det du skal vide om lovgivningen

Uanset om du lige er blevet arm- eller benamputeret, står du over for en anden hverdag, hvor der er ting, du har svært ved at klare. Daglige ting, du uden besvær kunne før amputationen, skal du nu lære eller træne i at gøre anderledes, eller måske kræver det, at du bruger et hjælpemiddel.

At finde ud af, hvilke love og regler for hjælpemidler der gælder i hjemmet, under din uddannelse eller på jobbet, kan være en jungle. Hvad gør du, når du rejser? Og hvad med handicapbil?

Vi guider dig på bedste vis igennem lovgivningen, så du kan få svar på, hvordan du gør, når du skal søge om hjælpemidler.

Hjælpemidler efter Servicelovens § 112 og forbrugsgoder § 113

Hjælpemidler, Servicelovens § 112 Når du er blevet amputeret, kan du låne hjælpemidler af din kommune, da det er vigtigt, at du har de hjælpemidler, der gør dig i stand til at klare dig, som du kunne før amputationen.

Betingelserne for, at du kan få bevilget hjælpemidler (§ 112) eller forbrugsgoder (§ 113), er, at du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, som hjælpemidlerne eller forbrugsgoderne i væsentlig grad kan afhjælpe, eller kan gøre din hverdag lettere eller er nødvendige for, at du kan udføre dit arbejde

Valg af hjælpemiddel

Inden du vælger hjælpemiddel, er det vigtigste at finde ud af, hvad det er, du ikke kan/eller har svært ved. Dernæst skal du finde ud af, hvilken betydning det har for dig, og hvor ofte du plejede at gøre disse ting inden amputationen. Nogle af tingene er indlysende, og andre er meget individuelle.

For at du kan gøre din ansøgning om et hjælpemiddel så præcis som muligt, er det altså DIN OPGAVE at finde problemerne. Sagsbehandleren, der vælger hjælpemidlet, bruger dine oplysninger til at finde ud af, hvad du har brug for. Jo mere præcise dine oplysninger er, jo bedre kan valget af hjælpemiddel blive. Du behøver ikke vide, hvilket hjælpemiddel du har brug for, når du søger, men du skal kunne forklare de hverdagsproblemer, som din amputation giver dig.

Det er en god ide at overveje, hvorfor det er væsentligt for dig at have hjælpemidlet? Hvad skal du kunne med det? Skal du bruge det på arbejdet? I hjemmet? Udenfor på vejene? I skove, på mark eller strand? Til at klare det løse grus på gårdspladsen?

Hvornår skal du bruge det? Døgnets vågne timer? Når du bader? Eller i køkkenet? Er det, når du tager protesen af? Eller når du bliver træt af gang med benprotesen? Og hvor ofte bliver du det?

Hvilke specielle forhold skal der tages højde for? Har du eksempelvis brug for en kørestol, du kan have med i bilen, skal den måske kunne klappes sammen – eller skilles ad? Eller er dine døre brede nok, hvis du skal komme rundt i din bolig i din kørestol eller flytte din kontorstol med bremser fra køkkenet til stuen?

Som du kan se, er der mange overvejelser inden valg af hjælpemidler. Jo mere præcist du har fundet ud af dine behov, jo bedre er du stillet, når du skal søge kommunen om hjælpemidler efter din amputation. Dine behov kan også ændre sig over tid, så det er ofte en løbende proces at have brug for hjælpemidler.

Både ben- og håndproteser er varige hjælpemidler og kaldes kropsbårne hjælpemidler. Kommunen bevilger kropsbårne hjælpemidler efter Servicelovens § 112, men ofte er det en anden sagsbehandler end den, som bevilger de andre varige hjælpemidler. Dine håndbårne hjælpemidler er dine, når de først er bevilget.

Behovet for hjælpemidler som benamputeret er naturligvis individuelt, men det kan være, du har brug for fx en kørestol, gribetang, stokke, kontorstol med bremsefunktion, badebænk eller trykaflastende pude til kørestolen.

Mange hånd- og armamputerede kan have brug for en masse hjælpemidler til køkkenet og til at tage tøj af og på. Elastiksnørebånd gør det lettere at lukke skoene, en knappe-knapper, en vaskebørste til ryggen på langt skaft, skærebræt med kanter eller måske et stykke antiglid, når du skal røre i en skål med kun en hånd.

Det er vigtigt, at du har de hjælpemidler, der er væsentlige som fx en badetaburet, så du selv kan gå i bad. Hjælpemidler, som du kun bruger få gange om året, når du er på familiebesøg, er ikke nødvendige.

Faktisk står der i lovgivningen, at kommunen skal hjælpe dig med at blive så selvhjulpen som muligt. (Servicelovens § 1, 3, stk. 2). Det tolkes dog noget forskelligt fra kommune til kommune.

Frit leverandørvalg

Du kan godt vælge at få dit hjælpemiddel eller protese fra en anden leverandør, end den kommunen vælger. Kommunen skal dog godkende dit valg. Du kan højst få det beløb, der svarer til det, som kommunen vurderer, er det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Du har ret til at vælge et hjælpemiddel fra en anden leverandør, end den kommunen har en leverandøraftale med, hvis de to hjælpemidler ikke er fuldstændig identiske. Når du vælger egen leverandør, kan du kun få refunderet det beløb, som kommunen kunne have fået hjælpemidlet til hos deres egen leverandør.

Hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som du ønsker, kan ordningen om frit leverandørvalg ikke bruges.

Drift, vedligeholdelse og reparation

Du kan få betalt det fulde beløb til reparation og udskiftning af dit hjælpemiddel efter behov, men du skal selv betale de udgifter, der er forbundet med drift og vedligeholdelse af dit hjælpemiddel, fx udskiftning af dæk og slanger til din kørestol. Hvis du har benyttet dig af retten til frit valg af hjælpemiddel, og det medfører ekstraordinært hyppige eller dyre reparationer/udskiftninger, skal du selv betale udgifterne.

Ophold i udlandet

Dine hjælpemidler kan du tage med til udlandet, hvis dit ophold højst varer en måned. Skal du være væk længere end en måned, kan du søge kommunen om at tage dine hjælpemidler med. Du skal selv betale alle udgifter ved at tage dine hjælpemidler med til udlandet.

På nogle feriemål findes firmaer, hvor du kan leje hjælpemidler. Spørg dit rejsebureau, eller se, hvilke udlejningsfirmaer Dansk Handicapforbund henviser til.

Sektoransvar

Du skal være opmærksom på, at hjælpemidler kan være bevilget af forskellige instanser i kommunen eller regionen: Til behandling bevilges via hospitalet, hjælpemidler til brug under uddannelse bevilges via uddannelsesstedet, og hjælpemidler til arbejde bevilges via jobcentret.

Forbrugsgoder, Servicelovens § 113

Forbrugsgoder er produkter, som er fremstillet til den brede befolkning og forhandles mange steder. Når et almindeligt forbrugsgode fungerer som et hjælpemiddel og afhjælper følgerne af et handicap eller gør hverdagen lettere, kan du søge om forbrugsgoder efter § 113 i Serviceloven.

Almindelige stole, senge, borde, TV og telefoner anses for at være almindeligt indbo og kan ikke søges som forbrugsgoder.

Anskaffelse, drift, udskiftning og reparation

Du kan kun få hjælp til forbrugsgoder, når udgiften er over 500 kr. Hvis du har behov for flere forbrugsgoder samtidig, er det den samlede udgift, der gælder i forhold til grænsen på 500 kr.

Reglerne om forbrugsgoder adskiller sig væsentligt fra reglerne om hjælpemidler, da det ikke er alle tilfælde, hvor kommunen betaler hele anskaffelsesudgiften eller dækker hele udgiften til reparation. Der er fire forskellige situationer, når det gælder anskaffelse og reparation af forbrugsgoder. Det, der er afgørende, er, om dit forbrugsgode har været dyrere end almindeligt. Om det er monteret med en særlig indretning eller udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for at kompensere for din amputation.

Skema over anskaffelse, reparation og udskiftning af forbrugsgoder:

Situationen

Almindeligt forbrugsgode § 113

Anskaffelse

Kommunen yder støtte til halvdelen af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art

Reparation

Du skal selv betale udgifterne til reparationer

Udskiftning

Du skal selv betale for en udskiftning

Hvis det på grund af din amputation er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end normalt

Kommunen betaler 50 pct. af det almindelige standardprodukt samt merudgiften til det dyrere produkt

Kommunen betaler halvdelen af den samlede udgift til reparationen

Kommunen betaler, hvad der svarer til merudgiften – forskellen mellem standardprodukt og det dyrere produkt

Hvis det på grund af din amputation er nødvendigt med et forbrugsgode, der har særlig indretning

Kommunen betaler 50 pct. af det almindelige standardprodukt og merudgiften til den særlige indretning

Kommunen betaler hele udgiften til reparationer, men kun af den del af udgiften, der vedrører den særlige indretning

Kommunen betaler, hvad der svarer til merudgiften – udgiften til den særlige indretning

Når forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, og du ikke kan anvende det som almindeligt forbrugsgode

Kommunen betaler den fulde anskaffelsespris på det bedst egnede og billigste produkt

Kommunen betaler hele udgiften til reparation

Kommunen betaler det fulde beløb for udskiftning

Det er kommunerne, der selv fastsætter, hvad de betragter som et almindeligt standardprodukt.

I hvert tilfælde skal din kommune vurdere, om din amputation gør, at det er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end standardproduktet. Eller om der er behov for en særlig indretning, eller om forbrugsgodet alene skal kompensere for din amputation og derfor betragtes som et hjælpemiddel.

Sådan søger du om hjælpemidler og forbrugsgoder Du skal henvende dig i din kommune, der træffer afgørelser om hjælpemidler og forbrugsgoder. I din ansøgning skal du beskrive, hvordan hjælpemidlet/ forbrugsgodet hjælper dig i din hverdag.

Kommunen indhenter ofte oplysninger om din funktionsevne hos fx hospitaler og læger for at afklare, om du er en del af den målgruppe, der er berettiget til hjælpemidler eller forbrugsgoder.

Det skal du være særlig opmærksom på:

• Kommunen giver kun støtte til det bedst- og billigst egnede hjælpemiddel

• Der kan ydes hjælp til hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode til borgere med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

• I enkle og entydige sager om hjælpemidler og forbrugsgoder kan kommunen træffe afgørelse på baggrund af tro og love-erklæring

• Kommunens afgørelse skal træffes ud fra en helhedsvurdering og en individuel konkret vurdering, og ikke ud fra kommunens fastsatte serviceniveau

• Du har ret til en skriftlig afgørelse, hvis ikke kommunen bevilger dig nøjagtig det, du har søgt om. I afgørelsen skal der være oplysninger om lovgrundlaget, og du skal have en nærmere begrundelse for, hvorfor og hvordan kommunen er nået frem til afgørelsen

Du har ret til at blive hørt, inden kommunen træffer en afgørelse på baggrund af oplysninger, som du ikke kender til, og som kan blive til ugunst for dig

• Sørg for at have en løbende dialog med ergoterapeuten/fysioterapeuten/lægen/bandagisten, særligt omkring valg af hjælpemiddel

Hvis du får afslag

Får du afslag på din ansøgning om hjælpemidler eller forbrugsgoder, kan du klage over afgørelsen senest inden fire uger fra den dato, du får dit afslag. Det er den medarbejder, som har truffet afgørelsen, du skal kontakte for at klage. Det er en rigtig god ide at klage skriftligt, da det er svært at argumentere for noget, der er sagt telefonisk. Der kan også ofte ske misforståelser, hvis du ikke har afslaget og hele kommunikationen med din sagsbehandler på skrift. Hvis kommunen fastholder sit afslag og ikke giver dig ret i din klage, skal din kommune sørge for, at din klage sendes videre til behandling i Ankestyrelsen. Dette skal ske inden fire uger fra den dato, hvor du har fået at vide, at kommunen ikke giver dig ret i din klage.

Du har krav på at få en begrundet afgørelse med klagevejledning fra kommunen. Sørg altid for at få en skriftlig afgørelse. Find ud af, hvilke oplysninger og argumenter kommunen har begrundet afslaget med, så du kan vurdere, om du er enig eller uenig i afgørelsen. Hvis du er uenig i afslaget, skal du inden fire uger (= 28 dage) sende din klage til kommunen, som skal vurdere, om de vil fastholde afgørelsen eller give dig helt eller delvist medhold i din klage. Hvis kommunen ikke giver dig fuldt ud medhold i din klage, skal kommunen sende klagen videre til behandling i Ankestyrelsen. Det skal, som udgangspunkt, også ske inden fire uger.

Du har altid mulighed for at købe dit eget hjælpemiddel, hvis du ikke vil vente på, at kommunen behandler din ansøgning. Eller hvis du ikke har lyst til, at kommunen skal vide en masse private ting om dig. Det kan være en god ide at få vejledning, så du ikke laver for mange fejlkøb. Når du har købt et hjælpemiddel, kan du ikke forvente senere at få et tilsvarende bevilget af kommunen, da din funktionsnedsættelse så er kompenseret.

Gode ideer fås på www.HMI-basen.dk, hvor stort set alle hjælpemidler er beskrevet. Du kan søge både under funktioner og sælgere, og du kan se firmanavnet på dem, som forhandler hjælpemidlet.

Hvert andet år i København afholdes “Hjælpemiddelmessen Health & Rehab”, hvor du kan blive inspireret til hjælpemidler. Messen er åben for både fagpersoner og brugere af hjælpemidler. Amputationsforeningen havde en stand på Hjælpemiddelmessen for første gang i 2018.

Boligændringer, Servicelovens § 116 Når du er blevet amputeret, er det vigtigt, at din bolig er indrettet, så du kan fungere i din hverdag med de funktionsnedsættelser, du har fået efter din amputation. Som ved lov om hjælpemidler og forbrugsgoder gælder det også, at det skal være en væsentlig lettelse og en varig funktionsnedsættelse.

I Servicelovens § 116 står der følgende om boligindretninger: ”Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.”

Det gælder både inde i boligen og muligheden for at komme ind og ud af boligen, og uanset om du ejer, lejer eller bor i bofællesskab. Boligændringer kan være udvidelse af dørbredden og fjernelse af dørtrin i døråbningerne. Greb ved bruseren til at støtte sig til under brusebad, hvis ikke badebænken er optimal. Eller en automatisk døråbner, hvis du hele tiden bruger kørestol og har svært ved at komme til hoveddøren og åbne for gæster og lukke efter dig selv.

Sådan søger du om boligændringer Når du søger om en boligændring, skal du tage kontakt til kommunen. Det kan tage lang tid at få den bevilget og udført, afhængigt af størrelsen på ændringen og kommunens ventetider. Får du afslag, så bed om det skriftligt, så du har mulighed for at klage over afslaget. En klage skal som udgangspunkt være hos kommunen senest 28 dage (fire uger) efter, du har modtaget afslaget.

Når du bliver udskrevet fra hospitalet efter en amputation, vil hospitalet i første omgang forsøge at udlåne dig midlertidige hjælpemidler, der gør, at du kan klare de mest basale opgaver som bad, toiletbesøg og så videre. Når den akutte fase og træningen er ved at vise, hvor langt du er kommet i dine funktioner, vil kommunen gå ind og se på at ”gøre boligen bedre egnet som opholdssted” for dig. Hvis du har brug for kørestol i hjemmet, skal der være plads til at vende med den og komme gennem dørene, så måske skal døråbninger gøres bredere, dørtrin fjernes og møblerne flyttes rundt. Der kan også være behov for, at der gøres plads under køkkenbordet, så du kan sidde ned, når du laver mad, eller der kan være brug for, at trappetrin ved yderdøren udlignes med en rampe.

Kommunen vil altid tilbyde den billigst forsvarlige løsning. Derfor får du ikke lavet boligændringer i køk- kenet, hvis du kan lave din mad stående eller med støtte fra en ståstøttestol. Du får heller ikke lavet om på dit badeværelse, hvis husets nummer to toilet kan bruges i stedet. Hvis bagdøren giver bedre muligheder for at komme ind i dit hus, bevilges der ikke ændringer ved hoveddøren og så videre.

Når du søger din kommune om boligindretning, bliver der først lavet en funktions- og aktivitetsanalyse, hvor dine behov fremgår. Derefter vurderes det, om din nuværende bolig kan gøres egnet til dig. Hvis ikke, så vil kommunen hjælpe med at anvise dig en lejebolig. Kan det ikke lade sig gøre at finde en egnet lejebolig, kan kommunen give støtte til en anden egnet ejerbolig.

Når boligændringer skal laves, kan du vælge en anden håndværker, end kommunen vælger, men her kan du kun få det beløb til boligændringen, som kommunen ville have betalt hos den af kommunen anbefalede håndværker. Husk at din valgte håndværker skal være faglært og momsregistreret. Du kan også vælge andre byggematerialer end dem, som kommunen vil bevilge, og så kan du igen kun få det beløb, som kommunens materialevalg svarer til.

Hvis boligændringerne betyder, at boligen bliver mere værd, skal kommunen tage pant i værdiforøgelsen. Der kan laves aftaler om, at pantets værdi nedskrives over 20 år.

Kommunen betaler normalt ikke de retableringsudgifter, der kan komme, hvis du fraflytter en ejerbolig. I en lejebolig skal der, som udgangspunkt, laves en aftale om retablering. Bor du i en andelsbolig, er det foreningens vedtægter, der gælder omkring retablering. En retablering går ud på at bringe boligen tilbage til oprindelig standard. Det er en rigtig god ide at få lavet en aftale med kommunen om retablering, når du får boligændringerne bevilget.

Betyder boligændringerne, at du får forhøjede udgifter til el, vand og varme, kan du være berettiget til at få dækket dem som merudgifter (Servicelovens §§ 41 og 100).

Merudgifter til børn og voksne amputerede

Efter Servicelovens § 41 (for børn) og § 100 (for voksne) er det muligt at få støtte til merudgifter, hvis du har udgifter, der er en direkte følge af din amputation. Betingelserne, beløbets størrelse og alt det andet, du skal vide om merudgifter, kan du læse om på www.amputationsforeningen.dk. Find det under lovgivning.