Børn ingen hindring

Stefan er historien om at miste sit ben som 28-årig. En tur under en lastbil, masser af skader og et amputeret ben. Og om masser af gåpåmod og tre børn.

Af Marianne Palm

Stefan blev kørt ned af en lastbil om natten d. 29. juni 2012 efter en rigtig dummert, hvor Stefan havnede på den forkerte side af en motorvej, fordi han på knallert overså noget vejarbejde ved Holbækmotorvejen. Hele højre side blev ramt og to åbne benbrud, et knækket lårben, knækkede håndled, knuste knoer og en brækket skulder førte til et langtidsophold på Rigshospitalet. Langsomt, men sikkert, helede alle skader op undtagen skinnebenet, hvor betændelsen blev ved, og et år efter ulykken valgte Stefan d. 8. oktober 2013 at blive underbensamputeret. Det skete d. 16 oktober 2013, og i dag hopper Stefan ubesværet rundt sammen med sine tre børn, de to tvillinger Masja og Loui på otte og lille Melina på tre år.

- Jo, jeg sprang trampolin før – og jo, jeg har dykket, cyklet og altid brugt min krop. Og det gør jeg stadig. Det kan man næsten ikke komme uden om, når man har tre børn, der gerne vil leges med. Og nej, det er ikke spor svært, man skal bare turde tage chancer.

Om jeg kan lande på begge ben? Ja da, smiler Stefan, mens han hopper op og ned, ned og op på børnenes trampolin. På to ben. Ovenikøbet med det ene af stål.

- Jeg har mine børn hver anden weekend, da jeg ikke længere er sammen med børnenes mor. Når de er hos mig, er det vigtigt, at vi laver mange ting sammen – vi spiller bold, og vi cykler meget. Jeg kan kun cykle på en BMX’er, fordi jeg ikke kan bøje mit knæ og bruger den som løbecykel.

Polen tur-retur

– og så lige en badeprotese til farmand

- Vi har været rigtig meget i Sommerland Sjælland i år og på bustur til Polen, hvor vi gik en masse. Det var ikke noget problem for mig, og jeg har kun haft problemer med den allerførste protese, som kun var midlertidig.

Vi er en familie, der i det hele taget bruger vores kroppe meget. Min store datter går til fodbold, og jeg er med hende til kamp i de weekender, jeg har mine børn. Lige nu venter jeg på en såkaldt hygiejneprotese, som jeg håber, jeg kan få bevilget, så jeg kan komme med mine børn i svømmehallen. Jeg elsker at svømme og vil også gerne i gang med at dykke igen. Tidligere har jeg startet et dykkerfirma, og den passion vil jeg gerne dyrke igen.

Hvad er svært, hvad er let?

Ud over sport dyrker jeg det positive ved livet! Men indrømmet: Da jeg boede på Riget for hurtigst muligt at komme i gang igen, var jeg nødt til at sidde i kørestol, og det var en rigtig svær tid. Men lige så snart jeg fik min prøveprotese, og jeg kunne koncentrere mig om at lære at gå, gik det meget hurtigt fremad, og min sorg blev glemt. Min fysioterapeut, Christian, var en kæmpe motivation og lokkede mig op til 16. etage på et ben. For den udfordring ville jeg vinde!

- I dag kan jeg stort set alt, det kniber dog med at komme ned på knæ og fx tørre gulvet af, fordi knæet ikke helt vil det samme som jeg. Men så har jeg heldigvis en masse små børnehænder eller min kæreste Diana til at hjælpe mig, smiler Stefan.

I kørestol til Norge

Jeg bruger helst ikke min kørestol i dag, men indimellem er det nødvendigt, hvis der kommer vabler på stumpen, når den har været udsat for lidt for meget pres. Netop på grund af vabler måtte jeg sidde i kørestol på en ferie til Norge, og det gik jo meget godt, selvom vi både var med bus, tog, taxi og færge.

- Men det er nu bedre at være tobenet, griner Stefan, inden han løber videre i livet med sine tre børn og sin nye kæreste.