Mod, håb og indre styrke

Amputationskirurgi

Ved den kirurgiske tildannelse af en amputationsstump er det vigtigt, at der på denne er bløddelspolster og solid hud, og hvis dette ikke er tilfældet, kan det være umuligt at opnå en brugbar proteseforsyning. Generelle krav til en amputationsstump er:

- Stumpen skal være dækket med fuldhud, på trykbærende områder med særlig solid hud.

- Der skal være bevaret følesans.

- Knogleendens kanter skal være afrundede og dækket med muskel eller solidt bindevæv.

- Bevægelighed og kraft omkring leddene nærmest protesen skal være intakt.

- Om muligt skal stumpen være symmetrisk og let konisk (eller eventuelt kølleformet).

De forskellige amputationsniveauer har deres krav til bløddels- og huddække i de forskellige områder, der skal bære vægten.

Hofteexartikulation

Ved en hofteexartikulation er hele benet fjernet, og delingen sker gennem hofteleddet. Det er vigtigt at have godt hudpolster over sædebenet og over bækkenvingerne, da den skål, der skal bære protesekomponenterne, særlig har tryksteder her. Hofteexartikulationen er ligesom hemipelvectomien, hvor den ene halvdel af bækkenet fjernes, typisk en kræftoperation. Her er det vigtigt, at al cancer med en solid bræmme af sundt væv er fjernet.

Lårbensamputation

På tilskadekomne har man ikke det problem, og det vil tit være muligt at bevare en lille stump af lårbensknoglen, hvilket kan stabilisere placering i en kørestol og lette brugen af en hofteprotese. Det samme gør sig gældende, dersom der er problemer med en meget høj femuramputation. Da skal man blot fjerne død muskulatur og hud og i øvrigt bevare så meget knogle, at der kan skaffes bløddelsdække med det resterende levende væv.

Protesen til en kort lårbensamputation (femuramputation) må for at sidde stabilt fatte om sædebenet med modtryk på lårbenets yderside, og her må huden være i orden. En meget lang lårstump kan måske fordele trykket på sin koniske form, men ofte opnås der også her større stabilitet, når protesen har fat om sædeben og yderside. Ved gennemførelse af femuramputationen er det en fordel at få muskulaturen fæstnet til knoglen, såkaldt myodese. Hertil samles de to sidemuskelgrupper først og fæstnes til borehuller i knoglen, hvorefter musklerne fortil og bagtil fæstnes og samles. Dette har som forudsætning, at operationsfeltet er rent. Er der betændelse, bør man ikke efterlade snøringer af muskulatur og dybe tråde, som jo er fremmedlegemer.

1. Skulderbladsamputation (”Fore quarter amputation”)

2. Skulderexarticulation

3. Overarmsamputation (Humerusamputation)

4. Underarmsamputation (antebrachiumamputation)

5. Håndledsamputation

6. Fingeramputation

7. Hemipelvectomi

8. Hofteexarticulation

9. Høj femuramputation

10. Lav femuramputation

11. Knæexarticulation

12. Crusamputation (Burgess)

13. Symes amputation

14. Forfodsamputation

15. Kileresektion