og indre

Hvis du ikke har en pårørende, som er knivskarp til at hjælpe dig med en ansøgning, kan du kontakte Amputationsforeningen. Vi hjælper dig gerne, men inden da – og inden du taler med bandagisten – skal du fortælle meget mere om dig selv. Også selvom du måske lige nu er både chokeret og medicineret og måske derfor tummelumsk.

Hvis du fx op til amputationen (eller op til den periode, du blev syg, men som senere blev til en amputation) har været meget aktiv med alskens gøremål, skal det med i din ansøgning. For lovgivningen siger, at kommunen er forpligtet til så vidt muligt at hjælpe dig tilbage til det liv, du havde før amputationen. De er også forpligtet til at hjælpe dig til at blive så selvhjulpen som muligt.

Denne del af lovgivningen blev der sat ekstra fokus på d. 1. januar 2018, men ikke alle kommuner lever op til det. Det betyder, at du er nødt til at beskrive dig selv så grundigt – skriftligt – at kommunen uden problemer kan se, at du opfylder de krav, der står i loven, og derfor er berettiget til den type protese, der bedst hjælper dig til at opnå dine mål for dit liv. Hvis du så alligevel får afslag, går der en række faste procedurer i gang, dem kan du læse om på side 99.

I ansøgningen skal du ud over alder, beskæftigelse m.m. også fortælle om dine daglige vaner:

-Måske dyrker du sport flere gange om ugen.

-Måske er du havemand og har altid hjulpet naboerne hele året rundt og hver eneste dag.

-Måske er du hobbytømrer og har dit eget værksted i haven.

-Måske var du motionsløber i den lokale klub, spillede badminton, dansede, var aktiv svømmer eller på bjergvandring mange gange om året.

Problemet er, at kommunen ikke er forpligtet til at hjælpe dig med en protese, du kun har brug for en gang imellem Det skal være på daglig basis, og derfor skal du også beskrive alle de små detaljer, som foregår i hverdagen.

Læs også om bevillinger, lovgivning m.m. på side 95-107.

I lovgivningen står der fx, at de skal lave et individuelt skøn og en helhedsvurdering, så hvis du plejer at være den, der tager sig af al husholdning og indkøb, pudser vinduer, støvsuger, vasker gulve, laver mad, ordner have og så videre, skal det også med og gerne meget detaljeret, selvom det virker mærkeligt.

Med andre ord skal kommunen kunne se din hverdag, se, hvad du plejede at foretage dig og fremover gerne vil foretage dig. Vær opmærksom på, at hvis du fx aldrig har været løber, vil du få meget svært ved at få bevilget et løbeben.

Derfor er det også vigtigt, at du fra begyndelsen af beskriver, hvem du er, og hvad du tidligere har brugt dit arbejdsliv/fritidsliv til.

Ansøgningen skal selvfølgelig være sandfærdig Hvis du egentlig mest er bridge- eller skakspiller, hvis du egentlig for længst er kravlet ind i en god lænestol til den spændende krimi og egentlig ikke har tænkt dig at lave flere badutspring i dit liv, så skal du beskrive det. De meget dyre elektroniske knæ får du ingen glæde af, medmindre du er meget sportsaktiv eller har arbejde og hobbies, der kræver meget bevægelse. I dag er der kommet et knæ, som ikke er så dyrt som de elektroniske knæ, men er meget bedre end de mekaniske knæ, da du opnår en høj grad af bevægelse og sikkerhed på det. Tal med din bandagist om det.

Vær med hele vejen i din ansøgning, både side 1 og 2 Hos bandagisten anvender man et skema, som er på bare en side. Her kommer bandagisten med sine oplysninger, men det er dig, der skriver under, og du skal sørge for, at alle oplysninger, som nævnt ovenfor, er med. Dem er der ikke plads til på én side, men du kan sagtens vedlægge en A4-side om dig selv, som følger med ansøgningen.

Beskriv tydeligt, hvem du er, og ja, vi hjælper gerne i Amputationsforeningen det hele på www.amputationsforeningen.dk.

Desværre er der ingen garantier for, at du får den protese, du og bandagistfirmaet ønsker. Men at skrive en god ansøgning hjælper dig i hvert fald på vej.