KEMI
Forarb ejde
t mad
Vi spiser alle forarbejded e fødevarer ferske råvare – alt, der ikke r. Her får du er et sjældent arbejdede m indblik i den ads vej til m fo riddagsbord kemiske stoff et og nogle er, som mad a f de en kan have mødt underv ejs. AF ROSE M
AIMONIDE,
I
mange børnefamilier er det største ønske til hverdagens madlavning, at det skal være NEMT. Derfor køber stadigt flere forbrugere convenience food – fødevarer, der gør madlavningen nemmere. Altså alt, der ikke er ferske/ rå råvarer, som ikke på nogen måde er bearbejdede. Det kan være både deciderede færdigretter og fx snittet kål, forkogte rødbeder, frossen spinat, majs på dåse, pølser, plantedrik, frosne fiskefileter, tomatpuré på glas, kogte bønner på karton, hummus, pesto, falafler osv. Nemhedens pris Processering af fødevarer kan imidlertid involvere en lang række kemiske stoffer, som du ikke kan læse noget om på emballagen af forarbejdet mad. Det gælder også økologiske varer. Det behøver ikke at være anledning til hverken stress, bekymringer eller dårlig samvittighed. Det er de allerfærreste, som vil prioritere at lave al familiens mad 100 procent af rene ferske råvarer. Så du behøver ikke at etablere dig med malkeko i baghaven, egen fiskekutter i havnen, korn kværn, frugtplantage, fårehold, hjemmemejeri og en gigantisk selvforsynende køkkenhave! Men som med alt muligt andet handler det om at tage bevidste valg og fravalg. Mange bække små Forarbejdet mad kan fx have mødt tekniske hjælpestoffer, desinfektionsmidler, smøreolier og tilsætningsstoffer. De
58
ROSEMAIM
ONIDE.COM
kan indeholde procesforureninger og optage kemikalier fra emballagen. Fordi vi indtager små mængder af hun dredvis af forskellige stoffer, som ikke er farlige i sig selv, så kan det ikke udelukkes, at det er skadeligt for kroppen at spise store mængder processeret mad med potentielt mange stoffer i. Det handler bl.a. om den berømte cocktaileffekt, hvor 0 + 0 + 0 + 0 + 0 kan give 1. Forstået sådan, at små mængder af stoffer, som i sig selv ikke er sundhedsskadelige, kan blive problematiske, når de optræder samlet. Hvilket de jo gør i kroppen. Tekniske hjælpestoffer Tekniske hjælpestoffer er stoffer, som har en funktion i bearbejdningen af fødevaren. Men de indgår ikke som en decideret ingrediens og har ikke noget formål i den færdige fødevare. De skal ikke deklareres på produktet, medmindre de indeholder allergene ingredienser. Tekniske hjælpestoffer er fx skumdæmpende midler, som man bruger, når man skal vaske kartofler, eller klorholdigt vand til vask af frugt og grøntsager til frost og køl. Man kan spørge sig selv, om det ikke er helt okay med tekniske hjælpestoffer, for der er vel styr på lovgivningen? Njaa ... lovgivningen siger nemlig i sin essens egentlig bare, at de anvendte tekniske hjælpestoffer ikke må være „sundhedsskadelige“. Og gæt, hvem der har ansvar for, om stofferne er sundhedsskadelige? Det er da vel myndighederne?
// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.
