1 minute read

Selvfølgelig er Sissel blevet cirkusprinsesse

Da jeg mødte Sissel for første gang for et par år siden på en børneweekend i Amputationsforeningen, kom Sissel løbende på stumperne uden proteser på. Hun var hurtigere end alle os andre, hun kunne bæres højt op i luften af akrobaterne uden at hvine af skræk, og ja, i dag er Sissel selvfølgelig blevet cirkusprinsesse. Nogle gange uden ben, andre gange med!

Af Marianne Palm

Advertisement

Ser du en pige med langt lyst hår pile over gulvet i gymnastiksalen, kan det meget vel være Sissel, der har travlt. Livet skal tages ind i store mundfulde – og det er altså hurtigere, når man fra fødslen af mangler begge underben, at sætte sig på numsen og kure hen over gulvet. Faktisk gør Sissel mere end det. Veludstyret med et par glatte joggingbukser har hun åbenbart fået hærdet stumperne, så hun også kan gå på dem. Nå nej, løbe. For det er faktisk ikke så tit, jeg ser den smukke pige i helt almindeligt tempo.

Akrobaterne smiler stadig, når talen falder på Sissel og alle os andre amputerede. De har fået lov til at bære os gennem ild og vand, fået os til at svæve højt op over deres hoveder, hvis vi ikke lige snører rulleskøjterne på for på vaklende proteser at udfordre os selv. Igen og igen.

For tre år siden mødte jeg Lisa og Sissel. Mor Lisa, altid smilende, positiv og glad, og ja, det smitter selvfølgelig af på alle os andre. Det var også her, jeg havde slæbt tre akrobater med til et af vores store arrangementer … eller var det mon mig, de slæbte af sted med, det er en helt anden historie.

Men de tre knægte fra København og omegn turnerer rundt i hele verden med deres akrobatik, og lige der, foran mine bebrillede øjne, så jeg fem hjerter smelte sammen. Jakob, Rasmus og Jannick med armene løftet højt op over hovedet – og Sissel balancerende på sine arme med stumperne strittende helt op til himlen.

”Lad himlen komme ned på jorden,” og det skete, da en lille pige og hendes mor strålede om kap med de smukke omgivelser nær havet på Egmont Højskole, hvor vi mødes hvert år, hvis vi altså ikke er flyttet til Sletten ved Silkeborg med udsigt over søens vand.

Pil så af med dig, Sissel, inden tårerne render ned over en gammel redaktørs kinder.

This article is from: