Mod, håb og indre styrke

Antidepressiv medicin

Antidepressiv medicin, som bruges mod neuropatiske smerter, findes i tre grupper: de såkaldte tricykliske antidepressiva TCA, de selektive serotonin reuptake inhibitors SSRI og serotonin noradrenalin reuptake inhibitors SNRI. Det lyder indviklet, men fælles for dem alle er, at de påvirker serotonin i hjernen enten ved at fremme signalstoffet, sørge for at det bliver lettere optaget eller regulere mængden.

Diskuter med din læge, om du har gavn af antidepressiv medicin. Forskningen viser ingen effekt på fantomsmerter, men bruges til behandling af neuropatiske smertetilstande. Der er ofte bivirkninger i form af mundtørhed, forstoppelse, tilbageholdelse af urin og ledningsforstyrrelser i hjertet.

Se i øvrigt senere om behandling af sorg, ked-af-det-hed, traumebehandling m.m., som foregår ved hjælp af terapi uden medicin.

Morfin og morfinlignede lægemidler kaldes også opioider fra hospitalet, som jeg lå på i seks uger – altså efter mere end et par måneders intensiv medicinering. Inden da var jeg forvirret, jeg kunne ikke ”mærke mig selv” og var nærmest helt fra snøvsen. Jeg tog en kold tyrker fra al medicin, og det hjalp øjeblikkeligt på mit humør og mit energiniveau – og jeg kunne endelig gå i gang med at bearbejde alle traumerne, fysiske som psykiske, som var opstået på grund af den voldsomme ulykke på motorvejen.”

Opioider er stoffer, der udvindes af råopium, med morfin og kodein som de mest kendte opioider. Der er en lang række syntetiske stoffer, som er i familie med opioider, hvor de mest kendte præparater er fentanyl, oxycodon, ketogan og metadon.

Det gælder for alle morfinpræparater, at de har en god effekt på fantomsmerter, men du kan let udvikle en tendens til at have brug for større og større doser, fordi du udvikler en vis tolerance over for morfin. Der er også en del kendte bivirkninger, fx eufori, forstoppelse, urinretention, mundtørhed, svimmelhed, kvalme, træthed og sløvhed.

Diskuter med din læge, hvilken dosis der er nødvendig for dig, og hvordan du hurtigst muligt kan overgå til enten medicin med færre bivirkninger eller helt stoppe med medicin og fx træne dig ud af smerterne.

Ikke alle morfinlignende stoffer er nævnt her i artiklen. Du kan finde et større afsnit om morfin og morfinlignende stoffer i litteraturstudiet på side 56.

De mere svage, men også mere kendte smertestillende produkter

De svage smertestillende præparater er paracetamol og NSAID’erne (fx Ipren og Ibuprofen), som alle virker ved at hæmme cyklooxygenase enzymerne COX1 og COX2. De to enzymer omdanner arachidonsyre til de inflammatoriske og smertefremkaldende prostaglandiner. Ved at hæmme prostaglandinerne får man en smertelindring. De er ikke undersøgt som en behandling for fantomsmerter alene, da de har vist sig at have en dårlig effekt på neuropatiske smerter generelt.

Andre former for lægemidler

Capsaisin findes i chiliplanten og giver en brændende fornemmelse, da den aktiverer varmereceptorer. Plastre anbefales kun til neuropatiske smerter i et velafgrænset hudområde, da evidensen er sparsom og i bedste fald beskeden. Det er derfor ikke egnet til behandling af fantomsmerter, men muligvis til stumpsmerter.

Calcitonin er et hormon fra skjoldbruskkirtlen, som er med til at regulere knogleomsætningen. Det er uvist, hvorfor der er en tilsyneladende effekt på fantomsmerter. Denne effekt er dog kun fundet tidligt – altså i det umiddelbare forløb efter operationen. Der er ikke fundet effekt i den kroniske tilstand af fantomsmerter, hvilket begrænser brugen.

Betablokkere hæmmer den sympatiske del af det autonome nervesystem, som muligvis spiller ind på fan- tomsmerterne. De nedsætter hjertets rytme og dermed pulsen og bruges ved forhøjet blodtryk og hjertelidelser. De har desuden en hæmmende effekt på karsammentrækning og deraf følgende smerter. Der er dog blandede resultater for deres effekt mod fantomsmerter.

Lokalbedøvelse virker ved at blokere natriumkanaler, som derved forhindrer ledningen af et nervesignal. Lidocain givet intravenøst har vist en god effekt mod stumpsmerter og kan muligvis bruges som plaster ved postherpetisk neuropati. Mexiletin har vist sig ikke at nedsætte fantomsmerter. Der er derfor intet, som taler for at anvende lokalbedøvelse mod fantomsmerter.

Hvis man tør drage en konklusion på de mange studier vedrørende medicinsk behandling

Kigger man på medicinsk behandling, er der ikke nogen entydige svar. Langt de fleste medikamenter retter sig mod de smerter, der er lokalt i stumpen, og ved at behandle disse vil fantomsmerter, forårsaget af lokale stumpsmerter, kunne forbedres. Men fantomfornemmelser og fantomsmerter er langtfra altid relateret til fysiske smerter i stumpen.

Diskuter med din læge, din bandagist og din fysioterapeut samt andre behandlere, fx akupunktør, massør m.m., hvad der kan fungere for dig.

Kig også på træningsmuligheder. Kom i gang med at bruge hele din krop så hurtigt som muligt, så hjernen bliver fodret med positive input fra den krop, der lige har været gennem et større traume på grund af eventuel sygdom, ulykke eller operation.

Kirurgisk behandling

Meget få amputerede har glæde af kirurgisk behandling eller indsætning af elektroder i henholdsvis hjerne eller rygmarv, og derfor henviser vi til litteraturstudiet side 56. Det samme gælder for omlægning af neuromer, hvor et dansk forsøg har vist en ringe effekt på fantomsmerter.

Andre behandlingsmuligheder

Grundet den manglende effektivitet af medicinske og kirurgiske behandlinger findes der mange andre forskellige former for terapi. Fælles for dem alle er, at de er uden bivirkninger – men fælles for dem alle er også, at der grundlæggende mangler studier, der er store eller grundige nok til, at man kan drage videnskabelige konklusioner. Men der er alligevel nogle erfaringer, som du måske kan kigge på og bruge i dit eget liv til at komme af med fantomsmerterne. Som tidligere nævnt kan det være et puslespil at finde de metoder, der virker for dig, og ofte er man nødt til at benytte sig af flere metoder. Det kan være akupunktur som grundlæggende terapiform og smertestillende på de rigtig dårlige dage, som kan opstå, hvis man fx har slået sig på stumpen, fået vabler på grund af forkert trykbelastning i skålen, eller hvis man psykisk er ude for ekstra pres. Der er også bare de dage, hvor man ikke helt kan finde årsagen, men man kan tydeligt mærke øgede fantomfornemmelser eller fantomsmerter.

”I de første par år efter ulykken fik jeg vildt mange fantomsmerter før sengetid, hvis jeg havde overtrænet. Det fik jeg også, hvis jeg havde trænet for lidt. Ingen andre end jeg selv har kunnet guide mig til den rette mængde svømning, roning, strækøvelser eller dans. Jeg leder stadig efter de bedste løsninger her otte år efter ulykken. Men jeg kan mærke, at jeg er på rette vej med alle mine skader. Og det er det vigtigste. Ganske små skridt på vejen. Men dog en vej.”

Visuelle illusionsbehandlinger som spejlterapien og de beslægtede nyere tiltag, graded motor imagery og virtuel illusion, tager alle udgangspunkt i at modvirke den reorganisation, som kan ske i hjernen. Som nævnt under medicinsk behandling kan hjernen finde på at reorganisere sig, så naboområder i hjernen begynder at sende signaler om smerter, der er helt unødvendige, da du jo ikke har det pågældende lem længere.