Mod, håb og indre styrke

Amputation gennem knæet blodforsyning. Arterierne, der forsyner lægmusklen, går ud fra hovedarterien lidt over knæet og er intakte meget længere hen i forløbet. Det betyder, at selv ved smertende koldbrand på underbenet er lægmusklen som regel frisk og kan benyttes til at danne en lang bagerste lap, der kan svinges fremad og levere et godt polster på enden af underbensstumpen, såkaldt Burgess amputation

Dersom en amputation på underbenet blodforsyningsmæssigt var mulig, men der fx er sår højt på underbenet, kan amputationen udføres som knæexartikulation, hvor knoglerækken deles i knæleddet.

Ved denne operation trækkes knæskallen med hud ned og fastgøres for enden af lårbenet. På figuren er vist, hvordan knæskalssenen fæstnes til korsbåndene for at holde knæskallen på plads. Alternativt kan knæskallen holdes med to rustfrie søm i helingsperioden. Der er ofte ganske tyk hud over knæskallen, og der kan opnås en solid stump, som kan tage trykket af protesen på enden af stumpen. Ofte kan protesen spændes godt fast på den kølleformede stump.

Den anden type amputation, der udføres på underbenet, er Perssons amputation, hvor der tildannes sidelapper af hud og underhud, og lægmusklen frigøres og svinges frem for at polstre knogleenderne. Ved begge typer operation fastgøres musklens seneplade til knoglen (myodese), og musklen forbliver udstrakt, hvilket giver blodomløbet gode betingelser.

Der er ikke påvist nogen forskel i resultaterne for de to typer underbensamputationer.

Underbensamputation

En underbensamputation (crusamputation) har opadtil protesebæring på skinnebenknoglen, hvor den på siderne breder sig ud som et plateau under lårbensknoerne, og fortil tager senen fra knæskallen til skinnebenet sin del af trykket.

Underbensamputationen skal gerne have en længde på mindst 10 cm for at holde en protese alene med hylster på underbenet selv. Hvis den er længere, sidder den almindeligvis lidt mere stabilt. Hvis den er alt for lang, er det imidlertid svært at få passende bløddelsdække og i øvrigt plads til opbygning af den fjedrende energibesparende fod. Løbeproteser med langt fjedrende kulfiberblad har optimalt en byggehøjde på 25 cm. Alt i alt skal en underbensamputation gerne have en længde på fra 12 til 15 cm under knæleddet, længst til kraftige personer. I forbindelse med tillukning af arterier på underbenet sker denne typisk, hvor arterien forgrener sig til tre mindre arterier ca. 10 cm under knæleddet. Det er så de arterier, der går til smalbenet og foden, som bliver uden

Amputation på foden

Ved forfodsamputation er det ønskeligt, at fodsålen bevares og dækker enden af stumpen, og det er bedst, hvis der undgås ar på undersiden af foden. Ofte er disse amputationer imidlertid foretaget tæt omkring betændt væv, hvor det kan være svært at styre forløbet og helingen.

Symes amputation

Denne tegning viser, hvorledes man ved amputation tæt ved ankelleddet taber fæstet for de sener, der bøjer foden opad, hvorfor den har tendens til at dreje arret nedad. I det tilfælde er det bedre at foretage en Symes amputation.

Ved forfodsamputationer tæt på ankelleddet tabes fæstet for de sener, der holder foden opad, hvorfor foden drejer nedad. Her er det så bedre at udføre en Symes amputation. Her fjernes rullebenet, og hælen stilles på højkant og fæstnes til skinnebenets ende.

Denne tegning viser en Symes amputation, hvor rullebenet fjernes, og hælen stilles og holdes på højkant, og man får en amputation med næsten bevaret benlængde.

Amputation på arme

Amputation på arme er et kapitel for sig. Her er strukturerne ikke belastede så hårdt som på benene, og vævene heler hurtigere. Samtidig er mængden af truet væv mindre og påvirker ikke kroppen så voldsomt. Ved operation for skader på hænder og arme vil man i starten blot fjerne åbenbart knust og dødt væv og herefter se an, hvilke dele der kan overleve og fungere. Muligheden for en bevægelig (myoelektrisk protese) kan vurderes i rolig fase, idet man med elektroder (ligesom på elektrokardiogram) kan måle elektriciteten fra de tilbageblevne muskler og teste, om disse impulser kan dirigere en armproteses bevægelser. Herefter kan patienten rådgives om det mest hensigtsmæssige amputationsniveau. Hvis der ikke kan opnås funktion i en protese, kan en simpel protese få patienten til at opnå bedre balance, modhold til greb med den anden hånd og mere naturlig fremtræden.

Forfodsamputation

Denne tegning refererer til en forfodsamputation, som måske blot kræver et indlæg, for at man kan benytte en almindelig sko.

Ved Symes amputation danner bagsiden af hælen enden på stumpen. Almindeligvis er stumpen blot et par centimeter kortere end det andet ben, og man kan gå rundt i hjemmet og andre kortere distancer direkte på stumpen. Det er naturligvis vigtigt, at huden over hælen er solid.

Rekonstruktionskirurgi i forbindelse med amputationer Et gunstigt forløb af sårheling kræver god blodforsyning for at kunne føre ilt, næringsstoffer, immunsystemets komponenter og antibiotika til såret. Den moderne behandling har inden for de sidste 10 år fået et løft af plastikkirurgerne, der kan flytte hele muskler med deres blodårer og sy dem på et andet blodkar. Dette giver mulighed for at sikre blodforsyning omkring en nøgen knogle, hvis omgivende bløddele er tabt ved skaden. I mange tilfælde får vi et sådant svært kompliceret brud til at hele. Teknikken har også været brugt til flere unge amputationspatienter, der har fået dækket en meget kort amputationsstump med et polster af fx ”svømmermusklen” fra ryggen og hudtransplantation fra bugen. På en ung patient lykkedes det nogle år efter amputationen at forlænge en meget kort lårbensknogle til en længde, der kan holde en lårprotese.