håb og indre styrke

Mange knæ, også i den mere billige ende, er helt perfekte til den stille tur i haven, spille bridge med vennerne, tage opvasken eller hygge med børnebørnene. Du vil opleve, at bandagisten og fysioterapeuten vil anvende en skala fra I-IV, som viser noget om det aktivitetsniveau, du har. Skalaen er til ”evig” diskussion, for den tolkes forskelligt af forskellige fagpersoner, men her har du vores tolkning:

Niveau IV er for den meget aktive sportsudøver, som før amputationen dyrkede sport på højt niveau i hverdagen eller på højt elitesportsniveau.

Niveau III er til dig, der også er meget aktiv, men ikke dyrker motion på eliteniveau.

Niveau II er til dig, der lever et roligt liv uden de store sprint i hverdagen. Du har brug for en meget sikker protese, der hjælper dig mest muligt, så du undgår faldulykker.

Niveau I er til dig, der egentlig mest vil bruge din kørestol, men også har brug for en protese, du kan støtte dig til, når du fx skal købe ind, lave mad eller andre hjemlige gøremål.

Arm eller arme er et kapitel for sig, og de nyeste muligheder kan du læse mere om andetsteds i håndbogen.

At vælge den bedste løsning er ikke nødvendigvis den dyreste

Man kan groft sagt dele knæ op i to hovedgrupper: Knæ, hvor der er indbygget en mikroprocessor, som bandagisten kan indstille i forskellige grader, så du som nyamputeret kan få et meget sikkert knæ, der hjælper dig med lettere at være i balance og ikke falde. Når du så bliver bedre og bedre til at gå, vil man kunne løsne op for knæets funktioner, og lidt afhængigt af hvilket mikroprocessorknæ du har fået bevilget, kan man ”låse det op”, så du let kan cykle, danse, ro og dyrke mange andre sportsgrene.

Den anden type knæ kalder vi for ”mekaniske/hydrauliske knæ”. Fælles for dem er, at de er en del billigere end mikroprocessorstyrede knæ og er lidt mere sådan ”enten/eller”. Du kan indstille knæet, så du kan gå rimelig trygt, du kan også cykle med det, men ellers er der ikke så mange indstillinger at ændre på. Det kan dog blive til et sportsknæ, hvis du får en helt anden fod på, fx det som mange kender som ”kænguruben”, men egentlig hedder en Blade Runner.

Så et hydraulisk/mekanisk knæ hindrer altså ikke en i at være meget aktiv, hvis den rette fod bliver tilkøbt.

Uanset om du får bevilget det ene eller det andet knæ, er der mange forhold, der også gør sig gældende, før du kan udnytte dit knæ optimalt. De forhold er beskrevet på mange af de andre sider i håndbogen, men her vil vi lige kort ridse op:

En benprotese består af forskellige komponenter. Det er målet, at protesen efterligner det raske bens funktion, muliggør et så symmetrisk gangmønster som muligt, er sikkert for den enkelte i brug, mindsker energiforbruget ved bevægelser og minimerer risikoen for senkomplikationer som følge af protesebrug, fx skæve rygge og gigt. Særligt knæleddet er en afgørende del af protesen for personer, der er amputeret over eller igennem knæleddet. Der findes utallige typer af knæled. De kan inddeles i forskellige kategorier, der hver omfatter en lang række variationer.

1. Du skal have et veltilpasset hylster, og det er en proces, der varer resten af dit liv, for stumpen vil ændre sig hele tiden. Måske allermest lige når du går i gang med træning, men også når du en dag går i skarp træning, vil muskelmasse i stumpen og bindevævet samt måske huden ændre sig. Hylstret er det vigtigste af hele din protese. Sidder det ikke fast, kan et nok så godt knæ ikke kompensere for det.

2. Du skal have den rette fod, som passer til dine behov. Der findes mange varianter, og det er vigtigt at forstå, at man ikke kan få det hele. Vælger du en meget fleksibel fod, kan du måske ikke samtidig få høje hæle eller omvendt. Tal med din bandagist om mulighederne.

3. Du skal være i så god form som muligt. Træn, træn, træn! Og det behøver ikke at være kedeligt, skriv til os andre amputerede, hvis du mangler inspiration! Der er masser af træning, der kan foregå langt fra fysioterapeuternes bevågenhed – jo mere du træner alle dine muskler hjemme, jo bedre. Så kan eksperterne guide dig i træningslokalet, hvad din fremadrettede gang angår.

4. Du skal have mod og styrke – og ja, du vil sikkert blive både sur, vred, ked af det, frustreret og opgivende undervejs. Du har været gennem en stor operation, og du skal tilbage til livet, et helt nyt liv, omgivet af eksperter. Men bliv først og fremmest ekspert i dit eget liv!

5. Vær ikke bange for at række ud efter hjælp hos os andre. Vi har været gennem alle mulige typer af kriser.

Faktisk kan det være en rigtig god ide at bruge os andre frem for de bevilligende myndigheder, for her skal du stå helt tydeligt frem i dine behov: Hvem var du, før du blev amputeret, så kommunen kan bevilge det, der passer til dig. De har pligt til, så vidt det er muligt, at hjælpe dig tilbage til det liv, du levede før amputationen.

Her er der, hånden på hjertet, kommuner, der har en noget fantasifuld fortolkning af loven – og derfor: Brug os i Amputationsforeningen, og brug din bandagist.

Du er kunde hos din bandagist, så du kan godt stille rimelige krav til at få hjælp, og de kender lovgivningen. Din fysioterapeut kan være ansat af kommunen og derfor komme i et dilemma i forhold til de bevilgende kollegaer.

Fælles for de fleste fagpersoner er heldigvis, at de er ildsjæle, der brænder for deres sag.