OmSLAget 1 - 2016

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

I arkivernes samlinger er skole- og konfirmationsbilleder heldigvis godt repræsenteret. Vidste man det ikke før, så har de seneste års aktiviteter på de sociale medier vist, hvor stor interessen ikke mindst for den type billeder er. Her er der tale om et billede af et hold landbobørn fra Odense Katedralskole fra 1950 eller 1951. De gik til konfirmationsforberedelse hos provst Krøgholt i Hospitalskirken i Odense, men blev konfirmeret i deres hjemsogne. Den senere landstræner i fodbold, Richard Møller Nielsen, ses som nr. 6 fra venstre i bagerste række (Otto W. Sørensen fot., Odense Stadsarkiv).

Årgang 2016 nr. 1

Indhold Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 5

Kredsmøde 2016, dagsorden Sammenslutningen af Lokalarkiver

Side 6

En kanon over det bedste danske Af Svend-Erik Christiansen

Side 8

Egnsarkiv og dokumentationscenter Af John Thrane

Side 12 Arkivernes Dag 2015 – Femø Lokalarkiv Af Palle Sørensen

Side 14 Lokalhistorisk Arkiv i Korsør fejrer 50 års jubilæum Af Jytte Skaaning

Side 20 Tryg Forsikring - annonce Af Jesper Mikkelsen

Side 16 Danmark fylder 70 Af Jytte Hilden

Side 20 Arkiverne og den åbne skole, seminar SLA, ODA m.fl.

Side 17 ”Vi søger slægtens spor …”

Af Janni Würtz Maise

Side 22 Digital indsamling Af Jens Åge S. Petersen

Side 18 Ny plan for modulkurser Af Else Gade Gyldenkærne

Side 23 Foreløbige planlagte modulkurser 2016 Kredse, samvirker og kommuner

Side 19 Arkivuddannelsen XL Af Henning Sørensen

Side 24 Foreløbig planlagt kursusaktivitet 2016 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender 2016 (foreløbig) 30. april

SLA kredsmøde - se dagsorden side 5

8. og 9. oktober

SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart

Foreløbig uddannelseskalender 2016

Kurser og seminarer - se side 20 til 24 og www.danskearkiver.dk

Modulkurser - SLA 9. og 16. marts

Modul 3, Viborg

12. og 19. september

Modul 1, Nykøbing Falster

4. og 11. april

Modul 2, Roskilde

7. og 14. november

Modul 4, Vejle

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 1 og 8. marts

Modul 1, Skørping

20. og 21. september

Modul 1, Aabenraa

12. marts

Modul 1 dag 1, Nr. Broby

September

Modul 2, Lokalarkiver i Østjylland

9. april

Modul 1 dag 1, Rask Mølle

Efteråret

Modul 1 dag 1, Rask Mølle

13. og 14. april

Modul 2, Aabenraa

Efteråret

Modul 2, Lemvig

Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i Vejle Arkibas5, arkivalier

8.3. - 14.4. - 11.5.

Word Press

12.5.

Arkibas5, billeder:

10.3. - 14.4. - 9.5.

Billedscanning

9.3. - 12.4.

Arkibas administrator

7.3. - 13.4. - 10.5.

Indsamlingsseminar 11. marts

Digital indsamling, Odense Stadsarkiv

14. marts

Arkiverne og den åbne skole, Jelling

Nye ordinære medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer:

Ekstraordinære medlemmer:

430-17 Haastrup Folkemindesamling, Faaborg-Midtfyn Komm.

13-35 CFD's lokale døvehistoriske Samling, Søborg

810-13 Agersted Lokalhistoriske Arkiv, Brønderslev Komm.

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 547 arkiver i Danmark: 512 ordinære og 35 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk og www.lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Kontorassistent: Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

2

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne, Sydøstdanmark tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Mådehold og huslige dyder. Det årlige budgetmøde i byrådet kunne godt være en langtrukken forestilling, så det mangeårige konservative byrådsmedlem i Odense, fru Else Jacobsen, smurte gerne håndmadder til sine byrådskolleger - her er uddelingen i gang i 1968. Oprørsbevægelserne synes ikke at have givet genlyd inden for rådhusets tykke mure (Fyens Stiftstidendes pressefotografer, Odense Stadsarkiv).

Den 20. februar var det et år siden, at Arkiv.dk gik i luften. Det har vendt op og ned på mange forhold inden for vores verden, og det har frem for alt bragt lokal- og stadsarkiverne mere i spil og øget kendskabet til vore samlinger, ikke mindst på billedsiden. De besøgstal, som allerede til dels har været offentliggjort på Arkibas-forsiden, er da også helt vilde. Mere end 2.083.000 besøg, mere end 1.064.000 unikke besøgende, og mere end 30 ½ million sidevisninger blev det til på det første år. Det viser, at interessen for at lede i vort materiale er stor – og endnu mere glædeligt: Vi kan se af udviklingen inden for det sidste halve år, at den også er holdbar.

Men en medalje har jo også en bagside, og arkiverne landet over har givetvis bemærket den, for fornylig udsendte vi sammen med årets regning for Arkibas-licenser for første gang en opkrævning på det beløb, som vi skal indbetale til CopyDan Billedkunst i kraft af den aftale, vi for længst har besluttet at tilslutte os som en kollektiv forsikring mod eventuelle ophavsretskrænkelser.

Vi bekræftede over for CopyDan Billedkunst i februar 2015, at vi ville tiltræde aftalen og kunne derfor roligt gå i luften med vores nye arkivportal dengang, og pressefotograferne publicerede også selv en meddelelse herom. Når aftalen ikke desto mindre stadig ikke er formelt underskrevet, har det imidlertid ikke noget med arkiverne og Arkibas og Arkiv.dk at gøre – men skyldes udelukkende, at Kulturstyrelsen har brugt tiden til at overveje, om og i givet fald hvordan de vil påtage sig at administrere aftalen på kulturarvsinstitutionernes vegne. I den forbindelse har man meddelt os, at institutionernes eventuelle brug af aftalen forud for 1.1.2016 var Kulturstyrelsen uvedkommende. Efter min opfattelse er det måske ikke den mest smarte måde at afslutte de formelle forhandlinger på, når kulturarvsinstitutionerne i de fire års forhandlinger ellers har stået tæt sammen.

Da vi fik meddelelsen, var vi imidlertid nødt til at handle. Vi kontaktede derfor CopyDan Billedkunst og aftalte en ordning for vores indiskutable brug af ordningen i peri3

oden 20.2.-31.12.2015 og opnåede en rabat, således at det beløb, vi nu har opkrævet ved Arkibas-brugerne ikke er på 12 øre (som oprindelig udmeldt), men i stedet 10 øre pr. publiceret billede. Alle arkiver, der bruger Arkibas, og som publicerer billeder på Arkiv.dk, har fået en sådan opkrævning – og her hæfter vi alle solidarisk. De arkiver, der har lavet mange aftaler med fotografer/ aviser om tilladelse til at bruge deres billeder, betaler samme pris som dem, der har lavet få – hvis vi ikke gik den vej, ville det blive meget vanskeligt at finde ud af, hvad det enkelte arkiv skulle betale. Nu betaler man for, hvad man publicerer, og sådan er det også vores hensigt at håndtere sagen i de kommende år. Hvert enkelt Arkibas-arkiv kan således kun påvirke sin egen regning ved at publicere flere eller færre billeder. Vi håber, så mange som muligt vil publicere så meget som muligt – og heldigvis kan vi da også allerede se, at der ligger 70.80.000 billeder mere ude på Arkiv. dk, end da opgørelsen til CopyDan blev lavet først i oktober 2015. Vi håber også, at en hel masse museer og biblioteker og arkiver uden for

Det Konservative Folkeparti fejrede for nylig sin 100 års fødselsdag. Her ses en af de mest markante konservative politikere gennem tiderne, John Christmas Møller, omgivet af senere statsminister Hans Hedtoft (t.v.) og Folketingets senere formand, Julius Bomholt (t.h.), i Folketinget i 1947 (Nordisk Pressefoto, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig).

vores egen verden vil tilslutte sig aftalen, for når rigtig mange andre kommer med i aftalen, falder gennemsnitsprisen pr. stk (som man kan læse om det i et af de tidligere numre af OmSLAget).

Inden jeg forlader emnet Arkiv.dk, kan der måske være grund til at omtale et par af de spørgsmål, som jeg har mødt i de seneste uger. Først og fremmest mener vi det alvorligt, når vi gang på gang har understreget, at man ikke må publicere nyere billeder, hvor man ser genkendelige folk i ydmygende situationer. F.eks. fra de dage i maj 1945, hvor modstandsfolk landet over internerede folk, som man mistænkte for at have haft et for nært forhold til værnemagten. Skulle I se den slags billeder på Arkiv.dk, bør I som det første give besked til det arkiv, som har lagt billedet ud, så man kan fjerne billedet. Hos Arkibas skal vi kun høre herom, hvis der ikke bliver fulgt op på sagen. I de nye kontrakter om brugen af Arkibas, som snart kommer ud til arkiverne, vil vi som noget helt naturligt have sikret os retten til at ”afpublicere” den slags billeder, hvis arkivet ikke selv gør det inden for en rimelig tid.

Et andet spørgsmål vedrører offent-

liggørelsen af gruppebilleder og portrætter af nulevende personer.

Datatilsynet har nogle ret drakoniske forskrifter på dette område på sin hjemmeside, men når man ser, hvordan billeder af den type – også meget nye – deles på sociale medier – er der nok grund til at være fortrøstningsfuld og i øvrigt bruge almindelig omtanke: Hvis en person henvender sig, fordi arkivet har lagt et billede op af den pågældende, men den pågældende ønsker det fjernet, må det være en selvfølge, at vi følger dette ønske. Og lige sådan med gruppebilleder – f.eks. skole- og konfirmationsbilleder fra de seneste år. Men mit gæt er, at det vil ske uhyre sjældent. Nok mere sjældent end det modsatte, hvor folk afleverer billeder til os for faktisk at få os til at publicere dem.

år. Og har man brug for at komme i kontakt med en af de pågældende fotografer, kan CopyDan hjælpe med kontaktoplysninger (nok kun på de nulevende!).

En sidste ting omkring Arkiv.dk: Nogle arkiver har spurgt til, om alle fotografers værker er omfattet af aftalen. Svaret er, at det er så godt som alle fotografer. De få, der ikke er omfattet, kan man finde oplistet her:http://www.billedkunst.dk/hnf - og på vores foranledning har CopyDan Billedkunst lovet, at listen snarest forsynes med lidt flere oplysninger om den enkelte fotograf, f.eks. fødsels- og evt. døds-

Arbejdet med udviklingen af Arkibas og Arkiv.dk - og arbejdet omkring en fotoaftale, hvor vi har samarbejdet tæt med ODA – viser også, hvad vi kan nå ved at stå sammen, og i SLA’s styrelse har vi derfor også for nyligt bekræftet vores interesse i at indgå i nærmere drøftelser med ODA om et yderligere samarbejde. Det ser vi lige nu frem til.

4

Arbejdet med udviklingen af Arkibas og Arkiv.dk fortsætter – for nylig har arkiverne fået adgang til det første statistikmodul, så hvert enkelt arkiv kan finde ud af, hvor mange af deres sider/billeder/registreringer der har været vist i en given periode. Vi håber, I vil bruge tallene flittigt også over for jeres lokale politikere. Det viser nemlig bedre end noget som helst andet, hvor stor en interesse der er for vore materialer og dermed for det store arbejde med indsamling og registrering, som arkiverne har udfoldet i den sidste menneskealder.

Kredsmøde 2016 Kredsmøde 2016 afholdes lørdag, den 30. april kl. 10 – 16 i sekretariatets lokaler, Andkærvej 19, Vejle.

Tilmelding bedes foretaget elektronisk på www.danskearkiver.dk, mail sla@lokalarkiver.dk eller telefon 7584 0898.

Deltagelse er gratis for SLA’s medlemmer.

Tilmeldingsfrist: onsdag den 27. april 2016.

Dagsorden: 10.00

Ankomst, velkomst, kaffe/te og brød

10.30

CopyDan aftalen, ophavsret, kulturstatistik, Arkibas og Arkiv.dk Jørgen Thomsen, formand for SLA og Dorthe Søborg Skriver, direktør i Arkibas ApS

11.30

Strække ben pause

11.45

ArkiWiki, ny digital vejledningsressource til arkiv- og Arkibasspørgsmål Else Gade Gyldenkærne, medlem af SLA’s styrelse og forfatter på ArkiWiki

12.15

Frokost

13:15

Nyt fra arkiverne, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet og dele oplevelser og initiativer med deltagerne. Anmeldelse af indlæg bedes sendt til sekretariatet sammen med tilmeldingen og et kort notat om indholdet afleveret ved kredsmødet til brug for den efterfølgende reportage i OmSLAget.

Svend-Erik Christiansen, SLA’s styrelse

14:15

Kaffe/te og kage

14:30

Dansk Skolehistorie bind 1-5 Charlotte Appel, lektor, dr.phil., ansat ved Afdeling for Historie og Klassiske Studier, Aarhus Universitet Dansk skolehistorie – Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år omfatter fem bind fra tiden før 1780 til i dag.

Det er 2.248 sider dansk skolehistorie, redigeret af Ning de Coninck-Smith og Charlotte Appel, som har vakt berettiget begejstring. Såvel for de enkelte bind som for værket som helhed gælder det, at det historiske håndværk er i orden, de forskningsmæssige perspektiver er klare og klart formulerede. Grafisk er værket eminent, og formidlingsmæssigt kan det næppe gøres bedre. Der er et næsten utroligt engagement i hele værket, der gør selv de besynderligste historier og de mest tørre skolepolitiske diskussioner og redegørelser nærværende og interessante. Dette skyldes ikke mindst det konsekvent gennemførte formidlingsmæssige princip, der tilsiger, at de helt nære skole- og personhistorier knyttes op på de skolepolitiske og pædagogiske strømninger og tendenser. I sjældent vellykket grad og med klar konsekvens knyttes her virkeligt den lille Historie til den store og den store til den lille.

16:00

Afslutning Sekretariatets lokaler, Andkærvej 19, Vejle Indgang

5

Billede og tekst: Historie-online

En kanon over det bedste danske Af Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Det var den daværende konservative kulturminister Brian Mikkelsen (f. 1966), som i 2006 nedsatte de omtalte udvalg, som skulle foreslå en dansk kulturkanon.

Foto: Folketingets hjemmeside og Steen Brogaard.

Solvognen, der stammer fra den ældre bronzealder (ca. 1400 f.Kr.), og som blev fundet ved pløjning i Trundholm Mose på Sjælland, er ikke overraskende med i kanonen over billedkunst.

Foto: Nationalmuseets hjemmeside.

I en tid, hvor vores hverdag og levevis forandres hurtigere end nogen sinde før, og hvor den danske kultur bliver udfordret af den voksende globalisering, er det nærliggende at få sat fokus på vigtige dele af den danske kulturarv. En kulturs indre styrke er bl.a. afhængig af, at befolkningen har et sammenhold omkring den fælles baggrundshistorie og et fælles værdigrundlag at bygge på.

Det er naturligvis vigtigt, at også nye generationer er opmærksomme på centrale hjørnestene i den danske kultur, men det er også vigtigt, at vi er bevidste om, hvad vi måske kan påvirke med og få optaget i andre kulturer. Et nærliggende eksempel er jo H.C. Andersens eventyr med indbyggede budskaber, der i Kina har gjort ham meget kendt, og som utvivlsomt er med til at give Danmark og danskernes levevis en større opmærksomhed i Kina.

Men hvad er så de vigtigste danske kulturfrembringelser? Da vi her har at gøre med noget, som vanskeligt kan måles, er der selvsagt mange meninger om, hvad der er vigtigst.

Noget vil der naturligvis kunne opnås større enighed om end andet.

Hvad er f.eks. god dansk billedkunst eller god dansk musik? Det har vi vist alle en mening om.

Vores “kulturarvskatalog” er omfattende, og en vej at gå kunne være at lade kendere og eksperter udpege de vigtigste danske værker.

kanon-projektet i virkeligheden var en brik i en politisk værdikamp, og at der ikke var tale om en seriøs udvælgelse af vigtige kulturværker.

De syv ekspertudvalg i 2005 I 2005 nedsatte den daværende konservative kulturminister Brian Mikkelsen syv ekspertudvalg, som inden for hvert deres område skulle give et bud på de vigtigste danske værker. De syv ekspertudvalg dækkede områderne: (1) arkitektur, (2) billedkunst, (3) design og kunsthåndværk, (4) film, (5) scenekunst, (6) musik og (7) litteratur. I alt 35 eksperter kom til at sidde i de syv udvalg, og hvert udvalg fik pålagt at udpege 12 værker. Professor Jørn Lund blev den overordnede formand for alle syv udvalg.

Nogle kritikere af de officielle lister opstillede selv lister med alternative hovedværker, mens andre foreslog en udvidelse med kanoner inden for andre områder end de otte udvalgte kulturområder; f.eks. blev der foreslået en kanon for naturvidenskaben og en for eliteidrætten.

Der gik dog ikke lang tid, før det var klart for udvalget vedrørende dansk musik, at spændvidden inden for musikken var så stor, at der var behov for både 12 værker inden for populærmusikken og 12 værker inden for partiturmusikken. Overordnet set fandt man ligeledes hurtigt ud af, at der måtte udvides med et særligt ottende kulturemne, nemlig (8) børnekultur.

Kulturkanonen klar i 2006 Den 24. januar 2006 kunne kulturkanonen præsenteres for offentligheden, og ikke overraskende resulterede de udvalgte værker i en omfattende debat. Der var naturligvis ikke enighed om valgene, og i det hele taget blev selve udvælgelsesprocessen kritiseret.

Nogle mente ydermere, at hele 6

I forbindelsen med Kulturkanonen sørgede Kulturministeriet for, at der blev etableret en hjemmeside, hvor ekspertudvalgenes foreslåede værker blev listet. På hjemmesiden blev der også bragt smagsprøver fra nogle af disse værker, hvilket naturligvis også medførte en betaling for dem af de gengivne værker, som der var ophavsret på. I tilknytning til præsentationen af denne nye kulturkanon udkom ligeledes i 2006 en bog, der ikke overraskende havde titlen Kulturkanon, og som gennemgik samtlige foreslåede værker og gengav udvalgenes begrundelser for udpegningen af de enkelte værker.

Efter forslag fra den daværende undervisningsminister fra Venstre, Bertel Haarder, blev der i juni 2006 af “Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen” udarbejdet en historiekanon bestående af 29 punkter, som skulle være obligatoriske i undervisningen i historie i folkeskolen.

I forlængelse af alt dette nedsatte

Vores verdensberømte digter H.C. Andersen (1805-1875) indgik naturligvis i den litteratur-kanon, som blev opstillet i 2006. Han var repræsenteret med eventyret “Den lille Havfrue”. Billedet er taget i 1869.

Foto: Odense Bys Museer.

Billedet viser en af Jelling-stenene ved kongegravhøjene i Jelling.

Stenene er et vigtigt symbol på vor nations skabelse og er også optaget på UNESCOs liste over verdens vigtigste kulturarv; Danmark har seks steder med på listen.

Foto: Svend-Erik Christiansen, 2007.

regeringen i 2007 et nyt udvalg under Undervisningsministeriet; et udvalg, der skulle udarbejde en demokratikanon, dvs. en kanon over de vigtigste begivenheder, ideologiske strømninger og politiske skrifter, der havde banet vejen for det danske folkestyre. Året efter - i 2008 - kunne dette udvalg således fremlægge en liste med 35 punkter; og her måtte man naturligvis også medtage udenlandske begivenheder og værker.

Kanon-hjemmesiden nedlægges Ved valget i 2011 fik Danmark en ny regering. Som ny kulturminister blev udpeget den (dengang) radikale Uffe Elbæk, der i 2012 valgte at nedlægge Kulturkanonens hjemmeside for bl.a. at spare de årlige ca. 700.000 kroner i betalingen til rettighedshaverne af de udvalgte og gengivne værker.

Selve listen over udvalgenes foreslåede værker kan dog stadig ses på Kulturministeriets egen hjemmeside (kum.dk/temaer/ temaarkiv/kulturkanon), men den er også gengivet i netleksika som f.eks. Wikipedia og Denstoredanske.

Selv om den officielle side med de i alt 108 kanonværker fordelt på de

ni områder således blev nedlagt, er tanken om en kanon med opsamling af det væsentligste på forskellige felter ikke lagt i graven.

Lidt strøtanker Det kan godt være, at det ikke gav den store mening at lade eksperter fungere som smagsdommere på en række områder, hvor smag og behag har en afgørende betydning, og det kan også godt være, at det hele havde en skjult politisk hensigt, men kanon-opstillingen satte en debat i gang om fundamentale ting i den danske kultur, og det er måske det vigtigste.

Den foreslåede kanon har uden tvivl haft betydning for udvælgelsen af, hvad der skal inddrages i skoleundervisningen for nuværende og kommende generationer, ligesom det utvivlsomt også har medført overvejelser omkring indholdet af Indfødsretsprøven, som blev indført i 2005, og som siden blev afløst af Statsborgerskabsprøven i 2013; begge prøver er blevet benyttet til at teste, om ansøgere af dansk statsborgerskab er klare til at erhverve dette.

Rent kulturarvsmæssigt var det kun “færdige produkter” inden for de to af de tre klassiske kulturarvsgrene, som har været medtaget i kulturkanonen, nemlig rummelige ting (museernes område) og publicerede ting (bibliotekernes område). Der var ikke rigtigt noget medtaget fra vores kulturarvsgren - arkivernes råmateriale.

7

På verdensplan har FN-organisationen UNESCO udarbejdet en liste over verdens uerstattelige kulturarv rummende bl.a. Kronborg i Helsingør og Jelling-monumenterne.

I 1992 opstilledes i denne forbindelse også en særlig liste over uerstattelige historiske dokumenter, hvor bl.a. optræder arkivalier som vore danske Øresundstoldregnkaber (omkring 700 protokoller dækkende skibsfartens varetransport gennem Øresund i det meste af perioden 1429-1857).

Naturligvis er der forskel på at opstille en liste over ting, som vi skal værne om (UNESCO) og ting, som befolkningen bør have kendskab til (dansk kanon), men ved opstillingen af kanonen i 2006 har man altså ikke ment, at danskerne bør være oplyst om noget fra arkivverdenen.

Det er nok ikke forkert at tro, at en del danskere faktisk har deres største viden om den danske arkivverden fra julekalenderen “Alletiders jul”, der foregik i Rigsarkivet, og som blev vist på TV2 i 1994 og 2004.

En lille morsomhed i debatten om den danske kanon er måske også ordet “kanon”, der er et ikkedansk låneord, som i den aktuelle stavemåde har flere betydninger, men det er en helt anden historie.

Bertel Haarders kulturkanon Den nuværende kultur- og kirkeminister fra Venstre, Bertel Haarder, har i efteråret 2015 lagt op til, at der skal opstilles en ny Danmarks-

Øresundstoldregnskabet optræder i UNESCOs liste over uerstattelige historiske dokumenter. Her er gengivet en side fra oktober 1700, hvor det bl.a. fremgår, at sild er en stor handelsvare.

Via et dansk-hollandsk samarbejde er de mange protokolsider blevet digitaliseret og gjort tilgængelige på nettet.

kanon. Den skal dog ikke som de meget omdiskuterede kanoner fra 2006 rumme konkrete værker, men i stedet “kun” rumme udvalgte kulturelle strømninger og bevægelser, der har været med til at forme den danske kultur. Som eksempler herpå nævner han andelsbevægelsen og højskolebevægelsen.

Med denne Danmarkskanon er det tanken, at vi danskere skal blive mere bevidste om vores egen kulturs indhold, og dermed også blive mere åbne for tilpasningen af nye kulturelle strømninger. Ifølge Bertel Haarder skulle dette også hjælpe

nye danskere på vej til at blive integrerede og en del af det danske samfund. Det er en interessant pointe, som sikkert også kan skabe stor politisk diskussion.

Det bliver spændende at se, hvad den annoncerede og færdige Danmarkskanon faktisk kommer til at indeholde, og om indholdet også her vil medføre en større debat.

Arkivportræt nr. 29

Egnsarkiv og dokumentationscenter Af John Thrane, cand. mag. tekst og foto.

Lokalhistorisk Arkiv for Helsingør Kommune er en integreret del af museumsvirksomheden i Helsingør Kommunes Museer og bidrager også til forskningen omkring Øresundstolden og handel og skibsfart i 1800-tallet Hvert år den næstsidste lørdag i august er uret sat tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, når det historiske Sundtoldsmarked genopliver Helsingørs storhedstid som sundtoldsby. Her kan de mere end 10.000 besøgende opleve livet på de gamle træskibe, smage på skipperlabskovsen og bagerbodens udvalg og gøre en god handel i de mange handelsboder langs havnefronten.

Samtidig kan man få en snak med de hundredvis af aktører i historiske dragter, som levendegør fortidens finere borgerskab, tyende, sømænd og soldater i Helsingør.

Den historiske ramme omkring Sundtoldsmarkedet er afgrænset til begyndelsen af 1800-tallet, hvor de store skibsklarerergårde lå side om side, opført for driftige købmænd, der virkede som en slags

kommissionærer for de fremmede handelshuse og bistod skipperne i at betale øresundstolden. Desuden tjente de gode penge ved at proviantere skibene, der lagde til. En af de bedst bevarede skibsklarerergårde ligger i Strandgade 91 med udsigt ud over Øresund og er i dag et levende museum, hvor et besøg i de gamle stuer med de skæve gulve er som at gå 150 år tilbage i tiden.

Museet Skibsklarerergaarden huser også Lokalhistorisk Arkiv for Helsingør Kommune. Arkivet hed tidligere Helsingør Byhistoriske Arkiv og blev oprettet som en selvejende institution i 1949 af en kreds af lokalhistorisk interesserede borgere. Arkivet havde de første år til huse i Karmeliterklosterets Lazarussal, før det flyttede over i Karmeliterhuset i 1972. I 1975 blev arkivet 8

en integreret del af Helsingør Bymuseum, og i dag er arkivet også museumsdrevet.

Arkivet råder over en meget omfattende samling arkivalier fra enkeltpersoner, foreninger og virksomheder og supplerer på passende vis et af Danmarks bedst bevarede købstadsarkiver, som er i Statens Arkivers varetægt. ”Vi er ikke oprettet som et kommune- eller et stadsarkiv. Arkivet er, ligesom de andre lokalhistoriske arkiver, oprettet med henblik på at indsamle det omfattende arkivmateriale, der befinder sig uden for den offentlige forvaltnings regi”, fortæller arkivleder og museumsinspektør Lars Bjørn Madsen, der sammen med museums- og arkivassistent Tenna Bülow har kontor øverst oppe i den historiske bygning.

Lokalhistorisk Arkiv for Helsingør Kommune Helsingør skylder Øresundstolden sin nuværende store rigdom på kulturarv, som man skal til hovedstaden for at opleve i større omfang. Arkivets righoldige materiale bærer naturligvis også præg af denne gyldne tidsalder, der sluttede med toldens ophævelse i 1857. Næste periode blev industrialiseringen med Wiibroes Bryggeri og værftet som væsentlige drivkræfter i udviklingen af byen. Maleriet fra 1832 viser Øresunds Toldkammer, der lå for enden af Strandgade. Arkivet har i dag til huse i den hvide, smalle bygning, man ser længere henne ad gaden, omtrent over for den røde gavlbygning.

Lokalt dokumentationscenter ”Arkivet er et egnsarkiv, og vi er en del af museumsarbejdet i Helsingør. Arkivet fungerer som en ressource for museumsarbejdet og museumsformidlingen, og vi tilstræber at fungere som et lokalt dokumentationscenter.

Samtidig fungerer vi også som backup for de andre lokalhistoriske arkiver. Så det er blot nogle af de arbejdsopgaver, som fylder op i hverdagen. Vi er et meget serviceorienteret arkiv, og hvis folk ringer eller skriver, så hjælper vi dem så hurtigt som muligt”, siger Lars Bjørn Madsen med et smil.

Arkivet har magasin i Sprøjtehuset, Sct. Anna Gade 45, der frem til 1940 fungerede som brandstation i Helsingør. Arkivet er ikke bruger af SLA’s arkivsystem Arkibas, så i stedet bliver alle arkivalier registreret i databaseprogrammet FileMaker Pro. Det betyder, at man – i hvert fald ikke endnu – kan tilgå søgedatabaserne online, men skal besøge Biblioteket Kulturværftet, Allégade 2, eller arkivet i Skibsklarerergaarden, for at få adgang til databaserne og bestille arkivalier.

”Alle vore arkivalier er på magasin, så der tager 1-3 dage at fremfinde dem. På grund af personale- og pladsproblemer har vi desværre ingen muligheder for at stille læsepladser til rådighed for arkivets brugere, så man skal på Biblioteket Kulturværftet i Allégade 2, hvis man skal bruge de fysiske arkivalier, man har bestilt til brug på bibliotekets læsesal”, fortæller Lars Bjørn Madsen.

Lokalhistorisk Arkiv for Helsingør Kommune dækker hele den nuværende Helsingør Kommune og er som nævnt en del af Helsingør Kommunes Museer, der indbefatter Helsingør Bymuseum, Værftsmuseet, Museet Skibsklarerergaarden samt Flynderupgård Museet med Frilandskulturcentret Flynderupgård. I tilknytning til Flynderupgård Museet fandtes tidligere et egnshistorisk arkiv, hvis indsamlingsområde var den gamle Tikøb Kommune. Dette arkiv, der i sin tid blev oprettet af skolelæreren Arne Meyling i Espergærde, er i 2015 blevet overflyttet til museets lokalhistoriske arkiv for bedre at kunne betjene brugerne. I Helsingør Kommune findes der også forenings9

drevne lokalarkiver i Hornbæk og Hellebæk.

Omfattende fotosamling Arkivet råder over et stort materiale, der er opdelt i en række arkivaliegrupper. Der er bl.a. en stor samling af arkivfonde, som stammer fra enkeltpersoner, foreninger og virksomheder, og her kan man f.eks. finde arkivalier fra sportsforeninger som Cykelklubben Kronborg eller fra byens store, nu lukkede virksomheder som Wiibroes Bryggeri A/S og Helsingør Værft.

Der første store arkiv var Helsingør-historikeren Laurits Petersens omfattende kildemateriale, som blev testamenteret til bymuseet, men som overgik til lokalarkivet. Også rådhusets komplette samling af Helsingøraviser blev overladt arkivet. I arkivet findes også de gamle laugsprotokoller og en komplet samling af de trykte samtidige uddrag af Helsingør Byråds forhandlingsprotokoller for perioden 1838-1970, ligesom en omfattende samling af fotografier, der går tilbage til 1860’erne og er en af landets største. ”Vi har ca. 100.000 billeder i vores arkiv, hvoraf de 12.700 foreløbig er digitaliseret. Så der ligger en stor opgave i at få dem gjort mere tilgængelige. Samtidig har vi også en meget stor maleri- og grafiksamling, der sammen med tegninger,

stik og litografier udgør et væsenligt supplement til fotografierne. Arkivet råder også over en stor samling af lydbånd og film, som ikke umiddelbart er søgbare, men heldigvis har vi for kort tid siden fundet en kompetent volontør, der har påtaget sig den store opgave at gennemgå og registrere lydbåndene”, fortæller Lars Bjørn Madsen.

Arkivet har flere projekter på bedding. Et af dem er at få sat gang i en systematisk indsamling af nyere billedmateriale fra Helsingør by og omegnen. Her er der bl.a. taget kontakt til ejendomsmæglerne med ønske om at få adgang til deres billedmateriale af huse i byens villakvarterer. ”En af vore drømme er at få lavet et billedværksted, hvor vi har mulighed for at håndtere og digitalisere en del af de mange tusinde billeder, vi har registreret, og som ligger og venter på at blive tilgængelige. Det kunne meget vel være i form af et socialt projekt, hvor folk, der af forskellige grunde er sat uden for arbejdsmarkedet, kan erhverve sig jobtræning og faglige kompetencer.

Vi har også andre projekter i gang, men lige nu er flagskibet vores ”Marstrand-projekt”, registreringen af et ganske stort arkiv skabt af skibsprovianteringsvirksomheden K.F. Marstrand”, fortæller Lars Bjørn Madsen.

mede handelshuse (leverandører og kunder) og skibsfarten”, fortæller Lars Bjørn Madsen.

Med de bevarede korrespondancesager, vil man utvivlsomt få et nærmere indblik i de handlinger, der ellers kun manifesterer sig i Øresundstoldens bevarede regnskaber, som er under digitalisering ved universitetet i Groningen, med hvilket lokalarkivet samarbejder.

Allerede nu kan man via Internetsiden Soundtoll Registers Online (www.soundtoll.nl) se, hvor mange muligheder disse regnskaber giver forskningen. ”Marstrands arkiv, der er under registrering med hjælp fra arkivets volontør, cand.jur. Henrik Hey, vil således ikke kun være nøglen til forståelsen af Helsingørs rolle i lokal og global sammenhæng, men også bidrage til nærmere undersøgelse af fremmede handelshuse og deres betydning for lokalsamfundene”, betoner Lars Bjørn Madsen.

Levende museumsformidling Og netop formidlingen af arkivets mange skatte prioriteres højt. Arkivet samarbejder tæt med den lokale presse, og her er bl.a. brevkassen, ”Spørgekassen” i Ugeavisen Nordsjælland, meget populær. Samtidig er der etableret en arkivvagt, hvor

besøgende på Biblioteket Kulturværftet kan møde arkiverlederen den sidste mandag i hver måned fra kl. 17 til 19. Lokalarkivet er online på den fælles hjemmeside for Helsingør Kommunes Museer, og så fungerer arkivet som nævnt også som en ressource for museumsarbejdet og -formidlingen, ikke mindst i forbindelse med det højt profilerede Sundtoldsmarked. ”Vi har ikke nogen arkivforening, men vi har til gengæld en stor og aktiv museumsforening med over 700 medlemmer, som afholder en lang række foredrag om emner med tilknytning til Helsingør og byens historie”, fortæller Lars Bjørn Madsen, der også i sin egenskab af museumsinspektør er redaktør på foreningens blad, Forening og Museum, der udkommer fire gange om året.

Her sættes der fokus på forskellige kendte og ukendte temaer, f.eks. at Helsingør og omegn har dannet ramme om langt over 50 danske spillefilm! Lige fra de første stumfilm med en filmatisering af Hamlet, der blev optaget on location på Kronborg i 1910, over Baronessen fra benzintanken fra 1960, og til Spies og Glistrup, der havde premiere i 2013.

Foto fra omkring 1920 af C. Wiibroes bryg- og malthus på hjørnet af Hestemøllestræde og Sophie Brahes Gade.

Bygningen er den eneste, der er bevaret i dag, og den er totalt ombygget i det indre til kontorer.

Øresundstolden og Marstrandarkivet Den nok så bekendte Øresundstold har betydet alt for Helsingør i de godt 500 år, den blev opkrævet af alle forbipasserende skibe i Øresund. Tolden gik direkte i kongens egen kasse (efter Struensees reformer i statskassen), men den skabte et betydeligt antal arbejdspladser i byen. Skibsklarerer- og skibsprovianteringsvirksomheden K.F. Marstrand er en af disse, og det omfattende arkiv er bevaret fra firmaets grundlæggelse i 1832 og til længe efter sundtoldens ophør. ”Dette arkiv, der endnu aldrig er blevet benyttet i forskningsøjemed, vil ikke alene kunne belyse det daglige arbejde i en stor lokal virksomhed i hele det 19. århundrede, men i høj grad forholdet mellem skibsklarerervirksomheden, de frem10

”Arkivet fungerer som en ressource for museumsarbejdet og museumsformidlingen, og vi tilstræber at fungere som et lokalt dokumentationscenter” (Lars Bjørn Madsen)

Arkivets database-baserede registraturer, der omfatter andet end arkivets samlinger: Disse databaser er udarbejdet med henblik på at optimere betjeningen af arkivets brugere, specielt ved henvendelser via e-mail og telefon.

Det omfattende og tidskrævende arbejde med registrene er lavet med væsentlig hjælp fra arkivets volontører.

Registre til skøde- og panteprotokollerne for Helsingør Købstad og Tikøb Sogn i perioden 1600ca. 1920. Denne database, der bl.a. giver oplysning om ejerforhold (med tidspunkt for køb og salg), fungerer også som jævnføringsregister til Helsingør Købstadskommunes og Tikøb Sognekommunes brandforsikringsnumre, således at slægtsforskere og andre kan jævnføre folketællingernes og andre kilders brandforsikringsnumre med nutidens husnumre. Desuden afskrifter af brandtaksationspro-

tokollernes oplysninger om husenes ydre og deres nagelfaste inventar og beskaffenhed, specielt for byens mark- og overdrevsjorder.

Register over husnavne med ejendommenes adresser og matrikelnumre. Denne er til stor hjælp ved stedfæstelse af fotografier og populær hos slægtsforskere.

Register over malerier i privateje (oplysninger og affotograferinger hentet ved besøg eller via nettet).

Denne registrant supplerer museets registrering af dets egen omfattende samling af malerier.

Register over kommunens veje med oplysning om vejens navn, hvornår navngivet og øvrig historie. Vil senere blive publiceret i bogform.

Register over landsbyer og steder i kommunen. Her er indført udskiftningsår, gårdenes navne og matrikelnumre m.v.

Søgbare arkivaliegrupper i databaser i arkivets samlinger • Arkivfonde – oprettet efter SLA’s retningslinjer • Gruppeordnet arkiv – emneopdelt efter det gamle registreringssystem • Protokolsamlingen – ældre system, opstillet som bøger i et bibliotek • Personarkivet – avisudklip/artikler og arkivalsk materiale om og fra Helsingørborgere • Topografisk arkiv – bygninger og lokaliteter i Helsingør • Helsingør Kommunes Arkiv – digital indeksering af væsentlige arkivaliegrupper i Statens Arkiver • Kort- og Tegningssamlingen, såvel arkivets egen som dele af Statens Arkivers samling • Grafiksamlingen – kobberstik, træsnit, stentryk, tegninger og akvareller • Malerisamlingen – malerierne er registreret som museumsgenstande, men indekseret til brug for arkivet • Samlingen af fotografier – positiver, dias, negativer på glasplader og film • Film og lydbånd – gamle filmoptagelser og lydbånd med interviews og samtaler (endnu ikke registreret i database).

Et af de mange tusinde dokumenter som volontør, cand.jur. Henrik Hey læser og registrerer i arkivets database til brug for den videre forskning om Øresundstolden. Marstrandarkivet kan kaste lys over forholdet mellem skibsklarerervirksomheden, de fremmede handelshuse og skibsfarten i 1800-tallet.

En af arkivets volontører, cand.jur. Henrik Hey, er i gang med at registrere indholdet af flere hundrede arkivkasser med korrespondance og dokumenter fra skibsklarerer- og skibsprovianteringsvirksomheden K.F. Marstrand.

Helsingør Kommunes Museer, lokalarkivet Publicerede, trykte kildeskrifter: Lars Bjørn Madsen: En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681. Udskrifter af markbøgerne.

Torben Bill-Jessen: Borgerskaber i Helsingør 16121933. Udskrift af borgerskabsprotokoller og rådstueprotokoller i Statens Arkiver.

Lars Bjørn Madsen: Udgivelse af kilder til Laurits Pedersens værk, Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1-2.

Diverse stikordsregistre til ældre væsentlige Helsingørbøger.

Torben Bill-Jessen: Register til de eligerede borgere, udgåede breve 1792-1836.

Arkivassistent Tenna Bülow og arkivleder Lars Bjørn Madsen hersker øverst oppe i museet Skibsklarerergaarden med udsigt ud over Øresund.

11

Arkivernes Dag 2015 - Femø Lokalarkiv Af Palle Sørensen, arkivleder, Femø Lokalarkiv

Femø Havn 1938.

Skipper Rasmus Bøtte fortæller skrøner ved købmandsforretningen Klubvej 5, Sønderby, Femø 1948.

På Arkivernes Dag lørdag den 14. november 2015 havde Femø Lokalhistoriske Arkiv arrangeret en temaaften om skibe og skippere fra Femø i samarbejde med Femø Bådelaug.

Den maritime historie har naturligt nok stor interesse på en ø. Transport af personer og produkter med joller, skuder og færger var livsnødvendigt for et øsamfund, som det også er i dag. Femøboerne betragtede sig tidligere som søens mænd. Der var en lang tradition for, at alle øens mænd blev udskrevet til flåden. I 16 -1700 tallet ejede mange af øens gårdejere en jagt og betegnede sig som skipper og bonde. En række Femøskippere drev småskibsfart op til midten af 1900-tallet, hvor færgedrift, der kunne medtage lastbiler, udkonkurrerede skibsfarten.

Femø i Smålandshavet har i dag 120 faste beboere, og som sådan et lille område til eget lokalarkiv, men tidligere var Femø et selvstændigt

sogn med tæt ved 800 beboere, da der boede flest i slutningen af 1800tallet. En overfartstid med færgen på næsten en time til ”fastlandet” har betydet, at stort set alle sociale og kulturelle aktiviteter fandt sted på øen. Foreningslivet har været stort, arkivet har registreret 37 forskellige foreninger.

Femø Lokalhistoriske Arkiv blev oprettet i 1973. Det havde fra starten hjemme på Femø Skole, hvor et faldende elevtal gav mulighed for at overtage et stort klasselokale.

Lolland Kommune solgte skolen i 2005, og arkivet blev flyttet til præstegården, hvor kommunen har lejet en række lokaler af menighedsrådet. Arkivet har hjemme i et lokale på 1.sal på 17 m2 og deler et depotrum med menighedsrådet på 10 m2, så det er meget knapt med pladsen. I stuetagen er der et større mødelokale, hvor også arkivet kan reservere plads. Dette lokale bruges til alle møder og temaaftener.

12

Arkivleder Palle Sørensen overtog jobbet i 2011 efter Birgit Steen Jensen, som havde været arkivleder i 18 år. Arkivet havde, før arkivlederskiftet, kun i meget begrænset omfang haft formidlingsaktiviteter.

Der var derfor brug for, at arkivet blev mere synligt for øens befolkning. Formidling har derfor haft førsteprioritet i de sidste fire år.

Det startede med en fortælleaften på Femø Kro arrangeret sammen med Femø Pensionistforening, hvor loftet over deltagere var sat ved 80 personer. Der blev presset 90 personer ind, og 20 var stadig på venteliste. Ret flot når man tænker på, at øen kun har 120 faste beboere.

Aftenen blev indledt med spisning af den lokale ret sulevælling.

Arkitekt Torben Vindnæs, der har stor lokalhistorisk viden om Femø, havde sammen med arkivlederen forberedt over 100 fortællinger. Det var dog hensigten at få deltagerne til at fortælle Femøhistorier, og det lykkedes ud over alle grænser. Lolland Kommune havde fra de frie

kulturmidler bevilliget 7.000 kr., så aftenen kunne blive optaget og fastholdt for eftertiden.

Af andre formidlingsaktiviteter har der hvert år været afholdt to temaaftener med emner som: Færgeforbindelsen gennem tiderne.

Femø Havn. Femø og frugten.

Femø for 100 år siden (en stor samling glasplader fra 1908-18 scannet og et udvalg præsenteret). Til hver temaaften kommer næsten halvdelen af beboerne, så mødelokalet i præstegården er fyldt til bristepunktet. Det samme var tilfældet ved arrangementet på Arkivernes Dag. Hver sommer arrangerer Femø Beboerforening Turismens Dag, hvor der er tilrettelagt en række aktiviteter rundt omkring på øen. Arkivet benytter også lejligheden til at holde åbent hele dagen, og arkivlokalet er konstant fyldt af interesserede besøgende. Der er også indført en fleksibel åbningstid i sommerhalvåret, så besøgende på øen kan aftale et besøg med arkivlederen.

Arkivet oprettede en Facebook-side i 2013. Siden følges med stor interesse specielt af personer, der er fraflyttet øen, eller hvis slægt stammer fra Femø. Denne kontakt med omverdenen har også medført en række afleveringer til arkivet.

Indtastning i Arkibas5 er påbegyndt, men på grund af en meget dårlig internetforbindelse, afventer det meste arbejde, til fibernet bliver tilgængeligt i løbet af sommeren 2016.

Arkivaften i præstegården Femø.

13

Lokalhistorisk Arkiv i Korsør fejrer 50 års jubilæum Af Jytte Skaaning, lokalarkivar, Korsør Lokalarkiv.

Billeder: Lykke Andersen, Korsør Lokalarkiv

Jubilæumsskriftet – Danmarks smukkeste beliggende Lokalarkiv lige ud til Korsør Havn.

Til venstre ses Havnemesterboligen (1884), til højre Kommandantboligen (1720’erne). Bag arkivet ses Fæstningstårnet – Korsør Bys vartegn – fra 1200-tallet.

På en lille idyllisk halvø ved Korsør Havn ligger den gamle Korsør Fæstning, som består af flere historiske bygninger. I den tidligere Havnemesterbolig (1884) og Kommandantboligen (1720’erne) holder Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn til. På samme halvø ligger Magasinbygningen – bygget 16091611 af Christian IV – her holdt arkivet den 25. november 2015 sin 50 års jubilæumsreception.

Sammen med de inviterede kom mange andre for at hylde arkivet.

Man samledes i Magasinbygningen, hvor Arkivudvalgets mangeårige formand, Marianne Hulstrøm, bød velkommen og gav ordet til arkivfrivillig Kurt Rehder, der som toastmaster skulle holde styr på de mange taler. Den første taler var borgmester Stén Knuth, som roste det store arbejde, der dagligt bliver lagt på arkivet, ikke mindst af de mange frivillige ildsjæle.

Herefter talte stadsarkivar i Odense og landsformand for Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), Jørgen Thomsen. Han redegjorde for den omfattende tekniske udvikling fra registrering på arkivkort og til nutidens elektroniske registrering, som er tilgængelig på www.arkiv. dk. Her er Korsør Lokalarkiv godt

med. Jørgen Thomsen kom også mere bredt ind på lokalarkivernes udvikling og nævnte bl.a., at Korsør Lokalarkiv var med blandt de første 10% lokalarkiver i 1960’erne, og at der i dag er mellem 500 og 600 lokal- og byarkiver i Danmark.

Herefter holdt man en pause, hvor de indbudte gæster kunne gå ind i sidelokalet og få en lille forfriskning m.m. I pausen var musikalsk underholdning ved trioen NOR samt lejlighed til se en særudstilling om arkivets virke.

Efter pausen talte formanden for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Troels Christensen. Han nævnte bl.a., hvor vigtig registrering og formidling af vores fælles historie er, og hvor vigtigt det er, at historierne bliver formidlet ud på en måde, så det også har interesse for de unge.

På vegne af Slagelse Arkiverne talte lokalarkivar i Slagelse, Gitte Strange, om færger, Fæstningen og om arkivets flittige frivillige.

Sidste taler var medlem af Arkivudvalget Gorm Egeberg, der fortalte om den digitale udvikling og understregede, at arkivet er drevet af lyst. Det er de 16 frivillige, som sammen med lokalarkivaren får det hele til at hænge sammen.

14

Efter receptionen kunne de indbudte gå over i arkivet, se udstillingen om arkivet og dets virke gennem 50 år i Kommandantstuen og i Havnemesterboligen, drikke kaffe/the samt få udleveret festskriftet, som var trykt i anledning af jubilæet. Næste dag i arkivets åbningstid blev jubilæumsskriftet uddelt gratis til interesserede borgere.

Da arkivet åbnede kl. 14, var der en mindre kø foran arkivet - man skulle sikre sig et gratis eksemplar af jubilæumsskriftet, som fortsat uddeles. Der har altid været stor interesse for lokalhistorie i Korsør.

Festskriftet indeholder lykønskninger og artikler om arkivets tidligere år, om arkivalier og arkivnørder; om udviklingen fra kartotekskort til elektronisk registrering samt en summarisk oversigt om arkivet i navne og tal. Hæftet er på 28 sider med mange illustrationer fra arkivets egne samlinger og udgivet af Arkivudvalget for Lokalhistorisk for Korsør Arkiv og Slagelse Arkiverne.

I anledning af jubilæet var der følgende tiltag, som satte fokus på byens lokale historie til glæde for både børn og voksne.

I august 2015 udsendte arkivets skoletjeneste tre dvd’er med film med emner om - Befrielsen i Korsør, 1945 - Eisenhower kom forbi Korsør, 1962 - Færger og jernbaner i Korsør – dengang - Skolerne i Korsør – omkring 1930 samt en cd med en række billeder og tekster om - Broer - Bygninger - Forretningsliv - Færger og tog - Havnemiljø - Korsør set fra luften

Toastmater, arkivfrivillig Kurt Rehder styrer slagets gang.

Landsformanden for SLA, stadsarkivar Jørgen Thomsen ønsker tillykke.

Lokalarkivar i Slagelse, Gitte Strange holder arkivleder Stella Borne Mikkelsens tale, da hun var bortrejst på dagen.

Formand for Arkivudvalget byder velkommen til de mange fremmødte gæster.

Troels Christensen, formand for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Borgemester Stén Knuth ønsker tillykke.

Omkring 100 mødte frem i Magasinbygningen på Fæstningen, da Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn fejrede rund fødselsdag.

Helms Skole, Baggesenskolen og Broskolen fik materialet, så lærere og elever frit kunne benytte det.

Hvis de ønskede at uddybe deres nysgerrighed, var de velkomne på arkivet.

Til Arkivernes Dag åbnede en nostalgisk udstilling om arkivets første år med ophængninger fra de første udstillinger og oplysninger om arkivarbejdet i domicilerne på Havnepladsen og i Havnegade i Kommandantstuen. I lokaler i den tidligere Havnemesterbolig udstilles tilsvarende avisudklip og fotos af det nuværende arkivudvalgs arbejde.

Lidt om arkivet I mange år hørte arkivet organisatorisk under Korsør Bibliotek, og her og på Korsør Byskole blev møderne holdt de første år, da arkivet ikke havde nogen fast adresse. Det fik det fra 1967, hvor det i kælderen under Restaurant Sølyst fik tildelt højre side. Den venstre var forbeholdt Turistkontoret. Da Turistkontoret efter fire-fem år flyttede til nye lokaler, kunne lokalarkivet nu indtage begge sider af kælderlokalerne under Sølyst. Efter en årrække flyttede arkivet til Havnegade, hvor biblioteket var placeret.

1. maj 1980 rykkede Lokalhistorisk Arkiv ind i Havnemesterboligen og kunne efter seks år udvide besiddelserne til også at omfatte Kom-

mandantboligen. Arkivet hører i dag organisatorisk under Slagelse Arkiverne, og der er ansat en lokalarkivar på 20 timer. Arkivudvalget består af 16 frivillige medlemmer, der arbejder med hvert sit interesseområde.

Arbejdet i arkivet Arkivudvalget holder møde hver anden uge. Her udveksles oplysninger om nye indleveringer, henvendel-ser til arkivet, igangværende regi-streringer, planlagte udstillinger og foredrag, synkronisering af arkivets database og arkiv.dk, arkivets sam-arbejde med Slagelse Arkiverne, Arkivsamvirket i Slagelse Kommune og Sammenslutningen af Arkiver (SLA), diskussion om arkivets daglige funktioner etc.

– Lokalarkivaren deltager i møderne og fungerer som sekretær.

Ud over disse møder er der hver uge faste arbejdsdage eller – aftener, hvor de frivillige arbejder med journalisering og registrering af indleverede arkivalier, scanning af arkivalier, fotografier, dias, negativer eller digitalisering af smalfilm og video, registrering af lydoptagelser, ajourføring af arkivets omfattende avissamling, udklip fra aviser til arkivering med relevante arkivalier, ajourføring af oplysninger om dødsfald, ajourføring af oplysninger om gravsteder på Korsør, Tårnborg, Hemmeshøj og Vemmelev kirkegårde, som er søgbare via følgende link: Kirkegårde i Korsør og 15

Sidste taler, arkivfrivillig Gorm Egeberg.

omegn www.danskkgindex.dk/korsoer_arkiv.php.

Endvidere holdes der i løbet af året tre til fire udstillinger, arrangeres foredrag med film- eller diasfremvisning, fremvisning af og orientering om arkivets indretning og virke og skrives bøger samt artikler til den lokale julebog og Slagelse Leksikonet. Der er også etableret skoletjeneste.

Det samlede antal besøgende og henvendelser ligger omkring 1.900 om året.

Fakta om arkivet Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, Fæstningen, Søbatteriet 11, 4220 Korsør Telefon: 58 37 36 72, Lokalarkivar: Jytte Skaaning, Arkivet er en del af Slagelse Arkiverne.

Dækningsområde: Den tidligere Korsør Kommune – dvs.

Korsør Købstad og sognene Halsskov, Hemmeshøj, Tårnborg og Vemmelev. Åbent: mandag og onsdag kl.

10-14 og torsdag kl. 14-17.

E-mail: korsoer-arkiv@slagelse.dk Hjemmeside: www.slagelsearkiverne.dk Slagelse Leksikon: www.slagelseleksikon.dk Kulturarv: http://kulturarv.slagelse.dk

Danmark fylder 70

Af tidligere kulturminister Jytte Hilden, født 1942 i Kgs. Lyngby

JYTTE HILDEN & INGE DALSGAARD

På sporet af årgang

På sporet af årgang

1946 FRYDENLUND

I 1946 blev der født 96.111 danskere, den største årgang nogen sinde, og der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 40’erne. En ungdomskommission nedsat lige efter anden verdenskrig talte ligefrem om en forestående ungdomskrise og konkluderede: “Der findes næppe et livsforhold eller et område af samfundet, hvor de store årgange ikke vil møde særlige vanskeligheder. De er for mange, og mulighederne er for få.

De må leve i trængsel og skærpet konkurrence.”

En række ungdomsorganisationer med Dansk Ungdomssamvirke i spidsen opfordrede sommeren 1945 samlingsregeringen til at nedsætte en ungdomskommission.

Regeringen fulgte denne opfordring og nedsatte med skrivelse af 17. oktober 1945 en Ungdomskommission få dage før det første valg til Rigsdagen efter anden verdenskrig.

Formand for kommissionen blev teologiprofessor, højskoleforstander Hal Koch fra Krogerup Højskole.

Ungdomskommissionen fik repræsentanter fra det folkelige og politiske ungdomsarbejde. Kommissionen sad i syv år.

Ungdomskommissionens forudsigelser var mørke med hang til tristhed på baggrund af mellemkrigstidens erfaringer, men det kom jo til at gå helt anderledes. Generationen, der blev født ind i et fattigt samfund, i skyggen af atombomben, satte sig nye politiske mål, og verden ændrede sig hurtigt.

Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere blev uddannet, kvinder krævede ligestilling og myldrede ud på arbejdsmarkedet. Der kom P-piller og fri abort, men daginstitutionerne manglede så børn i 1983, hvor der kun blev født 50.822.

De store årgange ændrede Danmarks historie. Det er blevet til kvantespring med kollektiver, fri abort og næsten ligeløn. De gamle historier, fra dengang farfar var ung, er erstattet af nye, om dengang mormor opgav kødgryderne.

16

Alle er vi nu ved at blive gamle, og vi har vældig lyst til at tænke både frem og tilbage, lyst til at fortælle om vores eget liv, egne erfaringer og lyst til at drømme. Der lever stadig knapt 70.000 mennesker fra årgang 1946, alle fylder de 70 år i 2016. De store årgange bør fejres med et brag.

Derfor søsættes et projekt med en bog “På sporet af årgang 1946” med start i begyndelsen af 2016.

Der er oplæg til aktiviteter rundt i hele landet på steder, hvor mennesker mødes. Det kan være på nettet, på biblioteker, på højskoler, i lokalarkiver, i forsamlingshuse, på museer, i gymnastikforeninger og hjemme i storfamilien.

Det er så godt at sætte farve, smag og lyd på sine tanker både de dystre og de lystige. Det er så godt at lukke op for kontakt til andre mennesker, også de, der føler sig ensomme og alene. Det er så godt at fejre fødselsdag med sine kære.

”Vi søger slægtens spor ...”

Af Janni Würtz Maise, arkivleder, Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv

I år har vores lokalarkiv 40-års jubilæum, og det fik mig til at tænke på, at det blev stiftet samme år, som den landsdækkende ”Billedstorm” foregik. Måske er det muligt at gentage succesen og sætte fokus på aktiv indsamling?

I vores lokale område er det via Facebook blevet sjovere at registrere billeder. Når billedet er registreret, finder jeg det på www.arkiv.dk og linker over til det via vores Facebookside. Jeg kan se, at billedet får mange visninger og bliver de-

batteret flittigt – især billeder med flere personer på, f.eks. konfirmationsbilleder og klassefotos.

Når folk kan se deres indleveringer på www.arkiv.dk, er det pludseligt blevet mere attraktivt at aflevere billeder og arkivfonde til arkivet, så vi har valgt at prioritere nye indkomster højest.

Måske kan vi ved fælles indsats gå bredt og landsdækkende ud og inspirere folk til at aflevere gamle og nye billeder, postkort, film og 17

arkivalier? Hvis vi kun gør det lokalt, mister vi jo de folk, der er flyttet ud af sognet, og som har materiale liggende fra vores område.

Dét vil være ærgerligt!

Er der interesse for projektet, så lad os samarbejde.

Send mig dine tanker og ideer på dinogmin@gmail.com

Ny plan for modulkurser Af Else Gade Gyldenkærne, formand for uddannelsesudvalget

Fra modul 2 afholdt på Røsnæs.

Uddannelsesudvalget har barslet med en ny plan for afholdelse af de modulkurser, der udgør SLA’s arkivuddannelse. Planen betyder flere og mere jævnt fordelte kurser, og en mulighed for at fastlægge kursusaktiviteten flere år frem.

Hovedpunkterne i planen er: • 5 årlige kurser – dvs. alle moduler afholdes en gang hvert år • Rotationsordning, der sikrer, at hver egn når gennem alle 5 moduler inden for 5 år • Sammenhæng i kursusplanen, så hver landsdel (Jylland/Sjælland) når gennem alle 5 moduler inden for 2½ år.

Sat op i et skema, ser kursusplanen for de kommende 5 år således ud:

De forskudte tal i felterne angiver, om kurset afholdes forår (til venstre i feltet) eller efterår (til højre).

Bemærk, at cyklussen går både vandret (inden for landsdel) og lodret (inden for år). Dvs. hvert år udbydes alle 5 moduler, og i løbet af 2½ år når hver landsdel (Jylland / Sjælland) gennem alle 5, og i løbet af 5 år når alle kursusbyer gennem alle 5 moduler. Hvis man som ny arkivleder skal nå igennem alle kurserne på 4 år, kan man altså stadig ikke nå det i én by, men til gengæld kan man blive på sin egen side af Storebælt.

Hvis planen fungerer tilfredsstillende, kan skemaet fortsættes i det uendelige. 2021 bliver så magen til 2016 og så fremdeles.

2016 2017 2018 2019 2020 Viborg 3 5 2 4 1 Vejle 4 1 3 5 2 Svendborg 5 2 4 1 3 Nykøbing 1 3 5 2 4 Roskilde 2 4 1 3 5 18

De fem kursussteder er valgt, så de tilsammen med de steder, hvor kredse og arkivsamvirker selv udbyder kurserne, dækker landet så bredt som muligt. De fem byer er et udgangspunkt og kan om nødvendigt variere fra år til år inden for samme egn. SLA’s kredse i Nord-, Vest- og Sønderjylland afholder selv modulkurserne, og derfor er de ikke med i skemaet. Med den nye langtidsplanlægning får kredsene til gengæld mulighed for at vælge, hvilke moduler de vil afholde, ud fra hvad SLA udbyder i nærheden.

Det første år eller to vil der naturligt være moduler, der afholdes i en egn, hvor de for nylig har været holdt.

Det er en pris, vi er nødt til at betale i starten for at få cyklussen op at køre. Skulle det betyde, at et kursus må aflyses på grund af manglende tilmelding, så tager vi det med. Vi plejer kun at have fire kurser om året, så en enkelt aflysning vil ikke være en forringelse.

Der er nu ikke meget, der tyder på aflysninger. Der har igen i 2015 været stor interesse for de forskellige modulkurser, både SLA’s egne og dem, kredsene har arrangeret.

Der har været 731 kursusdage i alt, heraf 91 på vores nye introduktionsmodul. Kurset havde premiere i

2014, og vi forventer fremover at afholde det en gang om året. Navnet er Modul 0 – i folkemunde ”Børnehaveklassen”, og det er tænkt som en indføring i arkivarbejdet for nye medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og lignende. Det er et modul, der også med fordel kan udbydes af kredse og samvirker.

Arkivuddannelsen (modul 1-5) er åben for alle. Det er stadig sådan, at arkivledere, der er tiltrådt efter 2007, skal gennemgå uddannelsen, men menige arkivmedarbejdere er lige så velkomne. Formålet med uddannelsen er at højne fagligheden på arkiverne, og jo flere medarbejdere, der har gennemgået kurserne,

jo bedre. Så er arkivet heller ikke så sårbart, hvis en arkivleder pludselig stopper.

Så mød frisk op på kurserne.

Oplysninger om, hvad de enkelte moduler handler om, kan findes på SLA’s hjemmeside, og her vil der også være tilmelding.

Arkivuddannelsen XL Af Henning Sørensen, arkivleder, Dragør Lokalarkiv

Den modulopbyggede arkivuddannelse er vokset de senere år. Dels melder der sig flere og flere kursister, og dels er antallet af afholdte kursusdage steget. Uddannelsen har også fået en lillesøster, det såkaldte modul 0, der på en enkelt dag giver en introduktion til arbejdet på det lokalhistoriske arkiv. Modulet er især beregnet til helt nye medarbejdere, men retter sig også mod f.eks. bestyrelsesmedlemmer eller politikere.

I uddannelsesudvalget har vi igennem noget tid talt om at tilbyde et kursusforløb for de kolleger, der har lyst til at lære endnu mere. Selv om man har gennemført alle fem moduler, kan der nemlig godt være behov for at tilegne sig og udvikle nye kompetencer.

Overbygningen på arkivuddannelsen skal ikke nødvendigvis alene holdes som kurser i et undervisningslokale, men kunne også være en kombination af ”klasseundervisning” og fjernstudium. En model kunne være, at kursisterne mødes hver anden måned og laver opgaver ind imellem. Praktikforløb og mentorordning kunne også tænkes ind.

er modul XL og vil indeholde elementer, som nogle kursister har savnet i arkivuddannelsen: Hvordan udarbejder man en strategi for arkivarbejdet, og hvordan får man politisk opbakning til den? Hvad er den bedste måde at tilrettelægge digitaliseringen af arkivet på?

Hvordan arbejder man i eller sammen med et kommunearkiv?

Der vil i det nye kursustilbud også være bedre tid til at folde nogle af de emner ud, som vi berører på selve modulkurserne, men som nogle kursister gerne vil gå mere i dybden med.

Sådan kunne nogle af overskrifterne lyde – men der er helt sikkert mange andre emner, som kunne indgå i XL. Har du ønsker eller forslag, så hører vi i uddannelsesudvalget meget gerne om det. Kontakt blot sekretariatet.

Arbejdstitlen for det nye tilbud

XL-kurset vil bestå af undervisning, hvor man mødes, kombineret med hjemmearbejde.

19

Det handler egentlig ikke om forsikring Det handler om alt det, arkivet ikke kan forudse

Annonce

Ingen kan se ind i fremtiden, men hos Tryg kan vi sikre arkivet bedst muligt, hvis der skulle ske noget uventet. Vi tilbyder forsikrings­ løsninger, der er tilpasset arkivets behov, så det er sikret hele vejen rundt ­ lige fra ansatte, bestyrelsesmedlemmer og besøgende til det personlige ansvar, løsøre og it­udstyr.

Arkivet kan få en erhvervsforsikring, der dækker • Brand • Tyveri • Vandskade, inkl. reparation på arkivalier op til forsikringssum* • Erhvervsansvar • Retshjælp • Arbejdsskade Arkivet får samtidig netbankforsikring Med vores erhvervsforsikring med tyveridækning er arkivet også sikret ved tyveri på op til fem mio. kr. ved hackerangreb på arkivets netbank.

Ring 29 61 24 48 og hør mere Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe arkivet, så skriv til Jesper Mikkelsen, som er assurandør i Tryg, på jesper.mikkelsen@tryg.dk eller ring på 29 61 24 48.

* Vi henviser til forsikringens betingelser for præcise oplysninger omkring dækning.

Invitation til seminaret ”Arkiverne og den åbne skole” mandag den 14. marts 2016, HistorieLab, Vejlevej 2, 7600 Jelling

Med folkeskolereformen er der skabt nye muligheder for skolens samarbejde med det omgivende samfund. De nye mål for faget historie lægger ligefrem vægt på inddragelse af lokalområdet. Her har arkiverne med deres fokus på den lokale kulturarv gode muligheder for at byde ind på f.eks. undervisningsforløb i kildekritik og billeder, eller den stedbundne fortælling, der kan være et godt udgangspunkt for undervisning i skolens fag. Det kan imidlertid være en udfordring, at arkivet eller arkivrummet ikke er direkte

anvendeligt i undervisningssammenhæng, og at der både hos arkiverne og hos skolerne kan være tvivl om, hvordan man kan bruge hinanden. På denne temadag sætter vi fokus på de særlige muligheder, arkiverne har for at samarbejde med skolerne. Det sker både gennem oplæg om, hvordan og hvad arkiverne kan samarbejde med skolerne om, men også ved at præsentere en række praktiske eksempler fra forskellige typer af arkiver, der allerede har erfaringer med skolesamarbejder.

20

 Oplæg om arkiverne som læremidler og læringsrum  Praktiske eksempler på læringstilbud fra forskellige arkiver i hele landet  Præsentation af samarbejdsmuligheder og idéer til at komme i gang Temadagen arrangeres af SkoletjensteNetværk i samarbejde med HistorieLab, støttet af Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver, Frivillighedsakademiet.

Program 09.30 – 10.00

Ankomst og formiddagskaffe

10.00 – 10.10

Velkomst ved SkoletjenesteNetværk

10.10 – 10.30

Hvorfor er arkiverne et godt undervisningssted?

Peter Brunbeck, centerleder for HistorieLab

10.30 – 10.40

Kort pause og summen ved bordene

10.40 – 12.00

Oplæg, diskussion og spørgsmål  På sporet af fortiden med Saxild-Nølev Lokalhistoriske Arkiv Lisbeth Bonde, arkivleder ved Saxild-Nølev Lokalhistoriske Arkiv  Et byhistorisk løb i Hinnerup og historiske perioder – i cykelafstand Ingrid Degn, frivillig ved Hinnerup Egnsarkiv  Arkiver og rollespil – besættelsen og pramdragerliv Dan Ersted Møller, arkivar ved Viborg Lokalhistorisk Arkiv  Kulturarv i den åbne skole – faglige krydsfelter og lokal forankring Lene Wul, Stadsarkivar ved Kolding Stadsarkiv

12.00 – 13.00

Frokost (mulighed for at besøge ”det rullende arkiv”)

13.00 – 14.15

Oplæg, diskussion og spørgsmål  Aalborg Stadsarkiv som ressource for folkeskolen – indhold og organisation Bente Jensen, arkivar ved Aalborg Stadsarkiv  Historie, oplevelse og læring Mette Henriksen, arkivleder ved Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte  På flugt gennem Dragør Henning Sørensen, arkivleder ved Dragør Lokalarkiv  Hvordan kan arkiver hjælpe med at opfylde grundskolens faglige mål?

Rasmus Welling, skolelærer, næstformand for FALIHOS, foreningen af lærere i historie og samfundsfag, formidler på Fredericia Museum

14.15 – 14.30

Drøftelse ved bordene med kaffe og kage

14.30 – 15.15

Muligheder for det fortsatte arbejde  Samarbejdsmuligheder med læreruddannelsen Henrik Ottosen, UCL  Hvad kan vi hjælpe jer med?

Per Lunde Lauritsen, Frivillighedsakademiet  Netværk og opstart af skoletjeneste Lars Allan Haakonsen, SkoletjenesteNetværk

15.15 – 15.30 Opsamling og Afslutning (Togafgang kl. 15.46 Jelling station) 21

Digital indsamling

Af Jens Åge S. Petersen, arkivar Odense Stadsarkiv

Seminar om indsamling af private, digitale arkivalier på arkiverne den 11. marts 2016 i Historiens Hus i Odense Papir bliver til PDF, lyd til mp3, og det skal alt sammen ikke længere måles i antal arkivlæg og hyldemeter, men i megabyte og gigabyte.

Hvad stiller lokalarkiverne op, når de, der skaber arkivalierne, ikke længere gemmer tingene på papir, men på en harddisk?

Hvordan afleveres og overdrages digitale arkivalier til lokal- og stadsarkiverne, hvilken lovgivning er der på området, og hvordan håndteres opbevaringen efterfølgende. Og hvordan kommer arkiverne i dialog og i kontakt med arkivskaberne?

Dette er nogle af de spørgsmål, der

vil blive belyst og diskuteret på SLA’s seminar om digital indsamling den 11. marts. Om formiddagen vil der være fokus på lovgivning og regler på området og demonstration af konkrete IT-værktøjer til indsamling og håndtering af digitale arkivalier. Eftermiddagens fokus vil mere være rettet mod formidlingsplatforme på nettet, som er med til at skabe kontakt og samarbejde mellem arkiverne og borgerne/brugerne. Hvilke perspektiver giver det for arkivernes fremtidige indsamlingsarbejde?

Seminaret er arrangeret af SLA’s indsamlingsgruppe, som er nedsat

med det formål at styrke indsamlingsarbejdet blandt lokalarkiverne.

Pris for deltagelse er 300 kr., som også inkluderer forplejning hele dagen. Seminaret henvender sig til alle arkiver (og både til medlemmer af SLA og af ODA).

Tilmelding hos SLA’s sekretariat, Andkærvej 19, 7100 Vejle senest fredag den 4. marts 2016. Tilmelding kan ske elektronisk på www.danskearkiver.dk, på e-mail på sla@lokalarkiver.dk eller telefonisk på 7584 0898.

Program 09.00

Indskrivning, kaffe og brød

09.50

Velkomst og orientering om dagens program

10.00-10.40 SABA-suiten – Rigsarkivets værktøj til indsamling af og bevaring af private, digitale arkivalier Arkivar Peter Edelholt, Rigsarkivet Hvad siger lovgivningen – persondataloven og arkivloven – om indsamling og bevaring af digitale private arkivalier? Hvad er privatarkivudvalgets rolle i organiseringen af indsamlingen af digitale private arkivalier i Danmark?

Hvad er SABA-suiten, og hvordan fungerer værktøjet i praksis?

12.40-13.10 Vojensbilleder.dk Jakob Kramer Hero og Jes A. Ratzer Vojensbilleder.dk Vojensbilleder.dk formidler billeder fra Vojens på en måde, så det er let for interesserede at finde billeder fra bestemte perioder og steder i byen. På samme måde kan man også finde materiale såsom artikler, reklamer og meget mere på siden. Ved at organisere materialet på en lettilgængelig måde, når det ud til langt flere både nuværende og tidligere borgere i byen. Samtidig gavner de mange tilbagemeldinger det lokalhistoriske arkiv, som på 3 år har modtaget materiale fra cirka 125 forskellige personer og firmaer via siden.

13.30-14.00 Arkiv.dk Direktør Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS

11.00-11.30 Smartarkivering.DK Arkivar Claus Juhl Knudsen, Aarhus Stadsarkiv ”Smartarkivering.dk” er Aarhus Stadsarkivs NEMID-baserede webportal til aflevering af digitale arkivalier. Hvordan fungerer portalen? Hvilke erfaringer har vi gjort os? Vil I være med?

11.50-12.40 Frokost

For et år siden gik Arkiv.dk i luften og gjorde 550 arkivers samlinger offentligt tilgængelige. Den nye synlighed på nettet er i høj grad drevet af de mange lokalhistoriske Facebook-grupper, som i stort omfang deler registreringer fra Arkiv.dk. Mange af Arkiv.dk’s brugere henvender sig til arkiverne med rettelser og tilføjelser til eksisterende registreringer og for at aflevere nyt materiale.

14.40-15.10 Fynskebilleder.dk (version 2) Stadsarkivar Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Fynskebilleder.dk er en formidlingsplatform, der viser tusindvis af fynske pressefotos. I januar åbnede version 2, der giver brugerne mulighed for at blive aktivt inddraget i opgaven med at finde oplysninger om fotografierne og hjælpe med til at registrere dem.

22

Foreløbig planlagte modulkurser 2016 Kredse, samvirker og kommuner

LANA, Nordjylland Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 1. og 8. marts kl. 10:00 – 16:00 Sted: Kulturstationen Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 24. februar

LASS, Sønderjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger (fortsat) Afregning: Kontant ved kursusstart eller alm. bankoverførsel inden kursusstart Delt.antal: Max. 40 Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 30. marts

SLA Fyn Modul 1 dag 1: Arkivadministration Tid: 12. marts 2016 kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Sportsefterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 250 kr. for medlemmer af SLA Fyn 350 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Betaling: Konto 0828 218561 inden 28. febr. 2016 Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: slafyn4@gmail.com Seneste tilmelding: 25. februar

Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 1 dag 1: Arkivadministration Tid: 9. april 2016 09:30 – 16:00 (lørdag) Sted: Rask Mølle Skole, aulaen Skolebakken 3, Rask Mølle Pris: 100 kr. for medlemmer af Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Frokost: Medbring selv madpakke og drikkevarer Tilmelding: Karsten Bjerreskov Helst e-mail: karsten@bjerreskov.com ellers tlf.: 2299 5597 Seneste tilmelding: 28. marts

LASS, Sønderjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 13. og 14. april 2016 kl. 09:00 – 15:00 Sted: Rigsarkivet i Aabenraa, Haderslevvej 45 Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre

LASS, Sønderjylland Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 20. og 21. september 2016 kl. 09:00 – 15:00 Sted: Rigsarkivet i Aabenraa, Haderslevvej 45 Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Afregning: Kontant ved kursusstart eller alm. bankoverførsel inden kursusstart Delt.antal: Max. 40 Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 7. september

Lokalarkiver i Østjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: September 2016 Øvrige oplysninger – senere.

Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 1 dag 2: Lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: Efteråret 2016 Sted: Rask Mølle Skole, aulaen Skolebakken 3, Rask Mølle Øvrige oplysninger - senere

Arkivsamvirket i Lemvig Kommune Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: Efteråret 2016 Sted: Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Øvrige oplysninger – senere.

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, arkivsamvirker og kommuner.

23

Foreløbig planlagt kursusaktivitet 2016 Sammenslutningen af Lokalarkiver Modulkurser Modul 3: Billeder I og II Tid: 9. og 16. marts 2016 kl. 10.30 – 16.00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 onsdage) Sted: Borgerhuset Stationen i Viborg (ændret) Ll. Sankt Hans Gade 7, Viborg Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat, elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 3. marts

Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 4. og 11. april 2016 kl. 10.30 – 16.00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 mandage) Sted: Roskilde Bibliotekerne Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 29. marts

Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 12. og 19. september 2016 kl. 10.30 – 16.00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 mandage) Sted: Nykøbing F. Skytteforening Ved Kohaven 9, Nykøbing Falster Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat, elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 6. september

Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 7. og 14. november 2016 kl. 10.30 – 16.00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 mandage) Sted: SLA’s sekretariat Andkærvej 19, Vejle Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat, elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 2. november

Arkibas5 kurser, billedscanning og Word Press-hjemmesidekurser Hold øje med og se yderligere oplysninger på: www.danskearkiver.dk Fælles for kurserne:

Tid: Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 09:45 Sted: Sekretariatets lokaler, Andkærhus 19, Vejle Tilmelding: Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 8. marts 11. april 11. maj

Arkibas administrationskurser: 7. marts 13. april 10. maj

Arkibas5 grundkurser, billeder: 10. marts 14. april 9. maj

Word Press hjemmesidekursus: 12. maj Billedscanningskursus: 9. marts 12. april

Seminarer Digital indsamling: Arkiverne og den åbne skole:

11. marts, Odense Stadsarkiv – se side 22.

14. marts, HistorieLab, Jelling – se side 20.

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

24

!