OmSLAget 2 - 2015

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Plantning af “Frihedseg” i Anlægget den 5. juni 1915.

Baggrunden var kvindernes opnåelse af stemmeret. Fru gasværksbestyrer Bostrup og fru dyrlæge Dyekjær planter træet.

Fotograf Carl Svenstrup. Udlånt af Grenaa Egnsarkiv.

Årgang 2015 nr. 2

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 12 Generalforsamling og årsmøde 2015

Side 22 Nyt fra Arkibas Af Dorthe Søborg Skriver

Side 5

En aftale falder på plads Af Jørgen Thomsen

Side 24 Kulturstatistikken for 2014 Af Jørgen Thomsen

Side 8

Modtagelsen af Arkiv.dk Af Jørgen Thomsen

Side 13 Arkivportræt nr. 25 Gensyn med Grenaa Af John Thrane

Side 9

Avisdigitalisering, digitalisering af Statens Avissamling Af Karen Williams

Side 10 LLP beretning fra årsmøde i Bergen Af Henning Sørensen

Side 16 Fra skoler til lokalarkiver Af Benjamin Lybeck, Søren Pjengaard og Anders Lundkvist Side 18 Opsamling fra kredsmødet den 18. april Af Svend-Erik Christiansen og Else Gade Gyldenkærne Side 20 2015 strategi- og arbejdsplan Sammenslutningen af Lokalarkiver

Side 25 Arkivernes Dag 2015 Af Niels Løgager Nielsen Side 26 Pressemeddelelser Rigsarkivet Side 27 Modulkurser, 2. halvår 2015 Kredse, samvirker og kommuner Side 28 Modulkurser, Arkibas- og digitaliseringskurser, 2. halvår 2015 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender 2015 3. og 4. oktober 2015

SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart

Uddannelseskalender 2015

Kursusaktiviteter - se side 27 og 28 og www.danskearkiver.dk

Modulkurser - SLA 14. og 21. september

Modul 4, Svendborg

10. og 17. november

Modul 5, Vejle

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner Efteråret

Modul 4, Lokalark./Østjylland i Åbyhøj

14. november

Modul 3 dag 2, SLA Fyn i Nr. Broby

9. september

Modul 0, LASS i Aabenraa

14. november

Modul 0, SLA Fyn i Nr. Broby

6. og 8. oktober

Modul 5, LASS i Aabenraa

Efteråret

Modul 0, SVA i Årre

27. okt. og 3. nov.

Modul 2, LANA i Skørping

Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i Vejle Arkibas5 opgraderingskurser: 9. september og 6. oktober

Arkibas administratorkursus: 4. november

Arkibas5 grundkurser, billeder: 8. september, 7. oktober og 5. november

CMS/Word Press hjemmesidekursus: 8. oktober

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 10. september, 5. oktober og 3. november

Billedscanningskursus: 2. november

Nye ordinære medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer: 540-13 Lysabild Sognehistoriske Forening, Sønderborg Komm.

813-10 Egnsarkivet for Aasted Sogn, Frederikshavn Kommune

550-09 Lokalhistorisk Arkiv for Arrild Sogn, Tønder Kommune

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 550 arkiver i Danmark: 509 ordinære og 41 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk

2

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

I 1950’erne nåede ungdommens dyrkelse af deres idoler nye højder.

Et billede som dette - af cykelrytteren Palle Lykke med massevis af fanpost, taget i april 1958 hjemme hos forældrene - havde man aldrig kunnet tage før 2. verdenskrig.

(Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Sommeren er snart over os, og bag os ligger et arkivår, som samlet set har givet lokal- og stadsarkiverne en bevågenhed, vi aldrig har kendt før.

Det skyldes selvfølgelig, at Arkibas i februar 2015 langt om længe kom på nettet.

Det kan der siges meget om, men først om fremmest er det jo vigtigt at sige tak til alle de arkivfolk, nuværende såvel som tidligere, frivillige såvel som ansatte, der gennem mere end 25 års indtastninger i Arkibas har gjort, at der i det hele taget var noget at præsentere på nettet. Tæt ved 3 millioner registreringer og heraf omkring 1 million billeder blev på én gang tilgængelig overalt på kloden, hvor der er en internetforbindelse, og ikke mindst billederne har sørget for, at arkiverne har fået eksponering på nettet som aldrig tidligere.

Arbejdet havde heller ikke kunnet gennemføres uden offervilje fra de arkiver, der har været med til at beslutte de økonomiske rammer for SLA’s og Arkibas’ arbejde – endsige uden tilskuddet fra A.P. Møller Fonden. Og også på den baggrund er det jo uhyre glædeligt, at gennemslaget blev så tydeligt.

Hvor den årlige kulturstatistik til Kulturministeriet i de seneste år har tydet på, at der på alle danske lokal- og stadsarkiver var mellem 150.000 og 200.000 besøgende på et år (og mange af dem selvfølgelig gengangere – så måske har antallet af unikke brugere snarere ligget på omkring 100.000?) – så har Arkiv.dk i dag (7. juni) haft ikke mindre end 653.600 unikke besøgende (eller 1.222.854 besøg). Rigtig mange har med andre ord været på besøg i det digitale arkiv mere end én gang, og hvis vi taler om gennemsnitstal, har hvert af de publicerede billeder (eller registreringer) været set omkring 18-19 gange – der har nemlig været i alt tæt ved 20 millioner sidevisninger – helt præcis 19.639.521.

Der har med andre ord været en helt vild interesse for det, som generationer af arkivfolk har ment burde gemmes til fremtiden – og registreres, så folk havde en chance for at finde rundt i det.

Hver gang en bruger af Arkiv.dk har været på besøg, har varigheden af besøget været på i gennemsnit godt og vel 8½ minut, og hver bruger har i gennemsnit ved et besøg nået at se godt og vel 16 sider. Siden har med andre ord formået at fastholde de besøgende, når de først var kommet 3

ind på stedet. Det betyder selvfølgelig også, at vi i de kommende år skal være fokuseret på at få folk ind på siden – så giver resten mere eller mindre sig selv – det er nok en rigelig flot bemærkning, men den rummer dog en kerne af sandhed.

I den forbindelse er det vigtigt at forstå, at kendskabet til siden nok blev udbredt gennem en massiv medieeksponering ved lanceringen, men at kendskabet siden blandt andet er holdt i live gennem de mange grupper på Facebook, hvor folk direkte eller indirekte har delt links til billeder på Arkiv.dk.

I løbet af 2015 vil der formentlig – som beskrevet andetsteds i dette nummer af OmSLAget – blive ændret så meget i Arkiv.dk, at Googles søgemaskiner også vil nå ned til materialet i databasen. Det vil efter alt at dømme give et nyt boost til kendskabet til siden, og mange, der slet ikke ved, at de leder efter gamle billeder af en ejendom eller en person, men måske kun søger oplysninger om dem, vil pludselig se noget fra Arkiv.dk, som kan give lyst til at søge videre.

Fremtidsplanerne for Arkiv.dk og videreudviklingen af Arkibas5 kan

I læse mere om andetsteds i bladet, men det er jo vigtigt at understrege, at hvert eneste arkiv, der lægger nyt materiale ind i databasen, er med til at sikre dens fremtid. Jo mere materiale, vi får lagt ind, jo mere vil vi være til stede i det digitale samfund – og jeg kan kun opfordre arkiverne til at gøre alt det, de formår, for at udbygge deres registreringer og lægge nyt materiale op. Jo mere materiale, der bliver lagt op, jo mere vil der være mulighed for at tilfredsstille brugeres interesser – og jo flere besøg vil vi få. Ikke nok med det – jo lettere vil det også blive økonomisk at sikre den fortsatte udvikling af registreringssystemet og hjemmesiden.

De ovenfor nævnte tal om brugere betyder, at vi i det første år af Arkiv. dks eksistens sikkert når op på 7-8 gange det hidtidige brugertal. Det betyder så også, at arkiverne mærker et forøget pres fra folk, der vil rette fejl, komme med supplerende oplysninger og ønsker at få kopier af vores materialer. Det kan ikke undgås, at det skaber flaskehalse på arkiverne, men hånden på hjertet: Vi

har jo netop samlet materialet, for at det skal komme i spil. Og selv om det kan være en udfordring at have travlt, er alternativet jo meget værre.

Til slut vil jeg også nævne andre interessante projekter for vores verden: SLA og Arkibas er blevet inviteret til et muligt samarbejde med Rigsarkivet og ODA og registreringssystemet Starbas (med rod på Københavns Stadsarkiv). Det er vi gået ind i med stor interesse – også fordi perspektiverne for udvikling af digitale tilbud jo må være et helt andet end det, der var på tale i den analoge tidsalder – nu gælder det om at skabe en fremtid for arkivsystemer, der ikke kun taler til folk, som ved noget om arkiver på forhånd, men til alle dem, der færdes på nettet.

Gennem Privatarkivudvalget er vi også med i arbejdet for at se, hvordan arkiverne kan matche de mange digitale udfordringer, der er på privatarkivområdet. Mange foreninger og firmaer efterlader sig eksempelvis ikke længere pa-

pirarkivalier, og hvad skal vi så gemme fra dem på lokal- og stadsarkiver? Hvis vi ikke får styr på det relativt hurtigt, bliver der et kæmpemæssigt hul i vore samlinger fra nutiden. Og det vil også blive nødvendigt med teknologi, der kan lette overførslen til arkiverne af digitalt materiale.

Endelig er det værd at nævne, at der i forbindelse med behandlingen af et lovforslag i Folketinget om ulovligt indsamlede data fra sundhedsområdet kom en åbning fra kulturministeren: Hun ville nedsætte en arkivkommission inden længe. Nu betyder den slags ikke noget, hvis der kommer en anden minister efter valget, men ånden er sluppet ud af flasken – og der er udfordringer nok. Fra arkivernes og arkivorganisationernes side må vi kende vor besøgelsestid og komme med i det arbejde!

Med de ord vil jeg gerne ønske alle læsere af OmSLAget en god sommer.

I disse valgtider kan det være svært at holde smilet tilbage, når man ser, hvordan to herrer (fra venstre G. Stengade og Ernst Bremer) fra den lokale Lions Club i Odense i 1966 forud for et valg fik lov at traske ind på Odense Eksportslagteri. Baggrunden var den enkle, at klubben havde fået lov at sælge pølser og bacon (“valgflæsk”) ved valgstederne for at skaffe penge til et plejehjem, som man så ville overdrage til Odense Kommune.

(Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

4

En aftale falder på plads Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Brandtomten ved Klingenberg i Odense, hvor Skt. Knuds Kloster senere blev genopført. Billedet er fra 1915 og taget af fotografen Harald Lønborg, der døde 1942. Billedet er altså et eksempel på den slags, som vi også uden en aftale med fotograferne under alle omstændigheder havde måttet offentliggøre, da der er gået mere end 70 år efter ophavsmandens død. Historiens Hus har i dag til huse i det renoverede kloster.

(Odense Stadsarkiv).

Et af de spørgsmål, der har stået øverst på dagsordenen i de seneste år, når vi har talt om forberedelserne til publicering af arkivernes registreringsdata og billeder på internettet, er kort og kontant: Hvad må vi offentliggøre uden at komme i karambolage med ophavsretslovens bestemmelser – eller sagt på en anden måde: Hvordan undgår vi at blive ofre for en retssag på grund af komplicerede bestemmelser?

Som vi tidligere har antydet her i OmSLAget og på anden måde, så er luften nu taget ud af disse spørgsmål, og det bliver i fremtiden noget lettere at være arkivar på den gode måde – og at få lejlighed til at stille noget af det indsamlede materiale til rådighed for interesserede.

Det er jo det, vi alle sammen brænder for.

I februar i år – få dage før offentliggørelsen af Arkiv.dk – kom der endelig et resultat ud af tre et halvt års forhandlinger om kulturarvsinstitutionernes muligheder for at publicere billeder på nettet. I det første par år gjaldt forhandlingerne juraen, og til sidst var det prisspørgsmålene, som det ikke underligt var svært at nå til enighed om. Men det lykkedes! Og dermed er der så at sige konstrueret et system, der på arkivområdet svarer til, hvad der gælder for skolernes fotokopiering (der låner af forfatteres og forlags ophavsret) og for bibliotekernes udlån af bøger (der også gør behovet for at købe en bog mindre).

Og selv om den konkrete aftale først vil blive underskrevet i den nærmeste fremtid, tør jeg alligevel 5

godt allerede nu præcisere de mest relevante punkter for brugerne af registreringssystemet Arkibas.

Helt grundlæggende var parterne enige om, at lovbestemmelserne om ophavsretten til fotografier var svære at udlægge præcist, og man kunne let komme i tvivl, om en offentliggørelse af et billede var lovlig eller ej. Derfor er formålet med aftalen da også netop at udnytte systemet med aftalelicens, således at CopyDan Billedkunst på fotografernes vegne giver de institutioner, der tilslutter sig aftalen, tilladelse til at publicere billederne, mod at der betales en afgift (licens).

Denne tilgængeliggørelse skal ske i en database eller en slags katalog, hvor de oplagte billeder i princippet præsenteres på en ensartet måde. Og præsentationen af billeder i Arkiv.dk

sortium, som hvert år skal sørge for betalingen til CopyDan Billedkunst af den årlige licens. Det er endnu ikke afklaret, hvilke af de nævnte institutioner der ender med at indtræde i konsortiet fra begyndelsen, men Arkibas er i hvert fald med, og de penge, vi som arkiver kommer til at betale, vil så via konsortiet bliver betalt til CopyDan Billedkunst, der så fordeler dem til fotografer og formål, som fotografernes repræsentanter har sagt god for.

I Arkibas har vi valgt at administrere vores del af ordningen på den måde, at der en gang i efteråret laves et udtræk fra Arkiv.dk, hvoraf man kan se, hvor mange billeder det enkelte arkiv har publiceret i databasen. Udtrækket vil have karakter af et regneark, og hvert arkiv vil komme til at betale for præcis det antal billeder, der er publiceret – så udregningen af det enkelte arkivs andel af den samlede regning kan nærmest foretages på et splitsekund.

Billedhuggeren Einar Utzon-Franks statue af Knud den Hellige uden for Odense Rådhus. Billedet er fra midten eller slutningen af 1950’erne og er taget af fotograf Arne Bloch, der døde i 1999. Uden en aftale med CopyDan eller en aftale med fotografens arvinger havde vi næppe kunnet offentliggøre billedet – her er der i øvrigt tale om et kunstværk i det offentlige rum, som også er medtaget i aftalen med fotografernes rettighedsorganisation.

(Odense Stadsarkiv).

er netop noget af det, der var tænkt på i denne forbindelse. Her indgår foreløbig en million billeder i en ensartet præsentation, og der er grænser for, hvilken opløsning billederne ligger tilgængelige i, så de ikke uden videre kan udnyttes af andre.

Og flere billeder er som bekendt på vej – sikkert endnu flere, fordi vi nu kender det aftalemæssige grundlag for fortsat offentliggørelse.

I forbindelse med aftalens indgåelse har CopyDan Billedkunst på fotografernes vegne tilkendegivet, at verserende retssager vil blive droppet – naturligvis gælder dette tilsagn om en slags ”amnesti” primært dem, hvor institutionerne vælger at gå ind på aftalen, og på det område bliver der ingen slinger i valsen for Arkiv.dk’s vedkommende.

Arkibas-bestyrelsen har nemlig for

længst besluttet – og SLA’s styrelse har erklæret sig enig i – at det skal være en obligatorisk ordning for de arkiver, der ønsker at offentliggøre billeder i Arkiv.dk, at de skal betale den årlige afgift, der bliver tale om.

Det vil gøre administrationen af aftalen meget, meget overskuelig – mere herom nedenfor.

I forhandlingsforløbet har CopyDan Billedkunst og fotografernes repræsentanter siddet på den ene side af bordet, mens Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Rigsarkivet, Nationalmuseet, Arbejdermuseet, lokal- og stadsarkiverne (ODA og SLA) samt museerne (i form af Kulturstyrelsen og Organisationen Danske Museer) har siddet overfor. Og det vil være en del af aftalen, at der på kulturarvsinstitutionernes side dannes et kon6

Den første betaling til CopyDan Billedkunst vil skulle ske sidst på året, og i Arkibas-bestyrelsen har vi derfor valgt at lægge pengene ud til dette formål i et par måneder, og vi kan så opkræve dem hos arkiverne i forbindelse med den normale licensbetaling først i 2016. Nogle steder vil arkiverne måske ønske, at hvert enkelt arkiv får en regning, andre steder – sikkert de fleste – vil man blot have de relevante beløb ført på arkivsamvirkets samlede Arkibas-regning for 2016. Vi vil naturligvis lade arkiverne i den enkelte kommune selv afgøre dette.

Prisen for publiceringen vil ligge på 12 øre pr. stk. i de første år, så et arkiv, der har offentliggjort 1.000 billeder på Arkiv.dk, vil altså få en regning på 120 kr. om året – 10 gange så mange billeder vil udløse en 10 gange så stor regning, og der skal med andre ord betales for alle billeder, uanset om de må antages at være ophavsretsbeskyttede, eller at ophavsretten er udløbet.

Når alle deltagende kulturarvsinstitutioner om nogle år har 4 mill. billeder på nettet, falder betalingen for de næste 4 millioner til 9,3 øre pr. stk., og for de næste to inter

Den mangeårige målDanmarks statsmimand på OBs førstenister på talerstolen hold i fodbold, Lars i slotsparken ved Høgh, fotograferet ved Hindsgavl i august indledningen af sin 1972, to måneder karriere i divisionsfodfør han forlod sit bold, 1977, da han var embede. Billedet er 18 år. Billedet er taget taget af freelanceaf Carsten Andreasen, fotografen Poul der i mange år var Olsen, der døde ompressefotograf for Jylkring 1990. Odense lands-Posten, og som Stadsarkiv har fået har afleveret sin negaPoul Olsens billedtivsamling til Odense samling overdraget Stadsarkiv. Det kan nu kort efter, men inden publiceres på Arkiv.dk internettet var ududen betænkeligheder, bredt. Så vi kan kun i øvrigt havde publicere billedet på Arkiv Antal billeder Licensudgiftmen for 2015 vi fået lov at gengive Arkiv.dk takket være Søndersø & Omegns Lokalhisto8.129 975,48 Carstenkr. Andreasens den nye aftale. riske Arkiv billeder på internettet, da vi modtog samlinNr. Lyndelse Sogns Lokalhisto390 46,80 kr. gen. riske Arkiv Dalum-Hjallese Lokalarkiv 4.504 540,48 kr.

Odense Stadsarkiv 26.738 3.208,56 kr.

Nogle priseksempler for CopyDan-aftalen, opkræves i januar-februar 2016

Arkiv Antal billeder Licensudgift for 2015 Søndersø & Omegns Lokalhisto8.129 975,48 kr. riske Arkiv Nr. Lyndelse Sogns Lokalhisto390 46,80 kr. riske Arkiv Dalum-Hjallese Lokalarkiv 4.504 540,48 kr.

Odense Stadsarkiv 26.738 3.208,56 kr.

Nogle priseksempler for CopyDan-aftalen, opkræves i januar-februar 2016

valler af samme størrelse er priserne fastlagt til 6,2 og 3,1 øre. Endelig er prisen for hvert enkelt billede over 16 millioner fastsat til 1,5 øre pr. stk. Den, som lever, får at se, som man siger ;-). De nævnte priser vil i øvrigt blive pristalsreguleret.

fentlige rum (udendørs) – og endvidere er alle fotografer omfattet af aftalen, indtil de måtte melde sig ud af ordningen. I så fald vil arkiverne få besked, og billederne af disse fotografer må så ikke publiceres på Arkiv.dk.

1939, var et fotografisk værk eller ej. Hvis det var af værkshøjde, ville beskyttelsen nemlig gælde i 70 år efter fotografens død – og det kan jo være om rigtig mange år. Kort sagt: Det ville ikke have været til at leve med ikke at have en aftale.

I forbindelse med aftalen er der yderligere et par forhold, som er værd at nævne: Billeder, der offentliggøres, skal publiceres uden ændringer, beskæringer eller manipulationer, og der skal udvises hensynsfuldhed og takt – arkiverne skal selvfølgelig ikke offentliggøre identificerbare billeder af folk i ydmygende situationer (à la dem, der viser mulige landssvigere blive taget af modstandsfolk lige efter 5. maj 1945). Og vi er gået ind på, at billederne skal have et vandmærke ved offentliggørelsen, ligesom fotografens navn selvfølgelig skal nævnes, når det kendes.

Alt i alt har der i Arkibas-bestyrelsen og i SLA’s styrelse været enighed om, at det trods prisen var både tilrådeligt og fornuftigt at indgå en aftale. Grundlæggende accepterer vi, at fotografer kan have rettigheder ligesom forfattere, og arkiverne må i hvert fald være interesseret i at kunne lægge så mange billeder ud som muligt – også uanset om der er truffet klare aftaler om rettigheder, da arkivet tog imod det enkelte billede, eller ej. Mange billeder fra moderne tid – f.eks. billeder taget af professionelle fotografer efter 1970 – var utvivlsomt beskyttet af ophavsret, og dem må vi nu offentliggøre uden at risikere at få problemer ud af det. Og havde vi nu stået uden en aftale, havde vi skullet undervise arkiverne i at finde ud af, om et billede, f.eks. taget i

Når den underskrevne aftale foreligger, vil den blive publiceret på SLA’s hjemmeside, og alle Arkibasbrugere vil blive informeret.

Billeder af kunstværker er som hovedregel ikke omfattet af aftalen – dette gælder dog ikke billeder af kunstværker, der er anbragt i det of-

7

Til slut kan jeg oplyse, at der også vil blive underskrevet en anden aftale, som imidlertid er frivillig. Den retter sig mod anvendelsen af ophavsretsmæssigt beskyttede værker på institutionernes hjemmesider, i web-udstillinger o.lign. Denne aftale koster minimum 2.400 kr. pr. år pr. institution, så den er ikke af interesse for små institutioner, og vi vil derfor råde vore Arkibasbrugere til kun at anvende billeder på sådanne hjemmesider, når man er sikker på at have fået overdraget digitale rettigheder til dem – eller at ophavsretten med sikkerhed er udløbet.

Modtagelsen af Arkiv.dk Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

* At DR tog historien og kørte den på tværs af deres forskellige nyhedsplatforme med noget på hjemmesiden, noget i radioaviser og i deres kulturmagasin på P1. Alt det var medvirkende til, at nyheden blev så stor som den gjorde. * Helt afgørende var det også, at der kom et indslag om Arkiv.dk i 21-nyhederne og endda i en udsendelse, som lå i X-Faktor-pausen.

Den nyhedsudsendelse blev set af næsten 1,4 million seere. * Mange lokale og regionale medier har efterfølgende bragt stof om den nye portal – det kan man selv søge frem via Infomedia. * På de sociale medier spredte nyheden sig rigtigt hurtigt – og der blev også talt ned til åbningen kl.

16. Det foregik mest på Facebook, men også på Twitter, bl.a. via den danske ambassade i Marokko. * Ugen efter blev der fulgt op i forskellige specialmedier, bl.a. på bolius. dk, som skrev en artikel om, hvad boligejere kan bruge Arkiv.dk til. * Nyheden nåede ikke kun til Marokko, men også til andre steder i udlandet og nåede et højdepunkt på BBC News, hvad I kan se på billedet til denne artikel.

At komme på BBC News var nok det sidste, vi havde ventet og slet ikke drømt om, men faktisk er det tæt ved 4% af brugerne af Arkiv.dk, der sidder i udlandet.

Da vi i sin tid forberedte åbningen af Arkiv.dk, stod det os i Arkibasbestyrelsen og i SLA klart, at vi var nødt til at have professionel hjælp til at slå igennem i medierne, så vi kunne få spredt det gode budskab bedst muligt. Ad forskellige kanaler nåede vi frem til, at Connie Dyrløv, der driver sit eget firma, pressekonsulenten.dk, kunne hjælpe os med det – og det viste sig at holde stik.

Sammen med Connie blev der

forberedt faktaark og pressemeddelelser, og der blev tænkt i både nationale og lokale baner, ligesom vi fandt ud af, at noget skulle komme fra os på landsplan, mens arkiverne sikkert var bedre til at udnytte deres lokale kontakter til den lokale formidling.

Når gennemslaget i medierne blev så godt, som det gjorde, skyldes det blandt andet ovennævnte forhold og også 8

Siden åbningen har vi også lavet en gruppe på Facebook, der hedder Arkiverne, hvor vi jævnligt forsøger at lægge noget ud for at holde liv i nyhedsstrømmen, og vi vil også i fremtiden samarbejde med Connie Dyrløv om nye pressetiltag om Arkiv.dk.

Såfremt I bruger Facebook, er det en god idé at melde jer ind i gruppen Arkiverne – og i det hele vil det være fornuftigt i mange henseender også at følge med i, hvad der sker i lokale Facebook-grupper, hvor vort materiale meget ofte er i spil.

Avisdigitalisering, digitalisering af Statens Avissamling Af Karen Williams, Statsbiblioteket

9. april 2015 Mediestream Aviser åbner i dag Det er ingen hemmelighed, at vi har glædet os til i dag. Faktisk har vi glædet os, lige siden startskuddet til digitaliseringsprojektet for alvor lød i efteråret 2011. Vi håber, at brugerne af Mediestream Aviser får lige så stor glæde af indgangen, som vi har forestillet os, de ville få igennem de sidste par år.

I dag kl. 16 åbner kulturminister Marianne Jelved officielt indgangen, hvorefter der er åbent for alle interesserede fra kl. 17.

Indgangen giver mulighed for at søge i aviserne, bladre sig frem i titlerne samt finde nøgleoplysninger om den enkelte avistitel. Vi har forsøgt at give brugerne forskellige indgange til at navigere i aviserne samt inkluderet de funktioner, som vi vurderede nødvendige. Der er fortsat ting på vores udviklingsliste, som vi gerne vil glæde brugerne af Mediestream Aviser med, og vi vil gerne høre fra jer på mediestream@statsbiblioteket.dk, hvis I har særlige ønsker.

Vigtigt om indholdet i Mediestream Aviser Når vi åbner for den første udgave af Mediestream Aviser, indeholder den lidt over en million avissider fra nogle af de aviser, som vi indtil videre har digitaliseret – oversigt over aviser sendt til digitalisering samt dækningsperiode: blog.avis digitalisering.dk/avistitler-2/ Fremover opdateres indgangen regelmæssigt med flere titler og sider, efterhånden som de digitaliseres og godkendes i vores systemer. Vi annoncerer fortsat nye titler, der sendes til digitalisering på www.avisdigitalisering.dk.

Vigtigt om adgangen til aviserne i Mediestream Aviser De digitaliserede aviser er pligtafleveret materiale, som Statsbiblioteket har ansvaret for at bevare for eftertiden. Vi har pligt til at bevare aviserne, men det betyder ikke, at vi også automatisk har ret til at give fri adgang til dem på nettet. Aviserne er nemlig dækket af den danske lov om ophavsret, og den skal vi naturligvis respektere.

I Mediestream Aviser kan man søge i alle de digitaliserede avissider,

9

men man vil ikke kunne læse i alle årgangene hjemmefra. Årgange ældre end 1. januar 1916 kan man læse i hjemmefra, mens man skal møde op på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut for at kunne læse i årgange nyere end 31. december 1915. For hvert år, der går, vil en ny årgang blive føjet til de årgange, der kan læses i hjemmefra.

Læs mere om ophavsret og aviser på Mediestream Avisers info-sider.

Mediestream Aviser: www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/ og www.danskearkiver.dk Pligtafleveringer: www.pligtaflevering.dk/ Ophavsret: www.ophavsret.dk/ Statsbiblioteket: www.statsbiblioteket.dk/ Det Kongelige Bibliotek: www.kb.dk/ Det Danske Filminstitut: www.dfi.dk/

LLP beretning fra årsmøde i Bergen LLP: Forkortelse for Landslaget for lokal- og privatarkiv Af Henning Sørensen,arkivleder, Dragør Lokalarkiv

Ludvig Holberg er symbol på det tætte fællesskab mellem Norge og Danmark. Holberg har sin statue foran Det Kongelige Teater i København såvel som på Vågsallmenningen i Bergen.

Nordmændene betragter Holberg som norsk, mens vi i Danmark mener, han er dansker. På hans tid var de to lande dog under samme regent, og selv om vi nu for længst er selvstændige nationer, er der stadig meget, der binder os sammen.

munalreform, som vil sammenlægge de nuværende 428 kommuner til væsentligt færre, større og først og fremmest mere robuste kommuner. Processen er i gang og afsluttes i 2018, men allerede nu arbejder arkiverne på at ruste sig til det nye landskab. Vi har jo overstået vores reform af den kommunale inddeling herhjemme, men kunne have lært af den grundighed, Norge lægger for dagen i planlægningen af forandringerne på arkivområdet.

Mon ikke de fleste kender Bergen som byen, hvor det regner det meste af tiden? Vist kom der nogle byger, men solen skinnede nu også en hel del af tiden i de to dage, jeg besøgte Landslaget for Lokal- og Privatarkivs landsmøde i april. Og myten om, at nordmænd stadig ser lidt skævt til danskere på grund af 400-års natten, altså den lange tid, hvor de danske konger regerede over Norge, kan jeg klart tilbagevise. Modtagelsen af SLA’s og ODA’s repræsentanter var varm og hjertelig, og arrangementet på ét

af Bergens fine, gamle hoteller var i høj grad koseligt - som er nordmændenes ord for det, vi kalder hyggeligt.

Overskriften på de norske arkivkollegers træf var “Et nyt norsk arkivlandskab”. Forskellen på det geografiske landskab i Danmark og Norge er stor, men vores arkivlandskaber har meget til fælles. Og dog.

For den nærliggende årsag til, at man i Norge nu tager diskussionen om det kommende landskab i arkivverdenen, er den forestående kom10

Norges nye rigsarkivar, Inga Bolstad, kaldte det en forandringsrejse og pegede på en række udfordringer for arkiverne. Ikke bare skal mange fusioneres til større enheder, men samtidig skal de matche brugernes ændrede krav i en verden, hvor informationer i større og større grad bliver digitale. Men hun så det også som en chance for at sætte arkiverne på dagsordenen på nye måder, for som hun sagde, at når man er i fjeldet, dukker der uventede ting op undervejs.

Det samme gjorde Kjetil Reithaug fra Statsarkivet i Kristiansand, som kaldte kommunalreformen for “arkivernes mareridt - en dejlig mulighed”. Han var dog mest bekymret for den digitale fremtid.

“Papirer greier sig - men digitale arkiver er ikke en utfording, de er et problem”, sagde han. På det punkt ligner vores landskaber meget godt hinanden. Og så opfordrede han til at sætte arkiverne på dagsordenen alle de steder, man kan komme

Bergen var engang Norges hovedstad og en international handelsby. På Bryggen ved havnen har man fundet et væld af træpinde med korte runeindskrifter beregnet som hurtige beskeder. Som f.eks. den runepind, der blev sendt fra en kvinde til sin mand, der sad på værtshuset. Beskeden lød: “Gyda siger, du skal komme hjem.” Runepindene var middelalderens SMS’er, som takket være det fugtige miljø i Bergen er særdeles velbevarede. Hvordan bevares mon de SMS’er, som vi sender i dag?

Ellen Røsjø er tovholder i det norske SAMDOK-projekts indsats, når det gælder privatarkiver.

Hun gav LLP-landsmødet et godt indtryk af, hvor vigtigt det f.eks. er at skabe overblik over arkivernes bestand af kilder - og ikke mindst manglerne i samlingerne, hvis man skal kunne belyse samfundet i alle dets facetter.

til det. “I skal sige ARKIV alle de steder, I kan komme til det”, sagde han.

Tankevækkende var Ellen Røsjøs indlæg. Hun provokerede vores opfattelse af, at arkiverne rummer nøglen til hele historien om vores samfundsliv. Sådan er det bestemt ikke, mente hun. Arkivarer er dem, der beslutter, hvad fremtiden skal vide om fortiden. De vælger, hvad der skal bevares, og hvad der skal smides ud. Dermed bliver arkiverne en slags selektiv hukommelse og giver i værste fald et fordrejet billede af, hvordan samfundet har været indrettet på et givet tidspunkt. For indsamler vi det rigtige, eller tager vi på arkiverne bare imod mere af det samme, som vi har i forvejen - og glemmer nogle befolkningsgruppers historie? Er vi gode nok til at indsamle materiale f.eks. om minoritetsgrupper? Hun pegede på mulighederne for analyser i ASTA, som er de norske arkivers pendant til Arkibas. Programmet rummer værktøjer, som kan afdække mangler i arkivernes samlinger - både nationalt og lokalt. Vejen frem er

Norges rigsarkivar Inga Bolstad har kun siddet på posten i knapt et år, og hendes opgave er at være drivkraften i at løse de udfordringer, som det norske arkivlandskab står overfor.

fælles politikker for indsamling og bevaring, men også synliggørelse af arkiverne som dét sted, hvor der findes kilder til at belyse enhver side af historien, så vigtigt materiale som en selvfølge ender der.

Tre eksempler på særlige indsatser for at bevare særlige gruppers historie blev præsenteret. Dels en samling i Stavanger, som har påtaget sig at indsamle materiale om kvækerne, der er et lille, religiøst samfund. Dels et nyåbnet arkiv i Bergen, som dækker historien om seksuelle mindretal. Og endelig det norske holocaust-centers arbejde med at bevare kilder fra forfulgte jøder under 2. Verdenskrig. Alle initiativer fortjener anerkendelse, men rejser også diskussionen om, hvorvidt der skal laves særsamlinger og specialarkiver - eller de almene arkiver skal blive bedre til at favne hele samfundslivets historie i deres indsamling.

Netop samtidsdokumentationen er formålet med det store, norske projekt SAMDOK. Her foregår en indsats for at samordne indsatsen 11

hos statslige, kommunale og private arkivinstitutioner, så man går mod et fælles mål: “Målet skal medverke til ein samla samfunnsdokumentasjon. I dette ligg at ein skal ta vare på og tilgjengeleggjere bevaringsverdige arkiv frå alle samfunnssektorar, slik at dei samla kan dokumentere samfunnet og samfunnsutviklinga på ein fullgod måte.”

Baggrunden for SAMDOK er bl.a. en erkendelse af, at de private arkiver er underrepræsenteret i forhold til de offentlige, når det gælder bevaring af kilder til hele samfundslivet. Sådan er det nok også i Danmark, men i Norge udgår initiativet til en fælles indsats ovenfra. Stortinget har besluttet at sætte arbejdet igang, og Riksarkivet er drivkraften. Der er penge til rådighed, og man går en fælles vej.

Jeg havde lejlighed til at præsentere de norske kolleger for arkiv.dk, og portalen blev rost for sin overskuelige og brugervenlige indgang til arkivernes samlinger. Norges ASTA kan levere data til en tilsvarende,

landsdækkende arkivportal, men det sker ikke løbende som i Arkibas.

Arkivportalen.no samler først og fremmest data om arkivalier, mens der kun er få digitaliserede fotos og langt fra alle arkivinstututioner er med.

Som en særlig gestus overfor Danmark havde bestyrelsemedlem i LLP, Peter Høiaas oversat nogle vers fra den kendte sang om “det lille arkiv”, som han fik med sig hjem fra SLA’s årsmøde i Middelfart sidste år. Nordmændene har sin egen arkivvise, som Henrik Wergeland skrev, da han var Norges første rigsarkivar: Archivaren, Gud bevar’en! kvæles fast af Støv.

I sit Kjælderlukke maa med Savn han sukke mod Pokalen tømt i Svalen af det friske Løv.

Mens LLP-landsmødet valgte ny bestyrelse og satte Drammenarkivaren Tom Oddby i spidsen for organisationen som ny styreleier, blev der lidt tid til at nyde det smukke, vestnorske fjordlandskab.

Støv bliver der dog mindre og mindre af i arkiverne både i Norge og Danmark i takt med, at vores samlinger bliver mere og mere digitale.

Men dermed får vi nye udfordringer og må nytænke arkivlandskaberne.

Det norske landskab har meget større højdeforskelle end vores, og i arkivlandskabet når indsatsen for

at møde nutidens og fremtidens udfordringer i Norge nok også større højder end herhjemme. Ihvertfald kan vi på en række områder lære af broderlandets fine bestræbelser på at skabe fælles løsninger på det, vi i Danmark stadig kæmper med enkeltvis.

Generalforsamling og årsmøde 2015 Sammenslutningen af Lokalarkiver Sammenslutningen af Lokalarkiver

Sammenslutningen af Lokalarkiver afholder ordinær generalforsamling lørdag den 3. oktober 2015 kl. 15.30.

Mødested er Hotel Park i Middelfart, Viaduktvej 28, Middelfart.

Dagsorden er i henhold til vedtægternes §5 stk. 3.

Se SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk/index.asp?id=18 Deltagelse i generalforsamlingen er gratis for SLA’s medlemmer og kræver ikke tilmelding.

Af hensyn til bestilling af kaffe og kage bedes tilmelding dog venligst ske på: sla@lokalarkiver.dk eller samtidig med tilmelding til årsmøde 2014.

SLA’s årsmøde 2015 afholdes weekenden den 3. og 4. oktober 2015 på Hotel Park i Middelfart.

Programmet består af :  SLA’s generalforsamling  to kursusrækker – en arkivfaglig og en historiskfaglig  tilbud om en udflugt søndag eftermiddag Deltagelse i de enkelte aktiviteter sker efter eget valg og forhåndstilmelding.

Hotel Park Middelfart

Invitation og program udsendes ultimo august sammen med OmSLAget nr. 3, 2015 og lægges på www.danskearkiver.dk.

12

Arkivportræt nr. 25

Gensyn med Grenaa Af John Thrane, cand. mag.

Egnsarkiv med fokus på formidling: Grenaa Egnsarkiv inviterer indenfor til et digitalt kig i fortidens skattelister og byder også borgerne med, når lugerne åbnes i Danmarks største julekalender.

Arkivleder Trine Grejsen byder sammen med de forventningsfulde børn ved billetlugen i Kino velkommen til fotoudstillingen ”Gensyn med Grenaa”, der kan opleves frem til den 31. december 2015. Foto: Bent Jørgen Kjeldsen.

Grenaa Egnsarkiv så dagens lys i kølvandet på kommunesammenlægningen i 1970, hvor købstaden Grenaa blev lagt sammen med omegnskommunerne Alsø-Vejlby, Lyngby-Albøge og Anholt.

På initiativ af overlæge Ejnar Hoversen blev der holdt et møde i Pavillonen i Grenaa den 22. februar 1971 med det formål at afdække, om der var interesse for oprettelsen af et egnsarkiv. 50 personer mødte op, og der blev besluttet at oprette et arkivudvalg på 20 mand.

Arkivet startede i foråret 1972 med Jens Anker Nielsen, faktor på Grenaa Folketidende, som arkivleder, og arkivet havde de første mange år til huse på arkivlederens privatadresse i Grenaa. I 1982 blev Børge Kjær ansat som leder, og i foråret 1984 flyttede arkivet i nye lokaler på Grenaa Bibliotek. Arkivet var nu kommunalt drevet med Børge Kjær som arkivleder frem til hans død i 2004. Herefter blev arkivet en kort overgang ledet af Bent Kjeldsen frem til ansættelsen af den nuværende arkivleder, cand. mag. Trine Grejsen i 2004.

Grenaa Egnsarkiv har den gamle Grenaa Kommune som indsamlingsområde, og ved oprettelsen af Norddjurs Kommune i 2007 blev arkivet, der allerede havde status af §7 arkiv, ikke kun arkiv for de 15.000 indbyggere i Grenaa by og omegn, men også for alle 38.000 indbyggere i Norddjurs Kommune.

Arkivet har således ansvar for registrering, arkivering og tilsynspligt med alle kommunens ældre arkivalier, hvoraf langt hovedparten stadig befinder sig på de gamle rådhuse i kommunen. ”Arbejdsopgaverne med at være kommunens arkiv og historie fylder naturligvis godt op i arbejdsdagen.

Vi finder arkivalier frem fra de gamle kommuner, hvoraf mange ligger ude på de gamle rådhuse, og de skal jo registreres”, fortæller Trine Grejsen.

Siden 2011 har arkivet haft til huse i Den gamle Købmandsgård på gadehjørnet Kannikegade / Søndergade, centralt i Grenaa, hvor arkivet har delvist lokalefællesskab med 13

Richard M. Nixon, amerikansk politiker og USA’s 37. præsident fra 1969 til 1974, ankommer til Grenaa med færgen fra Hundested den 3. juli 1962, på vej til årets Rebildfest.

Museum Østjylland. Arkivet er i dag arbejdsplads for fem faste medarbejdere samt et skiftende antal ansatte i løntilskud og ikke mindst en lang række frivillige. ”Det giver god mening at have bofællesskab med et museum, selv om adskillelsen i arbejdsopgaverne er klar. Museet tager sig af museumstingene, mens vi samler dokumenter, film og fotos fra dagligdagen i Grenaa og omegn. Vi er både et lokalhistorisk §7 arkiv og et administrativt arkiv, og vi er stedet, hvor folk kan aflevere materiale fra deres og familiens fortid. Og det er der rigtig mange, der gør”, fortæller Trine Grejsen. ”Samtidig har vi også et rigtig godt samarbejde med de andre lokalhistoriske arkiver i kommunen, Nørre Djurs Egnsarkiv, Rougsø Egnsarkiv og Sønderhald Egnsarkiv, der alle er foreningsdrevne, samt Slægts – og Lokalhistorisk Forening Djursland og Museumsforeningen, der alle yder uvurderlig frivillig bistand.

Præsentation af ”Grenaa og Omegn - før og nu” 1991. Fv. Stig Vogel, Jacob Mørk Hansen, Villy Helbo, Grete Tuxen Andersen, Elin Dreier Eriksen, Palle Schødt Rasmussen, Jens Anker Nielsen (arkivleder 1971-1982), Viggo Boserup og Børge Kjær (arkivleder 1982 - 2004).

å meget ud, ”Der skal liges er ind” m m som der ko

ttet i er synlig på ne ”Hvis du ikke ke” så findes du ik

dag,

Billeder fra #mitgrenaa. På egnsarkivets Facebookside kan man se de mange billeder fra #mitgrenaa, der uploades af borgerne på Instagram.

Gamle skattelister og YouTube videoer Det er en omfattende opgave for arkivets ansatte og frivillige at gøre de mange aviser, fotos og andre dokumenter tilgængelige online i takt med, at de kommer ind på arkivet.

Mange års aviser og utallige fotos er allerede scannet ind og er nu søgbare online via arkivets hjemmeside og arkiv.dk.

Her kan borgerne bl.a. finde skattelister og skattebøger fra den gamle Grenaa Kommune i årene fra 1911 til 1924 samt skatte- og adressebøger fra 1925 til 1955, og de nysgerrige kan se navne og adresser på de enkelte skatteydere samt se, hvilke skattebeløb der var pålignet de enkelte husstande.

På hjemmesiden findes også en fortegnelse over mindesmærker, skulpturer og udsmykning i den daværende Grenaa Kommune med dertil hørende oplysninger om de enkelte værker, kunstnere og historien bag dem.

Hjemmesiden byder også på en fortegnelse over lyd og levende billeder, der findes på arkivet. Båndsamlingen rummer en del materiale fra Radio Djursland og gamle film, der er overspillet på videobånd og DVD’er, der kan lånes på Grenaa Bibliotek, ligesom der er links til YouTube med videoer med gamle film fra Grenaa.

Der er registreret over 16.000 billeder i arkivets registreringssystem, og hver uge lægges ”Ugens foto” fra festlige begivenheder og dagligdagen i Grenaa op på webben, ligesom ”Ugens foto” også er at finde på Grenaa Egnsarkivs facebookside. Det er kendetegnende for arbejdet i arkivet, at der er stor fokus på formidlingen af arkivets samlinger. ”Der skal lige så meget ud, som der kommer ind, så formidling fylder rigtig meget”, siger Trine Grejsen, der også kan registrere en stigende interesse for egnsarkivet med flere besøgende både fysisk og online, efter Arkiv.dk gik i luften i februar 2015.

14

”Hvis folk ved, at vi er her, så kommer de også på besøg enten her på arkivet eller på vores hjemmeside og på Facebook. Og vi har mærket en øget interesse og flere gæster, efter at Arkiv.dk gik i luften. Så lokalarkiverne behøver ikke at være bange for at lægge ting ud på nettet. Hvis du ikke er synlig på nettet i dag, så findes du ikke”, siger Trine Grejsen, der også peger på, at arbejdet på arkivet er blevet anderledes. ”Vi oplever en større interesse fra en bredere kreds, men også, at vi skal hjælpe dem, der kommer, lidt mere for at finde tingene. I dag er det i højere grad en guidning i, hvad et arkiv er, og hvad de kan forvente at finde, som gæsterne har brug for,” siger Trine Grejsen.

Arkivet har de seneste år sat ekstra gang i en række udadvendte aktiviteter. Et af de seneste tiltag er Photowalk, hvor der på guidede ture rundt i byen med en erfaren fotograf tages billeder, der lægges op på Instagram.

Photowalks er bl.a. blevet et af arkivets faste tilbud i Norddjurs Skoletjeneste, som arkivet også er den del af.

Grenaa Dampvæveri blev grundlagt i 1893 af H. P. Rosenvinge og var i perioden 1920-1960 landets største bomuldsvæveri og beskæftigede på sit højdepunkt 10 % af Grenaas befolkning.

Hele arkivbygningen i Grenaa omdannes hvert år til Danmarks største julekalender.

Bag 24 låger i arkivbygningen er sat historiske billeder, og det er et tilløbstykke, når lågerne åbnes hver dag frem til juleaften.

”De billeder, der tages i dag, er historiske billeder i morgen. Der bliver taget billeder som aldrig før, men billederne bliver ikke gemt i et fotoalbum, og vil ofte forsvinde, hvis vi ikke får nogle af dem samlet sammen”, understreger Trine Grejsen som begrundelse for Photowalk-turene.

Danmarks største julekalender Egnsarkivet blev landskendt på Djursland, da Trine Grejsen for fire år siden åbnede den første låge til Danmarks største julekalender, hvor hele arkivbygningen i Grenaa i bogstavelig forstand er omdannet til en julekalender. Bag 24 vinduer i arkivbygningen er sat historiske billeder, og vinduerne åbnes ét af gangen frem til juleaften og er med til at give en masse presseomtale hele december måned.

Et andet stort trækplaster er den nye fotoudstilling ”Gensyn med Grenaa”, der er blevet til i samarbejde med Museum Østjylland.

Udstillingen byder på 242 fotos fra Grenaa, som den er fastholdt i den lokale fotograf, W. J. Øvlesens fotoarkiv, der er blevet overdraget

egnsarkivet. Øvlesen startede fotoforretning Grenaa i 1948, og han har overdraget hele sit fotoarkiv på mere end 72.000 billeder og negativer til egnsarkivet, der på nuværende tidspunkt har indscannet 3.000 af billederne. ”Udstillingen viser bl.a. en lang række butiksvinduer fra 50’erne og 60’erne, som hver især fortæller en masse deltaljer om dagligdagen i Grenaa for ikke så mange år siden.

Som afslutning inviterer vi gæsterne til at klæde sig ud i tøj fra 50’erne og 60’erne og tage billeder og lægge dem på Instagram, fortæller Trine Grejsen. Udstillingen kan ses til 31. december 2015.

Siden 1976 har Grenaa Egnsarkiv udgivet årbogen ”Grenaa og Omegn – før og nu” med personlige bidrag fra byens borgere og ”Set og sket”, en oversigt over året der gik. Bogen udkommer i 750 eks. og er blevet en populær julegave eller mandelgave i Grenaa.

Siden 1997 har egnsarkivet tillige været hjemsted for det ”Det historiske Udgiverværksted i Grenaa”.

15

Værkstedet er oprettet med henblik på at mangfoldiggøre lokalhistoriske udgivelser i små oplag. Der er p.t. udkommet 22 erindringsbøger, og flere er under forberedelse.

Faktabox

Grenaa Egnsarkiv Medlem af Organisationen Danske Arkiver (ODA).

Ca. 400 hyldemeter arkivalier på adressen Søndergade 1. Åbent tirsdag og torsdag 13-16 eller efter aftale på tlf. 89 59 27 72.

22.000 besøgende på hjemmesiden i 2014.

500 medlemmer, Facebookgruppen.

1.685 besøgende på arkivet i 2014.

Mail: arkivet@norddjurs.dk Web: www.norddjursarkiver.dk Facebook: GrenaaEgnsarkiv Foto: Grenaa Egnsarkiv.

Udgivelser: Grenaa og Omegn – før og nu (årbog siden 1976) Det historiske Udgiverværksted (se de 22 titler på www.norddjursarkiver.dk)

Fra skoler til lokalarkiver

- Vores samarbejde om at bruge den lokale kulturarv Af Benjamin Lybech, lærerstuderende på University College Nordjylland (UCN).

Mulighedsbenefaktor og vejledning Søren Pjengaard, lektor på UCN. Vejledning, Anders Lundkvist, cand.scient.pol. fra Århus Universitet i 1975 og selvudråbt politisk økonom.

Museer har et stort antal besøg af skoleelever og udvikler skoletjenester.

Har lokalarkiver ingen tilhørsplads i skolesammenhæng?

I den følgende artikel arbejdes der med og forsøges at besvare nogle af de problemstillinger, jeg oplevede som studerende, i min syv ugers praktik i 7. og 8. klasse, historieundervisning på Assens Skole ved Mariager Fjord i januar-februar måned.

Der ønskes at fremhæve fire pointer i forhold til samarbejde mellem skole og lokalarkiv: Først fordele ved at skolen åbner sig for lokalarkivet og lokalarkivets fordele ved at åbne sig for skolen. Målet er at bruge hinanden som ressource, således at alle involverede parter profiterer en dobbelt åbning. For det andet hvordan lokalhistorie kan bidrage til udvikling af folkeskoleelevers historiebevidsthed. I forlængelse af opnåelse af faglige mål gennem lokalhistorie, fremhæves for det tredje elevers interesse for arbejdet med lokalhistorie. Til sidst fremlægges muligheden for, hvordan et udviklingssamarbejde mellem lokalhistoriske arkiver og skoler for eksempel vil kunne opbygges med fokus på lærere som superbrugere af lokalarkivet. Et sam-arbejde, der muligvis ikke er retfærdigt, men af nødvendighed kan hvile på de lokalhistoriske arkiver som initiativtager.

Skolens dobbelte åbning Med den nye folkeskolereform er det Undervisningsministeriets hensigt, at skolen skal “åbne sig overfor det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger.”1) Ud over at der er et vedtægtsgrundlag fra Undervisningsministeriets side, er der også pædagogiske og faglige grunde til samarbejde med det lokalhistoriske arkiv.

Ved at eleverne bliver bekendt med det lokalhistoriske arkivs ressourcer og muligheder, giver det eleverne mulighed for at inddrage førstehåndskilder, der kan være

svære at lokalisere på et evt. bibliotek, i deres opgaveskrivning i historie og andre fag. Eleverne vil kunne afprøve at undersøge autentiske førstehåndskilder, hvor den lokalhistoriske undersøgelse kan omhandle menneskers materielle eksistensgrundlag, som eleverne belyser i et videnskabeligt sprog.

Menneskets enestående historie skal ligeledes undersøges med udgangspunkt i menneskekundskab og intuition, hvor forskellige indfaldsvinkler af menneskers liv, mentalitet og vilkår ønskes belyst.

Elevernes undersøgelse af den nære historie skal have sammenhæng med lærerens bredere historie, som fx fungerer på nationalt plan.2) Derudover vil eleverne blive bekendt med lokalarkivet som foreningsliv, hvor elever i folkeskolen nu eller senere i tilværelsen vil kunne bruge lokalarkivet som platform for at få stillet deres interesse for historisk undren. Eleverne bliver bevidste om historiebevarelse, indsamling og formidling, og særligt historieinteresserede elever vil blive præsenteret for et foreningsliv, hvor disse elever måske kan se sig selv som deltager. For yderligere gevinster for lokalarkiverne henviser jeg til “Fra lokalarkiver til skoler - formidling af den lokale kulturarv” af Helle S. Larsen, som beskriver det perspektiv udmærket.3) Udvikling af folkeskoleelevers historiebevidsthed gennem lokalhistorie Historiebevidsthed er et begreb, der sætter gensidigt samspil mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger i centrum, således er mennesket ikke alene historieskabt, men ligeledes historieskabende.4) Med mennesket som skaber og skabt af historien for øje arbejdede vi med storylinen i undervisningen, jeg som underviser fremlagde i in16

tervaller en historisk gennemgang af besættelsestiden. Eleverne skal så løbende, som den historiske periode progressivt bliver fremlagt, selv konstruere jeg-fortællinger, ud fra en person der er underlagt lærerens historiske tid og sted. Helt konkret fik eleverne til opgave at beskrive tre episoder, deres person oplevede, nemlig besættelsen den 9. april, augustoprøret og befrielsen den 5. maj. Som indledning til undervis-ningsforløbet blev der etableret kontakt til det lokalhistoriske arkiv, der bidrog med lokale fysiske kilder så som legitimationsdokumenter, billeder, breve og skrevne erindringer fra perioden.

Vi fik sågar gennem det lokalhistoriske arkiv etableret kontakt til Finn Olsen, der var søn af den lokale bruguddeler under besættelsen i nabobyen Norup, som kunne give en livlig fortælling om tilværelsen i besættelsestiden. Eleverne fik efterfølgende til opgave at tage udgangspunkt i deres person ud fra det supplerede kildemateriale og internetsøgning, hvor personen skulle fungere som udgangspunkt for elevernes jeg-fortællinger i takt med, at undervisningsforløbet skred frem. Eleverne oplevede igennem deres jeg-fortællinger sig selv som historieskabende og blev bevidste om menneskers muligheder under besættelsen, og at deres vilkår var skabt af historiske begivenheder.

Lokalhistorie trumfer voldshistorie!

I undersøgelser af, hvilke emner elever generelt finder interessante, er børns vilkår, og hvordan folk levede, placeret højt. Krig og historiske slag, som man ellers tænker som typiske drengeemner, bliver simpelt hen udkonkurreret af beskæftigelse med lokalhistorie, og hvad eleven føler nært tilhørsforhold til, hvilket man som underviser og formidler kan bruge til - med udgangspunkt i elevens - verden

Billede af Assens Skole, som konfirmander fra skolen fik foræret. Assens Centralskole, opført 1930.

at imødekomme det fjerne og abstrakte for eleven.5) I praktikundervisningen havde jeg afsat en lektion, altså 45 minutter, til at Finn Olsen kunne fortælle og be-svare elevernes i forvejen forberedte og spontane spørgsmål, hvorefter det var planlagt, at eleverne i den efterfølgende lektion skulle arbejde videre med deres opgave.

Det skal siges, at eleverne er fortrinlige elever, men trods det var der en ro og opmærksomt lyttende stemning, mens der blev fortalt på en måde, som jeg kun kan misunde som underviser. Elevernes spørgsmål og deltagelse gjorde, at vi valgte at blive nødt til fortsætte med at høre Finns fortællinger efter den planlagte pause i den følgende lektion. I pausen så jeg to elever diskutere med et par andre elever.

Jeg gik nysgerrigt over til eleverne og erfarede, at det, der foregik, var, at eleverne forsøgte at bytte tjans i skoleboden med de andre elever med den hensigt ikke at gå glip af den videre fortælling i undervisningen!

Eleverne var oprigtigt interesserede, hvilket har at gøre med undervisningens øvrige form. Eleverne var i den øvrige undervisning i gang med at konstruere deres personer, hvis perspektiv de skulle forsøge at opleve besættelsestiden igennem, hvordan var hverdagen, gik man i skole og på arbejde? hvilke holdninger havde man fx til tyskerne?

Hvad var datidens danskeres materielle eksistensvilkår? Undervisningen havde et fagligt mål for øje, hvor eleverne forsøgte at tilegne sig inspiration og viden, de kunne bruge i deres opgaveskrivning ud fra deres persons synspunkt. Det lokalhistoriske skal være relevant i forhold til den øvrige undervisning.

Litteraturliste - bøger: Brinckmann, Henning: ”Lokalhistorie, formidling og identitetsdannelse – om lokalhistorien i undervisningen”, Forlaget Åløkke A/S og Henning Brinckmann, 1990.

Jensen, Bernard Eric: “Historiebe-vidsthed og historie – hvad er det?”, i: Brinckmann, Henning og Lene Rasmussen: ”Historieskabte såvel som historieskabende”, OP-forlag Gesten, 1. udgave, 1996.

Larsen, Helle S.: “Fra lokalarkiver til skoler - formidling af den lokale kulturarv”, Et SLA-kompendium, 1999.

Seligmann, Tine: “Praksis manual - samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler”, Praksis manual - samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler.

Learning Museum 2011-2013.

Websider: Undervisningsministriet: http://www.uvm. dk/Den-nye-folkeskole/En-laengere-ogmere-varieret-skoledag/Den-aabne-skole

Læreren som superbrugere Det kan muligvis være fordelagtigt, hvis SLA (Sammenslutningen af Lokalarkiver) som forening oprettede tilbud om en form for praktik for lærere eller lærerstuderende eller kurser evt. også for egne medlemmer med det formål, at

Lokalarkiverne - hvem er vi?: http://issuu.com/lokalarkiver/docs/sla_ lokalarkiverne_hvem_er_vi Arkivformidling – arkiver for alle?: h t t p : / / c h a r l o t t e s h j . f i l e s . w o rd p re s s . com/2007/09/arkivformidling_na.pdf Learningmuseum.dk: http://learningmuseum.dk/wp-content/ uploads/2014/03/Praksismanual-digitalISBN-opslag.pdf.

17

parterne kan mødes ligeværdigt og udveksle mulige forandringstiltag og udvikle et samarbejde mellem skole og lokalarkiver med henblik på at udvikle udnyttelsen af hinandens ressourcer. Samarbejdets form mellem skole og lokalarkiv kan bruge mange praksiserfaringer fra museum- og zoo skoletjenester.6) Lærere vil således blive kvalificerede brugere af lokalarkivet – superbrugere om man vil.7) Ved inddragelse af folkeskolelæreren til udviklingen af undervisningsmateriale, eller hvad der skal formidles, vil læreren opnå indsigt i, hvad det lokalhistoriske arkiv kan tilbyde, og få en helhedsforståelse for, hvordan undervisningsforløbet skal stilladseres før, under og efter lokalarkivet inddrages i undervisningen. Enten når materiale fra lokalarkivet anvendes i undervisningen, lokalarkivet formidler på skolen, eller når lokalarkivet er et ekskursionsmål for en klasse eller for mindre grupper. Helhedssammenhængen mellem det øvrige undervisningsforløb og ekskursioner er helt central, når ekskursionen ikke alene skal være et “kaffemøde,” altså underholdende oplevelser uden faglig læring og mål.8) Læreren er ansvarlig for at stilladsere og tage initiativ til, at undervisningen ved ekskursionen til et alternativt læringsrum formidles relevant for hele undervisningsforløbets sammenhæng.

Der er potentiale for at udnytte hinanden bedre og mere i samarbejdet mellem skole og lokalarkiv. Nogle lærere har måske ingen erfaring med at bruge lokalarkivet, ligesom jeg selv først for nyligt er blevet bevidst om lokalarkivet som ressource!

1)Undervisningsministriet -> http://www. uvm.dk/Den-nye-folkeskole/En-laengereog-mere-varieret-skoledag/Den-aabneskole 2) Brinckmann, 1990: s. 37-44 3) Larsen, 1999: s. 21-23 4) Jensen, 1996: s. 5-6 5)Brinckmann, 1990: s. 56-59 6) Seligmann, 2011-2013: s. 72 - 111.

Bogen er frit tilgængelig online på: http://learningmuseum.dk/wp-content/ uploads/2014/03/Praksismanual-digitalISBN-opslag.pdf 7) Seligmann, 2011-2013: s.112 8) Arkivformidling – arkiver for alle?: s. 8 http://charlotteshj.files.wordpress. com/2007/09/arkivformidling_na.pdf

Opsamling fra kredsmødet den 18. april 2015

Af Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv og Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv

Lørdag den 18. april var der indkaldt til kredsmøde i Vejle. Det er blevet en tradition med et sådant “midtvejsmøde” mellem to årsmøder, hvor vi arkivfolk kan mødes, udveksle erfaringer, få faglige input og blive opdateret i nogle af de fællessager, som styrelsen arbejder med. Vi var denne gang næsten 70 deltagere.

Status for Arkibas og arkiv.dk Jørgen Thomsen indledte med at fortælle om den store succes, arkiv.dk har fået. Formanden rettede en varm tak til projektkernegruppen, der har stået for at tage alle de vigtige beslutninger i udviklingsarbejdet. Der er lagt mange kræfter i udviklingen af Arkibas5 og arkiv.dk, og derfor er det naturligt, at der har været tilsvarende mindre tid til udvikling af SLA’s hjemmeside og til det arkivpolitiske arbejde – men det vil der blive rettet op på nu.

Siden det store brud mellem store og små arkiver, der i sin tid førte til oprettelsen af ODA, har de to lejre stille og roligt nærmet sig hinanden igen. Det har indtil videre ført til et øget samarbejde om OmSLAget og Journalen. Det er svært at sige, om der er basis for en sammenlægning igen. Det kræver store overvejelser, men SLA er bestemt åben for at drøfte det.

Derpå fik Arkibas-direktør Dorthe Søborg Skriver ordet for at fortælle mere om Arkibas og arkiv.dk.

Arkibas5 gik som lovet i luften i november 2014, mens arkiv.dk blev åbnet i februar 2015, så tidsplanerne blev holdt – og det er i sig selv bemærkelsesværdigt ved så store projekter. Den økonomiske ramme holdt naturligvis også, så vi kan roligt være stolte af projektet.

Siden åbningen er der foretaget fejlrettelser, og nu er der gang i videreudviklingen. Først fokuseres der på

Arkibas, og så må arkiv.dk vente lidt. Dorthe løftede sløret for nogle af de nye funktioner. Det vil for eksempel blive muligt at fusionere ordningsord – det kunne man ikke i Arkibas4. Der er også planer om at udvikle nye moduler. Den store projektgruppe er blevet indkaldt til et møde i maj, hvor de mange forslag til forbedringer og nye funktioner skal diskuteres og prioriteres.

Der skal også i denne fase være åbenhed omkring udviklingsarbejdet, så arkiverne er orienteret om planerne. Derfor er listen med udviklingsønsker sendt ud – og man må gerne fortsat sende nye ønsker ind. Pengene fra A.P. Møller er dog brugt op nu, så fremover er det primært SLA og Arkibas selv, der skal betale for udviklingen.

Arkiv.dk har indtil nu været en stor succes, godt hjulpet på vej af den gode presseomtale vi fik ved åbningen, bl.a. i TV-avisen, der blev sendt i pausen under X-factor. Facebook har også givet god reklame, når brugerne har delt historier og links.

Jørgen Thomsen satte tal på succesen: Statistikken viser, at brugerne bruger rigtig lang tid på sitet. De ser i gennemsnit 16 sider, og bruger 9 minutter. Over en halv million brugere har allerede besøgt arkiv.dk.

Aftalen med CopyDan Efter en kort strækkeben pause kunne Jørgen Thomsen fortælle om indholdet af den aftale, som SLA og landets øvrige kulturelle billedformidlere har indgået med CopyDan (på fotografernes vegne) omkring visning af ophavsretsbeskyttede billeder på nettet. En aftale, som har været 3½ år undervejs, og som for os på arkiverne har været meget ønskelig i forhold til håndteringen af vore billeder i den nye portal: arkiv.dk.

18

Også for CopyDan var det vigtigt at få en fælles aftale omfattende alle billeder, da man uden en sådan selv skulle følge hvert enkelt arkivs billedbrug. Få dage før arkiv.dk gik i luften den 20. februar meddelte CopyDan, at de accepterede det seneste udkast til en aftale. På tværs af alle billeder betales et årligt ørebeløb, som nedsættes efterhånden som vi, museerne, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet m.fl. får billeder lagt på nettet. De første 4 millioner billeder vil koste 12 øre årligt pr. billede.

Fremover skal vi således ikke mere spekulere på, om et billede er et “normalt” foto med de gældende visningsregler for dette, eller om billedet har “værkshøjde” med de dermed skrappere regler. Nu kan vi i arkiverne frit synliggøre alle vore billeder i en visningsudgave gennem Arkibas og arkiv.dk uden at få en sag på halsen og et tilhørende erstatningskrav.

Via statistik-afsnittet i arkiv.dk kan det meget let aflæses, hvor mange billeder der vises på nettet hos det enkelte arkiv. Til september vil der blive udtrukket en opgørelse over de publicerede billeder. Det beregnede ørebeløb vil blive opkrævet sammen med den årlige Arkibas-licens.

Der har også været forhandlet med CopyDan om priserne for egentlig brug af ophavsretsbilleder på hjemmesider o.l., men her stod parterne for langt fra hinanden til at opnå en aftale, der kan gøres obligatorisk.

At vi nu rent ophavsmæssigt har frit spillerum med hensyn til visning af billeder, er dog ikke ensbetydende med, at vi skal lægge alt på nettet.

Der kunne f.eks. være billeder, som viser personer i uheldige situationer - klassisk er jo billeder af tilbageholdte personer ved befrielsen i 1945. Her må appelleres til den sunde fornuft.

Nyt fra Geodatastyrelsen Efterfølgende fortalte arkivar Peter Korsgaard fra Geodatastyrelsen (tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen) om de seneste tiltag omkring de historiske kort og digitaliseringen af disse. En større vandskade havde ramt kort-arkivet, og mange arkivalier havde skullet gennem en dyr frysetørring; vandskaden havde nok ikke mindsket interessen for at få tingene digitaliseret.

Peter Korsgaard redegjorde for indholdet af en række forskellige kort og tilhørende arkivalier fra første halvdel af 1800-tallet, som havde været udarbejdet for at kunne indføre et nyt skattesystem i Danmark og få udfærdiget matriklen 1844. Ja, der skulle næsten 40 års opmålinger og registreringer til, før et nyt skattesystem kunne tages i brug.

Det meste af “forberedelsesmaterialet” er digitaliseret, men kun dele af det har der hidtil været råd til at lægge på nettet. Sogneprotokollerne (1806-22) er fremstillet sognevis og medtager jordoplysninger knyttet til alle ejendomme foruden navnet på ejeren og brugeren. Disse protokoller er nu kommet på nettet, og det samme gælder hartkornsekstrakterne (ca. 1840). Begge dele kan ses på adressen: http://hkpn.gst.dk.

Nyt fra arkiverne Efter frokosten fortsatte dagens program med Nyt fra arkiverne, hvor der var fire små indlæg.

Fra Lokalhistorisk Arkiv for Tandslet Sogn kunne arkivleder Leif Kristiansen give en statusrapport.

Foreningen bag arkivet har fået 500

medlemmer, og arkivet har haft et omfattende projekt kørende, hvor alle sognets huse er blevet fotograferet og beboerne registreret.

Arkivet har siden oprettelsen i 1977 stået bag tre bogudgivelser - senest en bog om stationsbyen Tandslet.

Jernbanen på Als havde endda to stationer i sognet, nemlig Tandslet Station og Neder Tandslet Station.

Karsten Bjerreskov fra Barrit-Vrigsted Lokalarkiv fortalte efterfølgende om arkivets omfattende arbejde med at gøre den lokale kulturarv mere synlig ved bl.a. at placere QR-koder rundt omkring i lokalområdet og sammensætte vandre-, løbe- og cykelture, som knytter sig dertil. Ved hjælp af mobiltelefonen kan man på stedet få den aktuelle historie fortalt. Etableringen har kostet ca. 45.000 kroner, og det er i høj grad blevet betalt af LAGmidler (særlige midler til udvikling af landdistrikterne). Tovholderen har været en politiker fra Hedensted Kommunes kulturudvalg. Projektet har kørt i dele af Hedensted Kommune, og planen er at nå ud i hele kommunen.

større lokaler med to gode IT-arbejdspladser i Juelsminde Hallen, hvor man også i kælderen har et godt fjernarkiv. Arkivet har modtaget en stor og unik samling fra en lokal beboer, Jens Misser, der døde i 2014; samlingen har nu fået sit eget “hjørne i arkivet”.

I samarbejde med Glud Museum og Turistkontoret i Juelsminde har man i 2015 planlagt tre vandreture i området forsynet med QR-koder; disse ture suppleres også med pjecer og kort. Arkivet har også fået sæde i bestyrelsen for det nye Havnemuseum i Juelsminde; her kan udveksles billeder og oplysninger til udstillingerne.

Ovennævnte Peter Korsgaard, der også er knyttet til Lokalhistorisk Arkiv i Jernløse, kunne afrunde “Nyt fra arkiverne” med at fortælle om den påbegyndte 6. udgave af det store topografiske værk “Trap Danmark”, der forventes færdigudgivet i 2020.

På den måde kan “tungt” stof nå målgrupper, som vi ellers har svært ved at nå. Informationerne bag QRkoderne kan også ses på en meget omfattende hjemmeside på adressen: www.kenddinlandsby.dk.

Juelsminde-Klakring Lokalarkiv drives af en meget aktiv arbejdsgruppe, fortalte arkivleder Palle Toft Jensen, og arkivet er blevet synlig med både hjemmeside og egen facebook-gruppe. For ca. 1½ år siden flyttede arkivet til nogle 19

Trap Danmark udkom for første gang i perioden 1856-1860. Det sorte bind er fra 1859 og dermed en del af 1. udgave. Det brune bind er fra 1875 og en del af 2. udgave, der udkom i perioden 1872-1879.

En række professionelle forfattere er nu blevet inddraget, og der planlægges et bind for hver af de nuværende 98 kommuner. Der bliver tale om en digital udgivelse, men der er også planer om en trykt udgave. Via fonde er samlet 130 mio. kroner til frembringelsen af værket.

Det er ikke usandsynligt, at flere arkiver vil blive kontaktet for at få lokal hjælp til informationerne. Den 5. og seneste udgave af Trap Danmark er fra årene 1953-1972.

Forsamlingshusenes historie Dagen afsluttedes med et foredrag af Johnny Wøllekær, der er arkivar ved Odense Stadsarkiv, og som har forsket i forsamlingshusenes historie og senest været medudgiver af bogen “Forsamlingshusene er dansk kulturarv” (2014). Med lidt fynsk stolthed kunne han oplyse, at det første forsamlingshus ser ud til at være oprettet på Fyn. I løbet af 1870’erne oprettedes flere forsamlingshuse, og det skete i begyndelsen for bl.a. at give husly til de opblomstrede skytteforeninger, men blandt de tidligste brugere var

Fausing forsamlingshus og gadekær.

Udlånt af Sønderhald Egnsarkiv.

også højskoler og friskoler. Den selvbevidste bonde, andelsbevægelsen og folkeoplysningen var med til at sætte skub i etableringen af disse fælleshuse. De nye forsamlingshuse i 1880’erne og 1890’erne skal også ses i lyset af tidens politiske situation i Danmark, og der blev bygget både venstre-huse og højre-huse; en opsplitning som efter provisorietiden igen forsvandt.

I 1920 var der blevet bygget ca.

1.300 forsamlingshuse landet over.

Forsamlingshusene har haft stor betydning for vores fælles historie,

og de har været det lokale samlingssted for bl.a. foredrag, stormøder og familiefester. I de senere år har forsamlingshusene dog været noget trængt, og flere er blevet nedlagt.

Ofte ligger de i mindre landsbyer, hvor de er blevet en vigtigt brik i lokalsamfundets sammenhold.

Uden en egentlig ansøgning blev der fra tipsmidlerne bevilget 200.000 kroner til denne undersøgelse af forsamlingshusenes historie og betydning, og som bl.a. resulterede den omtalte bogudgivelse i 2014.

2015 strategi& arbejdsplan 2015 strategi& arbejdsplan Sammenslutningen af Sammenslutningen af Lokalarkiver

Lokalarkiver

til hensigtsmæssige udvælgelseskriterier for bevaring og kassation

SLA skal arbejde for:  en lovgivning, der kan sikre, at arbejdet med den lokale, arkivalske del af kulturarven får sin berettigede plads i det samlede nationale arkivlandskab og på længere sigt i en bred lov om kulturarven  en økonomisk anerkendelse af lokal- og stadsarkivernes arbejde i form af en permanent plads på finansloven  oprettelse af et kommune- eller stadsarkiv inden for hver af de nye kommuner  at sikre det bredest mulige samarbejde mellem lokalog stadsarkiver - blandt andet lokalt gennem arkivsamvirker og regionalt gennem kredse (til dels i de gamle amtsområder, til dels i større geografiske områder)  at sikre det bredest mulige samarbejde med Organisationen Danske Arkiver (ODA), herunder også ved fælles opgaveløsninger

 bedst mulig sikring af det indsamlede materiale, blandt andet gennem forbedrede lokale- og magasinforhold, bedre kendskab til konservering og øget digitalisering af samlinger  en fortsat udbredelse og løbende udvikling af registreringssystemet Arkibas og Arkiv.dk  en styrket indsats for tilgængeliggørelse, forskning og formidling af materiale i lokal- og stadsarkivernes samlinger  en fortsat indsats for at styrke arkivlederes og arkivmedarbejderes uddannelse og derigennem af arkivernes faglige kompetence en fortsat kvalitetssikring af arkiverne, bl.a. gennem fastsatte minimumskrav

 at der i størst muligt omfang hentes inspiration gen-

nem samarbejde med andre institutioner og organisationer inden for kulturarvsområdet, herunder også med Rigsarkivet og med andre af de kulturbevarende institutioner i Privatarkivudvalget, gennem ABMsamarbejde generelt og gennem samarbejde på internationalt (nordisk) plan.

 at styrke den brede rekruttering af både ansatte og frivillige til arbejdet på lokal- og stadsarkiverne  en struktureret indsamlingspolitik for alle typer af materiale, herunder også IT-arkivalier, samt kendskab 20

Endelig skal SLA som medlemsorganisation fremme disse mål gennem kurser, seminarer, medlemsinformation, publikationer, fælles indkøbsordninger, (deltagelse i) fælleskampagner og projekter samt informationsvirksomhed, rettet mod Kulturministeriet, de politiske partier, Kommunernes Landsforening, beslægtede organisationer og over for offentligheden bredt.

 gennem uddannelsesudvalget til stadighed at sørge for ajourføring af arkivuddannelsens enkelte elementer  udbud af arkivuddannelsen med mindst to modultilbud pr. halvår og med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant)  udbud af Arkibaskurser både centralt og decentralt med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant)

Arbejdsplan 2015 SLA skal i indeværende foreningsår inden for de foreliggende økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer arbejde for virkeliggørelsen af ovennævnte målsætninger, bl.a. ved:

 udbud af digitaliseringskurser med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant)

 synliggørelse af SLA som den brede arkivorganisation og i samarbejde med ODA af lokal- og stadsarkiverne generelt ved kontakt til Folketingets kulturordførere, Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening

 i samarbejde med Rigsarkivet at udbrede kendskabet til værktøjer til brug ved indsamling af private elektroniske arkivalier, herunder også at uddanne egne instruktører til arbejdet

 mindst to besøg på medlemsarkiver af kulturordførere eller kulturminister pr. år

 årlig opgørelse af det antal kursusdeltagerdage, som SLA forestår, både inden for arkivuddannelsen og inden for Arkibas-området, og som SLA yder tilskud til i kredse og arkivsamvirker

 særskilt arbejde for at øge det årlige tilskud til SLA’s virksomhed i almindelighed og herunder også til regionalt konsulentarbejde (til dels som erstatning for de midler, som tidligere bevilgedes af visse amter som tilskud til kredsenes og konsulenternes arbejde)

 indsamling af oplysninger til udarbejdelse af årlig kulturstatistik i samarbejde med ODA til Kulturministeriet med vægt på en høj svarprocent

 udsendelse af nyhedsbreve til medlemmerne pr. mail efter behov (og pr. post til de få arkiver, der ikke har en mailadresse)

 deltagelse i nordisk samarbejde om Arkivernes Dag og udarbejdelse af materialer til brug for medlemsarkivernes deltagelse i markeringen af dagen samt koordination i samme forbindelse

 udgivelse af OmSLAget med mindst fire numre pr. årgang i størst muligt samarbejde med ODA  udsendelse af ét nummer af OmSLAget hvert år til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg, til medlemmerne af de kommunale kulturudvalg og til relevante personer i kommunernes kulturadministration

 udvikling af sekretariatet som rådgivnings- og serviceplatform for medlemsarkiverne bl.a. gennem videreuddannelse af medarbejderne  udbredelse af kendskabet til gode forsikringsforhold for arkiverne

 udgivelse af Journalen i samarbejde med Dansk Lokalhistorisk Forening og ODA med mindst tre numre pr. årgang

 udvikling af SLA's hjemmeside  udarbejdelse af en let tilgængelig vejledning om ophavsret til billeder og film, ikke mindst i forbindelse med tilgængeliggørelsen af disse materialetyper på internettet

 udsendelse af mindst fire pressemeddelelser pr. år med relevante emner fra lokal- og stadsarkivernes verden (herunder nyt fra Arkibas og evt. eksempler på "den gode historie" fra enkelte arkiver – andre eksempler: Arkivernes Dag, kulturstatistik, årsmøde)

 forhandlinger vedr. ophavsret til materiale, som arkiverne ønsker at tilgængeliggøre på internettet

 rådgivning til arkiver i kommuner, hvor der lokalt ønskes oprettet arkivsamvirker

 formidling af tilbud om konservatorbesøg i medlemsarkiverne

 deltagelse i relevante udvalg og arbejdsgrupper, f.eks. omkring udnyttelse af lokalarkivernes samlinger af film og billeder og omkring samarbejdsprojekter som Arkivernes Dag

 udbredelse af kendskabet til licensordningerne for Arkibas og dermed af mulighederne for at blive tilsluttet ordningerne

 afholdelse af et til to seminarer med emner inden for indsamlingsområdet

 udvikling af en lokal løsning til erstatning for MiniArkibas i tilknytning til Arkiv.dk og udvikling af API i Arkibas5 til udtræk af data, så arkiver og arkivsamvirker selv kan udvikle lokale formidlingsdatabaser og andre formidlingstiltag ved hjælp af egne Arkibasdata.

 forberedelse og afholdelse af årsmøde  forberedelse og afholdelse af kredsmøde  forberedelse af en fællesnordisk konference om indsamling, registrering og formidling af materiale fra arkivernes samlinger

Juni 2015

21

Nyt fra Arkibas Af Dorthe Søborg Skriver, direktør Arkibas

: Bemærk Arkibas4 pr. lukker serveren 015 30.09.2

Andelsmejeriet Stjernholm i Stjær. En bil fra Otto Mønsted henter mælk til margarine.

Til venstre førstemejerist Heinrich Bodum, ca. 1920. Foto: Galten Lokalarkiv.

Fredag den 20. februar 2015 gik Arkiv.dk i luften, og dermed afsluttede vi den første udviklingsrunde for Arkibas og Arkiv.dk. I Arkibasbestyrelsen og i SLA’s styrelse er der dog enighed om, at udviklingsarbejdet ikke skal slutte her, men at vi kontinuerligt fremover vil fortsætte udviklingen af begge platforme enten ved egne midler og/ eller ved nye eksterne midler fra fonde.

Udviklingsarbejdet i 2015 Allerede to uger efter lanceringen af Arkiv.dk mødtes projektkernegruppen for at drøfte udviklingsarbejdet for 2015. Med i vores drøftelser havde vi de to lister med udviklingsønsker til henholdsvis Arkibas5 og Arkiv.dk, som mange arkiver har bidraget med ønsker til, samt fire måneders erfaring med brugen af Arkibas5. På denne baggrund og efter en god dags drøftelser blev vi enige om, at forårets udviklingsarbejde skulle gå med fejlrettelser, udvikling af funktionalitet, som vi havde i Arkibas4, men som vi desværre ikke havde tid og råd til i 2014-udviklingen, og endelig til udvikling af ny funktionalitet, som vi synes var vigtig i forhold til brugen af Arkibas. Vi valgte i første omgang at have fokus på Arkibas5, hvor vi meget tydeligt kunne se

nogle behov for nyudvikling, hvorimod vi lod videreudvikling af Arkiv. dk ligge, da vi gerne ville samle mere erfaring med platformen, før vi sætter mange nye skibe i søen på dette område.

Den første udviklingsrunde i 2015 fandt sted i ugerne lige op til påske og lige efter, hvorefter vi satte en ny version af programmet i drift.

Anden udviklingsrunde i foråret finder sted i skrivende stund og vil være sat i drift, når dette nummer af OmSLAget udkommer.

I begyndelsen af maj måned mødtes den store projektgruppe for at drøfte efterårets udvikling med fokus på større udviklingstiltag i Arkibas5, evt. nyudvikling på Arkiv.dk og udviklingsprojekter for 2016. Her blev det besluttet, at vi i efteråret 2015 vil satse på at få udviklet et statistikmodul til Arkiv.dk, så arkiverne kan trække statistik ud og se, hvilke af arkivets registreringer der er blevet vist på Arkiv.dk. Vi vil også gerne udvikle nogle muligheder for at trække statistik ud af Arkibas5 i excelformat med oplysninger om, hvor mange registreringer der er lavet i et bestemt år mv., men også mulighed for at trække andre former for lister ud – f.eks. lister over ordningsord, givere mv. Derudover 22

vil vi se nærmere på mulighederne for at udvikle et API til at trække egne data ud af Arkibas og importere egne data fra f.eks. et excelark.

Og endelig et nyt registreringsmodul til digitale arkivalier, som er et stort ønske blandt de kommunale arkiver.

På mødet besluttede vi også, at vi gerne hvert år vil lave lidt udvikling på Arkiv.dk. I løbet af 2015 regner vi derfor med at åbne op for at kunne vise billeder og pdf-filer på skabelonen arkivfonde. Samtidig vil vi prøve at fremme brugerinddragelsen ved at lancere en ny forsidehistorie om billeder af ukendte steder og bede vores brugere om at hjælpe arkiverne med at finde ud af, hvor billederne er taget.

Hvorvidt der bliver råd til at udvikle alle disse ønsker i efteråret, vil tiden vise. Vi vil efter sommerferien få estimeret opgaverne, hvilket gerne skulle give os et overblik over, hvor langt vi kan nå i år med udviklingsarbejdet. Bestyrelsen har til udviklingsarbejdet i 2015 afsat 600.000 kr. incl. tilskud/lån fra SLA. Udviklingsarbejdet i 2016 Til udviklingsarbejdet i 2016 har vi besluttet at forsøge at skaffe nye eksterne midler. Vi har fortsat mange

På Arkiv.dk kan man finde mange billeder af ukendte personer og steder, som alligevel kan være interessante på grund af et godt motiv. Her fire ukendte børn.

Foto: Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre-Engbjerg.

Valgagitation op til folketingsvalget i 1932. Første gang højttalervogne blev anvendt i valgagitation i Randers.

Billedet viser Socialdemokraternes vogn.

Foto: Randers Stadsarkiv.

ønsker og ikke mindst store ønsker, som vi gerne vil realisere. Derfor vil projektkernegruppen sammen med Arkibas-bestyrelsen nu udarbejde en ny projektbeskrivelse og fondsansøgning, som gerne skulle skaffe ny ekstern finansiering til udviklingsarbejdet. Projektet vil blive samlet under det overordnede tema ”arkivalsk materiale af enestående national betydning”, og vi regner med, at en del af selvfinansieringen denne gang vil blive den arbejdskraft, som arkiverne lægger i at få digitaliseret arkivalsk materiale af enestående national betydning, som skal tilgængeliggøres på Arkiv.dk.

Mere information om dette projekt vil følge i løbet af efteråret.

Arkibas4 I forbindelse med konverteringen fra Arkibas4 til Arkibas5 besluttede Arkibas-bestyrelsen at holde Arkibas4-serveren i drift i hvert fald indtil udgangen af første kvartal 2015, så arkiverne havde tid til at blive fortrolige med Arkibas5 og få overblik over, hvordan registreringerne fra Arkibas4 var konverteret til Arkibas5.

Da det trak ud med at få konverteringen endeligt på plads, lod vi Arkibas4-serveren forblive i luften i længere tid end først planlagt, men

på bestyrelsens seneste møde blev det besluttet, at Arkibas4 lukker og slukker definitivt med udgangen af 3. kvartal – altså den 1. oktober 2015.

Den primære begrundelse for at lukke for Arkibas4-serveren er, at det er temmelig dyrt at holde serveren kørende på trods af, at vi i løbet af foråret fik skruet ned for ressourcerne på serveren, og vi mener, at det vil være bedre at kanalisere disse penge over til udvikling af Arkibas5.

Hvis I fortsat benytter Arkibas4 til at tjekke op på gamle registreringer, så har I altså frem til 1. oktober til dette arbejde. Herefter vil vi kunne levere udtræk af de gamle Arkibas4-data mod betaling.

Lukningen af Arkibas4-serveren betyder også, at det gamle Miniarkibas lukker, da denne søgemulighed er koblet til Arkibas4. Alle, som har Mini-arkibas på deres hjemmesider, bør herefter fjerne den, da den ikke længere vil kunne benyttes. Hvorvidt der kommer en erstatning for Mini-arkibas, som er koblet op på Arkibas5, er endnu ikke besluttet, men i første omgang vil det være muligt i Arkiv. dk at filtrere på et enkelt arkiv un23

der avanceret søgning og blot lave et link til denne url/netadresse på egen hjemmeside.

Nye forsidehistorier til Arkiv.dk På forsiden af Arkiv.dk har vi fem historier, som på en eller anden måde knytter det materiale, som kan findes på Arkiv.dk, til en god historie. Historierne er tænkt som en måde at illustrere, hvad materialet på Arkiv.dk og i arkiverne kan udmøntes til. Disse historier vil vi gerne jævnligt udskifte, så siden bliver mere dynamisk, og så vores brugere oplever, at der sker noget nyt på siden.

Vi vil naturligvis selv skrive nogle af disse historier, men vi vil også meget gerne, hvis I ude på arkiverne kunne skrive nogle af disse historier. Historierne skal helst ikke være alt for lange, og de skal på en eller anden måde relatere sig til materiale, som kan findes på Arkiv. dk. De må også meget gerne være af almengyldig interesse – så helst ikke for mange historier om lokale slægtsforhold.

Vi håber meget, at I får lyst til at levere historier til os. Vi modtager også gerne artikler, som har været bragt i jeres årsskrifter, som vi kan redigere, så det passer til formatet.

Kulturstatistikken for 2014 Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

I samarbejde med ODA indhentede SLA oplysninger til kulturstatistikken for 2014 i de første måneder af 2015, og heldigvis viste det sig, at vi i år fik væsentligt flere besvarelser end året forinden. Der kom svar fra henved 460 lokal- og stadsarkiver eller omkring 84% af de adspurgte arkiver, og svarprocenten var dermed omkring 10% højere end året i forvejen. Måske spillede det ind, at vi i år havde valgt både at udsende spørgeskemaet digitalt og i papirform, så arkiverne blev mindet om det vigtige i at svare på flere måder.

Der blev i år kun udsendt et begrænset antal rykkere – og kun til dem, der ikke allerede havde indsendt spørgeskemaet. Alt i alt har det – set fra SLA’s styrelses side – været et tilfredsstillende forløb, selv om vi da gerne så, at i hvert fald 90%

af arkiverne tog sig tid til at besvare skemaet. Det synes vi også kun ville være rimeligt, da staten hvert år betaler et tilskud til SLAs drift.

Med svar fra de 84% af arkiverne og en nærmest total dækning fra de største arkiver skulle tallene i år være så gode, at man kan bruge sammentællinger til noget – der mangler med andre ord ikke noget, der væsentligt kan forrykke tallene.

Men hvad kan man så læse ud af arkivstatistikken? Ja, allerførst kan et sammendrag af tallene ses her i tabellen. Men derudover planlægger vi også at offentliggøre statistikken på SLA’s hjemmeside snarest muligt. Så kan man både se sine egne tal – og naboens.

De danske lokal- og stadsarkiver har nu samlinger på over 183 hyldekilometer. De er vokset med i gennem-

snit ca. 3,5% i 2014, og arkiverne har tilsammen haft tæt ved 150.000 gæster – det skal blive interessant at se, hvordan tallene for 2015 kommer til at se ud. Vil Arkiv.dk betyde noget for antallet af gæster – eller vil det kun kunne aflæses på antallet af skriftlige henvendelser? I hvert fald kan det allerede nu siges, at lokal- og stadsarkiver ikke er ramt af en nedgang i besøgstallet på læsesalene i samme omfang, som det har ramt Rigsarkivet og dets forskellige afdelinger i takt med, at kirkebøger, folketællinger og andre kildegrupper er blevet lagt på nettet. Men det er sikkert og vist, at en tilsvarende tendens i de kommende år meget vel kan ramme os også – tænk bare på, hvad avisdigitalisering og digitalisering af vejvisere kan komme til at betyde for mange lidt større arkiver.

Kulturstatistik 2014 – Sammendrag af tal fra arkivområdet Samlingernes størrelse

183.014 hyldemeter

Tilvækst i løbet af 2014

5.980 hyldemeter

Antal besøgende på arkiverne

145.024

Antal skriftlige henvendelser

55.604

Lønnet arbejdskraft, omregnet til fuldtidsstillinger

231,61 årsværk

Arbejdskraft i beskæftigelsestilbud, omregnet til fuldtidsstillinger

74,97 årsværk

Frivillig arbejdskraft, omregnet til fuldtidsstillinger

328,40 årsværk

24

Arkivernes Dag 2015 Af Niels Løgager Nielsen, arkivleder, Åby- Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

Åby Sogneråd 1929-1933. Ikke en eneste kvinde er repræsenteret, selv om den første blev opstillet så tidligt som i 1917.

Først i 1946 kom den første kvinde, Margrethe Sørensen (vejmandens kone), ind i sognerådet.

Kvinderne fik nok valgret i 1915, men der gik en del år, før de fik direkte indflydelse.

Billedet viser afskedsfesten for stiftsamtmand Hvidt, formentlig 1942. Der ses to kvinder, hvoraf den ene formentlig er stiftsamtmandens hustru. Den anden ses bagerst og er ukendt.

Arkivernes Dag bliver i år afholdt lørdag den 7. november uden fælles nordisk tema. Begivenheden var fra begyndelsen planlagt som et samlet, nordisk initiativ. Det begyndte også meget fint tilbage i – så vidt jeg husker – 2002 med emnet “Kærlighed”.

slag til 2015. Ifølge en kort rapport, som jeg lige har modtaget fra en af mødedeltagerne, skete der ikke noget som helst ved den lejlighed!

Siden har det vist sig meget svært at samle hele Norden om et bestemt emne. Nogle emner har appelleret til større statsinstitutioner, men ikke til små sognearkiver, som SLA hovedsagelig er dannet af. Andre er gået helt andre veje. For eksempel Norge, som ikke holder Arkivernes Dag på samme dag. Resultatet har kunnet mærkes: de små arkiver er hovedsagelig gået deres egne vegne og dækket de emner, som ligger dem nærmest.

De arkiver, jeg hidtil har været i kontakt med, har da også meddelt, at de allerede har bestemt, hvad de vil bruge dagen til, og det skal være min klare anbefaling, at man bruger dagen til at markere arkivernes eksistens og promovere sig selv på egne præmisser og ud fra det materiale, man har mest af og har lyst til at formidle til den lokale befolkning.

Tendensen til opløsning af begrebet “Arkivernes Dag” i Norden er markant. Der holdes ingen samlede, fællesnordiske møder om sagen. I år blev det i sidste øjeblik efter en kortvarig, hektisk mailkorrespondance bestemt, at de interesserede, nordiske arkivarer, der af andre grunde deltog i de netop afholdte Nordiske Arkivdage i København, skulle prøve at finde et fælles fod-

Enhver vil også sige, at tidspunktet for udmelding af et bestemt emne for længst er passé for i år.

Dermed er ikke sagt, at arkiverne ikke kan fokusere på bestemte emner. Jeg kan således anbefale, at arkiverne markerer 100-året for kvindernes stemmeret, som jo er en markant begivenhed her i Danmark. Det er også 70-året for Danmarks befrielse, som også fortjener en markering i arkiverne!

Lokalt kan man sikkert også finde et jubilæum eller en særlig begivenhed, som fortjener en histo25

risk beskrivelse. Mulighederne er mange, men det vigtigste er synliggørelse, og at arrangementer meldes ud i medierne i god tid. Uden mediernes medvirken kan man ikke forvente, at nogen får øje på det, man skildrer.

Grundlæggende ved de fleste arkiver, hvad de helst vil skildre den 7. november, og husk at arbejdet og materialerne ofte kan genbruges ved andre lejligheder eller stå opstillet i længere tid, hvis der er mulighed for det.

Der vil blive fremstillet en plakat af SLA som sædvanlig. Man kan bruge den eller bruge egne ideer. Det er ikke noget krav, at SLA’s plakat skal bruges – blot et tilbud!

God “Arkivernes Dag” til alle, og husk også i år at melde jeres arrangementer til SLA. Det er vigtigt for os at vide, hvad der sker, og hvor stor gennemslagskraft arrangementerne har både lokalt og nationalt.

Plakat og det praktiske: se OmSLAget nr. 3, 2015.

Rigsarkivet

– forkortede pressemeddelelser 20. marts 2015 Rejsegilde på Rigsarkivets nye moderne magasinbygning i Viborg I Rigsarkivets nye magasinbygning på Vennershåbvej i Viborg får Danmarks skriftlige kulturarv de bedst tænkelige forhold.

Rigsarkivet forventer at flytte ind i den store bygning på 4.800 kvadratmeter i 2016, hvor der er mulighed for at opbevare 72 kilometer arkivalier under de bedst tænkelige forhold med optimal klimastyring.

Der er indrettet et særligt rum til de gamle pergamenter.

1. april 2015 Ny udstilling: 9. april 1940 - Invasionen I år er det 75 år siden, Danmark blev besat af Tyskland den 9. april 1940.

Det er en dag, der har efterladt mange spor i den danske bevidsthed og i Rigsarkivet, der nu åbner en udstilling, som giver et indblik i besættelsen – time for time.

Udstillingen er gratis og kan opleves frem til den 25. september.

20. april 2015 Frivilliges arbejde danner grundlag for ny bog om Danmarks befolkning Hvor gammel var man, når man blev gift i 1801? Hvilket erhverv havde man? Boede man på landet eller i byen? Og hvilke sociale problemer var der i de danske familier i Danmark dengang? Det kan man få svar på i en ny bog: ”Danmarks befolkning 1801” Det gælder således folketællingen 1801, som hundreder af frivillige gennem årene har tastet oplysninger ind om.

Yderligere oplysninger: www.ddd.dda.dk/

6. maj 2015 Rigsarkivet er vært for 320 arkivspecialister på De Nordiske Arkivdage 2015 Arkivprofessionelle fra Island, Norge, Finland, Sverige, Grønland, Færøerne, Ålandsøerne og Danmark samles for 24. gang til Nordiske Arkivdage den 6.-8. maj 2015.

Rigsarkivet er vært for arrangementet.

7. maj 2015 Jagten gennem historien 2015 Kulturelt motionsløb på Slotsholmen gennemføres igen i år i samarbejde med 14 af Sjællands kulturinstitutioner.

18. maj 2015 Var danske diplomater passive tilskuere til jødeforfølgelserne i Europa?

Hvor meget vidste det danske udenrigsministerium om fratagelsen af jødiske borgerrettigheder, udplyndringer, deportationer, jødiske ghettoer og koncentrationslejre? Bogen ”Udsigt til forfølgelse” giver afgørende ny viden om spørgsmålet, og svarer også på spørgsmålene: Hvad gjorde diplomaterne med deres viden, og hvordan agerede de i forhold til de danske og udenlandske jøder i Europa, de kom i kontakt med?

De danske diplomater i Europa fik i årene 1938-1945 et unikt vindue, hvorfra de kunne følge forfølgelsen af de europæiske jøder. På Rigsarkivet i København, hvor historiker, mag.art. Jacob Halvas Bjerre arbejder, har han benyttet øjenvidneberetninger, breve, indberetninger og personsager fra Udenrigsministeriets arkiv vedrørende jødeforfølgelsen.

De danske diplomater var tilskuere til, at jøderne blev deporteret, og dykker man ned i arkiverne fra perioden, så står det klart, at diplomaterne også registrerede den tiltagen26

de strøm af rygter om massemordet, som nazisterne gennemførte.

4. juni 2015 Grundlovsjubilæum med historisk perspektiv - Rigsarkivet viser dansk demokrati under pres Grundlovsjubilæet bliver også fejret i Rigsarkivet. Her sker det med den eftertanke, at det ikke er nok at fejre grundlov og demokrati. Det er også nødvendigt at passe på det – demokratiet. ”Vi bygger bro mellem fortid og nutid”, fortæller arkivar Annette Østergaard Schultz, der også er i gang med at udbygge de arkivalier, som man kan søge i online. ”Lige nu er vi ved at lancere en såkaldt kildepakke med titlen Forsvar for demokrati i mellemkrigstiden. Den består af ca. 25.000 indscannede dokumenter fra 1920’erne og 1930’erne – en periode i danmarkshistorien, hvor demokrati langt fra var en selvfølge.”

I Danmark var der i mellemkrigstiden stærke røster for andre veje end demokratiet – hvad enten det nu var gennem revolution som i Rusland eller gennem ”en stærk mand” som i Tyskland og Italien. Rigsarkivets nye kildepakke er en af flere tematiske tilbud online. Den viser, på hvilken måde myndighederne forsvarede demokratiet i mellemkrigstiden, og den viser de forskellige former for angreb på demokratiet fra såvel højre- som venstrefløj.

Kildepakkerne er primært tænkt anvendt i undervisningen på universiteterne, men alle har adgang til det spændende materiale.

Læs pressemeddelelserne i fuld længde: www.sa.dk

Modulkurser 2. halvår 2015 Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommuner Lokalarkiver i Østjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: Efteråret 2015, se OmSLAget 3, 2015 Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Pris: 400 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjyll.

600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Hanne Skriver e-mail: hanne.m.skriver@gmail.com

LASS, Sønderjylland Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 9. september 2015 kl. 09:00 – 15:00 (Onsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: Gratis Delt.antal: Max. 40 Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 26. august 2015

LASS, Sønderjylland Modul 5: Ledelse, samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 6. og 8. oktober 2015 kl. 10:00 – 16:00 (Tirsdag/torsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Delt.antal: Max. 40 Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 22. september 2015

LANA, Nordjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 27. oktober og 3. november 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 20. oktober 2015 SLA Fyn Modul 3 dag 2: Billeder II Tid: 14. november 2015 kl. 09:00 – 15:30 (Lørdag) Sted: Nr. Broby Sportsefterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 250 kr. for medlemmer af SLA Fyn 350 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: slafyn4@gmail.com Seneste tilmelding: 29. oktober 2015

SLA Fyn Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 14. november 2015 kl. 09:00 – 15:30 (Lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn overfor

Sydvestjyske Arkiver Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: Efteråret 2015 Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40, Årre Yderligere oplysninger – se OmSLAget 3, 2015

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

27

købes.

købes.

Kursusaktivitet 2. halvår 2015 Arkivuddannelsen SLA’s arkivuddannelse er en grundlæggende uddannelse, der giver medarbejdere og ledere indsigt i, hvordan arbejdet kan gøres i praksis. Uddannelsen består af fem moduler à to dage. Modul et til fire er arkivfaglige, og modul fem er ledelse af arkivet. Modulerne skal ikke tages i rækkefølge og kan splittes op på enkeltdage.

Ifølge SLA’s vedtægter skal arkivledere, tiltrådt efter 1. januar 2007, gennemgå arkivuddannelsen i løbet af en fireårig periode fra tiltrædelsen eller fra arkivets medlemskab af SLA.

Samtidig er det også vigtigt at få sagt, at SLA er tilfreds, når uddannelsesforløbet er inde i en god gænge, eller der foreligger en plan for gennemførelsen.

Uddannelse og erfaring kan selvfølgelig give merit for arkivuddannelsen eller dele heraf.

Begrundede anmodninger behandles af uddannelsesudvalget og skal sendes til sekretariatet, e-mail: sla@lokalarkiver.dk.

SLA’s krav til uddannelse gælder arkivledere, men det anbefales på det kraftigste, at arkivmedarbejdere også tager uddannelsen.

Modulkurserne udbydes over hele landet dels af SLA dels af de tidligere amtskredse, af arkivsamvirker og af kommuner. De annoncerede kurser er åbne for alle. Nærmere oplysninger om de enkelte kurser - se annonceringerne her i bladet og på www.danskearkiver.dk.

Modulkurser, der udbydes af SLA. Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 14. og 21. sept. 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 mandage) Sted: Sct. Jørgens Sognegård Brydegårdsvej 15, Svendborg Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 7. september 2015

Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 10. og 17. nov. 2015 kl. 10:00 – 16:00 Sted: SLA’s sekretariat Andkærvej 19, Vejle Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat, elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 3. november 2015

Arkibas5 kurser, billedscanning og CMS-hjemmesidekurser Hold øje med og yderligere oplysninger på: www.danskearkiver.dk Fælles for kurserne:

Tid: Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 09:45 Sted: Sekretariatets lokaler, Andkærhus 19, Vejle Tilmelding: Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Opgraderingskurser, Arkibas5: 9. september og 6. oktober

Arkibas administratorkursus: 4. november

Arkibas5 grundkurser, billeder: 8. september, 7. oktober og 5. november

CMS/Word Press hjemmesidekursus: 8. oktober

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 10. september, 5. oktober og 3. november

Billedscanningskursus: 2. november Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

28