2 minute read
og indre
Håndbogen her kan svare på rigtig mange af spørgsmålene, men ellers er det vigtigt, at du bruger det personale, som du omgiver dig med på hospitalet, til genoptræningen eller hos bandagisten. De er vant til at få stillet spørgsmålene og vil finde svarene til dig, hvis de ikke selv er klædt på til et kvalificeret svar.
Vi er alle unikke, vi har alle vores unikke kroppe Hvis en læge, en sygeplejerske eller en fysioterapeut har hjulpet mange med fx underbensamputationer, kan de måske godt glemme, at for hver af os er det at miste et lem en helt speciel oplevelse. Der er noget, der mangler, selvom du måske stadig kan mærke det manglende underben på grund af fantomfornemmelser, og uanset, så er der jo resten af din krop. Du havde måske før operationen meget stærke muskler i ryggen, men ikke så gode mavemuskler, hvilket kan gøre det sværere for dig at gå oprejst på din nye protese end personen i sengen ved siden af dig. Det gør, at du måske har brug for dine egne træningsøvelser for igen at komme helt oprejst. Stil krav om individuel træning, som passer til netop dig.
Advertisement
Men stil også krav til dig selv. Vågn hver morgen og tænk, selvom alt byder dig det imod, at i dag gør du en ekstra indsats for at komme på fode igen.
Du kan sikkert få udleveret nogle
Du må gerne stille krav til dine omgivelser
Når du ligger i det hvide hospitalstøj under dynerne, og måske med smertestillende medicin, der gør dig mindre årvågen, er det ikke sikkert, du får stillet spørgsmålene til det måske fortravlede personale. Men så få en pårørende til det, og hvis du ikke lige har en ved din side, så skriv dine spørgsmål ned. Jo hurtigere du får øje på dine muligheder for at komme i gang igen, jo hurtigere vil du blive rask.
Det er også formålet med denne bog. Vi tror på, at viden om elastikker til træning, ellers kan de købes for få penge. På YouTube kan du finde et hav af øvelser. Mange er ikke gode, hvis man mangler et ben, men så kan du træne overkroppen, armene og skuldrene, som du får god brug for i tiden fremover.
Frit sygehusvalg, frit bandagistvalg
I Danmark har vi lov til at vælge afdelinger, sygehuse og bandagister fra og vælge nogle andre til. Du skal føle dig tryg, føle, at du bliver hørt og stille krav til dem, der skal genoptræne dig, og til bandagisterne, der skal forsyne dig med din nye protese. Lige efter operationen er du sikkert ikke særlig godt klædt på til de store forkromede valg, men du kan undervejs i processen med nye proteser skifte bandagist. Sværere er det at skifte sin fysioterapeut ud, som du har fået tildelt på træningscentret, men har du mulighed for at betale lidt selv, kan du vælge dine egne instruktører hos private udbydere. Generelt skal du dog finde nogle, der har forstand på dine unikke behov som amputeret, for vi får meget let nogle dårlige vaner og gangarter, som er lettest at fjerne i starten af forløbet, og det kan kræve specialiseret viden at træne med en benamputeret. Vi skal jo lære at gå igen.
Der er altid et par hundrede amputerede, der vil svare dig på facebookgruppen ”Aktive Amputerede i Danmark”. Det vrimler med tips af alle slags. Måske er du ikke nogen facebookfan, men bliv det bare af denne ene grund! Vi er omkring 1.000 brugere af facebooksiden med en god og opløftet stemning. Der er adgang for dig og dine pårørende.
Tag en ven eller en pårørende med til så mange samtaler som muligt, fire ører hører bedre end to, og måske er du stadig fortumlet af operation og smertestillende midler, så du ikke kan huske, hvad der bliver sagt.