

Vores uderum har fået en helt ny status. Vi indretter vores outeriør på lige fod med vores interiør, og ekviperer det med både arkitekttegnede møbler og designlamper. Det er med andre ord et leverum – hjemmets nye stue. Og lys er ikke længere noget, vi blot orienterer os efter – vi investerer i designstatements og stilmarkører. Med den rette udendørsbelysning kan du skabe stemning, poesi, arbejde scenografisk og skabe zoner og rum. Uanset om du har en lille altan, en terrasse eller en stor luksuslounge, så er det vigtigt at indrette dig med godt lysdesign. Det kan gøre hele forskellen for dit uderum. Men udendørslamper har også en række konkrete funktioner og skal dække nogle helt (lav)praktiske behov. De skal bl.a. skabe tryghed og sikkerhed, så vi kan finde vej fra carporten eller indkørslen, så vi ikke snubler og falder mørket, og så vi er trygge, når vi kommer hjem en sen aften og skal finde nøglerne frem, når vi står ved hoveddøren. Lys har desuden en præventiv virkning, da det er med til at holde uvelkomne gæster væk fra matriklen.
Overvej først, hvilken type belysning du har brug for: Skal du bruge lys til indkørslen, ved hoveddøren, haven eller alle tre steder? Hvilken type lamper foretrækker du: Væglamper, spotlamper, standerlamper eller en kombination? Hvilken størrelse, stil og farve?
Sørg for, at din belysning skaber lige netop det miljø og den atmosfære, du ønsker.
Vælg udendørslamper, der komplementerer arkitekturen og fremhæver facaden. Hos LIGHT-POINT kan du finde moderne, minimalistiske lamper, der matcher de fleste huse, uanset om du har et skarptskårent nybyggeri, en charmerende murermestervilla, et parcelhus eller en klassisk patricier. Når du har dækket dit behov for lys, så kan du med fordel overveje at oplyse smukke arkitektoniske detaljer og karakteristika ved dit hus. Kombiner gerne flere former for udendørsbelysning, hvilket skaber et spændende og smukt lyslandskab.
LIGHT-POINT har et stort udvalg af udendørslamper. Se for eksempel vores to bestsellere CUBE og RØRHAT – stilrene og klassiske udendørslamper, som kan forvandle dit uderum til et hyggeligt og trygt space hele året rundt.
Når uderummet bliver et velindrettet miljø, bliver det et fristed, ja, nærmest en feriedestination. I dag opholder vi os meget mere udenfor end tidligere, og tager uderummet brug først på foråret og fortsætter langt hen på efteråret. Sæsonen er ganske enkelt blevet længere og mere elastisk. Det kræver mere lys!
Find inspiration til terrassen, haven og indkørslen LIGHT-POINTs store sortiment af moderne løsninger til udendørsbelysning. Se bl.a. kollektionerne: MIRAGE, ORBIT, CUBE, SOHO, COMPACT, ZERO, SERIOUS, SOLO, DELI og RØRHAT.
CUBE LED er en udendørslampe, der på samme tid er klassisk og innovativ. Det skarpe, stringente, stilistiske design er helt minimalistisk og underspillet, men alligevel er lampen et designstatement med skulpturelle kvaliteter. Smuk alene, men endnu smukkere, når du sætter flere sammen, og der opstår en spændende lyseffekt. CUBE LED matcher med sin tidløse æstetik både ultramoderne nybyggerier og ældre villaer. Den er i sig selv et lille arkitektonisk mesterværk.
CUBE LED er designet af Ronni Gol, og er en af LIGHT-POINTs signaturlamper og bestsellere. Og nu fås den populære lampe en smuk rust-udgave. Mange ønsker en overflade, der patinerer, og er lidt mere rustik og industriel. Som har kant og giver kontrast, men uden at være dominerende. Den rødbrune nuance er perfekt til at give varme til vægge og mure, og den blender fint ind de naturlige omgivelser.
CUBE LED er også velegnet til indendørs brug.
CUBE LED lyser efter up/down-princippet, og har en indbygget funktion, der gør det muligt at justere lyset på muren forskellige bredder, så ”lyskeglerne” ændres. Når du vælger en smal vifte lys foroven, får du bred forneden og omvendt. På den måde skabes der lysmosaikker på væggen eller muren. CUBE LED er fremstillet i aluminium og glas. Fås i to størrelser og to farver: Sort og Rust.
Der findes udendørslamper for enhver smag, til ethvert sted og ethvert formål. Det er derfor vigtigt, at du gør dig umage med at undersøge, hvilken type lys, du reelt har brug for. Funktionen er altså i første omgang vigtigere end formen. Udendørsbelysning skal vælges med omtanke for at undgå lysforurening, for den forkerte belysning er både generende og spild af energi. Så vælg kun det lys og de lamper, som er nødvendige. For det første skal du kunne orientere dig, og for det andet skal belysningen skabe miljø og den rette stemning. Det er funktioner, som kræver hver sin lampetype og belysningsplan.
RØRHAT er en enkel og funktionel udendørslampe i et klassisk, tidløst design. Lampen er designet af Jesper Juhl Pedersen 1989 og indgår dag LIGHT-POINTs sortiment. Han producerer stadig selv lampen på sit værksted i Holmegaard på Sydsjælland. Et ægte designikon – og 100% originalt, dansk design! Det unikke halvcirkelformede design og den høje kvalitet, gør RØRHAT til en superfunktionel lampe, der er smuk på facader, carporte, ved hoveddøren eller på en stander langs indkørslen. En lampe, der kan modstå selv barske vind- og vejrforhold, men som også er velegnet indendørs. RØRHAT LED har desuden et utrolig lavt energiforbrug – til gavn for både miljøet og din elregning!
Lampen fås i en række farver og materialer, så du kan vælge den, der passer til netop din stil og dit hus: Klassisk sort eller hvid, poleret krom, galvaniseret, rust, rustfrit stål. Fås også i rå eller poleret kobber og i poleret messing, men kun til indendørs brug. RØRHAT-kollektionen inkluderer væglamper, en stander, samt monterings- og navneplader/ skilte, så du kan personliggøre lampen.
Belysningen bør både vælges ud fra, hvor du ønsker at have lys, når du opholder dig udenfor, men også hvordan du gerne vil fornemme uderummet inde fra huset. Hvis du ønsker at lyse haven op et generelt lys, kan du vælge et bredt diffust lys. Og hvis du ønsker en mere skulpturel, dramatisk effekt, et lysspil, enten op ad et træ eller en facade, er spots eller uplights en god løsning. Lamper, der monteres græsset, i bede eller på grus/sten, kan være et flot markeringslys for opdeling og markering af haven. Det er vigtigt at skabe dybde og niveauer haven, for eksempel ved at oplyse et stort træ længst nede i haven med en spot, bruge up-lights til generel landskabsbelysning og eventuelt belyse lavt voksende planter med pullertlamper.