Mod, håb og indre styrke

Bordhøjde midlertidigt og permanent

Få tilpasset bordhøjder til din kørestol, måske blot ved midlertidigt at lave mad ved et andet bord end køkkenbordet. Det er anstrengende for nakke, skuldre og arme, hvis du i for lang tid ad gangen skal lave mad siddende. Kommunen kan også stille en såkaldt ”ståstol” til rådighed for dig. Den er god at have, indtil du evt. har styrke nok i kroppen til at bruge protesen korrekt. Hvis du skal være permanent kørestolsbruger, skal du have indrettet dit hjem til det.

Motion og træning hjemme

Har du plads, så lav gerne dele af dit hjem om til træningsrum. Bolde, elastikker, evt. en briks til udstræk af muskler, romaskine, stor bold til balanceøvelser, TRX træning – ja, kun pengepung, plads og fantasi sætter grænser. To halvliters plasticflasker med sand kan blive til vægte, gummielastikker til træning kan købes billigt og foregå i sofaen og så videre. Fokus på træning og motion giver færre smerter og mindsker risikoen for udvikling af slidgigt.

En barstol ved komfuret

Du kan måske få bevilget en ståstøtte-stol af kommunen, men jeg købte en barstol til at sidde på, når jeg lavede mad.

Christian, lårbensamputeret hristian,

Værsgo at sidde ned

Skru et vippesæde fast i væggen, fx i gangen, hvor du tager sko på. Det kan købes i træ og være pænt, når det ikke er i brug – og samtidig være super funktionelt i dagligdagen.

Finn, underbensamputeret

Walker og Talker parkeret i udestuen

Kommunen kom høfligt forbi, da jeg blev lårbensamputeret. Med alverdens hjælpemidler, som fyldte det meste af mit lille hjem: walker, talerstol, kørestol, krykker, badestol, protese (mekanisk knæ), fik fjernet dørtrin – og stænger og håndtag blev sat op alle vegne.

Der var bare lige nogle praktiske foranstaltninger, man overså: Lejlighedens døråbninger var kun 70 centimeter og ikke 90 centimeter, som de er i dag, og talerstol samt walker blev parkeret i udestuen. Jeg fik også bevilget en el-scooter, men det mekaniske knæ kunne ikke hjælpe mig ned til den.

Sidenhen er jeg flyttet, har fået elektronisk knæ, bil og el-scooter, der kan købes ind i den, og så er jeg super aktiv i Hjemmeværnet og bestyrelsesmedlem i Amputationskredsen (AK) under Dansk Handicap Forbund (DHF). Jeg er også aktiv i en lille forening, MedicTeamKøbenhavn. Vi klarer præhospitalsbehandling ved forskellige arrangementer, fx cykelløb, motorløb osv. Mit mål var at få mit liv tilbage, og det har jeg nået.

Karin, lårbensamputeret

Klods din sofa op

Det kan i begyndelsen være svært at komme ned i sofa m.m., og måske kommer du til at tilbringe alt for mange timer i kørestolen. Klods din sofa og seng op i en god højde, så går det meget nemmere, og klodserne kan hurtigt fjernes igen, når du har fået muskelstyrke tilbage efter måske for mange uger på langs i en hospitalsseng.

Lykke, lårbensamputeret

Hofteamputeret med gang i

Da jeg blev amputeret, boede vi i et hus med 1. sal. Jeg blev hurtigt god til at gå med krykstokkene og valgte at klare mig uden kørestol. Det var vel godt for mig rent motionsmæssigt, og jeg kunne lettere komme rundt alle steder. Her 21 år efter har jeg aldrig haft en kørestol. Der er så lidt problemer med skuldrene, men har fri fysioterapi, som jeg benytter mig af.

Frede, hofteamputeret

Frede på sin el-scooter.

Lige efter amputationen, og når du er erklæret ”stationær”

I lovgivningen er det defineret, at har man erhvervet sig en kronisk funktionsnedsættelse, så har man krav på at få hjælp til så vidt muligt at komme tilbage til det liv, man havde før amputationen. Alle kommuner medgiver, at en amputation er et varigt og kronisk problem.

Problemet er den første tid, hvor nogle kommuner bruger ventetiden, indtil du er færdig med de første måneders træning, til at vurdere, hvad du har brug for af hjælpemidler. Med et fagudtryk kaldes det, at du nu er stationær: Man kan ikke komme så meget længere med gangtræning eller træning med en protesearm m.m.

Det kan betyde, at i den periode, hvor du har allermest brug for at låne hjælpemidler, altså lige efter hospitalsopholdet, kan der være kommuner, der vælger ikke at hjælpe dig nok med nogle midlertidige løsninger, fx en rampe ved din hoveddør, håndtag i hjemmet, toiletforhøjer m.m.

Heldigvis forstår de fleste kommuner godt, at dit behov for hjælpemidler er størst i begyndelsen, og at det kan aftage med tiden, efterhånden som du bliver bedre til at gå og være i balance og får fundet dig til rette i dit nye liv.

Løber du ind i problemer med kommunen, så ring eller skriv til os. Vi kan stille bisiddere til rådighed og give dig tips til i øvrigt, hvordan du kan komme videre i dit liv.