OmSLAget 3 - 2010

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Tegnet postkort fra tyskernes landgang på Als natten til den 29. juni 1864, da den prøjsisk-østrigske hær angreb og besejrede Als. Omkring 3.000 danskere mistede livet på dansk side. Inspiration: journalist og forfatter Tom Buk-Swienty’s nye bog ”Dommedag Als”, der udkom sidst i august måned på Gyldendals Forlag. Postkortet er fra Lokalhistorisk Arkiv for Dybbøl-Ulkebøl-Sønderborg.

Årgang 2010 nr. 3

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 4

Arkivernes Dag Vejr og klima Af Niels Løgager Nielsen

Side 5

Tre gange så mange frivillige Kulturstatistik 2010 Af Jørgen Thomsen

Side 10 SLA’s nye hjemmeside og

Den Gule Håndbog

Af Jens Åge S. Petersen Side 11 Flytning, Arkibas og

SLA Sekretariatet

Af Hanne Hauge Side 12 Arkivportræt, Sakskøbing

Af Kasper Hovgaard

Side 6

Årsmøde og generalforsamling 2010 Af Hanne Hauge

Side 15

Historie er for sygt!

Odensequizzen Af Andreas Skov og Johnny Wøllekær

Side 8

SLA’s 61. generalforsamling, referat Af Kirsten Williams

Side 17 Smid det ud!

Af Jens Åge S. Petersen

Side 20 Historisk messe, Haderslev

Af Bent Vedsted Rønne Side 22 Arkibas og SLA fakturering m.m.

Af Hanne Hauge Side 23 Efterlysning

Af Hanne Hauge Side 23 Lokalarkiverne – hvem er vi?

Annonce Side 24 Uddannelse, 2. halvår 2010

Kalender 2. halvår 2010 SLA 2. november Billedscanning, Vejle 17.+ 24. nov. Modulkursus 5, Ringsted

Kredsene 29. okt.+ 5. nov.

6. november 6. november 6. november 16.+ 23. nov.

Modulkursus 3, Åbyhøj Modul 3 dag 2, Skørping Modul 3 dag 2, Nr. Broby Modul 4 dag 2, Nr. Broby Modulkursus 3, Årre

Nye medlemmer i SLA siden sidst Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer: 376-10 Falsters Egnshistoriske Arkiv 766-15 Tørring-Hammer Lokalarkiv 766-16 Sindbjerg Sogns Lokalarkiv

Ekstraordinære medlemmer: 15-03 Sorø Akademis Bibliotek

Samtidigt beklager sekretariatet, at opgaven ”optagelse af nye medlemmer” har ligget stille her i 3. kvartal 2010.

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire-fem gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 518 arkiver i Danmark: 475 ordinære og 47 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Direktør i Arkibas ApS: Morten Nielsen Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk

2

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Men mødeweekenden kunne i hvert fald i én sammenhæng byde på noget helt nyt. Det var nemlig første gang, at mødet blev besøgt af en rigsarkivar, som har haft hele sin arkivfortid på et lokalarkiv. Den tidligere stadsarkivar i Vejle og nuværende rigsarkivar Asbjørn Hellum benyttede sit indlæg til et par solide slag i bolledejen, og provokationen lykkedes, så det til sidst blev nødvendigt at lukke talerlisten – selv om diskussionen utvivlsomt kunne have fortsat længe.

Rigsarkivaren talte bl.a. ud fra nogle statistiske oplysninger, der viste, at lokal- og stadsarkiverne ikke bruges voldsomt meget, når man sammenligner med andre kulturtilbud som f.eks. bibliotekerne. Noget andet, der blev fremhævet, var, at vi har særligt få brugere under 50 år, og desuden blev der sat spørgsmålstegn ved, om vi fra lokal- og stadsarkivernes side formidler på en måde, som er tidssvarende.

Nogle af de tanker og synspunkter, Asbjørn Hellum gjorde sig til talsmand for, vakte berettiget opsigt, men under alle omstændigheder kan det vist slås fast, at lokal- og stadsarkiver – ligesom Statens Arkiver – vil blive påvirket stærkt af de kommende års digitaliseringsbølge. Hvad enten vi kan lide det eller ej, vil det være nødvendigt,

at arkiverne gennemtænker deres formidlingsstrategier, når flere og flere vil søge på nettet, og vi derfor ikke nødvendigvis får en tidlig kontakt med de brugergrupper, vi ellers kunne yde hjælp til fordybelse i vore samlinger.

Præcis hvad det vil føre til for det enkelte lokalarkiv, er svært at sige, men når rigsarkivaren samtidig betonede, at han i sin ledelse af Statens Arkiver vil lægge vægt på en folkelig vision, er det i hvert fald ikke noget, der vil møde på modstand fra SLA’s side. Ja, det er nærmest som talt ud af vort hjerte, og det skal blive spændende at følge udfoldelsen af denne del af Statens Arkivers arbejde i de kommende år.

Asbjørn Hellum lagde også op til samarbejde på arkivområdet, og det vil vi fra SLA’s side selvfølgelig gerne deltage i. Nogle uger før årsmødet havde rigsarkivaren indbudt lederne af de godt 30 såkaldte §7-arkiver (eller stadsarkiver) i Danmark til et møde, hvor der lød tilsvarende toner, og selv om den slags ikke materialiserer sig med det samme, er det både sikkert og vist, at det er den rette vej.

Alle lokal- og stadsarkiver bør have en interesse i, at samarbejdstankegangen følges op – ikke mindst fordi nogle af de udfordringer, som arkiverne står overfor i de kommende år, er fælles. Da nogle af samarbejdsområderne også har direkte relation til kommunerne, er det nødvendigt, at flanken over for Kommunernes Landsforening bliver behørigt passet. Det er noget, der både gælder arkiverne som kulturinstitutioner og arkiverne som administrationens hukommelse.

3

Lad os derfor håbe, at der snart kommer bevægelse i arkivlandskabet, så lokal- og stadsarkiverne igen alle kan være i stue sammen, uanset om de også indsamler kommunalt arkivmateriale. I den forbindelse vil det blive spændende at følge udviklingen inden for vor søsterorganisation, ODA, der afholder ekstraordinær generalforsamling i november.

Udnyttelsen af de tilbud om samarbejde, som Statens Arkiver er kommet med, vil i hvert fald kræve, at arkiverne gør deres yderste for at mobilisere alle tænkelige ressourcer til samarbejdet. Derfor bør der bruges færrest mulige kræfter på fløjkrige og grøftegravning, og fra SLA’s side vil vi være åbne for drøftelser med mulige samarbejdspartnere uden forhåndsbetingelser.

På et andet punkt rummer dette nummer af OmSLAget en virkelig nyhed. Den skjuler sig på side 5 i bladet og hænger sammen med det spørgeskema, som 87 % af SLA’s medlemsarkiver har udfyldt inden for de seneste måneder. Her tænker jeg selvfølgelig på de oplysninger om samlingernes omfang og brug, arkivernes arbejdskraft osv., som vi har indhentet hos medlemmerne, og hvor det mest opsigtsvækkende resultat nok er, at der siden midten af 1990’erne mindst er sket en tredobling af det antal ugentlige arbejdstimer, som frivillige lægger på arkiverne. Det er vel at mærke i absolutte tal og uden at regu-lere for, at en række større arkiver har valgt at melde sig ud af SLA i 2006.

Nogle af disse har også frivillige medarbejdere, så måske er der mellem fire og fem gange så mange frivillige arbejdstimer i anvendelse på alle lokalarkiver i Danmark i

Uanset hvad årsagerne til fremgangen nu er, kan vi glæde os over den – og samtidig også notere os, at den kommunale budgetrunde nok har gjort ondt på nogle arkiver, men at det helt store seriemord dog synes undgået. Det betyder selvfølgelig ikke mindst noget der, hvor man også har lønnede medarbejdere, hvis man skæres voldsomt ned, men under alle omstændigheder er der noget, der tyder på, at der

Arkivernes Dag 2010 Vejr og klima Af Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

Husk Arkivernes Dag lørdag, den 13. november

er 2010

SLA’s 61. årsmøde er nu overstået efter et par gode dage på Kryb-i-Ly Kro. Meget gik efter traditionelle mønstre, og interessen for kurserne var som vanligt stor. Talelysten på den egentlige generalforsamling var minimal – måske efter princippet om, at man skal sidde musestille for ikke at risikere at blive valgt.

Mange arkiver har givetvis fået flere frivillige, efter at den tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er slået igennem, men det er også mit indtryk, at der mange flere steder end tidligere opereres med grupper af medarbejdere, der arbejder på forskellige tidspunkter og med varierende arbejdsopgaver.

I det hele taget spiller det sociale samvær omkring arbejdsopgaverne jo utvivlsomt en vigtig rolle for det frivillige arbejde her som andre steder i samfundet. Og endelig kan det også have hjulpet på lysten

Plakat og Idékatalog m.m. kan rekvireres på SLA’s sekretariat.

er en vis politisk forståelse i kommunerne for, hvor vigtige lokal- og stadsarkiverne er for den lokale identitet. Det skal vi være glade for – og hele tiden vise berettigelsen af – og samtidig kan vi så nu orientere Kulturministeriet (der ønskede tal til sin kulturstatistik) om den aktuelle status på lokalarkivområdet.

Lægger man tallene for SLA sammen med tal for vor søsterorganisation, vil man i øvrigt også opdage, at antallet af lønnede medarbejdere er steget samtidig med antallet af frivillige. Der er altså ikke tale om et enten-eller, men om et både-og!

ag 13. novemb

Af Jørgen Thomsen

til at arbejde i arkiverne, at vi med Arkibas4’s udbredelse kan tilbyde et registreringssystem, som rummer mange muligheder – og perspektiver.

Arkiver nes D

Formanden har ordet

forhold til midten af 1990’erne. I sandhed tankevækkende.

Vejr og klima

Sammenslutnin

gen af Lokalar kiver

Idékatalog

Skal vi i landsdækkende TV? Så mange som mulig opfordres til at bruge emnet, da vi arbejder hårdt på at få dagen markeret i forbindelse med vejrmeldingen på landsdækkende TV dagen før. Derfor er det ekstra vigtigt, at så mange som muligt bidrager med temaet netop denne gang.

Tip om arrangementer vil være dejligt, og det kan ske ved at sende arkivets navn, kort beskrivelse af arrangementet med tid og sted til SLA’s mailadresse: sla@lokalarkiver.dk, men man er selvfølgelig også velkommen til at benytte adressen: SLA’ s Sekretariat, Andkærvej 19D, 7100 Vejle, tlf. 75 84 08 98. Arrangementerne vil derefter blive lagt ud på SLA’s hjemmeside, som der - i fald aftalen med DR og Jesper Theilgaard falder på plads - vil blive henvist til.

4

Tre gange så mange frivillige Kulturstatistik 2010 Af Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv

For nogle måneder siden blev vi i SLA kontaktet af Kulturministeriet, som gerne ville vide noget mere om, hvor store samlinger lokalarkiverne har, og hvor mange der bruger dem. Da spørgsmålet kom fra et ministerium, der hvert år yder tilskud til sammenslutningen, gik vi selvfølgelig straks i gang med at indhente de fornødne oplysninger.

Der har været udsendt skemaer, dels pr. mail og dels i papirform, og 411 af de 471 forespurgte arkiver har svaret, hvad der giver en besvarelsesprocent på godt 87.

Nu foreligger resultatet af undersøgelsen, og det er på flere måder overraskende. Ikke mindst hvis man sammenligner med resultatet af en tilsvarende undersøgelse fra midten af 1990’erne – hvor man på mange måder ville forvente at se en drastisk nedgang i tallene, da 40-50 fortrinsvis større arkiver jo meldte sig ud i 2006 i forbindelse med dannelsen af ODA. Resultaterne af den gamle undersøgelse kan ses i den af SLA udgivne arkivundersøgelse, som vist findes på de fleste arkiver (Poul Porskær Poulsen: Vi passer

på historien. 1997), men som ellers kan lånes på biblioteket.

Besvarelsesprocenten nu svarer stort set til besvarelsesprocenten i 1995, hvor den lå på 90, og SLAarkiverne rummer nu tilsammen 53,9 hyldekilometer materiale (eller 69,7 % af de godt 77 hyldekilometer, der var på ODA- og SLAarkiverne tilsammen i 1995). På billedsiden er der derimod tale om en vækst, således at SLA-arkiverne nu rummer 11,9 mill. fotografiske enheder (positiver og negativer) mod 11,1 mill. på alle arkiverne i 1995.

SLA-arkiverne besvarer for øjeblikket på årsbasis omkring 48.000 forespørgsler med følgende fordeling på brev, telefon og mail: 4.887 – 17.835 – 24.943, mens der for 1516 år siden på ét år blev besvaret godt 61.000 forespørgsler af SLAog de nuværende ODA-arkiver tilsammen.

Da det fortrinsvis var store arkiver, der forlod SLA i 2006, kan det nok ikke undre, at den samlede

aflønnede ugentlige arbejdstid på SLA’s medlemsarkiver nu kun omfatter 4.500 timer pr. uge (eller omregnet godt 120 heltidsstillinger) mod 9.894 timer i 1995 (begge tal inkluderer også ansatte i projekter og beskæftigelsesordninger).

Men det helt store – og i hvert fald for mig overraskende – er antallet af ugentlige arbejdstimer, som frivillige lægger på arkiverne. Det var i 1994 på 5.456 på alle arkiver tilsammen, mens det i dag alene på SLA-arkiverne ligger så højt som 18.105 timer (eller omregnet godt 489 fuldtidsstillinger). Selv om en række arkiver er brudt ud af SLA, bruges der alene af frivillige medarbejdere mere end tre gange så mange arbejdstimer pr. uge som dengang. Overraskende, ja, men også glædeligt. Og en vigtig pointe at fremføre for de lokale politikere – og for de politikere på landsplan, som skal være med til at sikre bevillinger til det koordinerende arbejde, som SLA står for. Og potentialet er sikkert endnu større, hvad lokale indtastningsprojekter kan vidne om.

ANTAL BILLEDER

HYLDEMETER

Af figuren kan man se, at 16 % af de 411 arkiver har mellem 5.000 og 10.000 billeder i deres samling, mens 14 % har mellem 10.000 og 100.000 billeder i deres samling.

Det er klart, at afleveringen af store pressefoto- og freelancefotoarkiver til enkelte arkiver påvirker det samlede tal voldsomt.

Af figuren kan man se, at 52 % af de 411 arkiver, der har svaret, har under 50 hyldemeter arkivalier, mens 21 % af arkiverne har mellem 100 og 500 hyldemeter osv.

5

Årsmøde og generalforsamling 2010 Reportage Af Hanne Hauge, Sekretariatet

Kryb-i-Ly Kro

Jesper Theilgaard, meteorolog, Vejrets kulturhistorie

Klassens time om ejendomsarkivalier

Niels Henrik Nielsen, Samsø, i arbejdstøjet ved lektionen ”brug af kort”

Helle Serup, museumsinspektør, Skovens kulturhistorie

Katarina Thurell, FA Sverige

Årsmøde 2010 afholdtes på Krybi-Ly Kro weekenden den 2. og 3. oktober og efter den traditionelle skabelon: • velkomst, • to kursusrækker, et arkivfagligt og et historiskfagligt program med hver fire lektioner, • ordinær generalforsamling • middag og ikke mindst • socialt samvær og udveksling af erfaringer blandt medlemmerne.

Arkibas er noget af det, der for alvor binder arkiverne sammen, og søndag eftermiddag blev derfor i år taget i brug til to tilbud: status på Arkibas og den genoplivede udflugt.

I årsmødet deltog 70 overnattende gæster incl. foredragsholdere. Syv deltog som dagskursister helt eller delvist, og fem medlemmer kom kun til generalforsamlingen. Deltagelsen dækkede den største del af landet – fra Thyborøn-Harboøre i nord til Aabenraa og Sommersted i syd, fra Birkerød i øst, Stubbekøbing og Femø i Sydøstdanmark til Esbjerg i vest.

Kryb-i-Ly Kro som årsmødested var valgt af flere forskellige årsager.

Dels er Trekantområdet midtpunktet, dels har en gammel, stråtækt og kongelig priviligeret kro en historie og et miljø, der taler til os, og ikke mindst fik vi et godt tilbud (nok særligt relevant i sparetider!). Årsmødets højdepunkt er og var SLA’s ordinære generalforsamling. Referatet herfra – se side 8 og 9. Vigtigt er det dog at få fastslået, at styrelsen fortsætter næsten uforandret. Hans Kruse, Kjellerup, ønskede som e6

neste styrelsesmedlem ikke genvalg, men fortsætter dog gerne med udvalgsarbejde. Ind i styrelsen valgtes Else Gade Gyldenkærne, konsulent i Sydøstdanmark og leder af Vordingborg Lokalarkiv.

Efter generalforsamlingen konstituerede styrelsen sig med Jørgen Thomsen, stadsarkivar i Odense, som formand, Bent Vedsted Rønne, stadsarkivar i Haderslev, som næstformand og Jytte Raun, arkivleder i Dalum-Hjallese som kasserer. Disse tre medlemmer udgør ligeledes forretningsudvalget.

I fortsættelse af generalforsamlingen fortalte Søren Bitsch, formand for Dansk Historik Fællesråd, at foreningen planlægger at lægge Fortid & Nutid på nettet på grund af store distributionsomkostninger og udsigen til en kraftig forhøjelse af portoen fra 1. januar 2011. Søren Bitsch præsenterede oplægget og ønskede samtidigt, at der bliver linket til det nye tidsskrift fra SLA’s hjemmeside.

Charlotte S.H. Jensen, webmaster på Nationalmuseet og på historie-online.dk, præsenterede ny hjemmeside: archiveondemand.com og slog et slag for de ultimative søgemuligheder, der ligger på nettet – herunder via facebook.dk og twitter.com.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum fortalte om arkivverdenen set fra Statens Arkiver og pointerede, at det var hans hensigt at udvide Statens Arkivers vision til også at være folkelig, og han opfordrede i den forbindelse til samarbejde. Såvel statslige som lokale arkiver står

Lørdagsfrokost på Kryb-i-Ly Kro

over for nogle fælles udfordringer: nødvendigheden af digitalisering, faldende offentlig støtte og (risikoen for) faldende besøgstal. Asbjørn Hellum pointerede også, at vi har brug for hinanden, og at nye fokusområder skal findes, såfremt arkivernes eksistens skal sikres.

Efter rigsarkivarens indlæg var opfordringen om at fortælle en god historie til deltagerne taget op af • Inga Friis, Thorning, der fortalte om Ida på knap 90 år og slægtsgården Sdr. Kjærsholm, • Kirsten Williams, Beder-Malling, der fortalte om genforeningsstenen i lystlunden Egelund, • Inger Sørensen, Vamdrup, der fortalte om anvendelse af ARVE’s midler i forbindelse med nedlæggelsen af kredsen og • Grethe Marcussen, Asperup-Roerslev, der berettede om en tidligere murermester og hans arbejder på Fyn. Kursusrække A, den arkivfaglige del, drejede sig i år om brug af kort.

Arkivar Peter Korsgaard, Kort- og Matrikelstyrelsen gui-dede kursusdeltagerne igennem den digitale mangfoldighed af kort, samtidig med at kursusdel-tagerne fik deres viden testet i gruppearbejde.

Kursusrække B handlede om naturens kræfter og belyste forskellige sider af dette store emne. Hovedtanken bag var også ment som inspiration og optakt til Arkivernes Dag, hvis tema i år er ”vejr & klima”.

Middagen lørdag aften bestod af en to retters menu, og som krydderi

Asbjørn Hellum, Rigsarkivar Middag lørdag aften

Leif Typkær, tid. Bryggeridirektør, Øllets historie og lokalhistorie

til kaffen underholdt tidl. bryggeridirektør Leif Typkær og Jørgen Thomsen om øllets historie og udbredelse. Aftenen sluttede af med produktsmagning og en ophøjet, festlig stemning.

To faste punkter på årsmøderne er SLA’s butik og bytning af arkivalier og billeder. Salg af butiksmaterialer er dog næsten overgået til arkivernes direkte bestilling ved leverandørerne for at undgå det naturligt fordyrende led, nemlig SLA Sekretariatet, med en ekstra postgang og viderefakturering til arkiverne. Det gjorde, at årsmødets butiksaktiviteter koncentrerede sig om salg af bøger, fremvisning af materialer og præsentation af besparende købemuligheder, herunder ved kontorvirksomheden Lyreco.

Imod alle forudsigelser er søndag eftermiddag blevet tidspunktet for ekstra tilbud til medlemmerne. I år deltog godt 80% af kursisterne, fordelt med 33 deltagere til status og drøftelser om Arkibas og præsentation af ny SLA hjemmeside. 31 deltog i udflugten til Koldinghus, hvor museumsdirektør Poul Dedenroth-Schou viste rundt og fortalte Danmarkshistorie. Begge seancer sluttede af med kaffe og kage med flødeskum en masse.

I skrivende stund er evalueringerne ikke blevet drøftet, men et hastigt blik har dog afsløret, at deltagerne fandt årsmødet interessant og spændende, så uddannelsesudvalget og sekretariatet har noget at leve op til, når de skal tilrettelægge det næste årsmøde.

Tak for deltagelsen i år og på gensyn.

7

Produktsmagning

Poul Dedenroth-Schou, museumsdirektør. Søndagsudflugt – Koldinghus

Koldinghus slotskirke

Kaffe & kage i slotscafén på Koldinghus

SLA’s 61. generalforsamling, referat

Jytte Raun – ”kassereren har ordet”

Lørdag, 2. oktober 2010 på Kryb-i-Ly Kro ved Taulov

Referat fra SLA’s 61. ordinære generalforsamling, som også vil være at finde på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk.

Af referent Kirsten Williams, Beder-Malling

Formanden, Jørgen Thomsen, bød medlemmerne velkommen til den 61. generalforsamling og til de indbudte gæster: Rigsarkivar Asbjørn Hellum, Statens Arkiver, Katarina Thurell, Folkrörelsernas Arkivförbund (FA), Sverige, Søren Bitsch Christensen og Charlotte S.H. Jensen, begge fra Dansk Historisk Fællesråd, og Aase Windeballe, Dansk Lokalhistorisk Forening (DLF).

Dagsorden 1. Valg af dirigent Kim Furdal blev valgt.

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingens afholdelse Godkendt. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Som protokolfører blev Kirsten Williams, Beder-Malling Egnsarkiv, udpeget.

Som stemmetællere blev Morten Nielsen og Kirsten Dalsgaard fra Sekretariatet udpeget.

3. Forelæggelse og godkendelse af beretning Formanden, Jørgen Thomsen, aflagde mundtlig beretning som supplement til den udsendte skriftlige. Han henviste til, at der især var tre ting, som styrelsen havde lagt vægt på i løbet af året.

Det ene var økonomien, hvor SLA´s egenkapital igen er positiv, som det fremgår af regnskabet. Det er kun opnået ved besparelser på Sekretariatet og ved at anvende tilkøb udefra til ad-hoc opgaver. Det er opfattelsen, at det i øjeblikket giver en stor grad af fleksibilitet.

Besparelser rammer også de lokale arkiver.

Formanden gav tilsagn om hjælp med argumentation, debatindlæg o.lign. fra SLA, hvis medlemsarkiver kommer i knibe.

Det andet er den fortsatte udvikling af Arkibas, som ligger i anpartsselskabet Arkibas ApS. Det er besluttet ikke længere at fejlrette på Arkibas4, da forløbet omkring fejlretninger ikke har været optimalt – i stedet udvikles på et nyt Arkibas5 med flere nye funktionaliteter. Samarbejdet med de hidtidige udviklere er nu aftalt afbrudt. En række arbejdsgrupper er i gang med forarbejdet til en kravspecifikation til Arkibas5 og Arkibas.dk, som skal i udbud hos professionelle firmaer. Efterfølgende ansøges Kulturministeriet om penge. Det er et stort ønske at give alle adgang til arkivernes samlinger gennem Arkibas.dk, både hvad angår traditionelle arkivalier, billeder samt digitalt arkivmateriale og uanset, om det er af privat eller offentlig oprindelse. Det er en udfordring at løse de ophavsretlige problemer med at lægge billeder på nettet. Styrelsen vil udsende et orienterende materiale til medlemmerne.

Det tredje store fokusområde er kursusvirksomheden, som i nogen grad er afledt af, at alle nye arkivledere, der er tiltrådt efter 1. januar 2007, skal have gennemgået alle fem moduler i arkivuddannelsen inden for en fireårig periode. Der er heldigvis god tilstrømning til kurserne, som man også forsøger at afvikle spredt rundt i landet. Kursusvirksomheden omfatter naturligvis også brugen af Arkibas.

Selv om økonomi, udvikling af Arkibas5/Arkibas.dk samt uddannelse fylder meget, er kommunikation med medlemmerne også et vigtigt fokusområde, dels gennem de to tidsskrifter OmSLAget og Journalen dels gennem nyheds8

breve. Formanden opfordrede til at benytte medierne til debatindlæg og eksemplariske artikler til glæde for arkivkolleger. Hjemmesiden er ved at blive relanceret, hvilket på sigt vil betyde farvel til både den trykte arkivvejviser og den gule håndbog, men også give muligheder for hurtige opdateringer af materialet.

Som det er anført i den skriftlige beretning har styrelsen rettet henvendelse til ODA om samarbejde fx omkring Journalen, fælles kurser, indsamlingspolitik m.m. SLA har endnu ikke modtaget svar på henvendelsen, men målet er i hvert fald for SLA det størst mulige samarbejde mellem de eksisterende danske arkivorganisationer.

Rigsarkivaren har for nylig holdt et orienteringsmøde for lederne af de godt 30 §7-arkiver eller stadsarkiver, hvor det var tydeligt, at den langsigtede løsning på lokal- og stadsarkivernes fælles problemer kun kan findes gennem et stærkt og koordineret samarbejde. Ellers er det vanskeligt at optræde udadtil med tilstrækkelig vægt.

Formanden sluttede med at takke sine kolleger i styrelsen og forretningsudvalget samt ansatte i sekretariatet for et godt samarbejde med fokus på resultatorientering.

Beretningen blev godkendt uden bemærkninger.

Kim Furdal dirigenten har fået noget at tænke over!

Jørgen Thomsen ”formanden har ordet”

5. Indkomne forslag, herunder vedtægtsændringer Styrelsen havde udsendt en indstilling om fire vedtægtsændringer.

Der var genvalg til suppleanterne Geert A. Nielsen, Langebæk, og Kurt Risskov Sørensen, Kerteminde.

Forslagene blev enstemmigt vedtaget uden bemærkninger.

Der var nyvalg af registreret revisor Erik Krab Koed, Vejle.

6. Budget, herunder fastsættelse af kontingent Det uddelte budgetforslag blev fremlagt af Jytte Raun. I dette var indregnet en kontingentforhøjelse på 2%. Jytte Raun foreslog herefter på styrelsens vegne en kontingentforhøjelse på 2%.

Endelig var der genvalg af kritisk revisor Karin Suhr Rasmussen, Stubbekøbing, og af revisorsuppleant Erik Korr Johansen, Galten.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget uden bemærkninger.

7. Valg Til styrelsen blev genvalgt SvendErik Christiansen, Brabrand-Årslev, Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj, og Jytte Raun, Dalum-Hjallese.

Hans Kruse, Kjellerup, ønskede ikke genvalg. På styrelsens forslag blev Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg, nyvalgt.

8. Eventuelt Søren Bitsch Christensen, DHF, redegjorde for det aflyste repræsentantskabsmøde, som i stedet holdes i forbindelse med ODA´s ekstraordinære generalforsamling den 17. november 2010.

Der blev orienteret om, at tidsskriftet Fortid og Nutid nu udkommer for sidste gang. I stedet udkommer et nyt digitalt og gratis tidsskrift Kulturstudier.

Charlotte S.H. Jensen, DHF, opfordrede arkiverne til at anvende

Afstemning

http://twitter.com og især bloggen ”followanarchive” den 12. november. Der kan skrives på dansk.

Peter Christensen fra arkivet i Brørup kom med en opfordring til SLA om at få Det Kongelige Bibliotek til at lægge deres samling af luftfoto ud på nettet. I øjeblikket koster et foto 2.000 kr. Formanden lovede at rette henvendelse.

Katarina Thurell, der arbejder for Svenska Missionskyrkan og er i styrelsen for FA, fortalte kort om FA og om sit arbejde med arkiverne i Congo.

Aase Windeballe, DLF, takkede for godt samarbejde i forbindelse med udgivelsen af Journalen.

Som afslutning på generalforsamlingen takkede dirigenten for god ro og orden, og formanden takkede Hans Kruse for hans arbejde i styrelsen samt dirigenten for dennes udmærkede ledelse af generalforsamlingen.

Afsked med styrelsesmedlem Hans Kruse

4. Forelæggelse og godkendelse af regnskab Regnskabet blev forelagt af Jytte Raun, der henviste til det udsendte regnskab. Der er nu atter en positiv egenkapital.

Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

9

Hjemmeside

www.danskearkiver.athena-cms.dk

SLA får ny hjemmeside, og ”den gule håndbog” opdateres af Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv













































De, der på det netop overståede årsmøde valgte at blive på Krybi-Ly Kro søndag eftermiddag, i stedet for at tage med på udflugt til Koldinghus, havde lejlighed til at få et indtryk af, hvordan SLAs kommende hjemmeside og den opdaterede version af ”den gule håndbog” vil tage sig ud, når begge dele går i luften formentlig i begyndelsen af 2011. Det var Bent Vedsted Rønne fra Historisk Arkiv for Haderslev Kommune, der tog sig af præsentationen, og han har siden foråret været med i den gruppe, der har arbejdet med disse to opgaver.

Arbejdsgruppens medlemmer har herudover været Hans Kruse, Kjellerup, Jens Willumsen, Nr. Lyndelse Lokalhistoriske Arkiv, Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune, og Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv. Hanne Hauge og Morten Nielsen fra SLAs sekretariat har desuden været inde over gruppen, hvad angår den arbejdsopgave, der omfatter den nye hjemmeside.

Enhver, der enten jævnligt eller blot en gang imellem har brug for oplysninger på SLAs hjemmeside ved, at det kan være sin sag at finde rundt på siderne. I de senere år har hjemmesiden af flere grunde været nedprioriteret, eftersom der var andre, mere presserende opgaver, det var vigtigere at få løst. Det samme kan sådan set siges om SLAs ”gule håndbog”, hvor der ikke er sket opdateringer i de sidste mange år, selv om der i mellemtiden både er kommet ny arkivlovgivning og nye SLA-vejledninger. Men som med hjemmesiden har det altså været nødvendigt at lade den ligge til bedre tider, hvor der var tid og ressourcer til at gøre noget ved det.

Det blev der i foråret, hvor den nævnte arbejdsgruppe blev nedsat.

Den fik til opgave at lave en opdateret version af den gule håndbog.

Eftersom det ret hurtigt stod klart, at arbejdet med håndbogen på mange måder ville overlappe opgaven med at opbygge en ny hjemmeside, fik gruppen hen over sommeren også til opgave at komme med udspil til en ny hjemmeside.

Og hvor langt er vi så nået? Hvis vi tager arbejdet med den gule håndbog først, kan det fortælles, at den (som det sikkert allerede anes) skal være fuldt ud digital og være en integreret del af SLAs nye hjemmeside.

Tiden er løbet fra papirhåndbøger, som opdateres ved at løsblade udsendes med post fra SLAs sekretariat, hvorefter bladene kan indsættes på rette plads i ringbindsmappen på arkivet. Det er både dyrt og uhensigtsmæssigt. Håndbogen vil også adskille sig fra den gamle udgave på andre måder. I den gamle udgave var der 10 hovedkapitler, men efter en forenkling og en samling af beslægtede emner, vil der i den nye kun være 5-6 kapitler. Vel at mærke uden at det samlede, faglige indhold er forsvundet. Der ligger to hovedprincipper bag den nye håndbogs opbygning og indhold.

Vi tager hensyn til, at der er forskel på at læse noget på en skærm og på at læse (og bladre) i sider i en bog.

Som udgangspunkt vil teksterne derfor foreligge i enkle og korte versioner, hvor kun det vigtigste er trukket frem. Derimod vil længere tekststykker (det kan være lovstof, vedtægter, lange vejledninger og retningslinjer) foreligge som PDFfiler, som man så kan åbne efter behov. Et andet hovedprincip er at have fokus på selve objektet. Når 10

brugeren klikker ind på undermenuen ”billeder” i det ”kapitel”, der kommer til at hedde ”Samlinger”, vil han/hun med få og nemme klik kunne navigere rundt i alt, hvad der fagligt har relevans til billeder (eksempler: hvilke typer af fotografisk materiale findes der, hvordan opbevares positiver/negativer/digitale billeder, hvilke ophavsretsregler gælder for fotografisk materiale? osv.)

Den gule håndbog (som vil få et nyt navn, når hjemmesiden går i luften) vil som nævnt få sin egen plads på SLAs hjemmeside. Arbejdsgruppen har lavet et første udkast til, hvordan hjemmesiden skal se ud, og et af målene har (ikke overraskende) været, at den skal være overskuelig og brugervenlig. På nuværende tidspunkt er det i grove træk blevet bestemt, hvilke hoved- og undermenuer, den skal indeholde. SLAs styrelse har godkendt de første udkast, og opgaven med at udvikle siden er blevet overdraget firmaet Athena IT-group. Hjemmesiden vil naturligvis komme til at indeholde alt, hvad der er relevant i forholdet mellem SLA og medlemsarkiverne (kurser, møder, artikler fra OmSLAget, håndbog, arkivbutik osv). Men som noget nyt vil det også være muligt for arkiverne at bruge hjemmesiden aktivt til egne formål, som f.eks. efterlysning af billeder, foredrag, gode råd og hvad man ellers kan tænke sig. Endvidere vil den nye hjemmeside rumme den nye arkivvejviser, hvor det i sidste ende bliver op til medlemsarkiverne selv at vedligeholde oplysningerne om deres eget arkiv. Men det vil alt sammen blive åbenbaret, når vi er kommet lidt længere hen i forløbet.

Flytning, Arkibas og SLA Sekretariatet - fra depotrum til store og lyse lokaler med vinduer dog i samme kontorhus.

Af Hanne Hauge, Sekretariatet

Et længe og stort ønske er gået i opfyldelse. Arkibas ApS og SLA Sekretariatet flyttede pr. 15. august d.å. i nye, store og lyse lokaler med vinduer. Lokalerne ligger i den samme ejendom, hvor vi nu har boet i knap 4 år, og hvor vi har de gode vilkår for afholdelse af møder og kurser.

Da indflytning i Andkærhus fandt sted i 2006, var to små depotrum med ovenlys muligheden for husly, men samtidigt en forventet kortvarig nødløsning. Tiden trak i langdrag, og efter at have forbedret økonomien blev ønsket om bedre lokaler realiseret her i sommer.

Samtidigt måtte vi erkende, at en flytning til dobbelt så meget plads krævede inventar, som vi ikke havde. Lidt lokal opmærksomhed resulterede i, at Vejle Lokalradio sponserede nogle brugte skriveborde og reoler, som efter en gang vask og skrub blev fornyet og nu skinner i lokalerne på Andkærvej sammen med ledelsens indflyttergave: nye kontorstole til os alle.

Tak til Vejle Lokalradio, SLA styrelsen og bestyrelsen i Arkibas ApS.

SLA Arkibas

Kantine

Hovedindgang Tidl. Tidl.

Arkibas SLA

Møde- og kursuslok.

Tidl. SLA

Med de nye lokaler og den megen plads har vi nu også fået mulighed for at byde medlemmerne en siddeplads, når de er på besøg, og dermed udøve lidt gæstfrihed.

Vi glæder os til at vise frem....

Tidl. Arkibas

Y:\OmSLAget\2010 OmSLAget\2010 okt. OmSLAget\kontorer Andkærhus, SLA+Arkibas2.xls

SLA

Arkibas

11

Arkivportræt

”Ung medhjælp på 65 søges”

Et vue over en del af læsesalen på Saxenhus, som ligger smukt ud til et gadehjørne tæt ved rådhuset. Både de målrettede og de mindre velorienterede besøgende kan føle sig velkomne her …

Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv har siden 1986 haft til huse i det gamle Sakskøbing Sygehus, nu Saxenhus, et par hundrede meter fra rådhuset. Arkivets brugsret til den ene fløj af bygningen har i alle årene været sikret af kommunen, og det har haft stor betydning for lokalarkivets synlighed og besøgstal. Men medarbejdernes høje gennemsnitsalder betyder, at man ser på fremtiden med en vis bekymring.

Tekst og fotos: Kasper Hovgaard

… I den anden ende af læsesalen ses en omfattende plancheudstilling af egnens historie fra Torp til Kiøbstad, og der er historiske postkort til turisterne.

Digitalisering af dias og videobånd kræver, ud over en diasscanner og en VHS-afspiller, også en vis fortrolighed med software til videobehandling. … Kan nogen mon hjælpe her?

Læsesalen med skiltningen i vinduerne ligger på hjørnet af to centrale gader, så i Sakskøbing har man aldrig haft klager fra folk, som ikke har kunnet finde arkivet, selv om indgangen er gårdvendt. Sygehusfunktionen forsvandt for mange år siden, men den anden ende af bygningen er stadig i brug som byens centrale lægehus, så med slet skjult galgenhumor har arkivleder Bo Christiansen som hjertepatient derfor ikke svært ved at øjne en ekstra fordel ved arkivets beliggenhed!

Lidt for gråt guld Men selv om den pensionerede lærer og arkivleder heldigvis er den eneste med denne lidelse, er også den samlede aldersmæssige sammensætning blandt de frivillige i Sakskøbing noget, som man tager alvorligt. Således valgte Forskergruppen Støvmiderne, der er en del af arkivet, for nylig at afholde sit ”25 års jubilæum” efter blot 20 år for at sikre sig, at alle nuværende foreningsmedlemmer kunne nå at opleve et jubilæum.

Som bestyrelsesformand Lise Autzen blankt erkender, savner man faktisk i betydelig grad yngre medarbejdere – sagt lidt spøgefuldt: ”nogle unge efterlønnere i 60-65-års-alderen”, som kan styrke indsatsen – først og fremmest på digitaliseringsområdet. For selv om medarbejderne har været på Arkibaskurser i Vordingborg, så resterer der en stor opgave med at intensivere både billedscanningsarbejdet og måske især digitaliseringen af arkivets samling af gamle film og videobånd. For nærværende ser man således intet muligt alternativ til at lade et firma løse opgaven, såfremt det ellers bliver muligt at rejse de 10.000 kr. til opgavens udførelse.

Derfor kunne større arkivsamvirker tænkes at være en bedre løsning på længere sigt. Det ville formentlig styrke mulighederne for at formidle og dele ekspertise – eksempelvis folk med forstand på medieproduktion. Men ønsket om hjælp til digitaliseringen er altså hermed viderebragt til OmSLAgets læsere.

12

Begyndelsen I løbet af 50’erne, 60’erne og 70’erne havde Sakskøbing Bibliotek modtaget gamle billeder og andet materiale om det gamle Sakskøbing. Sideløbende hermed havde kommunen ud over den almindelige aflevering af byrådets beslutninger heldigvis også taget vare på en række forskellige dokumenter fra forskellige institutioner og foreninger.

sig op, måtte arkivet se sig om efter mere plads, og man var så heldig at få tildelt et lokale på det gamle rådhus. Midt i 1980’erne var pladsen atter blevet for trang, men takket være den samtidige lukning af Sakskøbing Sygehus, kunne man i 1986 flytte ind i den gamle hospitalsbygning Saxenhus, som tilmed indeholdt et brandsikret rum egnet til opbevaring af de mest sarte og uerstattelige materialer.

I Sakskøbing Kommune var der relativt tidligt en stor forståelse for vigtigheden af at bevare lokalhistorisk materiale, og i 1978 tog man initiativet til i samarbejde med interesserede borgere at oprette et lokalhistorisk arkiv som en selvejende institution. Den solide opbakning betød, at arkivet allerede fra starten fik status som oplandsarkiv for alle sognene i området. Oversigter over folketællinger (siden 1787), kirkebøger og gårdhistorie findes således i samlet form på arkivet.

Aktive Støvmider Hvad der savnes af muligheder for opgave- og arbejdsfordeling internt blandt arkivets ti frivillige medarbejdere, fungerer til gengæld fint i forhold til den lokalhistoriske forening og forskergruppen Støvmiderne.

Arkivet havde til at begynde med til huse på biblioteket, men da materialerne i stort tal begyndte at hobe

De laver adskillige arrangementer i løbet af året, navnlig ”ud af huset”-arrangementer med by- og landskabsvandringer. Sakskøbing er en gammel kongeby, og området er derfor meget attraktivt fra et arkæologisk perspektiv. Men særligt har man på det seneste mærket en bred og voksende interesse for

krigstidens historie, blandt andet fordi egnen lagde areal til en af de omdiskuterede interneringslejre for tyske flygtninge umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning.

En anden dramatisk – men set med nutidens øjne fascinerende – historie findes i den nu for længst nedlagte anstalt for psykiatriske patienter.

Arkivet får mange forespørgsler fra folk, som har mistanke om, at deres gamle slægtninge har tilbragt nogle år af deres liv på anstalten. Men i sagens natur er det et stykke historie, som er stærkt klausulbelagt, så folks nysgerrighed kan ikke altid stilles.

Siden stiftelsen i 1990 har foreningen fået udgivet en lang række lokalhistoriske bøger og tidsskrifter, og siden 2003 har Støvmiderne også haft opgaven med at udgive et lokalhistorisk årsskrift, der går som varmt brød i lokalområdet. Selve salget af lokalhistoriske skrifter sker via en lokal boghandler, og det har foreløbig været en god aftale for begge parter.

13

Takket været en god kontakt til både lokalradioen og til dels også det regionale TV Øst, har foreningens aktiviteter jævnligt fået omtale, hvilket er af uvurderlig betydning for at skabe en bredere interesse for lokalhistorien.

Foreningens mange aktiviteter betyder, at arkivet – bortset fra Arkivernes Dag og enkelte andre arrangementer - i det store og hele koncentrerer sig om indsamlings- og registreringsarbejdet, samt naturligvis servicering af de besøgende på læsesalen, som har adgang til Arkibas via en overvåget brugercomputer.

På arkivet findes desuden adskillige mikrofilmfremvisere, da interessen for at se, ”hvad der stod i avisen, den dag (far)far blev født”, fortsat er stor blandt den brede befolkning. I det hele taget er arkivet veludstyret med arbejdspladser til registreringsarbejdet i Arkibas, som man har benyttet siden sidste halvdel af 90’erne.

Ét af klenodierne. Ved rydningen af det gamle posthus dukkede der pludselig protokoller fra begyndelsen af 1800-tallet op, her fra 1807. Tommelfingeren tilhører bestyrelsesformand Lise Autzen.

Behov for øget samarbejde Det har været et savn for lokalarkiverne i området, at arkivkonsulenten i det gamle Storstrøms Amt forsvandt i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Den værdsatte konsulent, Heidi Pfeffer, er i dag ansat som arkivleder ved Nakskov Lokalhistoriske Arkiv. Men med nedlæggelsen af denne konsulentstilling mistede de frivilligt drevne lokalarkiver en nem adgang til langsigtet planlægning og faglig sparring.

Et andet usikkerhedsmoment er opstået efter kommunesammenlægningen, hvor Sakskøbing nu indgår i Guldborgsund Kommune.

Mens det lokale arkivsamvirke med andre lollandske lokalarkiver fortsat fungerer godt med hensyn til erfaringsudveksling, så er fremtidsperspektivet i forhold til politisk og folkelig synliggørelse præget af usikkerhed. Der eksisterer nemlig ingen stærk samarbejdspartner på arkivområdet i den nye kommunehovedstad, Nykøbing. Derudover har der ikke været megen tradition for institutionelle samarbejder med egnens museer og biblioteker, selv om arkivet som nævnt i sin tid

Da et par arkivarer fra Odense Stadsarkiv for et års tid siden færdiggjorde en bog om Odense Marcipan, fik de fingre i dette flotte billede på fabrikken. Desværre vidste man på fabrikken ikke, hvor det var taget - kun at det stammede fra 1932. Men da Odense Stadsarkiv fik det offentliggjort på dagbladet Politikens bagside under overskriften “Tag den, Chris MacDonald!”, kom der masser af henvendelser. Roar Rasmussens bageri lå i Sakskøbing. Ingen af henvendelserne kunne dog afsløre, hvorfor den store kransekage var lavet - men det kunne til gengæld lokalarkivet i Sakskøbing, som nu har fået et eksemplar af billedet som tak for den gode hjælp.

startede som en del af netop biblioteket.

Der er blevet sagt og skrevet mangt og meget om arkivernes kulturelle betydning og nødvendighed. Men på bundlinjen står Danmarks lokalarkiver stadig med den tunge opgave, der ligger i vedvarende at skulle begrunde deres eksistensberettigelse for det store flertal, som knapt nok aner, hvad et arkiv overhovedet er for en størrelse. På arkivet i Sakskøbing mangler ressourcerne for nærværende.

Men viljen er til stede.

14

Fakta Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv Juniorsgade 35, 4990 Sakskøbing Tlf: 54 70 56 04 Email: post@saxarkiv.dk Åbningstider: Torsdage kl. 15-18 eller efter aftale Formand: Lise Autzen Arkivleder: Bo Christiansen Saxarkiv.dk – Hjemmeside for Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv og Støvmiderne

Historie er for sygt!

Quiz for 6. klasserne i Odense om “kend din byhistorie”.

Af Andreas Skov og Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv

Foto: Jørgen Hansen

Billedintryk fra Odensequizzen 2009

Foto: Jørgen Hansen

Foto: Jørgen Hansen

Der var nærmest landskampstemning, da vi fredag, den 8. november 2009, afholdt Odensequizzen i Historiens Hus i Odense. Bygningens store foredragssal var proppet med ivrige 6. klasses elever, som dystede i lokalhistorisk paratviden. Spændingsniveauet var helt oppe i det røde felt. Der blev nemlig kæmpet om en samlet præmiesum på 10.000 kr., sponsoreret af byens virksomheder og banker.

Efter finalen udtalte en stolt og glad Frederik fra vinderholdet til Fyens Stiftstidende: ”Det har bare været vildt sjovt”. ”Vi ved i hvert fald en masse om Odense”, tilføjede klassekammeraten Benedikte.

Andre kommentarer lød: ”En fed oplevelse!” - ”Lige siden vi fik at vide, at vi skulle deltage, har vi læst 20 sider hver dag!” - ”En sjov måde at blive interesseret i historie på”.

Børn og arkiver er normalt ikke noget, vi forbinder med hinanden.

Tværtimod. Den typiske besøgende på et lokalarkiv er over 50 år, og børn og unge kommer som regel kun på et arkiv, hvis de er gået forkert eller er blevet slæbt med af deres bedsteforældre.

Så hvordan kommer lokalarkiverne i kontakt med den yngre befolkningsgruppe?

Problemstillingen er ikke specielt ny. Interessen for historie har altid været proportional med folks alder. Jo længere vores egen, personlige historie bliver, desto mere interesserer vi os for alle de andre større og mindre historier, som kan bidrage til at skabe større forståelse af vores egen tilværelse.

Det er i og for sig logisk nok.

Men det faktum, at den ældre generation har et ”naturligt behov” for at beskæftige sig med historie, bør dog ikke afholde arkiverne fra at 15

forsøge at få den yngre generation i tale. De er fremtidens brugere.

Det er nok bare vigtigt at holde sig for øje, at børn og unge ikke har samme ”naturlige behov” for at forstå deres tilværelse i en historisk kontekst, netop fordi deres egen historie kun lige er begyndt.

Derfor må man gå andre veje, hvis man vil have børn og unge til at bruge lokalarkiverne. Det skal ske på andre præmisser.

Odensequizzen bliver til Odensequizzen skal ses som sådan et forsøg. Det er en konkurrence for alle 6. klasser i Odense, hvor der bliver dystet i paratviden om Odense og byens historie. Nøgleordene er konkurrence og leg. Det skal være sjovt at dykke ned i lokalhistorien, og her hjælper konkurrenceelementet. Konceptet er i for sig enkelt og kan nemt overføres til andre byer og arkiver.

Odensequizzen blev afholdt i 2009 (og er netop blevet gentaget i oktober 2010). Fire klasser var kommet igennem nåleøjet til finalerunden.

Finalisterne var fundet blandt adskillige klasser, der havde besvaret 20 spørgsmål om Odenses fortid og nutid. Og der var skrevet til skolerne om initiativet allerede inden sommerferien, så de kunne få det med i planlægningen.

Mange klasser tog imod udfordringen, hvor eleverne skulle en tur rundt i Odenses gader for at besvare nogle af spørgsmålene, mens andre kunne besvares ved at studere korte artikler på Historiens Hus’ hjemmeside.

Der var i alt 20 spørgsmål, og de vekslede mellem faktuelle og vurderende spørgsmål, så det var muligt at udvælge de bedste besvarelser.

Finalestævnet

Til finalestævnet var et stort multimedieshow med lyd, billeder og videosekvenser linet op, så de mange facetter af Historiens Hus’ samlinger blev præsenteret.

Spørgsmålene var forskelligartede i deres udformning. Der var 1. multiple choice - er det svar A, B eller C, der er det rigtige svar?

2. genkend en bygning - man ser først et lille hjørne af en bygning, dernæst lidt mere og så hele bygningen, 3. fup eller fakta - quizmasteren fortæller to historier, hvoraf den ene er rent fup, 4. den røde tråd – f.eks. gæt, hvad disse fire personer har til fælles og 5. se, lyt og husk – der vises filmklip, lydklip eller potpourri af billeder fra billedsamlingen, og eleverne skal bagefter huske, hvad de så eller hørte. Det hele bindes sammen af quizmasteren, der i dagens anledning er iført festtøj og høj hat.

De fire klasser havde forberedt sig grundigt. Nu var spørgsmålet bare, om det var godt nok, om man var hurtig, fantasifuld og kunne huske? Hver spørgerunde varede i 20 minutter, og klasserne havde udvalgt tre kammerater, der skulle

svare på spørgsmålene. Resten af klassen sørgede for at skabe den rette stemning med pift, råb og klapsalver, når et point blev vundet.

Men første point skulle vindes ved hjælp af klassens kampråb. Det fik næsten taget til at lette, og så var stemningen slået an.

Først blev der afviklet to semifinaler, og i pausen før bronzekampen og finalen blev elever og lærere forkælet med et æble og en sodavand. Efter pausen begyndte bronzekampen og selve finalen. En spændingsmættet affære, hvor vinderen af hovedpræmien på 5.000 kr. først blev fundet til allersidst.

Den rette vej?

Odensequizzen var på alle måder en stor succes. Og måske er en quiz som denne vejen frem, hvis man vil skabe interesse for lokalhistorie hos de 12-13-årige? I hvert fald har Historiens Hus valgt at gentage arrangementet i 2010. Så hvem ved, måske bliver Odensequizzen en årlig begivenhed, som forekommer lige så naturlig som udgivelsen af den lokalhistoriske årbog, Odensebogen.

Se TV2-Fyns indslag om Odensequizzen her: www.odense.dk/web3/historienshus/topmenu/oplev%20historien/odensequizzen.aspx 16

Odensequizzen Præmierne: 1. præmien er 5.000 kr.

2. præmien er 3.000 kr.

3. præmien er 1.500 kr.

4. præmien er 500 kr.

Regler Hver klasse stiller med tre deltagere (man må gerne skifte ud på holdet mellem semifinale og finale/bronzekamp).

Quizzen kører på tid – ca. 20 min.

Det hold, der har flest point, når tiden udløber, har vundet. Vinderen går videre til finalen, mens taberen går videre til bronzekampen.

Der er en kort pause mellem semifinaler og finaler.

Konkurrencen begynder med kampråb. Ellers ingen hjælp fra publikum – andet end social opbakning med klap og lignende.

Hvert hold får en tavle, hvorpå de skriver deres svar, som de så viser til dommeren.

Hvem der møder hvem i semifinalerne, findes ved lodtrækning.

- der lyttes andægtigt

Kim Furdal, Museum Sønderjylland - ISL Foto: Jørgen Hansen

Odensequizzen:

- der noteres guldkorn

Multiple choice: kun et hold svarer.

Se, lyt og husk: begge hold svarer, vis bogstaver.

Fup eller fakta: begge hold svarer, vis bogstaver.

Den røde tråd: hvem svarer først (klokken).

Genkend en bygning: hvem svarer først (klokken).

Hvis man selv har lyst til at se spørgsmål og rigtige svar, kan de ses på Historiens Hus’ hjemmeside: www.historienshus.dk/pressemeddelelser/odensequizzen.asp

Smid det ud!

Indsamlings- og kassationsseminaret på Andkærhus den 17. september

tog Kim Furdal over med et oplæg omkring kassation af billeder, hvorefter Hans-Henrik Landert afsluttede dagen med at fortælle om praksis på de danske museer.

kassation af ikke bevaringsværdigt materiale med til at skabe overskuelighed, og for (især) store arkiver kan der være besparelser at hente i form af tomme reolhyldemeter.

Når arkiver indsamler arkivalier inden for et område, hvor der findes meget ens materiale, vælger man ofte blot at indsamle et repræsentativt udsnit. Sådan et princip er forholdsvis nemt at anvende ved indsamling af enstypesager inden for det offentlige (f.eks. personsager), men det kan også bruges på privatarkivområdet. Som et illustrativt eksempel kan nævnes X-købing arkiv, som opbevarer to komplette købmandsarkiver. Er der så grund til at sige ja til at opbevare endnu et købmandsarkiv? Ikke nødvendigvis, hvis man forfølger et bevaringsprincip baseret på repræsentativitet.

Flemming Nielsen indledte med at konstatere, at kassation hænger uløseligt sammen med indsamling og bevaring, og at man ikke skal lave kassation blot for kassationens egen skyld! Men når man er klar over, hvad der skal bevares, er

Men hvor meget bør der indsamles på privatarkivområdet? Her drog Flemming Nielsen en parallel til Statens Arkiver, som i kraft af lovgivningen har fastsat kassationsgraden af offentlige arkivalier til omkring 90%, således at det kun er

Et centralt aspekt ved bevaringsog kassationsproblematikken er spørgsmålet, om materialet findes andre steder, hvor det skal opbevares i kraft af f.eks. arkivloven eller pligtafleveringsloven. Alt trykt materiale, lige fra det lokale

Næsten 40 deltagere fra hele landet var mødt op for at høre på gode oplæg og diskutere en problemstilling, som dagligt er meget nærværende på de enkelte arkiver. For hvor arkivloven fastsætter rammerne for, hvad der skal bevares, og hvad der kan kasseres af offentlige (f.eks. kommunale) arkivalier, findes der for privatarkivområdet ingen lovgivning, og derfor kan praksis fra arkiv til arkiv variere meget.

Af Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Der var indbudt fire oplægsholdere, nemlig arkivar Flemming Nielsen fra Aalborg Stadsarkiv, fhv. arkivar på Erhvervsarkivet Erik Korr Johansen, museumsinspektør Kim Furdal fra Institut for Sønderjysk Lokalhistorie og konsulent i Kulturarvsstyrelsen, Hans-Henrik Landert. Dagen var opdelt sådan, at Flemming Nielsen og Erik Korr Johansen om formiddagen fortalte om bevaring og kassation af papirarkivalier. Om eftermiddagen

ca. 10%, der bevares. Der kan være gode grunde til at være uenig i Statens Arkivers kassationspolitik, og ganske mange kommune- og stadsarkiver fører en merbevaringspolitik. Men hvis man sammenligner med forholdene på privatarkivområdet, er det vel et spørgsmål, om samtlige danske arkiver (lokalarkiver, stads- og kommunearkiver og Statens Arkiver) overhovedet når op på samme bevaringsprocent?

17

menighedsrådsblad til de daglige aviser fra det landsdækkende dagblad, bliver pligtafleveret til Statsbiblioteket eller Det kongelige Bibliotek. Ud fra et almindeligt bevaringssynspunkt er der derfor ingen grund til, at der ligger trykt materiale på lokalarkivet. Og hvis man skal følge dette princip knivskarpt, er der mange andre typer af materiale i lokalarkiverne, der såmænd kan smides ud. Hvor mange personarkiver på vores arkiver indeholder ikke dåbsattester, skøder, kørekort m.fl., der så at sige er udtræk af oplysninger, som i kraft af arkivlovens bestemmelser opbevares andre steder (typisk på Statens Arkiver)!

Med sådanne eksempler drejede Flemming Nielsen diskussionen ind på det meget fundamentale spørgsmål, hvad der er et lokalarkivs formål? De fleste arkiver opfatter jo deres rolle som mere end blot at være arkiver i rent bogstavelig forstand, men også som at være lokale dokumentationscentre. Og i det lys er der måske god grund til gemme på noget, som måske også findes andre steder.

Erik Korr Johansen har årelang erfaring som arkivar på Erhvervsarkivet i Århus, og for ham er udgangspunktet for enhver fornuftig indsamlingspolitik, at man stiller spørgsmålet; hvor mangler vi noget, og hvad vil vi gerne vide no18

get om? Det vil i praksis indebære, at man som arkivar undersøger sit lokalområde og udpeger de interessante erhvervsvirksomheder, hvis arkiver bør bevares for eftertiden.

Når materialet endelig er kommet i hus og skal ordnes og registreres, kan sidste del af spørgsmålet stilles på ny; hvad vil vi vide noget om?

Her pegede Erik Korr på følgende forhold, som det ”perfekte” virksomhedsarkiv gerne skulle belyse, nemlig oplysninger om 1) virksomhedens grundlæggelse, 2) virksomhedens udviklingsforløb og 3) virksomhedens organisationsforløb.

I sit oplæg demonstrerede Erik Korr Johansen en modelregistratur for virksomhedsarkiver, som Erhvervsarkivets arkivarer bruger som arbejdsredskab i registreringsog ordningsarbejdet, og gav til slut nogle meget konkrete anvisninger på brugen og udnyttelsen af en erhvervsvirksomheds økonomi- og regnskabsarkivalier (modelregistratur m.m. kan ses i Erik Korr Johansens powerpoint-slides, som findes på SLAs hjemmeside).

Efter frokosten tog Kim Furdal fra Institut for Sønderjysk Lokalhistorie tråden op, men nu om billeder. Indledningsvis underholdt Kim Furdal om den næsten hellige

- uden mad og drikke....

Hans-Henrik Landert, Kulturarvsstyrelsen

tilgang til billeder, arkivarer har haft, at billeder udgjorde den direkte og uforfalskede vej til fortiden, og at man derfor aldrig kunne drømme om at kassere billeder. Men på Institut for Sønderjysk Lokalhistorie har man nu i årevis fulgt en bevaringsplan, som indeholder principper for, hvilke typer billeder der skal bevares og indsamles, og hvilke man med ro i sjælen kan sige nej til. Planen indeholder både faglige og tekniske kriterier for billedbevaring og kan i sin helhed ses på Museum-Sønderjyllands hjemmeside eller i Kim Furdals slides fra seminaret (som kan ses på SLAs hjemmeside). Ressourcespørgsmålet er et naturligt element i bevaringsplanen. Det er dyrt at købe syrefri kuverter og indlæg, hvis man insisterer på at bevare revl og krat. Så hellere bevare få gode frem for mange (måske dårlige), der bevares skidt!

Hans-Henrik Landert fra Kulturarvsstyrelsen sluttede dagen af med et oplæg om praksis på museumsområdet, hvor der i modsætning til arkivområdet er et langt mere udbygget (og bureaukratisk?) regelsæt. Også på museerne er man nødt til at prioritere bevaringsindsatsen af hensyn til de sparsomme ressourcer. Set med den nationale kulturarvs briller er det spild af penge, hvis både museum X, Y og Z bruger tid, penge og mandskab

på at bevare de samme genstande, og her har Kulturarvsstyrelsen en koordinerende rolle. Men der kan være langt mellem teori og praksis, hvilket Landert underholdt om med en historie om de enormt mange Singer-symaskiner, han havde set rundt om på museerne. Det sidste kvarter brugte Landert på en diskussion omkring det (desværre meget aktuelle) forhold, at arkiver af forskellige grunde bliver ”dumpet” i statsanerkendte museer. Derved kommer man til at stå med det problem, at der måske ikke er ressourcer til at køre arkivet betryggende videre. Og hvilken status vil arkivalierne få i et statsanerkendt museum, vil de på samme måde som museumsgenstandene være omfattede af museeumsloven?

Det siger jurister nej til, men hvis nu museumsledelsen insisterer på, at arkivalierne er en del af museets samling? Det var et spørgsmål, som forsamlingen brugte en del tid på at diskutere!

Mange gode spørgsmål Hele dagen igennem var spørge- og diskussionslysten meget stor. Der var mange konkrete og detaljerede spørgsmål og gode og fyldestgørende svar. Et forhold, som også (mere eller mindre direkte) blev taget op i løbet af dagen, var forskellene mellem de store og små arkivers indsamlings- og bevaringspolitik. Der er ingen tvivl om, at man på 19

større arkiver er langt mere bevidste om, hvad man skal og ikke skal bevare (og hermed underforstået, hvad andre har pligt til at bevare), end på små arkiver, hvor man ofte vælger at gemme langt mere. Fra deltagerne blev der også opfordret til, at der i højere grad bliver taget vare på at få samlet og udarbejdet modeller for bevaring og kassation, som arkiverne kan drage nytte af.

Indsamlingsprojektgruppen (se medlemmerne nedenfor) fik under alle omstændigheder masser af inputs og ideer til det videre arbejde.

Og der er ingen tvivl om, at vi i løbet af det næste års tid vil planlægge nye kurser og seminarer.

Slides fra seminaret kan ses på SLAs hjemmeside: www.lokalarkiver.dk SLAs projektgruppe vedr. indsamling består af: Erik Korr Johansen, Galten Egnsarkiv (hellerik@os.dk) Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv (jasp@odense.dk) Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv (palleraun@mail.dk) Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv (evaschmidt@sol.dk)

Historisk Messe samler arkiver og museer i Haderslev Kommune Af Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

Tove Pettersen, Historisk Arkiv

En besøgende

Merete Essenbæk, Museum Sønderjylland, og gæst

I 1989 tog Haderslev Museum og Lokalhistorisk Samvirke for Haderslev Kommune initiativ til en Historisk Messe på museet. I weekenden den 8.-9. april 1989 benyttede mange sig af at kunne, se hvilke emner museet og lokalarkiverne havde valgt at vise frem.

Et nyt samarbejde mellem museet og de lokalhistoriske arkiver om formidlingen af lokalhistorien havde vist sig frugtbart for alle partner, og man gav håndslag på at afholde Historisk Messe hvert 5. år.

I 1994 blev Historisk Messe også afholdt på Haderslev Museum; denne gang dog i forbindelse med skolernes efterårsferie, og som i 1989 valgte deltagerne selv, hvad de ønskede at vise for publikum. De lokalhistoriske arkiver i Vojens og Christiansfeld kommuner blev inviteret med. Haderslev Museum stod for de praktiske opgaver ved de to første messer. I 1999 gik museet og Haderslev Byhistoriske Arkiv sammen om at stå for det praktiske omkring afholdelsen.

Historisk Messe 1999 blev afviklet under temaet Håndværksfag gennem tiderne og blev den første messe, der blev afholdt uden for Haderslev by. Hoptrup Højskoles Gymnastikhal dannede rammerne for ikke færre end 14 lokalarkiver, amatørarkæologerne og museet.

Med økonomisk støtte fra Haderslev, Vojens og Christiansfeld kommuner samt Haderslev Kalenderen blev det en stor succes med mere end 900 besøgende.

boghandler og en privatsamler samt Historisk Arkiv for Haderslev Kommune og Museum Sønderjyllands fire afdelinger i kommunen præsenterede deres samlinger på Historisk Messe 2010 i weekenden den 9.-10. oktober. Det var endnu en gang Haderslev Idrætscenter, der dannede rammen for messen.

Messen var åben lørdag og søndag fra kl. 10.00 – 17.00, og indgangsbilletten kostede 25 kr. pr. person, børn under 12 år kom gratis ind.

Pladsen på Hoptrup Højskole kunne i 1999 lige akkurat rumme de mange messedeltagere, derfor valgte man i 2004 at flytte Historisk Messe op i Haderslev Idrætscenters store træningshal. Nye aktører kom med - bl.a. slægteforskerne og det tyske mindretals historiske forening.

Temaet på Historisk Messe var valgfrit, så alle foreninger og institutioner havde mulighed for at udvælge emner, hvor man har flere spændende ting at vise ved en udstilling. Standpladsen var gratis, men hver forening/institution afholdt selv udgiften i forbindelse med selve udstillingen.

Historisk Messe 2010 Over 20 lokalhistoriske arkiver, to lokalmuseer, Historicum, vægterlauget, amatørarkæologerne, en 20

Begge dage rummede særlige indslag udover udstillingerne. Således fortalte bl.a. Ronny Andersen om to Haderslev våbener hhv. Haderslev Byvåben og Hertug Hans den

Kim Quist

ældres. Ronny Andersen blev i år 2005 udnævnt som Kgl. Våbenmaler ved Ordenskapitlet, og har bl.a. tegnet bagsiden af Dronning Margrethes erindringsmønt, udgivet i forbindelse med Dronningens 70års fødselsdag i april 2010.

Om søndag fik publikum muligheden for at lære Gram, Vojens og Haderslev by at kende på 3x10 minutter, hvor en museumsformidler, en museumsleder og en lokalhistoriker frit kunne vælge et emne fra deres egen by. Løbende blev der vist gamle film fra Haderslev og omegn.

Vægternes stand

Ronny Andersen fortalte om byvåben

Begge dage var der aktiviteter ved Museum Sønderjyllands stande f.eks. kunne børn lege arkæolog for en tid eller de voksne høre om museets store udgravning ved Bramdrup. Foruden indslagene og vægtergangene kunne de besøgende fordybe sig ved at besøge de historiske udstillinger i lokalarkivernes og foreningernes stande. På skolemuseets udstilling kunne alle gå i skole med Ole Bole eller hos Vonsbæk Lokalhistoriske Arkiv se arkivalier fra en enkelt familie.

Historisk Arkiv havde valgt at vise fotografiets historie, og samtidig kunne man blive fotograferet som i gamle dage.

21

Omkring 800 besøgte messen. Det forventes, at der igen bliver afholdt Historisk Messe i 2015. Formålet med den historiske messe er fortsat, at de kulturbærende foreninger og institutioner sammen præsenterer spændende ting fra samlingerne, og messen plejer at trække rigtig mange interesserede til, og er med til at støtte op om profilering af arkiver og museers store engagement.

OBS – vigtigt!

Fakturaer Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Arkibas og SLA fakturering m.m.

Indsendelse af svar: • af udsendt spørgeskema til ny Arkivvejviser: NU • af ændrede navn(e) på indsamlingsområde: 30. november d.å.

Sammenslutningen af Lokalarkiver En forudsætning for korrekt fakturering er, at grundlaget er i orden. SLA’s grundlag for fakturering af medlemskontingent er baseret på antal indbyggere i det enkelte arkivs indsamlingsområde, der er beskrevet i arkivets vedtægter.

Ved kommunesammenlægningen i 2007 fik enkelte arkivers navne og navne på indsamlingsområderne, som er beskrevet i vedtægterne, anden betydning. Arkivernes vedtægter skal selvfølgelig være i overensstemmelse med virkeligheden, hvorfor arkiverne bedes sikre, at arkivnavn og navn(e) på indsamlingsområdet stemmer overens med kommunens nye struktur. Eksempel: Før 2007 hed lokalarkivet i Tønder: Lokalarkivet for Tønder Kommune.

Indsamlingsområdet ændrede sig ikke efter kommunesammenlægningen, hvorfor arkivet skiftede navn til Lokalarkivet for Gl. Tønder Kommune.

Vi er opmærksomme på problematikken og har udarbejdet en større analyse, som vil afhjælpe komplekset og danne grundlag for kontingentfaktureringen i 2011.

Arkivernes indberetning om navn og indsamlingsområde er det sikre grundlag for korrekt fakturering, hvorfor SLA Sekretariatet bedes underrettet INDEN 30. november d.å., hvis der er ændringer.

Har vi ikke hørt noget inden 30. november d.å., vil 2011 faktureringen ske i henhold til de oplysninger, vi ligger inde med.

Evt. tilpasninger/ændringer i vedtægterne kan afvente arkivets kommende ordinære generalforsamling med efterfølgende fremsendelse af godkendte, nye vedtægter til SLA Sekretariatet.

På SLA’s generalforsamling tidligere på måneden blev det besluttet at hæve 2011 kontingentet med 2%

mod en 4%’s stigning de to foregående år. Prisen for 2011 medlemskontingent ser herefter således ud: Antal indbyggere i

2011

dækningsområdet

kontingent

Op til 5.000 indbyggere

1.032 kr.

5.-10.000 indbyggere

1.689 kr.

10.-15.000 indbyggere

2.252 kr.

15.-20.000 indbyggere

2.815 kr.

20.-30.000 indbyggere

3.940 kr.

30.- 40.000 indbyggere

4.774 kr.

40.-50.000 indbyggere

6.090 kr.

50.-60.000 indbyggere

7.315 kr.

60.-70.000 indbyggere

8.441 kr.

70.-80.000 indbyggere

9.566 kr.

80.-90.000 indbyggere

10.692 kr.

Over 90.000 indbyggere

11.254 kr.

Til brug ved udarbejdelse af ny

Arkivvejviser og korrekte faktureringsadresser udsendte vi i det sene forår et spørgeskema. Endnu mangler vi 31%’s besvarelser. Besvar og returner venligst NU! I forbindelse med sparerunderne har vi igangsat og vil igangsætte følgende tiltag: Fakturabetaling til SLA foregår via et ”FIK-nr.” (financiel index kode), der gør, at filer fra netbanken direkte kan overføres til bogholderisystemet, således at vi ikke skal dobbeltbogføre hver enkelt betaling.

For medlemmerne er betaling via netbank gratis. Går man i banken for at betale til et FIK-nr., koster det ca. 20 kr. Til sammenligning koster det 25 kr. på posthuset at betale et giroindbetalingskort!

Alm. porto med den Kgl. Post stiger voldsomt fra årsskiftet. Portoudgifter er store i SLA, hvorfor vi har besluttet at udsende fakturaer fra 1. januar 2011 pr. e-mail til de arkiver, som har underrettet os om en e-mailadresse. Hvis det enkelte arkiv fortsat ønsker at modtage fak22

tureringen med alm. Post DK, bedes dette meddelt Sekretariatet senest den 30. november d.å.

Fakturering til offentlig instans kører elektronisk via et EAN-nr.

Fakturering af SLA og Arkibas kurser sker ved udlevering af fakturaer på kurserne, når det er det enkelte arkiv, som skal betale.

Fakturering af butiksprodukter indgår i samme retningslinjer. Dog pålægger vi ud over forsendelsesomkostningerne et gebyr på 25 kr. for ekspedition af bøger og 100 kr. for arkivprodukter. Vi anbefaler derfor arkiverne at købe Museumstjenestens produkter direkte, se: www. museumstjenesten.com og bestille kontormaskiner og kontorartikler ved firmaet Lyreco, der leverer varerne fra dag-til-dag, portofrit og til Statens priser, når kundenr. er oprettet via SLA. Se: www.lyreco. dk, og for oprettelse af et kundenr. send en mail til sla@lokalarkiver.dk.

Den ændrede afregningsmetode for deltagelse i årsmøder har vist sig at være en succes, hvorfor kontant betaling ved afrejse fra konferencecentret eller ved fakturering direkte fra hotellet mod at betale et gebyr vil fortsætte.

Arkibas ApS Køb af Arkibas licens faktureres køberen. Fakturering af konverteringer, af årligt driftsgebyr og evt. associeringsgebyr (brugergebyr) faktureres ligeledes licenskøber.

På baggrund af medlemsønske om direkte fakturering af arkivernes konverterings- og løbende Arkibas omkostninger er det besluttet at imødekomme ønsket, når Arkibas ApS er forhåndsunderrettet.

Arkibas priser: se www.arkibas.info eller ring til Morten Nielsen på tlf.: 7640 1380.

Efterlysning Hvilken kirke er dette?

Evt. oplysninger bedes sendt til SLA Sekretariatet tlf. 7584 0898 e-mail: sla@lokalarkiver.dk

Hvem kender denne bygning?

Billedet er fra omkring 1910 og formentlig fra Sjælland.

Evt. oplysninger bedes sendt til SLA Sekretariatet tlf. 7584 0898 e-mail: sla@lokalarkiver.dk

Lokalarkiverne – hvem er vi?

Vores arbejde i lokalarkiverne beskrives i folderen ”Lokalarkiverne – hvem er vi?

Rekvirer folderen til arbejdet i arkivet, politisk eller ikke politisk.

Ved bestilling af max. 50 stk. fremsendes den gratis.

Ved bestilling af flere eksemplarer sender vi en regning på portoen.

Folderen udleveres så længe lager haves.

Bestilling på e-mail: sla@lokalarkiver.dk

LokaLarkiverne - hvem er vi ?

23

  

 Billedscanning, grundkursus: Tid: 2. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle Pris: 300 kr. for medlemmer og 500 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet, sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 19. oktober 2010

Modulkursus 5, arkivledelse: Tid 17. og 24. november 10:00 – 16:00 (2 onsdage).

Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 29. oktober 2010

 Modul 3, dag 2, modtagelse og registrering af billeder: Tid: 6. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Sognegården, Præstevænget 14, Skørping Frokost: medbring selv. Kaffe/te serveres.

Pris: 100 kr. for medlemmer af LANA 300 kr. for SLA medlemmer uden for LANA 500 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping, tlf. 9839 1671 rafaelsen@mail.dk Seneste tilmelding: 21. oktober 2010

Modul 3, dag 2, modtagelse og registrering af billeder: Tid: 6. november 2010 kl. 09:00 – 15:30 Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv rej@ohavsmuseet.dk Seneste tilmelding: 22. oktober 2010

Modul 3, modtagelse og registrering af billeder: Tid: 29. oktober og 5. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Åby Bibliotek Ludvig Feilbergsvej 7, Åbyhøj Frokost: medbring selv. Eftermiddagskaffe/te serveres.

Pris: 250 kr. for medlemmer af Lokalarkiverne i Østjylland.

600 kr. for SLA medlemmer uden for lokalarkiverne i Østjylland 1.000 kr. for andre Tilmelding: Skanderborg Historiske Arkiv info@skanderborghistoriskearkiv.dk tlf.: 8652 4190 Seneste tilmelding: 21. oktober 2010

Modul 4, dag 2, arkivet og omverdenen: Tid: 6. november 2010 kl. 09:00 – 15:30 Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv rej@ohavsmuseet.dk Seneste tilmelding: 22. oktober 2010

Modul 3: modtagelse og registrering af billeder: Tid: 16. og 23. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Helle-hallen Vrenderupvej 40C, Vrenderup, Årre Pris: 400 kr. for medlemmer af RAL. 600 kr. for SLA medlemmer uden for RAL 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund rib@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: 1. november 2010

NB: Ovenstående kurser er en gentagelse af annonceringen i OmSLAget nr. 2.

Selv om tilmeldingsfristerne ved modtagelsen af dette medlemsblad er forpasset, slå på tråden til kontaktperson(erne) og hør, om der evt. stadig er plads(er) ledige, hvis du/I ønsker at deltage og ikke allerede har tilmeldt dig/jer.

Arkivuddannelsen udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse. Kontakt og pris: se ovenfor under modulkurser i kredsene.

24