Mod, håb og indre styrke Det hele begynder med et godt hylster

Protesehylstret er den suverænt vigtigste del af protesen. Et dårligt tilpasset hylster kan ikke reddes af et smart knæ eller en fod. Omvendt kan et perfekt tilpasset hylster gøre, at en protese med mindre sofistikerede komponenter bliver en rigtig velfungerende protese.

Af projektingeniør Frederik Ahlers Gislason, bandagist Peter Carnell og Sahvas øvrige bandagister

Hylstret er derfor den del af protesen, vi som bandagister bruger mest tid på, da det er vigtigt, at hylstret er korrekt tilpasset. Det kræver, at vi har en god palperingsevne (fingerfornemmelse), således at de knoglestrukturer, som ligger gemt under hud og muskler, kan kortlægges. Det kræver ligeledes, at vi har en god teoretisk viden om kroppens anatomi og de biomekaniske kræfter, der påvirker stumpen ved gang og løb.

Gå smertefrit gennem livet

Hylstret skal sørge for, at man som protesebruger smertefrit kan belaste stumpen med kroppens vægt, og at man kan styre protesebenet, når man går eller løber. Det skal helst kunne lade sig gøre, uden at man påvirker nærmeste leds bevægelse negativt. For at kunne styre protesebenet optimalt er det vigtigt, at hylstret sidder meget tæt ind imod det underliggende skelet, og at det sidder fast uden at svuppe op og ned.

En liner i et hylster holder det hele tæt til kroppen

De fleste hylstre i dag bliver lavet med en indvendig liner og et hylster i acryllaminat, som man fæstner de resterende komponenter på. Lineren sidder direkte på huden og sørger for at lette trykket fra det hårde hylster, og den sørger samtidig også for, at protesen sidder fast uden at svuppe.

Lineren er den del af protesen, som er det første, man skal forholde sig til som nyamputeret. Lineren bør bruges allerede fem dage efter amputationen – primært for at behandle stumpens hævelse og forme den, så den bliver klar til protesen. At være opmærksom på stumpens størrelse er utrolig vigtigt som amputeret, og det gælder ikke kun, når man er nyamputeret. En vægtændring, op eller ned, bare et par kilo, kan gøre, at hylstret ikke længere passer optimalt og giver gnave- eller tryksår.

Du vil derfor i et tæt samarbejde med din bandagist skulle justere på liner og hylster i mange år fremover og sikkert resten af livet, da muskler, sener, bindevæv og hud ændrer sig gennem hele livet.

Hylsterfremstilling

For at producere det optimale hylster skal stumpens geometri afdækkes enten med scanner og/eller mål eller med en gipsafstøbning. Fælles for begge teknikker er, at stumpen skal være påført en liner. I takt med at scanningsteknologien bliver bedre og bedre, bruges CADCAM oftere til at skabe hylsterformen. Ved både scan og afstøbning kopierer vi stumpens størrelse og facon. Forskellen kommer, når scannet eller afstøbningen skal formes. Ved afstøbningen former bandagisten skelettets struktur i gipsafstøbningen og kan aflaste trykfølsomme steder samt lægge en god kontakt, hvor det er vigtigt for at kunne styre protesen. Ved scan gøres det samme som ved afstøbning, bare på en computer.

Valg af liner afhænger af amputationstype og aktivitetsniveau.

Det er stumpens kvalitet og ikke mindst brugerens behov og ønsker til aktivitet og komfort, som afgør valget af liner.

Der findes mange forskellige linere, som kan deles op i tre hovedtyper ud fra materiale, siliconeliner, polyurethanliner og mineraloliebaseret gelliner.

Siliconelineren er den, som bruges oftest, og den er god til fastgørelse af protesen og til at beskytte huden mod gnavesår.

Polyurethanlineren bruges oftest til ”problemstumper” eller til personer, som er ekstremt aktive, da den giver god trykfordeling (totalfladebæring). Ulempen er, at man er nødt til at bruge en sleeve til suspension.

Gellinere er hudvenlige og et godt alternativ, hvis man er overfølsom over for silikone.

Hylstre er også forskellige

Det hårde hylster, som skal klare vægtbelastningerne i gang og ved forskellige motionsformer, laves også i forskellige materialer. De fleste får et hylster lamineret med polyester og glasfiber, som er hårdt og holdbart. Hvis belastningerne er store på grund af høj aktivitet hos brugeren, benyttes i mange tilfælde et kulfiberforstærket laminat eller en præimprægneret kulfiberkomposit, som er lettere end kulfiberforstærket laminat.

Det stærkeste og letteste hylster produceres i præimprægneret kulfiberkomposit. Det bliver i stigende grad brugt i kombination med silikone (sjældent) og/eller termoplast (oftere). Kulfiberkomposit bruges til de hårde partier af hylstret, hvor der er behov for styrke, og silikonen/termoplasten benyttes til de fleksible partier ved de store muskelgrupper og i de bløde områder, hvor hylstret har kontakt til skelettet.