OmSLAget 2 - 2013

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Betjente fra Station 7 pĂĽ Nordre Frihavnsgade 9 i november 1917. De er sandsynligvis i gang med at ordne registerblade.

Foto: Politimuseet

Ă…rgang 2013 nr. 2

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 4

Frivillige med fart i!

Af Jeppe Christensen og Mads Neuhard

Side 7

Tærskeselskaber Af Inger Marie Skovager

Side 10

Digitale tingbøger som schweitzerost Af Kim Furdal

Side 12

Side 15

Opsamling fra kredsmødet den 20. april Af Svend-Erik Christiansen

Side 23

Nyt netværk for foreninger inden for det kulturelle område Af Jørgen Thomsen

Side 18

Kulturstatistik for 2012 Af Jørgen Thomsen

Side 24

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

Side 19

Kommunearkiv med lokalhistorisk afdeling, Gladsaxe Byarkiv, arkivportræt nr. 16 Af Rasmus Willaing Lock

Side 26

Negativlommer og forhandlere Af Hanne Hauge

Side 27

Modulkurser 2. halvår – kredse, samvirker og kommuner

Side 28

Uddannelse 2. halvår 2013 – SLA

Side 22

Arkivet med megen plads og nye tiltag, arkivportræt nr. 15 Af Rasmus Willaing Lock

Arkivernes Dag 2013 Af Niels Løgager Nielsen

SLA mødekalender 2013 Uge 27, 28 og 29

Arkibas ferielukket

Uge 28, 29 og 30

SLA ferielukket

5. og 6. oktober

SLA årsmøde og generalforsamling, Middelfart

Uddannelseskalender 2. halvår 2013

Nærmere orientering om kursusaktiviteter - se side 27 og 28.

16. og 23. sept.

Modul 5, Ringsted

19. nov. og 3. dec.

22. og 29. oktober

Modul 1, Vejle

Modul 5, Åbyhøj

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 7. sept.

Modul 4 dag 1, Rask Mølle

29. okt. og 5. nov.

Modul 1, Skørping

Ultimo sept.

Modul 2, Åbyhøj

2. nov.

Modul 3 dag 2, Nr. Broby

22. og 23. oktober

Modul 1, Aabenraa

2. nov.

Modul 1 dag 1, Nr. Broby

23. og 30. oktober

Modul 3, Kalundborg

20. nov. og 4. dec.

Modul 5, Lemvig

Arkibas-kurser og billedscanningskurser -

se bagsiden og www.danskearkiver.dk.

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer:

Ekstraordinære medlemmer:

326-04 Røsnæs Lokalhistoriske Arkiv

42-01 Det Danske Frimurerlaug

430-14 Aastrup Folkemindesamling

43-01 Sønderjysk Skolemuseum

430-15 Allested-Vejle Lokalhistoriske Arkiv 430-18 Nørre Broby Lokalhistoriske Arkiv 575-06 Lokalhistorisk Arkiv I Lintrup 760-12 Vedersø Lokalhistoriske Arkiv 766-12 Rårup Lokalarkiv

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 544 arkiver i Danmark: 498 ordinære og 46 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk og www. lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Kontorassistent: Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

2

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Det norske arkivvæsen iværksatte kort efter terrorhandlingerne i 2011 en storstilet “minde”-indsamling af både genstande og dokumenter.

Her er en af de indsamlede genstande med et påhæftet dokument.

For et par uger siden deltog jeg i et seminar på Rigsarkivet, arrangeret af Arkivforeningen. Emnet var aktiv indsamling til historisk dokumentation, og det gav mange gode indspark til den vigtige diskussion om, hvad vi skal indsamle på arkiverne og hvorfor.

Et af de indlæg, som med det samme satte sig på min indre lystavle, kom fra Stian Norli fra Riksarkivet i Oslo. Han berettede om den indsamling, som det norske arkivvæsen havde stået for i forlængelse af Breivik-katastrofen den 22. juli 2011, den katastrofe, der kostede 77 mennesker livet.

Hvis du følger dette link - http:// arkivverket.no/URN:db_read/ db/38840/1/ - kommer du ind til et billede af det, der på norsk hedder et ”kosedyr”, på dansk vistnok en teddybjørn. Bundet til bjørnen er der et skilt, der bl.a. indeholder denne tekst: ”Jeg elesker Norge. Dere dør ikke, dere lever inni våre hjerter”.

Og på siden oplyses det, at bjørnen er fundet uden for Oslo Domkirke.

Den er indsamlet af Riksarkivet sammen med rundt regnet 30.000 dokumenter og 4.-5.000 genstande, som også belyser reaktionerne på ugerningerne, og materialet er – for et udvalgs vedkommende – allerede digitaliseret og publiceret på det norske arkivvæsens hjemmeside.

Der kan man selv gå på jagt.

Eksemplet er, så vidt jeg kan se det, ekstremt oplysende, for det viser, at det norske arkivvæsen i den helt specielle situation, der forelå efter terrorhandlingerne, viste sig i stand til at tænke selv og at tage ansvar.

Helt uanset, hvilke bimotiver der kan tænkes ind i sammenhængen,

så viste det så at sige noget af det fornemste for ”sande” arkivarer – at vi ikke altid skal lade os styre af snævre bestemmelser, der er udtænkt for at dække den normale sagsbehandling, og – ikke mindst – at den historie, vore efterkommere kan skrive, bliver så uendeligt ensidig, hvis den ikke også dækker den private del af kulturarven. Eller sagt med andre ord: Arkiverne har en kæmpemæssig forpligtelse, og den er dobbelt: Vi skal samle en masse om, hvad der er sket inden for den offentlige forvaltning, men vi skal på ingen måde glemme det, der hører til den private sektor – eller sat på spidsen: vidnesbyrdene om det, vi kan og kunne selv som borgere i civilsamfundet. Den lille teddybjørn kan således også give megen sund debat blandt danske arkivfolk!

Og i disse tider er det måske ekstra vigtigt, at vi prøver på at besinde os på arkivernes rolle i samfundet. En ny arkivlovsrevision står muligvis for døren, måske i forbindelse med den nye offentlighedslov og måske i forbindelse med truende nye EUbestemmelser om beskyttelse af persondata. Vi ved ikke, hvor omfattende en sådan arkivlovsrevision vil blive, men for SLA står det i hvert fald sådan, at det er både vigtigt og interessant at overveje, hvad vi skal komme med af forslag 3

til en sådan revision. Og på ét punkt er ønskerne i hvert fald klare – at lovgiverne vender skråen en ekstra gang i munden og får overvejet, hvordan vi også sikrer privatarkivarbejdet gode vilkår i de kommende år. Her kan man med fordel også se ud over landets grænser for at få inspiration til, hvad der kan gøres.

Sammen med ODA har vi i SLA nu igangsat et arbejde, der skal gøre organisationerne skarpere på, hvad vi ønsker os i forbindelse med en lovrevision, og medlemmerne vil som en selvfølge få mulighed for at blande sig i debatten. Mere herom i næste nummer af OmSLAget.

Til slut blot en glædelig meddelelse: SLA’s medlemstal er i de forløbne år steget ret konstant. Da vi i 2006 fik et antal udmeldelser i forbindelse med dannelsen af ODA, var vi tæt ved at komme under 400 medlemsarkiver, men siden da har ikke mindst indførelsen af kommunelicensordningen for Arkibas4 og de mange uddannelsesaktiviteter ført til, at antallet er vokset.

Og i næste nummer af OmSLAget glæder vi os til at byde velkommen til arkiv nr. 500 – for første gang i SLA’s historie.

Med disse ord vil jeg gerne ønske alle en god sommer!

Frivillige med fart i!

Af Jeppe Christensen, projektleder, politietsregisterblade.dk og Mads Neuhard, afdelingsleder, Københavns Stadsarkiv

Flere end 1.200 besøgende og 3.500 søgninger registreres dagligt på Politietsregisterblade.dk. Denne store brugeraktivitet er udelukkende mulig, fordi hundredvis af frivillige i døgndrift indtaster informationer fra registerbladene på nettet.

Projektet illustrerer værdien af ’crowdsourcing’ i forbindelse med digitalisering og tilgængeliggørelse af arkivalier. Denne artikel omhandler, hvordan Politiregisterblade.dk blev til, samt hvilke resultater, muligheder og udfordringer projektet har afstedkommet.

Betjente med automobil, omkring 1910.

Baggrund Københavns Politis registerblade blev ført af politiet i København i perioden fra 1890 til 1924. Registerbladene omfatter ca. 1,4 mio. håndskrevne kort, hvor der på hvert enkelt blad er noteret navn, fødested og oplysninger om en persons beskæftigelse, familierelationer, bopæle mv. Registret har været ualmindeligt velført af politiet, og det er af både arkivfolk og slægtsforskere påskønnet for dets omfang og høje dækningsgrad.

Indtil digitaliseringen af Politiets registerblade har brugen været begrænset til gæster på Københavns Stadsarkivs læsesal, der møjsom-

Kilde: Københavns Museum

meligt har måttet gennemsøge mikrofilm i deres jagt på københavnske aner. Sådan er det ikke længere.

Projektet startede som et samarbejde mellem tre slægtshistoriske foreninger (DIS, SSF og Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie) og Københavns Stadsarkiv. Foreningerne donerede midler til en komplet scanning af mikrofilmene - med den aftale, at arkivet ville tilgængeliggøre de mange digitale filer samt udvikle en indtastningsløsning, så kortenes oplysninger kunne indtastes af frivillige over internettet.

4

I første omgang tog projektet udgangspunkt i, at det blot skulle være muligt at bladre i de digitaliserede blade online. Muligheden for, at frivillige kunne indtaste alle oplysningerne fra bladene, begyndte som en lidt vild idé. Vi havde ingen forventninger om, at indtastningsaktiviteten hos de frivillige i løbet af meget kort tid skulle komme til at definere projektet. Men dette skulle dog vise sig at blive tilfældet.

En imponerende indsats Virkeligheden overgik fantasien - med flere kilometer. Bare 15 måneder efter de første blade var lagt på nettet, havde frivillige slægtsforskere indtastet register-

På skærmbilledet ses de adresser, som er registreret på Christian Valdemar Oscar Petersens registerblad. ’A’ markerer den første adresse, ’B’ den efterfølgende osv. af adresseoplysningerne, så man kan få et visuelt indtryk af steder og flyttemønstre.

bladenes mange millioner grundoplysninger! Herefter påbegyndtes indtastningen af de resterende informationer. Dette arbejde er fortsat igangværende, og registreringen er nu over halvvejs færdig. Alle de indtastede informationer er nu tilgængelige for søgninger gennem hjemmesiden og kan desuden fremsøges på nettet gennem for eksempel Google.

Tilslutningen af frivillige til projektet har været overraskende høj.

Siden projektets start i februar 2010 har frivillige brugt flere end 50.000 timer – omregnet til ca.

40 kalenderår - på indtastning af oplysningerne fra registerbladene.

Sideløbende med denne enorme indsats, der er foregået ude i de små hjem, har projektets frivillige engageret sig i brugermøder, arrangementer på arkivet, artikelskrivning, indtastningsvejledninger og meget mere.

I øjeblikket arbejdes der desuden på genscanning af de registerblade,

som ikke er læsbare på skærmen på grund af dårlige mikrofilms affotograferinger. Et hold af frivillige indtastere kommer dagligt på arkivet og scanner originale registerblade, der efterfølgende lægges på nettet som erstatning for de ulæselige.

Nye muligheder Projektets mest håndgribelige resultat er, at det nu er muligt at fremsøge de mange historiske personoplysninger, når som helst og hvor som helst, uden nogen arkivmæssige forudsætninger. Besøgstallene på hjemmesiden vidner om, at registerbladene benyttes af langt flere end en lille kreds af flittige slægtsforskere, mens aktiviteten på projektets brugerforum viser en stor lyst til at dele viden.

Projektet forsøger løbende at udvikle nye funktioner, som gør materialet endnu mere interessant og anvendeligt for en bred brugergruppe. Senest er der ved hjælp af Google Maps udviklet en visning 5

Fra slægt til samfund Ud over de stærkt forbedrede muligheder for at finde københavnske aner giver det store datamateriale et helt nyt perspektiv, idet Politiets registerblade er blevet en historisk kilde til en række både socioøkonomiske og sociale forhold i perioden.

Udviklingen af en database med de mange enkeltstående oplysninger løfter Politiets registerblade fra at være en kilde til individuelle livsforløb, til at kunne danne et statistisk fundament for generelle samfundsmæssige eller demografiske undersøgelser. Forskellige forskningsinstitutioner har allerede fattet interesse for projektet og dets store datamateriale. Blandt andre har navneforskere fra Københavns Universitet benyttet data til at undersøge udbredelsen af forskellige navne, samt hvordan introduktionen af nye navne i Danmark oftest skete gennem modefænomener i hovedstaden. Registerbladene viser f.eks., hvordan navnet Gurli pludseligt blev meget populært i forbindelse med udgivelsen af 1001 Nats Eventyr for derefter over en kort årrække nærmest at forsvinde ud af dansk navngivning igen.

Organisering Organiseringen af samarbejdet mellem Københavns Stadsarkiv og de mange frivillige har udviklet sig gennem projektperioden og har fra arkivets side været båret af en vision om mest mulig inddragelse.

Ud over en formel styregruppe med repræsentanter fra Stadsarkivets ledelse nyder projektet derfor også godt af en referencegruppe med deltagere fra de tre slægtsforskningsforeninger. Der er yderligere etableret en superbrugergruppe med deltagelse af meget aktive indtastere, som blandt andet varetager

En scanning af en affotografering af et registerblad (t.v.).

En scanning af det originale registerblad (herunder).

interne fejlrettelser og afklarer spørgsmål vedr. indtastningsprocedurer. Alle disse grupper har indflydelse på projektet, hvilket naturligvis til tider resulterer i interessemodsætninger, der kan være krævende for projektlederen at mediere.

Det er spændende at opleve, hvordan inddragelsen af mange interessenter – ikke mindst frivillige – har ændret relationen til vores brugere.

Og hvordan samarbejdet har udviklet og beriget Københavns Stadsarkiv og dets samling.

Der knytter sig naturlige udfordringer til samarbejdet med frivillige på så store projekter som eksempelvis politietsregisterblade.dk. Et offentligt arkiv har mange opgaver, hvilket medfører, at vi desværre ikke altid har al den tid, vi kunne ønske til projektet; planer er lejlighedsvis blevet ændret og deadlines overskredet, hvilket naturligt kan frustrere meget engagerede indtastere.

Vi oplever også, at det kan være en krævende opgave at imødekomme de forventninger, der kan være til f.eks. kommunikation og svartider.

Mange indtastere besidder en fantastisk viden, der er afgørende for projektets succes og fremdrift. Med denne viden følger holdning. Der kan tit opstå forskellige meninger

om centrale indtastningsspørgsmål eller mål, hvor det kan være vanskeligt at finde et kompromis, der tilfredsstiller alle. Vi har lært, at dialog, åbenhed og gennemskuelighed er nøglefaktorer i samarbejdet med disse ressourcepersoner.

Fællesskab og solo-hygge I 2011 foretog Stadsarkivet en evaluering af projektet med hjælp fra et eksternt analysefirma. Her lærte vi blandt andet, at den overvejende del af projektets frivillige er drevet af en glæde ved at hjælpe andre slægtsforskere. De ser projektet som en mulighed for at være med til at gøre både viden om registerbladene og registerbladsoplysningerne bredt tilgængelig.

Vi har også lært, at det ikke er de samme faktorer, der motiverer indtasterne. Nogle sætter pris på den mulighed, som internettet giver for at kunne bidrage til projektet uden at involvere sig yderligere, mens andre nyder at kunne deltage i forskellige fællesskaber med relation til projektet. Følelsen af at være et arbejdskollektiv har betydning, og de frivillige peger selv på, at indflydelse og anerkendelse betyder mere end gaver eller belønninger. Overordnet har vi også erfaret, at det er vigtigt for engagementet, at projektet er afgrænset, muligt at gennemføre inden for en overskuelig 6

fremtid, og at udviklingen i antallet af indtastninger bliver målt og vist på hjemmesiden.

Sammen med de mange frivillige forsøger vi løbende at tilpasse projektets mål og metoder, efterhånden som vi bliver klogere. Og det bliver vi heldigvis hele tiden.

En større vision Københavns Stadsarkiv arbejder i øjeblikket på det næste store indtastningsprojekt. En opgave, vi går til med alle de værdifulde erfaringer, vi har gjort med Politiets registerblade. Planen er at tage hul på de ca. 1 mio. indførsler, der er gjort i de københavnske begravelsesprotokoller fra 1862 til 1968. Foran de mange frivillige, der forhåbentligt tilslutter sig projektet, står endnu en kæmpe indtastningsopgave.

Foran arkivet står udfordringen med at finde midler til projektet og at skabe en løsning, der ikke bare kan rumme dette næste store indtastningsprojekt, men også skabe sammenhæng i det digitaliserede materiale.

Imens fortsætter arbejdet med politietsregisterblade.dk. Den nærmeste fremtid vil byde på et nyt design af hjemmesiden - med øget fokus på søgedelen.

Kig ind – og vær med!

Tærskeselskaber Af Inger Marie Skovager, Gørlev Lokalhistoriske Arkiv

Kirke Helsinge Husmandsforenings Tærskeselskab 1922.

I midten af 1800-tallet steg kornproduktionen, og det satte gang i produktionen og brugen af maskiner til det hårde arbejde, som det var at meje og tærske korn. På marken blev kornet skåret af med en le, samlet og bundet i neg og derefter sat i traver. Negene blev kørt hjem, sat i stakke, og i vinterens løb blev det så tærsket med plejl på gulvet i loen. Det var et hårdt og ensformigt arbejde, som kunne vare hele vinteren.

På verdensudstillingen i London i 1851 blev der præsenteret mejemaskiner af amerikanske og engelske mærker. De første mejemaskiner kunne kun afskære kornet, men så kom aflæggeren, der kunne lægge halmen i skår, klar til binding.

Den sidste proces med at binde halmen i neg kom med selvbinderen.

Selvbinderen holdt sit indtog på de store gårde i 1890`erne, og efter århundredskiftet kom den ud til almindelige landbrug.

Når kornet skulle tærskes, var det også her de store gårde, der var først med mekaniseringen. De første danske tærskeværker blev frem-

stillet på Eriksholm ved Holbæk og på Kalundborg Ladegård.

I 1856 blev det første damptærskeværk taget i brug på Dragsholm gods i Odsherred. Senere gik flere gårde sammen og dannede tærskeselskaber, som flyttede fra gård til gård og tærskede årets høst. Det var store dage, når der blev tærsket.

Mange folk blev samlet og gav en hånd med.

De første tærskeselskaber havde et hestetrukket eller selvkørende lokomobil, som kunne levere trækkraften til tærskeværket og presseren, som pressede den tærskede halm sammen i bundter med bånd om.

Lokomobilet var en damp-maskine, hvor der skulle fyres med træ eller kul, og vand måtte der heller ikke mangle. Der måtte arbejdes hele tiden for at holde dampen oppe.

Lokomobilet var gerne afskærmet, da ild og tørt halm ikke er nogen god kombination. Senere blev det en petroleumsmotor eller en traktor med remskive, der leverede trækkraften.

Otte til 12 mand skulle der til, når 7

der blev tærsket. Foruden de mænd, som kørte rundt med tærskeværket, kom naboerne og gav en hånd med.

Et par mænd skulle bringe neg fra stakken til tærskeværket. ”Ilæggeren” var den mand, som skulle skære båndet over på neget og lægge det i tærskeværket. Et ikke ufarligt job, flere mistede en hånd i tærskeværket.

Et par mænd skulle skifte kornsække og veje dem efterhånden, som de blev fyldte. Der kunne være mellem 75 til 100 kg i sækkene, der blev båret op på kornloftet. Avnerne skulle bæres væk, og den pressede halm skulle tages fra.

Både maskineri og mandskab skulle ”smøres”. Maskinerne blev smurt til frokost og kaffetid. Mandskabet fik morgenmad, frokost, middagsmad, bestående af to retter, og om eftermiddagen kaffe med hjemmebag, så husmoderen havde travlt i de dage, hvor der blev tærsket på gården.

Kilde: ”Landbrug og landskaber i Vestsjælland” af Kirsten Henriksen og Lene Hadsbjerg.

Alle deltog, når der blev tærsket.

Husmoderen skulle sørge for dagens forplejning til de mange høstfolk.

De mindre børn ser på i sikker afstand fra tærskeværket og lokomobilet.

Lokalitet og de 22 personer er ukendte.

Bemærk de to personer til venstre står med hver sin smørekande.

LOVE OG VEDTÆGTER for Tærskeselskabet Vindehelsinge 1. Selskabets Formaal er at tærske for Selskabets Interessenter, og naar dette er tilendebragt, da at leje Værket ud for Betaling, og er der til dette Formaal indkøbt 1 Tærskeværk med Traktor og Presse, hvis Anskaffelsespris er Kr. 8400. Til Betaling af dette optages 1 Laan i Kirke Helsinge Sparekasse, der afdrages med lige store Afdrag paa 10 Aar. 2. Det er overdraget Formanden at stifte dette Laan, for hvilket vi samtlige Interessenter hefter med vore Underskrifter ”En for alle og alle for en”, og er vi pligtige at dele Overskud, saavel som Underskud.

3. Bestyrelsen bestaar af 1 Formand og 2 Bestyrelsesmedlemmer, der vælges Aar for Aar paa den aarlige Generalforsamling, der afholdes i December Maaned. Formanden har Ret til at tage Bestemmelse om alt hvad der hører ind under Tærskværkets daglige Drift, men kan ogsaa raadføre sig med de 2 Bestyrelsesmedlemmer, navnlig naar det drejer sig om større Beløb.

4. Det bestemmes paa hvert Aars Generalforsamling, hvor meget der skal betales pr. Td. (her regnes med 200 Pd, men af Havre 150 Pd, Blandsæd 175 Pd) saavel af Interessenterne,

som af dem der lejer Værket.

Betalingen for Tærskningen maa erlægges seneste 15. December samme Aar. Skulde Betalingen trods alt, alligevel ikke være indgaaet, svares 7% af Beløbet, og er det en uvigelig Regel, at ingen kan faa tærsket, saafremt han skulde staa til Restance med Betalingen fra forrige Aar, uden at dette dog fratager en Interessent hans Forpligtelse over for de øvrige Interessenter.

5. Saafremt en Interessent skulde sælge sin Ejendom, har han Ret til at udtræde af Selskabet, naar han betaler sin Part af den tilbageværende Gæld, eller han transporterer sin Part til den nye Ejer eller til en anden Mand, men skal den der overtager Parten i hvert enkelt Tilfælde tages god af de øvrige Interessenter.

6. Det er ikke tilladt en Interessent at benytte fremmed Tærskeværk. Skulde dette alligevel ske, er han alligevel pligtig at betale Interessentskabet for de tærskede Tønder.

7. Værket opstilles kun til en Mindstepris af 45 Kr. for saavel Medlemmer som ikke Medlemmer.

Saaledes vedtaget paa Generalforsamlingen den 7. August 1929.

Afskrift af dokument.

8

Efter underskrifterne er følgende tilføjet: For Aaret 1929 er vedtaget: 1. Tærskningen begynder Kl. 6 Morgen og til 6 Aften, og der betales til Traktorfører og Ilægger 4.50 Kr. pr. Dag + 2 Øre pr. Td. tærsket Sæd, dette sidste Tillæg udbetales først naar Tærskeperioden er forbi. Til Traktorfører antages Ejner Zobbe og til Ilægger Martin Olsen.

2. Tærskeprisen er 85 Øre pr. Td. Petroliumen betales af den der bruger Maskinen. Selskabet fylder Beholderen første Gang, og derefter skal Beholderen fyldes hver Gang Maskinen gaar fra et Tærskested.

3. Værket begynder hos Sadelmager Petersen, Kristen Larsen Fuglbæk, Jens Hansen, Peter Jensen, Hans Fr. Hansen, Chr. Bertelsen, Jens P. Rasmussen, Lars Jakobsens Enke, Jørgen Petersen, Fr. Frederiksen, Hjalmar Larsen, Kr. Hansen, Hans Petersen og næste Aar i omvendt orden.

Af forhandlingsprotokollen for tærskeselskabet fremgår det, at selskabet ophæves i 1969.

Hele tærskningen afhang af, at hver enkelt mand passede sit ”job”. Ilæggeren skulle have leveret negene i rette tempo, kornsækkene skulle tages fra og vejes, når de var fyldte, avnerne skulle fjernes, og den pressede halm skulle tages fra.

Hvis det var et lokomobil, der leverede trækkraften, skulle der også et par mand til at passe det.

Bemærk den lange drivrem bag manden med kurven.

På grund af brandfaren skulle der være stor afstand mellem tærskeværket (mellem de to stakke) og lokomobilet.

Det har været nogle spændende dage for de fire drenge, når årets høst blev tærsket.

Bjerge Landevej 8. Lokomobilet skulle hele tiden forsynes med brændsel.

Tærskeselskabet Philipsdal I 1901 blev Tærskeselskabet Philipsdal oprettet. I regnskabsbogen, som blev købt for 0,85 kr., er det første afsluttede regnskab over de to første år. Af regnskabet fremgår det, at der blev optaget et lån i banken på 7.000 kr. Ti landmænd indskød til sammen 1.291,16 kr.

Der blev købt et tærskeværk for 5.000 kr. Dertil kom diverse udgifter til montører, kedelbog, regnskabsbog, sadelmager, smed, ulykkesforsikring, brandforsikring, købmand, renter, drikkepenge osv.

Der blev også købt tømmer og brædder og udbetalt løn til tækkemand. Det var formentlig udgifter til et maskinhus, hvor tærskeværket kunne stå, når det ikke var i brug. I alt udgifter på 8.318,73 kr. Der var således et underskud på 27,57 kr. i 1902.

Den 19. juni 1946 blev selskabet ophævet, og selskabets ejendele blev solgt for 3.250,00 kr., der sammen med kassebeholdningen på 424,15 kr. = i alt 3.674,15 kr. fordeltes til medlemmerne i forhold til det samlede antal tærskede tønder korn i høståret 1943 og 1944.

Erindringer om tærskeselskaber

Skrevet af Niels Kristensen født 1915, der som barn boede i Vinde Helsinge.

Det var nogle spændende dage, når vi skulle ”tærske med damp”. Jeg kan somme tider more mig indvendig, når jeg hører dette udtryk blive brugt endnu, hvor det dog tiest er en traktor, der leverede trækkraften.

Men vi tærskede med damp. Det var store dage, som for mig vel var dem, der stod med størst glans på hele året. Der kom jo mange og var med, og vi skulle gøre gengæld. Der var jo undertiden gemytlige scener, og en god vittighed faldt altid i god jord.

Spændingen var stor, om hvilken bestilling man fik, og den blev først udløst, når der blev sagt, om man skulle bære avner, snitte bånd eller være med til at sætte halm sammen.

Bære avner var det værste, man kunne blive sat til. Det røg med avner, og det kneb tit med at få det store avnedækken slæbt ud mellem stak og halmpresser. Havde man så med stort besvær fået det på nakken, og en eller anden nyttig sjæl fik skubbet til en eller trådt på en svip, så var humøret på nulpunktet.

9

Så kunne det ske, at man i et ledigt øjeblik kunne komme ned ved lokomobilet. Jeg elsker og har elsket den lyd fra denne store maskine, når den var i gang. Denne rolige gang, stemplet der støt gled frem og tilbage, lidt damp der hvæsede ud hist og her, lugten fra ildstedet og af brændt olie, remmevoks og meget andet. Og så alle de finesser der kunne sætte en drengehjerne i sving. Der var viseren på manometeret. Hvis den tabte spænding, kunne der være flere årsager.

Det kunne være fyret, der manglede næring, eller der blev sat for meget vand ind, eller der blev lagt for meget i værket eller trækket til fyret. Alt dette blev diskuteret.

Så var der fløjten. Hvis det kunne falde i ens lod at fløjte til middag eller kaffetid, betød det intet, at man blev døv og ør i hovedet bag efter.

Efter et par dages tærskning flyttedes der til et andet sted, og arbejdet gled ind i mere vante folder.

Digitale tingbøger som schweitzerost Af Kim Furdal, Museum Sønderjylland, ISL.

I et borgerligt kapitalistisk samfund som det danske er ejendomsretten og især ejendomsretten til jord og bygninger ukrænkelig. Derfor er der også hurtige og voldsomme reaktioner, når der sættes spørgsmålstegn ved, eller der foretages indgreb i retten. Tænk blot på diskussionen om jordlovene i 1963, diskussionen om landbrugets jordbræmmer og de tilbagevendende diskussioner om brugen af ekspropriationer.

I det perspektiv skulle man tro, at ejendomsregistrering er noget sakralt. Siden senmiddelalderen, hvor skriftligheden i ejendomsforholdene begyndte at vinde indpas, er der opbygget et system til dokumentation af ejendomsforholdene, gældsætning, servitutter og andre former for indskrænkning af ejendomsretten.

Noget tyder dog på, at den respekt og nidkærhed for sikring af ejendomsrettens historiske dimension er ved at smuldre med digitaliseringen. Det fik jeg en smagsprøve på, da jeg i forbindelse med udarbejdelsen af en bygningsregistrant over bevaringsværdige bygninger i Løjt sogn, nord for Aabenraa, skulle udarbejde ca. 300 ejendomshistorier.

For den mindre velbevandrede i det sønderjyske tinglysningssystem skal gives et kort overblik.

Omkring 1881 blev det preussiske grundbogssystem, som erstattede de gamle skyld- og panteprotokoller, indført. Kort fortalt fungerede systemet således, at hver ejendom var registreret efter den protokol og de sider, som den var indskrevet i. Oplysninger om ejendom nr. II, bd. 23 for Løjt Kirkeby ejerlav kan altså findes i grundbog nr. II for Løjt Kirkeby ejerlav på blad (side) 23.

Selve akterne til ejendommen, der er indsyet i et akthefte, kan findes i grundakterne, som er indlagt efter samme system.

Omkring 1955 blev grundbøgerne overskrevet til tingbøger, så ejendomsregistreringen, der nu blev

De preussiske grundbøger og grundakter blev indført omkring 1882, hvor de afløste skøde- og panteprotokollerne. Grundbogssystemet fik betydelig indflydelse på reformen af det danske tingbogsvæsen i 1926. Ja, faktisk mente dommer Chr. Andersen, at det sønderjyske grundbogssystemet betød en revolution af tingbogsvæsenet i Kongeriget.

Foto: Kim Holm, Museum Sønderjylland, ISL.

ført efter matrikelnummer, fra omkring dette tidspunkt følger resten af landet. For at forstå det følgende skal man være opmærksom på, at der ikke er tale om bøger i gængs forstand, men om tingbogsblade indsat i en stor mappe, så der kan indsættes og fjernes blade efter behov. For at sikre en forbindelse bag ud til det preussiske system blev det enkelte tingbogsblad forsynet med et bind og blad nr., så det var muligt at finde tilbage til ejendomsforholdene i perioden ca. 1885-1955 og derfra videre tilbage til skyldog panteprotokollerne. Foruden tingbøgerne er det muligt at finde oplysninger i de aflyste skøder, som bliver afleveret til Landsarkivet for Sønderjylland, hvor en mindre del af de overvejende ældre skøder ligger ordnet efter bd. og blad nr., mens hovedparten er ordnet efter matrikelnummer.

Det skulle altså ikke være noget større problem forbundet med at finde oplysninger om de godt 300 ejendomme i Løjt sogn med bevaringsværdige bygninger, men nok et større rugbrødsarbejde.

10

Min arkivmæssige barnelærdom fik imidlertid et alvorligt knæk, da jeg gik i gang med arbejdet. Tingbøgerne var blevet scannet og skulle findes på www.arkivalieronline.dk.

Det giver godt nok ikke samme stoflige fornemmelse af materialet og dermed samme overblik, men vi må jo alle være omstillingsparate, som det hedder i den offentlige sektor, når vi må nøjes. Det kunne jeg leve med. Langt værre var det, at der er åbenlyse mangler i de indscannede tingbøger. Sammenholder man de indscannede tingbøger på www.arkivalieronline.dk med indførelserne i grundbøgerne, er der mange steder huller og til tider meget store huller, så man ikke er i stand til at finde frem til ejerforholdene i store dele af det 20. århundrede. Tingbøgerne blev kasseret i 2012, så her kan man ikke længere gå tilbage for at finde de manglende oplysninger.

Så kunne man supplere tingbogsoplysningerne med de aflyste skøder på Landsarkivet i Aabenraa. Det indfanger en del af de manglende oplysninger, men langt fra

og vi har ingen oplysninger om bd. og bl. nr. Det kan muligvis skaffes, men det bliver ikke en opgave for nybegyndere. Eksemplerne dækker ikke over, at ejendommene ikke har været handlet, men over regulære huller i tingbogsmaterialet. Sådan kunne man blive ved med et tingbogssystem, hvis historiske dimension efter digitaliseringen mest af alt ligner den berømte schweizerost.

Hundeklem 1 i Løjt sogn er et af de inderstehuse, som det er vanskeligt at skaffe ejendomsoplysninger om. Stedet var beboet af arbejdere, indtil ejendommen blev aftægtsbolig for en landmand i 1940.

Foto: Flemming Sørensen. Museum Sønderjylland, bygningskontoret.

dem alle. De aflyste skøder er simpelthen ikke blevet afleveret systematisk til Landsarkivet i Aabenraa, og det forekommer meget tilfældigt for ikke at sige lemfældigt, hvad der er blevet afleveret.

Hvad er der sket? Forklaringen skal findes i den omstændighed, at der er tale om tingbogsblade, der kan tages ud, når de er skrevet ud og de aktuelle oplysninger overført til et nyt blad. Af egen erfaring ved jeg, at man i al fald i Aabenraa satte de udskrevne blade over i en anden mappe med de så at sige historiske tingbogsblade, som ikke længere skulle anvendes i det daglige tinglysningsarbejde. Min undersøgelse af de 300 ejendomme viser med al tydelighed, at retten godt nok har scannet de aktuelle tingbogsblade, men ikke de tingbogsblade, som er blevet udskrevet og ført over i en mappe med tingbogsblade, der kun har historiske tingbogsblade.

Det betyder bl.a., at man ikke længere har de originale tingbogsblade med bd. og bl. nr. fra omkring 1955, som skal bruges, når man vil føre ejendommen tilbage til det preus-

siske grundbogssystem. Dermed er ikke alene væsentlig viden om ejendomsforholdene i det 20. århundrede gået tabt. Det er også blevet særdeles vanskeligt at føre de pågældende ejendommes historie videre tilbage i historien.

Arbejdet med de 300 ejendomme på Løjt er nu færdigt. Når det drejer sig om de store og mellemstore gårde, er der stort set ingen huller, da de ofte er slægtsbaserede og sjældent har været handlet. Langt værre er det med de mindre gårde, husmandsbrug, parcelsteder og inderstesteder etc., hvor der har været en stigende omsætningshastighed op gennem det 20. århundrede, og de oprindelige tingbogsblade hurtigt er blevet skrevet ud. Et eksempel er Dybvighovedvej 261, hvor der mangler oplysninger om perioden fra 1923 til 1971. Nørbyvej 2 har vi ingen oplysninger om i perioden fra 1958 til 1998.

Løjt Sønderskovvej 253 har vi ingen oplysninger om i perioden fra 1963 til formentlig begyndelsen af 00’erne. Barsmark Bygade 71 har vi ingen oplysninger om før 1956, 11

Hvorfor skal vi vide noget om, hvilke landarbejdere, håndværkere, mindre butiksejere, funktionærer, enlige kvinder og andre, der har ejet ejendomme i Løjt. Er det ikke nok, at vi har kendskab til de væsentlige økonomiske aktører, dvs. de større gårdmænd. Og er det ikke den pris, som vi alle må betale for en effektivisering af den offentlige sektor?

Dels er der mange i det danske land, som interesserer sig for lokalhistorie, og for hvem disse mennesker og steder spiller en rolle. I al fald i Sønderjylland udgør de lokalhistoriske arkiver og foreninger samlet den største kulturfaktor, når vi ser bort fra idrætsforeninger.

Dels tegner disse mange enkeltoplysninger tilsammen et billede af et sogns overgang fra et landbrugssamfund til et oplandsområde til Aabenraa i det 20. århundrede med mange nye befolkningsgrupper. I det perspektiv er det også historien om Danmarks overgang fra et landbosamfund til et industriog servicesamfund med en effektiv infrastruktur, som gør det muligt at adskille arbejde og hjem.

Man må håbe, at det kun er Sønderjylland, som har mistet en væsentlig del af sin kulturarv i det 20. århundrede, for det vil unægtelig være trist, hvis digitaliseringen har betydet, at vi kender mere til ejendomsforholdene i 1800-tallet end i det 20. århundrede.

Litteratur: Lars N. Henningsen: Ejendomshistorie i Sønderjylland.

En arkivvejledning. Aabenraa 1996.

Arkivportræt nr. 15

Arkivet med megen plads og nye tiltag Arkivportræt af Stevns Lokalhistoriske Arkiv Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

Omkring nytår 2011 flyttede Stevns Lokalhistoriske Arkiv fra de lokaler, der havde huset arkivet siden dets start i 1977, til nogle større og bedre lokaler på den nedlagte Store Heddinge Skole, og det har løst problemerne med dårligt indeklima, fugt og pladsmangel.

Højerup Kirke fotograferet dagen efter, at koret skred i havet natten til den 16. marts 1928. Som det kan ses, trak det mange nysgerrige til. Arkivet er i besiddelse af en film optaget umiddelbart efter skreddet.

Oprettelsen af et arkiv og arkivet i dag Den 11. maj 1977 så Stevns Lokalhistoriske Arkiv dagens lys for første gang på den stiftende generalforsamling i Peters Restaurant i Store Heddinge. Tanken og ønsket om et lokalhistorisk arkiv på Stevns havde været undervejs i nogle år, men der kom først for alvor skub i foretagendet efter en foredragsrække om egnshistorie i Stevns Højskoleforening i 1976, hvor højskoleforeningens formand sluttede af med at ytre et ønske om, at der snart blev oprettet et lokalarkiv på Stevns. Stevns Kommune meddelte hurtigt, at de gerne ville være behjælpelige med lokaler til arkivet. I november 1977 kunne arkivet flytte ind i nyrenoverede lokaler i ejendommen Nørregade 15 i Store Heddinge. Bygningen havde tidligere fungeret som sygehus, fattiggård, kommunekontor og senest som bibliotek.

I arkivets første år blev der lagt meget arbejde i at få arkivet op at stå med alt, hvad dertil hører såsom

anskaffelse af reoler og inventar, men også indsamling af arkivalier fra lokalområdet. Man lavede en arbejdsgruppe af frivillige, som arbejdede med registreringen af arkivalierne og med slægtsforskning. Den store interesse for slægtsforskning gjorde også, at arkivet investerede i filmruller med gamle kirkebøger, folketællingslister og læseapparater, så arkivets frivillige og gæster havde mulighed for at benytte filmrullerne.

I dag er der to lokalarkiver i Stevns Kommune; der er Stevns Lokalhistoriske Arkiv og Vallø Lokalhistoriske Arkiv. Der er ikke et arkivsamvirke som i så mange andre kommuner, men de to arkiver har et uformelt samarbejde, der blandt andet ses i, at de er fælles om deres Arkibas-licens hos SLA, og arkivlederen i Vallø bidrager med artikler til årbogen Stevns før og nu.

Den store forskel på de to arkiver er, at Stevns-arkivet er foreningsejet og ikke har en lønnet ansat som i Vallø, der også er en del af Vallø 12

Bibliotek, men Stevns Lokalhistoriske Arkiv får udover lov til at bo gratis i Store Heddinge Skole også et årligt tilskud fra Stevns Kommune; man skal dog selv betale for forsikring og rengøring af arkivet.

Tre gode grunde til flytning Stevns Lokalhistoriske Arkiv havde til huse i den gamle ejendom i Nørregade i 34 år, men det smukke gamle bevaringsværdige hus var ikke det ideelle sted at have et arkiv.

Huset, der var opført tilbage i 1858, havde store problemer med fugt, hvilket ikke går særlig godt i spænd med at have et arkiv i bygningen, da arkivalierne ikke tåler fugt ret godt.

Fugten gav ligeledes et meget dårligt indeklima at arbejde i for arkivets mange frivillige medarbejdere.

Herudover kom der snart pladsmangel. Så da vicekommunaldirektøren i Stevns Kommune i ef-teråret 2011 henvendte sig og tilbød arkivet at overtage ungdomsskolens tidligere lokaler på den nedlagte Store Heddinge Skole, sagde

P. Svendsens Detail- og Marskendiserforretning i Algade, Store Heddinge.

Læg mærke til de knivskarpe detaljer i det gamle billede, der er optaget på glasnegativ.

Gjorslev Slot ca. 1920. Slottet er bygget af Roskildebispen Peder Jensen Lodehat ca. 1396.

Slottet har været i kirkens og kronens eje indtil 1743.

Nu er det i privat eje.

arkivet ja tak. Sidst i 2011 kunne arkivet flytte ind i hele stueetagen på den tidligere skole, hvor man nu har fået rådighed over hele 400 m2. Selve flytningen af de større og tunge ting fik man hjælp til af Stevns Kommunes Stjernehold, der er et projekt kommunen kører for at få unge i beskæftigelse, resten af flytningen klarede arkivets frivillige selv. Med den megen plads har arkivet nu indrettet et modtagelsesrum, hvor man tager imod nye indleveringer til arkivet. Derudover er der et mødelokale med køkken, hvor de frivillige medarbejdere kan hygge sig over en kop kaffe og et socialt samvær, der er et vigtigt element i det frivillige arbejde. Arkivet har haft stor succes med besøg af foreninger, hvor de får en rundvisning på arkivet og et lille indblik i arbejdet. Bagefter kan foreningen holde deres møde og drikke kaffe i lokalet, hvor der kan sidde 25-30 mennesker. Denne aktivitet er rigtig god PR for arkivets arbejde.

I forlængelse af mødelokalet har

man arkivets hjerte, det store arbejdsrum, hvor der er arbejdsplads med computere til syv medarbejdere.

Det er i dette lokale, at alt registreringsarbejdet i Arkibas foregår, og ved at sidde så mange i lokalet er der rig mulighed for at hente hjælp og sparring hos de andre medarbejdere. Arkivet har tillige et avisrum, hvor husets gæster kan fordybe sig i avissamlingen, der udover avisudklip tæller fem aviser fra lokalområdet. Store dele af avissamlingen har en af de frivillige indbundet på arkivets værksted, hvor man bl.a. har udstyr til bogindbinding. Dertil kommer to magasiner, det ene til arkivets arkivalier og et andet til lageret af årbogen, Stevns før og nu. Og yderligere et rum med mikrofilm og læseapparater. Der kommer stadig besøgende, som vil bruge apparaterne, men det er de få, da der nu er gode muligheder over internettet.

Det daglige arbejde og nye projekter Arkivet har en trofast skare på ca.

13

15 frivillige medarbejdere, der kommer i arkivet tre dage om ugen og arbejder med registrering af samlingen i Arkibas4 – som man fik konverteret til i 2008 – samt scanning af billeder, og en enkelt arbejder med at overspille kassettebånd til digitale filer. Samtidig med overspilningen registrerer han båndenes indhold i Arkibas; det er efterhånden blevet til 385 overspillede bånd. Stevns Lokalhistoriske Arkiv har en billedsamling bestående af omkring 25.000 billeder, hvoraf de fleste er scannet, og ca. 15.000 er registreret. Det er dog ikke alle billederne, der er scannet i en høj opløsning, men det er planen, at de på sigt bliver det, hvilket der skulle være rig mulighed for, da arkivet har fem scannere. Man er ved arkivet rigtig godt kørende med hensyn til computere og teknisk udstyr, da arkivleder Erik Mouritzen i sit arbejdsliv ud over at være lærer også var EDB-ansvarlig på sin arbejdsplads, så arkivet nyder godt af at have én, der har teknisk snilde.

Der arbejdes i arkivet – en registrering drøftes.

Der er syv arbejdspladser, så vi kan nu hjælpe hinanden på kryds og tværs bl.a. med registreringer.

Skolebillederne studeres ivrigt ved Arkivernes dag 2012.

De gamle klassebilleder er nu kommet tilbage og hænger i den lange gang.

Udstilling fra kulturprojekt ”Lys, luft, vand”. En af skolerne på Stevns samt en kunstner samarbejdede med arkivet om billeder til projektet. En oplagt mulighed for at inddrage børn i lokalhistorie.

Arkivet ligger også inde med en række gamle film fra området, som man for få år siden søgte og fik fondsmidler til at digitalisere. Disse film har man sammen med billedserier stor succes med at vise i forbindelse med foredrag i foreninger og på plejehjem.

Stevns Lokalhistoriske Arkiv er ikke er bange for at tænke i andre baner, når det handler om at gøre opmærksom på sig selv. Det kom for eksempel til udtryk, da arkivet i efteråret 2012 deltog i Stevns Kommunes kulturprojekt ”Lys, Luft, Vand”. Projektet gik ud på, at skolerne og institutionerne hver fik tildelt en kunstner, der sammen med børnene skulle skabe en aktivitet. Eleverne på Boestofteskolen i Store Heddinge fik tildelt billedkunstneren Elsebeth Jørgensen, der sammen med eleverne og medarbejderne på arkivet skabte et projekt, hvor der blev brugt en masse gamle fotos fra arkivet sammen med elevernes egne fotos, som blev bearbejdet til kollager og klistret på

Lydbånd overspilles digitalt. Jørgen lytter og registrerer.

Der er overspillet ca. 380 kassettebånd.

kuber. Samarbejdet mellem eleverne, kunstneren og arkivet blev til en stor udstilling i festsalen på skolen, hvor arkivet også viste historiske film og billedserier, hvilket var med til at gøre det til en spændende og levende udstilling. Samarbejdet blev lidt af en øjenåbner for arkivet i forhold til at inddrage børn og unge i arkivets aktiviteter og i områdets lokalhistorie.

Det er vigtigt for arkivet at være så åbent og udadvendt som muligt.

Derfor er man blandt andet på nuværende tidspunkt i færd med at udarbejde noget undervisningsmateriale til kommunens skoletjeneste, og det er arkivets håb at få flere af områdets børn og unge til at interessere sig for lokalhistorie.

Som et andet led i arkivets udadvendthed deltager man også i Stevns Kommunes sommertilbud til kommunens børn kaldet ”Aktiv sommer”.

Her tilbyder arkivet, at kommunens børn nogle dage i skolernes sommerferie kan gå på jagt i arkivets gemmer.

14

Hvert år udgiver arkivet sin årbog, Stevns før og nu, der indeholder artikler fra og om lokalområdet. Årbogen har man udgivet siden 1999 med det nuværende navn, og fra 1993 til 1998 hed den Store Heddinge før og nu. De sidste par år har man forsøgt sig med et nyt tiltag ved sammen med bogen at vedlægge en DVD, hvorpå der er film og billeder fra arkivets område samt en udgave af Stevnssangen, som er indspillet af et lokalt kor.

Fakta om arkivet Stevns Lokalhistoriske Arkiv Egestræde 14, 4660 Store Heddinge Åbningstider: Mandag kl. 15-20 og onsdag kl. 10-12 samt efter aftale.

Telefon: 56 50 36 54 Arkivleder: Erik Mouritzen Lokalhistorisk Forenings fomand: Poul Henriksen Email: stevnsla@post11.tele.dk Arkivets hjemmeside: www.stevnslokalarkiv.dk

Opsamling fra kredsmødet den 20. april 2013 Af Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.

Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS. Ole K. Christensen, Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv.

Næsten 60 arkivfolk deltog i årets SLA-kredsmøde i Vejle, og traditionen tro rummede mødet en blanding af foreningsorientering, arkivrelaterede informationer samt et mere bredt historisk foredrag.

Lidt misvisende kaldes vores årlige forårsmøde for et kredsmøde, da det jo ikke længere bygger på udvalgte delegerede fra kredsene, men er et møde, hvor vi alle kan deltage.

Lidt status fra styrelsen Efter velkomsten indledte Jørgen Thomsen med at uddybe resultaterne af Kulturstatistikken 2012. Disse indsamlede statistikoplysninger om årets gang på de enkelte medlemsarkiver er en modydelse til Kulturministeriet for det økonomiske tilskud, som SLA modtager. De fremlagte tal byggede på oplysninger fra ca. 3/4 af arkiverne, og selv om der også var sendt rykkere ud, så manglede alligevel optællinger fra en temmelig stor del af arkiverne.

Forhandlingerne med CopyDan omkring en håndterlig ordning for billeders publicering foregår stadig.

Principperne er der efterhånden bred enighed om, men den store

udfordring bliver at finde en økonomisk aftale, som både rettighedshaverne og kulturinstitutionerne kan leve med.

På flere felter er der indledt et samarbejde mellem de to arkivorganisationer ODA og SLA. Et samarbejde omkring bl.a. arkivkurserne, Arkivvejviseren og OmSLAget er aftalt, ligesom tidsskriftet Journalen formentlig vil blive et fælles anliggende. I horisonten ser vi også et vigtigt samarbejde omkring en revision af arkivloven, hvor de to foreninger i fællesskab med større vægt måske bl.a. kan arbejde for at få privatarkivområdet indskrevet i loven.

Kursusaktiviteterne er større end nogensinde før. I første halvår af 2013 ser vi ud til at nå omkring 550 kursusdage. I hele 2012 var tallet knap 700.

Nyt fra Arkibas I december 2012 fik vi meget overraskende afslag fra Kulturministeriet på vores ansøgning om økonomisk hjælp til etableringen af Arkibas5/Arkibas.dk. Projektet vil ikke blot give en samlet indgang 15

til den lokale arkivalske kulturarv, men også adgang til landets største hi-storiske billedbase. Vi prøver nu at ansøge fonde og overveje, hvor stor en del SLA/Arkibas selv kan magte at finansere af de 2,5 - 3 mio. kroner, det anslås at komme til at koste, således at vi inden længe kan få sat gang i den nye platform.

Siden Morten Nielsens fratrædelse i slutningen af januar har Dorthe Søborg Skriver foruden den formelle direktørrolle også været sat på de opgaver, som han tidligere havde vedrørende brugervejledning og rettelser. Vi må således være lidt overbærende i denne omstillingsfase. Dorthe Søborg Skriver kunne oplyse, at et problem med ordningsord i Arkibas på det seneste var blevet løst, ligesom det nu var blevet muligt at søge på registreringsnumrene i Mini-arkibas.

Den meget forsinkede mulighed for at få en skræddersyet hjemmesideskabelon til arkiverne vil snarest blive klar, dvs. senest til 1. august.

Der er tale om et cms-system lavet i WordPress, og som er tilpasset alle moderne “internetlæsere” og deres skærme. Med i pakken (stadig som

Peter Korsgaard fra Geodatastyrelsen fortalte om webportalen DigDag.dk, som bl.a. bygger på lagdelte kort, hvor landets ca. 10.000 ejerlav er grundelementer.

tidligere lovet til 1.000 kroner) er også et eget domænenavn med tilhørende mail.

DigDag.dk Arkivar Peter Korsgaard fra Geodatastyrelsen (indtil 31/12-2012 kendt som Kort- og Matrikelstyrelsen) satte os nærmere ind i det meget omfattende arbejde med at fremstille kort til nettet med administrative opdelinger gennem tiderne. Det bevilgede beløb til projektet var dog kun halvt så stort som ønsket, så det nuværende resultat mangler flere ting.

DigDag kan ses som en netudgave af Karl Erik Frandsens (red.) bogværk Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660 (udg. 1984). Det er meget kompliceret at vise alle ændringer på kort, så kortene kan være gældende for ethvert år i perioden 1660-2012.

Specielt har den sønderjyske del været svær at gå til, da dette område i flere tilfælde tidligere har været udeladt ved udarbejdelse af kort.

Hovedopgaven har ligget i at få styr på Danmarks ca. 10.000 ejer-

lav og efterfølgende at få dem som byggesten sammensat til andre enheder som f.eks. sogne, birk og retskredse. Kortene er vektorbaserede og er opbygget i lag. Det har også været en udfordring at få stednavnene samlet sammen og få organiseret oplysningerne om disse. Syv kulturinstitutioner har i mere eller mindre grad været med til at etablere DigDag. Rigsarkivet og Kort- og Matrikelstyrelsen har trukket et stort læs, og det er aftalt, at Rigsarkivet styrer alle fremtidige henvendelser omkring kortene.

I OmSLAget nr. 4, 2012 kan der læses mere om DigDag. Peter Korsgaard rundede sit indlæg af med at fortælle, at et af målene med DigDag har været at gøre alle kortene frit tilgængelige, og det er de nu på adressen: http://download. kortforsyningen.dk/ Nyt fra arkiverne Som en helt naturlig del af et kredsmøde er deltagernes mulighed for at udveksle ideer, oplevelser og nye tiltag, og under overskriften “Nyt fra arkiverne” var der tilmeldt seks indlæg.

16

Ole K. Christensen fra Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv indledte med at fortælle om vedtægterne og principperne for den forsikringsfond, som Varde Arkivsamvirke har oprettet for deres 18 arkiver.

Arkiverne har valgt i fællesskab at være selvforsikrede, og med bl.a. skrappe betingelser, høj selvrisiko, lav maksimal udbetaling osv. samt en forsikringsordning, der ikke skal skabe overskud, så skulle det alt andet lige blive meget billigere end ved gængse forsikringsselskaber. Emnet gav anledning til flere spørgsmål - sikkert fordi der er stor usikkerhed omkring arkivernes forsikringer.

Som et alternativ eller måske supplement til traditionelle udgivne bøger, årsskrifter, artikler o.l. demonstrerede Niels Winther Christensen fra Skovlund Sognearkiv, hvorledes vi gratis kan lægge bøger/artikler på nettet via www. issuu.com. Ikke alene spares trykkeudgifterne, men hele verden kan læse udgivelserne. Til inspiration kan ses nogle af Horne Sognearkivs udgivelser på adressen: http://www. issuu.com/arkiv.

Linda Nielsen, Lokalhistorisk Arkiv for Grene Sogn, og Niels Winther Christensen, Skovlund Sognearkiv.

Fra Barrit-Vringsted Lokalarkiv kunne Karsten Bjerreskov fortælle om, hvorledes arkivet med succes var begyndt at lave bilorienteringsløb, hvor deltagerne samtidig fik en dosis lokalhistorie. Deltagerne kunne eksempelvis i en fastlagt rute blive sendt rundt til alle områdets møller eller smedjer. Ved at forberede ruterne fik arkivet også selv en større viden om temaerne - f.eks. fandt man ud af, at der i arkivets dækningsområde havde været ikke mindre end 18 smedjer.

Fra Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn fortalte Bodil Nielsen om et arkiv, som for blot et par år siden var registreret på seddelkartotek. Et par aktive medarbejdere har siden indkøbt IT-udstyr og var nu i gang med at registrere i Arkibas. I det lokale indkøbscenter har arkivet lånt et tomt butikslokale og etableret en “permanent” og ubemandet udstilling af arkivets billeder. De omkringliggende butikker er flinke til at holde lidt øje med den nye “butik”.

Også Lokalhistorisk Arkiv for Grene Sogn havde haft succes med at komme ud af arkivet med en udstilling. Arkivets leder, Linda Nielsen, fortalte om en udstilling, som de syv arkiver i Billund Kommune i fællesskab havde lavet i Billund Centret, der i øvrigt i år kan fejre 40 års jubilæum. Hvert arkiv havde bidraget med noget fra sit område.

Man anslog, at udstillingen havde haft 1.000 besøgende.

Det sidste indlæg kom fra Vrå Lokalhistoriske Arkiv, hvor arkivleder Hanne Sørensen fortalte om arkivet og en særlig bogudgivelse:

Udvalgte huse i Vrå. Bogen var skrevet af to garvede lokale folk og støttet af Velux-fonden med et stort beløb, så den kan sælges for 50 kroner. Bogen er på 164 sider, og indeholder mere end 300 billeder. Langt de fleste af disse er gamle billeder, hentet i arkivets billedsamling.

Verdenskrigens Danske Billeder Dagen afrundedes med et foredrag af Claus Bundgård Christensen, der sammen med Martin Bo Nørregård, har skrevet den flotte bog: Verdenskrigens Danske Billeder, 1914-1918. Bogen var blandt de fem udvalgte, der kæmpede om at blive valgt til årets historiske bog i 2012.

Claus Bundgård Christensen, som til daglig underviser i historie ved RUC, berettede om arbejdet med bogen, der har været undervejs i fem år. Med fokus på det danske mindretal i Slesvig har de to forfattere skildret krigens virkelighed i billeder, men ikke ud fra de sædvanligt benyttede billeder. De er gået efter private og ikke tidligere benyttede billeder, og så har de bevidst gået uden om billeder med død og lemlæstelse.

17

Fotografiets udvikling, krigens varighed og muligheden for billedpostkort til dem derhjemme har givet en fotodokumentation fra 1.

Verdenskrig, som er markant større end ved tidligere krige.

På mange måder var 1. Verdenskrig en speciel krig. Gammeldags krigsførelse blev mødt med den nye tekniske udvikling. Geværer med bajonet stod pludselig over for maskingeværer, håndgranater blev et vigtigt kastevåben, flyvemaskinen dukkede op, de første kampvogne blev inddraget, og gasangreb var en ny trussel, som man med gasmaske pludselig skulle beskytte sig imod.

Danmark var ganske vist neutral under 1. Verdenskrig, men ca.

30.000 dansksindede nordslesvigere måtte træde i tysk krigstjeneste, og omkring 5.000 af disse mistede livet under krigen.

Foredraget var suppleret med spændende billeder fra både livet i skyttegravene, men også fra hverdagen, når soldaterne på skift var trukket væk fra kampzonerne.

Kulturstatistik for 2012 Af Jørgen Thomsen, formand for SLA

Nu foreligger resultatet af den undersøgelse af arkivernes samlinger og aktiviteter, som vi på vegne af Kulturministeriet og Statens Arkiver afviklede i vinter. Resultaterne fremgår af tabellen.

Da tallene i tabellen er baseret på, at 74 % af SLA’s medlemsarkiver svarede i år, er der tale om absolutte minimumstal for samlingernes størrelse osv.

I styrelsen er vi stærkt fokuseret på at bringe besvarelsesprocenten

op i de kommende år. Dels fordi vore vedtægter kræver af medlemsarkiverne, at de indberetter statistiske oplysninger årligt, dels fordi vi synes, at det er en passende kvittering til Kulturministeriet for det årlige tilskud, at vi vil fortælle, hvor store vore samlinger er osv., og endelig fordi vi som arkivbevægelse har brug for at vide, hvor langt vi er nået!

Vi har endnu ikke truffet beslutning, om vi vil forsøge at få besvarelsesprocenten op med hjælp af

pisk eller gulerod eller evt. begge dele, men det vil arkiverne givetvis kunne læse mere om i den kommende beretning til årsmødet i Middelfart i oktober måned. Men det er i hvert fald slående at konstatere, at vi i år fik en mindre fremgang i besvarelsesprocenten, så vi nåede op på 74 %’s besvarelser, men slet ikke nok til at komme op på de 87 %, der var tale om i 2010, hvor vi ikke kun tilbød arkiverne at indberette over nettet, men også tilbød at tage imod papirskemaer.

Kulturstatistik 2012 for 354 SLA-arkiver Samlingernes omfang

60.674 hyldemeter

Samlingernes tilvækst

2.611 hyldemeter

Antal gæster

88.915

Antal skriftlige henvendelser

31.346

Lønnet beskæftigelse på arkiverne

83,7 årsværk

Frivilliges beskæftigelse på arkiverne

214,1 årsværk

Løntilskudsjob o.lign. på arkiverne

33,1 årsværk

Antal billeder

Prøver man at sammenligne med tallene for 2010, kan det være lidt svært, da dækningsprocenten dengang som nævnt var på 87, men det er formentlig et godt bud, at alle ca. 500 SLA-arkiver nu tilsammen ligger inde med mellem 65 og 70 hyldekilometer materiale, og at det vokser med omkring 3 hyldekilometer pr. år. Der bliver anvendt 120-130 årsværk lønnet arbejdskraft på arkiverne hvert år, hvoraf mellem en tredjedel og en fjerdedel er ansatte i arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Og den frivillige medarbejderstab lægger et antal arbejdstimer, der - også omregnet til årsværk - formentlig ligger på ca. det dobbelte af de lønnede medarbejderes, i alt ca. 250 årsværk.

24,3 mill. optagelser

I forbindelse med forberedelsen af denne lille artikel har jeg fået lov at se besvarelserne fra 47 medlemmer af ODA for 2011, og når de så at sige lægges sammen med tallene ovenfor, er der formentlig godt og vel 200 hyldekilometer materiale på arkiverne. De besøges årligt af omkring 150.000 gæster, de besvarer mindst 60.000 skriftlige forespørgsler, og der lægges formentlig 650700 årsværk i arkivarbejdet på alle lokal- og stadsarkiver tilsammen.

Næste år regner vi med, at ODA og SLA vil gøre fælles anstrengelser for at få en høj svarprocent til kulturstatistikken, og vi er sikre på, at vore medlemmer vil understøtte disse bestræbelser. Jo mere vi har 18

styr på vore samlingers omfang og omfanget af vore aktiviteter, jo bedre kan vi slå igennem med vore budskaber!

I forbindelse med besvarelserne for 2012 lovede vi en præmie til et af de arkiver, der svarede inden for den givne frist. Det udtrukne arkiv er Stenderup-Kroager Lokalarkiv i Billund Kommune, som vil få et gavekort på 1.000 kr. til brug enten i SLA’s butik eller til betaling for uddannelse tilsendt.

Vi ønsker Stenderup-Kroager Lokalarkiv tillykke.

Arkivportræt nr. 16

Kommunearkiv med

lokalhistorisk afdeling, Gladsaxe Byarkiv Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

Besøg hos Gladsaxe Byarkiv, der har til huse på Gladsaxe Rådhus, mens arkivets læsesal og lokalhistoriske afdeling hører til i Gladsaxe Hovedbibliotek over for rådhuset Aldershvile terrasse: I slutningen af året 1900 købte Angelica, født Pierri, Aldershvile Slot. Hun var født i 1870, blev i 1890 gravid med en svensk rigsgreve og fødte hans barn, som fik navnet Stella. Angelica blev ikke gift med rigsgreven på det tidspunkt. Hun var ikke noget godt parti, selv om hun var meget smuk. Men to ægteskaber senere var Angelica blevet et særdeles godt parti. Hendes anden ægtemand hed Adolf Goertz og ejede diamantminer i Sydafrika og slotte i England. Han døde efter to års ægteskab, og Angelica var enearving. Det var derefter, hun tog hjem til Danmark og købte Aldershvile Slot, som hun indrettede med antikviteter fra sine engelske ejendomme. I 1901 blev hun gift med rigsgreven og fik sit folkelige navn, Grevinden af Bagsværd. Ægteskabet holdt ikke, men hun beholdt titel og slot. I 1909 brændte Aldershvile Slot, og det blev ikke genopbygget. Grevinden endte som pantelåner på Vesterbro, hvor hun begik selvmord i 1914. Dette billede er taget i 1902, hvor grevinden fik hele ejendommen gennemfotograferet.

Et arkiv ser dagens lys I efteråret 1941 trådte en forsamling af borgere og politikere i Gladsaxe sammen med henblik på at oprette en forening, der skulle udbrede kendskabet til Gladsaxe Kommunes historie til kommunens borgere. Gladsaxe var på daværende tidspunkt godt i gang med at udvikle sig fra landsbysamfund til en forstad til København. Dette havde blandt andet medført, at en stor del af kommunens indbyggere var tilflyttere og derfor ikke havde det store kendskab til kommunens historie. Foreningen hed ved oprettelsen Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe, hvilket sidenhen er blevet ændret til Gladsaxe Lokalhistoriske Forening. Siden sin start har foreningen været en meget aktiv og veldrevet forening, der har gjort et stort arbejde for at udbrede Gladsaxes historie.

Det var også på opfordring fra foreningen, at der i 1976 blev etableret et lokalhistorisk arkiv i Gladsaxe. Det nye arkiv var fra

starten kommunalt drevet og en del af kommunens biblioteker.

Gladsaxe Kommune valgte i 1998 at oprette et byarkiv, der blandt andet skulle varetage og arkivere de kommunale arkivalier, et såkaldt § 7-arkiv. Ved oprettelsen af byarkivet blev Gladsaxe Lokalhistoriske Arkiv en del af byarkivet, som en lokalhistorisk afdeling, der fortsat skulle varetage de lokalhistoriske arkivalier af privat oprindelse og formidlingen, mens byarkivet primært tog sig af de kommunale arkivalier. Gladsaxe Byarkiv er organisatorisk en del af byrådssekretariatet under Center for Service.

Ved opstarten af arkivet var der tre ansatte; den ene var daværende arkivleder Vibeke Filipsen, der arbejdede med opbygningen af det nye kommunale arkiv, den anden var en arkivmedarbejder og den tredje Eva Molin, der siden 1994 havde arbejdet i det lokalhistoriske arkiv, hvilket hun fortsatte med efter ind19

dragelsen i byarkivet i 1998. I 2002 kom Gladsaxe Byarkivs nuværende leder, Charlotte Voss, til som afløser for Vibeke Filipsen. Arkivet har i dag igen tre faste medarbejdere til at varetage sine arbejdsopgaver.

Arkivleder Charlotte Voss, der ud over sine administrative opgaver også er arkivar i byarkivet og fungerer som arkivets IT-arkivar. Eva Molin arbejder primært som lokalhistorisk arkivar og betjener borgerne to gange om ugen på arkivets læsesal samt tager sig af formidling af lokalhistorie via udstillinger, artikler med mere. Derudover har arkivet indtil for nylig haft to arkivassistenter, hvoraf den ene lige er gået på pension. Arkivassistent Gorica Piper varetager arkivering af arkivalier og besvarer forespørgsler fra borgere, advokater og Pensionsstyrelsen.

På trods af den beskedne medarbejderstyrke fremstår Gladsaxe Byarkiv som et arkiv med godt styr på sit materiale. Forklaringen på dette

Søborg Kirke blev til dels finansieret af private midler, som en komité fik indsamlet. Komiteen blev nedsat allerede i 1905 og afholdt blandt andet fester og koncerter for at samle penge ind til kirkebyggeriet.

Fra 1910 fik Søborg sin egen præst. Det vil sige, han var ansat som medhjælper for sognepræsten i Gladsaxe, men havde Søborg som sit ansvarsområde. Han holdt gudstjenester i et lokale på Søborg Skole.

I 1911-13 bevilgede staten også et tilskud til kirkebyggeriet, ligesom sognerådet i Gladsaxe gav tilskud. Grundstenen blev lagt af pastor Leth 15. juni 1913 og kirken indviet 2. juledag 1914.

Gladsaxe Sogns fest for veteraner fra krigen i 1864 – på Bagsværd Hotel den 7. februar 1914 (A.Th. Collin fot.).

Dette postkort af Lundegård er fra 1906. Yderst til højre står husherren, mælkeforpagter Jens Jensen, med sin hustru, Karen Marie. Mellem sig holder de barnet, Niels Harald Appelgreen, i hånden. Herrerne bagtil er formentlig to slægtninge ved navn Niels Jensen og Christian Jensen. De hjalp til ved landbruget. De to kvinder hed Maren Kirstine Jakobsen og Maren Kristine Appelgreen. Folketællingen fra 1906 nævner kun ét barn på gården, så hvem de sidste to børn er, vides ikke.

skal blandt andet findes i, at arkivet har nogle engagerede med-arbejdere, der ikke er bange for at arbejde hårdt. Mange arkiver rundt om i landet drives enten udeluk-kende af frivillig arbejdskraft eller nyder godt af en hjælpende hånd fra en frivillig, men på Gladsaxe Byarkiv har man ingen “faste” frivillige til at hjælpe til, men har i stedet et netværk af borgere med forskellige kompetencer, der kan trækkes på til specielle opgaver.

Byarkivet og det kommunale arbejde Gladsaxe Byarkiv er i dag et meget velorganiseret arkiv, hvor blandt andet håndteringen af de store årlige afleveringer fra kommunens forvaltninger er struktureret således, at arkivet selv står for kassationen af det materiale, der ikke skal bevares. Dette store arbejde foregår i byarkivets kassationsarkiv, hvor forvaltningernes sager gennemgås. Det, der skal kasseres, bliver kasseret, og det, der skal bevares, overføres efterfølgende til arkivets bevaringsarkiv. Arbejdet med gennemgangen af forvalt-

ningernes materiale foregår hvert år i januar måned, hvor der er sat tid af til dette projekt. På nuværende tidspunkt har Gladsaxe Byarkiv omkring 10 hyldekilometer fordelt på to magasiner og et kassationsmagasin, der alle ligger i kælderen under Gladsaxe Rådhus.

Registreringen af arkivets arkivalier foregår i registreringsprogrammet STARBAS, der er udviklet af Københavns Stadsarkiv og på mange områder svarer til SLA’s ARKIBAS. I STARBAS er det muligt for Gladsaxe Byarkiv både at registrere kommunale arkivalier og lokalhistoriske arkivalier. Arkivet giver på nuværende tidspunkt ca.

15.000 kr. pr. år for at kunne bruge programmet. Disse penge går til vedligeholdelse og udvikling af databasen, der for nylig har fået tilføjet et modul til billedregistrering og et modul til håndtering af IT-arkivalier. På nuværende tidspunkt bruger 12-14 arkiver STARBAS, et antal, man i Gladsaxe håber vil stige, da det vil medføre en lavere pris for alle arkiverne i samarbejdet.

20

Det er ikke kun i forbindelse med STARBAS, at Gladsaxe Byarkiv er en del af et samarbejde mellem arkiver, man er også med i netværket NEA, der står for Netværket Elektronisk Arkivering. Netværket består af 24 kommuner, som via NEA får samarbejde, sparring, videndeling og rådgivning i løsning af de opgaver, der er forbundet med elektroniske arkivalier, som bl.a. omfatter arkiveringsversioner af kommunens ESDH-system.

Derudover er arkivet medlem af ODA, Organisationen Danske Arkiver, hvor arkivleder Charlotte Voss er næstformand.

Det lokalhistoriske arbejde I 2012 fik Gladsaxe Byarkiv sin egen hjemmeside efter i mange år at have været en del af kommunens hjemmeside, hvor det ikke var let at finde frem til arkivet og dets samlinger for interesserede borgere.

På den nye hjemmeside har man rig mulighed for at søge i arkivets samling via blandt andet Gladsaxebasen, så du hjemme fra din egen computer kan få et overblik over by

Charlotte Voss med moderne og gammeldags arkivering. Til venstre en ekstern harddisk, der rummer, hvad der svarer til omkring en kilometer papirarkivalier.

Til højre en gammel, håndskreven protokol.

Hverdag i Gladsaxe Byarkivs hovedafdeling på Gladsaxe Rådhus.

Her står Gorica Piper og skal lave en folkeregisterundersøgelse.

arkivets kommunale arkivalier samt de lokalhistoriske arkivalier. Du har tillige mulighed for via hjemmesiden nemt og hurtigt at komme ind i arkivets billeddatabase, hvor man har scannet og registreret ca.

20.000 billeder. Billederne i billedbasen kan man via billedbasen nemt og gratis hente en kopi af. Man skal dog ved brug på hjemmesider eller lignende oplyse, at man har det fra Gladsaxe Byarkiv. De billeder, som der er ophavsret på, kan ikke kopieres fra hjemmesiden. Disse billeder har et vandmærke hen over sig. Det er ikke kun billeder af ældre dato, man har mulighed for at se og hente i Gladsaxebilleder, men også samtidsbilleder, som arkivet har taget, når der sker en begivenhed i Gladsaxe, som man vurderer kunne være interessant at forevige for eftertiden. Gladsaxebilleder er en database bygget op om billedsystemet Cumulus.

Et andet populært tiltag på arkivets hjemmeside er scannede vejvisere for Gladsaxe. Vejviserne bliver scannet i kronologisk rækkefølge startende med de første fra 19121913. Der kan dog optræde huller, fordi de ikke udkom hvert år. Der scannes til og med 1967.

Med de mange muligheder, arkivets brugere har for at søge i arkivet via dets hjemmeside, har man på Gladsaxe Byarkiv sært nok ikke mærket tilbagegang i antallet af læsesalsgæster, som ligger stabilt omkring 500 pr. år, mens antallet af gæster på hjemmesiden er steget.

Gorica og Charlotte i arkivet under fløj 3 på Gladsaxe Rådhus. Arkivalierne er spredt over kældrene i flere fløje, så det giver benmuskler at være ansat i Gladsaxe Byarkiv.

Formidlingen af Gladsaxes historie foregår hovedsagelig via arkivets lokalhistoriske afdeling, hvor arkivar Eva Molin blandt andet fast leverer artikler om Gladsaxes historie til lokalbladet Gladsaxe Bladet. I forbindelse med Gladsaxe Lokalhistoriske Forenings 75 års jubilæum i 2012 udarbejdede foreningen bogen Gladsaxe historier, hvor man havde samlet alle de artikler, Eva Molin i tidens løb havde skrevet til Gladsaxe Bladet.

på arkivet gjort noget nyt i håb om at komme ud til et andet og bredere publikum. Arkivet har lavet en aftale med lederen af det lokale sportscenter om at udstille i sportscentrets foyer, så alle de Gladsaxeborgere, der benytter sportscentrets faciliteter, ikke kan undgå at se udstillingen. Det er planen, at udstillingen kan ses i 2014.

Byarkivet udgiver ikke, som mange andre arkiver, en årbog, men leverer i stedet ofte billeder og artikler til lokalhistorisk forenings årbog, som bliver udgivet hvert år under titlen Årbogen og det pågældende år.

Fakta om arkivet Gladsaxe Byarkiv Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 51 37 Kontaktperson: Arkivleder og arkivar Charlotte Voss Telefontider: Mandag-fredag 9-14 Lokalhistorisk Afdeling og læsesal: Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg Telefon: 39 57 61 01 Kontaktperson: Arkivar Eva Molin Åbningstider: Tirsdag 10-15 og torsdag 11-17 Arkivleder: Charlotte Voss Email: Byarkivet@gladsaxe.dk Hjemmeside: www.gladsaxe.dk og gladsaxebilleder.gladsaxe.dk

Gladsaxe Byarkiv har haft succes med byvandringer rundt i kommunen. Arkivet afholder dog ikke byvandringerne, men har udarbejdet en række forskellige hæfter, kaldet På sporet af…, der er guider til spadsereture, interesserede kan tage rundt i Gladsaxe. I hæfterne er der en række besøgsmål med en kort beskrivelse og historie.

I forbindelse med arkivets næste store udstilling, der kommer til at omhandle sport i Gladsaxe, har man 21

Billeder: Gladsaxe Byarkiv.

Arkivernes Dag 2013 Af Niels Løgager Nielsen, Udvalget for Arkivernes Dag

Selvbinder fra gården “Ståhøjgård”, der var det sidste landbrug i Åby Sogn. Gården blev nedlagt i 1960’erne.

Høet køres ind. Den smilende mand i det fine tøj hedder Valdemar Nielsen og var i mange år byens boghandler.

Der har hidtil været tradition for, at der er et fælles tema for Nordens arkiver på Arkivernes Dag hvert tredje år. Begivenheden finder sted den 2. lørdag i november, det vil i år sige lørdag den 9. november, og der skulle ifølge turnussen være et fast tema i år.

Der er imidlertid opbrud i den tradition. I hvert fald har der ikke været indkaldt til møde eller på anden måde foregået et koordinerende arbejde for at finde et fælles tema for i år. Sverige er gået enegang med et tema som hedder Fauna og flora, men efter et besøg på de øvrige nordiske arkivers hjemmesider ser det ikke ud til, at man har gjort sig nogen forestillinger om, at det skal være et fælles tema. Det er i øvrigt også ved at være for sent at sætte sådan noget i gang.

Jeg mener derfor, at vi står i en situation, hvor vi ikke er bundet af noget fast emne, men at vi frit kan vælge, hvad vi vil præsentere.

For mit vedkommende vil jeg også græde tørre tårer over, at det bundne tema forsvinder, idet jeg mener, at vores organisationsopbygning, som består af mange mindre arkiver, ikke er velegnet til de snævre ram-

mer et tema giver. I de fleste af vore nabolande markeres dagen nemlig af større institutioner, helt op til Rigsarkivstørrelse, og de besidder selvsagt et langt større potentiale end vore små og mellemstore arkiver. Det er også problematisk at melde et tema ud i offentligheden, når man på forhånd ved, at langt de fleste temaer ikke kan praktiseres i virkeligheden. Det er bare med til at skabe utroværdighed omkring vore arkiver.

Dertil kommer, at for at et sådant arrangement skal kunne afvikles på en fornuftig måde, kræver det en eller flere personer, der som eneste opgave har at samle trådene, og det har vi ikke haft. Den første “Arkivernes Dag” om kærlighed blev således hovedsagelig planlagt og tilrettelagt af en samling større arkiver.

Men selvfølgelig vil jeg opfordre alle vores lokalarkiver til at markere dagen, som de selv finder bedst. Vore lokalarkiver afspejler jo en mangfoldighed og et utal af muligheder, som jeg snarere tror kan komme til udfoldelse i et frit forum.

22

En ting, som jeg gerne vil anbefale er, at Arkivernes Dag bredes ud, således at - såfremt mulighederne er til stede - det ikke bare bliver en lørdag fra kl. 10 - 14, men et arrangement der kan strække sig over f.eks. en hel uge. Der er ingen, der siger, at den udstilling, arkivet med megen møje har fået stablet på benene, kun skal have en levetid på fire timer. Det er blandt andet noget, man pusler med i Norge, hvor man så vidt vides også har sat datoen i spil.

I alt må jeg konkludere, at Arkivernes Dag er i opløsning som samlet tradition i Norden, men at vi i Danmark udmærket kan føre traditionen videre på vore egne præmisser. I hvert fald er datoen hermed meldt ud, og SLA står som sædvanlig parat med materiale og en plakat, som vil blive tilbudt på et senere tidspunkt. Vi håber, så mange som muligt vil deltage og minder om, at arkivernes planer skal sendes til Kirsten Dalsgaard, i sekretariatet på mail: kd@lokalarkiver. dk. Liste over arkivernes aktiviteter vil ligge på www.danskearkiver.dk og løbende blive opdateret.

Nyt netværk for foreninger inden for det kulturelle område Af Jørgen Thomsen, formand for SLA

På et møde i København den 23. april blev der oprettet et nyt netværk inden for den del af det kulturelle område, hvor frivillige kræfter indgår i arbejdet. Det nye netværk arbejder under navnet Det Frivillige Kulturelle Foreningsnetværk.

SLA har valgt foreløbig at være med i netværket, da rigtig mange lokalarkiver jo benytter sig af frivillig arbejdskraft. Herudover må det siges at være en fornuftig bestræbelse set med SLA’s øjne, at begrebet ”frivilligt arbejde” i offentlighedens øjne ikke kun relateres til det sociale område og idrættens verden.

Netværket skal arbejde for at sikre    

At det frivillige kulturelle foreningsområde får en plads i kulturpolitikken nationalt og lokalt At det frivillige kulturelle foreningsområde bliver synligt i kulturdebatten At det frivillige kulturelle foreningsområde ligestilles med andre foreningsområder i tilskudspolitikken At der løbende udfærdiges statistikker og forskes for at dokumentere områdets betydning for den enkelte og for samfundet

Og der er foreløbig lagt op til, at det kan ske gennem:      

Fælles politiske udmeldinger Udformning af fælles høringssvar Udtalelser i forbindelse med udformning og udmøntning af relevante love Afholdelse af fælles konferencer og seminarer Fælles repræsentation i udvalg, råd og nævn Deltagelse i folkemøder, kulturmøder m.v.

Hvem er foreløbig med?

Netværket består af 10 landsorganisationer inden for det frivillige kulturelle område. Landsforeningernes lokale aktører er frivillige, der organiserer, koordinerer, arrangerer, formidler, skaber rammer m.v. for kunst og kultur i teaterforeninger, kunstforeninger, filmklubber, kulturhuse, kulturelle samråd, radio- og tvstationer, museumsforeninger, lokalarkiver og lokalhistoriske foreninger. Ud over at være en stor del af livsindholdet for mange mennesker betyder det også et mylder af kulturaktiviteter og kulturtilbud rundt om i landet til glæde for store dele af befolkningen - og måske til ekstra glæde i de tyndt befolkede områder, hvor der ellers ikke ville være mange muligheder for at have oplevelser med kunst og kultur.

De 10 landsforeninger, der tilsammen repræsenterer rigtig mange medlemmer og er til gavn for mange flere, er:          

Danmarks Teaterforeninger Dansk Lokalhistorisk Forening Kulturelle Samråd i Danmark Kulturhusene i Danmark Sammenslutningen af Børne- og Ungdomsfilmklubber Sammenslutningen af Danske Filmklubber Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger Sammenslutningen af Lokalarkiver Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark Sammenslutningen af Museumsforeninger i Danmark

Medlemskredsen i netværket – der er åben for at optage andre foreninger – er meget bred, og det skal blive spændende at se, om vi trods forskellighederne kan medvirke til at få det frivillige element på kulturområdet bedre placeret i de mange debatter, der i disse år finder sted netop om frivillighedsbegrebet.

23

Statens Arkiver Kilde: www.sa.dk

– forkortede pressemeddelelser

4. februar 2013 Byens historie - lige ved hånden på læsesalen Da Aarhus Stadsarkiv rykkede ind i Erhvervsarkivet i 2011, blev læsesalen samtidig flyttet tilbage til Store Sal - arkivets flotteste rum og hjertet i det smukke hus.

Vi vil gerne gøre det nemmere for brugerne selv at betjene sig og har derfor samtidigt flyttet rundt på en del af materialet i Store Sal. 7. februar 2013 Konkurrence i 1935 gav 5-600 ideer til at bekæmpe arbejdsløshed Under 1930’ernes store arbejdsløshed udskrev Industrirådet i 1935 en priskonkurrence om udvikling af nye industrigrene, der kunne fremme beskæftigelsen.

I 1930’erne blev de arbejdsløse typisk sat i gang med hakke og skovl.

Industrirådet søgte modsat at finde nye produktionsgrene, der kunne skabe varige arbejdspladser.

Interessen for konkurrencen var overvældende og viser, at arbejdsløshedsbekæmpelse havde stor folkelig bevågenhed. Industrirådet modtog 464 besvarelser, hvoraf nogle rummede flere forslag.

13. februar 2013 Nummerbøger fra Hornung & Møller på Arkivalieronline Er du nysgerrig på historien bag dit flygel eller klaver fra Hornung & Møller? Virksomhedens nummerbøger er nu digitaliserede og kan findes på Arkivalieronline, hvor alle interesserede kan gå på opdagelse i dem.

Den danske virksomhed Hornung & Møller (1827-1972) har produceret mange af de klaverer og flygler, som står i danske hjem og kulturinstitutioner. Virksomhedens arkiv blev efter lukningen i 1972

afleveret til Statens Arkiver, Erhvervsarkivet.

I arkivet findes seks nummerbøger, der ofte benyttes af både privatpersoner, musikforskere og forretningsdrivende, der sælger pianoer.

Det er disse nummerbøger, der er blevet digitaliseret, således at langt flere kan få glæde af oplysningerne om instrumenternes historie. Der er for eksempel oplysning om produktionstidspunkt eller tidligere købere af instrumentet.

15. februar 2013 Dyk ned i danskernes kulturvaner Da Kulturvaneundersøgelsen 2012 kom ud, blev danskerne beskyldt for at lyve om deres kulturforbrug.

Dansk Data Arkiv stiller nu undersøgelsens data til rådighed.

Kulturvaneundersøgelserne 19642012 giver dig mulighed for at analysere udviklingen i danskernes kulturforbrug og fritidsliv over de seneste 48 år.

19. februar 2013 Velkommen til ny Arkivalieronline Det gamle www.arkivalieronline erstattes i dag af ny Arkivalieronline, der har ligget tilgængelig i en testversion siden slutningen af november 2012.

Har du brug for hjælp til ny Arkivalieronline, så er du velkommen til at kontakte Arkivalieronlines support på arkivalieronline@sa.dk.

Du skal fortsat bruge Java for at se arkivalierne på arkivalieronline lidt endnu. Først senere i foråret kommer der en ny billedviser, som ikke bruger Java.

20. februar 2013 Oplever du problemer med Arkivalieronline?

Så tjek, om du har opdateret din 24

browser og dit hjælpeprogram, Java, for nylig. Problemer med Arkivalieronline kan ofte løses ved at opdatere browser og Java.

For at få Arkivalieronline til at fungere bedst muligt, anbefaler vi, at du benytter de browserversioner, der er angivet nedenfor, eller nyere versioner.

• Internet Explorer 8 • Firefox 11 • Chrome 17 • Safari 5.1.3 Anbefalede mindstekrav til Java • Java 6 Hvis du fortsat har problemer, er du velkommen til at kontakte Arkivalieronlines support på arkivalieronline@sa.dk.

21. februar 2013 Statens Arkiver forbedrer ydelser ud fra brugernes ønsker En brugerundersøgelse i 2012 viste høj tilfredshed, men også ønsker om forbedringer på både læsesale og digitale tjenester. Vi forbedrer derfor nu flere ydelser og iværksætter en handlingsplan, der betyder, at vi i 2013 og 2014 vil arbejde på at skabe: • Flere og tydeligere arkivalier på Arkivalieronline.

• Lettere adgang til at søge oplysninger i arkivdatabasen Daisy.

• Nemmere brug af Dansk Demografisk Database.

• Styrket vejledning både på læsesalene og på Arkivalieronline, Daisy og Dansk Demografisk Database.

• Større synlighed, blandt andet ved styrket annoncering af kurser og arrangementer.

13. marts 2013 Børnene fra Aargang 0 tager på Danmarksturné - de starter i Aabenraa Børnene fra det populære, digitale undervisningsmateriale Aargang

0 træder nu ud af computeren og indtager arkiverne. Det sker i en udstilling, som giver glimt fra de syv børns liv og viser nogle af de originale arkivalier bag undervisningsmaterialet.

Udstillingen åbner den 13. marts kl.

14 på landsarkivet i Aabenraa.

Fra Aabenraa fortsætter udstillingen til Odense den 11. juni, hvor den vises på landsarkivet frem til 29. november 2013. Den 11. marts 30 maj 2014 kan udstillingen ses på landsarkivet i Viborg. Skoleklasser, der benytter Rigsarkivets Skoletjeneste, vil kunne se udstillingen i perioden 10. december 2013 - 26. februar 2014.

I sammenhæng med udstillingen tilbyder Statens Arkiver også skoleklasser at komme forbi til en introduktion eller en afrunding på forløb, der bygger på det digitale undervisningsmateriale Aargang 0.

21. marts 2013 Lørdagslukket på landsarkivernes læsesale fra april til og med september Læsesalene på landsarkiverne i Viborg, Odense og Aabenraa holder lørdagslukket fra lørdag den 6. april og frem til og med lørdag den 28. september 2013.

21. marts 2013 Attentaternes Danmarkshistorie vises på Rigsarkivet Der kan ses ministre i skudlinjen, når Rigsarkivets nye udstilling åbner den 21. marts. Arkivet stiller skarpt på de politiske attentater i Danmark siden 1800-tallet og bringer os tæt på overfaldsmænd, mordvåben og mediekampagner.

I udstillingen kan besøgende bl.a. se politisager og forbryderbilleder af dømte og mistænkte attentatmænd. Derudover kan de også se pistolen, der blev brugt til at skyde den danske regeringsleder J.B.S. Estrup i 1885.

Den upopulære Estrup havde på det tidspunkt sat folkestyret ud af kraft.

Det gjorde en ung typograf så vred, at han skød ministeren på åben gade i København. Patronen blev dog stoppet af Estrups frakkeknap, og typografen endte i fængsel.

Herefter brugte Estrup attentatet som begrundelse for voldsom politiovervågning og mediekampagner mod hans politiske modstandere.

Estrup-attentatet er blot en ud af flere historier, der viser, hvordan enkeltpersoners vilde aktioner har påvirket hele det danske samfund.

Udstillingen “De har skudt ministeren! - attentater i den moderne Danmarkshistorie” varer fra den 21. marts til den 2. august 2013, og der er gratis entré.

4. april 2013 Ændringer, Rigsarkivets læsesal Mandag den 8. april indfører vi en række ændringer på Rigsarkivets læsesal, hvorefter det under ingen omstændigheder er tilladt at tage arkivalier med op i udstillingsområdet. Det sker for at øge sikkerheden.

18. april 2013 Nye regler for afhentning og tilbagelevering af arkivalier udlånt til administrativt brug 1. maj ændrer vi reglerne for afhentning og tilbagelevering af arkivalier udlånt til myndigheders og institutioners administrative brug, så de bliver ens i alle Statens Arkivers enheder.

Myndigheder og institutioner, der hjemlåner papirarkivalier til administrativt brug, skal selv betale for at hente og returnere arkivalierne.

Afhentning/forsendelse: Myndigheden/institutionen kan vælge mellem: • selv at hente materialet på den arkivinstitution, hvor arkivalierne opbevares, 25

• lade et bud eller en fragtmand afhente materialet på den arkivinstitution, hvor arkivalierne opbevares, • mod betaling lade Statens Arkiver skanne materialet og sende en kopi, • at lade Statens Arkiver sende materialet som værdipost pr. efterkrav.

Tilbagelevering Myndigheden/institutionen kan vælge mellem: • selv at aflevere materialet på den arkivinstitution, hvor det er udlånt fra, • at lade et bud eller en fragtmand aflevere materialet på den arkivinstitution, hvor det er udlånt fra eller • at sende materialet retur som værdipost.

17. maj 2013 De to tiltalte i tyverisagen erklærer sig skyldige Der er i dag afsagt dom over de to mænd, der har stjålet uvurderlige arkivalier fra Statens Arkivers læsesale. De to tyve blev politianmeldt af Rigsarkivet i oktober sidste år, og i dag blev der så sat punktum i sagen. Tyvene har erklæret sig skyldige og har valgt at modtage deres straffe på henholdsvis to år samt et år og ni måneder.

Blandt det beslaglagte materiale fra ransagningerne fandt politiet materiale vedrørende Frikorps Danmark, danske nazister og retsopgøret efter Anden Verdenskrig.

Læs pressemeddelelserne i fuld længde på www.sa.dk/presse.

Negativlommer og forhandlere Af Hanne Hauge, materialeudvalget og SLA’s sekretariat

Hentet på: www.museumstjenesten.com Varedeklaration, fri oversættelse af hovedpunkter: Klare polyesterlommer er det sikreste materiale for bevaring af værdifulde fotografiog papirmaterialer og er et perfekt kompromis mellem let adgang og god beskyttelse.

Varenummer: SECOMA4 Secol ringbind A4 Varenummer: SEAS204S7SE Lommer til 35 mm film strip (50 stk.)

Opbevaring af fotos og negativer sker som for andre arkivalier bedst i syrefrit papir. Alternativet er klare negativlommer, hvor det er vigtigt at slå fast, at de sikreste lommer er fremstillet af polyester. Disse kan købes ved

Se DIFOX’s polypropylennegativlommer på www.difox.com og skriv “negative pockets” i søgefeltet.

Den Erhvervsdrivende Fond Museumstjenesten Sjørupvej 1, Lysgaard 8800 Vi borg Tlf.: 8666 7666

Samtidig kan vi også konstatere, at prisen på polypropylennegativlommerne ved DIFOX er mere favorabel, end vi hidtil har set.

og kan ses på: musumstjenesten. com under menupunktet: Magasin/ arkiv og herefter ”foto”.

Gennem mange år har SLA formidlet videresalg af polypropylennegativlommer, som også er brugbare.

Vores hidtidige leverandør, Tura Scandinavia (Hama Danmark), har stoppet forhandlingen, og ny er: DIFOX Alfred-Nobel-Strasse 6 97080 Würzburg, Tyskland Telefon +49 931 9708-446 e-mail: info@difox.com

DIFOX leverer bestilte varer inden for få dage og direkte til det arkiv, der afgiver ordren.

Ved direkte køb ved DIFOX er prisen for en pakke à 100 stk. 14 euro, svarende til ca. 105 kr. Dertil skal lægges forsendelsesomkostninger, som følger dagsprisen, et tillæg på 15 euro, svarende til knap 115 kr., ved køb for mindre end 250 euro (ca. 1.850 kr.) samt et evt. bankgebyr ved betaling i udenlandsk valuta.

SLA’s indkøb ved DIFOX er endnu så ny, at vores prisfastsættelse på videresalg endnu ikke er sket, men da vi blot skal holdes omkostningsneutrale, vil en polypropylennegativlomme komme ned i pris i forhold til tidligere.

Som for alle andre butiksvarer i SLA kan bestilling selvfølgelig foreta-ges ved Kirsten Dalsgaard i sekretariatet, e-mail: kd@lokalarkiver.dk og telefon 7584 0898.

Skulle der være spørgsmål og/eller ønske om uddybende oplysninger, er sekretariatet til rådighed på telefon 7584 0898.

Handler det enkelte arkiv direkte og ikke via SLA, spares fragt-/ portoomkostningerne fra SLA til arkivet samt SLA’s alm. ekspeditionsgebyr.

Udlånt af www.herma.co.uk: Varedeklaration, fri oversættelse af hovedpunkter: Klare polypropylennegativlommer er en perfekt beskyttelse mod støv og fingeraftryk – sikker til opbevaring af værdifulde negativer: • fuld transparent i klar polypropylen.

• testet på laboratorier og • fri for blødgøringsmidler.

26

  Manglende kurser og oplysninger – se august OmSLAget.

Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 4 dag 1: Synliggørelse og formidling – arkivet og omverdenen Tid: 7. september kl. 09:30 – 16:00 (lørdag) Sted: Rask Mølle Skole Skolebakken 3, Rask Mølle Pris: Gratis for medlemmer af Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Frokost: Medbragt madpakke og drikkevarer Tilmelding: Karsten Bjerreskov Helst e-mail: karsten@bjerreskov.com ellers tlf.: 2299 5597 Seneste tilmelding: 30. august 2013 Lokalarkiver i Østjylland Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Tid: Ultimo september Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Frokost: Medbring selv.

Pris: 500 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjylland 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Ole Linå Jørgensen e-mail: ole.linaa.joergensen@privat.dk Tlf.: 2024 5180

LASS, Sønderjylland fortsat Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 8. oktober 2013 LANA, Nordjylland Modul 1: Arkivadministration Tid: 29. oktober og 5. november kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv.

Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: bodiljohan@gmail.com tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 21. oktober 2013 SLA Fyn Modul 3 dag 2: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder – billedtyper og ophavsret Tid: 2. november kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansod@email.dk Tlf.: 2536 3129 Seneste tilmelding: 25. oktober 2013

Paraplyen, Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver i Kalundborg Kommune Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 23. og 30. oktober kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 59, Kalundborg Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 15. oktober

SLA Fyn Modul 1 dag 1: Arkivadministration – arkivets ret og pligt Tid: 2. november kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn overfor.

Lemvig Arkivsamvirke Modul 5: Arkivledelse Tid: 20. november og 4. december kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Ib Brændgaard Jensen Mægbækvej 11, Vandborg, Lemvig Tlf.: 9783 6309 e-mail: ibpostboks@gmail.com Seneste tilmelding: 12. november 2013

LASS, Sønderjylland Modul 1: Arkivadministration Tid: 22. og 23. oktober kl. 09:00 – 15:00 (tirsdag/onsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre

Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

27

  Tilslutningen til arkivuddannelsen er glædeligvis inde i en flot udvikling. Alene dette forår tæller deltagelsen i modulkurserne 546 kursusdage – mod 678 kursusdage i hele 2012. For yderligere at støtte dette store engagement er planlægningen af efterårets kurser næsten tilendebragt, således at arkiverne allerede nu kan sætte kryds i kalenderen på aktuelle kursusdage. Annonceringen af kurserne, incl. manglende kurser og oplysninger, gentages i OmSLAget, der udkommer ultimo august.

Kursussiden på www.danskearkiver.dk opdateres løbende. Tilmeldingen er begyndt! 

 Modulkursus 1: Arkivadministration Tid: 22. og 29. oktober kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: SLA’s sekretariat Andkærvej 19, Vejle Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat e-mail: kd@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 14. september 2013

Modulkursus 5: Arkivledelse Tid: 16. og 23. september kl. 10:00 – 16:00 (2 mandage) Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat e-mail: kd@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 9. september 2013

Modulkursus 5: Arkivledelse Tid: 19. november og 3. december kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat e-mail: kd@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 11. november 2013

 Billedscanningskurser:

Arkibas kurser: Udvidet II:

4. september 2013 kl. 10:00 – 16:00

5. september 2013 kl. 10:00 – 16:00

6. november 2013 kl. 10:00 – 16:00

Administrator: 2. oktober 2013 kl. 10:00 – 16:00 Grundkursus:

3. oktober 2013 kl. 10:00 – 16:00

Grundkursus:

7. november 2013 kl. 10:00 – 16:00

Sted:

SLA’s sekretariat Andkærvej 19, Vejle Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 700 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat e-mail: kd@lokalarkiver.dk Deltagelse: efter først til-mølle-princippet - max. 10

Sted: SLA’s sekretariat Andkærvej 19, Vejle Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 700 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat e-mail: kd@lokalarkiver.dk Deltagelse: efter først til-mølle-princippet - max. 8 på grundkurser og - max. 10 på øvrige Arkibas kurser

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker, kommuner og områder.

28