OmSLAget 2 - 2014

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Dansk lokalhistorie blev ”født” på Askov Højskole i 1890-91, tæt på grænsen til Sønderjylland og stort set samtidig med Heimatinteressens gennembrud i Tyskland i slutningen af 1880’erne.

Læs artiklen side 6 om “De lokale spor efter 1864”. Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

4

r, 1989-201

å Arkibas 25 Årgang 2014 nr. 2

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 17 SLA-CMS Af Dorthe Søborg Skriver

Side 28 Lodret arkivering af digitale data Af Søren Bitsch

Side 5

Arkibas 25 år Af Dorthe Søborg Skriver

Side 31 Statens Arkiver - forkortede pressemeddelelser

Side 6

De lokale spor efter 1864 Af Kim Furdal

Side 18 Arkivportræt nr. 21 Arkiv i Holbæk siden 1974 Af Rasmus Willaing Lock

Side 8

1864 og vore lokalsamfund Af Jørgen Mogensen

Side 10 Arkivportræt nr. 20 På vej mod nye lokaler i byens centrum Af Rasmus Willaing Lock Side 13 Hvor smiler fager den danske kyst Af Kjeld Hansen Side 14 Udviklingen af Arkibas5 og www.arkibas.dk Af Dorthe Søborg Skriver

Side 21 Om DLF, Dansk Lokalhistorisk Forening Af Erik Helmer Pedersen Side 22 Arkivernes Dag 2014 Af Niels Løgager Nielsen Side 24 Opsamling fra SLA’s kredsmøde den 5. april 2014 Af Svend-Erik Christiansen Side 26 SLAu-netværk Af Henrik Pedersen Side 27 LFF sommerseminar 11. juni 2014

Side 32 Nekrolog Af Ole Blåkilde Side 33 Smid det ikke ud!

Af Else Gade Gyldenkærne Side 34 Generalforsamling og årsmøde 2014 Sammenslutningen af Lokalarkiver Side 35 Modulkurser, 2. halvår 2014 Kredse, samvirker og kommuner Side 36 Modul- og digitaliseringskurser 2. halvår 2014 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender 2014 4. og 5. oktober

SLA årsmøde og generalforsamling, Park Hotel Middelfart

Uddannelseskalender 2014

Kursusaktiviteter - se side 35 og 36 og www.danskearkiver.dk

17. september

Modul 0, Vejle

27. okt. og 3. nov.

Modul 5, Odense

15. og 22. september

Modul 4, Ringsted

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 1. og 8. oktober

Modul 2, Kalundborg

1. november

Modul 2 dag 1, Nr. Broby

30. september

Modul 0, Skørping

1. november

Modul 3 dag 1, Nr. Broby

21. og 28. oktober

Modul 4, Skørping

18. og 19. nov.

Modul 2, Aabenraa

Efteråret

Modul 1, Åbyhøj

21. oktober

Hjemmesidekursus, CMS/WordPress

Digitaliseringskurser 22. oktober

Billedscanning, Vejle

19. november

Billedscanning, Vejle

Nye ordinære medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: 760-20 Velling Sognearkiv, Ringkøbing-Skjern Kommune 810-10 Lokalhistorisk Arkiv for Flauenskjold og Omegn, Brønderslev Kommune 810-12 Dronninglund Lokalhistoriske Arkiv, Brønderslev Kommune 820-06 Lokalhistorisk Forening for Hornum og Omegn, Vesthimmerlands Kommune

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 552 arkiver i Danmark: 507 ordinære og 45 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk og www.lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Kontorassistent: Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

2

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Arkivaren med skåneærmer - fra før den digitale tidsalder.

SLA’s første formand - og grundlæggeren af Danmarks første byhistoriske arkiv, provisor Hans Brandt fra Faaborg - fotograferet på Faaborg Rådhus i februar 1957 Edvard Andersen fot., Faaborg Byhistoriske Arkiv.

Medierne er i år i helt usædvanlig grad fyldt med historier om jubilæer. Tabet af Norge i 1814, loven om undervisningspligt fra samme år, krigen i 1864 og 1. verdenskrigs udbrud 1914 er noget af det, der for alvor får opmærksomhed, og i den sammenhæng spiller vort eget lille minijubilæum – 25 år for den første færdige version af Arkibas – kun en lille rolle. Men det var nu alligevel en stor ting for arkivverdenen, da man på Brandts Klædefabrik i Odense den 15. juni 1989 kunne offentliggøre det første edb-baserede registreringssystem for lokalarkiver. Og ikke at forglemme: På den måde banede man jo vejen for, at over 540 arkiver i dag anvender det samme registreringssystem.

Der har været både op- og nedture i de forgangne 25 år, men i år står barometret på højtryk og solskinsvejr, for en ny version med nye

registrerings- og søgefaciliteter er undervejs, takket være A.P. Møller Fonden – og som det fremgår inde i bladet: Den er ikke kun undervejs, den er rigtigt godt på vej, og vi glæder os til at dele den med alle Arkibas-brugere senere i år. Der vil – ikke mindst når Arkibas.dk påregnes at være klar i december – være tale om et kvantespring for lokalarkiverne, og det bliver spændende at se, hvad det kommer til at betyde for anvendelsen af de mange hyldekilometer arkivalier og de mange millioner billeder, der er indsamlet, siden provisor Hans Brandt i Faaborg fik ideen til et egentligt byhistorisk arkiv i Faaborg i 1937 – og senere til SLA (i 1949).

Dette nummer af OmSLAget rummer også andre artikler end dem om Arkibas. Vi har fået lov til at trykke en udvidet version af den kronik om digital arkivering, som Søren Bitsch 3

Christensen fra Aarhus for nogle uger siden havde i Weekendavisen.

Kronikken giver rigtig mange indspark til en helt nødvendig diskussion om fremtidens kulturbevaring.

Den diskussion ser vi fra SLA’s side frem til, og den er vi forpligtet til at deltage i. Men ikke nok med det: Vi er også nødt til at tage fat om et par af de store nælder: For det første er det en barok situation, at der i mere end 75 år har været samlet lokalhistorisk materiale sammen til de danske lokalarkiver – herunder masser af foreningsarkivalier i papirform – uden at det har givet problemer med adgang og klausu-lering. Men i den digitale tidsalder kan arkiver, der ikke er offentlige arkiver i arkivlovens forstand, få problemer med at opbevare digitalt foreningsmateriale, og det giver jo absolut ingen mening, at vi har politikere, der synes, at det frivillige element er kommet for at blive

Deltagere i Foreningen Opads pigekoloni ved Hasmark Strand i juni 1958 - stillet op ved en lokal købmand i forbindelse med en “soldetur” Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv.

(også i vores sektor), og at myndige borgere i forpligtende fællesskaber skal stå for en stor del af folkeoplysningsarbejdet, samtidig med, at de laver regler, som gør det ulovligt for arkiver at opbevare fremtidens dokumentation for netop dette arbejde! Og for det andet giver den digitale tidsalder i sig selv enorme udfordringer, for at vi overhovedet kan få gemt noget om den private sektor (som påpeget i kronikken).

Lokale foreninger, virksomheder og privatpersoner risikerer meget let at falde gennem maskerne i det net, den statslige og kommunale arkivbevaring har udspændt.

Der er også andre udfordringer for arkiverne. På SLA’s kredsmøde i begyndelsen af april talte Kim Furdal fra Aabenraa om de udfordringer, arkiverne kan komme til at stå overfor, når den nye folkeskolereform skal implementeres

fra denne sommer. Det er i den nye reform forudsat, at skolerne skal inddrage det omgivende samfund på en helt anden måde, end det er sket tidligere, og de første museer og arkiver har allerede fået deres sag for ved henvendelser fra skolerne.

Vi må antage, at det vil blive noget, mange flere kulturinstitutioner bliver inddraget i i de kommende år, og der er ingen tvivl om, at det vil være vigtigt at indsamle og dele erfaringer på dette område også for arkiverne. OmSLAgets spalter står også i den sammenhæng til rådighed for medlemmerne.

Nu venter der forhåbentlig medlemmerne en varm og frodig sommer, og endnu engang afholder SLA i efteråret sit årsmøde og sin generalforsamling i Middelfart. I år bliver der uden tvivl en præsentation af den nye Arkibas-løsning, så langt man på det tidspunkt er nået med 4

udviklingsarbejdet. Vi håber, at det vil få endnu flere til at afsætte den første lørdag-søndag i oktober til arkivformål, også selv om mange arkiver givetvis har hænderne fulde. Klargøring af Arkibas-data er for mange arkiver en kæmpe opgave, og gruppen bag udviklingsarbejdet står jo i den forbindelse også klar til at vejlede medlemmerne.

For et år siden kunne vi byde velkommen til SLA-arkiv nr. 500.

Tallet er fortsat med at vokse, og vort samarbejde med ODA er blevet endnu mere omfattende. Der er masser at glæde sig over – og rigtig mange udfordringer at tage op.

Med de ord vil jeg gerne ønske alle en god sommer!

Arkibas 25 år Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas

Arkibas3

Arkibas4

Arkibas5

Den 15. juni i år er det 25 år siden, at den færdige version af Arkibas1 officielt blev præsenteret ved et stort arrangement på Brandts Klædefabrik i Odense.

Beskrivelsen af et elektronisk registreringssystem baseret på SLA’s registreringsprincipper, som i øvrigt kun lige var blevet færdigudviklet og godkendt i 1983, var allerede så tidligt som i februar 1984 blevet præsenteret på et registreringskursus for instruktører i Skjern.

I 1986 nedsatte SLA’s styrelse et EDB-udvalg, som skulle undersøge mulighederne for et elektronisk registreringssystem og komme med indstilling til styrelsen. Dette arbejde ledte den 2. maj 1987 til dannelsen af anpartsselskabet SLA Arkivservice, som skulle stå for udviklingen og driften af det kommende system. SLA havde ikke selv det store beløb, som skulle til for at få udviklet Arkibas1, så der blev optaget et banklån på kr. 350.000 til at finansiere udviklingen.

De første tre versioner af Arkibas var dos-baseret, og arkiverne opbevarede selv deres Arkibas-data på egen computer/server. I 1996 var tiden løbet fra det dos-baserede system, og SLA Arkivservice besluttede derfor at påbegynde udviklingen af den Windows-baserede Arkibas4. Denne version gik efter et meget langt udviklingsforløb i luften i 2005 og kostede vel omkring 2 mio. mere end Arkibas1.

Denne pris turde SLA ikke at binde an med ved hjælp af et banklån, og udviklingsarbejdet blev derfor finansieret med støtte fra Kulturministeriet. I første omgang havde tanken været, at arkiverne i lighed med de tre foregående dos-baserede udgaver selv skulle opbevare deres Arkibas-data, men undervejs i udviklingsarbejdet blev der sadlet om, og det blev besluttet, at alle Arkibas-data skulle opbevares centralt. Mange arkiver fortsatte dog efter lanceringen af Arkibas4 i flere år fremover med at benytte Arkibas3, og der blev helt frem til 5

2009 ydet support på denne version.

Med indførslen af kommunelicensen i 2008 tog antallet af Arkibas4brugere et tigerspring fremad, og vi har i skrivende stund 542 arkiver, som benytter Arkibas4.

Det er meget passende, at vi i dette jubilæumsår går i luften med næste generation af systemet – nemlig Arkibas5 og ikke mindst muligheden for på tværs af alle landets arkiver at søge i de tilgængelige Arkibas-data på formidlingsplatformen www.arkibas.dk. Arkibas5 og www.arkibas.dk er finansieret 2/3 af A.P. Møller Fonden og 1/3 af Arkibas og SLA selv.

Vi har fra Arkibas’ side ikke tænkt os at festligholde den store dag, men i stedet planlægger vi et større præsentationsarrangement, når Arkibas5 og www.arkibas.dk officielt går i luften senere på året.

De lokale spor efter 1864

Af Kim Furdal, arkivkonsulent og museumsinspektør, Museum Sønderjylland - ISL-Lokalhistorie

Nederlaget på Dybbøl i 1864 reducerede Danmark til en ren nationalstat, der dyrkede folket.

Her er det Niels Simonsens berømte maleri af tilbagetoget fra Dannevirke, der mere end noget andet er blevet symbolet på Danmarks degradering til en småstat.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

“Am Anfang war Napoleon” - I begyndelsen var Napoleon. Således skriver den tyske historiker Thomas Nippedey i sit hovedværk Deutsche Geschichte. Ingen tvivl om, at Napoleon og napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet fik helt afgørende betydning, ikke blot for Tyskland, men for hele Europa, tråde som rækker langt ind i det 20. århundrede.

For de tyske stater betød det ikke blot en erkendelse af, at man ikke enkeltvis kunne håndtere det store Frankrig og dets nationalt begejstrede værnepligtige soldater, der viste sig langt mere effektive end de traditionelle lejesoldater. Krigen skabte også grobund for den tyske samlingsbevægelse, der rakte ud over det rent magtpolitiske og langt ind i det kulturelle område med vægt på begreber som bl.a. “folk” og “sprog”.

Dette er den europæiske baggrund, man skal have med sig, når man i Danmark taler om borgerkrigen 1848-1850 og især krigen i 1864.

Det blev helstatens skæbne, at den op gennem 1800-tallet i stigende grad blev en anakronisme, som blev flået i stykker af de nationale bevægelser i Danmark, hertugdømmerne og det senere Tyskland.

Der er talt meget om uduelige nationalliberale politikere i Danmark.

Der er da heller ikke tvivl om, at der fra dansk side blev begået alvorlige fejl op til krigen og under krigen i 1864. De danske politikere var imidlertid ikke dumme. De

vidste udmærket, hvad der foregik i Preussen og andre tyske stater. Politikerne undervurderede dog styrken i de tyske samlingsbestræbelser og de nationalliberale bevægelser.

For Danmark betød 1864 etableringen af Danmark som en ren nationalstat og en placering som småstat i det internationale magthierarki.

For det senere Tyskland blev 1864 startskuddet til to andre fædrelandskrige. Først mod Østrig i 1866 med hertugdømmerne som den konkrete anledning, der endte med Østrigs nederlag ved Königsgrätz og en styrkelse af Preussen. Og sidst den fransk-tyske krig 1870-71, der sluttede med Frankrigs totale nederlag ved Sedan og tilfangetagelsen af den franske kong Napoleon III. Nederlaget førte den 18. januar 1871 til udråbelsen af det tyske kejserrige i Versailles, hvor de tyske tropper havde deres hovedkvarter under krigen og kroningen af den preussiske kong Wilhelm I som tysk kejser. Hele kejserrigets selvforståelse er meget godt udtrykt på Siegelssäule i Berlin over de tre fædrelandskrige, hvor man også kan se et par danske uniformer på den ene side af soklen.

I Danmark betød 1864 et nationalt traume og et særdeles anstrengt forhold til Tyskland, som først inden for de sidste 10-15 år er ved at forsvinde. Men Tyskland var i de første årtier efter 1864 ikke den store monolit, som vi elsker at se landet mod syd. Begejstringen over 6

det tysk/preussiske projekt var i de første årtier efter 1871 til at overse, bl.a. i provinser som Sachsen, Würtemberg og Bayern. Således skal man helt frem til midten af 1890’erne, før meget anvendte skolebøger i Bayern begyndte at omtale og rose personer som kejser Wilhelm I, Bismarck og Moltke.

Tyskland fik først et nationalflag i 1892. Rigsdagsbygningen var lang tid undervejs og blev først indviet i 1894. Det er heller ikke nogen tilfældighed, at man først fik en tysk nationalhymne i 1922 med von Fallerslebens “Lied der Deutschen”.

Så skal jeg slet ikke tale om problemerne med at skrive en fælles tysk historie, hvor den tyske historie efter 30 års krigen stort set blev synonym med Preussens historie.

Umiddelbart efter 1867 forsvandt hertugdømmernes historie fuldstændig i førsteudgaven af Vaterländisches Lesebuch fra 1868, den mest benyttede læsebog i Sønderjylland. Og da hertugdømmernes historie kom ind i tredjeudgaven fra 1871, var det som et bilag bagerst i bogen og ikke tænkt som en del af et pensum for eleverne.

Den tyske stat blev født af ild og stål, men manglede efterfølgende en samlet historie, en ”oneness”, dvs., en fælles fortælling, der ikke blot kunne samle de vidt forskellige dele af den unge nation, men også koble nationen og dens geografi sammen med dens fortid. Det var svært at finde en fællesnævner i et land med store kulturelle forskelle.

I stedet blev hjemstavnen i årene efter 1871 og især fra slutningen af 1880’erne den folkelige fællesnævner for kejserriget. Karakteristisk nok blev hele den nationalpo-

Den 69 m høje Siegessäule i Berlin med sejrsgudinden Victoria øverst blev rejst i 1873 som et mindesmærke over sejrene mod Danmark, Østrig og Frankrig. Nederst på soklen kan man se relieffer over de tre krige. På den ene side ses dette med de preussiske troppers angreb på Dybbøl. Krigene førte til Tysklands samling, men ikke til en fælles fortælling. Senere blev hjemstavnen det, som knyttede Tysklands enhed og forskellighed sammen. Foto: Kim Furdal.

litiske “Heimatideologi” formuleret af den tyske pædagog Chr. Wilhelm Harnisch (1787-1864), der om nogen var et barn af napoleonskrigene. Inspireret af Rousseau og den schweiziske pædagog Pestalozzi ønskede han en skoleundervisning, der skabte en tysk patriotisk følelse hos eleverne ved at tage afsæt i deres nære omgivelser. Som han udtrykte det i 1816: “Vi ønsker ikke at uddanne vore drenge og piger til tyskere ‘in abstracto’, men til tyskere ‘in concreto’, dvs. til thuringere, hessere, frankere osv.”

Harnisch var den første til at forbinde kærligheden til hjemstavnen med kærligheden til nationalstaten, en tankegang som for alvor kom til at dominere den tyske hjemstavnsbevægelse fra slutningen af 1880’erne.

Tyskland fik ikke “folkets arkiver” eller lokalhistoriske foreninger.

1864 og de to ef-terfølgende fædrelandskrige skabte grobund for en hjemstavnsbevægelse, der dyrkede det særtyske for det fælles tyskes skyld.

I Danmark barberede nederlaget helstaten ned til en nationalstat, hvis vi for et øjeblik ser bort fra Grønland, Island, Færøerne og de Vestindiske øer. Her kunne man i slutningen af 1880’erne lettere dyrke

folket. Som Ove Korsgaard meget overbevisende har dokumenteret, så skiftede begrebet folk i 1800-tallet indhold fra at være betegnelsen for medlemmerne af en husstand til at være landets statsborgere med fælles sprog og herkomst, der udgør massen og underklassen.

Interessant nok startede den lokalhistoriske interesse oprindeligt på Askov Højskole i 1890-91, da højskolelærer Poul Bjerge star-tede udgivelsen af Aarbog for Dansk Kulturhistorie, som skulle give historien tilbage til folket og fortælle om århundreders uret. Det er næppe tilfældigt, at Askov blev arnestedet med sine tætte forbindelser til Sønderjylland og den danske bevægelse, hvor den historiske ret til Sønderjylland som et dansk område fra arrilds tid spillede en helt afgørende rolle i argumentationen.

Begrebet ”folk” har i den grad opnået positiv ikonisk status i Danmark, at det ikke blot indgår i mange begreber som f.eks. folkestyre, folkeafstemning, folkeviser, folkeminder. Vi har sågar politiske partier, hvor begrebet folk indgår. Det gælder også inden for det lokalhistoriske arbejde, hvor vi i dag gerne taler om folkets arkiver.

I Tyskland har lokalhistorie (“Orts7

geschichte”) slet ikke den status som i Danmark eller de øvrige nordiske lande, men indgår som et element i en mere generel og vidtfavnende hjemstavnsinteresse. Faktisk er man først inden for de sidste 20 år begyndt at anvende begrebet “lokalgeschichte” i Tyskland, men primært inden for universitetsverdenen med Göttingen som epicenter, som et begreb der mere dækker mikrohistorie, dvs. som et akademisk historisk forskningsfelt.

Som på så mange andre områder afspejler den lokalhistoriske interesse også det store i det små, her Napoleon, den nationale vækkelse i 1830’erne og ikke mindst nederlaget i 1864.

Litteratur: Confino, Alon (1997): The nation as a local metaphor.

Württemberg, imperial Germany, and national memory 1871-1918.

Chapel Hill and London.

Mitzlaff, Hartmut (1985): Heimatkunde und Sachunterricht. bd. I-III. Dortmund.

Nipperdey, Thomas (1983): Deutsche Geschichte 1800-1866.

München.

1864 og vore lokalsamfund Af Jørgen Mogensen, arkivleder, Dianalund

Også på Sjælland er der grund til at markere krigen i 1864

Skovridergården ”Dianelund”, som byen Dianalund er opkaldt efter. Her mødte Niels Pedersen og Ane Kirstine hinanden to år før, Niels Petersen blev indkaldt i november 1863.

Lokalarkivet i Dianalund dækker de fire sogne, der ligger mod nordvest i Sorø Kommune. Da vi i januar 2013 flyttede ind i nyrenoverede lokaler på Dianalund gamle Rådhus, fik vi samtidig mulighed for at lave udstillinger, der sagde spar to til det, vi hidtil havde gjort.

I år har vi i tidsrummet 1. april til 10. juni valgt at markere krigen i 1864 og den betydning, den fik for vort lokalsamfund. Udstillingen strækker sig over tre store lokaler og er blot en del af den event om 1864, vi har søsat. Eventen består af • • • • •

Udstillingen Tre foredrag 1) En sang- og teateraften En omfattende hjemmeside 2) Danmarkspremiere på filmen ”Slagtebænk Dybbøl” 3) • En oplevelsesdag den 3. maj • Deltagelse i grundlovsfesten, der finder sted lige uden for vor dør.

1) Nemlig: 1864 – set fra den anden side; 1864 set fra Sorø-Nordvest; soldatens liv.

2) http://vhid.dk/1864-index.html 3) Her vil 15 landssoldater marchere, den lokale garde spille, en kanon fra 1864 bliver fyret af, 15 kvinder er udklædt i datidens dragter, der bages pandekager og meget andet.

I denne artikel vil jeg kun beskæftige mig med udstillingen. En udstilling om hvilken det er sagt, at den er bedre end den, Tøjhusmuseet kan præstere.

indkøbe nye. I stedet lånte vi en fra biblioteket, fik en fra Kirkens Korshærs Møbelgenbrug og en fra en nedlagt bagerforretning. Vi satte så selv låse på.

Forudsætningen For at kunne lave en så stor udstilling og event er det nødvendigt med samarbejdspartnere. I år er vore samarbejdspartnere Dianalund Centret, den lokale afdeling af Grænseforeningen og lokalhistorisk forening for gl. Dianalund Kommune.

Vi har fået økonomisk støtte fra Sorø Kommune og Turistkontoret. Diana Steakhouse har sponsoreret en middag, ligesom samarbejdspartnere har skudt penge ind i eventen.

Det er samtidig nødvendigt, at arkivet råder over en række frivillige, der vil påtage sig opgaver, der ligger langt ud over det, man normalt kan forvente, frivillige vil gøre.

Det er også nødvendigt at kunne låne udstillingsgenstande fra museer og private, da vi naturligvis ikke har nok ting at udstille. Det at låne af andre kræver, dels at vi er kendte og vellidte i lokalsamfundet, dels at vi ved, hvem der ligger inde med effekter. Samtidig kræver det, at vi kan dokumentere, at forsikringen er i orden, at de nødvendige våbentilladelser er på plads, at der er tyverialarm, og at der er aflåselige montrer. Montrerne var et problem. Vi havde ikke råd til at 8

Formålet Udstillingens primære opgave er at vise, hvordan vore lokalsamfund blev påvirket af krigen. Derfor kan vi ikke bare udstille effekter i flæng. De skal alle relatere sig til lokalsamfundet. Det i sig selv er en spændende udfordring.

Udstillingen Selve udstillingen er delt i tre dele: 1. Krigen 2. Samfundet som det så ud dengang.

3. Hvad man lærte af krigen, og hvordan samfundet udviklede sig efter 1864.

Herregården Vedbygård, som den så ud i 1864.

I dag er gavltrapperne væk, pudsen banket af, der er isat andre vinduer etc.

Krigen er naturligvis set med lokalsamfundets briller. To frivillige har gennemtrawlet lægdsruller, kirkebøger, folketællinger og statistikker over faldne. I alt fandt de frem til, at godt 30 mænd fra vore fire sogne blev indkaldt. Heraf døde lidt under halvdelen under krigen eller af deres sår umiddelbart efter. På to plancher er disse navne skrevet op med kort, der viser, hvor de kom fra, og hvilke kampe de deltog i. Fem mænd ved vi noget mere om. De er så omtalt særskilt med fotos, breve, erindringsmedaljer, levnedsløb etc.

I montrerne ligger to geværer, et infanterisværd, bajonetter og en officerssabel. Det meste er fra lokalområdet, mens noget er lånt af ”Det frivillige sjællandske Corps”. Da mange af vore mænd kæmpede ved Dybbøl, er de enkelte skanser her også fremstillet. Vi har også ni breve skrevet i januar til juli 1864 udvekslet mellem en lokal gårdejer og hans søn i Dybbøl.

Samfundet viser piber, service, beklædning og andre dagligdagsting, som vi har lånt af beboere, der har haft disse ting liggende. Det helt store scoop har vi gjort ved at tage udgangspunkt i Trap Danmark, hvis første udgave beskrev vore sogne i 1858. De ting, der er nævnt heri, har vi så illustreret med genstande og fotografier. I Ruds Vedby fandtes således en plovfabrik, der havde 50 mand ansat. Vi har derfor udstillet en svingplov, har fundet et fotografi, der godt nok er fra 1884, men alligevel, samt fundet flere oplysninger om denne fabrik4). Vi har også omtalt Lesmeden i Tåderup, som både Trap Danmark og Karoline Graves5) har omtalt, og har udstillet

tre protokoller fra to lokale skoler.

I den ene, der går tilbage til 1840, kan vi se, at nogle af skoleeleverne fra omkring 1850 blev soldater i 1864. Vi viser samtidig datidens mål og vægt, bl.a. en skæppe, der er faldet i staver.

Hvad vi lærte af krigen: Samfundet lærte fire ting, alt efter hvilken politisk bevægelse man tilhørte.

Højre mente, at nu måtte der være ordnede forhold igen, enhver skulle kende sin plads i samfundet og adlyde ordrer. Lokalt gav det sig udslag i en afdeling af Forsvarsbrødrene og i en erindringsbog: Søren Vævers Saga.

Venstre ville skabe ”et Dannevirke i hver mands bryst”, og ”hvad udad tabtes skal indad vindes”: Det gav sig udtryk i ”Karsholte Skytteforening” fra 1865, som stadig eksisterer, og som den gang var at sammenligne med hjemmeværnet i dag. Samt i friskoler og højskoler, Vallekilde Højskole kom ikke til at ligge i Skellebjerg, men det var tæt på, og friskoler fik vi også fra 1870. Hertil kom dræning, hvoraf den første startede i 1869.

Den radikale bevægelse, der i 1905 blev et politisk parti, sagde: ”Hvad skal det nytte”, om forsvaret og ville afskaffe det. Skiltet stod ved Zinckernagels Maskinfabrik i Tersløse til i alt fald 1995.

Den socialdemokratiske tanke var at styrke de internationale forbindelser og at omskabe proletariatet til bevidste samfundsborgere.

Det sidste gjorde de ved oprettelse 9

af mange foreninger, så ethvert medlem kunne få i alt fald bare én bestyrelsespost og dermed fik ansvar. Også det har vi naturligvis eksempler på.

I udstillingen er der så også andet, bl.a.: • En video med datidens træsnit, der kører på et TV. Videoen er også lagt op på YouTube.

• Et andet TV viser, hvordan man lader en forlader og en baglader.

• På en pc kan man quizze.

• Der er to opgaver med kort.

• Afstemningsplakater fra 1920.

• Forklaring på begreber som ”Mallebrok”, ”Røven af 4. division”, ”Bismarcksklumper” o.lign.

• En lirekasse, der illustrerer den sociale omsorg, samfundet viste krigsinvaliderne.

4)

5)

Sønnen flyttede i 1868 fabrikken til Roskilde og blev da døbt Maglekilde Maskinfabrik. Det er i dag et kulturhus.

Karoline Graves: Ved Halleby Å side 141

Arkivportræt nr. 20

På vej mod nye lokaler i byens centrum Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv Billeder: Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv Foto: Rasmus Willaing Lock Skolebillede fra Skallebølle Skole ved Vissenbjerg taget omkring 1910.

Bred var hovedbyen i Vissenbjerg Sogn indtil ca. 1960.

I Bred lå brugsforeningen, togstationen og andre vigtige forretninger og virksomheder, hvorimod Vissenbjerg havde kirken. Her ses et postkort fra Bred fra 1914.

Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv har efter mange år med lokaleproblemer endelig fået lovning på nye lokaler på 1. salen i det gamle rådhus i Vissenbjerg. Her kommer arkivet endnu engang til at dele bygning med biblioteket og borgerforeningen i et nyt kulturhus.

Arkivets historie Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv så dagens lys i 1980, hvor arkivet blev startet op af den pensionerede skoleinspektør, J.O. Jensen, som en del af Vissenbjerg Bibliotek. J.O. Jensen fik tildelt et lille depotrum på biblioteket, hvorfra han ordnede og registrerede det indsamlede materiale fra lokalområdet. Han havde et godt samarbejde med bibliotekspersonalet, der tog imod indleveringer af materiale, når J.O. Jensen ikke var på arkivet. Men allerede i begyndelsen af 1970’erne havde der fundet en indsamling af lokalhistorisk materiale sted i Vissenbjerg.

Denne indsamling var sket på vegne af det daværende kulturudvalg.

I 1982 blev Vissenbjerg Lokalhistoriske Forening stiftet som støtteforening til arkivet samt med det formål at udbrede kendskabet til og skabe interesse for lokalhistorien i Vissenbjerg. Ved stiftelsen fik foreningen knap 40 medlemmer, og Elise Andersen blev valgt som den første formand.

Indtil kommunalreformen i 2007 havde arkivet igennem biblioteket en deltidsstilling som arkivar og arkivleder, og denne stilling blev i en årrække varetaget af Henriette Wielandt, der kom til arkivet fra en stilling hos Odense Bys Museer.

Henriette Wielandt lavede et stort opsøgende arbejde, hvor hun kontaktede og besøgte lokalbefolkningen og derigennem indsamlede materiale til arkivet. I 2003 flyttede arkivet ind i sine nuværende lokaler i forlængelse af Vissenbjerg Centret i Østergade. Arkivets nuværende lokaler ligger i stueetagen af et lejlighedskompleks, og her har arkivet sit magasin i et rum, der indeholder alle relæerne til ejendommens lejligheder. Dette betyder, at alle ejendommens beboere har nøgler til rummet og dermed adgang til magasinet. Endvidere indeholder rummet en række vand- og elinstallationer, hvilket gør, at magasinet ikke lever op til nogle af de mest gængse arkivkrav, og da arkivets beliggenhed ikke ligefrem hiver ekstra besøgende ind fra gaden, har 10

Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv længe arbejdet med muligheden for at flytte til nogle mere egnede lokaler.

Efter kommunesammenlægningen i 2007 ophørte arkivet med at være drevet af Vissenbjerg Bibliotek, hvorefter lokalhistorisk forening overtog driften af arkivet med et kommunalt tilskud fra Assens Kommune. Med denne udskillelse fra biblioteket mistede arkivet de lønkroner, som betalte for ansættelsen af Henriette Wielandt, hvilket betød, at arkivet stod uden personale. Det var derfor lukket for besøgende i et års tid, hvor kun formanden for lokalhistorisk forening, den tidligere borgmester i Vissenbjerg, John Jakobsen, kom i arkivet for at besvare enkelte forespørgsler. Da arkivet i mange år havde haft en ansat medarbejder, havde man ikke haft ret mange frivillige medarbejdere tilknyttet stedet. Takket være opsøgende arbejde lykkedes det for arkivet at finde en række borgere, der var interesseret

Fragtmand og vognmand Rasmus Nielsen, Vissenbjerg, kørte fragtruten Odense-VissenbjergMiddelfart i 1909-1930. Indtil 1919 foregik det med hest og vogn (vogne). Som regel gik turen til Odense og retur den ene dag med overnatning i Vissenbjerg. Derefter til Middelfart og retur den næste dag. I 1919 blev der anskaffet en lastbil. Sønnen Harald kom sidst i 1920’erne med i vognmandsforretningen, som bl.a. kom til at omfatte grise- og kreaturtransport, kørsel for Vissenbjerg Mølle m.m.

Forretningen fik efterhånden flere lastbiler, lillebilkørsel og køreskole.

Den oprindelige stråtækte Vissenbjerg Kro brændte i 1903 og blev efterfølgende genopført. Her ses kroen til højre efter genopførelsen omkring 1910-1915. Den hørte under kirkegodset indtil 1932, hvor menighedsrådet blev selvejer. I 1938 blev kroen tilbygget et kommunekontor, som blev lejet ud til Vissenbjerg Kommune. Kroen blev overtaget af kommunen i 1959 og blev lukket i 1989, men fortsatte som rådhus til 2006.

i at lægge nogle frivillige arbejdstimer i arkivet, hvilket gjorde det muligt at genåbne arkivet, der nu drives udelukkende af frivillige.

Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv er en del af Arkivrådet for Assens Kommune, som tæller 12 mindre arkiver fordelt rundt i kommunen.

Arkivrådet fordeler det årlige tilskud til drift fra Assens Kommune samt tildelingen af konsulenttimer med en arkivar fra Odense Stadsarkiv til de arkiver, der har behov for en hjælpende hånd eller vejledning. Et tilbud, Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv har benyttet sig af ved flere lejligheder.

Samlingen og det daglige arbejde De sidste to til tre år har de tre frivillige, arkivleder Hanne Jørgensen, Ellen Dannevang og Rita Nielsen, mødtes en gang om ugen i vinterhalvåret og arbejdet med registrering af billeder og arkivfonde i Arkibas4. Da man tidligere på arkivet kun registrerede materialet

i en indkomstjournal, har arbejdet de senere år koncentreret sig om at få videreregistreret materialet fra journalerne. Til at begynde med tog de tre frivillige fat på registreringen af arkivets billedsamling.

Sideløbende med registreringen har en anden frivillig arbejdet med at scanne de mange billeder i takt med, at de blev registreret. På nuværende tidspunkt er over 1.000 billeder blevet registreret i Arkibas4, men samlingen indeholder stadig mange uregistrerede billeder. Arkivets frivillige har nu valgt at fokusere på at få lavet A-fonde og tastet dem ind i Arkibas4, da dette ikke tidligere er blevet gjort. Det har derfor været lidt uoverskueligt at danne sig et overblik over materialet, når det kun forefindes i indkomster, og derudover er indkomstjournaler ikke tilgængelige for de kommende brugere/gæster af det nye Arkibas5 eller arkibas.dk.

Ud over registreringsarbejdet arrangerer arkivet og lokalhistorisk forening en række foredrag, film11

visninger, udstillinger og byvandringer for lokalbefolkningen.

F.eks. har man haft foredrag om modstandsbevægelsen i området, krigen i 1864 og egnens teglværker.

Hvert år afholder man en byvandring i sognet, som er meget populær, og som tiltrækker mellem 70 og 120 deltagere.

Arkivet og foreningen afholdt i 2012 en udstilling om skolerne i området, hvor man bl.a. udstillede en masse gamle og nyere skolefotos. De mange skolefotos havde arkivet fået fra skolerne, og til en stor del af billederne medfulgte en navneliste over eleverne og lærerne på billederne. Derudover fik man også i forbindelse med udstillingen en masse henvendelser med navne og oplysninger på nogle af de elever på billederne, som man ikke kendte til. Efterfølgende er hovedparten af de mange skolefotos blevet scannet og registreret i Arkibas4.

I 2013-2014 har lokalhistorisk forenings formand, John Jakobsen,

Vissenbjerg gamle rådhus på hjørnet af Vestergade og Kirkehelle, hvor arkivet i maj-juni skal flytte ind på 1. salen.

fået digitaliseret arkivets smalfilm og VHS-film. En del af dem er tillige blevet redigeret og tekstet, da man har erfaret, at filmvisninger af historiske film er utroligt populære og trækker mange mennesker til fremvisninger i arkivet eller i den tidligere byrådssal, som arkivet har haft mulighed for at benytte til foredrag og film i de sidste par år. Det er et af arkivets ønsker for fremtiden at arrangere flere forevisninger af historiske film, hvilket man håber bliver nemmere efter den kommende flytning, hvor arkivet får mere plads til den type aktiviteter.

Den kommende flytning I løbet af maj 2014 går de frivillige på Vissenbjerg Lokalhistoriske arkiv i gang med den store opgave at pakke hele arkivet ned og flytte det til de nye lokaler, man har fået stillet til rådighed på det gamle rådhus i Vissenbjerg. På det gamle rådhus kommer arkivet til at indgå i et husfællesskab med Vissenbjerg Bibliotek og Vissenbjerg Borgerog Kulturforening. Her får arkivet til huse på 1. salen, mens biblioteket får en stor del af stueeta-

gen, hvor den tidligere byrådssal administreres af Vissenbjerg Borger- og Kulturforening i samarbejde med menighedsrådet, der har sognelokaler i den modsatte ende af bygningen. Her er der kirkekontor, kirkegårdskontor og konfirmandstue. I kælderen har Lions Club mødelokaler.

Vissenbjerg Bibliotek bliver efter flytningen et såkaldt døgnbibliotek, hvor man uden for bibliotekets bemandede åbningstid kan låse sig selv ind via sit sygesikringskort.

Arkivet ønsker dog at få en form for dørklokke installeret, så arkivets gæster kan ringe på og blive låst ind også uden brug af sygesikringskort.

Med flytningen til det mere centralt beliggende rådhus har arkivet et ønske om at udvide åbningstiden til en hverdags eftermiddag en gang om måneden sammen med den første lørdag i måneden, hvor arkivet allerede har åbent. Arkivet håber, at flytningen til en mere synlig adresse samt husfællesskabet med biblioteket og borgerforeningen vil give en tilgang i antallet af besøgende på arkivet. I den for12

bindelse har man også haft nogle samtaler med borgerforeningen og biblioteket om et øget samarbejde og en fælles markedsføring af det nye kulturhus.

Vissenbjerg Bibliotek holder åbningsreception i de nye lokaler den 23. juni, mens arkivet håber at kunne åbne dørene til de nye lokaler sidst på sommeren.

Fakta Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv Nuværende adresse: Vissenbjerg Centret, Østergade 11 G, 5492 Vissenbjerg Kommende adresse: Vissenbjerg Bibliotek Vestergade 2, 1. sal 5492 Vissenbjerg. Åbningstider: Første lørdag i måneden kl.

10-12.

E-mail: lokalhistviss@gmail.com Arkivleder: Hanne Jørgensen Lokalhistorisk Forenings formand: John Jakobsen Tlf. 64471600 E-mail: john@folkebladet.net

Hvor smiler fager den danske kyst Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter

Jordarbejderne ved dæmningen over Gyldensteens Inddæmmede Strand ved Bogense er fra 1871.

Bønderne i vand til knæene er fra Svinø Nor i Sydsjælland 1937

»Ingen behøver at lære mig, at den gyldne, frodige Kornmark kan have sin Skønhed, i visse Folks Øjne maaske ikke ringere end den vilde Hede eller det barske stenede Bakkeland. Selv en Rødkaalsmark eller Roemark kan have deres Skønhed.

Men jeg imødeser dog med Skræk den Dag, da et industrialiseret Landbrug har dækket Landet fra Ende til anden med Korn og Rødkål. Naar den Dag kommer, da Lyngen er veget for Plantagerne, Sædemarkerne og Tomatbedene, da er vi for Alvor bleven forarmede.

Det skulde være Formaalet med Beretningen om disse Rejser at bevare nogle Minder om Landet og dets Befolkning, saadan som jeg har set det, hvor det er bedst.

Naturligvis mener jeg, hvor det er bedst i mine Øjne. Jeg kan ikke se med andres. Men gid det må vare en lille Stund endnu, inden dette Værk bliver et Gravskrift.« Sådan skrev de danskes store historiefortæller Achton Friis i august 1938.

Ingen havde som Friis berejst det ganske land og beskrevet det i al dets ynde, men nu var han nået til sin livsaften, og hvad han havde set undervejs, gjorde ham trist til mode. En sidste gang forsøgte han sig med et opråb, om end han nok anede, det var for døve øren, han talte. Det var næsten, som havde han set over hedens luftsyn, hvad der skulle komme.

Achton Friis døde 16 måneder senere i december 1939. I den periode, der fulgte fra november 1940 og helt frem til sommeren 1970, bredte rødkål, roer og det industrielle landbrug sig ud over alt, hvad Achton Friis havde haft kært. Med statens velvilje og pengepung i ryggen og med landvindingsloven fra november 1940 som det magtfulde værktøj trængte nyttens fortalere sig frem overalt.

Hundredevis af moser blev gennemgravet og udtørret, stort set samtlige åer og bække reguleret, mens 210 lavvandede søer større end 10 hektar blev tømt for vand,

og knap 200 fjorde, bugter og havvige blev inddæmmet og kultiveret, før besindelsen satte ind omkring 1970.

Gennem de seneste 10 år har jeg opsøgt og beskrevet disse knap 400 naturskønne steder, der gik tabt i landvindingsrusens glade dage. Det er fortællingerne om disse steder og deres landvindingsmænd, der udgør rygraden i to binds-værket ”Folk & Fortællinger fra Det Tabte land”, hvor bind II netop er udkommet.

Fra Skagen til Gedser og fra Blåvandshuk til Bornholm har jeg besøgt hvert et sted, der var engang.

Gårdbo Sø ved Frederikshavn, Tastum Sø ved Skive, Fjordmarken i Odense Fjord, Magleby Nor på Langeland, Gråsten Nor på Ærø, Lammefjorden, Søborg Sø, Svinø Nor, Bøtø Nor på Falster og Rødby Fjord på Lolland – for blot at nævne nogle få fremtrædende landvindingsprojekter fra de seneste 200 år.

Fra mine rejser har jeg hjembragt egne iagttagelser, fotos og fortællinger fra lokale beboere, der ofte selv har oplevet de store forandringer af det danske landskab, men frem for alt har jeg trukket på 13

de lokale arkivers velvilje og imponerende kompetence, når det gælder egnens historie.

Sted for sted, mand for mand, og illustreret med de gamle billeder og originale kort, beretter to-bindsværket over knap 1700 sider om store forhåbninger og gyldne drømme, om vilde visioner og dristig satsning i kampen for at vinde nyt land - og om rænkespil, politiske rævekager og fatale fejltagelser.

Bind 1: Jylland. 832 sider.

Bind 2: Øerne. 816 sider.

Hvert bind indeholder mindst 350 kort og mere end 2.000 illustrationer.

Vejl. Pris pr. bind: 499,- kr.

Forsendelse: 91 kr.

Man bestiller ved at indsætte beløbet 590 kr. på Merkur Bank 84011024167. Skriv: “F&F-bind2” (Øerne) eller ”F&F-bind1” (Jylland) i meddelelser til modtageren.

Bestilles begge bind samtidig, sparer du portoen. Indsæt 998 kr. og skriv ”F&F-bind1&2”.

Smagsprøver på artiklerne kan læses på www.dettabteland.dk.

Udviklingen af Arkibas5 og www.arkibas.dk

Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas; Jens Åge Petersen, Odense Stadsarkiv; Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv og Karin Conradsen, Vejle Stadsarkiv

Indkomstjournal i Arkibas5

Udviklingen af Arkibas5 skrider rigtig hurtigt fremad. Pt. har vi en færdig indkomstjournal, et færdigt modul til enkelte billeder, et næsten færdigt modul til billedserier og et delvist færdigt administrationsmodul. Det har taget en del tid at få journalen og det første registreringsmodul på plads, da rigtig megen funktionalitet har skullet udvikles, men da der er mange felter og megen funktionalitet, som skal gå igen fra modul til modul, så går processen med at udvikle de resterende registreringsmoduler meget hurtigt.

Faktisk går det så hurtigt nu, at vi forventer Arkibas5 færdig til august.

I hvert fald et Arkibas5, som indeholder de samme registreringsmoduler som Arkibas4 plus lidt mere, som vil være nyt for Arkibas5. Vi vil dog fortsætte udviklingsarbejdet med Arkibas5 i 2015, hvor vi kobler funktionalitet på, som vil være helt ny for Arkibas. Det er således Arkibas-bestyrelsens intention, at Arkibas5 skal være dynamisk, og

at vi fremadrettet i de kommende år vil koble ny funktionalitet på, som der viser sig behov for, og som kan finansieres inden for Arkibas’ normale driftsbudget.

Arkibas5 Nogle af de tanker, som vi har gjort os i forbindelse med udviklingen af Arkibas5, er, at systemet skal være lettere og mere intuitivt at benytte. Som en konsekvens af disse overvejelser har vi valgt at skrotte nogle felter, flytte rundt på og ændre navne på andre felter. Det gør vi ikke for at drille jer, men fordi vi mener, at systemet dermed vil blive nemmere og mere logisk at benytte fremover. Vi har også valgt at introducere nye felter – f.eks. får alle registreringsmoduler et nyt felt, som hedder placering. Her kan man beskrive, hvor materialet er fysisk placeret.

Her i artiklen kan I se skærmprints fra indkomstjournalen og fra registreringsmodulet enkelte billeder 14

i Arkibas5. Til designet kan vi generelt sige, at hvor vi i Arkibas4 har tre menuer – to topmenuer og en fløjmenu – så har vi i Arkibas5 valgt at samle alle menuerne i fløjmenuen, og i topmenuen vil der nu kun være et felt til kviksøgning, hvor man kan søge i alle journaler, registreringer og kontakter. Vi har også valgt at skrotte opdelingen i et visningsbillede og et redigeringsbillede til fordel for kun at have et redigeringsbillede og dermed udnytte hele skærmbredden. Arkibas5 er optimeret til 1366 x 768 pixels og højere, så det vil være velegnet til de store skærme, som mange i dag benytter til deres stationære computere, og samtidig vil det kunne vises uden problemer på en bærbar computer. Benytter I mindre skærme, f.eks. en iPad eller tablet, så vil Arkibas5 også kunne benyttes her, fløjmenuen vil blot folde sig sammen og give mere plads til selve registreringsbilledet.

Modulet enkelte billeder i Arkibas5

Vi har bevaret de velkendte blå farver fra Arkibas4, men ellers har vi haft et ønske om at give Arkibas et lidt mere moderne og tidssvarende udseende. Nogle vil måske synes, at Arkibas5 ser helt anderledes ud, og at det er svært at springe over i noget nyt frem for det velkendte Arkibas4. Den samme udfordring stod mange arkiver uden tvivl over for ved overgangen fra Arkibas3 til Arkibas4, men vi er sikre på, at man efter en tilvænningsperiode vil synes, at det nye Arkibas5 er meget bedre end det gamle – både grafisk og i forhold til funktionaliteten.

Kvalitetssikring af udviklingsarbejdet Undervejs i udviklingsarbejdet sørger vi hele tiden for at teste, at alt fungerer korrekt, at data lægger sig rigtigt i Arkibas5, og at vi får alle informationer med over. Ud over de personer, som sidder med i selve udviklingsarbejdet, trækker vi med jævne mellemrum nogle helt almindelige Arkibas-brugere ind til test,

så vi kan få nye øjne på de moduler, som foreligger. Når vi tester et færdigt modul første gang, vil der altid være fejl og uhensigtsmæssigheder.

Det kan ikke undgås, og formålet med test er jo netop at finde frem til disse. Vi kan ikke love, at alt bliver afdækket, før vi går i luften. Skulle der vise sig fejl herefter, vil disse blive rettet inden for kort tid.

Udviklingsarbejdet kvalitetssikres af et it-firma, som vi har hyret til opgaven. Deres arbejde består i at sikre, at den tekniske side af arbejdet er i orden, og at processen skrider frem som planlagt.

Arkibas.dk Inden længe tager vi hul på udviklingen af www.arkibas.dk. Hvordan www.arkibas.dk kommer til at se ud, er endnu uvist. Det står dog klart, at ingen registreringer vil blive vist på www.arkibas.dk, medmindre de er blevet sat til ”må publiceres” eller ”må publiceres uden billede”, og at registreringen er godkendt. I 15

Arkibas5 vil man ikke kunne få lov at gemme en registrering, som er blevet sat til ”må publiceres” eller ”må publiceres uden billede” uden også at have godkendt registreringen. Til gengæld fjerner vi koblingen mellem henvisninger og godkendt.

Dermed gør vi det valgfrit, om man vil oprette henvisninger, eller om man blot vil satse på fritekstsøgning. Og her vil vi lige indskyde, at fritekstsøgningen bliver meget bedre i Arkibas5.

Vi er klar over, at denne kobling mellem publicering og godkendelse vil få store konsekvenser for mange arkiver, som aldrig benytter sig af at udfylde feltet godkendt på historikfanen. De vil i realiteten, som systemet bliver skruet sammen, ikke få vist nogle registreringer på www.arkibas.dk. Vi har tænkt os at løse denne problematik i forbindelse med konverteringen til Arkibas5, således at alle registreringer, som i Arkibas4 er sat til ”må publiceres” eller ”må publiceres uden billede”,

Den 2. maj 2014 var der samlet 11 personer hos Ditmer i Aarhus til første test af modulet enkelte billeder. Testgruppen bestod ud over projektkernegruppen af en flok helt almindelige Arkibasbrugere fra både store og små arkiver.

Foto: Dorthe Søborg Skriver.

helt automatisk vil få udfyldt feltet godkendt med en systembruger. Ønsker I ikke dette gjort i forbindelse med konverteringen, så hører vi meget gerne fra jer.

Klargøring af data Vi har på nuværende tidspunkt ikke meget nyt i forhold til klargøringsarbejdet. Vi mangler endnu at få nogle væsentlige beslutninger på plads, før vi kan melde noget endeligt ud omkring stedkoder i Arkibas5. Vores anbefaling på nuværende tidspunkt er derfor, at I ikke ændrer noget ved jeres nuværende stedkoder, men at I bruger jeres tid på at få klargjort data i nogle af de andre felter, som bliver synlige på www.arkibas.dk, og som I kan finde anbefalinger til på vores udviklingshjemmeside – www. arkibasudvikling.dk.

Husk at I også på vores udviklingsside kan bestille klargøringslister til at hjælpe med arbejdet, og at vi også fortsat tilbyder at komme ud

at fortælle om klargøring, arbejdet med Arkibas5 og www.arkibas.dk.

Vi anbefaler, at flere kommuner finder sammen om at arrangere klargøringsmøder, da vi vil få svært ved at nå rundt til landets mange arkivsamvirker inden for en overskuelig tidshorisont.

Overgangen til Arkibas5 Når Arkibas5 er færdig, er planen at åbne for en demo-side, hvor alle arkiverne i en periode vil kunne tilgå Arkibas5 med deres egne data, taget fra en backup. Her vil I kunne se, hvordan jeres eksisterende data fra Arkibas4 er blevet ført over i Arkibas5, og det vil være muligt at lege med Arkibas5 og vænne sig til det nye udseende og de nye funktionaliteter. Dette demo-arkiv vil kun være en ”sandkasse”, hvor I kan lege med eksisterende data og prøve at taste nyt ind. Intet af det I opretter her, vil være at finde i Arkibas5, når jeres data er endeligt konverteret til Arkibas5.

16

Når vi kommer hen i efteråret – sandsynligvis først engang efter SLA’s årsmøde, vil vi begynde at konvertere arkivernes data til Arkibas5. Når arkiverne har fået endeligt konverteret alle data, regner vi med, at vi fortsat vil holde Arkibas4 åben for arkiverne i en periode, så man stadig kan tilgå og se arkivets data i Arkibas4. Alt arbejde skal dog på dette tidspunkt foregå i Arkibas5. Hvis man fortsat indtaster data i Arkibas4, vil det ikke komme med over i Arkibas5.

Vi vil, så snart Arkibas5 er færdigudviklet, lægge en tidsplan for overgangen til Arkibas5, så I ved, hvornår I kan forvente at få jeres Arkibas-data konverteret.

SLA-CMS

Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS

Arkivet i Paarup har valgt at ændre farve på teksten i titlen og headeren samt lægge et baggrundsbillede på siden.

Lokalhistorisk Arkiv Tommerup har fundet et nyt tema, hvor menu punkterne ligger un der billedet, fremfor over billedet på det tema, som SLACMS leveres med som standard.

På Barrit-Vrigsted Lokalarkiv har de ændret baggrundsfarven til blå og uploadet et header-billede, som er blevet sat sammen af flere forskellige billeder i et fotoredigeringsprogram.

I sidste nummer af OmSLAget bragte vi en artikel af Kurt Vestergaard, som skrev om Rosenholm Egnsarkivs erfaringer med vores CMS-system, og hvilke overvejelser og tilpasninger de har gjort for at få det helt rette udseende på temaet, så den passer lige til deres arkivs behov og ønsker.

En af fordelene ved WordPress er netop, at det er et meget fleksibelt system, som man ved valg af tema, plugins mv. kan tilpasse, så hjemmesiden kommer til at få præcis det grafiske udtryk og den funktionalitet, som man ønsker. Når man vælger et af de mange tusinde temaer, som ligger på WordPress’ hjemmeside – www.wordpress.org – så er man naturligvis begrænset af temaets opbygning. Dette kan man dog godt ændre på, men det kræver, at man ved en hel masse om html-

kodning. Det er den løsning, som Rosenholm har valgt.

Tanken bag SLA’s CMS-system er, at det skal være relativt let for almindelige arkivfolk uden html-kendskab at få en hjemmeside til arkivet. Og langt mindre end Rosenholms ændringer kan da også gøre det, hvis man ønsker at tilpasse arkivets hjemmeside. Man kan f.eks. ændre baggrundsfarve og farven på skriften, og hvis man ikke synes, at det leverede tema passer helt til arkivets ønsker, så kan man på WordPress’ hjemmeside finde over 2.500 forskellige temaer, som uden den store kendskab til den bagvedliggende teknik kan installeres.

Her kan I se nogle forskellige eksempler på, hvordan arkiverne har tilpasset den standard-hjemmeside, som bliver leveret, når man bestiller SLA-CMS. Det er naturligvis 17

også muligt ikke at lave ændringer i standard-skabelonen, men blot benytte det, som man får leveret, og det er der også mange arkiver, som gør.

Pt. har vi 46 arkiver, som benytter SLA-CMS, og yderligere et par stykker har bestilt systemet.

På www.slacms.dk har vi lagt link ud til alle de arkiver, som benytter systemet, og her kan I selv gå ind og se yderligere eksempler på, hvordan CMS-systemet bruges på de enkelte arkiver.

Vi udbyder nu hjemmeside-kurser i brugen af vores CMS-system (WordPress). Se mere på bagsiden af dette blad og på SLA’s hjemmeside, hvor det også er muligt at tilmelde sig vores kurser.

Arkivportræt nr. 21

Arkiv i Holbæk siden 1974 Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv Billeder: Holbæk Stadsarkiv

I 1913 blev Holbæk garnisonsby.

Her ses 8. bataljon marchere op ad byens brede hovedstrøg Ahlgade.

Holbæk har en af landets bredeste hovedgader.

Ahlgade set mod øst fra hjørnet af Lindevej omkring 1905.

På højre side ses en renæssancegavl, som er de sørgelige rester af et stenhus, som brændte i 1719, Stender Foto.

Siden 1974 har Holbæk haft et kommunalt arkiv, som fra begyndelsen har været en del af Holbæk Bibliotek. Arkivet får dog lov og plads til at passe sig selv og har siden 2002 fungeret som stadsarkiv.

Arkivets tilblivelse og historie I 1974 så Holbæk Lokalarkiv officielt dagens lys for første gang, men allerede flere år forinden havde en tidligere overlærer i sin fritid indsamlet lokalhistorisk materiale om Holbæk. Da han gik på pension, valgte Holbæk Kommune at tilbyde ham nogle ugentlige timer som arkivleder for den samling, han igennem tiden havde skabt. Da arbejdet blev for stor en mundfuld for den tidligere overlærer, blev samlingen flyttet fra Hørby Skole, hvor den havde haft til huse, til Holbæk Bibliotek. I 1982 valgte man at oprette en halvtids arkivarstilling på biblioteket, og denne stilling blev senere til en fuldtidsstilling, som fra 1982 til 1994 var besat af Peter Korsgaard. Arkivet har stort set fra starten været en afdeling under Holbæk Bibliotek, hvilket betyder, at arkivet er underlagt bibliotekets ledelse, men at arkivets arkivar også fungerer som arkivleder. Siden 1994

har Peter Blumensaadt været ansat som arkivleder, og han besidder den ene af de to fuldtidsstillinger, arkivet råder over. Ud over arkivlederen har arkivet også en arkivassistent ansat, en frivillig, plus bibliotekaren Inge-Lis Madsen, der varetager de to andre arkiver under Holbæk Stadsarkiv, nemlig Jyderup Lokalarkiv og Tølløse Lokalarkiv.

Disse to arkiver kom under Holbæk Stadsarkiv i forbindelse med kommunalreformen i 2007, hvor fem kommuner kom til at danne den nye Holbæk Storkommune. I de fem kommuner var der foruden Holbæk Stadsarkiv fem lokalhistoriske arkiver, men da arkiverne i Jyderup og Tølløse, ligesom Holbæk Stadsarkiv, var en del af biblioteket, kom de under Holbæk Stadsarkiv, hvorimod de sidste tre arkiver, Lokalhistorisk Arkiv for Jernløse, Svinninge Lokalhistoriske Arkiv og Tuse Næs Lokalhistoriske Arkiv, fungerer som foreningsdrevne lokalarkiver.

18

Arkiverne i Jyderup og Tølløse blev oprettet i henholdsvis 1976 og 1973 og har siden 2007 været under Holbæk Bibliotek og Stadsarkivet.

De to lokalarkiver har hver tre faste ugentlige åbningstimer.

I 2002 gik Holbæk Stadsarkiv over til også at være et paragraf 7 arkiv for Holbæk Kommune, og efter 2007 fik arkivet også de andre fire kommuners kommunale arkivalier samt materiale fra de gamle sognekommuner, der var nedlagt i forbindelse med kommunesammenlægningen i 1970. Der var dog én kommune, nemlig Tornved Kommune, der allerede tidligere havde afleveret sine kommunale arkivalier til Landsarkivet for Sjælland.

Med kommunalreformen i 2007 fik Holbæk Stadsarkiv derfor kraftigt forøget sin samling.

Holbæk Stadsarkiv har i dag til huse på førstesalen af Holbæk Bibliotek

Springvandet i Strandparken.

I 1904 blev der foretaget en boring efter vand til supplement af byens vandforsyning. Vandet i boringen viste sig at være saltholdigt, så boringen endte som springvand i byens park. Billedet er taget omkring 1910.

Som enhver anden fjordby havde Holbæk sine fjordbadeanstalter. Her ses badeanstalterne, én for damer og én for herrer. Før anlæggelsen af industrihavnen i 1920 lå badeanstalterne øst for byen, efter anlæggelsen af havnen flyttedes de vest for byen. Søbadeanstalterne udgjorde om sommeren et væsentligt supplement til byens sanitære foranstaltninger.

Billedet er taget omkring 1910.

bag ved børnebiblioteket. Her har arkivet to kontorlokaler samt sin læsesal, hvor man også finder bibliotekets lokalhistoriske samling med bøger, tidsskrifter og gamle aviser fra Holbæk. Arkivets læsesal har åbent to gange om ugen, tirsdag og torsdag fra kl. 10 til kl. 18.

Ud over disse lokaler har arkivet et magasin i bibliotekets kælder, hvor man har ca. 900 hyldemeter med primært privatarkivalier og aviser.

Arkivets kommunale arkivalier opbevares dels i kælderen under et af kommunens administrative centre samt i et af de gamle rådhuse i kommunen.

Arbejdet i arkivet En af de arbejdsopgaver, arkivleder Peter Blumensaadt for tiden bruger mange arbejdstimer på, er IT-arkivering af kommunens ESDH-systemer, som Holbæk Stadsarkiv, via sin status som paragraf 7 arkiv, er forpligtet til at sikre for

eftertiden. I den forbindelse er Peter Blumensaadt ved at danne sig et overblik over, hvad der findes af bevaringsværdige fagsystemer rundt om i Holbæk Kommunes forvaltninger. Dette er en meget tidskrævende og omfattende opgave, da det indebærer en del opsøgende arbejde rundt i de forskellige forvaltninger i kommunen. Holbæk Stadsarkiv er medlem af netværket NEA, Netværket Elektronisk Arkivering, som er et samarbejde mellem 24 kommuner om håndteringen af IT-arkivering samt vidensdeling, sparring og rådgivning. NEA står for selve ordningen, opbevaringen og testene af Holbæk Kommunes arkiveringsversioner.

Ud over arbejdet med IT-arkivering har Holbæk Stadsarkiv gang i et større digitaliseringsarbejde med at overspille Betacam-bånd fra det tidligere TV-Holbæk med ca. 300 timers lokal tv. Til overspilnings19

arbejdet har arkivet indkøbt en gammel Betacam-maskine, som Ole Lyngdorf, der er i seniorjob på arkivet, arbejder med. Det er målet, at overspilningsarbejdet er færdigt i løbet af efteråret 2014, hvorefter det store registreringsarbejde går i gang. Generelt er man på stadsarkivet i Holbæk ganske godt med, når det handler om at få digitaliseret sine film- og billedsamlinger, f.eks. har arkivet efterhånden scannet hovedparten af sin billedsamling, der tæller et sted mellem 20.000 og 25.000 billeder. Arbejdet med at scanne billeder foregår løbende i takt med, at der er tid til det. Arkivet modtog for nylig billedsamlingen fra Holbæk Amts Venstreblad (i dag kaldet Nordvestnyt) på ca.

100.000 billeder, hvoraf hovedparten er positiver, og resten er digitale filer. Arkivet har dog ikke planer om at gøre det helt store ved denne samling, da arkivet ved modtagelsen fik en registreringsnøgle

Holbæk Stadsarkivs læsesal finder man på Holbæk Biblioteks 1. sal bag ved børnebiblioteket.

De gamle aviser er meget populære og bruges flittigt af læsesalens gæster.

med fra avisen, så man hurtigt kan finde frem til de billeder, man søger i samlingen.

En af de lidt sjovere dele af stadsarkivets fotosamling er et fotoalbum fra en af Holbæks købmænd. Det er et fotoalbum, som købmandens personale fik lavet til købmanden i anledning af dennes jubilæum. Da købmanden ikke måtte vide, hvad personalet var i færd med, måtte de få billederne af forretningen taget, mens købmanden ikke var til stede, eller finde på forskellige ”dækhistorier”, for at han ikke skulle fatte mistanke. Det lykkedes personalet at få taget billeder til albummet og få dets omslag dekoreret af en af byens kunstnere. Ved jubilæet blev købmanden meget glad og overrasket over albummet fra sit personale. Pudsigt nok er albummet det eneste, arkivet har i sin samling fra denne købmandsforretning, hvilket gør albummet til et vigtigt vidnesbyrd om en af byens tidligere købmandsforretninger.

På grund af manglende tid og ressourcer har Holbæk Stadsarkiv

ikke gang i de store formidlingsprojekter af områdets lokalhistorie.

Arkivet har tidligere ydet bidrag til et årsskrift udgivet af det amtshistoriske selskab, men selskabet nedlagde sig selv for nyligt og dermed også årsskriftet, hvilket har betydet, at Holbæk Stadsarkiv ikke længere er en del af et lokalhistorisk årsskrift. Arkivet har ved flere lejligheder bidraget til eller selv publiceret bøger om Holbæk.

Dette har dog oftest været i samarbejde med Holbæk Museum eller været via en frivillig, som arkivet har hjulpet med materiale og viden.

F.eks. har en frivillig udarbejdet en stor fortegnelse over alle vejnavnene i Holbæk med historierne om vejnavnenes tilblivelse. Endvidere holder arkivet af og til foredrag, men det er ikke noget, der er lagt i faste rammer, da arkivet ikke har ressourcer til det.

Arkivet har flere projekter, man godt kunne tænke sig at kaste sig over, hvis og når der er tid og kræfter til det, også med henblik på formidling. Eksempelvis har arkivet omkring 8.000 kassettebånd fra Radio 20

Holbæk med diverse programmer og interviews, som man gerne vil have overspillet og gjort tilgængelige for offentligheden. Arkivet har kørt nogle test af de ældste af båndene, og det viste sig, at båndene havde en forbløffende god kvalitet, så båndene venter bare på at blive digitaliseret. Det eneste minus ved båndsamlingen er, at der kun findes en meget sparsom fortegnelse over, hvad de forskellige bånd indeholder, så det kræver, at de mange bånd lyttes igennem for at danne sig et indtryk af, hvad der gemmer sig på dem af gode historier.

Fakta Holbæk Stadsarkiv Nygade 9-13, 4300 Hobæk (biblioteket, 1. sal, bag børnebiblioteket). Åbningstider: Tirsdag og torsdag kl. 10-18.

Tlf. 72 36 36 06 (bibliotekets omstilling) Email: stadsarkiv@holb.dk Hjemmeside: www.bibliotek.holbaek.dk Stadsarkivar Peter Blumensaadt

Om DLF, Af Erik Helmer Pedersen,

Dansk Lokalhistorisk Forening

Dansk Lokalhistorisk Forening

www.dansklokalhistoriskforening.dk

Billederne er fra vores bustur til Midtfyn med Henrik Hvid Dalnæs som guide.

Kirken er Nazarethkirken i Ryslinge. Den store gruppe står i nærheden af gadekæret i nærheden af Ryslinge Højskole. Henrik Hvid Dalnæs holder et lille foredrag her. I baggrunden er en høj. Her er der opstillet sten med årstal på slag, som Danmark har deltaget i. Der var ca. 40 personer med på turen.

Den danske lokalhistorie trives heldigvis godt, om end generationsskiftet i det frivillige arbejde her som andetsteds kan volde problemer. Fra begyndelsen af 1900-tallet voksede der de fleste steder lokalhistoriske foreninger, museer og arkiver frem, og især på arkiv- og museumssiden er der i de sidste 50 år sket en voldsom knopskydning, som krones med tilsvarende landsorganisationer. Det er derimod mindre kendt, at den lokalhistoriske foreningsbevægelse også har en sådan sammenslutning, Dansk Lokalhistorisk Forening, DLF, stiftet 1967. Disse linjer skulle da søge at udbrede kendskabet til DLF. Gennem sin styrelse på 10 medlemmer har DLF indtil for nylig kunnet tale på vegne af ca. 140 lokalhistoriske foreninger landet over og har til dette arbejde fået støtte fra flere sider, ikke mindst tipsmidlerne, hvortil kommer et kontingent, der er afhængig af medlemsforeningens størrelse. Sammen med Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver, SLA, udgiver vi tre gange om året et tidsskrift, Journalen, der tilgår medlemsforeningernes

bestyrelser. Desuden yder vi i muligt omfang konsulentbistand til udarbejdelse af manuskripter og til foreningsdannelse. Der indkaldes hvert år til et weekend-årsmøde i april kvartal, der ud over den årlige generalforsamling samler sig om et bestemt hovedtema inden for lokal-historiens vidtstrakte arbejdsmark. Ud over en busudflugt til et historisk interessant mindesmærke afholdes her fem til seks foredrag inden for hovedtemaet med efterfølgende diskussion.

I de senere år har DLF søgt at få årsmødets hovedtemaer bredt ud til det daglige arbejde i foreningerne, sådan som dette udfoldes i et tæt samarbejde med arkiver og museer.

Eksempler herpå er Svenskekrigene 1657-60, Englandskrigene og det danske Samfund 1801-14, H. C. Andersen og Danmarkshistorien, og senest har vi forsøgt at få de indre forhold i Danmark under 1. verdenskrig inddraget i et sådant projekt. Et vigtigt mål hermed har været at få medlemsforeningerne til at samarbejde på tværs af administrative grænser. I nogle tilfælde har disse fællesprojekter ført til 21

udgivelse af mindre publikationer.

Regionale foreningsmøder har vi også søgt at introducere.

Som det vil ses, har vi især arbejdet på de indre linjer, men gennem repræsentation i Dansk Historisk Fællesråd og gennem samarbejde med de respektive naboorganisationer søgt at fremme lokalhistoriens sag til gavn for det folkelige historiearbejde. Der høres i dag mange veklager over den manglende interesse for historien; det gør den fastholdte opslutning omkring lokalhistorien endnu mere betydningsfuld. Derfor bør man støtte dette arbejde i en større historisk sammenhæng ved at melde sig ind i DLF. Ønsker man at indmelde sin forening i DLF, kan henvendelse ske til foreningens kasserer, Verner Hansen, Egholmsvej 18, 8660 Skanderborg, tlf. 86520393, e-mail adresse: dlfskb@gmail.com Ligeledes kan enkeltpersoner optages som medlemmer.

Arkivernes Dag 2014

Af Niels Løgager Nielsen, medlem af SLA’s styrelse og arkivleder, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

Arkivernes Dag 2014 falder på lørdag den 8. november, hvor emnet igen i år er frit Næste fælles nordiske tema bliver i 2015, hvor det allerede nu kan afsløres, at oplægget er “Grænseløst”. Problemet for Danmark er, at udspillet - måske med en lille ændring - er mere relevant i år end til næste år! Endvidere er en dansk arbejdsgruppe, der tæller mange store institutioner fra universiteterne til slægtshistoriske foreninger, ved at forberede kulturåret 2015 med temaet “Slægtens år - 2015”.

Emnet vil være oplagt også at anvende som fælles dansk tema for Arkivernes Dag i 2015, fordi slægt og identitet er tæt forbundet med lokalarkiverne. Mere om 2015 følger, når den endelige beslutning er taget.

Det tema, der er i fokus for 2015 - “Grænseløst” - eller måske snarere “Grænsedragning”, er et mere oplagt emne for Danmark i år end til næste år. Det giver vide muligheder for fortolkninger. For eksempel: vandringen fra land til by og (i hvert fald set fra mit arkivs synspunkt) vandringen fra by til land, og her tænker jeg på dannelsen af forstæderne til de store byer. Det giver rige muligheder for undersøgelser af migrationens indvirkning på lokalsamfundet. Hvem flyttede, hvor slog de sig ned, og hvor mange var de, osv.?

Nationale markeringer i 2014 og mulige emner til Arkivernes Dag I Danmark vil det give associationer til grænseændringer som følge af krigen i 1864, som jo under alle omstændigheder giver stof til mange aktiviteter, vel især i Jylland. Begivenheden var som bekendt nok en af de mest traumatiske hændelser i landets historie.

En anden nationaltraumatisk begivenhed i Danmark var tabet af Norge i 1814. Her kan nordjyderne være med, for hvilken indflydelse fik det på samhandlen med Norge?

Udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 ramte ganske vist kun indirekte det neutrale Danmark, men i Sønderjyl-

Dybbøl Mølle efter stormen.

land er det bestemt en begivenhed, man vil markere. Følgen af krigen blev jo også en ny grænse til Tyskland.

Også skolereformen i 1814 må give anledning til mange aktiviteter over hele landet. Reformen var ikke kun for almuen på landet, men var en gennemgribende revision af hele det danske skolesystem. Man kan sige, at reformen var med til at nedbryde grænser i folks bevidsthed og give dem nogle redskaber, som måske i yderste konsekvens var med til at skabe forudsætningerne for det demokrati, vi har i Danmark i dag, selv om processen blev lang.

Et andet jubilæum, som vi også kan fejre i år, er matriklen af 1844, der trådte i kraft 1. januar 1844, altså for 170 år siden. Det har også noget at gøre med at flytte og fastlægge grænser, samtidig med at det er noget, der vedkommer hele landet, navnlig fordi den stadig har gyldighed.

På baggrund af de mange, nationale markeringer tilslutter styrelsen sig derfor den nordiske beslutning om at udskyde et fælles tema til 2015 og lade de enkelte arkiver og 22

arkivsamvirker selv vælge emne i 2014. Vi vil – som vi plejer – i august udsende forslag til invitationer og alm. tips til at tackle den lokale presse. En almen standardplakat vil fra september kunne rekvireres i SLA’s sekretariat, hvor der er plads til at notere arkivets egne aktiviteter.

Meddelelse om lokalarkivets/samvirkets aktivitet(er) bedes sendt pr. e-mail ligeledes til SLA’s sekretariat, der løbende lægger oplysningerne på en fælles oversigt på www.danskearkiver.dk.

Nyt om det nordiske arkivmøde, december 2013 Siden jeg skrev om arkivernes dag i forrige nummer af OmSLAget, er der kommet en officiel rapport om mødet, der er mere fyldig end mine spredte notater.

På mødet om Arkivernes Dag i Stockholm, der fandt sted den 11. og 12. december 2013, var en af de vigtigste beslutninger at lave en fælles henvendelse til de nordiske rigsarkivarer om at støtte projektet og yde økonomisk hjælp til et fælles-nordisk fremstød og/eller en ambassadør – en kulturel personlighed – der på Arkivernes Dag kan

I Norge bliver Arkivernes Dag drevet af Kulturrådet, som sørger for pressedækning. Arkivernes Dag fører dog en lidt blandet tilværelse, hvor de enkelte arkiver er meget selvstændige. Det gælder såvel tidspunkt som længde. For Arkivverket er dagen derfor blevet en del udvandet, og det kniber med gennemslagskraft, når begrebet Arkivernes Dag ikke foregår en forudbestemt dag i hele landet.

Åby Skole omkring 1960. tale arkivernes sag. Brevet er sendt, og vi afventer svar, når de nordiske rigsarkivarer har behandlet sagen.

Der blev også talt meget om i fællesskab at anvende de sociale medier, Flickr, Instagram m.m. Forslaget fik en blandet modtagelse, der gik på en skala fra begejstring til direkte modstand.

Arkivernes Dag 2013 - hvordan gik det?

Arkivernes Dag startede i Sverige i 1998 i forbindelse med, at Stockholm var kulturhovedstad. Ideen bredte sig over landet, og det første år deltog 450 arkiver med ca. 35.000 besøgende. I dag deltager i snit 150 institutioner med mellem 15.000 og 20.000 besøgende. Dagen har stadig stor betydning i Sverige, hvor arbejdet er organiseret med en kontaktperson i hvert län, som er mellemled mellem de lokale arrangementer og den centrale samordning, “Svenske arkiver i samarbejde for synlighed”.

I Sverige er der hvert år et nyt fælles tema.

I Island havde 22 forskellige arkiver – ud af et ukendt antal – åbent i 2013. Sidste år var temaet “Gemte skatte”. Temaerne bestemmes fra år til år.

I Danmark startede man i fin stil i 1999. Over tid har Arkivernes Dag i Danmark tilpasset sig udviklingen i lokalsamfundet, således at der samarbejdes på tværs af arkiverne i kommunerne og på tværs af de forskellige foreninger i lokalområdet. Det er blevet både almindeligt og god skik i fællesskab at udnytte de forskellige foreningers synliggørelse og dermed se flere besøgende til arkivernes egne aktiviteter.

Denne positive udvikling stadfæstes i rapporteringen til SLA’s sekretariat fra arkiverne om aktiviteterne og om antal besøgende.

I 2013 steg indrapporteringerne med 76% til 181 arkiver, der havde åbent, og antal gæster med 68% til 6.304 i forhold til året inden. Se OmSLAget nr. 1, 2014.

Men i virkeligheden kan vi ikke på baggrund af en stigende indberetning uden videre konkludere, at Arkivernes Dag er en større succes end året før. Vi må regne med, at en del arkiver deltager i andre aktiviteter, som f. eks. Kulturnatten, eller af andre grunde vælger at lade det være med en fejring af et jubilæum eller noget andet. Det fælles nordiske tema har også svært ved at slå igennem.

23

I Finland havde ca. 20 arkiver åbent, og mellem 50 og 200 deltog pr. arkiv. Riksarkivet i Helsingfors deltog ikke, men havde valgt at deltage i Kulturens Nat, hvor arkivet havde omkring 1.000 besøgende.

En gruppe på seks personer koordinerer Arkivernes Dag i Finland.

Der var ingen deltager fra Færøerne i Stockholm-mødet.

Konklusion Alt i alt synes jeg dog, at der er stor spredning i interessen for Arkivernes Dag. I Norge flyder det helt ud. Mange arkiver deltager slet ikke, vælger evt. at lægge kræfterne et andet sted eller griber sagen an på en anden måde end tænkt. Andre, som for eksempel Sverige, er meget aktive og får meget ud af dagen. 150 institutioner deltager og får som nævnt mellem 15-20.000 besøgende. Finland deltager, men på et relativt lavt niveau.

Jeg tror på længere sigt, at Arkivernes Dag i Norden vil blive bedre med en fælles digital platform og en mere fasttømret organisationsform. Som det kører nu, er der for lang tid mellem møderne, og en fællesnordisk styregruppe mangler. Her og nu håber og tror vi dog, at henvendelsen til rigsarkivarerne vil give en afklaring.

Opsamling fra SLA’s kredsmøde den 5. april 2014 Af Svend-Erik Christiansen, medlem af SLA’s styrelse, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Modulet til enkeltbilleder følger i løbet af ganske få dage, således at begge moduler vil være behandlet af testgruppen ved udgangen af april måned. Programtesten foregår på et udtræk af alle arkivers Arkibasdata, sådan som de så ud i det sene efterår 2013.

Den syv-cifrede stedkode i Arkibas4 har været brugt meget forskelligt fra arkiv til arkiv, så en sammenlægning af alle arkivers stedkoder giver nogle udfordringer til Arkibas5, og med nutidige muligheder for stedangivelser overvejes en koordinatsangivelse på et geografisk kort. Også brugen af henvisninger varierer meget, og deri ligger der ligeledes nogle udfordringer til det nye fællesprogram. Det er alt sammen noget, som udviklerne og testgruppen arbejder med netop nu.

Omkring 55 arkivmedarbejdere deltog lørdag den 5. april i SLA’s kredsmøde i Andkærhus i Vejle. De senere år har dette “midtvejsmøde” været åbent for alle arkivmedarbejdere. Det er et møde, som traditionelt rummer både styrelsens opdatering i en række igangværende sager og en udveksling af informationer imellem arkiverne, men også et historiefagligt foredrag - i år var foredragsholderen en af forfatterne til årets historiske bog 2013.

Status for det nye Arkibas Efter en kort velkomst gav SLA’s formand, Jørgen Thomsen fra Odense Stadsarkiv, en status over arbejdet med udviklingen af den nye udgave af registreringsprogrammet Arkibas; et arbejde, som vi har kunnet sætte i gang takket være en økonomisk bevilling på 1,8 mio. kroner fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond.

For at kunne følge programudviklingen på nært hold og løbende

støtte og rådgive IT-firmaet Ditmer, der er udvalgt til opgaven, er der afsat midler til at frikøbe en testgruppe af erfarne arkivfolk. Desuden er der afsat midler til, at et uvildigt ITfirma kan kigge med på sidelinien.

Betalingen for programudviklingen sker løbende - modsat fondsbevillingen - så der arbejdes også med en løbende likviditetsberegning for resten af året. Det færdige program forventes at kunne blive taget i brug i december 2014, men allerede i august skulle selve registreringsprogrammet Arkibas5 være klart; det er den offentlige netudgave Arkibas. dk, som først er klar til december.

Efter Jørgen Thomsens overordnede indlæg om Arkibas5 fortsatte direktør i Arkibas ApS, Dorthe Søborg Skriver, med at fortælle mere konkret om udviklingen af programmet, der er modulopbygget. Udviklingen kører efter planen, og modulet til indkomstjournalerne er nu (5. april) ved at være klar til testning.

24

Alt, som kan rettes centralt i vore data, vil blive rettet centralt. De hidtidige registreringer i Arkibas4 har for de fleste arkivers vedkommende været for en lukket kreds, og der kan let have indsneget sig oplysninger, som ikke tåler dagens lys. Disse “forbudte oplysninger” vil være meget vanskelige at fjerne centralt, og det bliver derfor en del af klargøringsarbejdet for det enkelte arkiv. Dorthe Søborg Skriver rundede sit indlæg af med en kort demonstration af det nye indkomstmodul.

Copydan-forhandlingerne om brug af billeder Efter en kort pause fortalte Jørgen Thomsen om kulturinstitutionernes igangværende forhandlinger med Copydan om en generel aftale på billedområdet omfattende billeder med ophavsret. Forhandlingerne har nu stået på i 2½ år. Rammerne er man sådan set enige om, nemlig at der er tre typer brug af billederne: minivisninger (som i Arkibas), formidlinger (f.eks. i bøger, udstillinger) og et egentligt salg af billeder. På det seneste møde har man kredset omkring prisen for en sådan generel aftale, og hvordan det hele skal administreres. Her ligger uden tvivl en stor udfordring. Copydan

taler naturligvis for en høj betaling, mens kulturinstitutionerne taler for en lav betaling - så lav, at prisen ikke vil få nogen til at fravælge en synliggørelse af billedsamlingerne.

Jørgen Thomsen kom også ind på det øgede samarbejde med ODA. På en række områder står vi stærkere ved at samarbejde og sparer ressourcer derved. F.eks. har vi fælles interesser omkring forhandlingerne med Copydan, arkivkurser og ved kontakten til Statens Arkiver og Kulturministeriet.

Som noget nyt har de to foreninger (ODA og SLA) i fællesskab indsamlet oplysningerne fra arkiverne til kulturstatistikken. Besvarelsesprocenten kunne for begge foreningers vedkommende dog have været meget højere. Lige nu overvejer vi enten en form for straf til de arkiver, som ikke indsender tallene - eller omvendt en præmiering til de, som svarer. De statistiske tal er jo en slags modydelse for det økonomiske tilskud, som vi får fra Kulturministeriet.

Nyt fra arkiverne Efter frokosten var der erfaringsudveksling mellem arkiverne. Her orienterede Kim Furdal, Museum Sønderjylland - ISL-Lokalhistorie, om den nye folkeskolelov, der under overskriften “Den åbne skole” forpligter skolerne til i højere grad at inddrage det omgivende samfund, som det så flot hedder. Der er dog ikke afsat de nødvendige midler til dette, og det er ikke usandsynligt, at bl.a. arkiverne vil blive brugt / misbrugt til at udfylde noget af denne forpligtelse. Det vil sige, at arkiverne meget vel kan blive anmodet om gratis undervisning / aktivering af skoleelever.

John V. Nielsen fra Bække-Veerst Lokalarkiv gav os et eksempel på et arkiv, der har haft en meget omskiftelig tilværelse. Arkivet blev oprettet i 1962 og boede i mange år i et lille kælderlokale på 8-10 m2 på Bække Skole. Kort efter år 2000 tabte arkivet imidlertid pusten arkivet blev nedlagt og arkivalierne overflyttet til Vejen Lokalarkiv. I 2010 oprettedes i Bække en forening med det formål at få genstartet det lokale arkiv og få arkivalierne tilbage. I 2013 lykkedes det at få den

nedrivningstruede pedelbolig ved den nedlagte rutebilstation stillet til rådighed. Inventar og bl.a. rullereoler var kommunen behjælpelig med. Arkivet er nu begyndt helt fra bunden med registrering og uddannelse af arkivmedarbejdere. Den uundgåelige omtale i den lokale presse af arkivets genopståen har givet arkivet stor lokal opbakning.

Fra Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv kunne Else Gade Gyldenkærne fortælle, at et helt nyt museum, Danmarks Borgcenter, åbner den 11. april 2014 i Vordingborg, og at det samtidig er kommunens største kulturelle satsning nogen sinde. Formidlingsmæssigt er benyttet de nyeste højteknologiske muligheder, og via film og lyd understøttes den fortalte historie. En ipad guide med bl.a. forklaringer og animationer til udstillingerne er fremstillet til museets besøgende.

Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv er i december 2013 kommet på Facebook. Svend-Erik Christiansen kunne fortælle herom.

En af de frivillige ved arkivet har tilbudt at følge gruppen og “holde gryden i kog”. I løbet af de første knap 4 måneder har gruppen fået 800 medlemmer, som flittigt kommenterer indholdet på de af arkivet og andre uploadede billeder.

Det har givet adskillige navne på hidtil uidentificerede personer og begivenheder til arkivet og dets Arkibas-registreringer, men det har også givet interne overvejelser om, hvordan de mange tilfældige oplysninger i øst og vest opsamles og organiseres på arkivet.

Jørgen Thomsen rundede “Nyt fra arkiverne” af med nogle eksempler på prislister for brugen af arkivernes billeder. En række forhold gør sig dog gældende, så som om arkivet er med i en kommunal faktura-økonomi, om “køberen” er støtteforeningen eller et kommercielt bogforlag, om der udleveres et fysisk billede eller blot en digitaludgave, om “køberen” også selv er giver af billeder til arkivet osv. Suppleret med kommentarer fra kredsmødets deltagere blev konklusionen vist, at det i rigtig mange tilfælde kan være svært at følge nogle eventuelle overordnede vejledende priser.

25

Foredrag om “Forbrydelsens ansigt” Efter eftermiddagskaffen var der foredrag med Poul Duedahl, som er ansat ved Aalborg Universitet, og som er medforfatter til bogen “Forbrydelsens ansigt”. I 2013 blev bogen af Dansk Historisk Fællesråd kåret til årets historiske bog.

Meget tidligt i fotografiets barndom lod man de klassiske beskrivelser af forbrydere udvide med billeder af personerne. En lang række af disse forbryderbilleder er bevaret i vore politiarkiver, og med udgangspunkt i disse billeder er en række menneskeskæbner blevet udrullet i den præmierede bog. Poul Duedahl viste os et udpluk af billederne og indførte os i nogle af disse tragiske skæbners liv. Billederne af de kriminelle er jo blot et supplement til politirapporter, forhør, retsakter og fængselsarkivalier; alt sammen dokumenter, som kan give eftertiden et nært kendskab til den fotograferede persons liv.

Vi så bl.a. det ældste forbryderbillede fra 1851, der forestillede Hans Jacob Mortensen (også kaldet handskemageren). Han var kommet ind i en kriminel løbebane, og han var også hovedmanden i en bande, som i 1851 røvede en velhavende gårdmand på Lolland, myrdede ham og tre andre på gården, inden de satte ild på den. Der var også historien om den danskfødte skomager Knud Fredrik Christian Simonson, som sammen med kone og barn flyttede til Norge, hvor han i 1863 var med til at begå et rovmord på en bonde, som netop havde fået penge på lommen efter salget af et større parti laks. Blandt historierne var også den nok mere kendte om Jens Nielsen, som efter en opvækst på fattiggård og opdragelsesanstalt i en meget ung alder kom ind i det kriminelle spor, og det hele endte med den sidste halshugning i Danmark i 1892.

Dette spændende foredrag var dagens sidste punkt, og det viste os med al tydelighed, hvor meget nærmere studier af billedet og arkivalier kan bringe os på bl.a. kriminelle personers liv.

SLAu-netværk

Af Henrik Pedersen, formand for LASA, Toreby Lokalhistoriske Forening & Arkiv Foto Tage R. Jensen, Toreby Arkiv

Henrik Pedersen og formand for Toreby Lokalhistoriske Forening & Arkiv, Susanne Poulsen.

På de seneste årsmøder i Middelfart har jeg personligt mødt andre ”unge” arkivfolk fra hele Danmark.

Nogle er lønnede, andre frivillige – fælles for os alle er, at vi brænder for arkivarbejdet. Når alt det formelle er overstået, og årsmødet bliver lidt mere løssluppent, er det sket, at vi er samlet i en lille gruppe, som begynder at debattere arkivarbejde, ”arkivpolitik” og meget mere; disse debatter fik mig til at tænke på, om det var muligt at lave et frivilligt ”ungdomsnetværk” inden for arkivsammenslutningen (SLA).

Når jeg her bruger ordet ungdomsnetværk, er det med største selvironi, da jeg godt er klar over gennemsnitsalderen er høj – om end jeg selv er i starten af 30-erne og nok tilhører netop den unge del af arkivmedarbejdere.

Min idé er, at netværket – som jeg i denne arbejdsfase kalder SLAu (SLA ung) skal supportere styrelsen med informationer, debatter mv.

En af de udfordringer, som de fleste arkiver nok har, er at rekruttere nye medarbejdere – og bevares – ALLE er velkomne på arkiverne, men for at sikre en kontinuitet på det enkelte arkiv, kan det være en fordel, at nogle medarbejdere ”hænger ved” i en længere årrække og dermed rekrutteres i en ”tidlig alder”. I denne sammenhæng er det især de arkiver

uden lønnede medarbejdere, jeg tænker på – men lønnede arkivmedarbejdere skal naturligvis også være en del af netværket.

Hele ideen går ud på, at man indledningsvis og i samarbejde med SLA får defineret rammerne for et sådan netværk. Det betyder i første omgang at afgrænse og sætte en foreløbig aldersmargin for netværket – lad det være op til styrelsen at komme med det endelige udspil.

Dernæst er man nødt til at bede alle arkiver indberette, hvor mange ansatte (frivillige og lønnede) de har tilknyttet inden for denne aldersgruppe for netop at have et overblik over omfanget af mulige netværksmedlemmer. Det skal selvsagt være op til den enkelte selv at afgøre, om man ønsker at deltage i netværket.

Når man har et overblik over mulige deltagere, består arbejdet med at få etableret netværket organisatorisk – jeg foreslår en gruppering af mindre lokale netværk rundt om i landet, som samarbejder på tværs med hinanden.

Hvad kan netværket så bidrage med?

For at vende tilbage til rekrutteringen af nye medarbejdere mener jeg, at netværket kan styrke den ”yngre” del af befolkningens opfattelse af arkivarbejde; og samtidig komme 26

med input til de enkelte arkiver og styrelsen om, hvad der gør, at netop de enkelte ”SLAu-netværkere” bruger timer på arkivarbejde hver uge – informationer som styrelsen kan bruge målrettet til at hjælpe og vejlede de enkelte arkiver i at hverve nye medlemmer.

Et andet tænkt eksempel er, at de arkiver, som har problemer med at klare de teknologiske udfordringer, der er ved arkivarbejdet, får mulighed for at rette henvendelse til andre arkiver, som måske har en frivillig, som vil komme og hjælpe.

Jeg ved, at der er mange arkiver, som har god brug af hinanden, men eksemplet var tænkt på, at der i et geografisk område måske var flere arkiver, som ville kunne bruge hjælp til PC, printer, Arkibas, hjemmeside, Twitter, Facebook, IP-telefoni osv.; listen kan hurtigt blive lang.

Min tanke er også, at netværket kan bruges som et plenum for styrelsen og andre lokale arkivsammenslutninger. Styrelsen har måske et oplæg, som de ønsker vurderet af netværket – hvorefter netværket sammen kan opstille en række punkter/svar til styrelsen – punktet kan måske netop være ”Hvordan får vi fat i de yngre frivillige medarbejdere”. En af fordommene, som netværket netop kunne gøre op

med, er, at alle arkivfolk er ældre og kedelige. (Det er altså den fordom, jeg hører oftest! – men jeg kender jo sandheden…)

nytænkning; det sidste især i forhold til formidling. Der er de seneste år kommet en lang række teknologiske formidlingsplatforme, som kunne være vejen frem for udbredelsen af kendskabet til arkiverne – og arkivarbejdet generelt.

Det er ikke min opfattelse, at man skal bruge mange frivillige arbejdstimer på dette netværk – men mere vide, at man har hinanden i nærområdet, hvis behovet skulle opstå.

Foruden det faktiske arkivarbejde kunne der også være en social relation arkiverne imellem – igen for at styrke netværkene rundt omkring.

dage. Hvis man fra styrelsens side ønsker at rekruttere og fastholde medarbejdere, er man nødt til at se på, hvordan man bedst kan tilrettelægge kurserne fremadrettet.

SLAu vil netop i denne sammenhæng kunne opstille en række ønsker (og krav?) til, hvordan disse kurser eventuelt kunne afholdes.

Den nemme løsning er at lægge kurserne i weekenden, men der har alle jo nok andre ting at lave. En anden mulighed kunne være at se på oprettelsen af e-modul-uddannelser, hvor man hjemmefra kan være på kursus – og samtidig eventuelt bruge netværket som studiegruppe.

Denne uddannelsesform kan alle medlemmer jo have glæde af.

Et andet punkt, som jeg mener, netværket kan se på, er afholdelse af kurser i SLA og andre regi, da dette ikke umiddelbart passer sammen med, at man skal passe sit arbejde ved siden af. Hele moduluddannelsen ligger på hverdage – og ofte over flere dage og uger. De fleste Arkibas-kurser ligger også på hver-

Jeg håber, mange kan se ideen i min tanke og vil bakke op om den – ovenstående er blot en tanke til, hvordan arkiverne fremover kan arbejde på tværs, vel vidende at der er flere lokale sammenslutninger, som sikkert allerede arbejder efter samme filosofi.

Kodeordene for netværket kan i første omgang være vidensdeling og

Jeg håber, ovenstående indspark kan være med til at skabe en debat omkring et sådan netværk, og jeg opfordrer samtidig interesserede til at melde sig – send gerne en mail til torebyarkiv@mail.dk, så samler jeg trådene sammen med SLA.

Styrelsen kunne jo eventuelt komme med et oplæg forud for årsmødet, som netværket så kan summe over undervejs.

Jeg har personligt gode erfaringer med ungdomsnetværk. Jeg arbejder til dagligt i shippingbranchen, hvor netværket ”Shipping Youth” over en årrække har været med til at gøre shipping-uddannelsen skarpere og mere målrettet rent fagligt – hvilket gør, at den danske shippinguddannelse i dag er mere velanset og eftertragtet på verdensplan end tidligere.

LFF sommerseminar 11. juni 2014

KRIGENS BILLEDER

– sejr, triumf, nederlag og lidelse i fotografi og film gennem 150 år

er de mange krigsjubilæers år.krigsjubilæers Vi møder krigen 12.45-13.25:dokumentarfilm, De sønderjyskepressefotos soldaters egne 2014 er de mange år. iVifiktionsfilm, møder krigen i fiktionsfilm, og påbilleder fra F Verdenskrig v/ Lektor Claus Bundgaard, Ros entarfilm, pressefotos og på kulturhistoriske udstillinger. Ofte kulturhistoriske udstillinger. Ofte møder vi krigens billeder uden at reflektere nærmere over mediets rolle.

Universitet. vi krigens billeder uden at reflektere nærmere over mediets rolle.

I LFF, Landsorganisationen til bevaring af Fotografier og13.25-14.05: Film, vil vi gerne tage et spadestik dybere.

Killing Time - Billeder og video fra Gaza, et vil vi gerne tage et spadestik dybere. samfund i konstant belejring. v/ Fotograf Kent Klic ns billeder Krigens rejser mange spørgsmål billeder rejser mange spørgsmål 14.05-14.45: Fiktionsfilmens billeder – er det sådan krig skal se F’s sommerseminar vi både undersøger faste og levende billeder På LFF’sundersøger sommerseminar vi både faste og levende billederv/somRedaktør kildemateriale til krig.

Vi Flemming Kaspersen, Det Da ldemateriale til krig.

Vi ser også på, hvordan vi som arkivarer og ser også på, hvordan vi som arkivarer og museumsfolk kan bruge krigsbillederne Filminstitut professionelt. Hvilke msfolk kantyper bruge krigsbillederne Hvilke og typer spørgsmål kan vi professionelt. stille til materialet, hvor skal vi14.45-15.05: være på vagt?

Hvilke historier fortæller kriKaffe mål kan vigens stillebilleder? til materialet, og hvor skal vi være på vagt?

Hvornår er deres sandhedsværdi problematisk?

HvordanDød påvirker og billeders æstetik 15.05-15.45: overfilm bourgeoisiet.

Ingeborg Stem historierbeskuerens fortæller opfattelse krigens billeder? er deres af krigenHvornår som fænomen? dokumentation af de russiske krigsfanger dsværdi problematisk? Hvordan påvirker film og billeders Forskningsbibliotekar Mette Kia Krabbe Meyer, beskuerens opfattelse af krigen som fænomen?

Sted: Seminaret afholdes i Øregårdssalen på Gentofte Hovedbibliotek,Kongelige Ahlmans Bibliotek Allé 6, Gentofte.

Program, pris og tilmelding, se: www.danskearkiver.dk. 16.00-16.45: Generalforsamling i LFF am 10.30: Indskrivning og kaffe Sted: Seminaret afholdes i Øregårdssalen på Gentofte Hovedbib 10.40: Velkomst og indledning v/ formand Madeleine 27 Ahlmans Alle 6, Gentofte.

Schlawitz, LFF Pris (inkl. frokost, kage og drikkevarer) 11.30: "Krigsbilleder” og de følelser, de vækker/ikke vækker.

Lodret arkivering af digitale data Af Søren Bitsch, stadsarkivar, Aarhus Stadsarkiv

I Weekendavisen nr. 18, 1. maj 2014, skrev jeg en kronik om bevaring af privates digitale arkiver. Avisen gav den overskriften “Hr. og fru Danmarks evige arkiver”. Selv havde jeg døbt den “Lodret arkivering af digitale data”.

På opfordring fra OmSLAgets redaktion følger nedenfor den fulde version af kronikken – lidt længere end den, der blev optaget.

Gymnaster fra Allerup Gymnastikforening samlet foran det lokale forsamlingshus den 17. april 1933 med delingsfører Karen Nielsen yderst til højre - fra papirtidsalderen bugner de lokalhistoriske arkiver af foreningsmaterialer - men fremadrettet kan der være problemer både med indsamlingen af foreningsarkiverne og lovligheden af at opbevare personhenførbare data fra foreningerne i de lokalhistoriske arkiver, der ikke er paragraf 7-arkiver.

Dagmar Tornøe fot., Odense Stadsarkiv.

Ord er ikke gratis I hvert fald er det dyrt at gemme dem for eftertiden. I et samfund som vores, hvor vi investerer tungt i at skabe vækst og velfærd på grundlag af optegnet viden, skulle man tro, at vi passede godt på vores ord og dermed basis for vores viden. Det gør vi ikke; ikke godt nok.

Vi lægger som samfund langt flere midler i at passe på ting og sager, som vi har frembragt eller fremskaffet, end på ord og symboler, vi har nedfældet på skrift. Skillelinjen går mellem arkiver og museer. Museerne står for den del af kulturbevaringen, der omfatter fysiske genstande og handlinger, der knytter sig til dem, mens arkiverne gemmer de informationer, der ikke rejser

sig i tre dimensioner, men lægger sig fladt på et stykke papir eller en skærm.

Hvem har national betydning?

Weekendavisen omtalte i april 2014 Det Kongelige Biblioteks prisværdige emailarkivsystem, MyArchive Tjenesten. Dette system gør det muligt for udvalgte kulturpersonligheder at deponere deres mails med tilknyttede attachments på Det Kongelige Biblioteks server og efterfølgende få dem bevaret digitalt.

Man tør næsten ikke spørge, men omvendt må man jo forvente, at Det Kongelige Bibliotek har et svar: Hvem har national betydning, og hvad mon de vil gemme, når de selv kan bestemme, om de vil trykke på gemmeknappen?

28

Når det er sagt, skal jeg ikke skjule, at jeg fuldt ud deler den positive vurdering, der fra forskelligt hold udtrykkes om systemet i artiklen, og jeg er ikke bange for, at man meningsfuldt kan pege på personer af national betydning. Blot er det vigtigt, at muligheden for digital bevaring ikke standser ved dem, men også kommer til at gælde for den brede del af befolkning.

Først tager man staten...

Udviklingen af de historiske arkiver har til alle tider fulgt en nogenlunde fast skabelon: Først har man taget vare på statsmagtens og de nationale institutioners – og kulturpersonligheders – historie og dernæst de regionale og de kommunale. Til sidst har man inddraget det civile

Screendump af forsiden på Aarhus Stadsarkivs hjemmeside: www.smartarkivering.dk

samfunds historie med virksomheder, foreninger og private borgere.

Sådan var det i papirets tid, og nu gentager historien sig med de digitale arkiver.

Bevaring i dag statsligt og lokalt Statens Arkiver tager i dag på kompetent vis vare på de statslige og regionale myndigheders digitale arkiver. Og her skal man huske på, at det papirløse kontor faktisk er gennemført, så al sagsdannelse inden for det offentlige i dag er digital. Mængderne er derfor enorme.

Rundt i landet kæmper et stort antal stadsarkiver og andre offentlige arkiver med at følge trop på lokalt plan. De fleste arkiver inden for den kommunale ramme kan til en vis grad læne sig op ad fælles arkive-

ringsaftaler, der følger i kølvandet på de mange fælleskommunale itsystemer, så man kan købe sig til den praktiske omlægning af data til bevaringsformater, som man kan stole på – også om 500 år. Har en kommune ikke sit eget arkiv eller mangler lysten til at kaste sig over opgaven, kan den også mod betaling løses af Statens Arkiver.

Hvad er så problemet?

Hvad er så problemet, i særdeleshed for stads- og lokalarkiverne? Der er tre. Det er dyrt at arkivere digitalt; opgaven er undervurderet, og endelig er den kulturpolitiske prioritering skæv.

I digitaliseringens barndom – det vil sige indtil for fem-syv år siden – 29

turde man stadig tro på, at det ville blive meget billigere, når vi kom af med papiret. Vi er blevet klogere, og i dag er man i store internationale projekter i færd med at beregne fremtidens forretningsmodeller for digital bevaring. Denne erkendelse har ikke bundfældet sig endnu, og derfor er der for få mand til opgaven. Måske især i kommunerne. Det er blandt andet derfor, opgaven er undervurderet. En anden grund er, at man nok først nu er ved at indse, at digitaliseringen af kulturarven ikke kun handler om nye medier og materialer, men at befolkningens brug af kulturarven også forandrer sig i takt med den almindelige digitalisering af samfundet.

Det ville være helt forkert at sige, at det kun er arkiverne, der gemmer digitale data, for opgaven med internetarkivering ligger for eksempel hos Nationalbiblioteket sammen med opgaven med at arkivere andre audiovisuelle medier (foruden naturligvis de pligtafleverede publikationer). Men derfor er der alligevel en god portion data tilbage til arkiverne, tænk bare på de offentlige systemer og private organisationer og virksomheder.

Udtryk for fortidens behov Arkiverne modtog ifølge “Kulturpengene 2009. Offentlige udgifter til kultur 2009”, udgivet af Kulturministeriet i 2011, godt og vel 11 procent af de samlede statslige udgifter til kulturbevaring (biblioteker, museer og arkiver). Men heri er indregnet Statens Arkiver, som ikke skal agere i kommunerne, og tager man i stedet de samlede omkostninger hos stat og kommune til samme formål, lander man, så vidt jeg kan se, i nærheden af seks procent. Det er alt for lidt, og mere et udtryk for fortidens behov end fremtidens.

Jeg kan sagtens forstå dem, der siger, at museerne og bibliotekerne giver en oplevelsesdimension til deres lokalsamfund, som arkiverne ikke kan give, og at de kan sætte kræfter fri til personlig udvikling og dannelse på en måde, som arkiverne har svært ved at følge med til. Jeg kan forstå synspunktet, om end jeg langt fra er enig i det. Men til gengæld har arkiverne vist sig at stå i forreste række inden for kulturbevaringssektoren, når det gælder digital udbredelse. Det er derfor, den kulturpolitiske prioritering er skæv. Hvor museerne selv med statslige udviklingspuljer og fondes bevågenhed i ryggen stadig kæmper for at finde fodfæste hos brede dele af befolkningen med deres digitale tilbud, så er tusinder af danskere i dag daglige, aktive brugere af arkivdata på nettet. Arkiverne har digital tilstedeværelse.

Arkiverne fodrer nettet mere end nogen andre Lokal- og slægtshistorie har egne grupper på de sociale medier med et medlemsantal og en aktivitet, der overgår alle offentlige institutioners tilsvarende tilbud. Men de lever af de data, som de offentlige institutioner, først og fremmest arkiverne, lægger frem. Disse mange aktive digitale brugere af historie sætter kulturinstitutionernes rolle under pres. Brugerne plukker data som blomster på en eng og anvender dem til egne formål og bliver dermed digitale kuratorer i deres eget liv.

De store narrativer og suggestive kontekstualiseringer – som museerne er mestre i – bliver for mange erstattet af individuelle identitetsprojekter. Nettet har lagt metafortællingen med den tydelige afsender død.

Kulturinstitutionerne må svare igen med at give data tilbage i en form, der passer til borgernes brug, det vil sige i systemuafhængige, åbne formater, så data kan deles, bruges og genbruges på hjemmesider, i sociale medier, i egne produktioner og så videre.

Men hvad er der så i værktøjskassen?

Vi skal imidlertid også lægge de rigtige ting ned i æsken til fremtidigt brug. MyArchive Tjenesten er et fortrinligt værktøj på nationalt plan, og det suppleres af et public domain-værktøj, SABA, som Statens Arkiver har udarbejdet til virksomheder og organisationer af national betydning. Men tilbage står opgaven på lokalt plan, og det er oftest her, man finder den brede befolknings hastigt voksende digitale historiebrug. Til gengæld finder man ikke samme veludstyrede værktøjskasse som hos de nationale institutioner.

NEM (t) Lad mig være så ubeskeden at nævne et system, som Aarhus Stadsarkiv har udviklet til at modtage filer fra borgerne online: smartarkivering.dk.

30

Systemet kræver, at man logger ind med NEM-teknologien som i andre offentlige selvbetjeningsløsninger.

På den måde får man sikker grund under fødderne, når brugerne angiver deres rettigheder til det indsendte materiale. Brugerne skal ikke aflevere deres materiale, men kan sende digitale kopier af protokoller, billeder, breve og regnskaber ind, som de selv har skannet, for eksempel efter at have fundet dem i deres families efterladte papirer, eller når deres forening lukker og slukker.

Det vigtige spørgsmål om andres ret til at se og bruge materialet afgøres i afleveringsforretningen. Det er selvfølgelig stadig arkivets ansvar at vurdere, om sagerne er værd at gemme.

Er der penge i de kommunale kasser?

Landet over står stadsarkiver og lokalarkiver over for at skulle udvikle løsninger som denne. De må hjertens gerne overtage vores, uden at vi skal have en krone for det, men virkeligheden er nok desværre, at de færreste har penge til at sætte det i værk. Skulle de alligevel have råd til det, skal de ud og finde pengene til at langtidsbevare data.

Pengene skal findes i kommunale kasser, der bevogtes af politikere, der betaler for at gemme de offentlige data, fordi de skal, men alt for ofte smækker låget i, når nogen taler om private borgeres historiske data.

Skal historien være ukomplet?

Historien er ikke komplet uden civilsamfundet og det lokale samfund. De skal også have digitale arkivløsninger, der kan løfte fremtidens identitetspolitik og demokratiske forpligtelser. Det gælder, hvad enten det handler om det kommunale selvstyres historiske rødder, ForeningsDanmarks udvikling eller hr. og fru Jensen, der sammen med tusinder af ligesindede samles på nettet for at søge deres rødder og få afklaring på deres historie.

Den opgave kan ikke løftes over på nationale institutioner, for den kræver lokal tilstedeværelse og lokale netværk.

Statens Arkiver

– forkortede pressemeddelelser 5. februar 2014 Autentisk 1864-materiale nu på nettet I år er det 150 år siden Danmarks store nederlag. Det markerer Statens Arkiver ved at lancere en digital temapakke om 1864 med titusindvis af originale breve, rapporter og dokumenter fra før, under og efter krigen.

Kildepakken 1864 er den første af flere pakker med originalt materiale, der omhandler et bestemt tema.

For alle temapakker gælder det, at arkivalierne er udvalgt fra Statens Arkivers samlinger og af eksperter inden for de enkelte emner.

Prøv kildepakken 1864: www.sa.dk/kildepakker 26. marts 2014 Handlingsplan for forbedring af Statens Arkivers ydelser Forbedringer på digitale platforme, bedre service på læsesalene og større synlighed er de områder, som er i fokus i den handlingsplan, der skal imødekomme resultaterne af en brugerundersøgelse, som Statens Arkiver gennemførte i 2013.

Brugerundersøgelsen viste, at brugerne på både læsesale og digitale platforme generelt er meget tilfredse med de ydelser, som vi tilbyder.

På enkelte områder er der dog tale om mindre fald i tilfredsheden i forhold til tidligere undersøgelser, og handlingsplanen er derfor centreret om at få forbedret servicen på disse områder.

26. marts 2014 Arkivkundskab på læseplanen for de historiestuderende På Saxo-instituttet ved København Universitet er arkivkundskab nu blevet en obligatorisk del af studieordningen.

Undervisningen af de historiestuderende i arkivkundskab sker i et

nyt samarbejde mellem Saxoinstituttet og Rigsarkivet, Københavns Stadsarkiv, Frederiksberg Stadsarkiv og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

26. marts 2014 Statslige myndigheders virksomhed er dokumenteret i 3.500 it-systemer, 2.500 digitale dokumentsamlinger og 400 kilometer papirsager Statens Arkiver har kortlagt omfanget af de statslige myndigheders forvaltningsdokumentation for at kunne sikre bevaring af kilder til fremtidens Danmarkshistorie.

Myndighederne blev bedt om at indberette alle deres it-systemer, digitale dokumentsamlinger og papirsager til Statens Arkiver.

De mange indberetninger er resulteret i en rapport, som kan hentes på Statens Arkivers hjemmeside.

7. april 2014 Krigen 1864 set i billeder Fotografier, historiske malerier, postkort, tegninger og træsnit – 2.400 billeder fra krigen i 1864 kan nu ses på nettet. I anledning af 150 året for krigen 1864 har Det Kongelige Bibliotek digitaliseret ca. 2.400 billeder fra Det Kongelige Biblioteks egen samling samt Rigsarkivets og Christiansborg Slots samlinger.

Samlingen ses på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside: www.kb.dk.

16. april 2014 Kongeligt gavebrev til Rigsarkivet Win-win anno 1585: De svage fik pleje, og kongen fik et jagtslot, da Frederik 2. slog to plejestiftelser sammen til Slagelse Hospital med et gavebrev, som nu befinder sig på Rigsarkivet.

31

Stiftelsen, som nu hedder Slagelse Kloster, afleverede størstedelen af sit arkiv til Landsarkivet i København (nu Rigsarkivet) i 1980'erne, men nænnede ikke dengang at skille sig af med Frederik 2.s gavebrev og fundats fra 1585.

Nu har stiftelsen afleveret gavebrevet til Rigsarkivet, og efter en årrække i en bankboks er det sarte brev af pergament overført til et arkivmagasin, hvor det ikke bare ligger sikkert, men hvor de klimatiske forhold også er optimale.

1. maj 2014 Ny organisering i Statens Arkiver Statens Arkiver reorganiserer sin opgaveløsning pr. 1. maj 2014. Det sker for at effektivisere arbejdsgangene og tilpasse organisationen til nutidens og fremtidens udfordringer.

Statens Arkiver vil fremover være opdelt i tre landsdækkende hovedområder, der er repræsenteret i tre funktionsbestemte søjler:  Indsamling og Bevaring  Brugerservice og Formidling  Administration og Økonomi

5. maj 2014 Overvågning i 1800-tallet Ny bog, ”Kontrol over København.

Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48”, om politihistorie viser, at overvågningssamfundet ligesom i dag også var på dagsordenen i 1800-tallet, hvor det første danske hemmelige politi blev etableret.

Kontrol over København bygger på et meget omfattende og ikke tidligere benyttet kildemateriale fra de københavnske politiarkiver på Rigsarkivet.

Læs pressemeddelelserne fra Statens Arkiver i fuld længde på www.sa.dk.

Nekrolog

Af Ole Blåkilde, arkivleder, Alsønderup-Tjæreby Lokalarkiv

Anders Friedrichsen, skaber og fhv. leder af Helsinge Kommunes lokalhistoriske arkiv, er død 87 år gammel.

Anders Friedrichsen, marts 2013

Hans entusiasme og initiativrigdom gjorde ham hurtigt til leder af den lille gruppe frivillige, som i 1972 påbegyndte det lokalhistoriske arkiv i Helsinge. Hans ildhu og arkivets vækst førte til, at kommunen i 1981 ansatte ham som arkivleder på fuld tid.

Organisationstalent og lederevner havde han fra et kvart århundrede i det private erhvervsliv. Han tog hurtigt initiativer ud over kommunegrænserne. Det fik betydning for det lokalhistoriske arbejde i Danmark. I 1975 indbød han alle lokalarkiver i Frederiksborg Amt til oprettelse af en amtsforening af arkiver, ”Lokal-arkiver i Frederiksborg Amt”, LAFA, hvis aktive formand han var i over 25 år. Amtsforeningen støttede på en række områder amtets ca. 25 lokalarkiver, som dengang var i en opbygningsfase, og der var dengang et værdifuldt fællesskab mellem amtets arkiver. Amtsforeningen var den første af sin art og blev model for amtsforeninger i alle amter.

ledere i landets lokalarkiver. Han fik gennem landssammenslutningen oprettet et instruktørkorps og fik sat uddannelsesprogrammer, talrige kurser og møder i værk.

Det stod ham tidligt klart, at hvis landets lokalhistoriske arkiver skulle kunne bruges tværgående, måtte de have fælles registreringssystemer, først manuelle, men så efterhånden på EDB. Landsammenslutningen oprettede så et anpartsselskab til udvikling af et EDB-registreringssystem for lokalhistoriske arkiver, ARKIBAS. Formand blev Danmarks senere rigsarkivar Asbjørn Hellum, som skaffede de EDB-kyndige. Direktør blev Anders Friedrichsen, som stod for selskabets økonomi og administration. Dataregistreringssystemet ARKIBAS kom i gang, og systemet kører nu på sin fjerde version.

Allerede i 1976 kom Anders Friedrichsen i bestyrelsen for Landssammenslutningen af Lokalarkiver, SLA, hvor han var aktiv i mange år. På to områder fik hans virke landsmæssig betydning.

Anders Friedrichsen nåede i år at kunne glæde sig over, at der nu er ca.

550 ARKIBAS-brugere, og over at man netop har fået 1,8 million kr. af Mærskfonden til udvikling af en ny version 5. En sorg for ham var, at Helsinge Kommune efter hans afgang fravalgte ARKIBAS og isolerede sig fra landets øvrige arkiver ved at overgå til et hjemmegjort arkivdatasystem.

Han satte sig i spidsen for at skabe uddannelse for medarbejdere og

Ved Anders Friedrichens 70-års dag og pensionering som arkivleder i 32

1996 udgav venner og kolleger bogen ”Lokalhistorie uden Grænser, Festskrift til Anders Friedrichsen”, redigeret af Henrik Zip Sane og Søren Ehlers. Blandt de nævnte gratulanter i festskriftet er 92 organisationer og institutioner. Den landsdækkende respekt for Anders Friedrichsens virke ses af, at ikke mindre end 67 af disse institutioner er museer og lokalhistoriske arkiver fra hele Danmark.

Med sit gåpåmod evnede Anders Friedrichsen at inspirere og samle mennesker om fælles projekter.

Han samlede mange frivillige medarbejdere. I de år, hvor der kunne ydes lønstøtte til at ansætte arbejdsløse, fik han fagfolk af forskellige professioner knyttet til arkivet i Helsinge til gavn for dets udbygning. Han var medinitiativtager til oprettelsen af Mårum Kulsvierlaug, Ramløse Møllelaug, Pibe Møllelaug og Laugø Smedje, så den lokalhistoriske betydning heraf blev holdt i live.

Ved Anders Friedrichsens død er der grund til at huske den betydning, som han både lokalt og landsmæssigt har haft for det lokalhistoriske arbejde. Han har sat sig værdifulde spor lokalt. Han bør huskes og æres længe.

Smid det ikke ud!

Af Else Gade Gyldenkærne, medlem af SLA’s styrelse

Ny pjece på vej fra SLA

Udsnit af billeder i pjecen

På landets arkiver vil vi vældig gerne have lov at tage imod efterladte papirer, protokoller, billeder, film og så videre.

Men det er måske ikke alle, der tænker over det, når de rydder op eller flytter eller står med et dødsbo. SLA vil gerne hjælpe med at udbrede kendskabet til, at arkiverne tager imod. Derfor har vi produceret en pjece, der skal fortælle borgerne, hvad det er, vi er interesserede i at tage imod.

Pjecen er en opdateret version af en tidligere indsamlingsfolder for arkiverne på Fyn, der nok vil nikke genkendende til ideen. Meningen er, at de enkelte arkiver kan bestille et antal brochurer, som de kan sætte eget stempel på, og derefter lægge ud på egnede steder i arkivets dækningsområde. Det kan fx være hos marskandisere, ældrecentre, plejehjem, ejendomsmæglere og sågar bedemænd. Hvor som helst man kan forestille sig, at man kommer i kontakt med folk, der er ved at rydde op og smide ud.

Pjecen bliver gratis og forventes klar til august, hvor arkiverne vil modtage et par eksemplarer sammen med OmSLAget nr. 3. Flere kan naturligvis bestilles via SLA’s sekretariat. Så hjælp arkiverne og eftertiden ved at sprede brochuren ud over landet.

Tak til arkiverne i Brabrand-Årslev, Dalum-Hjallese, Esbjerg, Køng, Møn, Odense, Præstø, Rudbjerg, Toreby og Vrå, som har bidraget til pjecen med billeder.

33

Generalforsamling og årsmøde 2014 Sammenslutningen af Lokalarkiver

Sammenslutningen af Lokalarkiver afholder ordinær generalforsamling lørdag den 4. oktober 2014 kl. 15.30.

Mødested er Hotel Park i Middelfart, Viaduktvej 28, Middelfart.

Dagsorden er i henhold til vedtægternes §5 stk. 3.

Se SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk/index.asp?id=18 Deltagelse i generalforsamlingen er gratis for SLA’s medlemmer og kræver ikke tilmelding. Af hensyn til bestilling af kaffe og kage bedes tilmelding dog venligst ske på: sla@lokalarkiver.dk eller samtidig med tilmelding til årsmøde 2014.

SLA’s årsmøde 2014 afholdes weekenden den 4. og 5. oktober 2014 på Hotel Park i Middelfart.

Programmet består af  SLA’s generalforsamling,  to kursusrækker – en arkivfaglig og en historiskfaglig  og en Arkibas eftermiddag med præsentation af Arkibas5.

Deltagelse i de enkelte aktiviteter sker efter eget valg og forhåndstilmelding.

Hotel Park Middelfart anno 2014.

Invitation og program udsendes ultimo august sammen med OmSLAget nr. 3, 2014 og lægges på www.danskearkiver.dk.

Hotel Park Middelfart omkring 1920, da ejendommen var sygehus.

Postkort udlånt af Middelfart Byarkiv.

34

Modulkurser 2. halvår 2014 Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommuner Paraplyen, Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver i Kalundborg Kommune Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 1. og 8. oktober 2014 kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 59, Kalundborg Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk Tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 23. september 2014

LANA, Nordjylland Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 30. september 2014 kl. 10:00 – 16:00 (Tirsdag) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv.

Pris: 100 kr. for medlemmer af LANA, 200 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 23. september 2014 LANA, Nordjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 21. og 28. oktober 2014 kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv.

Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 14. oktober 2014

SLA Fyn Modul 2 dag 1: Arbejdet med arkivalierne Tid: 1. november 2014 kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 250 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansod@email.dk Tlf.: 2536 3129 Seneste tilmelding: 24. oktober 2014

SLA Fyn Modul 3 dag 1: Billeder I Tid: 1. november 2014 kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn overfor.

LASS, Sønderjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 18. og 19. november 2014 kl. 09:00 – 15:00 (Tirsdag/onsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv madpakke. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Betaling: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 4. november 2014

Lokalarkiver i Østjylland Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Nærmere oplysninger: se OmSLAget nr. 3, 2014

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

35

Modul- og digitaliseringskurser 2. halvår 2014 Arkivuddannelsen Arkivuddannelsen blev justeret tidligere på året – se OmSLAget nr. 1, 2014.

Nyt er bl.a. en introduktionsdag til arkivverdenen specielt for dem, der lige er startet på et arkiv, og for folk der tænker på at blive frivillige, eller som sidder i arkivernes bestyrelser.

Kurset er benævnt modul 0. Det første kursus – se nedenfor.

Modulkurser, der udbydes af SLA Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 17. september 2014 Sted: SLA’s sekretariat, Andkærhus Andkærvej 19, Vejle Pris: Gratis Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 10. september 2014 Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 15. og 22. september 2014 (2 mandage) Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 10. september 2014

Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 27. oktober og 3. november (2 mandage) Sted: Historiens Hus, Odense Klosterbakken 2, Odense Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 21. oktober 2014

Digitaliseringskurser Arkibas4 kurser er neddroslet i 2014, men afholdes på opfordring.

Klargøring af data til Arkibas5, decentrale lektioner, tilbydes gratis til lokalsamvirker, kommuner og kredse. Kontakt Dorthe Søborg Skriver, Arkibas, e-mail: dss@arkibas.dk eller tlf. 7640 1380.

Billedscanningskurser – se nedenfor.

Scanningskurser i lyd og levende billeder planlægges afholdt i Haderslev i efteråret.

Nærmere oplysninger – se OmSLAget nr. 3, 2014 og hold øje med kurser på www.danskearkiver.dk.

Kurser i SLA’s CMS-hjemmesidesystem afholdes på opfordring i Vejle.

Digitaliseringskurser: Tid: kl. 10 – 16 med kaffe og brød fra kl. 09:45 Sted: SLA’s sekretariat Andkærvej 19, Vejle Pris, scanning: 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 350 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk

Billedscanning: Onsdag den 22. oktober Onsdag den 19. november Hjemmesidekursus, CMS/WordPress: Tirsdag den 21. oktober Hold også øje med: www.danskearkiver.dk

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

36