5 minute read

Aloe vera fra barnenumse til den ældre hud

baby

Når baby kradser sig næsten til blods, og de bare numser er mere end røde, så må og skal der hjælp til den sarte hud. Det gælder såmænd også i ansigtet, i knæhaser, ved albuer, og hvor der ellers kan opstå tørre og sarte plamager.

Advertisement

Som akut middel kan den rene Aloe Vera Gel anvendes, men i den daglige pleje til den ekstremt tørre og irriterede hud, så find en ekstra fed Aloe Vera Creme, som er det allerbedste valg. Den er drøj i brug, beskytter huden mod udefra kommende irritationer, fx en kant på blusen, og den får huden til at hele op meget hurtigere end så meget andet.

ALOE VERA

fra barnenumse til den ældre hud

AF MARIANNE PALM

teenager

Det kan også være kanter på trusser og BH, der meget vel kan lave ridser og gener, der kan udvikle sig til mere end en lille forbigående irritation. Hav altid en tube Aloe Vera Gel med dig, den sviner ikke på tøjet, og bruger du den om natten, vil du som oftest opleve, at problemet er forsvundet næste morgen. Ellers gentager du blot, indtil problemet er væk. Gå selvfølgelig til læge, hvis du har mistanke om infektion eller en byld, der sidder under huden.

Du kan bruge gelen, og vælg en svanemærket Aloe Vera Gel til intimpleje, og bruger du gelen ofte, hjælper du her som alle andre steder det lokale immunsystem med at genoprette sig selv, også hvis der fx er tendens til svamp. Det er ikke et svampemiddel, men et sundt immunsystem lokalt kan bedre imødegå en overvækst af uønskede bakterier og svampe. Ren Aloe Vera Gel indeholder ikke olie og kan bruges også som „glidecreme“.

I den modsatte ende er flydende Aloe Vera fantastisk til at fjerne hudorme. Væd en vatrondel, og læg den på næsen i 10 minutter. Når du tager rondellen af, er næsen rød som Rudolfs, men de sorte prikker er væk. Rødmen aftager efter ca. et kvarter. Behandlingen er bedst, lige inden du går i seng.

Hav altid Aloe Vera Gel eller Spray i dit akutte beredskab! Kogende vand ned over benene gør umådeligt ondt, og Aloe Vera kan stoppe udviklingen af brandsår. Men det skal hældes på lige efter ulykken, så immunforsvaret kan optimeres og hjælpe hudens mange lag. Som med så mange andre ting er det vigtigt, at kvaliteten er høj og doseringen rigtig. For Aloe Vera gælder, at effekten forøges proportionelt med indholdet i produktet. Svanemærket er en god indikator for, at produktet hverken skader dig eller naturen.

Voksen

Måske er det ikke lige tiden for havearbejde, der godt kan være en udfordring for hænderne, men til gengæld er det nu, at mange ru hænder bliver til revner pga. frostgrader. Fænomenet, hvor nogle mennesker altid får revner i fingrene om vinteren, er der mange meninger om, og måske kan du blot skynde dig at spise nogle rigtig gode fedtsyrer og samtidig føre fugt til udefra. Aloe Vera virker som så ofte nævnt på det lokale immunforsvar, og ved samtidig at tilføre fugt og en beskyttende hinde får man en trepunktsvirkning: immunforsvar, fugt og beskyttelse. Det er nødvendigt for alle med ru hænder, og brug gerne Aloe Vera Hand Creme flere gange om dagen. Og bare rolig, der lægger sig ikke en fedtet hinde på hænderne, som irriterer dig.

Ældre Gammel som mig

Aloe Vera-plantens egenskaber er at være ophelende, lokalt immunstøttende, afhjælpe udviklingen af sår og gøre huden smidig og stærk.

Jo ældre vi bliver, jo sværere har vi ved at optage vores næringsstoffer, og kroppen er smart: Den sørger først af alt for de vitale organer som hjerte, lunger, hjerne, fordøjelse, lever og nyrer. Det går ud over ikke-vitale organer, som vi så godt kan se og mærke: Muskler, led, sener og knogler og ikke mindst vores hud: Huden er kroppens største organ, er det allerbedste til at afgifte, hvad der skal afgiftes, men har ligesom alle andre organer brug for at være smidig i sin opbygning, fyldt med gode næringsstoffer, og ikke mindst være beskyttet mod udefrakommende forurening.

Drikke Aloe Vera er dokumenteret til at styrke hud og slimhinder indefra.

Så er der de dårligt helende sår, som udgør et helt specielt problem for mange ældre. Nogle sår opstår pga. dårlig blodtilførsel, andre vil ikke hele, fordi der mangler næring lokalt, og jo mindre næring, jo dårligere evne til at hele sår. Et åbent sår, man ikke helt kan lade være med at pille i, kan meget vel blive til et inficeret sår, og så tager det rigtig lang tid at få såret væk, fordi infektionen først skal forsvinde, før huden er klar til at danne de hudceller, der skal lukke for hullet. Om du har sår på grund af det ene eller det andet, kan du uden undtagelse altid sørge for at holde huden rundt om såret i så god stand som muligt. Smør fx benene ind i Aloe Vera Creme hver aften, og masser gerne nedefra og op – selvfølgelig ikke ned i sårene, men gerne hen til sårkanten, hvis du har rene fingre!

Ellers er det bedre at lade hjemmesygeplejersken klare dit sår, men du kan sagtens gøre noget selv for din hud (og dit kredsløb): Påfør et tyndt lag Svanemærket Aloe Vera Gel, uden parfume, som vil øge blodtilstrømningen og styrke ophelingen.

Smør ben og resten af kroppen med Aloe Vera Creme eller Lotion alt efter din hudtype. Gerne morgen og aften, hvis du har tør hud, der let revner eller klør, ellers som minimum en gang om dagen.

Spis eventyrligt mange farverige grøntsager, og lad halvdelen af din tallerken blive fyldt med de mange næringsstoffer, der gemmer sig her. Tag også gerne nogle stærke vitaminer og mineraler, det kunne være Omnimin X eller Multivitamin Pharma Nord eller nogle helt tredje, og suppler med Aloe Vera Kapsler eller Drik, som øger optageligheden af Vitamin C, E og B12.

Og så skal der motion til, også selvom det gør ondt! Gå dig en rask tur fx 15 minutter to gange om dagen, og gerne meget mere. Jo mere du bevæger dig, jo mere stimulerer du de mange små blodkar, som skal føre næringsstoffer hen til dit sår. Du må gerne svede, men hellere bare bevægelse end ingenting …

Bevægelse er også (men ikke kun) at massere god creme ind, vippe med fødderne, mens du ser fjernsyn, gå i svømmehal, finde naboen og luge hans have, klippe hans hæk, og hvis I kender hinanden godt, kan I jo hjælpe hinanden med at massere Aloe Vera ind fra top til tå. Mest tå.

This article is from: