Mod, håb og indre styrke

Skab sunde og stærke muskler.

Praktisk talt alle amputerede oplever fantomfornemmelser, mens 60-80 pct. får fantomsmerter, som oftest fremkommer inden for de første få dage. Vedvarende stumpsmerter ses hos 5-10 pct. Stump- og fantomsmerter er sammenhængende, og der er en øget tendens til fantomsmerter hos amputerede med stumpsmerter. Således kan begge smertetilstande være til stede og svære at skille ad.

Fordi fantomsmerterne kan opstå på grund af stumpsmerter, kan det være en god idé at få gjort så meget som muligt ved stumpsmerterne. Se mere om træning m.m. under behandlingsmuligheder.

Størstedelen af benamputationer skyldes dårlig blodforsyning, fx på grund af senkomplikationer ved diabetes. Den resterende del skyldes andre årsager, fx traumer, cancerbehandling og infektioner. For armamputationer skyldes halvdelen traumer, mens resten udgøres af dårlig blodforsyning, infektioner og cancerbehandling. Så samlet set er det dårlig blodforsyning og traumer, som er de store årsager til amputeringer i Danmark.

Træning lyder kedeligt for nogle, men er nødvendigt for alle

For det handler ikke kun om, hvordan stumpen har det. Musklerne ned til stumpen hæfter oppe foran og bagpå rygsøjlen. Du har muskler på siden af hoften og på inderlåret, og faktisk er alle muskler i kroppen forbundet med hinanden via de såkaldte fasciekæder. Så dårligt fungerende muskler, fx oppe i nakken, kan sagtens påvirke lænden, der igen påvirker balder, iskiasnerve, hofter og muskler i stumpen.

Det samme gælder for armamputationer. Du skal også fokusere på fx skuldermuskler, rygsøjlens muskler, musklerne mellem ribben og på brystkassen. Derfor er træning så vigtig.

Se også artiklen om træning af bl.a. de små, men vigtige psoasmuskler!

Der er sandsynligvis mange årsager

Det er ikke lykkedes læger og forskere at finde den egentlige årsag til fantomsmerter, og indtil videre er man enig om, at der sikkert er flere forskellige komponenter, der skaber problemet. Så ligesom ved andre sygdomme er der sjældent én årsag, men flere faktorer der spiller ind.

Man er dog rimeligt enig om, at der er tre hovedkomponenter, der alle spiller en rolle: De lokale problemer med det perifere nervesystem. Det centrale nervesystem, som omhandler rygmarv og hjerne, og den tredje hovedkomponent er vores kognitive evner til at finde strategier, så vi bedre kan leve med dem (coping).

Ved selve amputationsområdet

Perifert, altså uden for hjernen eller rygmarven, sker der en komplet overskæring ved en amputation. Når en nerve overskæres, vokser de enkelte nervefibre ud igen for at komme tilbage til deres oprindelige væv, fx muskler eller hud. Dog vokser de ikke pænt på række som en enkelt samlet nerve, men mere som en plantes rodnet. Det bliver derfor mere tilfældigt, hvor de ender, og derfor er der en forringet nerveheling. Det kan betyde, at fx følesansen på huden er nedsat eller ændret.

Nogle gange dannes der et såkaldt neurom, som er en løg- eller kugleformet filtret masse af nervefibre, som ikke er nået frem til det rigtige væv. Disse knuder har desuden en abnorm sammensætning af natriumkanaler (disse tillader den elektriske ledning af et nervesignal), som muligvis er ansvarlige for den medfølgende øgede tendens til elektrisk aktivitet og den spontane elektriske udladning, som giver smerter, der er svære at behandle. Der kan også ske sporadisk elektrisk aktivitet i de såkaldte spinalganglier, som er de fortykkede dele af nerverne ved rygmarvens udspring, som bl.a. har indflydelse på følesansen.

Stress, jag og uafklarede følelser kan også skabe ekstra mange fantomsmerter, hvor det såkaldte sympatiske nervesystem reagerer med vores kamphormon, bl.a. adrenalin, som er med til at styre ”kæmp, flygt eller frys”. Derfor er det måske nu efter operationen vigtigere end nogensinde at være i balance med sig selv, hvilket jo absolut kan være en udfordring, både på grund af af selve traumet, hospitalsopholdet, medicinen, den efterfølgende træning og de mange følelser, som kan påvirke os bevidst eller ubevidst.

Ændringer i rygmarven

Centralt i rygmarven sker der også ændringer. Det er den samme slags som i neuromet med flere natriumkanaler, som desuden skifter type. Det giver en øget sensitivitet og spontan aktivitet, som kan føre til fantomsmerter. Man har også opdaget, at nervecellernes indbyrdes kommunikationssystem kan blive påvirket, så de i nervecellerne naturligt forekommende smertestillere ikke