OmSLAget 4 - 2014

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Maleri (privateje) udført af H. P. Strømberg, formentlig i slutningen af 1800-tallet. Lodsbåden kendes ved den røde stribe i sejlet.

Læs om kortlægning og lodserier på side 13.

Foto: Dragør Lokalarkiv

Årgang 2014 nr. 4

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 13 Lodshistorisk netværk Af Henning Sørensen

Side 4

Nyt fra Arkibas Af Dorthe Søborg Skriver

Side 6

Bogudgivelse på Arkivernes Dag 2014 Af Helle Bæk Nielsen og Søren Jensen

Side 14 SLA’s årsmøde den 4.-5. oktober 2014 Af Doris Frederiksen

Side 8

Arkivernes Dag 2014 på Ansager Plejecenter Af Hanne Hauge

Side 10 Enestående National Betydning?

Af Peter Damgaard Side 12 Ny bog om lokalhistorie – med udsyn og fremsyn Af Knud Holch Andersen og Chr. R. Jansen

Side 16 2015 mødekalender

Side 18 Arkivportræt nr. 23 Slagelse Arkiverne – tre lokalarkiver og et stadsarkiv Af Rasmus Willaing Lock

Side 24 SLA orientering Mærkedage, retningslinjer for SLA

Side 25 Kulturstatistik 2014 Af Jørgen Thomsen Side 26 Nyt informationsmateriale for arkiverne Af Hanne AHauge

Side 17 Digital post fra det offentlige Af Richard Bøllund

Side 22 Statens Arkiver Forkortede pressemeddelelser

Side 24 SLA orientering 2015 medlemskontingent til SLA

Side 26 LFF kursus Af Bente Jensen Side 27 Modulkurser, 1. halvår 2015 Kredse, samvirker og kommuner Side 28 Modulkurser, Arkibas- og digitaliseringskurser, 1. halvår 2015 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender 2015 18. april 2015

Kredsmøde, Andkærhus i Vejle

3. og 4. oktober 2015

SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart

Uddannelseskalender 2015

Kursusaktiviteter - se side 27 og 28 og www.danskearkiver.dk

Modulkurser - SLA 23. febr. og 2. marts

Modul 1, Svendborg

18. og 25. marts

Modul 1, Herning

13. april

Modul 0, Ringsted

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 27. jan. og 3. februar

Modul 4, Årre

7. marts

Modul 3 dag 2, Nørre Åby

21. februar

Modul 3 dag 1, Glud

18. og 25. marts

Modul 5, Kalundborg

24. febr. og 3. marts

Modul 3, Skørping

20. og 27. marts

Modul 3, Åbyhøj

7. marts

Modul 2 dag 2, Nørre Åby

20. og 21. maj

Modul 3, Aabenraa

Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i Vejle Arkibas5 opgraderingskurser: 13., 14., 20. og 21. januar samt 17. marts

CMS/Word Press hjemmesidekurser:

Arkibas5 grundkurser, billeder: 3. marts, 15. april og 20. maj

3. og 17. februar samt 24. marts

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 4. marts, 14. april, 6. og 19. maj

Billedscanningskursus: 24. februar

Nye ordinære og ekstraordinære medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer: 482-03 Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv 820-11 Lokalhistorisk forening for Ullits og Foulum

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 552 arkiver i Danmark: 508 ordinære og 44 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk og www.lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Kontorassistent: Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

2

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Juletræet bæres hjem, Odense 1953 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Siden begyndelsen af november har brugerne af Arkibas haft adgang til at registrere i Arkibas5, og inden næste nummer af OmSLAget udkommer, vil den fælles formidlingsplatform være i luften (eller Arkiv.dk, se side 4 og 5).

Dermed vil store ønsker fra 10 års arkivarbejde være nået til virkelighedens verden. Lad mig allerførst sige tak for indsatsen til alle, der har medvirket til, at vi er kommet så langt – uden en fokuseret indsats fra alle, der har medvirket i projektforløbet, og en masse god vilje, var det aldrig sket – men det får vi heldigvis lejlighed til at gentage, når den endelige dato for præsentationen af formidlingsplatformen er fastsat.

I skrivende stund (16.12.) har jeg haft adgang til en demoversion, der viser, at det nu bliver muligt at søge i data på tværs af alle Arkibas-arkiver – så snart de pågældende data er gemt i systemet. Demoversionen er så nær færdiggørelse, at der ikke teknisk vil være noget til hinder for offentliggørelsen, og når man som jeg har kunnet følge udviklingen i registreringsarbejdet i tæt ved 35 år, er det selvfølgelig både rigtigt stort og glædeligt. Da jeg begyndte som lokalarkivar i 1980, anbefalede SLA endnu at anvende kartotekskort i tre farver, så man kunne finde

rundt i sit arkivs egne arkivalier, og søgninger på tværs af flere arkiver var en tanke, som knapt var tænkt – og i hvert fald var det helt uoverskueligt, hvordan man skulle nå til noget praktisk anvendeligt på det område.

Alt dette skal imidlertid ikke få os til at gå i stå, og som det fremgår af artiklen om Arkibas-udviklingen i dette nummer af OmSLAget, er der derfor nu også ved at komme fokus på den fortsatte udvikling af vores fælles registreringsprogram.

Vi bilder os med andre ord ikke ind, at det, vi nu snart præsenterer for offentligheden, er en endelig version af noget. Nej, det er et stort og meget vigtigt skridt på vejen, men vilkårene i vor tid er sådan, at vi løbende skal indrette os på justeringer i systemet.

Konverteringen af de utrolige mængder af registreringer er forløbet mere glat, end nogen havde turdet håbe, og vi har nu data liggende i en struktur, som der også kan bygges videre på. Det vil næppe være forbigået nogens opmærksomhed, at der allerede har været mulighed for at melde ønsker ind til det fortsatte udviklingsarbejde, og lad mig gøre det helt klart, at det er utroligt vigtigt, at Arkibas-brugerne følger opfordringerne til at komme med 3

alle kommentarer til det nye – og til at deltage i arbejdet på alle de planer, hvor det vil blive muligt. Egentlige fejl skal selvfølgelig rettes hurtigst muligt, og nye funktionaliteter skal selvfølgelig også tilføjes i det omfang, der er penge til det. Prioriteringen af de forskellige muligheder i dette arbejde vil der i sidste ende være nogle få, der må påtage sig – og jeg tror, at vi i det forløbne år har høstet en række erfaringer, vi også kan have god nytte af i fremtiden.

Projektkernegruppen har haft meget få begrænsninger på dens arbejde – hold tidsplanen og hold budgettet!

– og de professionelle udviklere, vi har købt til at forestå arbejdet, har dermed haft mulighed for at vise alternativer og få svar med kort varsel uden politisk indblanding.

I den næste måneds tid vil præsentationen af det nye over for offentligheden stå i fokus, og vi lægger op til, at nyheden skal nå ud til rigtigt mange – både på landsplan og lokalt – sådan at I også lokalt kan være med til at fremme udbredelsen af budskabet med eksempler fra jeres egne arkiver. Udnyt de muligheder for opmærksomhed omkring arkivarbejdet, som den nye formidlingsplatform giver. Med den opfordring vil jeg gerne ønske alle arkivmedarbejdere en glædelig jul og et godt nytår!

Nyt fra Arkibas Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas

Opbevaringsplads i Arkibas5 Arkibas-bestyrelsen har på sit seneste møde besluttet, at hvert arkiv som udgangspunkt har 100 GB gratis skyopbevaringsplads til filer gratis med i licensen. Indtil videre er der ikke sat pris på, hvor meget forbrugt plads udover 100 GB skal koste, da vi i 2015 gerne vil se, hvordan pladsen udnyttes, hvilke filtyper der uploades, og hvordan trafikken i form af download af billeder udvikler sig.

Alle arkiver kan til enhver tid selv se, hvor meget plads de bruger til filopbevaring under arkivadministration -> arkivindstillinger.

viklingsprojekter vil vi selv kunne finansiere inden for driftsbudgettet.

Hvorimod større udviklingstiltag vil kræve ny ekstern finansiering.

Der vil derfor ikke blive opkrævet penge i 2015, hvis et arkiv overskrider 100 GB. Når der sidst på året 2015 skal fastsættes licenspriser for 2016, vil bestyrelsen endnu engang drøfte spørgsmålet, og der vil i god tid blive varslet en prisfastsættelse for forbrug over 100 GB.

Licens 2015 Version 5.0 af Arkibas5 har i skrivende stund været i luften i lidt over en måned, men vi har fortsat ønsker til ny funktionalitet i programmet, og andre funktionaliteter skal finjusteres, så de bliver bedre. Til at understøtte det fortsatte udviklingsarbejde på Arkibas5 og vores kommende formidlingsportal, så har bestyrelsen besluttet, at licensen for 2015 skal stige med 10 pct., så vi også i 2015 kan holde et højt udviklingsniveau. Dette betyder, at Arkibas og SLA til sammen i 2015 vil bestræbe sig på at afsætte henved ½ mio. til udviklingsarbejdet.

Formidlingsportalen Navnet på formidlingsportalen har været drøftet i den store projektgruppe og i Arkibas-bestyrelsen, hvor vi er blevet enige om, at navnet Arkibas.dk ikke er det bedste valg til portalen, da navnet ikke signalerer noget om, hvad man kan forvente at finde på siden, og da navnet kun er kendt i en snæver arkivkreds og blandt de brugere, som kender os godt. Et af formålene med portalen er netop at forsøge at ramme nye målgrupper, som ikke kender arkiverne på forhånd – brugere, som måske er kommet ind på siden ved nogle tilfældige søgeord på Google.

Efterhånden som priserne på opbevaringsplads i skyen falder, så vil vi også tage stilling til, hvorvidt der skal stilles mere gratis plads til rådighed for arkiverne.

Fra 2016 vil vi igen vende tilbage til en normal stigningstakst på licensen, men det er fortsat vores intention, at der hvert år bliver afsat midler til udviklingen. Mindre ud-

Forskellige navne er blevet drøftet og mulighederne undersøgt, og vi landede til sidst på, at det helt rette navn til vores nye formidlingsportal skal være Arkiv.dk.

4

Odinstårnet på Bolbro Bakke ved Odense stod færdigt i maj 1935, men fik kun 9½ års levetid. Den 14. december 1944 blev det totalt ødelagt ved schalburgtage. På farvebilledet ses tårnet, som var placeret ved byens vestlige indfaldsvej, Middelfartvej, og på det sort-hvide billede ses et par arbejdere under tårnets opførelse – trods mang-

Vi er klar over, at navnet også vil være ideelt til en overordnet søgeportal, hvor man kan søge materiale fra alle arkiverne i Danmark på tværs af registreringssystemer og på tværs af private, kommunale og statslige arkiver. Et sådan projekt er vi naturligvis fra Arkibas’ og SLA’s side altid villige til at indgå i forhandlinger om, ligesom vi heller ikke er afvisende over for muligheden af, at Arkiv.dk kunne komme i spil til navnet på en sådan portal som en pendant til Bibliotek.dk. Det samme kunne navnet Arkiverne.dk, som vi også har erhvervet os i forbindelse med navneovervejelserne. Den tid, den glæde.

Inden jul forventer vi at gå i luften med en demoversion af Arkiv.dk, så I på arkiverne kan se nærmere på, hvordan jeres registreringer præsenteres for offentligheden. Linket er i første omgang til intern brug på arkivet og må ikke distribueres til arkivets brugere, før vi går officielt i luften med sitet i begyndelsen af

lende sikkerhedsforanstaltninger kom ingen alvorligt til skade i forbindelse med opførelsen. Begge billeder vil være tilgængelige på Arkiv.dk – og de 185 søgeresultater fra Odense Stadsarkiv kan så suppleres med 70 andre, hvis man søger på tværs i alle arkivernes samlinger under søgeordet ’Odinstårnet’ (Odense Stadsarkiv).

2015. En endelig dato for offentliggørelsen vil blive meldt ud til arkiverne, så snart det er endeligt aftalt med A.P. Møller Fonden, men det forventes at blive i januar 2015.

Når vi går i luften med Arkiv.dk, så vil der naturligvis være en interesse fra offentlighedens side i digitalt at dele de billeder og det materiale, som arkiverne har lagt offentligt tilgængeligt. Det kan ikke undgås, og det vil være en ulige kamp, som vi har tabt på forhånd, hvis vi forsøger at forhindre det. Derfor har vi gjort nogle tiltag på Arkiv.dk for at styre denne deling og til en vis grad begrænse den deling, som vi ikke ønsker.

Alle billeder kan som udgangspunkt kun hentes i en opløsning på 96 dpi. Det gode billede i den høje opløsning kan kun hentes, hvis man er logget ind i Arkibas5 af arkiverne selv. Vi har valgt ikke at have vandmærke i de billeder, som vises. Det 5

synes vi vil gøre billedoplevelsen på Arkiv.dk rigtig dårlig for vores brugere. Vi har til gengæld lavet en tidsbegrænsning på, hvor længe et billede kan deles direkte. Oprindeligt var dette 10 sekunder, men af hensyn til indlæsning af billeder, så har vi måttet sætte det op til 30 sekunder.

Derimod har vi på hver eneste registrering valgt at have en knap til deling på Facebook. Ved deling på denne måde, kan vi styre, hvordan billeder skal deles, og hvilke informationer som samtidig bliver vist på Facebook. På denne måde gør vi det let at dele, og vi kan samtidig styre delingen. Derudover er det naturligvis altid muligt at dele url’en til en konkret registrering.

Vi vil løbende evaluere og evt. justere mulighederne for billeddeling, når vi ser, hvordan mulighederne anvendes.

Bogudgivelse på Arkivernes Dag 2014 Af Helle Bæk Nielsen og Søren Jensen, de lokalhistoriske arkiver i Løkken-Vrå

Forfatterne til Min Barndom 2.

Min Barndom 2, bogens forside.

Billede fra bogen: Dilettant på den private Sandkærskolen i Nr. Lyngby.

Poul Mariegaard, som har skrevet til bogen, sidder i midten foran. Billedet er fra ca. 1935.

På Arkivernes Dag, lørdag den 8. november 2014, udgav de lokalhistoriske arkiver i Løkken-Vrå bogen, Min Barndom 2. Se omtale af bogen på www.vraalokalarkiv.dk.

Det blev en dejlig og festlig eftermiddag i de hyggelige lokaler i Uhrenholdts Gård, en gammel købmandsgård midt i Vrå. Alle bidragyderne på nær én var mødt op til præsentationen af bogen sammen med deres familier og de frivillige fra de lokalhistoriske arkiver. Flere af bidragyderne kom langvejs fra.

En ældre dame, født 1928, var taget tidligt af sted med toget fra København samme morgen – en tur på ca.

5-6 timer hver vej – for at være med til præsentationen. I alt deltog omkring 55 gæster i lanceringen og i Arkivernes Dag, som syv arkiver i den nuværende Hjørring Kommune afviklede sammen.

Under eftermiddagskaffen med hjemmebagte boller, kringle og

kransekage blev bogen kigget grundigt igennem, og snakken gik om gamle dage. Nogle mødte endda gamle bekendte, de ikke havde set i 60 år. De troede hver især, at den anden var død og kunne glædes over, at de stadig var i live!

ret med bidragydernes egne fotos suppleret med billeder fra arkiverne.

Tidligere udgivelser har handlet om besættelsestiden, om håndværk, om at tjene på landet, om årets skikke og traditioner, om at gå i skole og om de lokale mejerier.

Årets bog er den ottende i rækken af udgivelser fra de lokalhistoriske arkiver i den tidligere Løkken-Vrå kommune og nummer to med generelle barndomserindringer. Bogen er på 200 sider og indeholder 18 forskellige barndoms- og ungdomserindringer fra personer med tilknytning til Løkken-Vrå-området. Årets bidrag er indkommet efter en opfordring i lokalpressen i efteråret 2013 om at fortælle barndomserindringer, der er suppleret med nogle erindringer, afleveret til arkiverne.

Vi tror selv, at forfatterne har det fornøjeligt med at skrive deres erindringer og mindes barndommen, men vi har det mindst lige så sjovt med at læse teksterne og lære nyt om egnens steder og personer. Vi glemmer ikke lige pigen, der legede tandlæge med grisekæber og sølvpapir, æsler der lød som Anton Olsens vandpumpe, masseslagsmål i toget da Nr. Rubjerg Skole skulle på udflugt til Skagen, eller drengen, som lå vågen hele natten, fordi bevæbnede tyske soldater ventede i stuen på, at hans far skulle komme hjem. Og vi er sikre på, at Emil fra Lønneberg findes i en lokal version fra Rubjerg!

Siden år 2000 er der hvert andet år udkommet en bog med erindringer, og alle på nær én er udkommet på Arkivernes Dag. De er alle illustre6

Uhrenholdts Gårds historie, www. uhrenholdtsgaard.dk I 1878 byggede Chr. Thomsen et maltgøreri. 1885 overtog Chr. Johansen maltgøreriet. Derefter byggede han i 1890 det store pakhus på sydsiden af gården, hvorfra han drev korn- og foderstofforretning.

Maltgøreriet nedlagdes i 1926.

I 1899 byggede Chr. Johansen ”forhuset”, det vil sige forretnings- og beboelseshuset i Jernbanegade 7, hvor der i stueetagen var forretninger og beboelse på 1. salen samt værelser i tagetagen.

I 1906 byggede Chr. Johansen i nordsiden af gården ”kontorhuset”, der også rummede to lofter til lager.

I 1919 overdrog Chr. Johansen forretningen til svigersønnen, Jens Andreas Uhrenholdt Petersen, der drev forretningen videre indtil 1961, hvor Chr. Johansens barnebarn, Frits Uhrenholdt, overtog forretningen efter sin far.

Frits Uhrenholdt solgte forretningen i 1970. Bygningerne blev efter den tid udlejet til forskellige formål.

I 1982 blev der i ”kontorhuset” lavet medborgerhus.

Siden har der været Sund By Butik, og siden 2008 har Vrå Lokalhistoriske Arkiv samt lystfiskerforeningen ”Liver Å” haft til huse i bygningen.

For ca. 10 år siden blev bygningen på sydsiden restaureret ved frivillig arbejdskraft. 11-12 personer arbejdede i 14 måneder på at restaurere bygningen, så den i dag rummer et tømrer- og et smedeværksted, bemandet med frivillige, og hvor folk kan komme og få hjælp til småting.

Der er også et lille øl-bryggeri, og på 1. salen et lokale til møder o.l. med plads til ca. 60 personer, køkkenfaciliteter og et kunstmalerrum.

Medborgerhus og bl.a.

Vrå og Omegns Lokalhistoriske Arkiv.

Uhrenholdts Gård, hestevogne og aktivitet.

Baggrunden for bogudgivelserne er, at der midt i 1990’erne blev oprettet et lokalhistorisk samråd i LøkkenVrå Kommune og i hver af de tre andre kommuner bag Vendsyssel Historiske Museum. Dengang var der seks lokalhistoriske arkiver i kommunen, og siden er der kommet et par stykker mere til.

På daværende tidspunkt kendte vi ikke særligt meget til hinanden på arkiverne, men vi mødtes til de obligatoriske årlige møder og nogle arrangementer.

På et fællesmøde i 1999 foreslog en gårdejer fra Em, at arkiverne samlet lavede en opfordring om at fortælle egne oplevelser under besættelsen.

Det var ved at være sidste udkald, hvis folk selv skulle kunne fortælle deres historie. Der blev lavet et indlæg i de lokale ugeaviser, Løkken Folkeblad og Vrå Avis, og så ventede vi spændt på, om der kom nogle indlæg. Det gjorde der. Der kom 17

beretninger i alt, og de var så gode, at vi besluttede at udgive dem som bog. I bogen blev indlæggene suppleret med tre tekster, som tidligere var indleveret til arkiverne.

Bogen udkom på Arkivernes Dag i 2000 og blev så godt modtaget, at de 1.000 eksemplarer hurtigt måtte suppleres med to ekstra oplag à 500 bøger. Overskuddet fra salg af bogen må udelukkende bruges til nye udgivelser. Siden er det i alt gennem årene blevet til 178 beretninger og 1.384 sider!

Den første bog fik økonomisk støtte af Løkken-Vrå Kommune, Vrå Sparekasse og Løkken Sparekasse, og siden har vi enkelte gange søgt tilskud mest for at holde udsalgsprisen nede. Samtidig har overskuddet fra salget af den første bog betydet, at der altid har været midler til at betale for trykningen af en ny bog.

Arbejdsopgaverne har ændret sig 7

meget gennem årene, og vi kan godt mærke, at bidragyderne nu om dage er vant til at bruge computere.

De første år blev der brugt meget tid på at renskrive håndskrevne tekster og afskrive kassettebånd.

Billeder blev sendt med til bogtrykkeren til scanning. I dag afleverer bidragyderne mange gange selv tekstfiler og scannede billeder, så nu er det største arbejde for arkiverne tekstredigering, korrekturlæsning og kontakten til bidragyderne. Da alt arbejdet foregår i fritiden, og der fra projektets begyndelse med opfordringen i lokalaviserne til bogens udgivelse går ca. et år, kommer der kun en bog hvert andet år.

Arbejdet med bøgerne har haft den store positive effekt, at vi i dag kender langt mere til hinanden på arkiverne. Vi mødes jævnligt for at orientere hinanden om arbejdet på arkiverne, og ud over bøgerne samarbejder vi bl.a. om at afholde foredrag.

Arkivernes Dag 2014 på Ansager Plejecenter

Af Hanne Hauge, SLA, i samarbejde med de lokalhistoriske arkiver i Skovlund og Ansager samt plejecentret i Ansager.

De lokalhistoriske arkiver i Skovlund og Ansager og Ansager Plejecenter kombinerede lokalhistoriske dage med et åbent hus-arrangement på plejecentret i forbindelse med Arkivernes Dag 2014.

De lokalhistoriske dage, Ansager Plejecenter (Fotograf: Karsten Madsen, Ansager).

Billeder fra udstillingen

Smed Paul Ferdinand Heinze står ved sin ambolt i sin smedje, hans hustru Valborg og deres søn Hugo ser på.

Bemærk interiør, petroleumslampe, vognhjul m.m.

Borgergade, Skovlund 1913.

Udlånt af Skovlund Sognearkiv.

Ønske fra Ansager Plejecenter om at tænke lokalhistorien ind som en del af de ældres hverdag resulterede i et fælles arrangement fyldt med aktivitet og historier på Arkivernes Dag og dagene i forbindelse hermed.

Grundtanken var, at en udstilling med gamle lokalhistoriske billeder fra de ældres hjemegn skulle vække deres erindringer og give anledning til fortællinger og oplevelser. Samtidig skulle arrangementet knytte et bånd mellem de ældre og borgerne i Ansager og Skovlund, der

fik lejlighed til at se et moderne velfærdsteknologisk plejecenter i en vestjysk landsby!

på store skærme, og en model af Ansager by år 1814 satte de gamle billeder i relief!

Som tænkt, så gjort. De to lokalhistoriske arkiver i Ansager og i Skovlund greb chancen for at lave en udstilling i et anderledes miljø i et tæt samarbejde med lokalsamfundet. En mængde billeder blev scannet og fremkaldt i store størrelser, og mere end 160 billeder, fordelt på plejecentrets arealer, dannede rammen for udstillingen. Film fra det gamle Skovlund og Ansager kørte

Arrangementet gik over to dage fra fredag eftermiddag til officielt lørdag kl. 14 og blev omdøbt til ”lokalhistoriske dage”. Det viste sig nemlig, at gæsterne fortsatte med at dukke op resten af weekenden til glæde for både plejecentret, arkiverne og de besøgende.

8

Skovlund Friskoles yngste klasser satte kulør på det planlagte program

Befrielsen 5. maj 1945. Tyske soldater i Skovlund midtby marcerer her på Nygårdsvej, på vej til Skovlund Skole. De tyske soldater var indlogeret på hotellet, Skovlund Skole og Skovlund Missionshus.

Udlånt af Skovlund Sognearkiv.

Kvie Sø i 1930’erne.

Måske børn fra en børnehave på Vesterbro i København.

Udlånt af Ansager Lokalhistoriske Arkiv.

Den moderne maskine må hjælpes af gammeldags hestekraft.

Foto fra Ansager i 1950’erne.

Udlånt af Ansager Lokalhistoriske Arkiv.

ved fra start at ankomme i en nyerhvervet og flot dekoreret bus og ved i festlig udklædning at opføre gamle sanglege for plejecentrets beboere.

Borgmesteren i Varde Kommune, Erik Buhl, åbnede udstillingen og bidrog med skolehistorier efter opvækst i Skovlund og gensyn af sig selv på skolebillederne. Ansager Plejecenter krydrede de lokalhistoriske dage med kaffe og kage, bagt efter gamle opskrifter.

I alt besøgte omkring 400 interesserede udstillingen på plejecentret

i Ansager. De lokalhistoriske dage blev således en kæmpesucces og satte det megen arbejde og de store bestræbelser inden i skyggen. Samtidig åbnede valg af udstillingssted mulighed for en forlænget åbningstid, som resulterede i mange besøgende også uden for den fastsatte besøgstid!

Inden havde arrangementet høstet PR gennem en artikel i Jydske Vestkysten og omtale på såvel Ansager. info som på Facebookgruppen: Gamle Billeder fra Skovlund. Fra de 9

lokalhistoriske dage blev der optaget to videofilm, som er redigeret, og som kan ses på Ansager.info.

Ved evaluering af projektet kan lokalarkiverne i Skovlund og Ansager konstatere, at samarbejdet med lokalsamfundet er styrket, og at projektet ikke havde nået den højde uden stor imødekommenhed, velvillighed og økonomisk støtte fra Borgerforeningen – et godt grundlag at bygge videre på sammen med mange gode og nye ideer, som blev fostret undervejs!

Enestående National Betydning?

Af Peter Damgaard, kommunearkivar ved Tårnby Stads- og Lokalarkiv og bestyrelsesmedlem i ODA.

De store kulturinstitutioner markedsfører sig selv som forvaltere af den vigtigste, danske kulturarv. Men hvad med lokal- og kommunearkiverne – har vores samlinger ingen national interesse?

I ODAs bestyrelse tror vi nemlig, de lokale arkiver har masser af værdifuldt materiale. Vi vil derfor tage initiativ til at undersøge, om ikke ODA’s og SLA’s medlemmer har materiale af samme ophøjede værdi.

Begrebet ENB Kategorien Enestående National Betydning blev oprettet i 2003, da Kulturministeriet udsendte rapporten, Udredning om bevaring af kulturarven. I arbejdet med rapporten havde man bedt de statsanerkendte museer og Statens Arkiver om at inddele deres samlinger i fire kategorier. Det skulle være en hjælp til at prioritere konserveringsarbejdet, således at de vigtigste og mest betydningsfulde genstande blev behandlet først.

Protokollen for klubben Valhal er et ENB-arkivalie fra Randers Stadsarkiv.

Valhal blev stiftet i 1872 af bl.a. en 15-årig Henrik Pontoppidan, der også i perioder førte protokollen. Derfor opnåede den i 2003 status af ENB. På denne inderside ses klubbens stiftere; Pontoppidan er nr. 2 fra venstre.

Underskriverne er den første bestyrelse med både Henrik Pontoppidan og Johan Rohde (senere guldsmed hos Georg Jensen) (Foto: Hans Grundsøe, Museum Østjylland).

Der er nok ikke så mange lokalarkiver, der indsamler materiale ud fra en forestilling om Danmarkshistorisk vigtighed. De fleste af os er glade for at indsamle stort set alt materiale, der omhandler vores lokale virkeområde. Det er jo historien om det enkelte geografiske område, som vores arkiv skal forvalte, hvad enten det er et sogn, en by eller en kommune. Om arkivalierne har en national betydning er for så vidt underordnet.

Men blandt kulturinstitutionerne spøger faktisk en inddeling i vigtighed. Der er noget af kulturarven, som er udnævnt til at være mere væsentligt end andet. Det allervæsentligste er de genstande og arkivalier, der betegnes som ENB, af Enestående National Betydning. Det er sådan nogle ting som Solvognen og regnskaberne fra Øresundstolden: De centrale dele af vores fælles kulturarv, som ligger gemt på store, statslige kulturinstitutioner i København. Eller hvad?

10

Selve kategorierne, som man skulle bruge, blev der ikke forklaret så meget om. Rapporten nævnte, at Enestående National Betydning er genstande, som har væsentlig symbolsk karakter. På arkivområdet gives de originale grundlove som eksempel. Det antyder jo, at antallet af ENB-arkivalier må være ret lavt.

Men i praksis var det institutionerne selv, der skulle gennemføre vurderingen. Inden for så vide rammer, som ens egen samvittighed tillod, kunne man altså udnævne hvad som helst til ENB. Det betød, at Statens Arkiver kunne angive ca.

60.000 arkivenheder som ENB, Nationalmuseet endnu flere, mens Det Kongelige Bibliotek var helt oppe i millioner. Det er tal, som vidner om en ret fri fortolkning af ordet ”enestående”!

Oversigt over lokalt arkivguld Det er selvfølgelig ærgerligt, at lokale og kommunale arkiver ikke blev inddraget i denne kortlægning af kulturarvens perler. Kulturministeriets rapport anerkender ganske vist, at der findes andre arkiver end bare Statens Arkiver. Men da der ikke var oprettet

nogen statslig tilskudsordning til dem, blev de ikke yderligere inddraget.

Der findes altså ikke nogen samlet oversigt over, hvilke klenodier lokalarkiverne ligger inde med. Selv om vi forsøger at registrere vore samlinger, angiver vi normalt ikke vigtighed, betydning eller væsentlighed. Vi registrerer faktisk et personarkiv, der kun indeholder en skudsmålsbog fra en i øvrigt ukendt person, som lige så vigtigt som et stort, centralt forenings- eller virksomhedsarkiv. I teorien er det også korrekt. Vi kan jo aldrig vide, hvilke spørgsmål fremtiden vil stille. Men det betyder også, at hvis man vil spørge til lokalarkivernes allermest spændende arkivalier, kommer svaret helt an på arkivarens hukommelse og personlige præferencer.

Findes der lokale/kommunale ENB-arkivalier?

Det har vi da ikke noget af! Det vil nok være den umiddelbare tanke, når man hører Enestående National Betydning. Men der er altså ingen grund til at underkende egne samlinger. For det første indeholder Statens Arkivers ENB-liste mange typer af arkivalier, som lokale arkiver også har. F.eks. kommunale forhandlingsprotokoller, mandtalslister fra

60’erne, folkeregisterkort, personog virksomhedsarkiver.

For det andet var enkelte arkiver så heldige tilbage i 2003, at de lå sammen med et statsanerkendt museum. Det betød, at selv om arkivet ikke blev spurgt, da Kulturministeriet skrev sin rapport, kunne museet i sin indberetning af ENBgenstande inkludere arkivalier. Det skete i nogle tilfælde, så der findes faktisk officielt indberettede ENBarkivalier uden for Statens Arkiver.

For det tredje er der flere niveauer end bare ENB. Kategorien lige under hedder Væsentlig National Betydning, og til den hører f.eks. alle kommunale arkivalier. Faktisk er alt, hvad Statens Arkiver har, i denne kategori. Man kan derfor prøve at lave nogle opslag i Daisy.

Finder man materiale, som er sammenligneligt med ens egen samling, har man arkivalier af Væsentlig National Betydning.

Pointen er i virkeligheden ikke at konstatere, om man har ENBarkivalier eller ej. Det vigtigste er at få et overblik over samlingen, så man bedre kan planlægge sine arbejdsopgaver.

Opbevaring og beredskab En nøgtern vurdering af arkivets samlinger er et godt redskab til at prioritere. Det var også Kulturministeriets oprindelige formål med vurderingen. For lokalarkiverne vil prioriteringen nok ikke handle så meget om konservering. I stedet vil en vurdering være til nytte, når man taler om opbevaring af materialet.

Mange arkiver lider under dårlige magasinforhold og manglende plads. Men hvis man er bevidst om, hvilke dele af materialet der er ”vigtigst”, kan det blive lettere at fordele samlingen på de gode og mindre gode hylder. Samtidig er det en hjælp, når arkivet brænder, får vandskade eller lignende: man skal have styr på, hvilke arkivalier der skal reddes først. Ellers risikerer man i en nødsituation at bruge tid og ressourcer på at sikre noget, som måske i virkeligheden er kopimateriale.

Sikkerhed for vigtige arkivalier Statens Arkiver bruger også ENBbetegnelsen i sikringen af deres læsesale. Bestiller man ENBarkivalier, får man tildelt særlige læsesalspladser, som er under skærpet opsyn. Det skyldes erfaringerne fra tyverisagen fra Statens

Faktaboks med omtalte fire kategorier.

Kategori

2003-rapportens stikord til vurdering

Enestående National Betydning

Genstande af enestående national betydning udgør pr. definition en mindre del af kulturarven og kendetegnes bl.a. ved, at genstanden har en væsentlig symbolsk karakter først og fremmest i forhold til den danske kulturarv

Væsentlig National Betydning

Genstande som er af væsentlig betydning for den danske kulturarv, men som ikke opfylder kriterierne i kategori 1

Regional/lokal eller Begrænset National Betydning

Genstande, som ikke er afgørende betydning for den nationale kulturarv, men som kan have lokal, regional eller anden mere afgrænset betydning

Mindre Betydning

Genstande, der er indgået i samlinger tilfældigt eller som dele af andre erhvervelser

Se mere Enestående National Betydning: Både Statens Arkiver og Nationalmuseet har webudstillinger med deres ENB-genstande.

På www.sa.dk findes Fra arkivernes skatkiste - søg efter “ENB” På www.natmus.dk findes Genstande af enestående betydning - søg efter “ENB” 11

Arkiver (og før det fra Det Kongelige Bibliotek), som har ført til øget fokus på sikkerhed. Det er en erfaring, man ikke skal forklejne. Mange arkiver har ikke en overvåget læsesal, eller de lægger arkivalier frem i forbindelse med udstillinger eller åbent-hus-arrangementer. Der er det blot vigtigt at huske, at tyveri af kulturarv er et område i vækst! Kort sagt er en vurdering af materialets vigtighed samtidig en vurdering af, hvilken risiko man bør udsætte materialet for.

og mange andre museer bruger da også deres ENB-genstande i markedsføringen. Begrebet benyttes flittigt på hjemmesider, hvor Statens Arkiver f.eks. har lavet en webudstilling med 20 eksempler på deres ENB. Men ENB optræder også mere internt i årsrapporter og beretninger. Når man skal afrapportere til højere instanser, er det jo ingen skade til at påpege sin egen vigtighed. Og til det formål kan man passende bringe Enestående National Betydning i spil.

Ressourcer til digitalisering Et andet område, hvor det er nødvendigt at prioritere, er digitalisering. De fleste vil gerne lægge mere materiale frem på nettet. Men hvad skal man starte med? En vurdering af samlingernes vigtighed kan være en god hjælp til at beslutte, hvad man skal give sig i kast med først.

Det samme kan gøre sig gældende for lokalarkiver. Vi er også afhængige af tilskud, så alt, der kan fremme bevidstheden om samlingernes betydning, bør hilses velkomment. Selv om der måske ikke findes ENB-skatte, vil en kategori som Væsentlig National Betydning også kunne gøre indtryk på fonde og udvalg.

Markedsføring!

Der er ingen tvivl om, at der er værdi i ENB. Det giver helt klart en positiv vinkel på samlingerne, når noget udråbes til at være Ene-stående!

Statens Arkiver, Nationalmuseet

Vurdering af egne samlinger Derfor finder vi i ODA’s bestyrelse, at lokal- og kommunearkiverne bør vurdere deres egne samlinger ud fra samme kriterier, som Statens

Arkiver har benyttet. I den nærmeste fremtid vil vi gerne gennemføre en sådan kortlægning i samarbejde med SLA. Forhåbentligt kan det lade sig gøre, selv om det er et stort arbejde at skulle gennemgå og vurdere sine samlinger.

Jeg tror, at det vil bidrage til at gøre op med den forestilling, at vore samlinger kun har lokal interesse. Der gemmer sig utrolig meget spændende materiale rundt omkring. Det viser sig jo også igen og igen, at arkivernes samlinger er instrumentale i udforskningen og formidlingen af historien. Se bare på fejringen af 1864 – en stort anlagt tv-serie og et hav af bøger, som i stor stil trækker på lokale arkivers gemmer.

Alligevel har arkiverne svært ved at hamle op med museerne, som har lovgivning og Kulturstyrelsen bag sig. Men hvis vi kan pege på, at vores arkivguld er fuldt ud på højde med andre kulturinstitutioners, kan vi måske rette lidt op den skævhed.

Det kræver blot, at vi selv finder det frem og promoverer det!

Ny bog om lokalhistorie – med udsyn og fremsyn

Af Knud Holch Andersen og Chr. R. Jansen (red.): Lokalhistorie. Fortid, nutid og fremtid.

Udgivet af Kjems-Fonden og Forlaget Skippershoved.

Der er opbrud over hele linjen.

Særdeles meget har ændret sig på lokalhistoriens arbejdsmark gennem de sidste 25 år. Og intet tyder på, at forandringerne og udfordringerne bliver mindre i de kommende år. Alt det kan man læse om i den store og velillustrerede bog om lokalhistorie, Kjems-Fonden netop har udgivet i samarbejde med forlaget Skippershoved.

Anledningen til udgivelsen er, at Kjems-Fonden nu gennem 25 år har støttet udgivelsen af lokalhistoriske publikationer med rod i først tre amter og senere hele Jylland. Fondens bestyrelse har ment, at det nu var på tide at tage temperaturen på hele den lokalhistoriske bevægelse.

Bogen består af en række artikler, skrevet af kyndige museums-, arkivog universitetsfolk. Redaktionen har

valgt at anlægge et europæisk perspektiv. Fyldige artikler behandler udviklingen i Storbritannien, Tyskland, Sverige og Norge. Grænselandet, hvor det lokal- og kulturhistoriske aktivitetsniveau er meget højt, har fået sin egen artikel. Desuden er der artikler, der behandler det kulturliv, der udfolder sig i foreninger og interesseområde. Lokalhistorien har været – og er fortsat – en folkelig bevægelse. Også arkæologien og de fysiske kulturmiljøer bliver belyst. Det samme gælder den iscenesatte historieformidling, der i dag fylder rigtigt meget både i den folkelige bevidsthed og i museernes økonomi.

Artiklerne i Lokalhistorie Fortid, nutid og fremtid anlægger et fremtidsperspektiv. Med afsæt i de store forandringer, der allerede er sket, trækker forfatterne udviklingslin12

jerne ind i de kommende årtier og vover bud på de udfordringer, der venter. I den forbindelse har flere artikler direkte fokus på digitaliseringen og dens afgørende betydning. Det gælder ikke mindst brugen af web som lokalhistorisk kilde og det store potentiale, der ligger i digital formidling.

Lokalhistorie Fortid, nutid og fremtid

Kjems-Fonden | Skippershoved

Rigt illustreret, 322 sider.

Pris: Kr. 295,00.

Lodshistorisk netværk Af Henning Sørensen, arkivleder, Dragør Lokalarkiv Billeder Dragør Lokalarkiv

Lodsen holder udkig over Bøgestrømmen fra et af landets mindste lodshuse på øen Nyord. I bygningen er der i dag et lille museum, der fortæller om lodseriets historie.

Lods Peter Taarnby fra Dragør på lodsbåden ”Venus”.

Lodseriernes arkiver er gode kilder til at belyse skibstrafikken. Side fra Dragør Lodseris protokol over lodsninger i 1828.

Kvittering for en lodsning gennem Øresund i 1859.

Igennem mange hundrede år har lodser arbejdet med at hjælpe skibsfarten gennem vanskelige farvande og til og fra havne. Mere end 100 steder i landet har der været et lodseri.

Dragør Lodseri fra 1684 er landets ældste med kongeligt privilegium.

Fra byens havn går der stadig dagligt lodsbåde ud for at sætte en lods om bord på skibe, der er på vej gennem Øresund. Lodserne har i dag en moderne lodsstation, og den gamle lodsbygning er indrettet til Danmarks Lodsmuseum.

Museet, der nok er verdens eneste, nationale lodsmuseum, viser udstillinger om lodseriets historie, men er også i sig selv en oplevelse værd.

Interiøret er nemlig bevaret præcis, som da lodserne havde deres daglige vagter i bygningen.

Lodserierne har haft forskelligt administrativt tilhørsforhold. Nogle har haft et statsligt privilegium, og andre har været kommunale, en del af det lokale havnevæsen eller private. Det betyder, at kilderne til den danske lodshistorie kan findes mange forskellige steder: På museer, på lokalarkiver eller i Statens Arkiver – og måske endda stadig hos lodserierne.

Lodsmuseet samarbejder med Dragør Lokalarkiv, hvor arkivalier fra byens lodseri gennem mere end 250 år opbevares. Museet vil gerne leve op til sit navn som hele landets museum for lodshistorie og er i gang med en kortlægning af, hvor i Danmark der har været lodserier, og i hvilket omfang der er bevaret arkivalier eller andet kildemateriale fra dem.

Danmarks Lodsmuseum arbejder løbende på at beskrive de enkelte lodseriers historie og virke. Så vi er også interesseret i faktuelle oplysninger som f.eks. lodseriets funktionsperiode, statistiske oplysninger om lodsningerne, personalet, lodsbådene osv. Selv blot en oplysning om, at et lodseri har eksisteret i en kortere periode, f.eks. i 1700-tallet, kan være nyttig.

Vi beder derfor om hjælp til kortlægning hos de lokalhistoriske arkiver, som har haft lodserier i lokalområdet, hvis I har viden om, hvad der er bevaret af lodshistoriske kilder, og hvor de befinder sig. Inden længe kan en del af materialet sikkert ses, når Arkibas går på nettet, men jeres lokalkendskab vil gøre kortlægningen langt mere fyldestgørende.

På www.lodshistorie.dk og i Danmarks Lodsmuseum vil vi samle trådene og skabe en indgang til lodshistoriske kilder over hele landet. I er derfor også meget velkomne til at give os et tip, hvis der findes litteratur om lokale lodserier, som ikke fremgår af den litteraturoversigt, der ligger på siden i dag. Og vi vil naturligvis meget gerne linke til lodshistoriske kilder, der er tilgængelige online.

Vi understreger, at det ikke er tanken at skabe et specialarkiv for lodshistorisk materiale, men alene at skabe et overblik over, hvad der ligger hvor. Kortlægningen vil hjælpe Danmarks Lodsmuseum, der jævnligt får konkrete spørgsmål om enkelte lodserier og deres historie. Så kildeoversigten vil gøre det muligt at henvise til den rette institution.

13

Vi vil senere følge denne artikel op med en e-mail med lidt mere konkrete spørgsmål til de lokalarkiver, hvor vi ved, at der har eksisteret et lodseri i lokalområdet, og håber I tager godt imod henvendelsen.

I er allerede nu meget velkommen til at skrive til os på lokalarkivet@ dragoer.dk, hvis I mener at kunne hjælpe. På forhånd tak!

SLA´s årsmøde den 4.-5. oktober 2014 Af Doris Frederiksen, arkivleder, Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning

SLA´s formand Jørgen Thomsen bød med glæde velkommen til et velbesøgt årsmøde og generalforsamling nummer 65 – og konstaterede, at SLA nu er nået pensionsalderen, men at det ikke præger organisationen!

Ved tilmeldelsen til mødet havde hver deltager forinden måttet vælge mellem to kursusrækker: A: Lokalarkivet i den digitale tidsalder (altså lige nu og her) og kursusrække B: Kvinden uden for hjemmets fire vægge (der behandlede kvinders forhold inden grundloven af 1915) – et svært valg, for vi vil vel alle gerne være godt orienteret om fortiden og samtidig forberedt på fremtiden ?

Kursusrække B blev indledt af museumsinspektør Anna Wowk Vestergaard – nu fra Den Gamle By i Aarhus, der fastlagde, at der med loven om næringsfrihed fra 1857 blev åbent bredere vilkår for ugifte kvinder for at være selvstændige og opnå næringsbrev på samme vilkår som mænd. Et år senere fik kvinder ret til at tage eksamen som lærerinde og undervise, først piger senere drenge. Fra 1875 var der adgang for kvinder til at studere ved universitet. Adskillige frontkæmpere organiserede sig i foreningerne.

Dansk Kvindesamfund (startede i 1886) arbejdede først med kvinders juridiske, økonomiske og åndelige ligestilling med manden. Dernæst gik man ind i kampen om valgret og valgbarhed for kvinder. Fruentimmere var indtil 1908 udelukket fra at stemme ved kommunalvalg – sammen med de fire andre f´er: folkehold, forbrydere, fattiglemmer og fjolser!

Efter en par års debat gik forslaget om kvinders valgret til Folketing og Landsting igennem begge instanser, og det er så det jubilæum, vi må forberede os på inden næste år. Hertil kan vi ifølge Anna Vestergaard finde mange oplysninger i foreningsarkiverne og i de lokale aviser. Her bliver forholdene bragt frem i lyset, og kvinderne får mulighed for at sætte en debat i gang om f. eks sogneråds- og byrådsbeslutninger.

Anna Wowk Vestergaard viste med eksempler fra Odder, hvordan kvinder med rod i fagbevægelsen blev valgt til byrådet.

Ethvert lokalarkiv kan i den nærmeste tid stille sig spørgsmålet – hvilken kvinde var vores første: lærerinde, handlende, læge, præst, politiker, fabrikant? – Find svarene inden juni 2015, og sørg for at få denne viden formidlet videre.

14

Denne opfordring til arkiverne blev fremsat i et levende og engageret oplæg fra tidl. minister Jytte Hilden under hendes præsentation af bogprojektet: 99 lyserøde elefanter. I denne bog forklares, hvordan det gik til, at kvinderne opnåede stemmeret i 1915 – samtidig med at 99 fremtrædende danske kvinders arbejde gennem de 100 år beskrives.

Her er politikere, undervisere, forskere, direktører samlet i en bog – med personregister!

Inden Jytte Hilden kørte årsmødets punkt: Kort og godt, historier fra arkiverne. Her var tre vidt forskellige indlæg. Først fortalte Henrik Pedersen, formand for LASA (Lokalarkiverne i Sydøstdanmark – tidl. Storstrøms Amt), hvordan et længe forberedt og ønsket besøg af rigsarkivar Asbjørn Hellum i amtskredsen var foregået.

Mødet fandt sted for nylig, og dets hovedpunkt var rigsarkivarens overvejelser ang. forandringer i arkivstrukturen på Sjælland. Kredsen fik efter mødet mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne og giver hermed ideen videre til et møde om ”rigets tilstand” til landets andre amtskredse og samvirker.

Finn Egelund, Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv, fortalte om Lol-

land-arkivernes deltagelse i en frugtfestival i Sakskøbing. En velbesøgt dag, hvor egnens mange frugtavlere viste deres produkter og mødte forbrugerne for at fortælle om virksomhederne. Arkivet havde efter forrige års festival arbejdet med at tilføje en kulturel vinkel til arrangementet. Derfor tog arkivet kontakt til de forskellige plantager, og gennem mange samtaler blev familiernes historie, fotos og redskaber bragt frem i lyset. På grundlag af denne indsamling og dokumentation kunne arkivet herefter fremstille et kort, hvor hver enkelt plantage var påført. Dette kort blev sammen med fotografier og beretninger en vigtig del af udstillingen. En god dag i teltet med mange besøgende gav nye oplysninger og videre arbejde til arkivet.

Det sidste punkt var en problemstilling, som Stenløse Sogns Lokalhistoriske Arkiv på Fyn havde mødt. Deres foreningskonto skulle forandres til en erhvervskonto i det lokale pengeinstitut, hvilket i værste tilfælde kan bevirke, at kontoen ikke er forsikret mod ”indbrud”. Sådanne konti har en selvrisiko på 22.000 kr.

– hvem skal betale dette? Fra salen blev indlægget straks mødt med råd

om at skifte pengeinstitut snarest, hvis problemstillingen er rigtig opfattet!

Rigsarkivar Asbjørn Hellum startede sit indlæg med at introdu-cere portalen, Archives Portal Europe, der med registreringerne fra Statens Arkiver kan bidrage med vigtige oplysninger til lokalhistorisk arbejde. Der er mulighed for at søge i fritekst efter f.eks. enkelte firmaer og stednavne. Der er også plads til Arkibas her, mente Asbjørn Hellum! Derefter udtrykte han glæde over atter i år at kunne anbefale Kulturministeriets tilskud til det vigtige uddannelsesarbejde, som SLA præsenterer med et imponerende antal kurser. I sit indlægs afslutning pointerede Hellum, at vi skal huske, at vore brugere for fremtiden ofte vil være fjernbrugere. Lokalsamfundet er ikke længere bare en fysisk størrelse – men nu også mentalt i hovedet på den enkelte. Dette kræver en ændring i lokalarkivernes adfærd og formidling!

Eftermiddagens generalforsamling og den efterfølgende middag forløb fredeligt og hyggeligt i samvær med kolleger og venner på kryds og tværs.

Søndag formiddag fulgte referenten to korte lektioner i forløbet om arbejdet i fremtidens lokalarkiver.

Christian Shannon præsenterede sit arbejde med en lokal Facebookgruppe, ”Gamle København”. En hobby. der tager mange timer hver dag – oprettet af ham selv. Han er gruppens eneste administrator. ”Gamle København” startede i december 2012 og har nu 25.000 brugere. Gruppens regler: alt over 30 år er ”gammelt”, gruppen er ikke en politisk platform, gruppen er åben for alle, men kun registrerede medlemmer har adgang til at kommentere og tilføje bidrag. Oprindelig havde administratoren tænkt sig at placere fotos og indlæg i foldere efter emner – men det blev hurtigt opgivet. I gruppen er behandlet spørgsmål fra f.eks. Nationalmuseet, der har søgt kundskab fra folk med specialviden (nørder) – med gode resultater!

Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet fortalte om forsøget med det mobile museum fra Brøndby/Hvidovres arkiver. Kommunesammenlægningen var svær at kapere for to forskellige samfund. Dette førte til planerne om et museum, der flyttede ud og mødte beboerne, hvor de

Det sidste folketingsvalg på Torvet i Herning fandt sted den 7. maj 1915. En enkelt kvinde ses i den store forsamling af mandlige vælgere.

Først med den grundlov, der trådte i kraft den 5. juni 1915, fik kvinderne valgret, og samtidig ophørte også valgene under åben himmel.

15

færdedes. Dels med fysiske udstillinger i gadeforløbet, hvor man får en beskrivelse på stedet, hvor det skete, dels med det mobile arkiv/ museum, der besøger biblioteker og kulturhuse på faste tider. Her er der rig mulighed for at fortælle og modtage historier – uden telefoner og mails, der forstyrrer dialogen.

Midlerne dertil er en ganske lille udstilling med et genkendeligt blikfang. Et mobilt, næsten vægtløst udstillingsmodul med fire fløje og udvalgte fotos, printet og opklæbet herpå. Forsøget, der indtil videre har kørt i halvandet år, er suppleret med billedmapper, som også indbyder til dialog med beboerne. Lisbeth Hollensen overvejer nu at medbringe en bærbar computer, sådan at det bliver muligt at søge i Arkibas under samtalen. Det vil give hende nye muligheder, men den visuelle oplevelse er den vigtigste faktor for at skabe identitet og samhørighed.

Det er svært at spå om fremtiden, hvorfor Charlotte i stedet valgte at stille spørgsmålet: Hvordan skal arkivernes indhold bruges i fremtiden? Arkivernes vigtigste opgave bliver lige nu at forberede en fremtidssikring af samlingerne – at vælge langtidssikrede digitale formater, opdatere disse løbende samt digitalisere analoge materialer og derved gøre det tilgængeligt for så mange brugere som muligt. Det er vigtigt for os at prioritere, hvordan arkivets indhold skal blive spredt via de nye teknologier. Indholdet skal være brugbart til at ”tagge” og til at genanvende. Deltager arkiverne ikke i en delingsstruktur, vil vi ikke – ”sendt” videre eller ”delt” – få fingre i det materiale, der flyver mellem enkeltindivider – fra person til person!

serer med ”creative commons”.

Arkiver bliver en del af nye digitale tjenester. Arkivernes indhold kommer i spil og bliver brugt på mange måder – uden om arkivet!

HVOR er så lokalarkivernes indhold om 10 år?

Charlotte S.H. Jensen, udviklingskonsulent på Nationalmuseet, var afslutningsvis tilkaldt for at tale om fremtidens lokalarkiver i år 2025.

1. scenarie: Arkiver bliver en del af nye fysiske konstellationer. Arkiver skaber samdigitalisering. Arkiver licen-

Efter frokosten nåede vi så dørtrinnet til den digitale fremtid – nemlig præsentationen af Arkibas5. Salen var festligt pyntet med flagguirlander, og undervejs var der kaffe og lagkage. Hermed var det 65. årsmøde i SLA slut.

2015 mødekalender 2015 mødekalender Slå

X’er i 2015 kalenderen

Lørdag den 18. april 2015 – kredsmøde i sekretariatets lokaler, Andkærhus i Vejle.

Dagsorden annonceres i OmSLAget nr. 1, 2015.

Weekenden den 3. og 4. oktober 2015 – SLA’s årsmøde og generalforsamling, der igen afholdes på Park Hotel i Middelfart.

Materialer og tilmelding udsendes ultimo august 2015.

16

2. scenarie: Fysiske mindre arkiver lukkes helt.

Arkivernes materiale forbliver analogt. Arkivets indhold bliver ”usynligt”, hvis det ikke digitaliseres – eller formidles digitalt.

Konsekvensen er, at arkivets samlinger ikke kommer i spil og ikke bliver brugt.

Ideer: Fremtidssikring af digitale formater kunne måske foregå via en redningstjeneste?

Diskussion: Hvordan har fremtiden brug for den kulturarv, arkiverne kan præsentere?

Digital post fra det offentlige Af Richard Bøllund, konsulent Sydvestjyske Arkiver (SVA)

Hjemmesiden virk.dk er indgangen til at bestille en virksomheds NemID og aktivere en digital postkasse.

http://www.virk.dk/sites/digitalpost/forside.html

Det kan efterhånden ikke have forbigået nogen, at tiden med skråskrift og røde postbude er blevet afløst af computere og e-mails. Hvad enten man vil det eller ej, er det en udvikling, man ikke kommer uden om. Med regeringens digitaliseringsstrategi og Loven om offentlig Digital Post er det både som privatperson, men også som forening noget nær uundgåeligt, hvis man skal kunne kommunikere med kommuner og øvrige offentlige instanser.

Foreninger, som frivilligt har ladet sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister og har fået tildelt et CVR-nummer, er allerede underlagt loven og har siden 1. november 2013 skullet modtage posten fra det offentlige elektronisk. Det er endnu ikke et lovkrav, at foreninger eller arkiver skal lade sig CVR-registrere eller modtage e-post, men det er vanskeligt ikke at forestille sig det komme, efterhånden som kommunerne får sat strøm på systemerne.

Nogle kommuner er så langt i digitaliseringen, at tilskyndelsen til at få et CVR-nummer og oprette en elektronisk postkasse er meget stor, hvis man fortsat vil kunne modtage penge eller tilskud til et arkiv/forening. Bliver man mødt af kravet, skal man, inden man falder ned i fortvivlelsens dybe hul, tage et kig på hjemmesiden virk.dk, som både guider og samler alle de ting, man skal have styr på.

For at bestille og aktivere en digital postkasse, kan man gå ind på hjemmesiden via følgende link: http:// www.virk.dk/sites/digitalpost/forside.html. Før man kan aktivere den digitale postkasse, skal man have en virksomheds NemID, som bestilles samme sted ved at klikke på ”Bestil NemID medarbejdersignatur”. Ved bestilling bliver man bedt om at oplyse et CVR-nummer som identifikation af virksomheden/foreningen. Har man ikke et CVR-nummer i forvejen, skal man scrolle ned 17

i bunden af startsiden og bestille et under ”Indberet”, hvor man lader sig registrere under ”Frivillig forening”. Den digitale postkasse kan først aktiveres, når nøglekortet med den nye virksomheds NemID er leveret med brev og postbud!

Virk.dk er altså indgangen til det hele, det er også her, man kan sende en faktura til det offentlige. På siden kan man også læse meget mere om digital post og få hjælp og vejledning under menupunktet ”Support”. Har man brug for personlig vejledning til oprettelsen af en digital postkasse, er der også mulighed for dette landet over, hvor kommunernes borgerservice og biblioteker står til rådighed for at hjælpe såvel borgere som foreninger.

Arkivportræt nr. 23

Slagelse Arkiverne

– tre lokalarkiver og et stadsarkiv

Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

Casino blev bygget i 1892 og var i mange år et af byens centrale samlingssteder med teatersal, kongressal, forretninger og hotel. Bygningen brændte i juli 1976 og blev afløst af et blandet beboelses- og forretningscenter.

(Foto:Oskar Johansen 1912, Slagelse Arkiverne).

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 oprettede Slagelse Kommune et stadsarkiv, og i den forbindelse kom kommunens tre lokalarkiver med lønnet arbejdskraft organisatorisk under Stadsarkivet med det fælles navn Slagelse Arkiverne. Stadsarkivet fungerer også som paraplyorganisation for kommunens foreningsdrevne lokalarkiver.

Arkivernes historie og organisation Lokalhistorisk Arkiv for Slagelse og Omegn så for første gang dagens lys i 1962. Arkivet er det ældste af de fire arkiver, der siden 2007 har været knyttet sammen med Slagelse Stadsarkiv organisatorisk under navnet Slagelse Arkiverne.

Lokalarkivet blev oprettet af en gruppe lokalinteresserede borgere i Slagelse, og da biblioteksloven fra 1964 gav mulighed for at opnå statsstøtte, hvis et arkiv var under et

bibliotek, kom lokalarkivet ind under Slagelse Centralbibliotek, hvor man fra 1968 ansatte den første lønnede arkivar med 15 ugentlige timer. Arkivets første lønnede medarbejder var Frederik Andersen, der var ansat frem til 1977, hvor arkivets nuværende arkivar, Gitte Strange Hansen, blev ansat. I dag deler lokalarkivet lokaler med Slagelse Stadsarkiv på Stenstuegade 3 over for biblioteket. Ud over Slagelse Stads- og Lokalarkiv er også Korsør og Skælskør lokalarkiver 18

med i samarbejdet. Lokalarkivet i Korsør blev oprettet i 1965 og har til huse på Fæstningen i den gamle havnemesterbolig og den gamle kommandantbolig. Arkivet har arkivar Jytte Skaaning ansat 20 timer om ugen og dækker som område den tidligere Korsør Kommune. Skælskør Lokalarkiv har til huse på Skælskør Biblioteks førstesal. Arkivets arbejdsområde dækker den tidligere Skælskør Kommune og sognene der inden for, på nær Omø Sogn, der har sit eget fore-

Nytorv opstod efter den sidste voldsomme bybrand i 1804, hvor en stor del af byen blev lagt øde. Køretøjet er en Cyklonette, som blev fremstillet på fabrikken Cyklon i Berlin.

(Foto:Oskar Johansen 1912, Slagelse Arkiverne).

ningsdrevne arkiv på øen. Lokalarkivet i Skælskør blev oprettet i 1967 og har arkivar Jytte Skaaning ansat syv timer om ugen samt arkivassistent Jens Nielsen på fuld tid.

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 oprettede Slagelse Kommune et stadsarkiv, der blev placeret organisatorisk under biblioteket, og Stella Borne Mikkelsen blev ansat som stadsarkivar. I dag er arkivet udskilt som selvstændig virksomhed under Center for Kultur, Fritid og Borgerservice.

Slagelse Stadsarkivs primære opgave er de kommunale arkivalier, der både dækker papirarkivalier og IT-arkivering. Derudover vejleder stadsarkivaren kommunens forvaltninger og afdelinger i arkivering og journalisering. Stadsarkivet fungerer ligeledes som paraplyorganisation for lokalarkiverne i kommunen, der tæller de tre foreningsdrevne arkiver: Lokalhistorisk Arkiv for

tidl. Hashøj Kommune, Havrebjerg Lokalarkiv, Omø Ø-arkiv samt de tre ovenfor nævnte lokalarkiver, der alle er med i den fælles Arkibas-licens. Stadsarkivet arrangerer kurser i registrering og arkivering og andre arkivrelevante kurser og arbejder på at styrke netværksdannelse på tværs af arkiverne. Ud over dette, så er alle arkiverne med på den årlige sommerudflugt. Stadsarkivet har, ud over stadsarkivar Stella Borne Mikkelsen, fire medarbejdere ansat i forskellige midlertidige stillinger.

Arkiverne i Slagelse har til sammen henved 30 frivillige medarbejdere, hvoraf de fire er i Slagelse. De frivillige yder en stor og uvurderlig arbejdsindsats i arkiverne.

Det daglige arbejde og projekter Slagelse Stadsarkiv har med sin status som § 7-arkiv ansvaret for at varetage bevaringen af Slagelse Kommunes kommunale arkivalier.

For at sikre, at kommunens forvalt19

ninger og institutioner journaliserer på den rigtige måde, er Stella Borne Mikkelsen engageret i at komme rundt og hjælpe kommunens mange medarbejdere, og der er et pilotprojekt under opsejling i samarbejde med borgmesterkontoret. Her er det meningen, at der skal gås mere i dybden, så der kan udarbejdes bedre retningslinjer. Derudover afholder Stella kurser for medarbejdere i journalisering i samarbejde med kommunens ESDH-afdeling. Selve håndteringen af IT-arkiveringen varetager kommunens IT-afdeling i samarbejde med NEA (Netværket Elektronisk Arkivering), der er et netværk, som består af 24 kommuner, der via samarbejdet får rådgivning og sparring med hinanden og NEAs konsulenter til at løse de problematikker, der er forbundet med elektronisk arkivering.

Slagelse Arkiverne kunne sidste år tage et nyt stort magasin i brug i

Fra motorvejen ved afkørsel 39 kan man se resterne af Antvorskov Kloster. Af Antvorskov Slot, hvor Frederik II. endte sine dage, er der intet tilbage. I øjeblikket diskuteres, om man skal give tilladelse til at bygge et stort byggemarked ved siden af ruinen. (Foto:1972, Slagelse Arkiverne).

Slagelse blev garnisonsby i 1913. Øvelsesterrænet lå fjernt fra kasernen i nærheden af skoven. Soldaterne fra 20. bataljon havde hvileplads ved Studentersøen, i dag kaldt ”Solda-tens Lod”.

(Foto: 1914, Slagelse Arkiverne).

Skælskør. Det nye magasin havde stået på ønskelisten i nogen tid.

Forgængerkommunernes arkivalier skulle flyttes fra de respektive rådhuse til ét nyt magasin, men det krævede mange hyldemeter, som arkivet ikke rådede over. Ud over de kommunale afleveringer rummer magasinet også arkivmateriale fra de kommunale lokalarkiver, herunder et stort arkitektarkiv samt arkivmateriale, der ikke er så efterspurgt på arkivernes læsesale. For at få tømt de mange hundrede flyttekasser med arkivalier blev der ansat projektmedarbejdere, der bistod med de mange forberedelser og logistik forud for flytningen. På nuværende tidspunkt er én medarbejder i færd med at udarbejde et register over, hvad magasinet indeholder.

Digitalisering Slagelse Stads- og Lokalarkiv købte for et par år siden en bogscanner og startede et projekt med scanning af arkivets mandtalslister fra 1882

og frem til 1936. Da mandtalslisterne tilstand ikke var den bedste, og de var meget porøse og smuldrede, var det vigtigt for arkivet at få påbegyndt digitaliseringen af de gamle lister, da de er en unik kilde til byens historie. I mandtalslisterne kan man blandt andet finde oplysninger om borgeres bopæl, erhverv, alder, familie, husstand med mere. Projektet har den seneste tid stået lidt stille på grund af manglende arbejdskraft, men det er en opgave, som stadsarkivaren håber at komme videre med i 2015, da en tidligere medarbejder vender tilbage for en kort bemærkning. De scannede lister er tilgængelige for alle på Slagelse Arkivernes hjemmeside.

På arkivet i Korsør har man to frivillige medarbejdere, der sidder og arbejder med at overspille gamle smalfilm til digitalt format.

De to frivillige er en gevinst for arkiverne, da de begge igennem deres arbejdsliv har arbejdet med 20

film og smalfilm, hvilket giver dem en stor baggrundsviden i forhold til det materiale, de sidder og arbejder med. Slagelse Kommunes IT-afdeling bistår med at få overført filerne med de overspillede film til kommunens server.

Bogudgivelser og formidling Slagelse Arkiverne har inden for de sidste par år været involveret i flere bogudgivelser, hvor især Slagelse bys historie fra 2013 springer i øjnene. Opslagsværket blev udgivet af Slagelse Kommune i anledning af byens 725 års jubilæum som købstad. Det 439 sider store værk, Slagelse bys historie, havde stadsarkivar Stella Borne Mikkelsen som projektleder. Det nye opslagsværk skulle afløse en bog om Slagelses historie fra 1931. Seniorforsker ved Rigsarkivet, Jørgen Mikkelsen, fik til opgave at belyse byens historie fra ca. 1000 og frem til 1850, hvor historikerne Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen tog

Indgangen til arkivets læsesal, hvor borgerne blandt andet har mulighed for at se mikrofilmede materialer og gå på opdagelse i arkivets materiale via adgang til Arkibas, Genline og Arkivalieronline m.m. (Foto: Rasmus Willaing Lock).

Fakta om arkiverne Slagelse Arkiverne Stenstuegade 3, 4200 Slagelse www.slagelsearkiverne.dk

Slagelse Stads- og Lokalarkivs kontormiljø på Stenstuegade 3 i Slagelse, hvor stadsarkivar Stella Borne Mikkelsen (midten) og Gitte Strange Hansen (til venstre) har deres daglige arbejde.

(Foto: Rasmus Willaing Lock).

over og skildrede tiden fra 1850 og frem til 1914. Skildringen af byens sidste hundrede år stod hi-storikeren Carsten Egø Nielsen for. Da bogen var et bestillingsarbejde fra Slagelse Kommune, stod kommunen også for finansieringen af bogen.

Af andre udgivelser, hvor arkiverne i Slagelse har været involveret, kan blandt andre nævnes fotobogen Hugo Matthiessens Skælskør, Korsør og Slagelse med fotografier taget i perioden 1913-1919 af de tre købstæder. Hugo Matthiessen var museumsinspektør ved Nationalmuseet og tog i perioden 1913-1922 rundt i Danmark og fotograferede landets købstæder for at dokumentere deres ældre arkitektur.

sig i samme bygning som Slagelse Arkiverne i Stenstuegade. Efterårets sidste foredrag havde Dr. Dampe på tapetet ved seniorforsker ved Rigsarkivet, Jørgen Mikkelsen.

Dr. Dampe havde en kort karriere i Slagelse, dels på byens latinskole, dels som redaktør. Sidenhen blev han statsfange på Christiansø.

Lokalarkivet i Korsør arrangerer ligeledes en række foredrag om lokalhistoriske emner, hvilket dog hovedsagligt er om foråret. I Korsør har man tillige af og til skoleklasser på rundvisning i arkivets lokaler, og via fortællinger om Korsør i gamle dage får skoleeleverne et lille indblik i deres områdes lokalhistorie.

I samarbejde med Folkeuniversitetet arrangerer Slagelse Stads- og Lokalarkiv hvert efterår en række foredrag om lokalhistoriske emner.

Foredragene finansieres af Folkeuniversitetet og afholdes i Slagelse Biblioteks sal, som befinder 21

Slagelse Stadsarkiv Kontaktperson: Stadsarkivar Stella Borne Mikkelsen Telefon: 5857 3941 / 3062 9721 E-mail: stadsarkiv@slagelse.dk Åbningstider: tirsdag 13-16, onsdag 10-15 og 1. lørdag i måneden 10-13.

Slagelse Lokalarkiv Kontaktperson: Arkivar Gitte Strange Hansen Telefon: 5857 3942 E-mail: lokalarkiv@slagelse.dk Åbningstider: tirsdag 13-16, onsdag 10-15 og 1. lørdag i måneden 10-13.

Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn Fæstningen, Søbatteriet 11, 4220 Korsør Kontaktperson: Arkivar Jytte Skaaning Telefon: 5837 3672 E-mail: korsoer-arkiv@slagelse.dk Åbningstider: mandag og onsdag 10-12, torsdag 14-17.

Skælskør Egnshistoriske Arkiv Skælskør Bibliotek, Vestergade 4, 4230 Skælskør Kontaktpersoner: Arkivar Jytte Skaaning og arkivassistent Jens Nielsen Telefon: 5857 5469 E-mail: arkiv-bib@slagelse.dk Åbningstider: tirsdag 14-18.

Statens Arkiver

– forkortede pressemeddelelser 5. august 2015 Nu kan du se 1,3 mio. tinglyste dokumenter online Skøde- og panteprotokoller med dokumenter, der er tinglyst i nørrejyske retskredse før 1. april 1927, kan nu ses på www.sa.dk. Der er tale om ca. 1,3 mio. filer, som er scannet fra mikrofilm. De indscannede dokumenter skal indtil videre fremsøges via arkivdatabasen Daisy, men på sigt bliver det muligt at tilgå dem fra Arkivalieronline.

I 2014 og 2015 bliver flere skødeog panteprotokoller løbende gjort tilgængelige digitalt, i første omgang fra Sjælland, derefter fra Fyn og Sønderjylland og til sidst endnu mere fra Nørrejylland.

21. august 2014 Flere tinglysningsregistre online Registre som realregistre og navneregistre til tinglysningsarkivalier før 1. april 1927 for retskredse på Sjælland, Bornholm, LollandFalster og Møn er nu tilgængelige online og kan tilgås fra arkivdatabasen Daisy.

1. september 2014 Journaler og andre søgemidler i amtsarkiverne digitaliseres Det er nu muligt at benytte søgemidler til det omfattende sagsmateriale i amtsarkiver online. Der er tale om journaler, registre o. lign., som kan bruges til at lede efter konkrete sager. Men de kan ganske givet også inspirere til studier i en lang række forskellige emner.

Stiftamtmænd og amtmænd spillede som kongens øverste repræsentant uden for hovedstaden en central rolle ved at være bindeled mellem lokaladministrationen og centraladministrationen i København.

Journalerne i amtsarkiverne afspejler denne virksomhed, herunder tilsyn og kontrol, på områder som justits- og politivæsen, skiftevæsen og udskrivningsvæsen. Desuden

udstedte amtmanden bevillinger, og materialet er derfor en god indgang til at finde sager om skilsmisse, faderskab og håndværk.

Digitaliseringsprojektet er stort, og det vil strække sig over flere år.

Først scannes de sjællandske, derefter de fynske og til sidst de nørrejyske og sønderjyske journaler.

De scannede dokumenter vil blive gjort tilgængelige løbende, efterhånden som de bliver færdige. I første omgang er Amtsrådenes journaler m.m. fra 1841 ikke omfattet af projektet.

Journalerne fra Holbæk og Frederiksborg amter er scannet og gjort tilgængelige digitalt, ligesom dele af Hjørring Amt i Nørrejylland er med. De indscannede dokumenter skal indtil videre fremsøges via arkivdatabasen Daisy, men på sigt bliver det muligt at tilgå dem fra Arkivalieronline.

23. september 2014 Ny magasinplads skal sikre arkivalier for eftertiden Dårlige magasinforhold på arkivet i Aarhus har ført til beslutningen om, at arkivet skal sammenlægges med arkivet i Viborg. Her skal magasinpladsen udvides samt et antal kontorpladser oprettes. Det hele forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2015.

23. september 2014 Flere kirkebøger på Arkivalieronline i forbedret kvalitet Publiceringen af scannede kirkebøger før 1892 i en ny udgave i gråtoner, hvor de scannede sider bliver gengivet med flere nuancer, fortsætter nu med jyske sogne.

Kirkebøger fra sognene i de tidligere af Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers amter er nu lagt ud i den nye udgave. Der er tale om ca. 570.000 filer.

22

I midten af august blev kirkebøgerne for sognene på Fyn og på Sjælland, Bornholm, LollandFalster og Møn gjort digitalt tilgængelige i den nye udgave. Resten af Nørrejylland og Sønderjylland følger i løbet af de kommende måneder.

30. september 2014 Statens Arkiver sikrer forskningsdata for eftertiden Forskere og studerende analyserer forskningsdata til ny forskning, analysedesign og undervisning fra data, som er leveret til Statens Arkiver. Her bevares forskningsdata for eftertiden. Konkrete aktiviteter og initiativer, som er sat i gang i 2013, er beskrevet i en nyligt udgivet årsrapport for forskning fra Statens Arkiver.

8. oktober 2014 Rigsarkivet er vært for De Nordiske Arkivdage 2015 Rigsarkivet er i dagene 6. - 8. maj 2015 vært for De Nordiske Arkivdage. Det forventes, at mere end 250 nordiske arkivprofessionelle deltager i konferencen, som afholdes hvert tredje år. Værtskabet går på skift mellem de fem store nordiske lande.

9. oktober 2014 1864 – SKÆBNER / SLÆGT / SPOR Rigsarkivets nye udstilling "1864 skæbner/slægt/spor" dykker ned i soldaternes skæbner, følger deres spor gennem historien og guider dig i, hvordan du finder frem til dine 1864 aner.

23. oktober 2014 Database over faldne i 1. verdenskrig På Dansk Demografisk Database kan du nu se en database over de ca. 6000 sønderjyder, der faldt på tysk side i 1. verdenskrig. I databasen kan du bl.a. finde oplysninger

Statens Arkiver

– forkortede pressemeddelelser om de faldnes navne, hvor de faldt, og hvilket regiment de var tilknyttet. Databasen er udarbejdet af en gruppe af frivillige i 2012 i samarbejdet med Museum Sønderjylland og Landsarkivet for Sønderjylland.

24. oktober 2014 Flere arkivalier er digitaliseret og kan ses online Nu kan du benytte endnu flere arkivalier online. Vi lægger løbende flere og flere digitaliserede arkivalier på nettet. I første halvdel af oktober har vi bl.a. udvidet mulighederne for at benytte digitaliserede arkivalier med dombøger fra Viborg Landsting, skiftearkivalier og justitsprotokoller fra Nørrejylland og skiftearkivalier fra København. Tilsammen en forøgelse på 515.000 filer. Derudover er 320.000 filer med digitaliserede kirkebøger i en forbedret kvalitet blevet lagt på nettet.

Den forbedrede udgave af kirkebøgerne finder du på Arkivalieronline. De øvrige digitaliserede arkivalier finder du ved at søge på arkivskaberen i arkivdatabasen Daisy.

24. oktober 2014 Statens Arkiver bliver til Rigsarkivet Statens Arkiver har medarbejdere og læsesale flere steder i landet - i København, Odense, Aabenraa, Aarhus og Viborg. Fremover vil alle adresser være en del af Rigsarkivet, uanset hvor i landet de ligger. Begrundelsen for navneskiftet er dels et ønske om at tilkendegive, at der er tale om én institution, dels et ønske om at benytte sig af det brand, Rigsarkivet har som den centrale institution på arkivområdet.

28. oktober 2014 Tidslinjer for 1864 - Nyt undervisningsunivers til folkeskoler og gymnasier

Nyt digitalt undervisningsmateriale fra Rigsarkivet giver folkeskoleog gymnasieklasser mulighed for at bruge originale kilder og komme helt tæt på krigen i 1864.

I Rigsarkivets digitale undervisningsunivers kan eleverne gå på opdagelse i originale kilder. På den første tidslinje møder de en række centrale kilder til krigen i 1864.

3. november 2014 Rigsarkivet styrker samarbejdet med frivillige Vil du være med til at sikre kulturarven og gøre Danmarks historie tilgængelig for alle online? Rigsarkivet lancerer den 3. november et nyt indtastningsmodul, der skal være med til at fremme samarbejdet med de frivillige.

Tilgængelighed og kulturarv er nøgleord på Rigsarkivet. Her arbejdes der hårdt og målrettet for en fælles offentlig adgang til kulturarven. Rigsarkivets nye indsats på området er lanceringen af en ny platform, hvor frivillige kan være med til at indtaste dokumenter fra Danmarks historie. Initiativet åbner op for, at privatpersoner i stigende grad kan være med til at arbejde med vores fælles skriftlige kulturarv.

10. november 2014 Nu kan du igen bruge Rigsarkivets indtastningsmodul Det er igen muligt at indtaste tekst fra ansøgninger om erindringsmedaljer i Rigsarkivets indtastningsmodul.

11. november 2014 Flere skifteprotokoller på nettet Nu kan du se endnu flere skiftearkivalier online. Vi har digitaliseret skiftearkivalier fra Sjælland, Fyn, Nørrejylland og Sønderjylland. Du kan benytte de senest digitaliserede

23

skiftearkivalier via arkivdatabasen Daisy.

14. november 2014 Workshop om ejendomshistorie i Sønderjylland Den sønderjyske ejendomshistorie er præget af de skiftende nationale og administrative forhold i de sønderjyske landsdele. Da Sønderjylland var en del af hertugdømmet Slesvig blev ejendomshandler registreret i pantebogssystemet.

Det blev afløst af det preussiske grundbogssystem omkring 1881, da Sønderjylland var blevet en del af Preussen efter krigen i 1864. Da Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920, skulle ejendomsregistreringen igen ændres. Det var dog først omkring 1955, at grundbogssystemet blev afløst af det danske tingbogssystem.

På denne workshop lærer man, hvordan man laver ejendomshistorie i Sønderjylland, og hvordan man går fra det ene system til det andet. Kurset er overtegnet.

20. november 2014 Frivillige har indtastet mere end 17 mio. poster i Dansk Demografisk Database Dansk Demografisk Database har nået endnu en milepæl: Der er nu indtastet over 17 mio. poster fra især folketællinger, men også fra kirkebøger. Det flotte resultat er nået efter en stor indsats fra de mange frivillige indtastere. Vores mål er at få gjort folketællingen fra 1860 færdig i 2015. Der mangler kun de sidste 10 % at blive indtastet.

Læs pressemeddelelserne fra Statens Arkiver i fuld længde på www.sa.dk.

SLA orientering

Mærkedage, retningslinjer for SLA

Jubilarer hos firmaet Hess får overrakt gaver i 1948 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

På baggrund af forskellige mærkedage, jubilæer og – ikke mindst – håndteringen af opmærksomheder fra SLA, er følgende retnings-linjer fastlagte:

Når SLA eller en repræsentant fra SLA inviteres, giver SLA medlemsarkiverne følgende gaver: 250 kr. ved et 25 års jubilæum 400 kr. ved et 40 års jubilæum og 500 kr. ved et 50 års jubilæum.

2015 medlemskontingent til SLA

Kontorist ved fjernskriver i 1944 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Det årlige medlemskontingent til SLA fastsættes af medlemmerne på foreningens ordinære generalforsamling, der i år fandt sted den 4. oktober. Referat fra mødet, se www.danskearkiver.dk.

Styrelsen foreslog, at kontingentet blev fastsat som i 2014 med +5%. Det er andet år i træk, at der opkræves 5% mere i kontingent, først og fremmest på grund af Arkibasudviklingen. Styrelsen tilkendegav på årsmødet, at den næste år vil stille forslag om tilbagevenden til 2%’s stigning. Aktuelt vil det sige en merbetaling på 33 kr. for et lokalarkiv med op til 5.000 indbyggere i arkivets indsamlingsområde.

Generalforsamlingen godkendte forslaget, hvorefter kontingentsatserne for 2015 ser ud som følger:

24

Så er det tid for kulturstatistikken Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Kontormiljø på H. Rasmussens Jernstøberi, Odense, 1928 (Odense Stadsarkiv).

På den første arbejdsdag i det nye år – mandag den 5. januar – åbner adgangen til indberetning af arkivernes oplysninger til kulturstatistikken for 2014, og ingen skal være i tvivl om, at vi fra SLAs side ønsker, at endnu flere arkiver end tidligere giver os og dermed Kulturministeriet de ønskede oplysninger. Jeg er sikker på, at det samme ønske gør sig gældende i ODAs rækker – og for alle gælder det, at der vil være hjælp at hente på SLAs sekretariat, hvis der er noget omkring indberetningen og det anvendte skema, som er uklart.

Arkiverne modtager skema og vejledning inden nytår både elektronisk og i papirform, og der er en ekstra hjælp til de arkiver, som huskede at indberette sidste år – hvor det er tilfældet, oplyser vi de gamle tal i størst muligt omfang.

Skemaet omfatter i år kun ét nyt spørgsmål, som i øvrigt kun er aktuelt for arkiver, der står for en gruppe på Facebook. I det tilfælde vil vi gerne vide, hvor mange der følger eller synes godt om gruppen.

Sidste år spurgte vi for første gang om brugertal for arkivernes hjemmesider, uden at det gav særlige problemer, og vi regner med, at det samme gør sig gældende for Facebook-spørgsmålet.

Der har i de seneste år været tale om, at omkring 70-80 % af arkiverne svarede, men i betragtning af, at statstilskuddet til arkivorganisationernes arbejde jo kommer alle til gode, burde det være muligt at nå endnu højere op. Ikke mindst, når vi igen i år udsender materialet og tillader besvarelser på flere forskellige måder. Så er der ikke rigtigt nogen undskyldninger for ikke at svare. Og set fra SLAs styrelses side er det i hvert fald sådan, at vi som arkiver ikke kan være andet bekendt end at bruge den nødvendige tid til besvarelsen. Når man først kommer ind i vanen, burde det også være noget, man sørgede for at følge i årets løb, så der nærmest blev tale om en aflæsning af tallene ved nytårstid.

I SLA-sammenhæng har vi i flere år drøftet, hvordan vi kunne få besvarelsesprocenten op, og diskussionen har ikke overraskende ofte drejet sig om spørgsmålet: Pisk eller gulerod? I forbindelse med årsmødet 2014 besluttede SLAs styrelse endnu en gang at udskyde spørgsmålet, men vi tilkendegav samtidig, at medmindre vi kunne se en tydelig vækst i besvarelsesprocenten, ville vi til generalforsamlingen i oktober 2015 stille med 25

et forslag, der gav en økonomisk fortrinsstilling til de arkiver, der huskede at indsende deres besvarelse af årets vigtigste spørgeskema.

Det kunne være som en ekstrabetaling for dem, der ikke gjorde det, eller det kunne udformes som en rabat til de arkiver, der gjorde deres pligt – SLA skulle ikke tjene penge på arkivernes forglemmelser!

Men ærligt talt er vi helst fri for at bruge disse virkemidler. Og arkiverne kan med sikkerhed undgå den diskussion, hvis de nu benytter lejligheden til at besvare spørgeskemaet. Husk, at der som nævnt kan fås hjælp til udfyldelsen af indberetningsskemaet på SLA’s sekretariat. Og husk, at jeres bedste skøn er bedre end ingenting, hvis I ikke har helt eksakte tal.

Når arkiverne får del i et statstilskud, er det oplagt, at der også må være åbenhed omkring, hvad pengene bruges til, og gode statistiske oplysninger fra arkiverne er jo en måde, hvorpå man kan dokumentere det store og uegennyttige arbejde i arkiverne.

Vi sidder allerede klar ved telefon, mailbox og postkasse!

Nyt informationsmateriale for arkiverne Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Smid det ikke ud!

I OmSLAget nr. 3, 2014, annoncerede vi en ny indsamlingspjece, ”Smid det ikke ud”. Pjecen kan nu rekvireres på SLA’s sekretariat.

Den udsendes gratis efter ordre i max. 50 eksemplarer. Som en appetitvækker er to eksemplarer vedlagt denne udsendelse.

Lokalarkiverne – hvem er vi?

Folderen, ”Lokalarkiverne – hvem er vi?”, er genoptrykt. Den udsendes ligeledes gratis.

Overstiger den samlede vægt et kilo, faktureres forsendelsen.

Materialet skal rekvireres i SLA’s sekretariat ved Kirsten Dalsgaard på e-mail: kd@lokalarkiver.dk eller tlf. 7584 0898.

LFF kursus (Landsforeningen til bevaring af Foto og Film) Af Bente Jensen, formand for LLF

Afstanden mellem hvad vi gerne vil med ”vores” billeder og film, brugernes forventninger – og hvad vi må.

LFF-kursus 21. januar 2015 kl. 10 - 16 i Historiens Hus i Odense Årets kursus i LFF tager fat på afstanden - the Gap - mellem brugernes forventninger om, at alle film og fotografier er tilgængelige og kan deles kvit og frit, og de rammer arkiver, biblioteker og museer arbejder under og må forholde sig til. Hvad kan kulturarvsinstitutionerne gøre? Hvilke muligheder giver ophavsretten? Vi vil på kurset forsøge at give bud på nogle tolkninger og mulige løsninger samt diskutere konkrete eksempler.

Praktisk: Pris Medlemmer 475,- kr.

Ikke-medlemmer 675,- kr.

Studenterpris 300,- kr.

Prisen er inkl. frokost og øl/vand.

Vegetarmenu kan forudbestilles ved tilmelding.

Bindende tilmelding senest 15. januar 2015 til LFF’s kasserer: Niels Løgager Nielsen: nielslog@yahoo.dk

Når programmet er endeligt på plads, kan det ses på Landsforeningen til be- AFBUD skal ske senest 3 dage varing af Foto og Films (LFF) side: www.fotoogfilm.org og LFFs side på Face- inden kurset afholdes. book.

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding!

Spørgsmål om kurset, formand i LFF, Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv, bej-kultur@aalborg.dk LFF hjemmeside: filmogfoto.org

Arz, 2007 (Own work) [GFDL (http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html) or CC-BY-SA-3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/)], via Wikimedia Commons from Wikimedia Commons.

26

Modulkurser 1. halvår 2015

Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommuner Sydvestjyske Arkiver Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 27. jan. og 3. febr. 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40, Årre Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 500 kr. for medl. af Sydvestjyske Arkiver 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund e-mail: rib@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: 15. januar 2015 Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 3 dag 1: Billeder I Tid: 21. februar 2015 kl. 09:30 – 16:00 (Lørdag) Sted: Glud Museum, Museumsvej 44 Glud pr. Juelsminde Frokost: Medbring selv.

Pris: 100 kr. for medlemmer af HKLS 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 600 kr. for andre Tilmelding: Karsten Bjerreskov Helst e-mail: karsten@bjerreskov.com Alt. tlf.: 2299 5597 Seneste tilmelding: 7. februar 2015 LANA, Nordjylland Modul 3: Billeder I og II Tid: 24. febr. og 3. mar. 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv.

Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 17. februar 2015 SLA Fyn Modul 2 dag 2: Lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 7. marts 2015 kl. 09:00 – 15:30 (Lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 250 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Betaling: Konto 0828 218561 inden 20. februar 2015

SLA Fyn fortsat: Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: slafyn@gmail.com Seneste tilmelding: 20. februar 2015 SLA Fyn Modul 3 dag 2: Billeder II Tid: 7. marts 2015 kl. 09:00 – 15:30 (Lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn overfor.

Paraplyen, Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver i Kalundborg Kommune Modul 5: Ledelse og samarbejde Tid: 18. og 25. marts 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 59, Kalundborg Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk, tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 10. marts 2015 Lokalarkiver i Østjylland Modul 3: Billeder I og II Tid: 20. og 27. marts kl. 09:30 – 15:30 (2 fredage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Pris: 400 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjyll.

600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Hanne Skriver e-mail: hanne.m.skriver@gmail.com Seneste tilmelding: 12. marts 2015 LASS, Sønderjylland Modul 3: Billeder I og II, modtagelse, håndtering og registrering Tid: 20. og 21. maj 2015 kl. 09:00 – 15:00 (Onsdag/torsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Delt.antal: Max. 40 Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 6. maj 2015

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

27

Kursusaktivitet 1. halvår 2015 Arkivuddannelsen består af fem modulkurser (modul 1-5), der udbydes over hele landet af kredse, arkivsamvirker, kommuner og af SLA. De enkelte modulkurser annonceres i dette blad og på www.danskearkiver.dk.

Nærmere oplysninger om arkivuddannelsen og krav til arkiverne om uddannelsen, se www.danskearkiver.dk eller kontakt SLA’s sekretariat på e-mail: sla@lokalarkiver.dk og telefon 7584 0898.

SLA gennemfører to modulkurser om foråret og to om efteråret forskellige steder i landet. Bemærk venligst, at vi til foråret er flyttet til Svendborg og til Herning. Vi håber at se stor tilslutning fra såvel disse områder som fra andre kursister, der mangler det pågældende kursus i arkivuddannelsen, og som måske har lyst til at stifte bekendtskab med nye egne!

Modul 0 er et tilbud om introduktion til arkivarbejdet og er som sådan ikke en del af arkivuddannelsen.

Modulkurser, der udbydes af SLA Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 23. febr. og 2. marts 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 mandage) Sted: Sct. Jørgens Sognegård Brydegårdsvej 15, Svendborg Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 17. februar 2015

Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 18. og 25. marts 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Lokalhistorisk Arkiv i Herning Museumsgade 32, Herning Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 10. marts 2015

Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 13. april 2015 kl. 10:00 – 16:00 (mandag) Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: Gratis Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 7. april 2015

Arkibas5 kurser, billedscanning og CMS-hjemmesidekurser Hold øje med og yderligere oplysninger på: www.danskearkiver.dk Fælles for kurserne:

Tid: Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 09:45 Sted: Sekretariatets lokaler, Andkærhus 19, Vejle Tilmelding: Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Opgraderingskurser, Arkibas5: 13., 14., 20. og 21. januar samt 17. marts

CMS/Word Press hjemmesidekurser: 3. og 17. februar samt 24. marts

Arkibas5 grundkurser, billeder: 3. marts, 15. april, 5. og 20. maj

Billedscanningskursus: 24. februar

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 4. marts, 14. april, 6. og 19. maj Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

28