OmSLAget 4 - 2016

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Gråsten Slot ca. år 1910. Det første Gråsten Slot blev opført i midten af 1500-tallet. I 1935 overtog det daværende kronprinsepar (senere Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid) slottet som sommerresidens.

Læs slottets historie på http://kongehuset.dk/slotte-og-kongeskibet/grasten-slot Udlånt af Lokalhistorisk Arkiv for Graasten By og Egn.

Årgang 2016 nr. 4

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 13 Bevaringsværdige Danfoss-ting Af Georg Meister

Side 20 Forkortede pressemeddelelser Rigsarkivet

Side 5

Frivilligheden driver lokalhistorien i Gråsten Af John Thrane

Side 14 Aarhus Stadsarkiv lader aarhusianerne komme til orde Af John Thrane

Side 22 2017 medlemskontingent til SLA Af Hanne Hauge

Side 8

Arkivernes Dag 2016 på Løgstør Lokalarkiv Af Finn Jensen

Side 17 Arkivernes Dag på Vallø Lokalhistoriske Arkiv Af Jørgen Holstein

Side 10 SLA årsmøde og generalforsam- Side 18 ling den 8. og 9. oktober Af Gitte Larsen Side 19 Side 12 Danmarks Busmuseum, Skælskør Af Tony Werling

Enestående chance Statsbiblioteket Hotspot Samtidsdokumentation af den uforudsigelige verden LFF-kursus

Side 22 2017 møder Sammenslutningen af Lokalarkiver Side 23 Planlagte modulkurser 2017 Tidl. amtskredse, samvirker og kommuner Side 24 Planlagt kursusaktivitet 2017 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender 2017 25. marts

Kredsmøde, SLA's sekretariatets lokaler

7. og 8. oktober

SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart

11. november

Arkivernes Dag 2017

Foreløbig uddannelseskalender 2017

Kurser og seminarer - se side 23 og 24 og www.danskearkiver.dk

Modulkurser - SLA 16. og 23. januar

Modul 2, Svendborg

Efterår

Modul 3, Nykøbing Falster

27. februar og 6. marts

Modul 4, Roskilde

Efterår

Modul 1, Vejle

28. april og 5. maj

Modul 5, Viborg

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 21. og 28. februar

Modul 3, Årre

1. og 15. marts

Modul 3, Lomborg ved Lemvig

16. februar

Modul 0, Aabenraa

7. og 8. marts

Modul 2, Skørping

10. og 11. maj

Modul 3, Aabenraa

18. marts

Modul 2 dag 1, Hedensted

24. og 25. oktober

Modul 4, Aabenraa

Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i Vejle Arkibas5, arkivalier:

9.2. - 14.3. - 3.4. - 3.5.

Sociale medier:

13.3. - 5.4.

Arkibas5, billeder:

8.2. - 16.3. - 4.4. - 4.5.

Digitalisering, lyd

6.2. - 6.4.

Word Press

7.2.

Digitalisering, film

15.3. - 20.3. - 1.5.

Billedscanning

2.5.

Ret til ændringer forbeholdes.

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinært medlem:

Ekstraordinært medlem:

260-02 Hundested Lokalhistoriske Forening og Arkiv

13-03 Arkivklubben i Settelmentet, København

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 554 arkiver i Danmark: 517 ordinære og 37 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19D 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk

2

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne, Sydøstdanmark tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Birthe Storm Møn tlf. 60 16 64 41 e-mail birthestorm@gmail.com Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Dansen om juletræet ved fotograf G.P. Jacobsen på Flakhaven i Odense en gang i begyndelsen af 1900-tallet. (Odense Stadsarkiv).

Juletravlheden er ved at indfinde sig, og året nærmer sig sin afslutning. På SLA’s medlemsarkiver vil det forhåbentligt også betyde, at julefreden sænker sig, i det mindste i en uge eller to.

Når jeg ser tilbage på det forløbne år, er der heldigvis noget at glæde sig over. Arkiv.dk er for længst blevet en fast bestanddel af arkivernes arbejde og har med omkring 45 mill. sidevisninger siden åbningen i februar 2015 også vist sin værdi.

Mærkeligt at tænke på, hvordan vi i mange år måtte klare os uden! Det var heller ikke kun nyhedens interesse, har det vist sig, for i de sidste 12 måneder har der i gennemsnit været 129.000 besøg pr. måned og godt 1½ million sidevisninger pr. måned. Og arkiverne fortsætter med at lægge materiale ud i et højt tempo.

I beretningen til SLA’s årsmøde nævnte jeg, at Kulturministeriet i juni havde nedsat et udvalg, Arkivudvalget, som skal afdække, hvilke konsekvenser digitaliseringen af den offentlige forvaltning har for

arkivlovgivningen. Det var desværre ikke et oplæg til en samlet revision af arkivloven, hvad SLA bestemt synes er nødvendigt, og ikke mindre skuffende var det, at ministeriet i første omgang havde valgt at forbigå SLA ved udpegningen af repræsentanter til udvalget. Det fandt vi i SLA’s styrelse selvfølgelig urimeligt, og vi skrev derfor i oktober til daværende kulturminister Bertel Haarder for at få ham til at genoverveje beslutningen. Vores argumentation gik blandt andet på, at forholdet mellem lokal- og stadsarkiver uundgåeligt vil blive påvirket af digitaliseringen, når en større del af det bevaringsværdige arkivmateriale bliver underkastet de begrænsninger, der ligger i retten til at opbevare digitalt arkivmateriale med personhenførbare oplysninger. Heldigvis viste ministeren forståelse for synspunktet, og SLA har derfor fået mulighed for at udpege en repræsentant til udvalget, der først begynder sit arbejde efter nytår. Styrelsen har efterfølgende besluttet, at jeg som formand skal repræsentere SLA. Det er klart en vanskelig opgave, 3

for udfordringerne omkring persondatabestemmelserne vil på sigt give store vanskeligheder for traditionelle lokalarkiver, hvis der ikke etableres et godt samarbejde med stadsarkiverne i de enkelte kommuner om det digitale arkivmateriale.

Men vore muligheder for at påvirke udviklingen er i hvert fald ikke blevet ringere ved ministerens reaktion. Tak for det!

Når det nye år melder sig, er det igen tid til at udfylde den årlige kulturstatistik – og her samles oplysningerne fra både ODA- og SLA-medlemmer på SLA’s sekretariat i Vejle som i de nærmest foregående år, før materialet videresendes til Rigsarkivet og Danmarks Statistik. Vi har i år lavet nogle få ændringer i spørgeskemaet, så der skulle være endnu færre muligheder for misforståelser. I vil få det tilsendt både i digital form og på papir, men det skal udfyldes på nettet. I lighed med tidligere vil I også få adgang til at se jeres besvarelse fra sidste år. I forbindelse med kulturstatistikken har vi været i forbindelse med Danmarks Statistik

Mange har muligvis en fornemmelse af, at julemarkeder er et led i nutidens kommercialisering af julen. Men allerede i 1941 var der julemarked i Fyens Forum.

(Odense Stadsarkiv).

for at sikre, at vores tal i fremtiden både kommer med i den offentliggjorte kulturstatistik og bliver så retvisende som muligt. Og det sidste er faktisk en udfordring, hvad de foregående års arbejde med emnet har vist os. Den brug af arkivmateriale, der sker i kraft af Arkiv. dk skulle jo gerne fremgå af den offentliggjorte statistik, sådan at statistikken ikke stivner i et billede af arkiver fra den periode, vi er ved at forlade, men også kan afspejle den digitale tidsalder. Jo flere, der besvarer det årlige spørgeskema, jo større sikkerhed er der for, at vi varigt kan få plads i den offentliggjorte kulturstatistik – og vel at mærke med tal, som afspejler bredden i lokal- og stadsarkivernes virksomhed.

Siden sidst er der også sket det, at Copydan Billeder, ODA, SLA og Nationalbiblioteket (Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, der nu er fusioneret) har besluttet at skrive tilgængeliggørelsesaftalen under. Vi har tidligere redegjort for aftalen her i OmSLAget, og Arkibas-arkiverne har allerede

været omfattet af aftalen fra den 20. februar 2015. Den endelige aftale ligger i fuldkommen forlængelse af det, som vi har skullet administrere efter i 2015 og 2016, og den træder i kraft pr. 1. januar 2017. Nationalbiblioteket har besluttet sig for også at tiltræde aftalen, og Rigsarkivet og Organisationen Danske Museer har fået tilbud om at tilslutte sig den foreliggende aftale. Så snart underskrifterne foreligger, vil aftalen blive offentliggjort på vores hjemmeside. Vi håber, den også vil blive præsenteret for offentligheden ved et arrangement i det nye år med deltagelse af den nye kulturminister. I så fald vil I selvfølgelig høre nærmere.

Endelig vil jeg gerne slå et slag for SLA’s arkivuddannelse. På det sidste styrelsesmøde (ultimo november) kunne vi konstatere, at det gennemsnitlige deltagerantal på de kurser, vi udbyder, har været nedadgående i det sidste års tid.

Det hænger utvivlsomt sammen 4

med, at langt de fleste arkivledere nu har taget de fem modulkurser i SLA’s arkivuddannelse (sådan som vi kræver i vore vedtægter).

Et faldende deltagerantal betyder imidlertid en dårligere økonomi for det enkelte kursus, og vi har derfor besluttet, at vi kun vil gennemføre modulkurserne, når der er mindst 15 tilmeldinger, og Arkibaskurser, når der er mindst otte tilmeldinger.

Men lad os hellere vende det om: Kurserne retter sig ikke kun mod arkivlederne, men også mod ”menige” arkivmedarbejdere – og jo flere, I sender på kursus, jo bedre rustet vil arkiverne være til opgaverne, og jo større kursusudbud vil SLA også kunne præstere. Så overvej i arkivet, om alle medarbejdere nu har været på de kurser, der er relevante. I alle tilfælde er alle arkivmedarbejdere hjerteligt velkomne!

Med de ord vil jeg gerne på styrelsens vegne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Arkivportræt nr. 32

Frivilligheden driver lokalhistorien i Gråsten Af John Thrane, cand. mag. freelance

Historisk Forening for Graasten By og Egn er omdrejningspunkt for det lokalhistoriske arbejde med at indsamle og formidle lokalhistorie. historiske Arkiv med at indsamle og formidle lokalhistorien i lokalområdet.

Grundstenen til arkivet blev lagt på den stiftende generalforsamling for Historisk Forening for Graasten By og Egn, der fandt sted den 6. februar 1975. Omkring 30 mennesker mødte op på Hotel Gråsten, og fremmødet vidnede om den store interesse for formålet med at oprette foreningen – nemlig at vække og nære interessen for egnens historie.

Gråsten Slot, der blev givet som bryllupsgave til det daværende kronprinsepar Frederik og Ingrid og overdraget i 1936.

Man kan ikke nævne Gråsten, uden at man også tænker på Gråsten Slot, som i mange år har spillet en stor rolle for kongehuset som sommerresidens. Gråsten Slot blev overtaget den 20. august 1936 af det daværende kronprinsepar Frederik og Ingrid og var givet som en bryllupsgave af den danske stat, der havde overtaget slottet i 1920 efter hertug Ernst Günther af Augustenborgs bo.

Kongehuset har lige siden benyttet Gråsten Slot, primært som sommerresidens, og Kongehusets forbindelse til Gråsten og Sønderjylland omtales med stolthed i lokalområdet, og betydningen for Gråsten by kan ikke overvurderes.

Efter Dronning Ingrids død i 2000 fortsatte Dronning Margrethe traditionen med sommerophold på Gråsten Slot. Somrene i Gråsten er et begreb for såvel kongefamilien som beboerne i byen og tiltrækker hvert år mange turister. I 2015

blev en ny tradition føjet til, idet kronprinsparret Frederik og Mary boede på slottet i tre uger, før Dronning Margrethe og Prins Henrik ankom.

Alt dette og meget mere er beskrevet i bogen Kongehuset i Gråsten gennem 80 år, der blev udsendt den 20. august 2016 for at markere 80 års jubilæet for kongehusets overtagelse af Gråsten Slot. Bogen, der er rigt illustreret, er skrevet af Jette Knapp og er blevet til i et samarbejde mellem Gråsten-Adsbøl Sogns menighedsråd, Gråsten Handel og Historisk Forening for Graasten By og Egn. I redaktionen har siddet næstformand for foreningen, Hanne Næsborg-Andersen, arkivleder Else Egholm og Claus W. Levinsen, Alnor Communication.

Foreningen er omdrejningspunkt Og netop Historisk Forening for Graasten By og Egn er omdrejningspunktet for det omfattende arbejde, som udføres af Graasten Lokal5

Den første formand blev en af initiativtagerne, direktør Poul Andersen, Munkemølle, og allerede på det første bestyrelsesmøde blev der dannet et arkivudvalg, der skulle forestå indsamling og registrering af billeder og arkivmateriale af historisk og topografisk interesse. Der blev også nedsat et skriftudvalg, der skulle stå for udgivelsen af publikationer. Udvalgets første opgave var at udgive et Årsskrift, og det er efterfølgende også sket hvert år.

Allerede det første år blev foreningen medlem af Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver.

Den første tid havde arkivet til huse hjemme hos formanden, men flyttede snart ind på 1. sal på biblioteket, hvor bibliotekaren tilbød at hjælpe med modtagelsen af arkivalier i åbningstiden. Det første år blev der registreret 80 afleveringer, og det var med til at understrege arkivets berettigelse.

Med opførelsen af Ahlmannsparken i 1979 flyttede biblioteket ind der, og arkivet flyttede med og fik tildelt de lokaler, hvor det stadig har til huse. I starten lå udgifterne til arkivets drift på bibliotekets budget, og overbibliotekaren for Gråsten bibliotek var ansvarlig for det daglige arbejde. Den ordning varede frem til 1999, hvor det blev

besluttet at sammenlægge Historisk Forening for Graasten By og Egn og Graasten Lokalhistoriske Arkiv.

Gråstens store søn, historikeren og arkivmanden Adolf Ditlev Jørgensen (1840-1897) fotograferet på sin karrieres højdepunkt.

Drevet af frivillige Arkivet blev ved kommunesammenlægningen i 2007 og overgangen til Sønderborg Kommune medlem af Sønderborg Kommunes Lokalhistoriske Arkivsamvirke.

Arkivet dækker den gamle Gråsten Kommune, dvs. Gråsten, Adsbøl, Rinkenæs og Kværs sogne, og er drevet af en halv snes meget entusiastiske frivillige, der udfører et stort arbejde til gavn for historien. ”Vi er i dag otte faste frivillige medarbejdere, der hver har sine specielle arbejdsområder. Det spænder lige fra avisudklip, gade- og ejendomsbeskrivelser, registrering af arkivalier og til indscanning af fotos”, fortæller arkivleder Else Egholm, der har stået i spidsen for arkivet fra 2003. ”Arkivet har åbent to dage om ugen, mandag og torsdag eftermiddag, og her møder alle de frivillige ind for at behandle og registrere de indleverede arkivalier. Senest er der afleveret kort og tegninger fra kommunen, og Gråsten Garden har afleveret uniformer og faner. Lige nu afventer vi aflevering af protokoller m.m.”

Men ellers arbejdes der flittigt i foreningen og arkivet med at arrangere udstillinger, bl.a. på Gråsten Bibliotek, som arkivet arbejder tæt sammen med, samt med tilrettelægning af foredrag og med at tilbyde historiske byvandringer og udflugter. ”I det daglige arbejdes der især med registrering af billeder og indscanning af fotoalbums og malerier. Og så er det lige nu en stor opgave at tilpasse vore arkivfonds til Arkibas 5. Senest er vi gået i gang med at pakke arkivalier om i syrefri kasser”, fortæller Else Egholm.

Arkivet nyder godt af en meget aktiv Historisk Forening for Graasten By og Egn, og i samarbejde med foreningen er der igennem årene arrangeret en lang række udstillinger, som altid samler mange interesserede, og som også har lokalpressens bevågenhed.

Forsiden af bogen ”Kongehuset i Gråsten gennem 80 år” der udgivet i anledning af 80 års jubilæet for kongehusets overtagelse af Gråsten Slot den 20. august 1936.

”Vi har et godt samarbejde med den lokale presse, Gråsten Avis. Vi inviterer altid pressen i forbindelse med vore arrangementer, og de er flinke til at møde op”, fortæller Else Egholm.

Den seneste store udstilling blev arrangeret i forbindelse med udgivelsen af bogen Kongehuset i Gråsten gennem 80 år, hvor der hele juli måned var en stor udstilling i biblioteket i Ahlmannsparken om projektet med udgivelsen af bogen. Her var der 900 besøgende, der lagde vejen forbi og kiggede nærmere på det store billedmateriale, som udgør en væsentlig del af bogen.

Som nævnt betyder kongehusets tilknytning til Gråsten Slot og det sønderjyske område umådeligt meget, og en mindeudstilling for Dronning Ingrid (100 år) var også meget velbesøgt. Der har også været udstillinger i forbindelse med 150-året for krigen i 1864 samt 1. verdenskrig, hvor mange sønder6

jyder deltog som soldater i den preussiske hær. ”Vi arrangerer tre til fire udstillinger hvert år, og her spænder emnerne lige fra ”Gråsten Håndværks- og Industriforenings 90 års jubilæum”, ”Hvad slotssøen gemte”, ”Gamle butikker i Gråsten”, ”Tidligere års torvedage i Gråsten” og til ”Glemte billeder” bare for at nævne nogle få”, fortæller Else Egholm.

Medlemstallet i Historisk Forening for Graasten By og Egn er steget støt gennem årene, og der er i dag omkring 500 medlemmer i foreningen, der ikke kun bakker op med frivillig arbejdskraft, men også udgør en økonomisk ballast for arkivet. Det koster 100 kr. at være medlem, og der er også et mindre deltagerbidrag ved foredrag. ”Der er altid fuldt hus til vore foredrag med mere end 100 interesserede, og vi har som regel også nogle temaer på programmet, når

Ved nedrivningen af Ringgadens børnehave i 2015 fandt man i fundamentet et rør, som daværende kronprinsesse Ingrid havde indmuret ved grundstensnedlæggelsen i 1936. Røret indeholdt bl.a. et dokument med det danske og svenske flag. Gråsten Lokalhistoriske Arkiv.

vi har vores generalforsamlinger, fortæller næstformand i foreningen Hanne Næsborg-Andersen.

Der kan i det hele taget mærkes en stor interesse for lokalhistorien i det sønderjyske, og det skyldes den omskiftelige tid med de slesvigske krige i 1848-50 og 1864, der førte til tabet af Slesvig og hele Sønderjylland op til Kongeåen, og den preussiske periode, der sluttede med genforeningen i 1920.

Og så kan Gråsten også bryste sig af at have fostret historikeren og arkivmanden Adolf Ditlev Jørgensen (1840-1897). Det var under A.D. Jørgensens ledelse, at statens centrale arkiver blev samlet i et rigsarkiv (1889), suppleret med en række landsarkiver, og han blev den første embedsmand med titlen rigsarkivar.

Graasten Lokalhistoriske Arkiv er i besiddelse af kopier af kirkebøgerne fra sognene Gråsten og Adsbøl 1721-1922, Rinkenæs 1682-1926 og Kværs 1688-1926, og avissamlingen består af lokale aviser, hvor de ældste går tilbage til 1921.

Samtidig har arkivet en stor samling af portrætter fra de seneste 125 år lige fra beboere i kommunen, skolebilleder, sportsbegivenheder, huse, gårde og virksomheder, og dette billedmateriale danner en god base for mange udstillinger.

De frivillige ved Gråsten Lokalhistoriske Arkiv samlet. Fv. er det Else Egholm, Hanne Næsborg-Andersen, Kirsten Thomsen, Jette Windfeld, Kirsten J. Jensen, Lisbet Tiedemann, Erik J. Hansen, Anette Christensen og Preben V. Knudsen.

Foto John Thrane.

Publikationer Kongehuset i Gråsten gennem 80 år. Research og tekst: Jette Knapp.

Redaktion: Hanne Næsborg-Andersen, Else Egholm og Claus W. Levinsen. 80 sider, rigt illustreret.

Juli 2016.

Palæet i Gråsten 1816-2016. Af Sven Kjems. 2016. Rigt illustreret, bl.a. med adskillige private fotos.

Mindesmærker, monumenter m.m. i Gråsten Kommune. 2006.

Gråsten – en kommune under forandring 1970-2006. 2014.

“Stort og småt fra Gråsten”. Oversat fra “Allerlei aus Gravenstein” af Gerd Conradsen. 2011.

A.D. Jørgensen og Gråsten. 1997.

Af Jørn Buch, H.P. Clausen og Lars N. Henningsen. Udgivet i anledning af 100-året for A.D. Jørgensens død.

Graasten – et slot og et sogn. Af Poul Andersen. 1986.

Gråstens Ældre Historie. Genoptryk af Rigsarkivar A. D. Jørgensens afhandling først udgivet i ”Sønderjyske Aarbøger 1889. Udgivet i f. m. indvielsen af Ahlmannsparken i Gråsten i 1979.

Historisk Forening for Graasten By og Egn udgiver hvert år et årsskrift med 6-7 artikler. Alle artikler, der er publiceret i årsskrifterne fra 1975 til 2016, er samlet i en indholdsfortegnelse bagerst i årsskrifterne.

7

Foreningen og arkivet arrangerer hvert år flere udstillinger og foredrag. Af udstillinger de seneste år kan nævnes: • Mindeudstilling for Dronning Ingrid (100 år).

• Sønderjyderne og Den store Krig 1914-18.

• Mindeudstilling for H.C. Andersens død • Gråstens lyserøde elefanter (om stærke kvinder i Gråsten) • Ringgadens børnehave (indviet af kronprinsesse Ingrid i 1937 og nedrevet i 2015) Se mere på foreningens hjemmeside www.graastenarkiv.dk

Fakta: Graasten Lokalhistoriske Arkiv holder til i Ahlmannsparkens kælder under biblioteket, og der er åbent mandag 14.00 16.00 og torsdag 16.00 - 18.00.

Lukket helligdage og hele juli måned.

Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, 6300 Gråsten. Tlf. 26 36 06 94 E-mail: post@graastenarkiv.dk www.graastenarkiv.dk Ca. 70 hyldemeter arkivalier.

Ca. 4.000 indscannede billeder.

Historisk Forening for Graasten By og Egn med knap 500 medlemmer er fundamentet for det lokalhistoriske arkiv.

Foreningen har gennem årene medvirket til en lang række bogudgivelser og publikationer.

Arkivernes Dag 2016 på Løgstør Lokalarkiv Af Finn Jensen, arkivleder, Løgstør Lokalarkiv

Løgstør gamle skole er fra 1920, og Løgstør Lokalarkiv har til huse bag den hvide ramme.

Årets emne Vi valgte at følge det udmeldte emne: Sport og idræt. Hovedaktiviteten blev lagt på De internationale Drenge-Lege, (Drenge olympiaden) som blev afholdt 8.-18. juli 1949 i Løgstør.

Desuden bød vi velkommen til at se, hvad der findes i arkivets gemmer om sporten i Løgstør.

Annoncering og omtale Vi har ikke brugt penge på annoncering. Vi har: • lavet plakater, som er ophængt i forretninger m.v.

• lavet opslag på vores offentlige Facebook gruppe, Løgstør Lokalarkiv (335 medlemmer) • lavet opslag på vores hjemmeside • opnået fyldig omtale i den lokale ugeavis (omdeles i store dele af kommunen)

Aktiviteter på dagen Vi havde to fremvisningsskærme i brug. Den ene skærm viste billeder fra Drenge Olympiaden/De internationale Drenge-Lege. Den anden skærm viste billeder med personer og begivenheder fra et bredt udsnit af de lokale klubber.

Billedserierne, som havde en fremvisningstid på fem minutter, kørte non-stop i hele åbningstiden.

En plancheopstilling viste billeder, tegninger og avisartikler om årets emne.

Udklipsbøger, avisartikler, billeder, protokoller, dokumenter, plakater m.v. var lagt frem på borde med siddepladser.

En EDB-arbejdsplads med en arkivmedarbejder var aktiv for at vise, hvorledes der indsamles, 8

registreres, scannes og arkiveres.

Desuden var en arbejdsplads aktiv for at hjælpe besøgende med at finde arkivmateriale på internettet.

Antal af besøgende på dagen udgjorde godt 30, og der var syv arkivmedarbejdere til stede. Antallet virker ikke imponerende, men mange benyttede muligheden for at gennemse lokalerne og andet materiale end det udstillede, således at det blev for nogle et ret langt besøg.

Enkelte op til 1-2 timer. To besøgende benyttede lejligheden til at aflevere effekter til arkivet.

Som arkivmedarbejdere arbejder vi på at gøre arkivets samlinger synlige for andre, og vi brugte dagen til også at vise omverdenen, at vi er til stede, og at man kan bruge os til mange formål.

Besøgende på Arkivernes Dag Foto Finn Jensen.

Arkivets formidling i øvrigt Det er ikke kun på Arkivernes Dag, vi gør os synlige. Vi har det sidste år forstærket indsatsen. Vi har (med god sponsorhjælp) fået lavet en ny fyldig hjemmeside, www.logstorlokalarkiv.dk.

For fire måneder siden startede vi vores facebookside, og der lægges et billede op på siden ca. hver tredje dag. Billeder, der er 40-50 år gamle, og vi har nu 335 facebookmedlemmer, der følger siden med stor interesse.

I den lokale ugeavis kan man hver uge, på samme side, se et foto, der er omkring 100 år gammelt og med en lille historie i tilknytning til billedet og en kort omtale om arkivet generelt. Der modtages mange positive tilkendegivelser for denne aktivitet.

Arkivet har åbent hver torsdag eftermiddag. De besøgende fordeler sig med en del faste brugere, men jævnligt kommer besøgende med et bestemt ærinde eller for at spørge, om vi har interesse i deres billeder, dokumenter m.v. Det afviser vi sjældent.

Vi har medarbejdere, som i åbningstiden kan tilbyde en gratis stamtavle med fire til fem generationer. Der er lavet billedshow med mange gamle fotos, opsat med hvordan lokaliteterne ser ud i dag. Vi tilbyder foreninger m.v. at komme og vise disse billeder.

Historie og organisation Arkivet blev startet omkring 1960 af ledende, nu afdøde bibliotekar ved Løgstør Bibliotek, N.H. Lindhard, og hører under Vesthimmerlands Kommune med direkte reference til Kultur- og Fritidsudvalget.

9

Efter Lindhards død i 2008 består organisationen af en styregruppe på fire medlemmer med Finn Jensen som den daglige leder af arkivet.

I Arkibas har vi p.t. 33.500 registreringer, hvoraf 31.500 er fotos.

En meget stor del af de mange fotos stammer fra en tidligere fotograf i Løgstør, som overdrog sin negativsamling til arkivet, hvilket i nogle år gjorde, at medarbejderstaben var oppe på 25 personer, der deltog i processen med at klargøre disse negativer. For øjeblikket er der otte medarbejdere, der klarer arbejdsopgaverne.

I februar måned 2016 flyttede arkivet i nye lokaler, som blev indrettet i den gamle skole i Løgstør. Vi har fået gode forhold, både arbejdspladser, læsestue og magasiner.

SLA årsmøde og generalforsamling den 8. og 9. oktober 2016 Af Gitte Larsen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune.

Den anden weekend i oktober afholdt SLA årsmøde på Park Hotel i Middelfart SLA generalforsamling, opstart.

Lektion 1A: Erindringsværksteder.

Det var første gang, jeg var med til årsmødet, så det var med nysgerrighed og spænding, at turen gik til Park Hotel i Middelfart, et centralt placeret sted i landet for alle deltagere i mødet og meget populært blandt deltagerne, ikke mindst for sin softicemaskine, som jeg havde hørt om, og som står til fri afbenyttelse for gæsterne.

Vi blev indkvarteret i dejlige værelser, da vi kom. Derefter var der kaffe og rundstykker, inden formand Jørgen Thomsen bød velkommen.

Som noget nyt startede kursusdagene med et introduktionsforedrag af historiker Michael Böss, et fælles foredrag om det overordnede emne for dagene ”Når livet bliver historie”. Han fortalte om evnen til at interessere sig for og fordybe sig i vores fælles historie og sit syn på erindringen som en del af den fælles og individuelle historie. Så var startskuddet givet til kursusrækkerne, den arkivfaglige A om fortællinger og erindringer samt den historiefaglige B om erindring og kulturhistorie.

Fortællingen er et godt udgangspunkt for dialog, den kan skabe nærhed, fælles glæde og nye relationer. Lektor på RUC, Christina Hee Pedersen introducerede en række forskellige metoder til, hvordan man kan blive inspireret til at gå i gang med historiefortælling.

Hun fortalte om en anderledes erindring, mere fortælling ud fra ting eller erindringer fortalt i tredje person. Vi synes, det var skudt over målet, den måde hun formidlede fortælleteknik på. Det er ligesom ikke den måde, vi arbejder på og heller ikke kan gøre, da vi er nødt til at arbejde med fakta.

Efter en god frokost og en lille pause, var der generalforsamling for Sammenslutningen af Lokalarkiver ved formand Jørgen Thomsen, hvor man havde forskellige punkter på dagsordenen og valg af medlemmer til de forskellige poster i styrelsen.

Der blev også sagt farvel til Niels Løgager Nielsen, som efter mange års virke havde valgt at trække sig fra styrelsen. Han har blandt andet arbejdet meget for Arkivernes Dag gennem årene og taget mange gode billeder. Derefter fik vi kaffe og 10

kage, inden der var nyt fra Rigsarkivet ved rigsarkivar Asbjørn Hellum, der fortalte om besparelser og nye reducerede åbningstider på Rigsarkiverne, alt efter hvor mange besøgende man havde.

Vi sluttede dagen med hyggeligt samvær for alle deltagere over en god middag med taler og sang fra Arkivernes Sangbog. En rigtig hyggelig aften.

Søndag morgen lagde vi ud med morgenmad, hvor der var alt, hvad man kunne ønske sig. Så var vi rustet til en formiddag med nye kursusrækker. Den første foredragsholder var Lotte Printz, journalist og underviser. Det blev et fantastisk foredrag med en masse redskaber til at indsamle og eventuelt redigere erindringer og fortællinger fra mennesker. Omkring os lever mennesker, som har erindringer og kan fortælle disse til gavn for lokalhistorien, men hvordan indfanges de? Hvad er værdien, og hvordan bruges de? Hvordan formidles fortællingerne videre? En af kursusdeltagerne fortalte, hvordan han havde fået fortællinger fra de

Lektion A3: Glemmer du, så husker jeg det ord for ord.

Henning Lindberg, Den Gamle By i Aarhus.

Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj.

Lektion A2: Fup, fakta og fortællinger.

Lotte Printz, Liv i historien.

CLAY Keramikmuseum.

lokale fiskere. I starten var de ikke meget for det, men efter at han havde skabt tillid imellem ham og dem, så kom historierne, som han så optog på bånd, redigerede og skrev op, så snart han kom hjem.

Det var en nødvendighed for at huske, hvem der havde sagt hvad.

Det var et af redskaberne til fortælleteknik ved at skabe tillid imellem fortælleren og lytteren, men der var flere redskaber, som kunne bruges i det daglige arkivarbejde. Et virkelig godt foredrag med en foredragsholder, der brændte for sagen.

Efter en kort pause, hvor man kunne strække benene og få sig en kop kaffe og måske lidt softice, gik vi til næste foredrag med høje forventninger. Titlen var ”Glemmer du, så husker jeg det ord for ord” af foredragsholder Henning Lindberg, afdelingsleder, Det Levende Museum og Erindringsformidling, Den Gamle By i Aarhus. Han fortalte om museumspædagogiske tiltag for ældre ramt af demens, hvilket man igennem en årrække havde udviklet i Den Gamle By i Aarhus.

Det var som at gå ind i en anden verden, da han begyndte at fortælle

om projektet helt fra den spæde start og til nu. Gennem besøg fra de ældre demente i museumsbyen, i husene fra deres ungdom, fik de hukommelsen igen og dermed også fortælleevnen. Desværre kun for en kort stund, men i den tid så man livskraftige og glade ældre mennesker, som alle havde en historie at fortælle om deres liv, en erindring som ellers ville gå tabt, da demens ofte er et liv i tavshed. Han fortalte om mange oplevelser med de ældre, den ene mere fantastisk end den anden. Jeg har valgt at fortælle om en af dem. En ældre kone var på besøg i et af husene. Hun står og kigger ind i køkkenet, hvor de er ved at bage pandekager og begynder at ryste på hovedet. Da man spørger ,hvad der er galt, siger hun, det går for langsomt. Da man spørger hende, om hun kan gøre det hurtigere, siger hun ja, giv mig to pander. Så bagte hun pandekager på den halve tid end personalet og fortalte samtidig. Det viste sig, at hun havde været kogekone i sin ungdom, og erindringen og fortælleevnen kom igen ved synet af køkkenet. Hvad hver især husker, er med til at skrive historie.

11

Efter en god formiddag med et par gode og inspirerende foredrag afsluttede formand Jørgen Thomsen årsmødet, takkede for fremmødet og ønskede alle en god rejse hjem.

Jeg havde meldt mig til udflugten, som i år gik til CLAY Keramikmuseum og Skatkammer. De ca. 40 deltagere drog kort før frokost af sted i egen bil. Efter en kort køretur ankom vi til CLAY Keramikmuseum, hvor vi blev ledt op til pavillonen, en nyere tilbygning med en fantastisk udsigt over Lillebælt og den nye Lillebæltsbro. Her nød vi en dejlig frokost, inden vi fik en rundvisning på museet af en meget dygtig guide, som havde sat sig ind i tingene og fortalte meget levende om udstillingen, både Royal Copenhagen Samlingen, som var helt fantastisk, og keramik-udstillingen, som var meget spændende, et meget fascinerende museum, ikke sidste gang jeg har været der.

Efter turen rundt i museet var der kaffe og kage i pavillonen som sidste punkt på dagen, en god søndagsudflugt som afslutning på et vellykket årsmøde.

Danmarks Busmuseum, Skælskør Af Tony Werling, formand for Danmarks Busmuseum

En flok busentusiaster vurderede i 1994, at hvis ingen ”snart gjorde noget”, så ville man inden længe stå med et ordentligt hul i den danske rutebilhistorie. Det var baggrunden for etableringen af Bushistorisk Selskab, hvis mere formelle formål dengang såvel som i dag er: • at fremme kendskab til og interessen for busdrift • at indsamle kildemateriale og billeder vedrørende busser, busruter, primært med tilknytning til Danmark, og at drive et bushistorisk arkiv • at samarbejde med alle andre foreninger, organisationer og enkeltpersoner med interesse for busdrift • at fremme bevaringsplaner for karakteristiske busser • at bevare et begrænset antal karakteristiske busser tilpasset foreningens økonomi • at fremme udgivelse af artikler, skrifter og bøger om busser og busruter • at påpege busruternes kulturelle, sociale, økonomiske og teknologiske betydning for samfundet.

Medlemstallet har gennem årene stabiliseret sig ved ca. 400, og

medlemmerne fordeler sig over hele landet. Foreningen ledes af en bestyrelse, der vælges på den årlige generalforsamling.

fra disse aktiviteter bidrager til, at det bliver muligt at indkøbe reservedele til andre, gamle busser, der trænger til istandsættelse.

Foreningen har i en årrække haft base i Skælskør, hvor mange af medlemmerne ad frivillighedens vej har givet en hånd med ved restaurering og genopbygning af gamle busser, som foreningen er blevet tilbudt. Ligeledes har frivillige igennem årene sorteret og registreret tilbudt arkivmateriale såsom blade, manualer, køreplaner, billedmateriale og lignende samt billetmaskiner, vekselapparater, uniformer og meget, meget mere af samme kategori. I Herning har foreningen også en lille filial med en enkelt bus, og en ny filial er netop etableret ved Holsted, hvor frivillige kan mødes og hjælpe med bevarelsen af det gamle busmateriel.

På baggrund af foreningens geografiske placering har der været en god kontakt med Slagelse Kommune, som med interesse har fulgt foreningens udvikling. Da Slagelse Kommune besluttede i 2015 at fraflytte sin materielgård i Skælskør, åbnede der sig pludselig en mulighed for, at Bushistorisk Selskab kunne leje disse lokaliteter og flytte sine aktiviteter fra et lille garageanlæg i nærheden og samtidig få alle de busser ”hjem”, som af pladsnød var opstillet rundt omkring i lader og gamle garager. Endvidere blev der pludselig mulighed for at få etableret vort arkiv i langt større, nødvendige omgivelser.

Igennem årene er det lykkedes at få restaureret næsten 40 gamle busser, der daterer sig tilbage fra 30’erne.

En del af busserne er faktisk i stand til at køre ved egen kraft, og et lille udsnit heraf bruges til kørsel med selskaber, ved fødselsdage, byfester, filmoptagelser m.m., hvor netop en gammel veteranbus lige er prikken over i’et. Indtægterne 12

Hermed tegnede der sig en lys fremtid og mulighed for en samlet præsentation af foreningens arkivalier. Vi valgte derfor at etablere os med en selvstændig fond, der siden 1. juli 2016 har drevet Danmarks Busmuseum. Her er nu en betydelig del af foreningens kørende materiel placeret, og der arbejdes fortsat på at få registreret emner til vort efterhånden ganske store arkiv.

Museet har forsøgsvis holdt åbent i weekender fra åbningen og til efterårsferien. Åbningstiderne for 2017 er endnu ikke fastsat. Grupper vil dog altid være velkomne efter aftale.

frivillig basis vil være ”kustoder” på museet, reparere og restaurere busser, fungere som chauffører osv.

Ligeså vil det være vore frivillige medlemmer, der varetager arkivfunktionerne.

Bushistorisk Selskab har nu formelt fået karakter af en støttegruppe for museet, men reelt er det fortsat foreningens medlemmer, der på

Vi er løbende interesseret i at modtage relevant materiale, der beskriver og supplerer den danske rutebilhistorie, og har lokalhistoriske

arkiver i øvrigt behov for at skille sig af med effekter og lignende, der kan bidrage dertil, er Danmarks Busmuseum gerne modtager af sådanne.

Se mere på: www.bushistoriskselskab.dk, og www.facebook.com/ veteranbusserne.

Bevaringsværdige Danfoss-ting Af Georg Meister, leder, Danfoss Historisk Arkiv.

Kære læser Danfoss Historisk Arkiv vil gerne undersøge, om der ligger nogle bevaringsværdige ”Danfoss-ting” rundt omkring på hylderne, som kunne være spændende for os at se. Vi er interesseret i alt, hvad der vedrører os – produkter, tryksager, fotos eller hvad der måtte findes.

Her er et eksempel på et af vore produkter (”RT” – rumtermostat, som vi har produceret siden 1937), der igennem mange år sad i Vores Internetside er altid klar til et besøg, hvis du har stalde og andre større rum og regulerede tem- interesse i Danfoss,”dha.danfoss.dk” peraturen.

13

Arkivportræt nr. 33

Aarhus Stadsarkiv lader aarhusianerne komme til orde Af John Thrane, cand. mag. freelance

Synlighed og formidling er nøgleord i det daglige arbejde i Aarhus Stadsarkiv, hvor den digitale værktøjskasse er taget i brug for at involvere borgerne.

DOKK1, men det har været en god proces, og vi er ved at få rutinerne på plads. Vi har fået kommunens arkiv igen, og det er med til at give mere synlighed i organisationen”, understreger Søren Bitsch Christensen, der er chef for en stab på 12-13 medarbejdere, hvoraf de fem er fast ansatte og to projektansatte.

Desuden er der fire i virksomhedspraktik og to i jobprøvning.

Aarhus gamle havn ca. 1907, omtrent der hvor DOKK1 nu ligger.

Fotograf H.A. Ebbesen, Den Gamle Bys billedarkiv.

Aarhus Stadsarkiv blev oprettet i 2011, og de første fem år havde arkivet til huse i Erhvervsarkivet på Vester Allé 12 i bygningen, der blev opført til det nye Statsbibliotek i 1902. I 2015 lukkede Erhvervsarkivet og overgik til Rigsarkivet i Viborg, og i marts 2016 flyttede Aarhus Stadsarkiv ind i nye moderne rammer i DOKK1 på Hack Kampmanns Plads 2 ved havnen.

Her deler stadsarkivet lokaler med hovedbiblioteket i Aarhus, og organisatorisk hører Aarhus Stadsarkiv ind under Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. ”Det har været fem hektiske år med at få etableret arkivet. Først med at etablere arkivet i de gamle lokaler i Erhvervsarkivet på Vester Allé og så derefter flytte det hele til de nye lokaler på DOKK1”, fortæller stadsarkivar Søren Bitsch Christensen, der glæder sig til at komme i gang med et mere normalt år. ”Nu er vi det eneste arkiv i byen, og er klar til at servicere både byens borgere og de studerende fra Aarhus Universitet, som allerede

har fundet vej til os i de nye lokaler.

Det er godt at møde dem og høre, hvad det er, de ønsker af os”.

5,5 km byhistorie på arkiv Aarhus Stadsarkiv modtog i oktober måned den sidste del af de kommunale arkivalier fra Rigsarkivet, hvor der fysisk blev overført 3,5 km hyldemeter til fjernarkivet på Vester Allé 12. Første del på godt 2 km hyldemeter blev hjemtaget i foråret 2016, og Aarhus Kommunes arkiv og alle de 20 nedlagte sognekommuners arkiver er nu i arkivets varetægt og kan studeres på den nye læsesal. Lokalerne i DOKK1 levner dog ikke plads til arkivmagasiner, så det betyder en dags leveringstid på bestilte arkivalier. ”På blot otte dage i oktober modtog vi 35.000 arkivpakker, der er sat på hylder i magasinet på Vester Allé, og samtidig måtte vi opfinde et nyt stregkodesystem til arkivalierne, så det har været en kæmpe opgave”, siger Søren Bitsch Christensen. ”Det har også været en tidkrævende opgave at etablere en ny læsesal i 14

”Vi er jo nye i organisationen, så det handler også om at bevise vores værd og eksistensberettigelse. Det har hjemtagelsen af kommunens arkiv været med til at skubbe i den rigtige retning. Kommunens arkiv er byens hukommelse, og det er byens vigtigste arkiv”, siger Søren Bitsch Christensen.

I kommunens arkiv kan man gå på jagt efter de store byråds- og sognerådsbeslutninger, finde personlige skæbneberetninger og lykkehistorier eller eksempelvis studere havnens betydning for byens udvikling.

De ældste sager daterer sig tilbage til 1840’erne, mens de nyeste sager er fra omkring år 2000. ”De første har allerede kastet sig ombord i arkivmaterialet. Det er studerende fra Aarhus Universitet, som skal skrive opgave om fattighjælpen i Aarhus mod slutningen af 1800-tallet”.

Stadsarkivet arbejder løbende med at registrere de mange meter kommunale arkivalier, så materialet kan fremsøges og bestilles via www. aarhusarkivet.dk Ugens Aarhushistorie Og netop synlighed, søgbarhed og formidling af de mange arkivalier er et af de store fokuspunkter i det daglige arbejde på arkivet. Her spiller Aarhus Stadsarkivs hjemmeside en hovedrolle som indgangsportal.

Et klik på hjemmesiden afslører en skatkiste med en lang række undersider, som giver et godt billede af, hvilke opgaver stadsarkivet arbejder med, og en besøgsstatistik på ca. 10.000 unikke brugere om måneden til de forskellige hjemmesider plus brugere af DanskeBilleder.dk, er med til at understrege populariteten.

En af undersiderne er ”Ugens Aarhushistorie”, hvor skiftende skribenter hver uge leverer en artikel til bagsiden af søndagsudgaven af Aarhus Stiftstidende. Siden starten er det blevet til godt 200 aarhushistorier, lige fra artikler om berømte bysbørn, bl.a. flyvepioneren Niels Paulli Krause-Jensen, der startede karrieren i luften som højt dekoreret fransk flyver under 1. verdenskrig, til artikler om de store byforandringer, hvor der lægges en historisk vinkel på de store projekter, som er ved at transformere byen.

Involverering af de frivillige Efter publicering i Aarhus Stiftstidende lægges artiklerne på Stadsarkivets hjemmeside og Facebook og lander derefter på AarhusWiki, der er et brugerdrevet digitalt opslagsværk og en ny måde at involvere flere frivillige i byens historie.

Siden er opbygget efter wiki-princippet for at gøre AarhusWiki så alsidigt som muligt, og som registreret bruger kan man oprette nye artikler og redigere i eksisterende artikler, hvis forfatterne ønsker det. ”Som bruger kan man i høj grad være med til at præge dets indhold samtidig med, at man får mulighed for at dele ud af den viden, man selv sidder inde med om Aarhus og omegn”, siger Søren Bitsch Christensen.

Alle artikler, kommentarer og billeder, der tilføjes AarhusWiki, bliver løbende vurderet af en redaktion, og vægten ligger på de historiske beskrivelser eller på historiske vinkler på nutidige og aktuelle emner. Emnerne spænder vidt, lige fra personer og natur til historiske perioder og temaer.

Aarhus Stadsarkiv overtog vedligeholdelsen af AarhusWiki kort før lanceringen i 2012 og er primus motor i driften og udviklingen af

Fredens Torv fotograferet fra Mindegade omkring 1930.

Til højre i billedet ses lidt af adelsgården Trods Katholm, og i midten ses et pakhus, der i flere år var ejet af jernproducenterne A/S Brødr. Kier.

Fotograf E.A. Ebbesen, Den Gamle By.

Projektet ”2017 aarhusianere” er udviklet af Aarhus Stadsarkiv og er et livsfortællingsprojekt, hvor aarhusianernes historie bliver samlet og formidlet på tværs af generationer og etnicitet.

Foto: Aarhus Stadsarkiv.

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen med bogen ”Aarhus i årtier – Aarhusianernes historie fortalt i billeder”.

Foto. John Thrane.

Forsiden af ”Aarhus i årtier – Aarhusianernes historie fortalt i billeder”.

sitet, og en del af omkostningerne blev betalt af Foreningen af Lokalarkiver i Aarhus Kommune.

Sejrs Sedler En anden guldgrube til lokalhistorien i Aarhus er ”Sejrs Sedler”, der er et omfattende kartotek på over 120.000 sedler med udtræk af artikler fra primært Aarhus Stiftstidende i årene fra 1794 til omkring 1940. Ophavsmanden til kartoteket er den tidligere overbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus Emanuel Jensen Sejr (1891-1980), der foruden at være overbibliotekar også var en passioneret lokalhistoriker.

Indholdet i Sejrs Sedler er en ny indgang til Aarhus’ historie og dækker store som små begivenheder, der har fundet sted i Aarhus. Hertil kommer der et væld af annoncer fra både store og små handlende samt bekendtgørelser fra Aarhus Byråd, der blev bragt ud til offentligheden igennem Aarhus Stiftstidende.

15

Endelig giver Sejrs Sedler også et væld af oplysninger om kendte personer og byens store og betydningsfulde slægter. Man kan bl.a. læse om, hvem der blev gift med hvem, hvem der stod fadder, hvornår de døde, og ikke mindst hvad de døde af.

AarhusArkivet som søgeportal Seneste tiltag er en ny søgbar hjemmeside, AarhusArkivet, hvor man kan søge i Aarhus Stadsarkivs arkivalier om Aarhus bys historie.

Lige nu er der 160.000 søgbare arkivalier, og der kommer løbende flere til. En del af disse er blevet digitaliseret med frivillig arbejdskraft og kan ses online, men mange skal stadig bestilles hjem på arkivets læsesal.

I AarhusArkivet findes også flere særlige samlinger, hvor man på deres egen hjemmeside kan finde uddybende information. Der er således en site med Aarhus byråds-

I forbindelse med 75 års jubilæet for Aarhus Rådhusets indvielse i juli 1941, blev der sat en udstilling op af de 22 lokalhistoriske arkiver.

Fra den 15. nov. og til den 8. dec. gæster udstillingen DOKK1.

Privatfoto.

Stadsarkivets læsesal er blevet taget i brug af studerende fra Aarhus Universitet.

Foto: John Thrane.

arkiv (1867-1997), der udgøres af to samlinger. Dels et fysisk arkiv af journalsager, som gennem årtierne har været behandlet i Aarhus Byråd. Dernæst den trykte bogsamling af årlige udgivelser med mødereferater, som byrådet har udgivet, og som udgør indgangen til journalsagerne. De mange tusinde byrådsreferater er nu digitaliseret og lagt frem her.

Et andet særarkiv er ”Sallingarkivet”, der fortæller stormagasinets historie ved at sammensætte en række temaer, ”Sallinghistorier”, der på forskellig vis kommer rundt om virksomheden, dens ansatte og de kunder, der har haft deres daglige færd i stormagasinet. Og så er Aarhus Teater i gang med at registrere og formidle deres arkiv og opbygge deres egen hjemmeside til arkivet. Aarhus Teaters arkivalier vil dog også være tilgængelige på AarhusArkivet.

Involvering af lokalarkiverne I Aarhus Kommune findes der ikke færre end 22 lokalarkiver, der udfører et stort arbejde med at indsamle historiske kilder og opbevare disse.

Aarhus Stadsarkiv samarbejder tæt med lokalarkiverne, og det er et samarbejde, der går begge veje. ”Vi hjælper med de tekniske ting, og lokalarkiverne kommer med input om lokalhistorien i deres område, og det er et samarbejde, der er til stor gavn for alle”, siger Søren Bitsch Christensen, der også sidder som stadsarkivets repræsentant i lokalarkivernes Arkivudvalg.

I anledning af Aarhus Rådhus’ 75 års fødselsdag arrangerede de 22 lokalarkiver en særudstilling i Råd-

hushallen ”I lokalhistoriens tegn - en udstilling om 75 års udvikling i og omkring Aarhus”. Udstillingen kan ses i DOKK1 fra den 15. november til den 8. december. ”Hvert lokalarkiv havde selv besluttet, hvilken del af udviklingen i deres lokalområde, som de ville sætte fokus på, og det gav en forskelligartethed og mangfoldighed, men samlet set fortalte udstillingen på spændende vis om de mange forskellige dele af Aarhusområdets udvikling”, fortæller Søren Bitsch Christensen.

2017 aarhusianere genfortæller deres liv Et andet projekt, hvor det handler om involvering, er ”2017 aarhusianere”, der er et livsfortællingsprojekt, hvor aarhusianernes historie bliver samlet og formidlet på tværs af generationer.

Projektet er udviklet af Aarhus Stadsarkiv og støttet af Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad. I projektet opfordres folk til at skrive deres historie eller deltage i det store 2017-skoleprojekt, hvor skoleelever i kommunen interviewer medborgere. Projektet afvikles i samarbejde med skolerne i Aarhus, Lærdansk Aarhus og de lokalhistoriske arkiver i Aarhus Kommune.

Aarhus Stadsarkiv er også helt fremme på det elektroniske beat med lanceringen af en online arkiveringsservice, ”smartarkivering”, hvor man kan aflevere filer fra sit eget digitale arkiv. ”Som udgangspunkt kan man aflevere hvilken som helst type fil, både med hensyn til format og stør16

relse. Det eneste, vi kræver, er, at man også er villig til at beskrive de filer, der afleveres, og at man accepterer de brugsvilkår, som stadsarkivet har valgt at knytte til denne type online aflevering”, siger Søren Bitsch Christensen.

Aarhus Stadsarkiv er Aarhus Kommunes forvaltningsarkiv og historisk arkiv for borgerne i midtbyen. Stadsarkivet blev etableret i 2011.

Aarhus Stadsarkiv, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C. Tlf. 89 40 48 00 / 41 85 65 45.

E-mail: stadsarkiv@aarhus.dk www.aarhus.dk/stadsarkivet (indgangsportal for talrige undersider). Åbningstider læsesalen: mandag lukket, tirsdag-torsdag kl. 9-16, fredag lukket.

Stadsarkivet er medlem af Organisationen Danske Arkiver og er repræsenteret i Lokalarkivudvalget for Aarhus, der repræsenterer de 22 lokalhistoriske arkiver i Aarhus Kommune.

Nyeste bogudgivelse: Aarhus i årtier – aarhusianernes historie fortalt i billeder – 1950’erne.

Udkom mandag den 26. september 2016. Søren Bitsch Christensen (red.). 360 sider.

Rigt illustreret. TURBINE forlaget.

Støtteforeningen Aarhus Stadsarkiv: Stiftet den 23. august 2005 med det formål at støtte oprettelsen af et byarkiv i Aarhus, svarende til den gamle købstads dækningsområde og at støtte de eksisterende lokalarkiver i Aarhus Kommune.

Se mere: www.aarhusbyarkiv.dk

Arkivernes Dag på Vallø Lokalhistoriske Arkiv Af Jørgen Holstein, arkivleder, Vallø Lokalhistoriske Arkiv Fotos: Jørgen Holstein

Lørdag den 5. november 2016 mellem kl. 10 og 13 afholdt vi i forbindelse med vor ordinære lørdagsåbning arrangementet Arkivernes Dag.

og formål - at bevare fortiden for fremtiden.

Fra centralt hold var foreslået emnet sport og idræt. Dette udvidede vi til også at omfatte slægtsforskning, idet vi har erfaring for, at netop dette er vore besøgendes helt store interesseområde. Vi ønskede endvidere at sætte fokus på uidentificerede fotos, hvor vi ligger inde med et større antal.

I ugen før afholdelsen af Arkivernes Dag indrykkede Stevns Lokalhistoriske Arkiv og vi en fælles annonce samt en skriftlig presseomtale i den lokale ugeavis, som udkommer på fredage i hele Stevns Kommune.

Stevns Lokalhistoriske Arkiv holdt dog åbent på den anbefalede dag, hvilket skyldes, at de ikke har åbent på lørdage. Vallø har bl.a. åbningstid den første lørdag i måneden.

Vi afholdt Arkivernes Dag lørdagen inden lokalarkiverne i de øvrige nordiske lande, da vi ellers skulle have haft åbent de to første lørdage i november måned, hvilket rent arbejdsmæssigt ikke er holdbart. Idéen med Arkivernes Dag er jo primært at synliggøre lokalarkiverne og derved at øge interessen for vort virke

Forud for arrangementet havde vi udfærdiget og udstillet et specielt reklameskilt samt opbygget en mindre udstilling med bøger og fotos omkring de af os planlagte emner, herunder de uidentificerede fotos.

Det lykkedes dog ikke i nævneværdig grad at få identificeret flere fotos - et næsten uløseligt problem!

17

Allerede få minutter efter åbningen indfandt de første besøgende sig på arkivet til en snak samt indhentning af oplysninger om vore emner. Alle blev venligt betjent i form af svar på deres spørgsmål og en hyggelig informativ samtale over en kop kaffe.

Inden for den afsatte åbningstid havde vi besøg af 32 gæster, hvilket må betegnes som en succes i betragtning af, at vi konkurrerede med en juleudstilling i den nærliggende idrætshal samt et lokalt arrangement i sidebygningen.

Vor opfattelse er fortsat, at der er en meget stor interesse for slægtsforskning samt slægternes liv og levned som helhed.

ANNONCE

ENESTÅENDE CHANCE Nu kan jeres arkiv få overdraget historiske originalaviser fra de nationale avissamlinger.

Kulturarvsarvsinstitutioner og mediehuse får nu en unik mulighed for at erhverve årgange af danske dagblade og distriktsaviser fra de nationale avissamlinger.

Det betyder, at jeres arkiv nu har mulighed for at få overdraget de aviser, som I kunne være interesseret i. De resterende aviser kasseres, så det er nu, I skal melde jeres interesse!

I disse år digitaliseres mere end en tredjedel af den nationale avissamling, som består af 75 millioner avissider. Den digitale kopi regnes for en ekstra sikkerhedskopi, og derfor har vi besluttet at udskille det ene af to papireksemplarer.

Læs mere om titler, perioder og vilkår, og indsend jeres ønsker til aviser: Statsbiblioteket.dk/originalaviser

det kongelige bibliotek

Danmarks Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

18

Hotspot

Samtidsdokumentation af den uforudsigelige verden LFF-kursus onsdag, 25. januar 2017 kl. 10.00 – 16.00 i Historiens Hus, Odense

Hvad gør arkiver, biblioteker og museer, når voldsomme, overraskende eller glædelige begivenheder pludselig sker? – lokalt, regionalt og nationalt. Har vi et beredskab - har vi en plan - har vi de rette færdigheder og det rigtige udstyr? Har arkiver, biblioteker og museer de rette samarbejdspartnere - og hvordan involveres de bedst? Ved vi, hvordan vi håndterer det pludselige i mødet med de mennesker, der er involveret - og det materiale, vi indsamler? Hvad med den overvældende mængde af data, vi står tilbage med?

Spørgsmålene hober sig op, så snart man begynder at reflektere over, hvordan arkiver, biblioteker og museer skal/bør indsamle materiale fra nutiden til eftertiden. Det har aldrig

Oslo efter 22. juli 2011. Foto Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv.

været vigtigere at skelne og prioritere benhårdt i de strategier, vi arbejder efter i institutionerne. Og eftersom det jo er LFF – hvilken styrke og værdi har fotografi og film i dokumentationen?

Derfor har vi i LFF i år valgt at få kyndige mennesker på banen, der kan give nogle saglige bud ud fra konkrete projekter på, hvordan arkiver, biblioteker og museer griber den enorme opgave an – en opgave som bare vokser - med medieud-

Kursusprogram 10.00 Indskrivning og blødt brød 10.25 Velkomst, Mette Henriksen, formand for LFF 10.30 Det Norske Rigsarkivs håndtering af 22.7.2011, en case study, Ole Gausdal, Riksarkivet 11.00 DEL DIN VIRKELIGHED - Everyday Project / Copenhagen Dox Film Festival, Frank Poulsen 11.30 Unge laver film på deres egne mobiler – Lommefilm, Martin Spenner 11.45 – 12.15 PANELDISKUSSION

buddet, de sparsomme ressourcer og den mangel på fordybelse, som kendetegner beslutningsprocesserne. Årets LFF-kursus vil tage nogle særdeles presserende problemstillinger under kærlig behandling. Vi overvældes mere end nogen sinde af mængden af data, der potentielt skal indsamles, registreres, bevares og formidles – både til nutiden og eftertiden, både lokalt, regionalt og globalt.

14.45 – 15.30 PANELDISKUSSION 15.30 – 15.45 Gi’ det videre – Danskernes Danmarkshistorie – en del af HISTORIER OM DANMARK - hvor arkiverne indsamler livshistorier i 2017, projektgruppen 15.45 Netarkivet – en status på statens egen samtidsdokumentation, Madeleine Schlawitz, Det Danske Filminstitut 16.30 Generalforsamling i LFF Praktisk: Pris: Medlemmer 475 kr. Ikke-medlemmer 675 kr. Studenterpris: gratis (men husk tilmelding). Prisen er inkl. frokost og øl/vand. Vegetarmenu kan forudbestilles ved tilmelding.

Bindende tilmelding senest 18. januar 2017 til LFF’s kasserer: Niels Løgager Nielsen: nielslog@yahoo.dk AFBUD skal ske senest 3 dage, inden kurset afholdes.

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding!

12.15 – 13.00 FROKOST og KAFFE 13.00 Nationalmuseet – indsamling fra syriske flygtninge på Lesbos, Gitte Engholm og Rune Clausen 13.30 Forsøg med dokumentation af flygtningelejr i Næstved, Emilie Eskelund Larsen 13.45 VAND og FRUGT 14.15 I’m alive – en udstilling med interviews af flygtninge og deres historier om, hvordan smartphones og internettet har hjulpet dem i løbet af deres farlige, lange rejse - Tekniska Museet i Stockholm, Peter du Rietz

Spørgsmål til kurset: Næstformand Madeleine Schlawitz: madeleines@dfi.dk 19

Rigsarkivet

– forkortede pressemeddelelser 15. september 2016 Frivillige indtaster tusindvis af kilder fra Danmarks kolonitid Snart er det 100 år siden, at de vestindiske øer overgik fra Danmark til USA. I den anledning har Rigsarkivet sat gang i et stort projekt, der alene bygger på frivillig hjælp – såkaldt crowdsourcing.

95 frivillige har indtil videre brugt tusindvis af timer på at indtaste godt 14.000 dokumenter fra den danske kolonitid på tropeøerne. Formålet er at give alle mulighed for at læse med i kilderne, og man forventer i alt at indtaste hele 30.000 dokumenter fra det omfattende materiale.

Som noget helt særligt er der bevaret et meget stort antal historiske kilder fra de 250 år, hvor Danmark var kolonimagt på de vestindiske øer. Og Rigsarkivet har for kort tid siden digitaliseret alle de mange dokumenter – i alt 5 millioner billeder, breve, beskrivelser og protokoller. Formålet er at gøre dem tilgængelige for alle på et nyt website, der går i luften i anledning af 100-året for salget af de vestindiske øer til USA. Kilderne kan dog være svære at læse, hvis man ikke er vant til at læse gammel håndskrift, og man kan ikke søge direkte i de digitale billeder af de håndskrevne dokumenter.

Derfor har Rigsarkivet sat gang i et stort projekt, hvor man får hjælp af en masse frivillige – såkaldt crowdsourcing: 95 frivillige fra blandt andet Danmark og de vestindiske øer har indtil nu brugt tusindvis af timer på at indtaste så mange dokumenter som muligt, så de kan findes i letlæselig og søgbar tekst, når materialet bliver offentliggjort på det nye website i foråret 2017. ”Rigsarkivet har en rolle som vores fælles hukommelse. Derfor ønsker

vi at gøre det her enestående kildemateriale tilgængeligt for så mange som overhovedet muligt. Alle skal have mulighed for at få del i den viden og de spændende historier, der gemmer sig i kilderne. Med hjælp fra alle vores frivillige indtastere bliver dokumenterne meget nemmere at gå til, og man kommer til at kunne søge i dem, så de bliver lettere at bruge til eksempelvis slægtsforskning” siger Niklas Thode Jensen, der er arkivar på Rigsarkivet.

Som bibliotek har Statsbiblioteket haft stadig vanskeligere ved at prioritere de nødvendige arkivfaglige kompetencer og ressourcer til at drive samlingen i synergi med sine øvrige hovedaktiviteter. Dette har nu resulteret i en aftale med Rigsarkivet.

Frivillige vil bidrage til at formidle historien Et af formålene med projektet er også at teste, hvor interesserede de danske frivillige er i at indtaste det vestindiske kildemateriale. Og indtil videre har interessen været stor.

Rigsarkivet i Odense inviterer alle interesserede til en snak om mulighederne som frivillig indtaster af historiske dokumenter. Ved et møde onsdag den 26. oktober kl. 15 vil medarbejdere fra Rigsarkivet introducere til, hvad man kan bidrage med som frivillig indtaster, og hvordan indtastningen foregår i praksis.

En af de frivillige indtastere er 67årige Jens Villumsen fra Ringsted.

Han har brugt over 200 timer på at indtaste mere end 600 siders dokumenter fra den danske kolonitid.

10. oktober 2016 Kvindehistorisk Samling flytter fra Statsbiblioteket til Rigsarkivet I løbet af efteråret 2016 overtager Rigsarkivet den store Kvindehistorisk Samling, som Statsbiblioteket i Århus har haft ansvaret for siden etableringen i 1964.

Samlingen består af cirka 450 hyldemeter arkivalier fra Dansk Kvindesamfund, Kvindelige Akademikere, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Rødstrømpebevægelsen og andre kvindeorganisationer samt privatarkiver fra fremtrædende personligheder, der gennem 150 års historie har arbejdet med kvinde- eller kønspolitisk.

Samlingen omfatter desuden over 1.000 plakater og mere end 100.000 avisudklip.

20

11. oktober 2016 Bliv frivillig - indtast din, min og vores historie - introduktion til tastegrupper i Odense

Gør fortiden brugbar Det handler om at gøre historien tilgængelig og søgbar online. Netop nu søger Rigsarkivet frivillige, der vil være med at støve kilderne til Danmarks historie af og gøre fortiden tilgængelig for forskere, slægtsforskere og alle andre interesserede.

Det kan være svært at læse gammel håndskrift, men det kan læres af mennesker. Til gengæld har computere mere end svært ved det. De frivillige tastere bruger tid på at afskrive historiske dokumenter, så teksten kan læses af computere og dermed bliver søgbar. De er med til at gøre Danmarks historie tilgængelig og bygge bro mellem fortid, nutid og fremtid. Opgaven kan løses af alle, der har en computer, lidt tid og som kan eller har lyst til at lære at læse gammel håndskrift.

Et fynsk projekt på vej Der er flere forskellige projekter, som man kan bidrage til, f.eks. indtastning af folketællinger, kirkebøger, kilder fra Dansk Vestindien og ansøgninger om erindringsmedaljer

for deltagere i krigene 1848-50 og 1864. Der er også et nyt projekt på vej i samarbejde med foreningen DIS-Odense. Det handler om at indtaste dødsattester fra Fyn. De oplysninger kan bl.a. bruges af slægtsforskere, der søger viden om deres egen familie, og af forskere, der forsker i sundhed. .

2. november 2016 David Hamilton Jackson og kampen mod den danske kolonimagt Rigsarkivet har netop lanceret en opdateret version af sin hjemmeside om Dansk Vestindien. Det sker som forberedelse til frigivelsen i foråret 2017 af alle de scannede dokumenter fra kolonien. Som noget nyt er der lagt en hel serie af artikler på hjemmesiden om den sorte arbejderleder David Hamilton Jackson.

For de fleste danskere er 1. november en almindelig hverdag – men for indbyggerne på de vestindiske øer, der i 250 år var en dansk koloni, er dagen alt andet end almindelig. Det er en officiel helligdag: David Hamilton Jackson Day. Opkaldt efter den sorte arbejderleder David Hamilton Jackson, der under det danske kolonistyre viede sit liv til kampen for bedre vilkår for de sorte arbejdere på øerne.

Det var en kamp, der fik de danske koloniherrer til at se ham som en ubehagelig rebel, de skulle holde nede, mens indbyggerne opfattede ham som en helt – og gav ham tilnavnet The Black Moses.

I anledning af det kommende 100-år for salget af Dansk Vestindien til USA har Rigsarkivet digitaliseret fem millioner kilder fra kolonitiden på øerne – herunder flere kilder om David Hamilton Jackson. De mange historiske kilder bliver tilgængelige for alle på dette website i foråret 2017: The history of the Virgin Islands: www.virgin-islands-history.org.

4. november 2016 Fynske dødsattester – gør kulturarven tilgængelig som frivillig

Hvad døde folk af i gamle dage?

Hvor og hvornår døde dine fynske slægtninge? Ved at afskrive gamle dødsattester kan man bl.a. hjælpe slægtsforskere og forskere i sundhed og blive klogere på fortiden. ”Afdøde, om hvem det er oplyst, at han var forfalden til overdreven nydelse af spiritus, fandtes siddende livløs i sit køkken.” Sådan står der på én af de mange dødsattester fra Fyn, der er affotograferet, og som frivillige nu kan sidde hjemme i stuen og indtaste. Som regel er attesterne dog mere udramatiske, selv om der også kan ligge dramatiske livshistorier bag dødsårsager som lungebetændelse og tuberkulose.

Historien bliver tilgængelig Vil man vide, hvad oldemor døde af, har man traditionelt skullet forbi en af Rigsarkivets læsesale for at se dødsattesten. I lang tid har medlemmer af foreningen DIS-Odense imidlertid haft mange dødsattester ude af arkivæskerne og affotograferet dem, så de kunne blive tilgængelige digitalt på Rigsarkivets portal Arkivalieronline blandt kirkebøger, folketællinger og andre spændende kilder.

Frivillige hjælper sundhedsforskningen De frivillige, der afskriver dødsattesterne, er en del af en international trend, hvor privatpersoner i stigende grad hjælper forskere ved at gøre en indsats. Med et engelsk udtryk kaldes det for citizen science. Det kan indebære alt muligt fra at studere fotos fra rummet til at se efter fugle og blomster i naturen. I det nye projekt med dødsattesterne handler det om at afskrive historiske dokumenter, så man nemt kan søge i teksten, og så andre end dem, der er trænede i at læse gammel håndskrift, kan bruge historien.

Det er ikke kun slægtsforskere, der kan få glæde af de afskrevne kilder.

Også forskere i sundhed kan bruge de historiske oplysninger fra dødsattesterne.

21

Ved tasterne Indtastere sidder typisk hjemme ved deres egne computere, men Rigsarkivet har eller er i færd med at oprette såkaldte tastegrupper på alle sine afdelinger i Aabenraa, Viborg, København og Odense.

Der er også andre projekter, man kan bidrage til som frivillig indtaster, f.eks. indtastning af folketællinger, kilder fra Dansk Vestindien og ansøgninger om erindringsmedaljer for deltagere i krigene 184850 og 1864.

Se: www.sa.dk/brug-arkivet/vaer-med 14. november 2016 Tidlig julegave til danskerne fra Rigsarkivet Rigsarkivet inviterer til tastehygge den 24. november. Målet er, i samarbejde med frivillige, at kunne give danskerne mere end 120.000 indtastede dokumenter fra Danmarks historie inden den 24. december.

Frivillige har allerede indtastet mere end 100.000 historiske dokumenter i Rigsarkivets indtastningsportal cs.sa.dk. Nu kan endnu flere være med til at indtaste Danmarks fælles hukommelse. Det sker i Rigsarkivets smukke historiske bygninger i København, hvor der vil være mulighed for i fællesskab at indtaste dokumenter, få vejledning i hvordan det gøres og høre om de historiske kilder til historien.

Man kan også indtaste hjemmefra – alt der kræves er en internetforbindelse og en computer. Både nye og rutinerede indtastere er velkomne.

Læs mere om indtastningsprojekter: www.sa.dk/brug-arkivet/vaer-med.

Læs pressemeddelelserne i fuld længde på: www.sa.dk/k/om/presse

SLA orientering

2017 medlemskontingent til SLA Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Det årlige medlemskontingent i SLA fastsættes af medlemmerne på foreningens ordinære generalforsamling, der i år fandt sted den 8. oktober. Referat fra mødet, se www.danskearkiver.dk.

Fastsættelse af kontingentsats for det enkelte medlem, læs artiklen: Medlemsoptagelse fra A til Z og arkivernes oplysningspligt i OmSLAget nr. 2, 2016.

Styrelsen foreslog, at kontingentet for 2017 skal stige med +2% som sidste år og som tidligere.

Generalforsamlingen godkendte forslaget, hvorefter kontingentsatserne for 2017 ser ud som følger:

Op til 5.000 indbyggere

1.233 kr.

40-50.000 indbyggere

7.388 kr.

5-10.000 indbyggere

2.017 kr.

50-60.000 indbyggere

8.732 kr.

10-15.000 indbyggere

2.689 kr.

60-70.000 indbyggere

10.197 kr.

15-20.000 indbyggere

3.362 kr.

70-80.000 indbyggere

11.419 kr.

20-30.000 indbyggere

4.702 kr.

80-90.000 indbyggere

12.760 kr.

30-40.000 indbyggere

6.047 kr.

Over 90.000 indbyggere

13.432 kr.

Ekstraordinære medlemmer faktureres mindstesats

2017 møder Sammenslutningen af Lokalarkiver

Slå allerede nu

X i kalenderen:

 Den 25. marts 2017 til kredsmøde i sekretariatets lokaler i Vejle og  Den 7. og 8. oktober 2017 til generalforsamling og årsmøde på Hotel Park i Middelfart.

Nærmere oplysninger følger.

.

22

1.233 kr.

Planlagte modulkurser 2017

Tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner Hold øje med de enkelte områders hjemmesider og www.danskearkiver.dk SVA, Sydvestjyske Arkiver Modul 3: Billeder I og II Tid: 21. og 28. februar 2017 kl. 10.00 – 16.00 (2 tirsdage) VIGTIGT: NYE DATOER Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40, Årre Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 500 kr. for medlemmer af SVA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: arkivkonsulenten@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: 14. februar 2017

LASS, Sønderjylland Generelle oplysninger, modulkurser i LASS: Sted: Rigsarkivet i Aabenraa, Haderslevvej 45 Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris (modul 1-5): 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medl.

1.000 kr. for andre Pris (modul 0): Gratis Afregning: Forud for kurset ved overførsel til SYDBANK: Reg. 8060 og kontonr. 0000137402 Tilmelding: LASS’s hjemmeside: www.lass1979.dk eller til Ellen Jensen, Skodborg mail: meld@lass1979.dk.

LASS, Sønderjylland Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 16. februar 2017 kl. 09.00 – 15.00 (torsdag) Seneste tilmelding: 9. februar 2017

LASS, Sønderjylland Modul 3: Billeder I og II Tid: 10. og 11. maj 2017 kl. 09.00 – 15.00 (onsdag/torsdag) Seneste tilmelding: 4. maj 2017

LASS, Sønderjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 24. og 25. oktober 2017 kl. 09.00 – 15.00 (tirsdag/onsdag) Seneste tilmelding: 17. oktober 2017

Arkivsamvirket i Lemvig Kommune Modul 3: Billeder I og II Tid: 1. og 15. marts 2017 kl. 10.00 – 16.00 Sted: Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 200 kr. for medl. af Lemvig Arkivsamvirke 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Jens Erik Villadsen, tlf. 2222 5308 e-mail: mail@jevilladsen.dk Seneste tilmelding: 20. februar 2017

LANA, Nordjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 7. og 8. marts 2017 kl. 10.00 – 16.00 (tirsdag/onsdag) mer Sted: Kulturstationen Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 28. februar 2017

Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 2 dag 1: Arbejdet med arkivalierne Tid: 18. marts 2017 kl. 09:30 – 16:00 (lørdag) Sted: Stjernevejsskolen Mosegade 75, Hedensted Pris: 100 kr. for medlemmer af Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Frokost: Medbring selv madpakke og drikkevarer Tilmelding: Connie Rosengaard e-mail: connie.rosengaard@gmail.com alt. tlf.: 4057 2449 Seneste tilmelding: 10. marts 2017

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner. .

23

Planlagt kursusaktivitet 2017 Sammenslutningen af Lokalarkiver

Alle kurser annonceres på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk Hold også øje med de enkelte områders hjemmesider for decentrale kurser.

Modulkurser SLA’s modulkurser gennemføres ved 15 deltagere.

Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 16. og 23. januar 2017 kl. 10.30 – 16.00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 mandage) Sted: Sct. Jørgens Sognegård Brydegårdsvej 15, Svendborg Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 10. januar 2017

Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 27. februar og 6. marts 2017 kl. 10.30 – 16.00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 mandage) Sted: Roskilde Bibliotekerne Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 20. februar 2017

Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 28. april og 5. maj 2017 kl. 10.30 – 16.00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 fredage) Sted: Sortebrødrehus, Sortebrødre Kirke St. Sct. Mikkelsgade 12, Viborg Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 20. april 2017

SLA modulkurser efteråret 2017: Modul 3 – Nykøbing Falster og Modul 1 – Vejle Modulkurser 2018-20 – læs OmSLAget nr. 1, 2016

Kurser i Arkibas5, WordPress-hjemmeside, sociale medier, billedscanning og digitalisering af film og lyd Fælles for kurserne:

Tid: Sted: Pris: Tilmelding:

Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 09:45 Sekretariatets lokaler, Andkærvej 19D, Vejle 300 kr. for SLA og ODA medlemmer, 500 kr. for andre Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Nedenstående kurser gennemføres ved 8 deltagere.

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 9. februar 2017 14. marts 2017 3. april 2017 3. maj 2017

Word Press hjemmesidekursus: 7. februar 2017 Billedscanningskursus:

Arkibas5 grundkurser, billeder: 8. februar 2017 16. marts 2017 4. april 2017 4. maj 2017

2. maj 2017

Sociale medier:

13. marts 2017 5. april 2017

Digitalisering, lyd:

6. februar 2017 6. april 2017

Digitalisering, film:

15. marts 2017 20. marts 2017 1. maj 2017 Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner (se side 23).

24

!