Kirurgens bemærkninger om amputationer

Har du været indlagt på 16. etage på Rigshospitalet, har du måske mødt Finn Warburg. Overlægen kom gerne forbi med en munter bemærkning, og rundt om ham stod en aura af viden, humor og stort menneskekundskab.

I dag er Finn Warburg en pensioneret, men stadig passioneret overlæge, der her giver sine muntre, men også alvorlige bemærkninger om amputationer.

Lidt historie

Faget medicin var i oldtiden og middelalderen et traditions- og religionsbaseret fag med tænkemåder, man dårligt forstår i dag. På den tid stillede de medicinske doktorer deres diagnoser på baggrund af vurdering af balancen i kroppen mellem blod, slim, gul galde og sort galde. De prøvede at genskabe balancen og fjernede overskud af væsker ved åreladning, lavementer, svedekure og brækmidler. Nogle psykiske sygdomme behandledes med borehul i kraniet.

Sårbehandling var en grum affære, og skudsår behandledes af barberkirurger typisk med glødende ”brændejern” eller ved at hælde kogende olie i sårene. Den franske krigskirurg Ambroise Paré introducerede i 1500-tallet den skånsomme sårbehandling, idet han en dag under et slag var løbet tør for kogende olie og i stedet blot forbandt skudsårene med rosenvand (parfume). I efterforløbet observerede han, at rosenvand-gruppen af soldater helede hurtigt og uden komplikationer, og han agiterede derfor for denne behandling, ligesom han udgav en række instrukser om kirurgiske indgreb.

Napoleons hærlæge, Dominique-Jean Larrey, er kendt for på jorden på bredden af Beresinafloden i Rusland i 1812 at have foretaget 289 amputationer på en nat, mens granaterne slog ned omkring ham.

Amputationer reddede liv også i 1812

Barberkirurgerne var op til 1800-tallet ikke ansete akademikere som medicinerne og havde en ofte kontant tilgang til behandling. Amputation var løsningen på en lang række forandringer og skader på arme og ben, hvor man ikke havde metoder til finere diagnose.

Det er klart, at amputationer dengang var en barsk affære, hvor barberkirurgens stærke svende holdt den i bedste fald berusede patient, mens der hurtigt blev skåret, savet og forbundet. Ofte gik det så hurtigt, at også svendene og kirurgen fik snitskader og risikerede infektion. Napoleons hærlæge, Dominique-Jean Larrey, er kendt for på jorden på bredden af Beresinafloden i Rusland i 1812 at have foretaget 289 amputationer på en nat, mens granaterne slog ned omkring ham. Men dengang var en amputation livreddende kirurgi, da soldater med ubehandlede krigssår havde stor risiko for at dø af infektion, hvorimod langt de fleste friskamputerede overlevede.