Mod, håb og indre styrke

Hvis en amputation gennemføres i slutstadiet af gradvis mere og mere tillukning af blodkar (åreforkalkning eller sukkersyge), er det operationsteknisk ikke muligt at finde intakte blodkar, som den frie muskels blodkar kan forbindes til, og ved disse, de hyppigste amputationer, er muskelflytning ikke en gangbar løsning. Her er man fortsat ved amputation hensat til blot at fjerne det ikke levedygtige væv.

Generende tilstande i forløbet efter en amputation Infektion imødegås ved kun at efterlade levende væv med god blodtilførsel, der også kan fordele de antibiotika, der gives. Det er et svært kirurgisk skøn at afgøre, om væv vil kunne overleve. Knust væv, der efterlades, blodsamlinger og forurening fra koldbrand bidrager til at udvikle infektion. Opstår der en byld i såret, må det åbnes, og vævene ses efter, oprenses, og evt. yderligere væv bortskæres. Hvis det er omfattende, må knoglen også kortes af, og man taler da om amputation på højere niveau. Vævenes rensning for belægninger og helingsprocessen over den næste tid kan fremmes ved fugtigt miljø og evt. vacuum-behandling. Når vævene er rene med røde helingsknopper (granulationer), kan såret lukkes. Stramning må undgås, og nogle gange er det nødvendigt at montere elastiktræk for gradvist at få såret lukket. Enkelte gange må man korte knoglen af for at kunne lukke med passende bløddelsdække.

hvilket viser sig som gener fra de områder, nerverne før operationen nåede til. Den sidste smerte viser sig som fornemmelse af smerter i den del, der er amputeret, og benævnes ”fantomsmerter.” I dag har vi rimeligt effektive metoder til brug lige efter operationen (nerveblok med lokalbedøvelse) og medicin, der kan dæmpe sårsmerter og nervesmerter og også stoffer, der kan udglatte hjernens opfattelse af smerter.

Det tager nogen tid (måneder) at danne hård hud og trykstabilt væv, hvor protesen trykker mod amputationsstumpen. I takt med at vævene hærdes, aftager trykgenerne i protesen. Omkring knæet og på ydersiden af hoften har man naturlige slimsække til at lette bevægelser i vævene om leddet, og disse slimsække kan irriteres af protesens tryk og gnubning. Erfaringsmæssigt har NSAID-præparater som Ibuprofen god virkning på irriterede, hævede slimsække.

Det tager nogen tid

Nervesmerter og nerveknuder

Manglende heling af operationssåret hænger oftest sammen med dårlig blodforsyning, og man må huske, at der jo ved de fleste amputationer er opereret i vævene lige på grænsen til, hvad der kunne overleve.

Nogle gange har der været hævelse af stumpen, som har fået syningen til at stramme i vævene, og en smal bræmme af dødt væv er dannet. Ofte kan det lade sig gøre at se tiden an, og enten skyder patientens immunforsvar den døde bræmme af, eller kirurgen kan bortskære kanten, efter den har endeligt markeret sig med en skarp afgrænsning.

Smerter

Smerter efter operationen kommer fra de syede sårkanter, hvor den er meget markant de første tre dage fra reaktion i de dybe væv og fra enderne af de delte nerver,

I nerver, der overskæres, vil de enkelte nervetråde i en tid vokse udad, som om de søgte den anden del af nerven, som ved en amputation jo er borte. Når nervetrådene på grund af omgivende arvæv ikke kan komme videre, danner de et ”garnnøgle” af nervetråde, hvor enden af nerven bliver fortykket og kommer til at fungere som et følelegeme. Det er en almindelig proces. Over tid (halve år) indkapsles følelegemet i yderligere arvæv og bliver så mindre følsomt. Kirurgen prøver ved operationen at få nerveenden til at trække sig op i et godt polster af væv, hvor nerveenden kan være nogenlunde i fred, men han kan ikke kontrollere, hvor meget nerven vokser ud og gendanner sig.