Mod, håb og indre styrke

Dit hylster skal sidde ordentlig fast Det er meget vigtigt, at protesehylstret sidder godt fast på stumpen, så det ikke bevæger sig frem og tilbage på stumpen, når man går. Hvis det bevæger sig, kan det give tryksår, og det bliver svært for protesebrugeren at styre protesen. Protesen vil også føles tungere, hvis suspensionen er dårlig.

Der findes forskellige måder at få protesen til at sidde fast på stumpen.

Fordele og ulemper: Suspension med distal forankring er let at håndtere for brugeren og sikrer, at protesen ikke falder af stumpen. Det giver dog lidt svup op og ned, når man går.

Vakuumsuspension med sleeve, hvor der dannes et undertryk i hele hylstret. Det kan være en stor fordel, hvis stumpens størrelse varierer meget i løbet af dagen. Specielt, hvis det kombineres med aktiv vacuumpumpe.

Suspension med vacuum sidder meget godt fast og svupper mindre end distal forankring. Det er dog lidt sværere for brugeren at tage af og på. Det er også mere følsomt over for størrelsesforandringer på stumpen.

Distal forankring med metalpind eller snoretræk.

Suspension

Når en liner og et hylster, som er lavet af helt forskellige materialer, skal tilpasse sig din stump med hud, muskler, bindevæv og knogle, kræver det en del tilpasning, så der ikke opstår tryksår, eller det hele svupper rundt, når du går – med gnavesår til følge.

En lårbensprotese med hylster, liner og en lille motor. Lineren, som består af hvid silikone, er krænget ud over hylsterets kant, hvilket skaber en blød overgang mellem hylster og stump. Den lille motor på siden af hylsteret er udviklet for at skabe så meget vacuum som muligt, da brugeren dyrker meget sport. Mindre tilførsel af luft inde i liner og hylster skaber mindre sved.

Hold dit hylster og din liner ren!

De forskellige linere skal passes lige så godt, som du vil passe på andet tøj, du bærer tæt på kroppen. Din liner skal være ren og fri for småpartikler, der kan irritere din hud. Følg anvisningerne fra din bandagist, så du heller ikke generer din hud med unødige vaskemidler.

Den rigtige kombination

Et protesehylster er en kombination af liner, suspension og hylstermateriale. Du skal sammen med din bandagist finde frem til den kombination, der passer dig bedst.

At lave en optimal protese til dig er en kontinuerlig proces. Bandagisterne har kendskab til de forskellige tekniske muligheder, men du kender bedst de udfordringer og ønsker, du har til din protesetilpasning. Det er vigtigt at huske på, at dine forudsætninger og forventninger kan ændre sig, ligesom de komponenter og systemer, der er til rådighed, løbende udvikles.

Tal meget med din bandagist om dine erfaringer med din protese. Kun ved at bandagisten får kendskab til, hvad dine ønsker til protesen er, kan du få den bedste vejledning. At hylstret også skal kombineres med fod og eventuelt et knæ- og hofteled gør, at det er endnu vigtigere, at forventninger og muligheder bliver afstemt mellem dig og din bandagist.

Hvad kunne du før operationen? Hvad vil du gerne kunne igen?

Som nyamputeret er det svært at have erfaring med protesebrug, og derfor bliver den første protese mere et valg foretaget af bandagist og behandlende fysioterapeut. Det er dog meget vigtigt, at du fortæller om, hvilke ønsker og mål du har med dit liv fremover, og hvad du ønsker at kunne gøre med den protese, som bliver fremstillet. Hvad kunne du, og hvad gjorde du før amputationen? Hobbies, sportsaktiviteter, brug af maskiner etc.? Alt skal klarlægges, så du får den bedste protese individuelt tilpasset til dig. Måske kan du ikke så meget lige efter operationen, men det kan du efter nogle uger og måneder, og arbejder du ihærdigt med din krop, vil du kunne meget mere, end du tror lige nu.

Tilpasning det første halvandet år Først ca. halvandet år efter amputationen er stumpen blevet nogenlunde stabil i størrelse. Hævelsen efter amputation forsvinder hurtigt, og derefter tilpasser musklerne i stumpen sig til den nye situation. I den periode er det vigtigt, at du kontakter din bandagist, hvis der opstår et problem. Ellers risikerer du at få tryksår, eller du går rundt med et for stort hylster. Det er anstrengende for kroppen og ikke nødvendigt. I løbet af perioden skal hylstret tilpasses og følge med i stumpens forandringer. Det er i de fl este tilfælde nødvendigt at lave et nyt hylster en eller to gange i løbet af det første halvandet år.

Et dårligt tilpasset hylster kan ikke reddes af et smart knæ eller fod.

Varos er et nyere justerbart hylster til lårbensamputerede, der både er egnet til første proteseforsyning og senere i livet. Via det særlige snøresystem kan størrelsen på hylstret let justeres af brugeren. Det gør Varos særligt velegnet ved volumenforandringer, som man både oplever i begyndelsen, men også senere hen, når motion eller væskeophobninger i kroppen kan skabe daglige forandringer. Varos­hylstret er nemt og hurtigt at tage på med en tynd liner med magnet og et polstret hylster. Magneten og muligheden for individuel indspænding via wiresystemet giver brugeren sikkerhed og tryghed i, at hylstret altid sidder fast.

Hylstret er modulopbygget, og fremstilling sker ved tilpasning til brugeren ud fra bandagistens eksakte målinger.

Fordelene ved Varos er bl.a.

• Kan tilpasses og udleveres ved første besøg

• Brugervenligt: Let og hurtig af og på i forhold til andre hylstre

• Øget selvstændighed for brugeren i hverdagen, da man selv kan lave justeringer

• Forskning og erfaringer peger på oplevelsen af øget komfort, stabilitet og tilfredshed samt færre smerter

Spørg din bandagist, om Varos­hylstret er en mulighed for dig.

Der findes flere forskellige hylstertyper i mange forskellige udformninger. Der sker løbende udvikling af både form og materialer – og man fristes derfor til at tænke, at det nye er det bedste. Men det er ikke vigtigt, at du har den nyeste hylstertype. Det er vigtigt, at du har et hylster, der er tilpasset netop dig, dine forudsætninger og dine ønsker. Citat: Paulette Larsen, fysioterapeut med speciale inden for rehabilitering af benamputerede borgere.