2 minute read
Gode adresser og foreninger at kende
Det er godt – og måske nødvendigt – at søge hjælp hos de foreninger og organisationer, som har specialiseret sig i handicapområdet. Her finder du nyttige links og adresser.
Af Marianne Palm
Advertisement
Amputationsforeningen
Foreningen har til formål at informere nyamputerede om de mange muligheder, der er for at komme i gang igen og at lave aktive arrangementer, der styrker de amputeredes brug af proteser og andre hjælpemidler. At danne netværk – og herigennem drage nytte af andre amputeredes erfaringer og lade egne erfaringer komme andre til gode.
Vi afholder mange arrangementer hvert år og laver lokale netværksgrupper, Cafe Balancegang. Vores dagsarrangementer er som regel gratis for dig, der er medlem, og det koster kun kr. 200,– for et års medlemskab og kr. 300,– for et familiemedlemskab. Gennem dit medlemskab hjælper du os med at arbejde politisk for bedre vilkår for amputerede både kommunalt, regionalt og i forhold til landets overordnede politik på handicapområdet. Vi er bl.a. med i arbejdet om at få udarbejdet nationale retningslinjer fx i forhold til bedre genoptræningsforhold.
Du kan altid, uanset medlemskab, få rådgivning fra vores sekretariat. Det foregår bedst på mail til info@amputationsforeningen.dk eller til marianne@amputationsforeningen.dk. Se mere på www.amputationsforeningen.dk.
Det er en rigtig god ide at møde os på Facebook Amputationsforeningen er aktive i flere facebookgrupper. Vi har ”Amputationsforeningen”, en gruppe for børn og for fagpersoner, vi har også et skandinavisk samarbejde, og i det hele taget er vi meget aktive for at skabe de bedste forhold for alle amputerede og pårørende, uanset om man er bruger af protese eller kørestol – eller en kombination af begge dele.
Den gruppe, som har eksisteret længst på Facebook, hedder ”Aktive amputerede i Danmark”. Det er en foreningsuafhængig gruppe, men er helt klart den gruppe, der er flest amputerede i. Det er en lukket gruppe, så du kan føle dig tryg, og derfor skal du også besvare nogle spørgsmål, før du bliver lukket ind af administratorerne.
Du får en masse information og kan spørge om alt muligt. Vi deler gerne tips & tricks om alt lige fra mulighederne for at få de bedste hjælpemidler til, hvilke hoteller der findes, når man måske er gangbesværet.
Nære pårørende er også velkomne, og har du svært ved selv at komme på Facebook, kan du måske finde en nabo eller et familiemedlem, der kan hjælpe dig?
Nogle mennesker bryder sig ikke om Facebook, men lige netop Aktive Amputerede i Danmark er et rigtig godt sted at være!
I gruppen har hvert bandagistfirma fået lov til at have en fagperson med til at støtte os i protesespørgsmål, men ellers er gruppen lukket, så vi kan have livlige, men konstruktive debatter med hinanden. Nære pårørende er også velkomne. Du finder gruppen ”Aktive Amputerede i Danmark” på Facebook, hvor du gennem nogle enkle spørgsmål bliver lukket ind i gruppen.
Dansk Handicap Forbund
Dansk Handicap Forbund (DHF) arbejder for, at mennesker med handicap får de samme muligheder i samfundet som ikke-handicappede. Målet er at skabe et samfund med lige muligheder for alle. Kontakt til DHF –se hjemmesiden www.danskhandicapforbund.dk.
En forening, hvis du har været ude for en ulykke Ulykkespatientforeningen, som tidligere hed PTU, er, ligesom DHF, en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen driver derudover et specialsygehus og en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende. Se hjemmesiden www.ptu.dk.
Se mere på www.amputationsforeningen.dk. Her finder du bl.a. podcasts, hvor vi har interviewet amputerede og fagpersoner. Der er også links til lovgivning m.m.