disse ord fra den tyske sprogforsker, filosof og politiker, Wilhelm von Humboldt (1767-1835): ”Dannelse er at studere sig til menneskelighed.” Humboldts ord beskriver den hovedidé, at det enkelte menneske skal dannes til at være en god samfundsborger gennem uddannelse og fællesskab. I den engelske tradition er der en lidt anden tilgang: Her har man et langt større fokus på, at mennesket skal udstyres med de redskaber, værktøjer og den viden, der skal til for at bidrage til samfundet. Sat på spidsen kan man sige, at dannelsens opgave her er at forberede mennesket til arbejdslivet. DANSK TRADITION FOR KRISTEN DANNELSE De to traditioner har eksisteret side om side i skoledebatten, men historisk set har den tyske tilgang til skolen stået ekstra stærkt i Danmark. Dette skyldes, at Grundtvig – som har været helt afgørende for den danske skoletradition – var stærkt inspireret af denne måde at tænke skole på. Imidlertid var Grundtvigs tanker om dannelse også nært forbundet med kristendommen, og sammen med en anden stor dansk tænker, Søren Kierkegaard, lagde han et solidt fundament for at tale om, at menneskets dannelse hænger sammen med den åndelige dimension i tilværelsen. Grundtvig betonede, at det enkelte måtte forholde sig til kulturen for derigennem at forholde sig til Gud. Det er dét, der fremgår af det kendte grundtvigske slogan ”menneske først, kristen så”. Kierkegaard betonede en anden side: nemlig, at det enkelte menneskes opgave er at ”være og blive sig selv”, hvilket sker gennem mødet med Gud. For begge gjaldt det altså, at menneskets dannelse tager udgangspunkt i, at Gud eksisterer, og at mennesket må forholde sig til ham. DET SÆRLIGE VED KRISTNE SKOLER De kristne skoler i Danmark står helt naturligt på skuldrene af Grundtvigs og Kierkegaards tanker. Mens folkeskolen
56
gradvist har fjernet sig fra sine kristne rødder, er troen på, at Gud eksisterer, og at mennesket må forholde sig til ham, fortsat de kristne skolers klare udgangspunkt. Det betyder ikke, at der ikke må stilles spørgsmålstegn ved Guds eksistens på en kristen skole. Det betyder heller ikke, at de kristne skoler indoktrinerer eller påtvinger nogen at tro. Det betyder derimod, at skolen gennemfører sin undervisning på et grundlag, hvor man er åben om skolens værdimæssige fundament, men at alt – også Gud – naturligvis kan diskuteres. Samtidig har den kristne skole et forkyndende rum omkring andagter. Det er en naturlig del af skolens rytme og dagligdag. Her tales der både om og til Gud. At indgå i denne rytme er noget af det, man siger ja til, når man vælger en kristen skole. Alligevel er det afgørende, at man i dette rum oplever en frihed i forhold til, om man personligt vil tilegne sig budskabet eller ej. Det skal således være muligt at nøjes med at ”lytte med”, blot det sker i respekt for skolens rammer, medarbejderne og de andre elever. KRISTNE SKOLERS BIDRAG TIL NÆSTE GENERATIONS DANNELSE For kristne skoler er det helt naturligt at bidrage til det danske samfund ved at give eleverne kundskaber og færdigheder og præge dem med et demokratisk sindelag. Men en anden meget vigtig del af de kristne skolers bidrag til det danske samfund består i selve åbenheden over for den åndelige dimension i tilværelsen: At man videregiver, at Gud findes, og at man kan møde ham! Denne tro medfører, at børn og unges dannelse i en kristen skole forankres i – og pejler efter – tre afgørende idéer: For det første: Idéen om ansvar. At mennesket betros en opgave som forvalter af Guds skaberværk, og at mennesket i sidste ende står til ansvar over for Gud. For det andet: Idéen om næstekærlighed. At vi har ansvar over for andre mennesker og er kaldet til næstekærlighed. For det tredje: Idéen om håb. At den kristne tro er båret af en forventning til en fremtidig nyskabelse af jorden og dermed giver et klart og tydeligt fremtidshåb. I en tid, hvor et sekulariseret dansk samfund skriger efter human ressources og villighed til at indgå i den globale kon-
