Forarbejdet mad

Vi spiser alle forarbejdede fødevarer – alt, der ikke er ferske råvarer. Her får du et sjældent indblik i den forarbejdede mads vej til middagsbordet og nogle af de kemiske stoffer, som maden kan have mødt undervejs.

AF ROSE MAIMONIDE, ROSEMAIMONIDE.COM

Imange børnefamilier er det største ønske til hverdagens madlavning, at det skal være NEMT. Derfor køber stadigt flere forbrugere convenience food – fødevarer, der gør madlavningen nemmere. Altså alt, der ikke er ferske/ rå råvarer, som ikke på nogen måde er bearbejdede. Det kan være både deciderede færdigretter og fx snittet kål, forkogte rødbeder, frossen spinat, majs på dåse, pølser, plantedrik, frosne fiskefileter, tomatpuré på glas, kogte bønner på karton, hummus, pesto, falafler osv.

Nemhedens pris

Processering af fødevarer kan imidlertid involvere en lang række kemiske stoffer, som du ikke kan læse noget om på emballagen af forarbejdet mad. Det gælder også økologiske varer. Det behøver ikke at være anledning til hverken stress, bekymringer eller dårlig samvittighed. Det er de allerfærreste, som vil prioritere at lave al familiens mad 100 procent af rene ferske råvarer. Så du behøver ikke at etablere dig med malkeko i baghaven, egen fiskekutter i havnen, kornkværn, frugtplantage, fårehold, hjemmemejeri og en gigantisk selvforsynende køkkenhave! Men som med alt muligt andet handler det om at tage bevidste valg og fravalg.

Mange bække små

Forarbejdet mad kan fx have mødt tekniske hjælpestoffer, desinfektionsmidler, smøreolier og tilsætningsstoffer. De kan indeholde procesforureninger og optage kemikalier fra emballagen. Fordi vi indtager små mængder af hundredvis af forskellige stoffer, som ikke er farlige i sig selv, så kan det ikke udelukkes, at det er skadeligt for kroppen at spise store mængder processeret mad med potentielt mange stoffer i. Det handler bl.a. om den berømte cocktaileffekt, hvor 0 + 0 + 0 + 0 + 0 kan give 1. Forstået sådan, at små mængder af stoffer, som i sig selv ikke er sundhedsskadelige, kan blive problematiske, når de optræder samlet. Hvilket de jo gør i kroppen.

Tekniske hjælpestoffer

Tekniske hjælpestoffer er stoffer, som har en funktion i bearbejdningen af fødevaren. Men de indgår ikke som en decideret ingrediens og har ikke noget formål i den færdige fødevare. De skal ikke deklareres på produktet, medmindre de indeholder allergene ingredienser. Tekniske hjælpestoffer er fx skumdæmpende midler, som man bruger, når man skal vaske kartofler, eller klorholdigt vand til vask af frugt og grøntsager til frost og køl.

Man kan spørge sig selv, om det ikke er helt okay med tekniske hjælpestoffer, for der er vel styr på lovgivningen? Njaa ... lovgivningen siger nemlig i sin essens egentlig bare, at de anvendte tekniske hjælpestoffer ikke må være „sundhedsskadelige“. Og gæt, hvem der har ansvar for, om stofferne er sundhedsskadelige? Det er da vel myndighederne?

ROSE MAIMONIDE hjælper børnefamilier med at have nemt ved at leve sundt og grønt i en travl hverdag. I Roses onlineunivers Grøn Stue får du genveje, personlig rådgivning og varmt fællesskab omkring alt til din bæredygtige hverdag. Du finder bl.a. guides og opskrifter på nærende mad til hele familien.

Se mere på rosemaimonide.com.

Næh. Det er i de fleste tilfælde den enkelte virksomhed selv ...

Fosfatsalte i fisk

Det er ikke usædvanligt, at fx torskefileter sendes fra Norge til Kina for at få en indsprøjtning med vand med fosfatsalte for at øge vægten og holdbarheden – hvorefter de typisk sendes til Frankrig og sælges. Hvis de da ikke fx skal en tur omkring Polen for at blive paneret ...

Fisk må gerne behandles med vand tilsat fosfatsalte inden indfrysningen for at forbedre holdbarheden og smagskvaliteten og undgå, at fisken klasker sammen ved optøning. Fosfat er ikke såkaldt farligt i de mængder, man indtager ved et normalt forbrug af frossen fisk. Men det er ikke specielt lækkert ... og så har vi ikke nævnt noget om CO2-belastningen ved fiskens jordomrejse.

Fem hurtige til nem sund hverdagsmad

– Vælg fersk fisk frem for frossen fisk.

– Vælg frosne grøntsager og snittet grønt fra producenter, som ikke anvender klorholdigt skyllevand.

– Lav store portioner af fx gryde- og ovnretter, så der er noget til overs til fryseren.

– Lav dobbelt portion, så der er mad til to dage.

– Rens og skær en masse grøntsager ud, og opbevar dem på køl i bokse med låg, så de er nemme at gå til på travle dage.

Kilder:

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tekniske-hjaelpestoffer-foedevarer.aspx https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1247 https://www.nrk.no/nordland/mattilsynet_-_-ogsa-fisk-i-norske-butikker-kan-vaere-tilsatt-vann-og-fosfat-1.14397008 https://www.zetland.dk/historie/s8YxXnJR-a85E2rzd-7752a https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/M%C3%A6rkning/Maerkningsvejledningen%20maj%202018.pdf