Mod, håb og indre styrke

Protesehandsker

Alle protesehænder skal beskyttes af en protesehandske, som skåner hånden for snavs og fugt. Handskerne er enten fremstillet i PVC eller silikone, og man vælger type ud fra brugerens primære proteseanvendelse. PVC-handsker er holdbare, men meget modtagelige for snavs og fx tryksværte. Omvendt er silikonehandskerne lette at holde rene, men modtagelige for slag og rifter.

Nogle protesehænder kan bruges med begge typer handske, hvor andre kræver silikonehandsker for at fungere optimalt.

Osseointegreret armprotese (OI)

En osseointegreret armprotese sidder fast på brugerens armstump ved hjælp af en titankobling i fx underarmsknoglen. Det er samme princip, som bruges til at hæfte tandimplantater. Det betyder, at brugeren ikke skal have et hylster på armstumpen, hvilket igen giver fuld bevægelighed i bøje-/strækkefunktionen. Proteser til hhv. fingre og over-/underarm kan laves med osseointegration.

Hvilken type protese – mekanisk eller myoelektrisk – man vælger til osseointegration afhænger af mange faktorer, herunder brugerens dagligdags behov, aktivitetsniveau og ønsker. Den endelige beslutning træffes i samarbejde med protesebruger, læge, bandagist og ergoterapeut.

Benedikte Holck Christensen fra Ortos arbejder sammen med Odense Universitetshospital (OUH) og Aarhus Universitetshospital (AUH) om at gøre proteseforsyning hurtigere og lettere for armamputerede eller børn med medfødte problemer (dysmeli).

Benedikte samarbejder med Aarhus Universitetshospital om den første myoelektriske underarms-OI-protese.

Af Marianne Palm

Det kan være værd at køre lidt længere efter de højt specialiserede fysioterapeuter, læger og bandagister. Heldigvis er det stadig et fåtal af den danske befolkning, der får brug for en amputation. Man skønner, at der på landsplan er ca. 1.200, der gennemgår en amputation, og her er hovedparten underbensamputationer på grund af diabetes og kredsløbsproblemer, og selvom det kan være stærkt traumatiserende for den enkelte, er der mange ortopædkirurger, der kan udføre operationen, altså eksperter, der er fordelt i hele landet. Det samme gælder for lårbensamputerede og mere eller mindre for hofteamputerede.

Det kan være en god ide at høre andre amputeredes erfaringer. Det gælder eksempelvis, hvis du gerne vil have lavet en planlagt lårbensamputation, hvor man i stedet for brug af hylstre og evt. linere, der sættes ud over det tilbageblevne lår, får en osseointegration, hvor man får indopereret en titanskrue i knoglen, hvorpå knæ og underben kan skrues af og på. Det kan give en meget bedre kontakt til protesen, men kan også indebære nogle ulemper.

De meget specialiserede kirurger, bandagister og andre specialister udi træning af amputerede er at finde rundt omkring i landet. Undersøg gerne selv, eller ring til Amputationsforeningen, og vi kan hjælpe dig videre. Din læge kan skrive en henvisning til det hospital, hvor du mener, du kan finde ekspertisen, uanset hvor du bor i landet.

Genoptræning og hjælp fremadrettet til at blive bedre til at gå, stå eller bevæge armene …

Når du lige er blevet amputeret, vil du blive tilbudt hjælp til genoptræning – forhåbentlig af fysioterapeuter med speciale i amputationer og proteser. Landet over findes der fysioterapeuter, der har gjort sig ekstra mange erfaringer inden for vores specielle område. Du kan møde specialisterne på vores arrangementer i Amputationsforeningen, og ellers kan du spørge i facebookgruppen ”Aktive Amputerede i Danmark”, der med sine ca. 1.000 medlemmer har opdaget, hvor de allerbedste findes. Måske kan du få en henvisning til vederlagsfri fys eller til ti timers ekstra fysioterapi engang imellem i årene fremover, og ellers kan det være nødvendigt at betale selv. En pose penge, der virkelig kan skabe livsvarige forandringer. Tal med din læge og kommunen, reglerne tolkes desværre forskelligt fra kommune til kommune, og ikke alle læger er klædt på til at give den korrekte henvisning.