Nedenfor gennemgås de enkelte præparaters effekt og evidens

(hvor god forskningen er i forhold til fantomsmerter)

Det kan godt være svært som almindelig borger og patient at gennemskue de mange typer af medicin, og derfor er det vigtigt, at du gennemgår mulighederne sammen med en læge.

Du og din læge kan se hele litteraturstudiet på side 56 eller på www.amputationsforeningen.dk. Der er også hjælp at hente på fx www.netdoktor.dk, hvor du kan læse om bivirkninger m.m.

Epilepsimedicin

Da man ikke kender en velfungerende strategi rettet kun mod fantomsmerter, har man forsøgt sig med medicin, som egentlig bruges til andre typer smerter eller tilstande i hjernen.

Hvis du har ligget længe i hospitalssengen eller siddet længe i en kørestol, sker der flere ting. Dag for dag svækkes din muskelmasse, så du får brug for generel træning af kroppen for at komme på fode igen. Til gengæld går det rimelig hurtigt, hvis du beslutter dig for at komme i gang og så også får det gjort.

Øv dig i at mærke forskel på smerter. Der er smerterne, som er direkte relateret til amputationen og musklerne lige omkring området. Men du kan også have oparbejdet sekundære smerter: De opstår, når du vedvarende har ondt et sted og forsøger at kompensere for smerten ved at undgå at bruge området. Det medfører, at du måske begynder at få ondt i nakke og ryg. Til sidst kan det blive til et virvar af smerter, hvor kun nogle af smerterne egentlig har med selve amputationen at gøre.

Så træning er et must-have, og find træning, der giver dig glæde! Måske du kan finde inspiration her i bogen.

Her har man bl.a. fundet en vis virkning med medicin mod neuropatiske smerter, som også bruges mod epilepsi. Det er lægemidlerne gabapentin, pregabalin, lamotrigin og carbamazepin. Disse virker hovedsageligt ved at påvirke natriumkanaler og på den måde ændre den elektriske aktivitet i nervesystemet for derved at dæmpe fantomsmerterne.

Gabapentin har vist forskellige resultater med hensyn til smertestillende effekt. Den samlede vurdering viser en tendens til at have en effekt. Det skal dog fortolkes med forsigtighed, og de fleste studier er lavet på diabetisk neuropati og postherpetisk neuralgi og altså ikke på amputationer forårsaget af fx ulykker. Af mulige bivirkninger kan nævnes sløvhed, svimmelhed og ved længere tids brug, overvægt. Pregabalin har samme effekt som gabapentin.

Lamotrigin har vist sig at have en effekt, men kun i såkaldte casereports, hvor det er patienter sammen med læger, som har udfyldt spørgeskemaer om virkning, eller hvor det er lægerne alene, der har fortalt om effekten. Midlet er kun anbefalet ved centrale smerter, fx rygmarvslæsion eller apoplexi.