OmSLAget 2 - 2012

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Som led i forsøget på at mobilisere slesvigerne for deres sag arrangerede de nationale bevægelser fra 1843 store folkemøder.

På dansk side erhvervede man Slesvigs højeste punkt, Skamlingsbanken, til festplads. Der holdtes det første møde den 18. maj 1843 med ca. 6.000 deltagere. På billedet ses den næste fest den 4. juli 1844. De mange telte rummer skiveskydning og bespisning og viser sammen med dansegulvet, at der ved siden af flag, nationale taler og sange også var sørget for folkelig underholdning.

Sådan var det også ved de slesvig-holstenske fester, som holdtes på skiftende steder. Udlånt af Museum Sønderjylland – ISL

Årgang 2012 nr. 2

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 5

Danfoss Historisk Arkiv Af Georg Meister

Side 8

Regionale møder - midtvejsstatus Af Hanne Hauge

Side 9

Side 12

Side 14 Forårskredsmøde i digitaliserin- Side 21 gens tegn Side 22 Af Else Gade Gyldenkærne Side 16 2011 Arkivernes Dag – Blicheregnens lokalhistoriske Arkiv Af Aase Thiel-Nielsen og Inger Michelsen

Store fælles indtastningsprojekter Af Svend-Erik Christiansen

Side 18 Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger – et ekstraordinært SLA-medlem Af Rasmus Willaing Lock

Digitaliseringsseminarerne i Vejle den 30. marts og 7. maj Af Jens Åge S. Petersen

Side 20 Arkivbolsjer og -proteiner Af Jørgen Thomsen

Udstilling på Rigsarkivet Sådan uploader du et billede af dit arkiv til Arkivvejviseren Af Morten Nielsen

Side 23

2012 strategi- og arbejdsplan

Side 25

Arkivernes Dag 2012 Af Niels Løgager Nielsen

Side 26

Pressemeddelelser

Side 28

Foreløbige uddannelsesplaner 2. halvår 2012 SLA, kredse, samvirker og kommuner

SLA mødekalender 2012 6. og 7. oktober

Årsmøde og generalforsamling, Middelfart

Nærmere orientering om kurser - se side 28 (bagsiden)

Foreløbig uddannelseskalender, 2. halvår 2012 SLA modulkurser

SLA billedscanningskurser

17. og 24. sept.

28. august

Billedscanningskursus, Vejle

29. august

Billedscanningskursus, Vejle

25. september

Billedscanningskursus, Vejle

26. september

Billedscanningskursus, Vejle

Modul 2, Kibæk

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 3. og 10. oktober

Modul 5, Aabenraa

Nye medlemmer i SLA siden sidst. Velkommen til: Ordinære medlemmer

575-02 Brændstrup Hjemstavnsforening

766-17 Hornborg Lokalhistorisk Forening

760-06 Hover Lokalhistoriske Arkiv

846-08 Skelund Lokalhistoriske Forening

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Bogholder: Margit Nielsen

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Kontorassistent: Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Morten Nielsen

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 535 arkiver i Danmark: 490 ordinære og 45 ekstraordinære medlemmer

Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk og www. lokalarkiver.dk

SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk

2

Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Gymnaster af begge køn fotograferet foran Brenderup Forsamlingshus i 1904 (Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv).

På syv regionale møder har vi fra SLA’s og Arkibas’ side inden for de sidste syv uger mødt mere end 350 repræsentanter for vore medlemsarkiver og for nogle af dem, der bruger Arkibas uden at være medlem af SLA. Det har været en udpræget fornøjelse for os, der har deltaget som oplægsholdere, og der er blevet taget positivt mod de budskaber, vi har turneret med. Vi kan ikke love, at fremtiden bliver lettere, men det skal i hvert fald som et mindstemål være forståeligt, hvad vi disker op med, og det har vi bestræbt os på i fremlæggelsen på møderne – ligesom der skal ligge nogle klare prioriteringer bag det, vi gør.

Både SLA og Arkibas står over for den største udfordring i de seneste 10 år, når vi om en uges tid indsender ansøgning til Kulturministeriet om tilskud til udvikling af vort registreringsprogram Arkibas med flere og

bedre registreringsmoduler og med en samlet præsentationsplatform i form af det længe ventede Arkibas.dk. Nok så megen snak kan nemlig ikke skjule, at vi som arkivbevægelse trænger til at komme ud med vore budskaber og præsentationen af vore samlinger, og det vil kunne ske i et helt andet omfang og i en helt anden kvalitet end nu, når Arkibas5 og Arkibas.dk er udviklet.

Og for at bidrage til seriøsiteten omkring vort projekt, har vi også som en selvfølge brugt mange kræfter på årets kulturstatistik, der fortæller om arkivernes store samlinger og brugen af dem – mere herom i næste nummer.

Samtidig med indsendelsen af ansøgningen til Kulturministeriet går vi i gang med en omfattende runde af møder med de politiske partiers kulturordførere, ligesom vi sammen med vores ansøgning til ministeriet sender en invitation til kulturministeren om 3

at besøge et af vore medlemsarkiver, der bruger Arkibas, sådan at perspektiverne kommer til at stå klart for dem, der skal træffe beslutning om vor ansøgnings skæbne. Nogle af disse møder kommer til at foregå ude på arkiverne.

Andre brugere af Arkibas end vore egne medlemmer er selvfølgelig også velkomne til at bidrage til præsentationen, og vi håber, at vore medlemmer vil tage godt imod, hvis vi finder sammen om at bruge jeres arkiv til en del af denne præsentationsrunde. Der bliver hver dag lavet et kæmpemæssigt arbejde med registrering af billeder og andet arkivmateriale ude på arkiverne, og det fortjener at blive langt bedre kendt. Den interesse, der har været for at søge på mini-arkibas. dk på de ca. 80 arkiver, som har lagt denne løsning ud på deres hjemmeside – mere end 10.000 søgninger i marts måned – fortæller en smule om, hvad vi kan vente os, når der bliver

Da den franske verdensstjerne Josephine Baker i sidste halvdel af 1950’erne var på besøg i Odense, stod byens borgmester, I.Vilh. Werner (til højre) og kommunaldirektør Søren Hansen (i midten) parat til at modtage hende og at lade hende skrive i rådhusets gæstebog. Men et par årtier tidligere havde velkomsten været alt andet end hjertelig, da hun optrådte på Fyens Forsamlingshus, og hendes farvel til byen blev karikeret i Svikmøllen.

Fuldkommen samme skæbne var blevet jazzmusikeren Louis Armstrong til del: Først nærmest hånet – og derefter båret på skjolde.

(Foto fra Fyens Stiftstidendes pressefotosamling på Odense Stadsarkiv).

en samlet adgang til flere millioner registreringer og mange hundrede tusinder af billeder. I den forbindelse er det en fornøjelse at konstatere, at billedmængden på Arkibas-serveren i Kolding i disse måneder vokser nærmest eksplosivt. I begyndelsen af maj lå der over 963.000 billedfiler på serveren, og det er vort bedste skøn, at antallet vokser med omkring 20.000 om måneden eller måske 200.000 billeder på et år. Vi har derfor valgt at præmiere det arkiv, der uploader billede nr. 1.000.000 på serveren og kan imødese, at vi når dette punkt en gang i sommerens løb. Ganske som vi for kort tid siden præmierede arkiv nr. 500 på Arkibas4, nemlig arkivet i Skødstrup ved Århus – og allerede nu er nået op i nærheden af 530 arkiver på systemet.

På de regionale møder har der været talt en del om billeder og ophavsret

og om de vanskeligheder, der er ved at afgøre, om billeder kan publiceres på mini-arkibas.dk og senere på Arkibas. dk. Men inden vi bruger al tiden på at pille i det, der kan opfattes som et stort, fælles mavesår, må vi hellere huske også at glæde os over de store skatte, vi er blevet betroet, og som vi gør vort bedste for at bevare for eftertiden.

I vore publikationer spiller billederne en fornem og stigende rolle – kigger man tilbage over de snart 35 år, jeg har været i denne branche, er udviklingen nærmest fantastisk – og vi håber, det med arkivernes hjælp også i endnu højere grad kommer til at præge de kommende numre af OmSLAget. Derfor er denne velkomst til OmSLAgets læsere – og tak for sidst til de mange deltagere i de regionale møder – også forsynet med billeder fra et par af skatkamrene. Og hvad enten der er tale om flot opstillede gymnaster på Vestfyn i 4

de første årtier af 1900-tallet, eller der bringes vidnesbyrd om den skiftende modtagelse af en verdensstjerne i Odense med et par årtiers mellemrum, giver billederne os lynhurtigt et indtryk af en anden verden end nutidens. Et billede siger mere end tusinde ord, som det er blevet sagt.

Lad os derfor i fællesskab dele nogle flere af de ”fyrtårne” eller ”snapse”, som vi har i vore samlinger. Også her i OmSLAget – spalterne er åbne, og vi venter kun på jeres respons.

Danfoss Historisk Arkiv

– start og nuværende form og drift Af Georg Meister, arkivleder, Danfoss Historisk Arkiv

I begyndelsen af 1970´erne fik en af vore reklamechefer til opgave at indrette nogle lokaler, hvor kunder og forretningsforbindelser kunne få et indtryk af Danfoss´ produktprogram samt den spændende udvikling fra et énmandsfirma til en verdensomspændende koncern.

Familien Clausen bakkede positivt op omkring ideen, og det var starten til det, vi i dag kender som henholdsvis ”Den Gamle Gård”, ”Den gamle Fabrik” og ”Danfoss Historisk Arkiv”.

De to førstnævnte bygninger er i dag en integreret og flittigt besøgt - del af oplevelsesparken ”Danfoss Universe”. Der var mange både aktive og tidligere medarbejdere, der ydede et bidrag til de første lokalers udstilling. Mange af tingene fandt vej til det første lille museum fra skuffer og skabe, hvor de var gemt, fordi ”det kunne jo være, der blev brug for det engang” - altså et positivt eksempel på den samlermani, som mange af os er udstyret med, og som mange arkiver og samlinger nyder godt af.

Da museet efterhånden fik vokseværk og også blev åbnet for publikum i 1990, fik det samtidig flere og flere ”ting og sager” tilbudt, og behovet for at registrere og arkivere opstod for alvor. Dette blev nogle år senere startskuddet og etableringsgrundlaget for det, vi i dag kalder ”Danfoss Historisk Arkiv”.

Arkivets målsætning er at registrere, arkivere og kunne genfinde historisk materiale fra og om Danfoss.

Et kæmpearbejde der udføres for at bevare vores historie og udvikling for eftertiden. Arbejdet i arkivet varetages med stor entusiasme og dygtighed af en kreds af Danfoss veteraner, der har dannet foreningen ”Danfoss Historisk Forening”. Deres arbejde er med til at synliggøre vores historie på bedste måde, samtidig med at det også er et arbejde, der giver veteranerne anledning til både interne og eksterne samarbejdsrelationer.

Danfoss arkiv er med sit arbejde således til gavn og glæde for både virksomheden og samfundet, og derfor følger vi det også med stor interesse i familien, ligesom vi er taknemmelige for, at veteranerne vil bruge en væsentlig del af deres fritid til opgaven.

Arkivets nuværende formand - Peter Mortensen – er en af pionererne, der har været med fra Historisk Forenings start. Det føles derfor naturligt for mig at bede Peter Mortensen om at skrive om dagligdagen i arkivet.

Venlig hilsen og god læsning Peter M. Clausen En industrivirksomhed som Danfoss med næsten 80 år på bagen har en fantastisk mængde støvede og gulnede dokumenter gemt rundt omkring i kældre og afkroge. Det er bl.a. breve, tegninger, specifikatio-ner, rapporter, regnskaber, brochu-rer, kontrakter, fotos, presseklip, film etc. vedrørende Danfoss’ aktiviteter helt tilbage fra virksomhedens start i 1933. Hertil kommer en stor samling af Danfoss produkter gennem tiderne.

I forbindelse med etableringen af oplevelsesparken Danfoss Universe i 2005 blev en stor del af samlingen pakket ned i kældre og lofter.

Og samtidigt opstod tanken om at oprette et egentligt historisk arkiv.

Allerede fra starten i 2003 var tilslutningen stor med ca. 20 medlemmer. Og der var rig mulighed for at komme til at arbejde inden for den enkeltes interessesfære. Det har vist sig indtil nu at være en frugtbar fremgangsmåde.

Bl.a. har arkivet kunnet udnytte den viden og erfaring, som tidligere medarbejdere med lang tids ansættelse i virksomheden besidder. Da det er et frivilligt, ulønnet og ældre personale, går arbejdet ikke så hurtigt, men det sociale samvær giver også anledning til, at historiske detaljer 5

kommer frem i lyset. Aktiviteterne er delt op i en række fagområder, bl.a. produkter, organisation og registreringssikkerhed. På nuværende tidspunkt er der ca. 50 medlemmer, hvoraf en stor del er aktive.

Det har været et problem at finde et egnet registreringssystem. En overgang var Arkibas på tale, men det endte med Share Point, et Microsoft system, som i forvejen har udbredt anvendelse i Danfoss. Dette system har til fulde opfyldt arkivets behov.

Arkivet har nu til huse i en tidligere kro, Maikroen, der ejes af Danfoss og ligger i umiddelbar nærhed af

Bitten og Mads Clausen fotograferet 1965.

hovedkvarteret i Nordborg. Det er ideelle forhold både med hensyn til arkivering, gruppearbejde og møder.

Arkivet giver nu mulighed for indblik i virksomhedens lange og interessante historie. Hele rækken af de forskelligartede produkter fra starten i 1933 og op gennem tiden er med til at anskueliggøre virksomhedens virke.

Gamle dages produkttegninger med tuschstreger på store papirark, som blev fastgjort på virksomhedens selvkonstruerede tegnemaskiner, er støvet af og stillet til skue. Dokumenter viser, hvordan man kommunikerede ved hjælp af lyserøde sedler, kaldet Interne Meddelelser.

Hvordan markederne gradvist udvidedes og salgsfunktionerne efterhånden udbredtes over hele kloden.

Fabrikker fulgte efter, og Danfoss produkter fremstilles nu i alle verdensdele.

Produktionsudstyr automatiseredes løbende, og produkterne fik flere og flere automatiske funktioner.

Fyldepenne erstattedes med skrivemaskiner, og senere holdt computerverdenen sit indtog og revolutionerede hele vores dagligdag.

Mange historier om teknologi, økonomi, ideer, medarbejdere og meget andet er fortalt og nedfældet. Og man kan undre sig over de primitive forhold, som har hersket i virksomhedens fjerne fortid.

Men hvornår var det nu, det skete, hvornår startede Danfoss fremstilling i Kina? Hvornår var det, man brugte hulkort. Hvor længe har Danfoss fremstillet radiatortermostater? Og var der ikke også noget med strygejern og en mejetærsker?

Alt dette kan være vanskeligt at huske. Men her kommer Danfoss Historisk Arkiv inde i billedet.

Store dele af historien er her arki-

veret. Bøger og artikler er skrevet. Forhold af historisk interesse, biografier af mange medarbejdere gennem tiden, og meget dagsaktuelt stof ligger i arkivets depoter.

En stadig større del af nutidens dokumenter findes nu kun tilgængelige i elektroniske formater. Dette stiller store krav til arkivets IT viden. Men også dette forhold findes der i samråd med intern og ekstern ekspertise løsninger på. Alligevel må vi erkende, at en del vil gå tabt på grund af de moderne kommunikationsformer. Det kan anskueliggøres ved et eksempel fra året før den egentlige virksomhedsstart 1932. Mads Clausen var da ansat hos Brdr. Gram i Vojens og var begyndt at konstruere og lade fremstille ventiler i sin fritid. Hans leverandør var Brødrene Müller, Arthur og Hubert: De havde ikke telefon, de besøgte sjældent hinanden, de skrev breve.

Mads Clausen på maskine og Hubert og Arthur med fyldepen.

Første ventil kostede 23,25 kr. (hele omsætningen i 1932).

Mads vil have en kontrakt med dem. De svarer ”Gode ven, vi kan ikke godtage kontrakten, da den kun er til din fordel”.

Gennemgående for Mads Clausens breve var at få ventilerne leveret til tiden: ”Jeg meddeler jer, at døgnet har 24 timer, og I bør bruge mindst 16 og tage søndagen med”. I behøver ikke at sove mere end 6 timer, og at revolverdrejebænken godt kan køre i døgndrift.

Arthur og Hubert svarer, at de har tilladt at give drejebænken fri lørdag aften.

De har også fået en ny medarbejder, men han vil kun arbejde 11 timer om dagen og ikke om søndagen.

6

Samtidigt gør de opmærksom på, at der mangler 1,40 kr i seneste afregning.

Mads Clausen meddeler, at i en leverance på 10 stk. er der, én der er dårlig loddet.

De svarer: ”Tænk også på at der kun var et stk., som var dårlig, de 9 var jo gode nok”.

På et tidspunkt får MC leveret et parti ventiler, som han må bruge en søndag eftermiddag til at reparere.

Arthur og Hubert svarer kort og lakonisk: ”Håber du har haft en gemytlig søndag”.

Hen på året 1933 starter MC egen virksomhed (DANSK KØLEAUTOMATIK OG APPARATFABRIK). Han tiltaler da brødrene med ”De”, og de skifter ”gode ven” ud med ”Herr ingeniør Mads Clausen”.

Allerede i midten af 1933 hed ventilerne DANFOSS, men først i 1946 fik virksomheden dette navn.

Havde de nu brugt vor tids kommunikationsformer: telefon, email eller SMS, havde vi ikke dette kuriøse indblik i fortiden.

I forbindelse med researcharbejdet stødte vi på en tidligere medarbejders scrapbog: Hun skrev gennem de 12 år (19721984), hun var ansat i produktionen, scrapbog hver dag. Det blev til 11 store A 4 bind.

Patentansøgningen til radiatortermostaten

Scrapbøgerne eller dagbøgerne – giver et enestående indblik i, hvordan virksomheden ser ud fra en fabriksarbejders plads. Her er et par uddrag: Ny dame ved båndet – var meget træt, da det var fyraften.

Et olierør sprang læk.

Stod ved svejsemaskinen.

En dejlig dag med fut og brag.

Martin, som jeg plejer at køre med, er blevet fyret. Han havde givet rengøringskonen i støvtæt en lussing. Hun havde kaldt Martins kone for en so.

En lang uge er til ende, for den har virkelig været lang med alle de store og små problemer.

Til gengæld kan man fryde sig over naturen. Træer og buske har de dejligste farver, især når solen skinner. Løvet er ved at falde. Her kan humøret virkelig ikke dale.

Tage fik 5 øl i dag. Det kan han ikke tåle. Jeg har også snakket med ham om det.

En frygtelig dag.

Alt i skønneste orden.

Fru Mads Clausen (Bitten) var på rundgang i afd. 80800 sammen med sine gæster. Hun var iført en grøn kjole, som klædte hende godt. Hun hilste og smilede – en meget pæn dame.

Det blev en dejlig dag. Der var ét eller andet, der svigtede ved

koblingen. Det blev ordnet, og så gik det ellers derudad. Maskinen kørte fint. Vi havde intet brok i dag, og det er bare skønt.

Nu nærmer vi os tiden, hvor hun holder op og går på efterløn: Ja, det var så tiden på Danfoss, som gik alt for hurtigt. Farvel Danfoss og tak for alt godt.

Farvel alle arbejdskolleger, værkførere, kontrol m.fl. for en dejlig tid. Tak for det gode samarbejde, og fordi I kunne bruge min hjælp.

Lykken er jo at have sit arbejde.

Når man læser alle hendes godt 800 håndskrevne sider, får man nemt det indtryk, at den maskine hun har siddet ved i 12 år har fremstillet samme mængde år ud og år ind. Men det er ikke tilfældet. Ved nærlæsning ses, at produktiviteten i den tid er steget med en faktor 10.

Men det er ikke det, Helene hæfter sig ved.

Da vi som nævnt ikke er professionelle arkivarer, har vi – som vi altid har gjort i Danfoss, når vi ikke kan klare det selv – søgt viden uden for huset. Arkivet har - eller har haft - kontakt til og samarbejde med bl.a.: • Erhvervsarkivet i Århus • LEGO’s arkiv i Billund • Brdr. Grams arkiv og museum i Vojens

7

• Landsarkivet i Aabenraa • Lokalhistorisk Forening i Sønderborg • Sammenslutningen af lokalarkiver i Danmark • Horsens Industrimuseum • Dansk Filminstitut • Museum Sønderjylland (Sønderborg Slot, Cahtrinesminde Teglværks- og Industrimuseum) Arkivet gør naturligvis også brug af intern viden og ekspertise, fx fagspecialister: Journalister, grafikere, fotografer, IT, etc. Selv om Danfosshistorien fokuseres omkring hovedkvarteret i Nordborg, bliver der også tænkt på andre destinationer. I takt med at virksomheden globaliseres, bliver arkivet udfordret til at følge efter, og det kræver en stor indsats.

DHA/DHF er indmeldt i følgende foreninger: Databehandling i Slægtsforskning/ DIS-Danmark Sammenslutningen af Lokalarkiver/SLA Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland/LASS Og så arbejder vi pt. på at blive medlem af Sønderborg Kommunes Lokalhistoriske Arkivsamvirke/ SKLA – de vil være gode samarbejdspartnere mht. at samle Danfossrelaterede ting og sager.

Regionale medlemsmøder Midtvejsberetning Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Sakskøbings byvåben stammer fra 1351.

Våbenskjoldet er to uldsakse i guld på rødt skjold.

Christian den 10. på besøg i Sakskøbing i 1926 (Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv)

I det tidlige forår inviterede SLA og Arkibas til regionale møder rundt i landet for at orientere om, hvad sker i foreningen og i selskabet Arkibas ApS. Endvidere fandt vi det værdifuldt at få sat ansigter på vores kontakter og selv at vise vores.

Mødestederne blev udvalgt således, at deltagerne havde mulighed for at nå et regionalt møde i bil inden for omkring en time og fastsat som et gå-hjem-møde med ét hver uge i ugerne efter påske, så deltagerne kunne nå hjem i de lyse timer.

I samarbejde med medlemmerne resulterede det i møder i Haderslev, Dalum-Hjallese, Ringsted, Sakskøbing, Kibæk, Aarhus og i Aalborg, og ved redaktionens afslutning er fem af de syv møder afholdt.

Programmet for alle møder er det samme, nemlig: 1½ times Arkibas orientering ved Morten Nielsen, Arkibas ApS om • status på Arkibas-udviklingen,

• Mini-arkibas.dk, • arkivernes forberedelser til Miniarkibas.dk og til Arkibas.dk, • Arkivvejviseren.dk og upload af billede af arkivet hertil (se vejledning side 22 og 23) samt • nyt CMS-hjemmesidesystem, som vil blive tilbudt arkiverne fra efteråret. og ved Jørgen Thomsen, formand for SLA og Arkibas ApS: • Arkibas5, Arkibas.dk og den forestående ansøgning til Kulturministeriet.

1½ times SLA orientering ved Jørgen Thomsen, formand, om • ophavsret på billeder, der ligger/ lægges på nettet, og en mulig forsikringsordning som arkivernes redningsplanke, • medlemsbladet OmSLAget, dets bidragsydere og udvælgelse af illustrationer, • anden medlemsinformation (Journalen), 8

• arkivuddannelsen med SLA’s krav til arkivledere, tiltrådt efter 1. januar 2007, • billedscanningskurser, • digitaliseringsseminarer (se artikel side 12 og 13), hvor et seminar vil blive søgt lagt øst for Storebælt til efteråret, • en evt. samarbejdsaftale mellem SLA og ODA (Organisationen Danske Arkiver der dannede deres egen organisation i efteråret 2006).

• kulturstatistik og • SLA’s økonomi.

Endvidere opfordrede Jørgen Thomsen samvirkerne, kommunernes arkiver og områderne til samarbejde for selv at afholde arkivuddannelsens modulkurser med økonomisk støtte fra SLA, således at transporten minimeres, og for at optimere udnyttelsen af dyre digitale investeringer. Spørgsmål og svar var og er der undervejs.

Konklusionen efter fem afholdte møder er helt klart, at initiativet er blevet godt modtaget blandt medlemmerne og Arkibas-bru-

Fremmødestatistik: Regionale møder 2012 Antal deltagere

Antal arkiver repræsenteret

Antal deltagere

Antal arkiver repræsenteret

Antal deltagere

Antal arkiver repræsenteret

Antal medlemmer i området ”nærmest” mødestederne for de regionale møder

Haderslev

53

24

6

8

18

10

67

Dalum-Hjallese

57

24

2

2

20

13

76

Ringsted

24

15

2

2

4

4

52

Sakskøbing

54

17

2

3

15

11

28

Kibæk

52

24

11

7

2

2

113

Aarhus

43

25

5

5

8

7

83

Aalborg

68 (tilmeldte)

33 (tilmeldte)

4

4

6

4

66

Regionalt møde afholdes ikke.

-

-

-

-

5

Bornholm

Kredsmøde 2011

Årsmøde 2011

Oversigten er excl. den faste stab: Jørgen Thomsen, formand for SLA og Arkibas ApS, Morten Nielsen, Arkibas ApS og enten Kirsten Dalsgaard eller Hanne Hauge, begge SLA.

gerne. På baggrund af deltagelsen har vi lavet en mindre statistik over deltagelsen i de regionale møder sammenholdt med årsmødet og kredsmødet i 2011. Se ovenfor.

Og den viser med al tydelighed, at medlemmerne også ønsker decentrale fællesmøder.

Vi takker for det store fremmøde og ikke mindst for engagementet under møderne. Det har været og er en fornøjelse. Vi håber meget, at gennemførelsen af de regionale møder på sigt må styrke samarbejdet både lokalt og med landsorganisationen.

Samtidig skal der lyde en stor tak til værtsarkiverne, som gjorde/gør det

muligt, at SLA og Arkibas kunne/ kan samle medlemmerne decentralt til en rimelig penge, og som endda har tilbudt logi en anden gang til trods for den naturlige ramasjang, et stormøde giver, og den frivillige hjælp, som kræves.

Store fælles indtastningsprojekter Af Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

At hente oplysninger ud af arkivalierne på vore arkiver kan være meget tidskrævende, og i mange tilfælde har vi fået udarbejdet afskrifter/registre til de vigtigste og oftest benyttede arkivalier.

I længden vil der ofte være tid at spare, hvis man én gang for alle fik lavet et indgangsapparat til de arkivalier, som bruges igen og igen, og det kan samtidig være med til at “åbne” arkivalier, der ellers ikke bliver benyttet efter fortjeneste.

For os som arkivmedarbejdere kan registrene lette arbejdet, når vi skal forberede foredrag, udstillinger, artikler osv., og for vore gæster er det med til både at give et vellykket arkivbesøg og et godt indtryk af arkivet.

Som udgangspunkt må vi erkende, at arkivernes del af kulturarven er den vanskeligst tilgængelige, idet besøgende lettere kan “vriste” informationer og oplevelser ud af bibliotekernes litteratur og museernes udstillinger end af arkivernes ind-

hold. Store afskrivnings- og registeropgaver kan forekomme uoverskuelige for den enkelte, men kan man gå flere sammen, så virker det ikke mere så uoverkommeligt, og samtidig får man nogen at dele sine opdagelser omkring kilden med.

Vi er desværre i et område af kulturen, hvor der ikke er mange økonomiske midler at gøre med, og opbygningen af sådanne indgangsapparater vil i høj grad komme til at hvile på frivillige.

KIP-projektet fylder 20 år Som det vel nok ældste og største af disse frivillige indtastningsprojekter blev Kildeindtastningsprojektet (KIP) etableret i 1992. Det var på et tidspunkt, hvor internettet endnu ikke var slået igennem. Hver enkelt bidragyder afskrev kilden på sin computer ud fra en fotokopi eller mikrokortsudgave, og de færdige afskrifter kunne efterfølgende indsendes og kobles sammen til store enheder hos Dansk Data Arkiv. Det har i høj grad været vore 9

folketællinger, som her er blevet afskrevet, men indtastningsarbejdet er i de senere år også udvidet til kirkebøger. Der kan frit søges i det afskrevne materiale på adressen www.ddd.dda.dk På den måde er folketællingerne 1787, 1801, 1834, 1840, 1845 og 1850 indtil videre blevet komplet afskrevne på landplan, og andre årgange er godt på vej. Der er skabt en enestående indgang til folketællingerne, som fremover både kan spare masser af tid og åbne nye muligheder for bl.a. slægtsforskere, lokalhistorikere og demografer.

Oplysninger om næsten 15 mill. personer er nu i 2012 blevet afskrevet takket være mere end 1.000 frivillige. Det anslås, at der hidtil er brugt op imod 400.000 timer på projektet i de 20 år, der er gået eller noget der nærmer sig 40 mill. kroner, hvis arbejdet skulle være gjort mod en betaling på 100 kroner fortsættes.... i timen.

Kildeindtastningsprojektet Tager man en runde på en række lokalhistoriske arkivers og stadsarkivers hjemmesider, så kan man se, at der også optræder nogle lokale projekter. Det kan f.eks. være afskrifter af vejvisere, borgerlister, skattelister og lignende.

Nye online-projekter Efterhånden som det er blevet almindeligt med “ubegrænsede” internetopkoblinger, så har store fællesprojekter for frivillige også kunnet etableres direkte via nettet, og man kan nu online sidde ved sin computer og indtaste oplysningerne, som lægges på en server et eller andet sted. Og skal det være rigtig avanceret, så sidder man ikke med den fysiske kilde foran sig, men sidder og afskriver fra en kilde, der allerede ligger på nettet som billeder.

Nygårds sedler Det første af disse store online-projekter vedrørte de såkaldte Nygårds sedler. Dette seddelkartotek blev i sin tid udarbejdet af arkivar Hjalmar S.A. Nygård (1869-1964), da han var ansat på Landsarkivet i Viborg 1897-1913. Kartotekets sedler indeholder henvisninger til personoplysninger og lokalhistoriske oplysninger, som var blevet fundet ved gennemgangen af forskellige kilder. I 1913 blev Nygård forflyttet til Rigsarkivet og tog sit kartotek med til København, og han bestemte siden, at det efter hans død skulle tilgå Rigsarkivet.

Nygårds sedler Med 205 kartoteksskuffer indeholdende ca. 425.000 håndskrevne sed-ler lå der en kæmpeopgave i at få sedlerne afskrevne og gjort tilgængelige for en bredere kreds.

I 2007 tog en lille arbejdsgruppe initiativ til et projekt omkring Nygårds sedler. Ved et samarbejde med Rigsarkivet og Herning Bibliotek blev kartoteksskuffe efter kartoteksskuffe sendt til biblioteket i Herning, hvor frivillige affotograferede de mange sedler, inden de blev returneret til København. I oktober 2008 ankom den første skuffe til Herning. De affotograferede kort blev efterfølgende gjort tilgængelige via nettet, og herefter kunne andre frivillige i et særligt udviklet program se de enkelte sedler og indtaste sedlernes navneoplysninger.

Dette banebrydende online-projekt blev færdigt i januar 2010 efter ca.

1½ års arbejde. En håndfuld frivillige stod for affotograferingen af sedlerne, og næsten 40 frivillige indtastede navnene på de 425.000 sedler. For bl.a. slægtsforskere med jyske rødder har dette projekt gjort en fantastisk kilde tilgængelig, som ellers kun har kunnet benyttes ved et fremmøde på Rigsarkivet.

Det færdige arbejde er overdraget til Statens Arkiver, og via Dansk Data Arkiv er det hele nu frit søgbart på adressen: http://ddd.dda. dk/nygaard/sogeside.asp. Her kan man både søge på navnene og se den fulde tekst på de tilhørende indscannede sedler.

10

Vendelboarkivet Postmester Tage Marcmann Sørensen (1914-2000), som i en årrække virkede i Hirtshals, opbyggede i årene 1967 til ca. 1990 et seddelkartotek over vendelboer født før 1924.

Oplysningerne indsamlede han fra bl.a. aviser/blade, lokalhistoriske bøger, stater over forskellige hverv og folketællingerne. I 1993 blev seddelkartoteket på 104 kasser med i alt ca. 130.000 sedler overdraget til Historisk Arkiv i Hjørring, idet postmeteren havde måttet stoppe arbejdet med sit kartotek pga. svigtende syn.

Med inspiration fra Nygårds sedler og efter et møde med gruppen bag projektet i Herning påbegyndte det såkaldte arkivlaug (7-8 medlemmer af Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn) i august 2009 arbejdet med at digitalisere Vendelboarkivet og få det gjort tilgængeligt via internettet. I juni 2010 blev Vendelboarkivet ved en reception åbnet for offentligheden og søgbart via nettet. Vendelboarkivet kan findes på adressen: www.vendelboarkivet.dk Københavns Politis registerblade I 1968 indførtes CPR-registeret (det Centrale Personregister). Det afløste de seddelbaserede kommunale folkeregistre, som var blevet indført i 1924 for at myndighederne kunne få et nøjagtigt overblik over befolkningen og dens flytninger.

Før den tid var der ingen løbende systematiske registreringer af befolkningen med få undtagelser.

Vendelboarkivet

I København førte politiet i årene 1890-1923 et register over byens beboere. Dette register rummede et stamblad for hver person over 14 år. Dog var gifte kvinder og børn i alderen 10-14 år påført mandens/faderens stamblad. Ud over personoplysninger som navn, stilling, fødested og fødselsdato, er der også oplysninger om, hvornår personerne er flyttet til de skiftende adresser. Stamblade for personer, der døde i perioden, er blevet udtaget, eller også er personerne blevet udstreget på stamkortet, hvis de blot var en “biperson”.

navne og gadeoplysninger. Med det nuværende tempo skulle alt være færdigt i foråret 2014, men hvis flere frivillige melder sig, kan det selvfølgelig ske endnu hurtigere.

De tre landsdækkende slægtshistoriske foreninger DIS-Danmark (Databehandling i Slægtsforskning), SSF (Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger) og Samfundet (Samfundet for dansk Genealogi og Personalhistorie) tilbød at finansere en digitalisering af kortene og henvendte sig i 2008 til Københavns Stadsarkiv og foreslog et fælles projekt omkring registerbladene. Et samarbejde blev indledt, og bladene blev digitaliseret af Statens Filmningscenter ud fra en mikrofilmsudgave, der blev optaget i 1960’erne. Efter at det nødvendige indtastningsprogram var udarbejdet, kunne indtastningen begynde.

Sejrs Sedler i Århus Projektet omkring Sejrs Sedler var omtalt i forrige nummer af OmSLAget (2012/1, s. 9). Der er tale om et seddelkartotek på ca. 120.000 sedler skabt af overbibliotekar ved Statsbiblioteket i Århus, Emauel Sejr (1891-1980). Det rummer først og fremmest henvisninger til indhold i Århus Stiftstidende for årene 1794-1920 og er dermed en fantastisk indgang til avisen og byens historie i den periode.

I perioden fra efteråret 2009 og til 2011 har frivillige fået afskrevet alle hovedpersoner på de 1,4 mio. registerblade, mens det endnu kun er ca. 30% af bladene, som er komplet registrerede med alle

Mere end 400 frivillige har bidraget ved afskrivningsarbejdet, og anslået er der brugt omkring 30.000 timer på arbejdet med at tilgængeliggøre denne formidable kilde og dens oplysninger om beboerne og udviklingen i København for 100 år siden. Der kan søges i Københavns Politis registerblade på adressen: www.politietsregisterblade.dk

Det oprindelige håndskrevne seddelkartotek blev i 1970’erne renskrevet på skrivemaskine med to gennemslag, så der i dag findes 3 kopier af kartoteket. Fra den ene kopi har de omkring 50 frivillige indtastere kunnet låne sedlerne med hjem, og dermed har det ikke været nødvendigt med en affotografering af sedlerne. Til gengæld bliver sedlerne nummererede inden udleveringen, så hvert enkelt sed11

Københavns Politis registerblade

del har et nummer, som der kan adresseres til. Indtasterne afskriver hele teksten på sedlerne, som både kan indeholde rene henvisninger til kildestedet, men også rumme afskrifter af større passager fra avisen.

Online-afskrivningerne af sedlerne påbegyndtes sidst i januar 2012, og nu små 4 måneder senere (midt i maj) er omkring 46.000 sedler blevet afskrevet. Der er endnu ikke læst korrektur på sedlerne, lige som de heller ikke er blevet gennemgået med henblik på gode overskrifter og søgeord. I april blev en foreløbig søgemulighed tilgængelig for de sedler, som omhandler emner. Der kan søges i emnesedlerne på adressen: www.sejrssedler.dk, og her kan man også se, hvor mange sedler der er indtastet netop nu.

Afrunding Som beskrevet ovenfor pågår der flere store og spændende afskrivningsopgaver. Dette kan måske give inspiration til nogle tilsvarende - men mindre og mere overkommelige - lokale opgaver, og mon ikke alle arkiver har kildemateriale, som godt kunne “åbnes” for offentligheden. Det drejer sig “blot” om finde nogle frivillige, som har mod på et sådant projekt.

Digitaliseringsseminarerne i Vejle den 30. marts og 7. maj Af Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv

Det kan nemt gå galt og blive dyrt, hvis man vælger de dårlige digitaliseringsløsninger! Slide fra arkivar Claus Thøgersens oplæg.

”Digitalisering” er ikke længere et fremmedord på lokalarkiverne. Efterhånden kører digitaliseringsarbejdet på skinner på flere arkiver, men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål, som ligger og venter på at blive besvaret. Og der er fortsat masser af arkiver, som står tøvende over for udfordringen. Hvilke bevaringskrav skal der stilles, hvilke formater bør bruges, har vi råd til det, og hvordan er det lige med rettighedsaftaler?

Spørgsmålene er mange, og derfor tænkte SLA’s indsamlingsgruppe, at det var en god idé at få nogle af dem belyst på et seminar. Det mente mange SLA-medlemmer tilsyneladende også, for interessen var så overvældende, at det første seminar den 30. marts hurtigt blev udsolgt. Fluks måtte der arrangeres et nyt, hvilket skete den 7. maj. Alt i alt deltog næsten 80 personer i de to udgaver af seminaret.

Hvorfor digitalisere?

Med enkelte undtagelser blev meget af tiden på seminaret viet til især de tekniske forhold omkring digitalisering af ustabile medier, som f.eks.

VHS-bånd, kassette- og spolebånd o.lign. ”Hvorfor digitalisere?”, spurgte arkivar Claus Thøgersen fra Odense Stadsarkiv indledningsvist i sit oplæg og gav selv nogle bud på hvorfor, og ikke mindst hvilke overvejelser man skal gøre sig, inden man går i gang. For det er jo ikke rub og stub på arkivet, der skal igennem scanneren eller på anden måde overspilles til et digitalt medie. Der skal stilles nogle ”kloge spørgsmål”, ikke mindst: hvor meget bliver materialet efterspurgt blandt brugerne, hvor akut er nedbrydningen af originalmaterialet, hvor nemt og billigt kan det gøres, og hvilke omkostninger er der ved at opbevare digitale materialer?

Seminarets eneste indlæg, som udelukkende handlede om scanning af fotografier/billeddigitalisering blev leveret af museumsinspektør Kim Furdal fra Museum Sønderjylland. Kim Furdal understregede vigtigheden af, at man på arkiverne har styr på billedformaterne tiff og jpeg. Billeder bør gemmes i tiffformatet af bevaringshensyn, mens man derudover kan lave kopier i jpeg-format, fordi det format er fortrinligt til brug i formidlingsmæssige sammenhænge. Men hvad så med de ofte meget store digitale billedsamlinger, som alle lokalarkiver modtager i disse år, og som ved modtagelsen kun foreligger i jpeg-format? Tja, selv om det ikke er helt uproblematisk, så er det også en god idé at konvertere disse filer til tiff. Kim Furdal kom også ind på opbevaringsmedierne. Tiden kalder efterhånden på, at man finder alternativer til cd’erne. På Museum Sønderjylland har man valgt 12

at købe sig til opbevaringsplads på Statsbiblioteket i Århus. For mindre lokalarkiver kan der for (langt, langt) mindre midler findes gode løsninger i at købe eksterne harddiske og miniservere.

Digital arkivar på Aalborg Stadsarkiv, Rasmus Grunwald Falck, fortalte i sit indlæg om digitaliseringsarbejdet på Aalborg Stadsarkiv.

Det var af formidlingsmæssige grunde, at stadsarkivet i Aalborg i 2005 besluttede sig for at overspille dele af arkivets store filmsamling.

Teknisk foregik det ved, at filmene blev vist på et lærred, hvorfra de så blev filmet og gemt digitalt. I 2009 besluttede arkivet at overspille filmene på ny, denne gang ud fra en bevaringsstrategi. Det indebar ikke mindst helt nye krav til kvaliteten af overspilningen og medførte indkøb af hardware i 100.000 kroners klassen. Flere af de digitaliserede film kan i dag ses på www.moviscop.dk,

Slide fra digital arkivar Jes Lungskovs oplæg fra seminaret den 7. maj. På billedet ses noget af den hardware, som Vejle Stadsarkiv benytter i digitaliseringsarbejdet.



           

        



  en hjemmeside som stadsarkivet i Aalborg har udviklet i samarbejde med andre kulturinstitutioner i Nordjylland.

Da seminaret skulle gentages den 7. maj, kunne Rasmus Grunwald Falck desværre ikke deltage, men digital arkivar Jes Rønnow Lungskov fra Vejle Stadsarkiv var denne dag ankermand med et oplæg om digitaliseringsarbejdet på Vejle Stadsarkiv. Som i Aalborg blev filmdigitaliseringen i Vejle også oprindeligt indledt af formidlingsmæssige grunde. Der var rift om de mange populære film fra Vejleområdet, som ofte blev vist ved filmforevisninger på arkivet, og efterhånden som arkivarerne blev trætte af at stå og bakse med de gamle filmfremvisere, tog de skridt til at få digitaliseret filmene.

Siden er der kommet en digital bevaringsstrategi i Vejle, der også – lige som Aalborg – har en formidlingsplatform, hvor man kan se udpluk af arkivets gamle film. Den hedder www.vejlefilm.dk.

Arkivar Rasmus Lock præsenterede efter frokostpausen den digitaliseringsstrategi, som stadsarkivet i Odense sammen med lokalarkiverne i Odense Kommune har valgt. Udgangspunktet var her en bevilling fra byrådet i 2010, som skulle gå til ”støtte til arbejdet med øget digitalisering af lokalarkivernes samlinger”. Det skulle bl.a. ske ved oprettelsen af et digitaliseringsværksted på Odense Stadsarkiv, som stadsarkivet selv

og lokalarkiverne kunne gøre brug af. Efter en kortlægning af bestanden af medier (dias, VHS-bånd, kassettebånd, spolebånd, smalfilm etc.) på lokalarkiverne er der blevet lavet en prioriteringsliste over, hvad der skal digitaliseres som det første, og hvad man kan vente med. Der er blevet købt overspil-ningsmaskiner, som cirkulerer til afbenyttelse blandt de frivillige på lokalarkiverne, dog således at visse typer af materialer (f.eks. smalfilm) overspilles af personalet på stadsarkivet.

Arkivar Johnny Wøllekær fra Odense Stadsarkiv (og arkivchef Jørgen Thomsen, som holdt samme oplæg, da seminaret blev gentaget den 7. maj) fokuserede i deres oplæg på formidlingsaspekterne ved digitalisering. I 2011 forærede ejeren af filmselskabet Orion Film stadsarkivet i Odense sin store samling af film produceret fra slutningen af 1940’erne og frem til 1970’erne. Samlingen er modtaget på gunstige betingelser, således at arkivet allerede nu kan gøre brug af samlingen til egne formål og fra 2020 overtager alle rettigheder til filmskatten. Der er et stort formidlingsmæssigt potentiale i samlingen, som skal udnyttes i de kommende år, bl.a. med faste ”Den gamle biograf “ forevisninger.

Kasper Hovgaard, tidligere ansat i arkivverdenen og nu med job i firmaet Axiell, afsluttede seminaret med at komme med en lang række anbefalinger af programmer, software og hardware, som – uden at 13

koste en bondegård - kan bruges af arkiverne. Kasper Hovgaard har udarbejdet en digital bevaringsguide til lokalarkiverne, sites.google.com/ site/arkibasweb/, som kan findes via et link, der ligger på forsiden af Arkibas4, når man logger ind.

Hvad nu?

På seminaret blev der ikke lagt skjul på, at emnet var svært tilgængeligt.

På det første seminar gav nogle af deltagerne således også udtryk for, at programmet havde været alt for teknisk præget og havde skudt over målet. Omvendt viste spørgsmål og inputs fra andre deltagere, at det ikke var komplet fremmed stof.

En af hovedkonklusionerne blev, at det var vigtigt, at arkiverne – uanset størrelse – prioriterede ud fra ressourcer, økonomi og samlingernes størrelse og tilstand, når de skulle beslutte, om der var materialer i deres samlinger, der af den ene (formidling) eller anden (bevaring) grund skulle digitaliseres.

Den stærkeste anbefaling var, at især små arkiver går sammen om at finde fællesløsninger, f.eks. i deres lokale arkivsamvirker. Det er at skyde gråspurve med kanoner, hvis et arkiv med en lille samling af VHS-bånd, kassettebånd og et par spolefilm går ud og investerer i dyrt grej, hvis det er muligt at lave noget sammen med naboarkiverne.

Alle slides og relevante links fra de to udgaver af seminaret kan ses på SLA’s hjemmeside under ”værktøjskassen”.

Forårskredsmøde i digitaliseringens tegn Af Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv

Digital Bevaringsguide

Arkibas’ hjemmeside om digital bevaring af lyd og levende billeder

https://sites.google.com/site/arkibasweb/

Lørdag den 10. marts var der endnu en gang indbudt til fornøjeligt og lærerigt samvær for arkiverne i SLA. Stedet var som sædvanlig Vejle, og det kunne også ses på de deltagende medlemmer, der næsten udelukkende kom fra Vestdanmark.

Det evigt-aktuelle emne digitalisering af arkivalier fyldte en stor del af programmet, ikke mindst om formiddagen, hvor Nanna Floor Clausen lagde ud med at fortælle om Dansk Demografisk Database.

Databasen er velkendt af mange slægtsforskere. Den rummer nemlig indtastninger af personer i folketællinger og kirkebøger, der med indtastningen pludselig er blevet søgbare. Kildeindtastningen er et kæmpestort projekt, der nu har varet i 20 år. Private sidder rundt om i landet og indtaster data på livet løs. Alligevel er der stadig store huller i databasen. DDD har satset på at indtaste enkelte folketællinger 100 %. 1801 og 1845 er blandt de år, der allerede er færdige, mens 1880 forventes færdigtastet i år. For andre år er kun få procent indtastet.

Gennem årene er en række andre kilder også blevet lagt på DDD. Det gælder bl.a. ind- og udvandrerli-

ster, skifteprotokoller, vestindiske folketællinger og en oversigt over dannebrogsmænd.

Anvendeligheden af databasen er naturligvis proportionel med mængden af indtastninger. Nanna Floor Clausen sammenlignede det med at være ejer af den første telefon: knap så sjovt, indtil der er nogen at ringe til. I dag er der ca. 14 mill. poster på DDD, så det begynder at hjælpe med brugbarheden.

Kasper Hovgaard, salgskonsulent ved Axiell Scandinavia og tidligere tidligere Arkibasudvikler fortalte om digitalisering i praksis. Mange arkiver ligger inde med materiale på såkaldt ”ustabile medier” som kassettebånd, video og smalfilm. Hvis det fortsat skal kunne benyttes, er man nødt til at overspille til nye (digitale) formater. Det er et felt, mange lokalarkiver finder svært og uoverskueligt, men Kasper gav en række konkrete råd. Disse råd, og mange flere, har han skrevet ned i en guide, der kan findes på nettet (https://sites.google.com/site/ arkibasweb/). Guiden indeholder også små filmklip, der trin for trin viser, hvordan man bruger en række gratis programmer til digitaliserin14

gen. Se også artiklen om digitaliseringsseminarerne, side 12.

Efter en god frokost fortalte Kim Furdal, Museum Sønderjylland, om sin bog ”På sporet af den tabte tid – tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund”, inden mødet igen kom til at handle om digitalisering.

Svend-Erik Christiansen, Brabrand, bragte igen temaet digitalisering på banen. Der gøres mange ting for at lette brugen af arkivernes materiale. Der udfærdiges registre og afskrifter, arkivalier og billeder scannes, film overspilles. Og så kan aviser og bøger scannes med OCRbehandling. Det med OCR var vist ukendt for de fleste. Det står for Optical Character Recognition (optisk bogstavgenkendelse) og betyder, at scanneren ikke bare scanner hver side som et billede, men samtidig ”forstår” hvad der står på siden, og omdanner det til tekst, der er søgbar. Det åbner jo helt nye perspektiver for at finde oplysninger. Selv gotiske bogstaver kan programmerne (til en vis grad) klare.

Inden kaffen gav formand Jørgen Thomsen en orientering om en række aktuelle opgaver i SLA,

bl.a. hvordan det går med de nye Arkibas-tiltag. Et andet vigtigt og aktuelt emne er forhandlingerne om en copyright-aftale. SLA indgår sammen med ODA og Statens Arkiver m.fl. i forhandlinger med Copy Dan om at lave en fornuftig aftale, der kan sikre os mod ublu krav om ophavsretsbetaling. Der forhandles om en form for forsikringsmodel, hvor arkiverne betaler et beløb efter det samlede antal af billeder i samlingen, og derefter har tilladelse til at publi-

cere billederne, også på internettet.

Arkiverne kommer helt sikkert til at høre mere om dette, når og hvis en aftale falder på plads.

Sidste punkt på dagsordenen var Lennart B. Madsen, Museum Sønderjylland, der fortalte om det omfattende og spændende arbejde som en af tre redaktører på egnsencyklopædien Sønderjylland A-Å.

Bogen indeholder ca. 1.000 opslagsord, skrevet af ca. 100 forfattere og altså redigeret af tre personer, der

selv skrev ca. en tredjedel af indholdet. Og så er den forsynet med masser af billeder.

Lennart gav en medrivende beskrivelse af det store organisatoriske arbejde, der ligger i at udgive sådan en sag. Bogen er skrevet af fagfolk (kulturhistorikere), men henvendt til menigmand.

Således oplyst og inspirerede kunne deltagerne atter drage hjem til egne arkiver.

Sønderjylland A – Å Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen (red.)

Historisk Samfund for Sønderjylland 2011.

På sporet af den tabte tid – tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund Kim Furdal (red.)

Museum Sønderjylland 2011.

15

2011 Arkivernes Dag

– Blicheregnens lokalhistoriske Arkiv Af Aase Thiel-Nielsen og Inger Michelsen, Blicheregnens lokalhistoriske Arkiv

Besøgende på Arkivernes Dag.

Havdiget ved Adolf Hitler Koog. Ét af udstillingsbillederne på selve arkivet.

På Blicheregnens lokalhistoriske Arkiv markerede vi Arkivernes Dag 2011 med en udstilling med temaet ”Udflugter” og ”Ka’ du huske dengang?”

Det er flere år siden, vi har deltaget i Arkivernes Dag, så det var med en vis spænding, vi holdt åbent hus fra kl. 12.00 til 16.00.

Den udstilling, vi havde lavet til Arkivernes Dag, var en plancheudstilling, som blev til i samarbejde med de arkiver, som er repræsenteret i Samrådet af Lokalhistoriske Arkiver i Silkeborg Kommune.

De enkelte arkiver bidrog med historier og billeder, der beskriver nogle af de mange forskellige ture og udflugter, der er udgået fra de respektive arkivers lokalområde.

Konceptet var, at alle fire arkiver producerede tre plancher/plakater med fotos fra egen samling. Derefter blev de tilsammen 12 plakater

trykt i fem sæt, nemlig ét til hvert arkiv og ét sæt til udstilling på Silkeborg Rådhus. På plakaterne var anført både Arkivsamrådets og det pågældende arkivs navn, og det øvrige layout var selvfølgelig ens på alle 12 plakater.

Udstillingen åbnede samtidig på alle fire arkiver. På Silkeborg Rådhus blev den vist i en kort periode fra mandag den 18. november.

På Blicheregnens lokalhistoriske Arkiv havde vi, dels af pladshensyn, og dels for at den skulle ses af så mange gæster som muligt, valgt at hænge plancheudstillingen op i kaffestuen på Blicheregnens Museum, hvor den vistes indtil februar.

På selve arkivet lavede vi yderligere en lille fotoudstilling om en studietur til Tyskland. I 1938 - kort før udbruddet af 2. verdenskrig - var Kjellerup og Omegns Landboungdom på studietur til Hitlers Tyskland. Jens Lauritsen fra Vinderslev 16

var én af de 22 unge landmænd fra Kjellerupegnen, der deltog i turen, og takket være hans breve, dagbogsoptegnelser og fotografier kunne vi fortælle om de unge landmænds møde med et samfund, som på mange punkter var meget forskelligt fra det danske. Turen foregik med bus og omfattede blandt andet besøg på ejendomme i det da nyligt anlagte Adolf Hitler Koog, det nuværende Dieksanderkoog i Ditmarsken. Den lille udstilling med fotos og billedtekster, der blev vist som en frise på arkivet, blev suppleret med Jens Lauritsens egen tekst fra turen, der var lagt frem i kopi på læsesalen.

I arkivsamrådet havde vi naturligvis også aftalt fælles annoncering og pressedækning af Arkivernes dag, og det gav god respons fra publikum. For vort eget arkivs vedkommende havde vi en rigtig god dag.

Adskillige gæster, heriblandt TV/ Midt-Vest, lagde vejen indenom,

                    

                                    

Én af tre plakater fra plancheudstillingen.

         

        

   dels for at se udstillingerne, dels for at se, hvad vi ellers havde at byde på. Enkelte gæster havde endda taget arkivalier med til aflevering, når de nu alligevel aflagde visit.

I Samrådet af Lokalhistoriske Arkiver i Silkeborg Kommune var vi efterfølgende enige om, at eksperimentet med det fælles tema og samarbejdet omkring udstillingen på Arkivernes ag havde været en succes, og at det er en arbejdsform, vi gerne vil benytte igen. Dels var det fælles udstillingsprojekt overkommeligt for alle, og dels signa-

lerede resultatet også udadtil god samhørighed de fire arkiver imellem.

Samrådet af Lokalhistoriske Arkiver i Silkeborg Kommune er et samarbejdsforum for de fire lokalhistoriske arkiver i kommunen. Det er der, hvor det lokalhistoriske arkivarbejde koordineres. De fire arkiver er: Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Gjern Kommune, Egnsarkivet for Gl. Them Kommune, Blicheregnens lokalhistoriske Arkiv og Silkeborg Arkiv. Samrådet startede ved kommunalreformen i 2007.

17

Samrådet råder over en samlet bevilling, som kan benyttes til fælles aktiviteter. Indtil nu er midlerne benyttet til vejledning om bedre opbevaringsforhold, solfiltre på vinduer, kurser, formidling om historiske steder i landskabet (http://www.historienhallo.dk/) og det fælles udstillingsprojekt på Arkivernes Dag i 2011. Samrådet afholder mindst fire møder om året. Der laves hvert år en beretning om samrådets virksomhed, som sendes til Silkeborg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg, der er det politiske organ, samrådet refererer til.

Arkivportræt nr. 11

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger - et ekstraordinært SLA-medlem Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

Besøg hos et af Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers landsdelsforeningers arkiver i Vestjylland. Arkivet er et forbillede for DGI’s landsdelsforeningers arkiver, da man her er langt i registreringsarbejdet og med indtastningen i Arkibas.

Det tidligere rådhus på Tingvej 5 i Ulfborg, som nu blandt andet huser DGI Vestjylland.

På 1. salen har arkivet sit arbejdslokale og i kælderen sine to magasiner.

Historisk rids om foreningerne i DGI’s organisation Danmark betegnes ofte som foreningernes land eller Foreningsdanmark, hvilket skyldes, at vi i Danmark har et hav af foreninger af enhver tænkelig type og med en bred vifte af formål. Foreningerne har i mere end hundrede år spillet - og spiller stadig - en vigtig rolle i det danske samfund. Inden for idrættens og gymnastikkens verden har foreningstanken vundet stort indpas siden 1800-tallets slutning. Og foreningstanken passede godt overens med det at mødes en gruppe mennesker og dyrke idræt eller gymnastik sammen. Disse foreninger har op gennem tiden samarbejdet gennem sammenslutninger og landsorganisationer, hvor også ungdomsforeninger har været en del af samarbejdet.

Sammenslutningerne har gennem årene haft forskellige navne, men siden 1992 har de alle været slået sammen i den landsdækkende organisation Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, også kendt som DGI. DGI blev dannet ved sammenslutningen af følgende organisationer: De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger og De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger. Derudover har DGI et nært samarbejde med De Danske Skytteforeninger (DDS).

DGI Vestjyllands Historiske Arkiv – eksempel på et DGIlandsdelsarkiv DGI Vestjylland finder man på Tingvej 5 i Ulfborg i Holstebro Kommune. Det historiske arkiv har eksisteret siden 1997, hvor der blev nedsat et arkivudvalg for DGI Vestjylland. Arkivet har til huse på 1. salen i bygningen, hvor man har fået stillet et mødelokale til rådighed, mens arkivalierne befinder sig i to mindre magasiner i kælderen. Bygningen på Tingvej 5 danner udover DGI Vestjylland også rammen for Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv, så der er rig mulighed for lokalhistorisk sparring med andre historieinteresserede frivillige i nabolokalet. Ligesom hos hovedparten af landets lokalarkiver drives landsdelsforeningens arkiv af frivillige, alle med en fortid inden for DGI som foreningsledere.

Arkivets leder, Poul Johannsen, mødes sammen med fem andre frivillige hver mandag på arkivet og arbejder med registreringen af billeder, protokoller, film og udklip i Arkibas4, som man her i foråret 2012 har fået konverteret til. Siden 2002 har man ellers registreret sine arkivalier i Arkibas3. Selve registreringen i Arkibas foregår på en lidt anderledes måde, end den ellers gør hos andre arkiver, der benytter Arkibas. Hos DGI regi18

Arkivleder Poul Johannsen i det ene af arkivets to magasiner.

strerer man sine arkivalier efter de udvalg og aktiviteter, der findes inden for DGI, såsom håndbold, gymnastik, landsstævner, senioridræt med flere, hvor man ellers i arkivverdenen registrerer efter personarkiver og institutionsarkiver. I forbindelse med oprettelsen af arkivudvalget i DGI Vestjylland valgte man at hente konsulenthjælp hos SLA, for at man fik gjort tingene på den rigtige måde fra starten af. Man er efterhånden nået rigtig langt med sine registreringer, der indeholder en stor mængde billedmateriale, der er taget i forbindelse med aktiviteter i DGI regi, som for eksempel til landsstævner og andre stævner inden for organisationen. Derudover ligger arkivet inde med en større mængde udklip og forskellige typer film omhandlende DGI og arbejdet rundt om i landsdelsforeningens område.

DGI Vestjyllands Historiske Arkiv omfatter i sit område kommunerne Holstebro, Struer, Lemvig og Ringkøbing/Skjern. Materiale vedrørende de enkelte idrætsforeninger inden for dette område

Her billeder fra Fyns Stiftstidendes pressefotosamling på Odense Stadsarkiv.

Også andre steder i landet er der mange sportsbilleder i arkiverne.

findes rundt om i de lokalhistoriske arkiver, hvorimod DGI Vestjyllands Historiske Arkiv kun har arkivalierne fra DGI Vestjyllands landsdelsforening.

Spring over hest. Situationsbillede fra stævne i Den gamle Have i Allerup i juli 1965.

Arkivets leder, Poul Johannsen, er ud over sit frivillige arbejde i DGI Vestjylland også med i DGI’s hovedorganisations arkivudvalg.

DGI’s arkiver og deres tilblivelse, arkivudvalget i DGI, materialet m.m.

I slutningen af 1980’erne foretog seminarielektor og lokalhistoriker Verner Bruhn og daværende højskolelærer Hans Kelstrup en rundtur til landets amtsforeninger (der nu er landsdelsforeninger under DGI) i forbindelse med deres forarbejde til bogen ’Det skæve træ’, der blandt andet omhandler foreningerne i DGI’s historie og om deres senere organisering i en stor fælles landsorganisation under navnet Danske Gymnastikog Idrætsforeninger. Forfatternes formål med rundturen var at få et indblik i, hvad der gemte sig af arkivmateriale rundt om i landet.

På turen fik Verner Bruhn og Hans Kelstrup øjnene op for, at der skulle arbejdes på at få mere styr på DGI’s arkiver. Først i 2003 lykkedes det efter flere års tilløb at få oprettet et arkivudvalg i DGI. I forbindelse med oprettelsen af arkivudvalget blev der af blandt andre Verner Bruhn udarbejdet en arbejdsplan for arkivudvalget med problemstillinger, man ville arbejde på at få løst. Man ønskede for eksempel fra arkivudvalgets side at finde en løsning på DGI’s landsdelsforeningers arkivsituation, hvor der flere steder ikke blev taget vare om arkivalierne på den rette måde. Et andet sted, hvor arkivudvalget ville finde en mere holdbar løsning, var DGI’s hovedorganisations arkiv, som blev opbevaret på Idrætshøjskolen i Ollerup, men ved oprettelsen af Vartovarkivet i København i 2002 blev hovedorganisationens arkiv flyttet dertil. Vartovarkivet måtte dog dreje nøglen om og lukke helt ned med udgangen af 2010, efter at man i 2009 mistede sin økonomiske støtte fra Kulturministeriet.

Arkivalierne fra Vartovarkivet blev

Pigehåndbold i Den gamle Have i Allerup. Det traditionelle børnestævne bød i 1964 på meget andet end gymnastik.

for de, der havde med DGI at gøre, videregivet til Rigsarkivet, der stadig opbevarer dem.

Det var DGI’s arkivudvalgs ønske at få udarbejdet en arkivpolitik, der kunne bruges som en vejledning for arkivering både til brug i hovedorganisationen, men også i landsdelsforeningerne, så håndteringen af arkivalier blev varetaget forsvarligt og ens inden for hele DGI-organisationen. Ligeledes ønskede man at anspore landsdelsforeningerne til at få orden på deres egne arkiver og få oprettet et arkivudvalg i hver af de 15 landsdelsforeninger inden for DGI. For at give de nye arkiver rundt om i landsdelsforeningerne den rette ekspertise i at arbejde med arkivalier og registreringen af samme, valgte man fra hovedorganisationens arkivudvalg at blive medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), så man kunne trække på SLA’s ekspertise, og man kunne bruge SLA’s registreringsprogram Arkibas til at registrere DGI’s materiale i. I SLA blev DGI oprettet som et ekstraordinært medlem, hvor hovedorganisationen betragtes som en ”kommune” og de 15 landsdelsforeninger som små arkiver i et arkivsamarbejde med en kommune. DGI blev medlem af SLA i 2004, og dags dato er ni af DGI’s 15 landsdelsforeninger en del af samarbejdet med SLA. Enkelte af DGI’s arkiver har dog tidligere end 2004 benyttet sig af 19

konsulentbistand fra SLA og af registreringsprogrammet Arkibas.

Finansieringen af arkivernes udgifter bliver dækket af DGI, der betaler deres kontingenter til SLA og de andre udgifter, arkiverne måtte have, såsom til rejseudgifter, konsulentbistand og kurser.

Arkivudvalget i DGI består i dag af tre medlemmer, formand Arne Rasmussen, Hans Kelstrup og Poul Johannsen, der alle arbejder på frivillig basis og i det daglige refererer til DGI’s direktion.

Fakta om DGI’s arkiver Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Vingsted Skovvej 1, 7100 Vejle. Åbningstider: Arkiverne har kun åbent efter aftale.

Kontaktperson: Arne Rasmussen, formand for arkivudvalget Tlf: 86 67 18 32 Email: tove.arne@post.tele.dk Hjemmeside: www.dgi.dk Fakta om DGI Vestjyllands Historiske Arkiv DGI Vestjylland, Tingvej 5, 6990 Ulfborg. Åbningstider: Kun efter aftale, men der er folk på arkivet hver mandag formiddag.

Arkivleder: Poul Johannsen Tlf. 97 85 27 50 Email. poulfj.dk@webspeed.dk

Arkivbolsjer og -proteiner Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Arkivfolk til konference på Arkincentrum Syd i Lund i maj 2012 og til aftenspisning med underholdning på Grand Hotel - bygningsmæssige vidnesbyrd om arkitekturens udvikling på 100 år - og ved den nye hovedindgang til den store institution har der været en kunstner på spil (Tobias Lundqvist m.fl. fot.).

I dagene 10.-11. maj havde jeg lejlighed til som repræsentant for SLA at deltage i en arkivkonference i Lund i Skåne – altså på gammel dansk jord. Det var nu ikke gammelimperialisme, der drog mig, men lysten til at være sammen med arkivfolk fra et andet nordisk land, da det er min erfaring, at vi har rigtigt meget at lære af hinanden. Jeg mindes endnu, hvordan det i hvert fald for mig var en sand øjenåbner, da jeg første gang deltog i et arkivmøde i Sverige i 1986 og fik fortalt historien om resultatet af en dengang lige gennemført arkivundersøgelse i de offentlige arkiver i Sverige: Bestanden af arkivmateriale fra årene 1968-1986 fyldte – ude i administrationen – lige så meget, som der overhovedet var bevaret i arkiverne fra de ældste historiske tider og op til 1968.

Det kunne nok få én til at tænke på, hvilken rolle arkivarerne nu kom til at spille – som vejledere ved bevaring og kassation. Det gamle paradigme, der først og fremmest bestod i at redde arkivmateriale, var ikke længere den eneste saliggørende religion.

Nu her – 26 år senere – har vi for længst indset, at endnu en revolution har bevæget sig ind over vort arbejdsområde, idet digitalisering og digital bevaring har vendt op og ned på mange traditionelle opgaver og rutiner.

Det stod tydeligvis også helt klart for vore svenske kolleger i Folkrörelsernas Arkivförbund, der havde arrangeret konferencen i Lund sammen med Näringslivsarkivens Förening og Föreningen Sveriges Länsarkivarier.

Og ud over konferencen havde jeg også lejlighed til at deltage i FA’s årlige generalforsamling. Den var som altid i Sverige velforberedt, og sammenligner man med vore egne generalforsamlinger er det forbavsende, hvor hurtigt svenskerne klarer den slags. Dirigenten er udstyret med noget, der ligner en auktionshammer, og når dirigenten har fornemmet, hvilken vej stemningen går, hamres ”klubban” hurtigt i bordet.

20

Arkivcentrum Syd lagde lokaler til selve konferencen – og det har i de seneste årtier udviklet sig til en kæmpemæssig arkivinstitution, hvor Skånes Arkivförbund (der arbejder med folkelige bevægelsers historie, forenings- og lokalhistorie) har lokale- og arbejdsfællesskab med Landsarkivet i Lund, Lunds Stadsarkiv, Regionsarkivet, det stedlige universitetsarkiv, Skånes politimyndighed og flere slægtshistoriske foreninger. En del af byggeriet, der kan rumme flere hundrede hyldekilometer materiale, var netop ved at være klar til indvielse, blandt andet en ny, fælles læsesal – samt konferencesalen med plads til godt 100 deltagere, hvor lydanlægget endnu ikke var kommet på plads. Flotte og funktionelle rammer om mange arkivfolks arbejde – og en sund erkendelse af fremtidens vilkår for arkiverne, hvor digitaliseringen jo også betyder et pres for at effektivisere læsesalsvirksomheden. Arkivcentrum Syd ligger en halv times gang fra Lunds gamle bykerne, men med bytrafik ved døren, og inden længe vil det gamle landsarkiv inde i byen også

blive rømmet og – så vidt vides – ombygget til studenterboliger.

På selve konferencen fortalte arkivchef Anna Ketola fra Skånes Arkivförbund om de lokale erfaringer med regionale kulturplaner, og hvordan arkiverne kunne få en plads i dem – et emne med umiddelbar relevans for os i Danmark, hvor arkiverne bestemt også bør overveje, hvordan vi kommer med i de aktiviteter, der sættes i gang i kraft af regionale kulturaftaler.

En lektor i museumsvidenskab fortalte om det forandrede syn på kulturarven i de seneste årtier, og i et gruppearbejde blev blandt andet spørgsmål om finansiering af arkivernes virksomhed berørt.

På dette område er der en svensk tradition, som er anderledes, end hvad vi kender til herhjemme – idet de svenske organisationer og virksomheder i større eller mindre omfang bidrager med betaling til arkiverne for ordning og opbevaring af deres egne arkivalier i gode rammer. Til gengæld er vi måske mere med på banen, når det gælder

Udstilling på Rigsarkivet

indtægtsdækket virksomhed på formidlingsområdet (typisk at skrive jubilæumsbøger eller at lave udstillinger).

På konferencens anden dag fik repræsentanter for medlemsarkiverne lejlighed til at præsentere deres projekter efter princippet om gensidig inspiration, og en universitetsforsker fortalte om, hvordan forskellige former for virksomhed evalueres. Evalueringsspøgelset, som hærger herhjemme, er nemlig også nået til Sverige. Endelig kunne den svenske rigsarkivar, Björn Jordell, orientere om de fremtidige rammer for samarbejdet mellem de offentlige arkivmyndigheder i Sverige og de private arkivinstitutioner - hvad der bedst kan sammenlignes med Privatarkivudvalgets virksomhed herhjemme.

Undervejs blev indlægsholderne begavet med arkivbolsjer (eller ”godiser”, som det hedder på svensk), og vi andre fik også lov at smage. Man kunne ikke af indpakningen se, hvad der var i det enkelte

INVITATION TIL UDSTILLINGSÅBNING

Struensee – Kærlighed, Vanvid, Idealisme

Struensee - Kærlighed, Vanvid, Idealisme Først erobrede han dronningen. Så regerede han kongeriget. Og til

sidst blev han halshugget på Fælleden uden for København.

Først erobrede han dronningen. Så regerede han kongeriget.

Og været en af Siden sin død i 1772 har Johann Friedrich Struensee mytiske figurer, og nu fortæller Rigsarkivet til sidst blev han halshugget på FælledenDanmarkshistoriens uden for København. om hans liv og tid i en ny udstilling. vil vi gerne invitere dig med ledsager til åbningen af Siden sin død i 1772 har Johann FriedrichDerfor Struensee været en af Struensee - Kærlighed, Vanvid, Idealisme tirsdag den 27. marts 2012, kl. 16.30 i Rigsarkivets nye Danmarkshistoriens mytiske figurer, og nu fortæller Rigsarkivet udstillingssal i Provianthuset på Slotsholmen i København. om hans liv og tid i en ny udstilling.

Ved åbningen vil Rigsarkivar Asbjørn Hellum byde velkommen, hvorefter skaberne af udstillingen vil fortælle om temaet.

Udstillingen har åben til den 10. august 2012 i Rigsarkivets nye Med venlig hilsen udstillingssal i Provianthuset på Slotsholmen i København.

Jeppe Bjørn Formidlingschef Rigsarkivet

Hentet fra udsendt invitation fra Statens Arkiver

21 20

bolsje – og sammenligningen med arkivpakkerne på arkivet i Lund og hjemme hos deltagerne var til at få øje på: I nogle finder brugeren virkelige arkivproteiner og i andre kun sødestof til sin problemstilling.

Alt i alt var der tale om en vellykket konference og tillige et flot aftenarrangement på Grand Hotel i Lund, hvor de atmosfærefyldte lokaler og underholdning af et lokalt kor, der optrådte med folkemusiksange fra forskellige steder i Sverige, var med til at forhøje stemningen.

Vi har meget at lære af hinanden, og vi vil fra SLA’s styrelse snarest gå videre i forsøget på at styrke samarbejdet med Folkrörelsernas Arkivförbund – alt tyder heldigvis på, at styrelsen for vores svenske søsterorganisation også er interesseret i dette.

Sådan uploader du et billede af dit arkiv til Arkivvejviseren Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

Arbejdet med at give arkiverne adgang til at redigere sine egne oplysninger i den elektroniske arkivvejviser (www. arkivvejviser.dk) og i SLA’s medlemsregister skrider stille og roligt fremad. En vigtig milepæl blev nået ultimo marts, hvor 122 Arkibas-arkiver fik nyt arkivnummer., således at alle arkiver nu kun har ét arkivnummer.

I Arkibas er der til højre på forsiden ved siden af arkivnr. tilføjet et forstørrelsesglas.

Hvis man klikker på dette (og arkivet er et SLA-medlem), vil man kunne se oplysninger om sit arkiv.

Her kan man se de oplysninger, som ens arkiv står opført med i Arkivvejviseren, samt de oplysninger, der i øvrigt er registreret hos SLA. I løbet af efteråret 2012 får det enkelte arkiv mulighed for at vedligeholde disse oplysninger; indtil da: Har man ændringer til sit arkivs oplysninger, så husk at kontakte SLA pr. mail eller pr. telefon.

Men allerede nu er det muligt at uploade et billede af sit arkiv til arkivvejviseren ved at klikke på fanebladet ”Arkivbillede”: Hvis der er uploadet et billede til arkivvejviseren, vil det blive vist i fanebladet.

Man har nu mulighed for at uploade et billede af sit arkiv på normal vis, som når man uploader til internettet i andre sammenhænge, dvs. man klikker sig frem til det billede, man vil uploade, via knappen ”Gennemse”, og når man har valgt billedet, trykker man på ”Gem”.

Når billedet er uploaded, vil det blive vist på fanebladet:

22

Og straks billedet er uploadet, vil det også blive vist på Arkivvejviseren.

Skulle man ønske at slette et allerede uploadet billede, trykker man blot på knappen ”Slet” på fanebladet, hvorfra man uploader, og straks bliver billedet fjernet.

Arkivvejviseren omfatter i skrivende stund kun SLA-medlemmer, men der arbejdes ihærdigt på at inkludere så mange arkiver som muligt, således at det gerne skulle ende med at blive Danmarks Arkivvejviser.

Tak til Svinninge Lokalhistoriske Arkiv for tilladelse til brug af skærmprints.

2012 Strategi- og arbejdsplan Sammenslutningen af Lokalarkiver og Arkibas ApS

SLA skal arbejde for: • en lovgivning, der kan sikre, at arbejdet med den lokale, arkivalske del af kulturarven får sin berettigede plads i det samlede nationale arkivlandskab og på længere sigt i en bred lov om kulturarven, • en økonomisk anerkendelse af lokal- og stadsarkivernes arbejde i form af en permanent plads på finansloven,

le amtsområder, til dels i større geografiske områder),

gang til lokal- og stadsarkivernes registreringer (Arkibas.dk),

• at styrke den brede rekruttering af både ansatte og frivillige til arbejdet på lokal- og stadsarkiverne,

• en styrket indsats for tilgængeliggørelse, forskning og formidling af materiale i lokal- og stadsarkivernes samlinger,

• en struktureret indsamlingspolitik for alle typer af materiale, herunder også IT-arkivalier,

• oprettelse af et kommune- eller stadsarkiv inden for hver af de nye kommuner,

• bedst mulig sikring af det indsamlede materiale, blandt andet gennem forbedrede lokale- og magasinforhold, bedre kendskab til konservering og øget digitalisering af samlinger,

• at sikre det størst mulige samarbejde mellem lokal- og stadsarkiver - blandt andet lokalt gennem arkivsamvirker og regionalt gennem kredse (til dels i de gam-

• en fortsat udbredelse og udvikling af registreringssystemet Arkibas, der er skræddersyet til lokal- og stadsarkivers behov, herunder en udvikling af den webbaserede ad23

• en fortsat indsats for at styrke arkivlederes og arkivmedarbejderes uddannelse og derigennem af arkivernes faglige kompetence, • en fortsat kvalitetssikring af arkiverne, bl.a. gennem fastsatte minimumskrav, • at der i størst muligt omfang hentes inspiration gennem samarbejde med andre institutioner og organisationer inden for kulturarvsområdet, herunder også med

Statens Arkiver og med andre af de kulturbevarende institutioner i Privatarkivudvalget, gennem ABM-samarbejde generelt og gennem samarbejde på internationalt (nordisk) plan.

Endelig skal SLA som medlemsorganisation fremme disse mål gennem kurser, seminarer, medlemsinformation, publikationer, fælles indkøbsordninger, (deltagelse i) fælleskampagner og projekter samt informationsvirksomhed, rettet mod Kulturministeriet, de politiske partier, Kommunernes Landsforening, beslægtede organisationer og over for offentligheden bredt.

SLA vil både på kortere og længere sigt arbejde for størst muligt samarbejde mellem de eksisterende danske arkivorganisationer for lokal- og stadsarkiver.

Arbejdsplan 2012 SLA skal i indeværende foreningsår inden for de foreliggende økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer arbejde for virkeliggørelsen af ovennævnte målsætninger, blandt andet ved: • synliggørelse af SLA som den brede arkivorganisation og af lokal- og stadsarkiverne generelt ved kontakt til Folketingets kulturordførere, Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening, • mindst to besøg på medlemsarkiver af kulturordførere eller kulturminister pr. år, • særskilt arbejde for at øge det årlige tilskud til SLA’s virksomhed i almindelighed og herunder også at søge en sikring af de midler til arkivformål, som tidligere har været afholdt af amterne (som tilskud til kredsenes og konsulenternes arbejde), • udsendelse af nyhedsbrev til medlemmerne pr. mail efter behov (og pr. post til de arkiver, der ikke har en mailadresse), • udgivelse af OmSLAget med mindst fire numre pr. årgang, • udsendelse af ét nummer af OmSLAget hvert år til medlemmerne af Folketingets Kulturud-

valg, til medlemmerne af de kommunale kulturudvalg og til relevante personer i kommunernes kulturadministration,

• udvikling af sekretariatet som rådgivnings- og serviceplatform for medlemsarkiverne bl.a. gennem videreuddannelse af medarbejderne,

• udgivelse af Journalen i samarbejde med Dansk Lokalhistorisk Forening med mindst tre numre pr. årgang,

• udbredelse af kendskabet til gode forsikringsforhold for arkiverne og eventuelt også formidling af attraktive forsikringstilbud til interesserede lokalarkiver,

• udsendelse af mindst fire pressemeddelelser pr. år med relevante emner fra lokal- og stadsarkivernes verden (herunder nyt fra Arkibas og evt. eksempler på “den gode historie” fra enkelte arkiver – andre eksempler: Arkivernes Dag, kulturstatistik, årsmøde), • rådgivning til arkiver i kommuner, hvor der lokalt ønskes oprettet arkivsamvirker, • deltagelse i relevante udvalg og arbejdsgrupper, f.eks. omkring udnyttelse af lokalarkivernes samlinger af film og billeder og omkring samarbejdsprojekter som Arkivernes Dag, • afholdelse af et til to seminarer med emner inden for indsamlingsområdet, • forberedelse og afholdelse af årsmøde, • forberedelse og afholdelse af kredsmøde, • forberedelse af en fællesnordisk konference om formidling af materiale fra arkivernes samlinger, • udbud af arkivuddannelsen med mindst to modultilbud pr. halvår og med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant), • udbud af Arkibaskurser både centralt og decentralt, • udbud af scanningskurser, • årlig opgørelse af det antal kursusdeltagerdage, som SLA forestår, både inden for arkivuddannelsen og inden for Arkibas-området, og som SLA yder tilskud til i kredse og arkivsamvirker, • udarbejdelse af årlig kulturstatistik, • deltagelse i nordisk samarbejde om Arkivernes Dag og udarbejdelse af materialer til brug for medlemsarkivernes deltagelse i markeringen af dagen samt koordination i samme forbindelse, 24

• udvikling af SLA’s hjemmeside med håndbogsindhold, elektronisk arkivvejviser, tilmeldingsmodul til kurser og bestillingsmodul for varer fra SLA’s Forlag, • udarbejdelse af en let tilgængelig vejledning om ophavsret til billeder og film, ikke mindst i forbindelse med tilgængeliggørelsen af disse materialetyper på internettet, • formidling af tilbud om konservatorbesøg i medlemsarkiverne, • udbredelse af kendskabet til kommunelicensordningen for Arkibas og dermed af mulighederne for at blive tilsluttet ordningen, • videreudvikling af Arkibas4 til Arkibas5 og Arkibas.dk, • sikring af finansiering af udviklingsarbejdet med Arkibas5 og Arkibas.dk og efterfølgende igangsættelse af dette arbejde, • fortsat udbredelse af mini-arkibas, • tilbud om CMS-system specielt til medlemsarkiver uden hjemmeside.

Revideret februar 2012

Arkivernes Dag 2012 Af Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

Konferencen eller workshoppen, som den blev kaldt, foregik på Riksarkivet i Oslo

Arkivernes Dag løber i år som sædvanligt af stablen den 2. lørdag i november. Der er heller ikke i år noget bundet emne. Det kommer nok til næste år.

I 2011 var der en konference i Oslo omkring Arkivernes Dag. Rapporten er først lige kommet for en måneds tid siden. Den er desværre meget ulden i sin udformning, og ganske som ved konferencen kom der ikke nogen entydig konklusion ud af rapporten. Snarere vil jeg sige, at konferencen og holdningerne til Arkivernes Dag stritter i alle retninger.

Det nærmeste, man derfor kan komme en konklusion, er, at holdningen til Arkivernes Dag i Norden er meget forskellig. I nogle lande (og det er de fleste) afvikles Arkivernes Dag af de store stats- og kommunearkiver. Andre steder, som for eksempel i Island og i Danmark, er de mindre arkiver også på banen.

Det har vist sig meget vanskeligt for et lille sognearkiv at bakke op om de emner, der har været på banen. Det forrige emne, vejr og klima, var i hvert fald ikke noget, der var nemt at håndtere for mindre arkiver. I Danmark forsøgte vi forgæves at få skabt reklame for da-

gen via vejret på TV-Avisen og meteorologen Jesper Teglgaard, men en voldtægtsforbryder på Amager tog hele sendetiden, så vi røg ud.

På en måde var jeg lettet over, at forsøget ikke blev til noget, for jeg tror, at der var mange arkiver i landet, der ikke fulgte emnet, hvilket nemt kunne have skaffet os problemer på halsen, når langtfra alle fulgte parolen.

Hvis der skal være et emne til næste år, er det tvingende nødvendigt, at det bliver så bredt favnende, at alle kan være med. Derfor modtager jeg gerne forslag til emner fra arkiverne.

En helt anden ting, som er dukket op i løbet af foråret via korrespondance med andre arkiver i Norden, er, at der er tendenser til opløsning.

Det knager i fugerne, når for eksempel Norge øjensynlig går enegang og splitter Arkivernes Dag ud over hele november måned. Det er i hvert fald deres plan. Det er sådan set ikke noget nyt, idet det har været en stadig kilde til frustration, at der blev stablet en masse på benene, der kun skulle holde en dag. Det ser jeg dog ikke som noget problem, fordi man kan gøre lidt eller meget ud af sådan en dag, og man kan også forlænge den, så længe man har lyst og 25

mulighed for det. Det er jo op til det enkelte arkiv.

Vi må nok se i øjnene, at lokalarkiverne i Danmark er sammensat af så mange individuelle individer og så forskelligartede synspunkter, at en fælles dag som denne er uhyre svær at samles om i hele landet. Ikke desto mindre vil jeg gerne slå et slag for, at arkiverne samles om denne fælles dag og viser fanen. Men husk at anmelde jeres arrangementer til SLA’s sekretariat.

Det behøver ikke at være udpenslet i detaljer, blot lige en melding om, at arkivet deltager. For at sige det på jysk, så er det ”træls” at komme til et møde om Arkivernes Dag og ikke over for de andre lande kunne fortælle, hvor mange der i det mindste har deltaget.

Informationsmateriale om håndtering af pressen vil være tilgængelig som sædvanlig, ligesom jeg er gået i tænkeboks med hensyn til en fælles plakat. For selv om der ikke er noget fælles emne i 2012, er Arkivernes Dag jo en udemærket mulighed for at få lokal focus på det enkelte lokalarkiv eller i et lokalt arkivsamvirke. Og det fortjener så bestemt også opbakning fra SLA!

Statens Arkiver 24. april 2012 Sognenøgle til skifteprotokoller øst for Storebælt Næst efter kirkebøger og folketællinger hører skifteprotokoller til slægtsforskernes mest benyttede kilder. Det er der god grund til, for i en persons skifte kan man få oplyst vedkommendes arveforhold og ejendele.

Nu er der hjælp at hente til at benytte skifteprotokoller fra alle sogne øst for Storebælt.

Historikeren Michael Dupont, der arbejder i Rigsarkivet, har udgivet Sognenøgle til skifteprotokoller, der lister alle sogne øst for Storebælt med angivelse af de skiftemyndigheder, der foretog skifte i sognene.

Før 1850 fungerede de private godsejere som skifteforvaltere, når en af deres fæstere døde. Det er derfor meget vigtigt at vide, hvem der ejede jorden, hvis man vil finde et skifte fra en tid, hvor 90% af befolkningen boede på landet, og hvor langt de fleste var fæstere.

Skifterne blev noteret i skifteprotokoller, der oplyser om arveforhold og ejendele, og som derfor er en af hovedkilderne til slægtsforskningen. I dag findes mange skifter digitalt på Arkivalieronline.dk.

Sognenøgle til skifteprotokoller fra private godser, institutioner, præstekald m.m. øst for Storebælt er på 84 sider og udgivet med støtte fra Statens Arkiver.

18. april 2012 11 hyldekilometer arkivalier om amternes sidste år Statens Arkiver har netop modtaget den sidste portion af arkivalier fra de nedlagte amter. Det var 296 arkivæsker vejsager fra Vestsjællands Amt. Dermed når omfanget af den samlede aflevering op på 11 hyldekilometer og mange tusinde arkivæsker.

– pressemeddelelser

De danske amter var i årene mellem de to kommunalreformer i 1970 og 2006 rammen om det regionale politiske liv. Derfor er det en vigtig begivenhed, at amternes omfattende arkiver nu er sikret for beskrivelsen af den lokale Danmarkshistorie i slutningen af det 20. århundrede.

Amterne havde ansvaret for de opgaver, som krævede et stort befolkningsunderlag. Der var tale om store og væsentlige opgaver som sygehusene og psykiatrien, de større landeveje, natur- og miljøbeskyttelse, de lokale trafikselskaber, handicapinstitutioner og uddannelsesinstitutioner som gymnasier, hf og sosu-skolerne. Amterne havde stor berøring med mange mennesker, og de spillede en central rolle i perioden 1970-2006.

Sygehusspørgsmålet også højaktuelt i amternes tid Sygehusstrukturen var gennem amternes levetid et højaktuelt spørgsmål, hvor sygehusfunktioner blev samlet på færre enheder og mindre sygehuse nedlagt. Ændringer i sygehusstrukturen vakte ikke altid begejstring i lokalsamfundet, og flere steder blev der dannet støttekomiteer til fordel for et lukningstruet sygehus. I Nykøbing Sjælland kæmpede en folkefront til bevarelse af byens sygehus gennem 26 år, men forgæves. Og i Sønderjylland blev sygehusene smeltet sammen til en enhed, og specialer og funktioner blev samlet under fælles ledelse og drift.

Disse sager og mange andre spændende sager kan nu ses hos Statens Arkiver, som har modtaget alle bevaringsværdige sager fra de tidligere amter. Amternes arkiver fra perioden 1970-2006 udgør hen ved 21 hyldekilometer papirsager. Desuden har amterne afleveret deres digitale sags- og dokumentarkiver, som rummer sager fra amternes sidste år.

Vellykket tværoffentligt projekt Afleveringen af de 11 hyldekilometer eller hen ved 121.000 arkiv26

æsker blev gennemført som et tværoffentligt projekt mellem staten og regionerne. Arkiverne blev opbevaret hos fem mellemarkiver, der var bestyret af regionerne. Mellemarkiverne stod for arbejdet med at klargøre arkiverne til aflevering til Statens Arkiver, dvs. ordne, pakke og registrere de mange sager.

Arbejdet skete efter en projektplan, som Statens Arkiver havde udarbejdet.

17. april 2012 Europæiske byer mellem vikingetid og industrialisering Byer spillede en væsentligt større rolle i ældre tiders samfund, end man skulle tro ud fra deres beskedne befolkningstal. Det fremgår af en ny bog skrevet af en forsker fra Rigsarkivet.

“Urbanisering og bysystemer i Europa indtil ca. 1800”, der lige er udkommet, handler om den nordiske byudvikling i et europæisk perspektiv.

Før industrialiseringen i 17-1800 årene havde langt de fleste byer i Europa mindre end 5.000 indbyggere, og i næsten alle stater boede mere end ¾ af befolkningen på landet.

Men byerne var politiske og administrative centre og knudepunkter for udveksling af varer og kultur.

Handel med oplandet var den vigtigste rolle for en meget stor del af byerne, men mange steder havde en særlig funktion som fx havne-, mine- eller fæstningsby afgørende betydning for byens økonomiske og sociale liv.

Urbanisering og bysystemer i Europa indtil ca. 1800 indeholder bl.a. beskrivelser af: • forskellige bytyper og af, hvad det overhovedet vil sige at være en by • fem vigtige faser i den europæiske urbaniserings historie

Statens Arkiver • statsmagtens betydning for byudviklingen i forskellige stater • markedshandelens rolle i det økonomiske kredsløb • modeller for det økonomiske samspil mellem byer - samt hvordan disse modeller er blevet brugt i praksis • forskelle og ligheder mellem byudviklingen i udvalgte dele af Europa - bl.a. Danmark, Norge, Sverige og Finland, hvor udviklingen har tegnet sig meget forskelligt.

Bogen sammenfatter en lang række forskningsresultater fra de sidste 30-40 år og kan derfor betragtes som en generel introduktion til nyere byhistorisk forskning i Europa.

Urbanisering og bysystemer i Europa indtil ca. 1800 er skrevet af arkivar og seniorforsker, ph.d., Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet. Bogen er udgivet af Dansk Center for Byhistorie og forhandles af museet Den Gamle By. Prisen er 200 kr. incl. moms. Bogen er på 293 sider.

30. marts 2012 Lørdagslukket på landsarkivernes læsesale fra april til og med september Læsesalene på landsarkiverne i Viborg, Odense og Aabenraa holder lørdagslukket fra lørdag den 7. april og frem til og med lørdag den 29. september 2012.

30. marts 2012 Oplysninger om dit hus direkte i dagligstuen Hvis du vil vide, hvem der tidlige-re har ejet dit hus, hvad de lånte til huset, og hvad ejendomsvurderingen var, så kan du på Arkivalieronline. dk finde nogle af oplysningerne.

Det fremgår også, om der er tinglyst servitutter eller deklarationer på ejendommen.

– pressemeddelelser

Fra nu og frem til udgangen af april måned lægger Statens Arkiver tingbogsoplysninger ud fra hele landet på nettjenesten Arkivalieronline.

Oplysningerne er frit tilgængelige for alle.

Oplysningerne vil være anvendelige i forbindelse med slægtsforskning, men også nuværende ejere eller mere professionelle brugere som ejendomsmæglere og andre vil kunne bruge oplysningerne.

Det materiale, der lægges ud, er scanninger af de tingbøger, som anvendtes i perioden 1927 til 1990´erne. Tidligere var det kun muligt at se tingbogsoplysningerne ved henvendelse til det lokale tinglysningskontor.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtaler: “Vi har valgt at modtage de scannede tingbøger for med det samme at kunne stille dem til rådighed for alle i hele Danmark, 24/7. Vi har i de seneste år kraftigt udvidet mængden af arkivalier, som kan ses på nettet.

I de kommende år vil vi arbejde på at stille endnu flere arkivalier til rådighed på samme måde, så folk så at sige kan gå på skattejagt i Statens Arkivers samlinger hjemme fra deres dagligstue.”

22. marts 2012 Struensee - kærlighed, vanvid og idealisme i 1700-tallet I en ny udstilling fortæller Rigsarkivet den virkelige historie bag filmen En kongelig affære. Den stiller skarpt på magtmennesket og idealisten Johann Friedrich Struensee, der blev halshugget i 1772 for sin affære med dronningen.

Kongelige strømpebånd, hemmelige breve og tegninger lavet af en gal monark. Det er blandt oplevelserne, når Rigsarkivet slår dørene op for sin nye udstilling om livlægen Struensee, der fik magten over Danmark i 1771. Her udfoldes trekantdramaet mellem lægen, den unge dronning Caroline Mathilde 27

og den syge kong Christian 7., der lige nu er biografaktuelt i Zentropafilmen En kongelig affære. ”I vores udstilling vil vi både skildre Struensees dramatiske kærlighedsaffære med dronningen og hans forsøg på at lave Danmark om på ganske få år”, udtaler seniorforsker Erik Gøbel, der er en af idémændene bag udstillingen. ”Det er en historie, hvor følelser, idealer og storpolitik smelter sammen i en intens periode af 1700-tallets Danmark”.

Struensee, der var livlæge for den gale konge, Christian 7., tog magten over hele det dansk-norske rige gennem sit venskab med kongen og sit intime forhold til dronningen. Han brugte sin indflydelse til at gennemføre en lang række reformer i et voldsomt tempo. Historien kommer til live i udstillingen gennem dokumenter og genstande fra samtiden, blandt andet et sæt strømpebånd, som Struensee forærede Caroline Mathilde, og som blev brugt som bevismateriale, da han blev anklaget og dømt til døden.

Smædeskrifter og skillingsviser fra 1770-72 fortæller om den offentlige forargelse over Struensees affære med dronningen, og originale tegninger fra Christian 7.s hånd af blandt andre dronningen og Struensee giver et blik ind i et forpint og forvirret sind.

Struensee blev pågrebet i januar 1772 og anklaget og dømt for majestætsforbrydelse i højeste grad. I de protokoller, der blev ført under forhøret af ham, kan man læse, hvordan han først benægtede alt og endda lo ad anklagerne. Hans tilståelse, der også kan ses i udstillingen, kom først, da han blev konfronteret med en – falsk – tilståelse fra dronningen.

Udstillingen går også tæt på Christian 7., der som enevældig konge havde uindskrænket magt, men som samtidig var dybt psykisk syg.

  Endelige uddannelsesplaner for 2. halvår 2012, herunder modulkurser planlagt af SLA og af kredse, samvirker og kommuner, vil fremgå af OmSLAget, der udsendes i august måned.

Arkibas kurser – se www.arkibaskurser.dk   



Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Tid 17. og 24. september kl. 10:00 – 16:00 - to mandage Sted: Alhuset Kibæk Kastanie Allé 27, 6933 Kibæk Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet e-mail: sla@lokalarkiver.dk tlf.: 7584 0898 Seneste tilmelding: 10. september 2012

Billedscanningskurser à en dag Tider:

28. august kl. 10:00 – 16:00 (tirsdag) 29. august kl. 10:00 – 16:00 (onsdag) 25. september kl. 10:00 – 16:00 (tirsdag) 26. september kl. 10:00 – 16:00 (onsdag)

Modul 5: Arkivledelse Sted: Odense

Sted:

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle

Pris:

300 kr. for SLA medlemmer og 500 kr. for andre

Tilmelding som Arkibas kurser på www.arkibaskurser.dk Max. 10 deltagere pr. kursus Arkibas kurser – se www.arkibaskurser.dk

 SLA Fyn Modul 2, dag 2: Særsamlinger og indsamlingsprojekter Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansodde@gmail.com tlf.: 6261 1866 SLA Fyn fortsat Modul 4, dag 1: Registrering af billeder Øvrig information – se SLA Fyn ovenfor.

LANA, Nordjylland Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping

LASS, Sønderjylland Modul 5: Arkivledelse Tid: 3. og 10. oktober 2012 kl. 10:00 – 15:30 (2 onsdage) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 1.000 kr. for andre Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS jrcl@museum-sonderjylland.dk tlf.: 74 62 58 60 Seneste tilmelding: 18. september 2012

Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker og kommuner. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor.

28