1 minute read
Insulin og magnesium har brug for hinanden
VIDEN & VIDENSKAB
Insulin og magnesium har brug for hinanden
Advertisement
AF BJØRN FALCK MADSEN
Magnesium er med til at udføre over 300 forskellige biokemiske processer i kroppen. Nogle af disse har tilsyneladende betydning for blodsukkerreguleringen. En ny meta-analyse peger på magnesium som et vigtigt stof for folk med diabetes eller risiko for at udvikle det. Problemet er, at de færreste får nok af mineralet igennem kosten.
En helt ny metaanalyse af 25 dobbeltblinde, placebokontrollerede undersøgelser, som italienske og britiske forskere står bag, peger på mineralet magnesium som en vigtig faktor i forbindelse med diabetes. Den nye forskning bekræfter tidligere studier, som har vist, at magnesiumtilskud gavner diabetikere eller folk med forhøjet risiko for at udvikle sygdommen. Metaanalysen viser samtidigt, at virkningen af magnesium forstærkes i selskab med insulin, hvilket tyder på, at stoffet tåles godt, og at det faktisk giver insulinet en håndsrækning med at udføre sin vigtige opgave – nemlig at sluse glucose ind i cellerne.
Øger insulinfølsomheden
Dette bliver ganske godt underbygget af de observationer, som forskerne har hæftet sig ved efter at have gransket de 25 undersøgelser nøje. Den vigtigste observation på tværs af undersøgelserne var, at insulinfølsomheden steg i takt med øget magnesiumindtag, især hos dem med øget diabetesrisiko. Dette tyder på, at insulin forstærker magnesiums funktion. I 11 af undersøgelserne fandt forskerne en signifikant sænkning af det fastende blodsukker (FPG) hos 325 patienter med diabetes og hos 482 personer i risikogruppen for at udvikle sygdommen. Der blev ligeledes fundet en markant forbedring i såkaldt glucosebelastning – eller oral glucose tolerance test (OGTT) – hos de magnesiumbehandlede. OGTT er en test, man udfører for at måle kroppens evne til at håndtere glucose.
Vigtigt for forebyggelse af type 2-diabetes
På baggrund af deres gennemgang af de 25 kliniske undersøgelser siger forskerne, at magnesium ser ud til at stimulere insulinudskillelsen fra bugspytkirtlens betaceller. Mineralets væsentligste mekanisme ser dog ud til at forbedre insulinfølsomheden, især hos dem med forhøjet risiko for at udvikle diabetes. I betragtning af at forekomsten af type 2diabetes vokser med nærmest eksplosiv hast i den vestlige verden, er der behov for gode forebyggende strategier, og måske er magnesium et stof, vi skal have mere fokus på.
Vælg altid letoptageligt magnesium
En sund og balanceret kost er som udgangspunkt den sik