5 minute read

Skånsom rengøring

Next Article
Nanna-banana brød

Nanna-banana brød

Hvordan vil det være at få et funklende rent hjem uden brug af de skrappe produkter, som hverken gavner kroppen eller miljøet? Måske du allerede er skiftet over til de miljøvenlige produkter, men pengepungen lider en smule under det. Der er løsninger!

Med få basismidler Skånsomrengøring og lidt knofedt kan du rengøre dit hjem og vasketøj helt uden uønsket kemi og uden at vride armen om på din økonomi.

Advertisement

AF CECILIE ANDERBERG Sæbebær

Uanset om rengøringen foregår dagligt, ugentligt eller månedligt, er den svær at komme uden om. Støv, smuds og snask lader sig huse helt betalingsfrit og har ikke i sinde at fraflytte sådan helt uden kamp. Den lette metode er helt klart at lade skrappe og effektive rengørings- og vaskemidler klare tjansen. Ulempen ved de skrappe midler er, at de kan påvirke miljøet, kan være dårlige for huden og ofte kun tjener et specifikt formål hver især. Du ender altså med at skulle investere i en masse husholdningsprodukter, der ikke kun koster en del, men også optager en masse plads.

Noget om eddike

Eddike er en blanding af eddikesyre og vand. Den almindelige lagereddike, man køber i supermarkedet, indeholder oftest fem procent eddikesyre og har en pH-værdi på ca. 2,5. Den lave pH-værdi tillader eddiken at være effektiv til at bekæmpe kalk.

Eddike har en let desinficerende effekt, men er ikke godkendt som desinficerende middel.

Den har i mange år været brugt som konserveringsmiddel og bruges især i forbindelse med syltning, hvilket skyldes, at bakterier og mikroorganismer ikke kan leve i det sure miljø, der er i eddike.

Noget om sæbebær

Sæbebær er frugten fra træet Sapindus mukorossi, som er at finde flere steder i verden, men mest i Himalaya-regionens subtropiske og tropiske områder.

De har et højt indhold af saponiner, også kaldet sæbestoffer, som i kontakt med vand danner sæbeagtige emulsioner, der fungerer upåklageligt til tøjvask og rengøring. Saponinerne vil både nedsætte overfladespændingen i vandet, løfte pletter fra stoffet og efterlade tøjet blødt. Faktisk er saponinerne nogle stoffer, planten selv producerer for at beskytte træets frugter, da insekter ikke kan lide smagen af sæbestofferne.

Sæbebær er både kemifri, allergivenlige, bæredygtige og billige.

tips

SPEJLBLANKT SPEJL Det skal du bruge: Klar eddike En sprayflaske En fiberklud

Tilføj eddike til en sprayflaske, og sprøjt eddiken på spejlet, ligesom du ville gøre med spejlrens. Herefter bruger du fiberkluden til at gnide spejlet rent. Tilføj mere eddike, og brug lidt ekstra knofedt de steder, hvor smudset sidder godt fast.

VASKETØJ UDEN VRØVL Det skal du bruge: Sæbebær En lille bomuldspose (som medfølger ved køb af sæbebær) Evt. æteriske olier

Tilføj fem til seks sæbebær til bomuldsposen, bind den, og læg den ved tøjet i maskinen. Hvis der ønskes duft til vasketøjet, kan der tilføjes seks til syv dråber æterisk olie direkte på bomuldsposen, inden den lægges i maskinen. Sæbebær er velegnede til stort set alle typer vask, men ved en hvidvask kan der med fordel tilføjes en halv deciliter natron, som fungerer som en form for blegemiddel. Samme portion sæbebær kan bruges op til fem gange. Når sæbebærrene er blege, sprøde og/eller tørre, smides de enten i almindeligt skrald eller i bioaffaldet. Skyllemiddel er ikke nødvendigt ved brug af sæbebær, da bærrene helt naturligt har en blødgørende effekt på tøjet.

AFSKYELIGT AFLØB Det skal du bruge: Klar eddike Natron Kogende vand

Hæld ca. 0,5 deciliter natron i afløbet, og overhæld med en deciliter klar eddike. Lad blandingen syde i ca. fem minutter, og overhæld så med 0,5-1 deciliter klar eddike mere. Efter 10 minutter yderligere gennemskylles afløbet med to fyldte kedler kogende vand.

KALKFRI KEDEL Det skal du bruge: Klar eddike

Tilføj eddike og vand til elkedlen i forholdet 1:1. Kedlen skal være ca. to tredjedele fyldt op. Lad blandingen koge op, og lad den eventuelt stå i kedlen i nogle timer, hvis den er meget kalket til.

Efterfølgende hældes eddikeblandingen ud, og kedlen fyldes med rent vand, som koges og kasseres ad et par omgange. Proceduren kan gentages om nødvendigt.

HJEMMELAVET

ALT-I-EN-BLANDING

Det skal du bruge: Skrællen fra forskellige citrusfrugter – fx citron, appelsin, klemmentin, lime, grape osv. Klar eddike Et glas med låg En flaske med sprayfunktion Eventuelt: et par dråber æterisk citrusolie og/eller et par dråber tea tree olie

Start med at indsamle en masse citrusskræller (uden frugtkødet). Opbevar dem, du indsamler, i køleskabet, indtil du er klar til at begynde dit projekt.

Læg de indsamlede citrusskæller i et glas, og dæk dem til med eddike. De skal kun lige dækkes til. Skru låget på glasset, og lad det stå et mørkt og ikke for varmt sted i op til tre uger.

Efter de tre uger skal citrusskrællerne sies (grundigt) fra eddiken, og eddiken hældes på sprayflasken. Eddiken beholder bedst sin lette

SMÅTIPS: Brug en halv citron til at rengøre dit skærebræt. Kør citronen grundigt hen over overfladen på brættet, og lad det sidde i 10-15 minutter for så efterfølgende at skylle det af. Vedlæg de brugte citroner i opvaskemaskinen, inden du sætter den over. Syreindholdet hjælper på kalkede glas, og opvasken dufter skønt efterfølgende.

desinficerende effekt, når den er ufortyndet. Olierne fra citrusskrællerne har nogle antiseptiske effekter og giver en bedre duft til eddiken.

Nu kan blandingen sprøjtes på de flader, der har brug for en let rengøring. Den bedste effekt vil opnås, hvis blandingen får lov til at sidde på overfladen et par minutter, før den bliver tørret af. Lige efter aftørring kan overfladen stadig godt lugte lidt af eddike, men lugten fordamper hurtigt.

Denne rengøringsform er ikke så „skrap“ som mange andre rengøringsmidler, men det er der sjældent brug for i private hjem.

I disse tider er det anbefalet at afspritte diverse håndtag, kontakter og lignende kontaktpunkter i boligen. Her skal der bruges sprit/desinficerende midler, som er beregnet til det formål. Blandingen her vil ikke være tilstrækkelig.

HVORDAN KAN DET BRUGES ► Køkkenbordspladen – når den har brug for en ekstra grundig aftørring ► Køkkenvasken ► Rengøring af køleskabet ► Skærebrættet – både træ og plastik ► Mikrobølgeovnen ► Brusekabinen og vasken på badeværelset

MATERIALER, DER IKKE TÅLER EDDIKE: Marmor, terrazzo, granit, fliser, knive, træ med en coating, der ikke tåler eddike.

This article is from: