1 minute read

og indre

Lyder kedeligt

Det kan for mange lyde ekstremt kedeligt at ”træne”. Har du aldrig haft lyst til at gå i motionscenter, og motionen i øvrigt har været at finde poolbaren på den årlige ferie sydpå, kan det være en træls affære pludselig at skulle indse, at motion og bevægelse er nødt til at være en del af dit fremtidige liv. Derfor er det også vigtigt at gøre det så sjovt som muligt. For vi ved godt, at hvis vi ikke har en indbygget fitnesshaj i os, er motivationen svær at holde oppe, hvis det er kedeligt, trivielt og uden humor.

Advertisement

Vi er der i alle former og

Farver

På side 92 finder du alle de mange sportsaktiviteter, som amputerede dyrker. Faktisk kunne listen være meget længere, men den blev lavet på en halv time i facebookgruppen ”Aktive Amputerede”. Som du kan se, vrimler det med muligheder, og hvis ikke du selv kan finde et sted at træne, så meld dig ind i gruppen, og du vil få alverdens bud på mulighederne. Måske tænker du, at vi alle er slanke, veltrænede, unge og totalt fitte, og du ikke hører med i gruppen, fordi den hedder noget med ”aktiv”. Men vi er der i alle former og farver, og nogle er mere aktive ved tastaturet end i svømmehallen …

Muskler, sener, knogler og led skal bevæges

For at kunne gå med en arm- eller benprotese skal du have stærke muskler og sener, der samarbejder med hele kroppen. Det er ikke nok kun at fokusere på musklerne tæt på amputationen. For du vil på sigt lave skævheder i kroppen, og det gør ondt og kan hindre dig i at bruge protesen resten af dit liv. Eller smertestillende medicin bliver din faste følgesvend i stedet for cyklen. Er du kørestolsbruger, er det lige så vigtigt. Mavemusklerne falder sammen, ryggen skal derfor overtage al arbejdet, og du får ondt. Det vil du også få i dine hoftebøjere, i psoasmusklerne, i nakken – og ja, alle steder, hvor led og muskler stivner op, fordi de ikke bliver brugt.

Kald det bevægelse frem for motion

Summa summarum. Du skal bevæge dig, om det så er med wii foran TV, en elastik i hånden og en tennisbold under foden. Al bevægelse tæller. Og kom med på vores aktivitetsdage, hvor der både er noget for dig, der er en motionshaj, og for dig, der nu har opdaget, at en krop i bevægelse er en krop uden smerter, som skal bære dig gennem resten af livet, uanset om det er gående, løbende eller siddende.

This article is from: