OmSLAget 4 - 2018

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Bruden var i sort, da Karen Marie Jørgensen i 1916 blev gift med Hans Mortensen. Brylluppet blev fejret hos brudens far, Johan Henrik Jørgensen, og gæsterne var i stadstøjet (Haarby Lokalhistoriske Arkiv).

Årgang 2018 nr. 4

Indhold Side 3 Side 5 Side 7 Side 8

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen Om Arkivernes Dag i StribRøjleskov Lokalhistoriske Arkiv Af Svend Ankjær Nielsen Arkivernes dag 2018 i BarritVrigsted Lokalarkiv Af Karsten Bjerreskov Nakskov Skibsværfts fotoarkiv kommer frem i lyset Af Heidi Pfeffer

Side 10 100 år gamle ”breaking news” Den store krig 1914-1918 – en hjemmeside Af René Rasmussen Side 12 Lokalarkivet er kommet frem i lyset Arkivportræt Haarby Af John Thrane Side 15 Det brugerrettede arbejde fylder mest Arkivportræt Aalborg Af John Thrane Side 18 5-årig får skønhedsbehandling Ny SLA CMS-hjemmeside Af Louise Toft Petersen Side 20 2019 medlemskontingenter til SLA Af Hanne Hauge

Side 20 Arkivernes Dag 2018 – en succes Af Hanne Hauge Side 21 Pressemeddelelser Rigsarkivet Side 22 Metadata - registreringsarbejdet under forandring?

LFF kursus Side 23 Foreløbig planlagte modulkurser 2019 Tidl. amtskredse, arkivsamvirker og kommuner Side 24 Foreløbig planlagt kursusaktivitet 2019 Sammenslutningen af Lokalarkiver

Kurser - se side 23 til 24 og www.danskearkiver.dk

SLA mødekalender 2019 30. marts

Kredsmøde

SLA sekretariatets lokaler, Vejle

5. og 6. oktober

SLA årsmøde og generalforsamling

Hotel Park i Middelfart

9. november

Arkivernes Dag 2019

Uddannelseskalender Foreløbig planlagte modulkurser - SLA 16. og 23. januar

Modul 1, Svendborg

Efteråret 2019

Modul 2, Nykøbing F

25. marts og 1. april

Modul 3, Glostrup

Efteråret 2019

Modul 5, Vejle

4. og 5. april

Modul 4, Viborg

Foreløbig planlagte modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 25. og 26. februar

Modul 2, Skørping

2019

Modul 1, Ringkøbing

2. april

Modul 0, Skørping

Efteråret 2019

Modul 2, Østjylland

25. februar og 4. marts

Modul 3, Kalundborg

23. marts

Modul 4 dag 1, Hedensted

Arkibas- og IT-kurser - Andkærhus i Vejle 7.5.

Arkibas, administrator

6.2.

WordPress 1

11.3. - 9.4. - 8.5.

Arkibas grundkurser, arkivalier

8.4.

WordPress 2

4.2. - 12.3. - 10.4. - 9.5.

Arkibas grundkurser, billeder

14.3.

Facebook 1

5.2. - 13.3. - 11.4.

Scanning af kilder

6.5.

Facebook 2

Nyt medlem siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinært medlem: Ret til ændringer forbeholdes.

510-12 Fole Lokalarkiv, Haderslev Kommune

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokalarkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Hanne Hauge på sekretariatet herom.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 575 arkiver i Danmark: 534 ordinære og 41 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19D 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Annette Jørgensen Kontorassistent: Berit Juul Brorly Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 74 72 33 26 e-mail: mail@lha-toender.dk

2

Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk Else Gade Gyldenkærne, Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk SLA’s forretningsudvalg: Jørgen Thomsen Birgitte Thomsem Svend-Erik Christiansen

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Før klimaforandringerne – eller dengang det rigtigt sneede. Paaskestræde i Odense set mod åen, formentlig i slutningen af mellemkrigstiden (Herluf Lykke fot., Odense Stadsarkiv).

Lad mig begynde med det allervigtigste: Godt nytår til alle arkivernes medarbejdere!

De foregående år har bragt en vældig opdrift i arkivernes arbejde, ikke mindst efter at Arkibas i 2014 blev moderniseret helt grundlæggende og Arkiv.dk kom i luften i februar 2015, og det har bestemt også virket i samme retning, at Velux Fonden fra 2017 i kraft af en partnerskabsaftale med SLA har bidraget til at styrke de aktive ældre frivilliges muligheder på arkiverne. Det er nogle af de emner, jeg vil komme nærmere ind på nedenfor.

Kulturstatistik Omkring nytår er det tid for årets kulturstatistik – og når dette nummer af OmSLAget udkommer (let forsinket, og det er mit ansvar!), skulle alle ordinære medlemsarkiver både i SLA og ODA have modtaget en mail med link til det spørgeskema, der skal udfyldes. Jeg vil på det varmeste anbefale arkiverne, at de bruger den tid, som måtte være nødvendig, på at udfylde skemaet – og husk: Hvis der er ting, I ikke har helt præcise tal for, er det meget bedre med et kvalificeret skøn end med ingenting.

I de sidste år er vi normalt havnet på en besvarelsesprocent på omkring 82, og det betyder omvendt, at ca.

18% af arkiverne ikke har fundet tid til at svare eller ikke ment, at det var umagen værd. Her vil vi håbe, at besvarelsesprocenten kommer væsentligt op i denne omgang, både fordi det vil styrke SLA og ODAs troværdighed som repræsentanter for lokal- og stadsarkiver, og fordi det selvfølgelig også er vigtigt, at vi selv kan følge med i de vigtigste udviklingstendenser i vores branche.

For SLA’s vedkommende har vi i årevis i styrelsen drøftet, hvordan vi skulle tackle vanskelighederne i denne forbindelse – groft sagt valget mellem pisk og gulerod – og vi er endnu ikke nået til en endelig konklusion. Man får altså heller ikke i 2019 hverken et nedslag i kontingentbetalingen eller et ekstra gebyr lagt på, hvis man henholdsvis indberetter eller ikke indberetter til kulturstatistikken. Men der er dog enighed om, at vi vil tage spørgsmålet om aflevering af kulturstatistik med i bedømmelsen, når vi i fremtiden skal bedømme ansøgninger fra arkiverne om de midler, vi har mulighed for at fordele. Det vil alt andet lige betyde, at det at besvare 3

kulturstatistikken rykker arkiverne frem i køen, når der er midler til uddeling. Vi håber, at det kan være med til at styrke lysten til at bidrage med oplysninger om arkivernes arbejde, besøgstal, samlinger m.v.

I år er der kommet et ekstra spørgsmål i det skema, der skal udfyldes.

Det drejer sig om, hvor mange timer arkiverne har åbent på deres læsesal.

Det burde være relativt let at besvare, og det vil være nogle tal, som også bliver interessante hen over årene – for hvordan vil det egentlig gå med åbningstiden i en arkivverden, der bliver stadig mere digital?

Vil den tendens, Rigsarkivet har oplevet, med et brat fald i det fysiske fremmøde, også slå igennem i vores verden, eller vil vore samlinger stadig indbyde til, at man møder op på arkiverne for at få oplysninger og blive klogere? Tag under alle omstændigheder godt imod kulturstatistikken!

Billeder og ophavsret Som jeg skrev om i sidste nummer af OmSLAget, er der ikke noget, der tyder på, at GDPR-hysteriet for alvor har grebet arkiverne, hvis man skal dømme efter det antal billeder, der er lagt ud på Arkiv.dk i løbet af 2018.

Fra testarbejdet med Arkiv.dk 2.0 – her med en underside, der viser eksempler på kommentarfelter og adgangen til at købe billeder (det enkelte arkiv kan frit vælge, om det vil tilslutte sig arkivbutikken).

Det samlede antal på siden er nu omkring 2,2 mio., og selv om takten er lidt mindre end de foregående år, skønner vi, at der ikke er sket nogen grundlæggende ændring i arkivernes adfærd – men selvfølgelig er det også vigtigt, at arkiverne gør endnu mere ud af deres vurderinger af de enkelte billeder end hidtil i lyset af GDPR, Datatilsynets og SLA’s egne vejledninger på billedområdet.

I 2019 skal aftalen med VISDA genforhandles. Vi håber ved den lejlighed, at det også bliver mere realistisk at tale om en aftale, hvor arkiverne får mulighed for at bruge alle deres billeder f.eks. i webudstillinger, altså også dem, der er ophavsretsbeskyttede, men da det givetvis også har en økonomisk side, er det helt usikkert, om det vil komme til at ske.

Det Kongelige Bibliotek har i det forløbne år lagt godt 306.000 billeder mere ud på nettet, og til sammen har de institutioner, som er med i aftalen med VISDA (tidligere CopyDan), nu publiceret 3.991.386 billeder – tallet for de enkelte institutioner er opgjort på forskellige tidspunkter i 4. kvartal af 2018. Næsten 4 mio. billeder, og i skrivende stund er der ingen tvivl om, at institutionerne tilsammen for længst har overskredet grænsen på 4 mio. publicerede billeder. Det er meget interessant, for da der er 25 % rabat på de næste 4 mio. billeder, vi lægger ud, vil der allerede for 2019 blive tale om et fald i gennemsnitsprisen pr. billede. Dejligt at se, at entusiasmen omkring at dele vores registreringer af billeder stadig blomstrer!

Velux Fonden I december måned fik godt 60 arkiver meddelelse om, at de havde fået tilskud fra Velux Fonden i kraft af den partnerskabsaftale, vi har med fonden. Der blev i anden runde uddelt 829.300 kr. til arkiverne, og vi håber selvfølgelig, at Velux Fonden ser en idé i at forlænge partnerskabsaftalen for 2019. Langt over 100 arkiver har i de to forløbne år nydt godt af donationer fra fonden, og presset på puljerne har aldrig været så stort som i anden runde i 2018.

Der var indkommet omkring 75 ansøgninger, og der blev søgt om tilsammen mere end 1,8 mio. kr. – vi var med andre ord nødt til at vælge nogle ansøgninger fra og at reducere mange andre, inden vi færdiggjorde vores indstilling til Velux Fonden.

4

Jeg vil gerne ofre et par ord på denne udvælgelsesproces – også for at forebygge myter, men især for at hjælpe de arkiver, som stadig har uopfyldte behov, og som forhåbentlig får chancen igen, hvis vi er så heldige at få aftalen med Velux Fonden forlænget.

Først og fremmest kan jeg oplyse, at vi har reduceret ansøgninger der, hvor der var en åbenbar modstrid med de kriterier, der er indeholdt i aftalen med Velux Fonden, f.eks. når der var medtaget udgifter til fortæring i forbindelse med et kursus. Desuden har vi tit måttet foretage en vurde-ring af, om alle de påtænkte akti-viteter kunne nå at løbe af stabelen i 2019 – eller om noget af det først bliver realiseret i 2020. Vi har også helt set bort fra ansøgninger, hvor frivillige ved et enkelt arkiv havde søgt om penge til en multifunktionsmaskine, idet vi har vurderet, at det ofte var en separat og arkivegnet scanner, der var brug for, eventuelt suppleret med en kopimaskine eller printer. Hvis et arkiv har søgt om flere stykker udstyr af samme slags, har vi også tit været nødt til at reducere i de fremførte ønsker, og endelig har vi prøvet at leve op til,

hvad der var meldt ud på forhånd, nemlig at arkivsamvirker og arkiver, der havde slået sig sammen om en ansøgning, har en slags fortrinsret i forhold til dem, der har søgt for ét arkiv alene.

Meget andet kunne fremhæves, men det nævnte er vist det vigtigste.

Herudover er der at sige, at vi i forbindelse med indstillingerne skriver til alle arkiver for at tilbyde teknisk assistance i forbindelse med de forestående indkøb, så vi også på den måde kan bidrage til, at der bliver købt så godt udstyr så billigt som muligt. Alt i alt er det en lidt langsommelig proces, men vi håber som sagt, at der er rigtig mange, der kan glæde sig over resultaterne.

Arkiv.dk 2.0 Til sidst kigger vi lidt frem – til torsdag den 7. februar – hvor vi efter alt at dømme kan præsentere den nye version af Arkiv.dk. Dermed bliver der adgang til at publicere pdf-filer af kilder i en såkaldt kildeviser. Det bliver med andre ord muligt at vise scannede protokoller – svarende

til, hvad Rigsarkivet i mange år har gjort på Arkivalieronline. Der vil også være mulighed for f.eks. at vise trykt materiale som vejvisere og at søge i dem, hvis de er ocrscannede. Desuden bliver der åbnet for en arkivbutik, hvor brugerne kan købe billeder, hvis det enkelte arkiv har tilmeldt sig ordningen, ligesom der bliver mulighed for at kommentere arkivernes registreringer, hvis man er logget ind. Alt det og mere til glæder vi os til at dele med jer i de(t) kommende år, og i den forbindelse er det også glædeligt at kunne oplyse, at vi nu har tilknyttet hele 595 lokal- og stadsarkiver og andre kulturarvsinstitutioner til Arkibas og dermed stort set også til Arkiv.dk – i løbet af de snart fire år, Arkiv.dk har været i luften, er det en fremgang på over 50 arkiver.

Kigger vi lidt ud i fremtiden, bliver der givetvis brug for mere samarbejde mellem de danske arkiver end i den nuværende situation – også omkring registrerings- og formidlingsplatforme – og i den sammenhæng kan det måske være klogt et øjeblik

at se uden for landets grænser, nemlig til Norge, hvor der netop er åbnet et digitalarkiv, som er tænkt fælles for Rigsarkivet og for lokal- og stadsarkiver og vist også andre arkivinstitutioner. Det bliver spændende at se, om den slags tanker også vil have gang på jorden herhjemme, også nu, hvor vi har fået en ny rigsarkivar.

Vi lever i en spændende verden – endnu en gang Godt nytår!

PS! I SLA’s styrelse er vi bevidste om, at vi i de forløbne år i et vist omfang ikke har ofret tilstrækkeligt med kræfter på at gøre opmærksom på lokal- og stadsarkivernes rolle i kulturarvslandskabet over for de politiske partiers kulturordførere.

Det vil vi nu råde bod på. Der er derfor nu lavet aftaler med de to største partiers kulturordførere omkring interviews til de kommende numre af OmSLAget, og vi håber i løbet af et år eller to at komme hele raden rundt.

Om Arkivernes Dag i

Strib-Røjleskov Lokalhistoriske Arkiv Svend Ankjær Nielsen, arkivleder, Strib-Røjleskov Lokalhistoriske Arkiv

I Lokalhistorisk Arkiv i Strib-Røjleskov er vi utrolig taknemmelige for den donation, som vi har fået af Velux Fonden. Vi er meget optaget af de muligheder, der er i videomediet, og har benyttet donationen til indkøb af videooptager og videoredigeringsmuligheder (computer og redigeringsprogram) af høj kvalitet.

Vi har bl.a. brugt videomediet til lokalhistoriske produktioner til Arkivernes Dag. Lørdag den 10. november havde vi i Strib-Røjleskov Lokalhistoriske Arkiv åbent hus i anledningen af Arkivernes Dag. Vi havde fået passende omtale i lokalavisen, og vi havde pænt besøg i de tre timer, som vi havde åbent. Mange kom for at snakke og se vores udstilling. Nogle havde også fotos eller arkivalier med, men de fleste kom for at prøve det nye tiltag, som vi havde gjort en del ud af i foromtalen, nemlig brugen af QR-koder.

Hovedgaden i Strib har tidligere været en meget aktiv forretningsgade, og disse forretninger har vi i arkivet fotografier af. På baggrund af fotografierne lavede en medarbejder 5

ARKIVERNES DAG 2018 STRIB - RØJLESKOV LOKALHISTORISKE ARKIV Lørdag den 10. november.

Vi har ca. 3.000 billeder fra ”det gamle” Strib.

Åbent 10-13 Der er kaffe på kanden!

Har du nogle ældre billeder fra Strib og omegn, vil vi gerne se dem.

Tag din mobiltelefon (med QR-kodelæser) med til en historisk vandretur gennem Vestergade.

Vi ses!

Vestergade 16, ved biblioteket.

Vestergade - efter transformeren ses nr. 25 - 29 - 31 - og 33 - foto før 1924.

QR-kode opsat ved forretning, Vestergade 35.

Foto: Svend Ankjær Nielsen.

QR-kode fra Strib – Røjleskov

QR-kode Vestergade 35. i arkivet, Kjeld Hansen, nogle små videoproduktioner af 1-2 minutters varighed, hvor fotografierne med smarte overgange gled over i hinanden og skildrede på en fiks måde, hvordan de enkelte husnumre i gaden så ud for år tilbage. Til yderligere forklaring havde Kjeld indtalt oplysninger, som ikke umiddelbart fremgik af billederne.

Kjeld lavede 14 forskellige videoproduktioner, som blev up-loaded til vores konto på YouTube. Med et QR-maker program lavede han så et link mellem videoproduktionerne og en QR-kode. QR-koden kan printes ud i den størrelse, man ønsker. Kjeld valgte at printe QR-koden ud som et klistermærke, som kunne sættes op på lygtepæle ud for de husnumre, som videoproduktionerne omhandlede.

Der blev sat 14 QR-koder op, en for hver videoproduktion. For de deltagende udviklede det sig til lidt af en skattejagt for at finde QR-koderne, se og høre, hvilke forretninger der havde været. Mange var overraskede over, at forretningslivet i Vestergade i Strib virkelig havde været så blomstrende.

Vi havde valgt klistermærkeformen, fordi vi så kunne pille dem ned, når dagen var omme. Vi havde ikke de nødvendige tilladelser til at lade dem blive hængende, men det var til stor frustration for dem, der ikke nåede at ”slentre ned ad Vestergade” – nu med QR-koder.

Det var som nævnt lidt nødtvungent, at vi benyttede en midlertidig ophængningsmetode i stedet for en mere permanent løsning, men måske er det ikke så dårligt at lave 6

det fleksibelt, for så kan man hænge udprintede QR-koder i pap, i plastiklommer eller klistermærker op til forskellige lejligheder og så pille dem ned igen, i stedet for at bekoste langtidsholdbare installationer i form af tavler, informationsstandere eller lignende.

Men QR-metoden var en ubetinget succes, som vi vil benytte os af igen, f.eks. ved at udbygge nettet af lokalhistoriske ruter med små informative videoproduktioner.

Vi vil også udbygge vores erfaringer med brug af videomediet ved at oplære flere medarbejdere i optagelse- og redigeringsfinesser, fordi det er så velegnet til bevarelse af dokumentation af fortiden - og samtiden (som snart bliver fortiden!!!).

Arkivernes Dag 2018 i Barrit-Vrigsted Lokalarkiv Af Karsten Bjerreskov, arkivleder, Barrit-Vrigsted Lokalarkiv

Arkivernes Dag 2019 var i BarritVrigsted Lokalarkiv et meget anderledes arrangement end alle de andre år, hvor vi har deltaget. Først og fremmest fordi vi havde en splinterny bog at præsentere for alle interesserede i den lokale kulturarv; men også på grund af forarbejdet, der har taget ca. 1½ år og på grund af arrangementets størrelse.

Forberedelsen Barrit-Vrigsted Lokalarkiv fejrede 40-års jubilæum i 2016. Det var også på Arkivernes Dag med stor udstilling om de otte landsbyer i tidligere Barrit-Vrigsted Kommune og en særudstilling om årsskriftets tema ”Postvæsenet og Telefonvæsenet i Barrit og Vrigsted” sogne. Årsskriftet udkom samme dag – 55 sider om den lokale udvikling af de to væsner og de tilknyttede personer.

Jubilæer var ellers ikke noget, vi brugte tid på; men vi opdagede på dagen, at en af arkivets aktive, Erik Nielsen, faktisk havde været aktiv i arkivet i samtlige 40 år. Det er altid de nærværende opgaver og de foreliggende planer – dagligdagen – der fylder tilværelsen; men vi syntes, at et personligt engagement, der rakte over 40 år, var noget andet – det var en anerkendelse værdig. Vi afholdt et ”privat” jubilæum for Erik Nielsen og blev enige om at gøre hans enorme arbejde for arkivet synligt i form af en eller to bøger.

Erik Nielsens erindringer omfatter hele tidl. Barrit-Vrigsted Kommune.

De har et naturligt centrum i Neder Vrigsted, hvor han blev født og levede sit liv til pensionstidspunktet; men hans familiebånd, engagement og aktiviteter i ungdoms- og voksenliv og en brændende interesse for slægts- og lokalhistorie har medført en udbredelse af interessesfæren til hele den tidl. Barrit-Vrigsted Kommune – som også er lokalarkivets dækningsområde.

Den ene bog om Erik Nielsens families liv i lokalområdet blev udgivet som en sag mellem ham,

hans familie og arkivet i sommeren 2018. Sideløbende arbejdede vi på en større udgivelse om ”Lokalhistorie og beretninger fra Barrit-Vrigsted Kommune 1870-1970”. Det tog ca. 1½ år for arkivleder Karsten Bjerreskov og Erik Nielsen.

I arkivet startede Erik Nielsen registrering af ejendomsdata og ejerforhold. Det førte til byvandringer med fokus på tiden 1930-50. Byvandringerne er bogens grundindhold – en gennemgang af otte landsbysamfund med supplerende informationer om mennesker, virksomheder, begivenheder osv. Bogen har fokus på mennesker. Den er dels en fremstilling af vilkår for menneskers liv i arkivets dækningsområde, dels en fortælling om deres liv og væren og også et udvalg af historier om deres valg.

Arkivernes Dag Bogen blev skrevet færdig, korrekturlæst og færdigtrykt til nogle dage før dagen. Bente Klercke Fonden og Hedensted Kommune var blevet søgt om tilskud og havde velvilligt støttet initiativet.

Vi lejede Sognegårdens Store Sal. Arkivet har til huse i halvdelen af Den Lille Sal – ca. 20 kvadratmeter i et etrumsarkiv - så det var lige på den anden side af foyeren. Interesserede var inviteret i det lokale 7

skrift ”Barrit-Vrigsted Nyt”, på arkivets hjemmeside og på vores Facebook-profil. Horsens Folkeblad var adviseret og gav udtryk for stor samarbejdsvilje.

En udstilling med delvist genbrug fra 40-årsjubilæet – det var jo stadig kommunens landsbyer med deres beboere, der var i fokus – blev sat op på seks dobbeltsidede 1,5x3 m.planchestativer. Et lysbilledshow med bogens illustrationer blev vist på sognegårdens biograflærred. Der kom 40-50 gæster – hvilket er pænt på vores egn – til præsentation, udstilling, boblevand og kransekage.

Og det var et meget vellykket arrangement, der som vanligt også kastede ny viden og nye arkivalier ned i arkivets beholdning af informationer om den lokale kulturarv.

Tre timers hyggelig samtale om lokale forhold og den lokale kulturarv – en samtale, der blev kvalificeret af udstilling og bog - gjorde Arkivernes Dag til en fantastisk oplevelse.

Vi var sindssygt spændte på bogens modtagelse. Det gik over al forventning! De 150 eksemplarer var væk i løbet af den første uge. I skrivende stund har vi bestilt 2. oplag, hvor 40-50 stk. er forudbestilt. De kommer i handelen inden jul.

Nakskov Skibsværfts fotoarkiv kommer frem i lyset Af Heidi Pfeffer, Nakskov lokalhistoriske Arkiv

Kong Christian den 10. på besøg på Nakskov Skibsværft 1934 – i samtale med værftets direktør Berg.

Hvis du tog en tur med tidsmaskinen tilbage til Nakskov en tilfældig hverdag i 1950’erne, ville du opleve en anderledes by. Den summede af liv og lyde, der alle kom fra Nakskov Skibsværft. Om morgenen cyklede hundredvis af arbejdere over Nybro mod værftet, og ved aftenstid flød strømmen igen den modsatte vej. Ved middagstid lød en høj tuden fra værftsområdet som markering af, at nu var det blevet frokosttid, og dagen igennem lød høje drøn og bankelyde, når nye skibe blev bygget. Kranerne arbejdede flittigt, og flere gange om året var der festlige stabelafløbninger – nogle gange med kongehusets medlemmer som ”gudmødre”, når nye skibe var klar på beddingerne.

Hele 234 nybygninger blev det til.

Det første skib, bygget i 1920, var motorskibet Mexico, leveret til Det Østasiatiske Kompagni. Den sidste nybygning blev færgen Niels Klim, leveret til De Danske Statsbaner i 1986.

Nakskov tog i begyndelsen af 1900-tallet del i den industrialisering, der bredte sig over landet.

Her var forskellige mindre industrivirksomheder, skibsfart, sukkerfabrik, jernbaneforbindelse og et godt handelsliv. En person, som kom til at opleve den gryende industrialisering, var H. N. Andersen, der blev født i byen i 1852 af fattige forældre. H. N. Andersen ville

efter sin skolegang til søs, men blev først uddannet som skibstømrer på Riddersborg & Trochmanns værft i Nakskov. I 1884 grundlagde han Østasiatisk Kompagni (ØK), og allerede inden 1. Verdenskrig fra 1914 havde han fået konsolideret firmaet og skabt sig et navn inden for dansk erhvervsliv. ØK, der primært fokuserede på skibsfart, havde naturligvis også brug for fragtskibe, og i 1916 - midt under verdenskrigen - grundlagde H. N. Andersen, på initiativ af Nakskovs borgmester, Sofus Bresemann, et skibsværft i sin fødeby. Ved Nakskov Skibsværfts 50-års jubilæum i 1966 var der 2.200 ansatte, og det var landets femtestørste værft. Generationer af værftsarbejdere afløste hinanden, og de unge vidste, hvor de skulle arbejde, når skolegangen var overstået. Værftet skaffede arbejde af en eller anden slags til alle, og Nakskovs gyldne tider syntes aldrig at skulle ende.

I 1975 lød de første krisemeldinger fra Nakskov Skibsværft, og 12 års kamp for at bevare skibsværftet blev indledt. Dødsstødet kom den 25. juni 1986, hvor ØK’s direktør meddelte Nakskov Skibsværft, at eventyret var slut, og i januar 1987 blev Nakskov Skibsværft opgivet som produktionsværft.

Efter værftets lukning blev dets store negativarkiv overdraget til 8

Nakskov lokalhistoriske Arkiv. På det tidspunkt var de tekniske muligheder for at skanne billederne ikke til stede, og det endte med, at negativerne blev halvglemt i en kælder, hvor de stod og ventede på bedre tider. De oprandt i 2017, hvor SLA’s partnerskabsaftale med Velux Fonden åbnede op for muligheden af, at arkiverne kunne søge om midler til arkivarbejdet.

På Nakskov lokalhistoriske Arkiv indså vi, at tiden nu var kommet til at gøre noget ved de mange tusinde negativer. En ansøgning om midler til indkøb af to skannere, to pc’er og tilhørende software blev sendt af sted, og i december 2017 fik vi den glædelige besked, at det ansøgte beløb på 44.600 kr. var bevilget.

Vi blev også tilbudt ekstra rådgivning fra Odense Stadsarkiv omkring selve skanningen og de mest egnede skannere. Det medførte, at vi kunne spare 10.000 kr. ved at købe to Epson Perfection V850 Pro skannere i stedet for de to skannere, vi havde udset os.

Ved projektets start troede vi, at negativsamlingen rummede 50.000 billeder. Den store opgave med at skanne og registrere de mange fotos kunne ikke løftes af arkivets egne medarbejdere, og derfor blev der efterlyst frivillige, som ville være med til projektet. Hurtigt meldte 15 frivillige sig, hvoraf en del selv havde arbejdet på værftet. Den 1.

Frivillig medarbejder Einer Hansen interviewes af journalist John Karlsen om sin tid på værftet og skanningsprojektet.

Stabelafløbning af nybygning nr. 227, Hans Mærsk, i 1981.

Frivillig medarbejder Viggo K. Vestergaard fortalte om sin tid som rustbanker på værftet.

marts 2018 gik projektet for alvor i gang, og et stort arbejde med at oplære de nye frivillige i både skanning og registrering begyndte.

Hele opstarten var meget intens, og arkivets faste medarbejder på projektet, Sanne Lindstrøm, havde nok at se til. Billeder skulle efterbehandles i Photoshop, nye negativer udleveres til skanning, registreringer skulle tjekkes efter, og de frivillige skulle vejledes.

I løbet af sommeren var projektet inde i en rolig fase, hvor alle vidste, hvad de skulle, og hvordan det skulle gøres. Efterhånden er vi også blevet lidt klogere på det egentlige omfang af negativ-arkivet: der er ca. 80.000 billeder! Det er dog ikke alle billeder, som registreres, når det f.eks. efter endt skanning viser sig, at billederne bare viser en ridse i en skibsside, en teknisk detalje eller en bøjet skibsskrue fotograferet forfra, bagfra, oppefra, nedefra og fra siden. Her fravælges registreringen af fotos, der ikke er lokalhistorisk eller skibshistorisk interessante. De skannede negativer bevares, så vi altid kan tjekke dem efter og se, om vi evt. vurderer en registrering af dem anderledes i fremtiden. I november 2018 har vi skannet ca. 40.000 negativer og be-

Der var rift om at kigge i mapperne med billeder fra værftet.

handlet samt registreret ca. 20.000 fotos. Vi forventer derfor, at projektet kan afsluttes i 2019.

Interessen for billederne har lokalt og regionalt været meget stor, så for at vise, hvor langt vi er kommet med projektet, valgte vi, at Arkivernes Dag 2018 skulle handle om værftsbillederne. Der blev lavet en udstilling med mange af de mest spændende billeder og fremstillet en del mapper med ekstra fotos.

Alle billederne var nummererede, og gæsterne blev opfordret til at supplere oplysningerne. Undervejs i projektet har vi fået forskellige genstande fra værftet foræret, så vi kunne også vise en lille udstilling af lønposer, askebægre, cerutter, regnskabsblokke, lommelygter etc. fra værftet. I løbet af Arkivernes Dag modtog vi yderligere genstande: en kølklos i træ, to reklameskilte fra værftets marketenderi, en arbejdslampe, tre gule lommelygter og andre småting, som har overlevet hos de tidligere ansatte på værftet. Vi havde besøg af 225 personer, og når de først var kommet ind på arkivet, så blev de rigtig længe. Det var både rørende og interessant at se, hvordan gamle arbejdskammerater genså hinanden for første gang, siden værftet lukkede. De gode hi9

storier og latteren flød hele dagen.

Tre af de frivillige i skanningsprojektet holdt et fælles foredrag om deres tid på værftet som rustbanker, i indkøbs- og EDB-afdelingen og fortalte, hvad der skete, da værftet lukkede, og nye virksomheder opstod. Interessen for foredraget var så stor, at vi var nødt til at lukke døren til læsesalen, og derfor var der en del gæster, der ikke fik lejlighed til at høre det. Det bliver derfor gentaget i løbet af vinteren.

Interessen fra medierne havde op til Arkivernes Dag været stor, og der var bragt en del artikler om vores projekt. Et fint indslag i TV Øst aftenen før var sikket også med til at gøre dagen til så stor en succes.

Vi er glade, overvældede og en lille smule trætte efter næsten et år med så stort et projekt som dette.

Interessen fra medierne er vedholdende, og befolkningens store opmærksomhed omkring billederne er den største tilfredsstillelse for os. Søgningen efter værftsbilleder på Arkiv.dk er stor, og de deles flittigt på de sociale medier. Vi formidler dem også selv på arkivets Facebookside.

Hjemmesiden: www.denstorekrig1914-1918.dk

100 år gamle ”breaking news” Af René Rasmussen, museumsinspektør, Museum Sønderjylland. Billeder: Museum Sønderjylland.

Hjemmesiden www.denstorekrig 1914-1918.dk har fra sommeren 2014 dagligt bragt et antal ”nyheder” fra Første Verdenskrig, sådan som den blev oplevet af sønderjyder ude ved fronterne eller hjemme i Sønderjylland. Hjemmesiden har i skrivende stund (november 2018) været on-line i knap 4½ år og har i denne tid haft 3.300.000 sidevisninger (tre millioner og tre hundredetusinde sidevisninger). Det er virkelig mange!

Nogle vigtige grunddata var på plads, før vi gik i gang, nemlig en liste over ca. 6.000 faldne sønderjyder, som en arbejdsgruppe under ledelse af Hanne Cordes Christensen havde etableret. Listen var resultatet af en grundig gennemgang af navnlig kirkebøger, dødsboregistre, mindetavler og mindesten fra sønderjyske (nordslesvigske) sogne og mindeblade på Landsarkivet for Sønderjylland samt arkiverne på Sønderborg Slot og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. På grundlag af denne liste ville det være muligt på hjemmesiden hver dag som et minimum at bringe dagens faldne – ofte også med foto og de mest nødvendige personlige data. Der faldt i gennemsnit fire sønderjyder om dagen i Første Verdenskrig.

Dagens faldne skulle så suppleres med beretninger fra ude- og hjemmefront i form af udtog af soldaterdagbøger, feltpostbreve, aviser, bekendtgørelser og andet, som skulle bringes nøjagtigt på 100årsdagen.

Og således begyndte hjemmesiden – og den tilhørende side på Facebook. De første opslag kom i juni 2014. Den 31. juli 2014 blev der erklæret truende krigsfare, og den 1. august 2014 blev der mobiliseret! Krigen var i gang – og det var hjemmesiden også! En håndfuld frivillige afskrev febrilsk aviser eller foretog udpluk af dagbøger, feltpost og erindringer. Der er siden kommet flere frivillige til, således at der altid har været 10-15 frivillige tilknyttet. Det er i hovedsagen pensionister eller studerende – og de er bosiddende over hele landet.

Hjemmesiden lå i 2014 ret stabilt omkring 35-40.000 sidevisninger (page views) om måneden. Siden da er interessen bare vokset og vokset; i august 2016 satte vi ny rekord med 83.439 sidevisninger på én måned, i 2018 rundede vi to gange 100.000 sidevisninger om måneden, før det hele kulminerede i november 2018 med mere end 200.000 sidevisninger på én måned. Den tilhørende Facebookside har fulgt med og har i skrivende stund (november 2018) 6.300 følgere. Det er dermed en formidlingsmåde, der når endda særdeles bredt ud.

Sidens ”nyheder” er først og fremmest ”plukket” fra samtidens aviser, feltpostbreve, dagbøger og erindringer, således at siden har et nogenlunde fast (men ganske stort!) persongalleri, hvis skæbner læserne følger gennem krigen – eller indtil de falder.

10

Hvad er det, hjemmesiden kan?

Mange af vore læsere følger intenst med i opslagene. Folk, der ellers ikke kunne drømme om at sætte sig ned og læse en brevsamling eller en dagbog fra Første Verdenskrig fra ende til anden, sluger det hele råt, når det bliver serveret for dem i mindre bidder. Der er en egen nervepirrende autenticitet over de daglige livstegn fra fronten (eller hjemme fra familien i Sønderjylland). Læserne lærer soldaterne at kende, for brevskriverne har dagligt eller i hvert fald flere gange om ugen delt deres glæder og sorger med os; de har meddelt os deres tanker om verden og krigen, livet og døden, og vi har læst om deres længsler efter fred og efter at komme hjem.

Selvom de alle for længst ligger under mulde, så virker mange af dem ofte ejendommeligt nutidige i deres tankegang. De taler så stærkt og direkte til os, at vi føler, at vi kender dem. Da den tænksomme og meget velskrivende Kresten Andresen fra Ullerup blev meldt savnet den 8. august 1916 midt under slaget ved Somme, var der særligt mange tilkendegivelser på Facebooksiden: ”Åh, nej! Ikke også Kresten!”, var der én, der skrev.

Historierne indeholder lige fra de mest bloddryppende beskrivelser af frontkampe, over lusejagt og kedsomhed på mere rolige frontafsnit, til muntre soldaterhistorier om dumme befalingsmænd eller ”organisering” af lidt ekstra forplejning.

I begyndelsen blev de daglige opslag med dagens faldne (ledsaget af fotos af smilende eller alvorlige unge mænd) tit kommenteret på Facebooksiden med et ”Hvil i fred” eller ”RIP”. Men efterhånden blev de erstattet med kommentarer fra læsere som: ”Det er først nu jeg forstår, hvor omfattende krigen var!” Tæt ved 6.000 faldne sønderjyder ud af en samlet befolkning på godt 170.000 er rigtig mange døde.

Men det er også bare et tal. Når der kommer navn og ansigt på, så bliver de nærværende.

Lister, links og litteratur Men hjemmesiden bringer også mange andre ting. De mange lister over krigsdeltagere er meget populære og anvendelige, ikke mindst for slægtsforskere. Listerne over de sønderjyske krigsdeltagere suppleres hele tiden med nye navne og oplysninger. Det sker, når frivillige f.eks. gennemgår de mange enkepensionssager eller krigsinvalidesager, eller når slægtninge melder sig med nye oplysninger eller fotos.

Lusejagt i skyttegraven.

Verdun 1916.

Indtastningen af de mange krigsdeltagere foregår i det tempo, der nu engang er muligt. Ambitionen er at få sat navn – og helst også ansigt – på så mange af de 30-35.000 krigsdeltagere som muligt.

Hjemmesidens mange læsere indsender løbende oplysninger om slægtninge, der har deltaget i krigen. Toftlund Lokalhistoriske Arkiv har indsendt data på næsten 500 krigsdeltagere, og hvis andre lokalarkiver ville følge Toftlunds eksempel, så ville det være meget værdifuldt for hjemmesiden og den lokalhistoriske forskning og historieforskningen i det hele taget.

Brev fra fronten.

Folkeafstemningen 1920, folkemængde ved havnen i Sønderborg.

Ud over lister med persondata stiller hjemmesiden også scannet litteratur om Første Verdenskrig til rådighed.

Der er mange bolde i luften, og de jongleres rundt ved en frivillig indsats af mange mennesker. Men der er ingen tvivl om, at hjemmesiden www.denstorekrig1914-1918. dk har et stort potentiale på mange planer. Ideen er hermed givet videre.

11

Arkivportræt nr.43

Lokalarkivet er kommet frem i lyset Af John Thrane, cand.mag. freelance

Asparges-sæsonen, der varede fra starten af maj og frem til Skt. Hans, gav arbejde til mange kvinder, der skrællede og sorterede de hvide asparges. Fra midten af 1950’erne og 15 år frem blev der dyrket hvide asparges i stor stil på den sandede og lette jord i Haarby-området. Foto: Arkivet.

Allerede fra første færd har Haarby Lokalhistoriske Arkiv og Forening nydt godt af stor lokal opbakning, og interessen for lokalhistorien og de gamle dage i Haarby er ikke blevet mindre i dag, knap 40 år efter den stiftende generalforsamling i marts 1979.

Initiativet til oprettelsen af et lokalarkiv kom fra lærer og forfatter Poul A. Jørgensen. Til den stiftende generalforsamling mødte 30 interesserede Haarby-borgere op, og Lokalhistorisk Arkiv i Haarby var en realitet.

Arkivet dækker den gamle Haarby Kommune, og efter kommunesammenlægningen i 2007 er arkivet med i Arkivrådet i Assens Kommune, der er en paraply for de i alt 12 lokalhistoriske arkiver i kommunen. ”Interessen for lokalhistorien og opbakningen fra borgerne i Haarby er stadig usvækket”, fastslår arkivleder Erik Albrechtslund, der sammen med arkivformand Gert Petersen og sekretær Ingrid Bundgaard tager imod i de rummelige lokaler, som arkivet flyttede ind i for blot to år siden.

”Vi startede arkivet i 1980 i et nedlagt lægeværelse på Haarby Skole, men lokalet var ikke velegnet og blev hurtigt for lille”, fortæller Erik Albrechtslund, der har været med i arkivets ledelse siden starten. I 1984 flyttede arkivet til Trunderupvej 8 i Haarby, hvor arkivet havde til huse frem til 2017.

Arkitekttegnet centralskole Rammerne på Trunderupvej 8 blev, som tiden gik, for utidssvarende og for små, og det var derfor et længe næret ønske, der gik i opfyldelse, da arkivet ved årsskiftet 2016/17 kunne flytte til Skolevej 6, tæt på centrum i Haarby og klods op ad skolen og idrætsanlægget med boldbaner, svømmehal og Haarbyhallerne.

Her har arkivet til huse i en bygning fra den gamle Haarby Folke- og Realskole, der blev indviet i 1952, og som blev tegnet af den berømte arkitekt Arne Jacobsen.

Bygningen har tidligere bl.a. været anvendt som teknisk skole og senere som børnehave for den nye Haarby Skole.

12

Bronzestatuen af girafføllet, skabt af kunstneren Hugo Liisberg, er blevet byens vartegn. Der står foran indgangen til den gamle centralskole fra 1952. Foto: Arkivet.

Arkivet deler bygningen med Vestfyns Model Jernbaneklub og råder i dag over et stort kontorlokale med køkken samt et stort mødelokale med plads til 20-25 gæster.

Samtidig er der blevet god plads til arkivkasser og reoler i et stort arkivlokale ved siden af mødelokalet. Arkivet bliver drevet af en lille flok ildsjæle med en bestyrelse på ni frivillige og en arkivleder, og samtidig har arkivet en støtteforening, Haarby Lokalhistoriske Forening, der tæller 81 medlemmer.

Temaaftener Den nye adresse på Skolevej 6 i centrum af Haarby har betydet, at arkivet nu i langt højere grad er blevet synlig i bybilledet. Samtidig betyder de større lokaler, at man også kan invitere folk indenfor og fortælle, hvad der gemmer sig i arkivkasserne, og hvad arkivalierne kan bruges til. ”Vi har startet en aktivitetsgruppe op med nogle af byens borgere, der kan komme og fortælle om ”det gamle Haarby” og byens historie.

Med den nye placering føler vi også en vis forpligtigelse til at åbne arkivet op og invitere folk in-

Badmintonsporten blev meget populær i 1950’erne, og den driftige fabrikant Peter Klüver startede en produktion af ketsjere op i Haarby. Ketsjerne blev markedsført og solgt af den syv-dobbelte All England mester i herresingle, Erland Kops, over hele verden.

Foto: Arkivet.

Giraffesterne i Haarby startede i 1961 som en af landets første byfester. Formålet var at samle penge sammen til opførelsen af en idrætshal i Haarby.

Foto: Arkivet.

denfor og fortælle om, hvad arkivet kan bruges til”, siger Ingrid Bundgaard.

Arkivet har netop afholdt en godt besøgt temaaften om Algade, der er hovedgaden, der går gennem Haarby. Gaden har gennemgået en omfattende ombygning de seneste par år, og arkivet ville sætte fokus på, hvordan Algade så ud i ”gamle dage”, og hvad der var af forretninger, butikker og erhvervsvirksomheder i gaden. ”Det var en stor succes med 22 interesserede gæster. Vi havde fundet en masse gamle billeder og oplysninger frem, og vi fik suppleret vores viden med en masse oplysninger fra de fremmødte”, fortæller Erik Albrechtslund.

Giraffester og sportshallen Arkivet råder over 86 hyldemeter arkivalier, og heraf er en stor del afleveringer fra de mange industri- og erhvervsvirksomheder, som

kendetegner den gamle Haarby kommune.

Konservesindustrien bidrog i 1950’erne stærkt til byens udvikling, og en omfattende sukkerroeproduktion i slutningen af 1800-tallet førte til opførelsen af en saftstation i 1884 og senere til anlæggelse af en roebane til Assens.

C.M. Madsens møbelfabrikker med produktion til bl.a. FDB af stole tegnet af Børge Mogensen og Hans J. Wegner i 1950’erne og 60’erne fik også stor betydning for byens udvikling, ligesom andre foretagender bl.a. Haarby Fjerkræslagteri og Haarby Ketcher Fabrik sørgede for beskæftigelsen i byen og omegnen. ”Vi har en masse arkivmateriale fra C.M. Madsens møbelfabrikker og fra konservesfabrikkerne, Fengers og Haarby Konserves Fabrik, som var store arbejdspladser i 1950’erne og 1960’erne”, fortæller Erik Albrechtslund.

13

Arkivet gemmer også på en stor billedsamling fra ”Giraffesterne” i 1960’erne, der blev startet i 1961 på initiativ af lokale kræfter fra Haarby Fodboldklub. Formålet var at skaffe penge til bygningen af en idrætshal i Haarby. Giraffesterne udviklede sig til at blive en af de største byfester i landet, og overskuddet fra byfesterne var stærkt medvirkende til, at Haarby Hallen kunne indvies allerede i oktober 1966 med gymnastikopvisning og badmintonkampe.

Sognefilmene Arkivet råder også over en lille kulturhistorisk perle i form af tre sognefilm om gamle Haarby. Den første film blev optaget i årene fra 194853, den anden i 1965, og den sidste er fra årene 1973-83. Filmene er professionelt produceret og har ved flere lejligheder trukket fulde huse ved forevisninger i Strandby Forsamlingshus og er nu også blevet overspillet til dvd’er af arkivet.

Filmene skildrer, hvorledes

Arkivet har leveret materiale til flere publikationer, bl.a. ”Sognets store Stue – fynske forsamlingshuse” af arkivar Johnny Wøllekær.

Arkivsekretær Ingrid Bundgaard med de gamle sognefilm flankeret af arkivleder Erik Albrechtslund (tv) med 2019 kalenderen og arkivformand og webmaster Gert Petersen med den nye sognefilm ”Haarby anno 2017”. Foto: John Thrane.

levevilkårene for indbyggerne i det gamle Haarby Sogn forandres fra et udpræget landbrugssamfund til et moderne bysamfund.

De tre første film er produceret af Orion Film stiftet af Tage Larsen.

Senere overtog sønnen, stifter af TV2 Fyn, direktør Ebbe Larsen Orion Film. På initiativ af arkivet og med støtte fra en række lokale virksomheder blev der hen over året 2017 produceret en ny sognefilm, ”Haarby anno 2017”, der er produceret af fotograf Sven Storm og journalist Jytte Reimer. Ebbe Larsen lægger stemme til filmen, ligesom han gjorde på filmene fra 1965 og 1973-83.

Filmen havde premiere i overværelse af 275 gæster den 11. januar 2018 i Haarby-Hallerne. Filmen præsenterer livets gang i Haarby i 2017, bl.a. med indvielsen af den nyrenoverede idrætshal og svømmehal, foreningslivet og den stærke lokale opbakning og det lokale engagement til forretnings- og erhvervslivet i Haarby.

Arkivernes Dag Det daglige arbejde i arkivet består i at fremfinde arkivalier, modtage afleveringer, registrering og uploade arkivalier til arkiv.dk Taster man Haarby ind på arkiv.dk, kommer der 3.644 resultater, og alt er gjort søgbart på arkiv.dk. ”Vi er helt ajour med at registrere alle arkivalier på arkiv.dk. Der ligger også ca. 1.800 indscannede billeder, og de er alle søgbare på

arkiv.dk”, fortæller Erik Albrechtslund.

Arkivet har flere gange medvirket til fremskaffelse af materiale til bøger og publikationer. Bl.a ”Sognets store stue: Fynske forsamlingshuse” af arkivar Johnny Wøllekær. ”Desuden har vi bidraget med billedmateriale til jubilæumsbogen ”Haarby Boldklub 100 år. 19182018”, der er skrevet af Søren Plovgaard”, fortæller Ingrid Bundgaard.

Arkivet bruger også en del kræfter på formidling, og her er arkivets hjemmeside et vigtigt omdrejningspunkt, fortæller arkivformand Gert Petersen, der også er arkivets webmaster: ”Vi udsender jævnligt et nyhedsbrev med invitation til foredrag og arrangementer. Senest har vi afholdt Arkivernes Dag, hvor der mødte 45-50 interesserede gæster op til en snak om arkivet, og hvad arkivet kan hjælpe med.

Dagen blev afholdt i samarbejde med vores gode naboer fra modeljernbaneklubben, og det var med til at give mere opmærksomhed for begge parter”. ”I samme nyhedsbrev inviterede vi også til fremvisning af den nye sognefilm, ”Haarby anno 2017” i Haarby Bio lørdag den 24. november”, fortæller Gert Petersen. Filmen blev vist for fulde huse to gange, og ved samme lejlighed kunne folk også købe den nye 2019-kalender til et specialtilbud for kr. 200 for både film og kalender. Det var årgang nr.

36 af den lokalhistoriske kalender, 14

der trykkes i stort A3-format og er rigt illustreret med billeder og tekst fra det gamle Haarby. Kalenderen sælges ikke kun fra arkivet, men er også i fri handel hos lokale forretninger i Haarby.

Information til borgerne På hjemmesiden kan man også finde en række små ”før og nu historier”, bl.a. om møbelfabrikanten C.M. Madsen og Haarby Mejeri, der har været bragt i ugeavisen Folkebladet. Vi og de andre lokalhistoriske arkiver i Assens Kommune leverer fortsat artikler til Folkebladet.

I 2016 begyndte arkivet også at levere en række korte artikler og tekster til info-standerne i Haarby by.

Teksterne skifter hvert kvartal, og her kan borgerne læse om tidligere borgmestre og sognerådsformænd, markante bygninger i byen, apoteket og telefoncentralen, og om Haarby Hallen, der blev udvidet i 2017. ”Vi får stadig flere henvendelser fra folk i Haarby og omegn, og vi tror på, at alle disse tiltag er med til at skærpe interessen for lokalhistorien og gøre arkivet endnu mere kendt i de lokale kredse i Haarby”, fastslår arkivleder Erik Albrechtslund.

Haarby Lokalhistoriske Arkiv og Forening Skolevej 6, 5683 Haarby Tlf.: 50 12 21 42 E-mail: hlf.haarby@outlook.dk Web: www.haarbyla.dk Arkivet har åbent den første mandag i måneden kl. 19 – 21.

Arkivportræt nr. 44

Det brugerrettede arbejde fylder mest Af John Thrane, cand. mag. freelance

Aalborg Stadsarkiv gemmer både på nye og gamle billeder af det daglige liv i Aalborg til brug for fremtiden

VisitAalborg og Aalborg Stadsarkiv stod bag fotokonkurrencen om at tage det bedste Instagramfoto af det Aalborg, borgerne elsker, #WELOVEAALBORG, hvor de 20 bedste fotos blev udvalgt af en jury og udstillet i Kedelhallen i Nordkraft. Foto: Aalborg Stadsarkiv.

I Aalborg elsker borgerne byen ved Limfjorden. Så da Aalborg Stadsarkiv sammen med VisitAalborg under hashtagget #weloveaalborg i sommeren 2018 opfordrede aalborgenserne til at tage et billede af det, de elsker allerhøjst i byen, blev der på Instagram indsendt 850 fotos af de steder, som i borgernes øjne gør Aalborg til den bedste by i verden.

Fra 15. august til 15. september kunne man tagge sine billeder under hashtagget #weloveaalborg og være med i en konkurrence. En jury udvalgte de 20 bedste billeder, der blev udstillet i kedelhallen Nordkraft fra den 12. til den 19. oktober.

Alle 20 billeder kunne i november opleves i en udstilling i Aalborg Stadsarkiv. ”Med konkurrencen fik Aalborg Stadsarkiv indsamlet et stort materiale, der fortæller en historie, og giver et billede af Aalborg i dag til brug for fremtiden”, fortæller stadsarkivar Jesper Thomassen, Aalborg Stadsarkiv.

#weloveaalborg var en del af Aalborgfestivals og indgår i projektet CoSoPho (Collecting Social Photography), som er et treårigt internationalt projekt. Arkivet er aktiv deltager i det, og det handler om at udvikle og tilpasse arbejdsmetoder til at indsamle digitale billeder. Projektet skal afdække konsekvenserne af fotografiets udvikling, det sociale digitale fotografi for arkiver og museers arbejde med fotografiske samlinger. ”Udfordringen er, at en stor del af de digitale billeder er i fare for at gå tabt, hvis ikke arkiver og museer finder nye metoder til at arbejde med fotografiske samlinger. Fotoprojektet på instagram ligger fint i tråd med de andre digitale projekter, som stadsarkivet arbejder med”, siger Jesper Thomassen og fortsætter: ”Formålet er at involvere brugerne og offentligheden i skabelse af den fotografiske kulturarv såvel som i formidlingen med henblik på relevante samlinger, der fremadrettet kan anvendes. Vi har styr på de 15

analoge samlinger af billeder, men vi har en udfordring med de digitale billeder, hvor vi skal have fundet en løsning på lagring, og hvordan vi fremfinder dem igen”.

Nye udfordringer med persondata Den nye persondatalov har også givet Aalborg Stadsarkiv udfordringer ligesom andre arkiver, fortæller arkivar Flemming Nielsen, Aalborg Stadsarkiv. ”Vi er mere omhyggelige med, hvordan vi håndterer data og får indhentet tilladelser ved aflevering af arkivalier. Skal man nævne et eksempel, kunne det være i forbindelse med personfotos, der jo nu kan ses på nettet, når de er registrerede.

Hver person på billedet skal give tilladelse til, at vi viser det, siger Flemming Nielsen og fortsætter: ”Det er særligt gruppefotos som klassebilleder eller konfirmationsbilleder, der giver besvær, fordi der skal indhentes tilsagn fra hver enkelt på billedet om, at det må vises, så længe de er i live og op til ti år efter. Det er jo i praksis umuligt at

Aalborg Stadsarkiv arrangerede den 29. juni – 29. oktober 2018 udstillingen ”Migrant” om Det Danske Udvandrerarkiv. Udstillingen fortæller, hvordan det var at leve som migrant og forlade det velkendte til fordel for noget nyt.

Foto: Aalborg Stadsarkiv.

Smedemester Sørensen og hans smedelærlinge i arbejdstøjet med værktøj og hestesko. Fotograferet i Henrich Tønnie’s atelier den 21. august 1881.

Foto: H. Tønnies. Aalborg Stadsarkiv.

Aalborg Stadsarkiv har siden 1981 haft til huse i en bygning, der blev opført i 1930 for at rumme det Det Nordjyske Landsbibliotek. Arkitekten var A. Juel Hansen, som lod sig inspirere af naboskabet til Vor Frue Kirke og klosterhistorie i området. Foto: Aalborg Stadsarkiv.

gøre. Det medfører, at det er en type billeder, vi bestræber os på ikke at vise på nettet, hvilket er ærgerligt, fordi de er efterspurgte”.

Bor i centrum af Aalborg Aalborg Stadsarkiv startede som et Lokalhistorisk Arkiv for Aalborg Kommune i 1974 i Bryggergaarden, Nørresund-by. Arkivet kan dog datere starten helt tilbage til oprettelsen af et byarkiv i 1928, der fik til huse i den nedlagte jødiske synagoge i Aalborg. Synagogen blev i slutningen af besættelsen udsat for schalburgtage og nedbrændte i marts 1945.

I 1996 blev lokalarkivet et §7-arkiv med ansvaret for Aalborg Kommunes arkivalier, og da hovedbiblioteket i 1981 flyttede til nye lokaler, kunne lokalarkivet flytte ind i det gamle hovedbiblioteks bygning i centrum af Aalborg. Bygningen huser i dag HistorieAalborg, som består af Aalborg Stadsarkiv, Aalborg Bibliotekernes Lokalsamling og Det danske Udvandrerarkiv.

”Med ansvaret for alle Aalborg Kommunes arkivalier, har vi et tæt samarbejde med alle byens forvaltninger, og vi får mange forespørgsler på f.eks. sociale sager og byudviklingssager. Organisatorisk hører vi til under Aalborg Kommunes Sundheds- og Kulturforvaltning, så vi er også en meget aktiv kulturinstitution i byen”, fortæller Jesper Thomassen.

Samlingerne i stadsarkivet dækker Aalborg Kommune, herunder de tidligere sognekommuner før 1970.

Herudover består samlingen af et stort antal private arkiver fra områdets virksomheder, foreninger og personer, der har afleveret til arkivet. Arkivet har et fjernlager med 11 hyldekilometer arkivalier og knap 6 millioner fotos, hvoraf mellem 35 og 40 tusinde er digitaliseret. Arkivet råder også over et stort antal historiske film og lydoptagelser.

Nordjyske Medier overdrog i 2016 ca. 800.000 digitale fotos til arkivet, der i forvejen rådede over negativerne. Omkring 250.000 fotos 16

er nu søgbare via arkivets hjemmeside. Langtfra alle er digitaliseret, men tallet er stigende, da arkivet har sat ind med fokus på digitaliseringen igen. ”Vi har et rigtig godt samarbejde med Nordjyske Medier, og en af vores medarbejdere, arkivar Bente Jensen, er dedikeret til at arbejde med pressekontakten og avisen”, fortæller Jesper Thomassen. #juliaalborg18 – julehygge med stadsarkivet Arkivet bruger alle de sociale medier, og de er også en vigtig del af stadsarkivets vision og strategi. I julemåneden er der skruet ekstra op for julehyggen på Facebook og Instagram, hvor arkivet under hashtagget #juliaalborg18 har oprettet en digital julekalender. Her tager arkivar Bente Jensen gæsterne på arkivets Facebook-side med rundt på en julevandring i det juleudsmykkede Aalborg, hvor arkivet hver dag dokumenterer stemningen med mobilfotos til Facebook og Instagram.

Foto: H. Dalby.

Stadsarkivar Jesper Thomassen præsenterer den nye udgave af Lokalhistorisk Kalender 2019.

Temaet er Limfjorden.

På forsiden ses en fyldt Egholmbåd i sommeren 1944, der netop har lagt fra land.

Foto: John Thrane.

I år kombinerer stadsarkivets julekalender hver dag de nye instagramfotos med gamle historiske fotos. Tirsdag den 11. december 2018 var motivet fra Gammeltorv julemarkedet, hvor der er blev sat fokus på nogle af Pariserhjulets 18 gondoler fra en rigtig flot vinkel. Det nye foto bliver kombineret med det ældste bevarede historiske foto af pladsen fra 1874.

Mange besøgende Stadsarkivet råder over en stor læsesal i det tidligere bibliotek, og til dagligt er der mange besøgende, der lægger vejen forbi de gamle bibliotekslokaler i den flotte bygning. ”Der bor en del studerende i midtbyen, så der er mange, der bruger vores læsesal og faciliteter til at mødes i små studiegrupper, og så nyder vi også godt af, at der er en arkivaruddannelse på Aalborg Universitet. Samlet set har vi mellem seks og syv tusinde besøgende om året”, fortæller Jesper Thomassen, og fortsætter: ”Den brugerrettede virksomhed fylder helt klart mest i det daglige arbejde, hvor det handler om formidling og om at finde arkivalier frem og hjælpe gæsterne. Samtidig handler det også om indsamling og modtagning af arkivalier fra virksomheder, foreninger og privatpersoner og formidling”.

Det Danske Udvandrerarkiv Aalborg Stadsarkiv huser også Det Danske Udvandrerarkiv, der indsamler materiale, der belyser de danske udvandreres historie.

Arkivet arbejder også for at styrke

de kulturelle bånd til de mange danskere, som er bosat i udlandet.

Udvandrerarkivet blev grundlagt den 3. juli 1932 af dansk-amerikaneren Max Henius, der også tog initiativet til 4. juli-festerne i Rebild Bakker. De første mange år hed arkivet “The Dan-America Archives” fordi Max Henius selv havde skabt sig en succesfuld tilværelse som forretningsmand i Chicago.

Samlingen består af personarkiver, breve, dagbøger, biografier og manuskripter samt foreningsarkiver. Et tilhørende bibliotek rummer bøger, tidsskrifter og aviser med relation til udvandrerhistorie, og billedarkivet indeholder en stor samling af fotografier. Udvandrer-arkivet gemmer også på en særlig database, ”Udvandrerprotokollerne”, der omhandler oplysninger på 217.000 danske og 150.000 udenlandske, primært svenske, udvandrere fra årene 1869 til 1908.

Det Danske Udvandrerarkiv har siden 2011 arbejdet med at digitalisere de mange tusinder af breve og billeder, der befinder sig på arkivets magasin. Ca. 500.000 breve blev i foråret 2013 lagt ud på Udvandrerarkivets hjemmeside sammen med fotografier, lydklip og film. Brevene er skrevet af danske udvandrere forskellige steder i verden og på forskellige tidspunkter. Det samme gør sig gældende med billederne, hvoraf knap 1.200 er blevet digitaliseret og kan ses på hjemmesiden.

17

Aalborg Værft Arkivet gemmer også på Aalborg Værfts virksomhedsarkiv. Aalborg Værft har spillet en afgørende rolle i byens udvikling fra industriby til uddannelsesby, og værftet var gennem flere årtier en stor arbejdsplads for flere tusinde mennesker. Historien om Aalborg Værft er fortalt af arkivar Flemming Nielsen, der har skrevet en bog om værftets historie gennem 100 år, fra 1912 til 2012.

På arkivet kan man også finde et unikt og meget stort fotoarkiv, ”Tønnies Samlingen” fra fotograf Heinrich Tønnies og hans efterkommere. Familien drev fotoatelier i Aalborg 1856-1974, og fotoarkivet indeholder over 182.000 fotos. Billederne er søgbare på arkivets hjemmeside, og en del af billederne er digitaliseret. Det skrøbelige fotografiske materiale har siden 2012 været opbevaret i et helt nyt og fremtidssikret magasin.

Kommunal digital arkivering Stadsarkivet tilbyder også gennem enheden KOMDA (Kommunal digital arkivering) andre kommunale arkiver mulighed for opbevaring og adgang til digitale arkivalier. Lige nu deltager 11 kommuner i KOMDA, og enheden er bemandet med fire medarbejdere, der sørger for drift, sikkerhed og rådgivning i forhold til alle aspekter af den digitale arkivering lige fra aftaler med systemleverandøren til genfinding af data for borgere og den kommunale forvaltning.

Aalborg Stadsarkiv Arkivstræde 1, 9100 Aalborg Tlf.: 99314220 (Man-fre: 10-12) www.aalborgstadsarkiv.dk HistorieAalborg (læsesal) Mail: HistorieAalborg@Aalborg.dk Tlf.: 9931 4234 Åbningstider Mandag - onsdag: 10.00 - 16.00 Torsdag: 10.00 - 17.00 Fredag: 10.00 - 15.00

5-årig får skønhedsbehandling Af Louise Toft Petersen, formand. Simmersted Arkiv

Det kunne være en overskrift i Ekstra-Bladet – men det her er OmSLAget, og det er ikke clickbait.

SLA CMS bliver gjort både smukkere og venligere Normalt giver man ikke 5-6-årige børn skønhedsbehandlinger. Når det gælder hjemmesider, er det dog en helt anden sag. De kan trænge til et ansigtsløft efter ganske få år på bagen. Det er helt normalt, at en 2-3 år gammel hjemmeside trænger til renovering.

I nichen for arkiver og historiske foreninger er vi dog heldigere stillet end mange andre – vores indhold bliver bedre med alderen.

I vores tilfælde er det facaden, der kan trænge til renovering, fordi udviklingen går så forbistret hurtigt, når det drejer sig om internettet.

SLA har i en årrække udbudt en hjemmesidepakke, som består af hosting, backup og opdatering af software på en WordPress installation med en standardopsætning af relevante sider. Det er denne standardopsætning, der nu bliver moderniseret. Den bliver lavet med et fleksibelt tema og pagebuilder, som gør, at man kan udbygge hjemmesiden hen ad vejen.

Venligere?

Når jeg bruger ordet venligere i stedet for nemmere, så er det, fordi webmasterne rundt omkring har meget forskellige forudsætninger.

Nogle arbejder med hjemmesider af lyst, mens andre overtager opgaven, fordi ingen andre kan eller vil, og så er det absolut ikke en nem opgave.

For at hjælpe de webmastere, der ikke har stort kendskab, kommer der en række videoer, der gerne skulle gøre det nemmere at påtage sig opgaven. Videoerne viser, hvordan man tilpasser layout, uploader nye billeder, laver nye sider og indlæg.

Nogle af videoerne har man blot brug for at se i starten, når man skal tilpasse hjemmesiden. Andre videoer viser, hvordan man laver

sider, indlæg, kategorier og ændrer menuen. Disse videoer kan derfor også bruges som repetition.

WordPress er fremtidssikret 31% af verdens hjemmesider er lavet i WordPress. Chancen for at finde en frivillig webmaster i arkiverne og foreningerne med WordPress erfaring er derfor større end for noget andet system. Version 5.0 af WP er på trapperne med den nye editor Gutenberg. For dem, der skal lave nyt indhold på hjemmesiden, er den nye editor meget brugervenlig og lettere at lære at bruge. WP er bygget op, så indhold på gamle sider og indlæg bevares, selvom man ændrer opsætning/ tema, hvilket gør det langtidsholdbart som system.

sidebygger – Beaver Builder Lite, som giver mulighed for at opbygge sider med moduler, der kan flyttes rundt på siden med musen.

Det nye udseende I SLA:CMS:2019 laves indhold på hjemmesiderne i højere grad som indlæg, der placeres i kategorier. Indlæg vises frem på forsiden som smagsprøver, og kategorierne er samtidigt placeret i egen menu.

Ja, det lyder nok kryptisk, men det giver forhåbentligt mening, når du ser hjemmesiden.

Tilkøb af opsætning – SLA:CMS:PLUS Når I vælger at tilkøbe opsætning, så følger der automatisk et års licens til premium udgaverne af de anvendte plugins. SLA:CMS:PLUS har flere valgmuligheder for at tilpasse layoutet og er noget mere elegant i udseende. Denne version kan ses på slacmsplus.dk.

Opdateringen af indhold foregår ens, uanset om det er en aktivitet eller et portræt, der skal tilføjes.

Man vælger blot, hvilke(n) kategori(er) det hører til – F.eks. aktivitet, portræt, månedens billede eller en efterlysning. Så snart indlægget er udgivet, vil det vises på hjemmesidens forside uden yderligere arbejde. Indlæg kan tilføjes menunavigationen.

Jeg tilbyder en abonnementsaftale, hvor der indgår licenser og et aftalt antal webmaster/support timer årligt. Så behøver I ikke længere en webmaster, der ved en masse om WordPress, men kan nøjes med at lave indhold til siden.

Du bør besøge slacms.dk for at se den nye standard hjemmeside. Siden er lavet med temaet GeneratePress (GP), som giver stor layout fleksibilitet. Det er gratis at anvende, og man er sikret, at det udvikles i takt med Wordpress. Der findes også en GP premium tilføjelse med flere tilpasningsmuligheder, som arkivet selv kan tilkøbe. Der er som standard tilføjet en særdeles god

Opdatering af indhold Den løbende opdatering kan I selv klare efter kursus WP 1 eller ved at se videoerne. En alternativ løsning kan være, at I tilkøber et abonnement, og så vil jeg sørge for jeres indholdsopdatering med indhold, som I sender på mail. Kontakt mig, og så finder vi en løsning, der passer jer.

18

Opsætning Når I vælger en ny hjemmeside med SLA:CMS:2019, så skal opsætning og sideindhold tilpasses jeres arkiv.

Det er en opgave, I selv står for.

Der er videoer, der hjælper jer med den proces, men det kræver stadig et vist håndelag. På kursus WP 2 gennemgås opsætningen. Ikke alle arkiver har en medarbejder, der kan påtage sig den opgave, og derfor kan den tilkøbes.

Arkiver, der allerede har SLA:CMS, kan også tilkøbe opsætning eller deltage på kursus WP2.

Hvordan har jeres egen hjemmeside det?

Er den spændende opbygget, viser den nyt indhold på forsiden med masser af klikbare overskrifter?

Tænk på jeres hjemmeside, som en nyhedsportal, I skal friste besøgende til at klikke og læse mere.

Tiden, hvor forsiden blot skulle byde velkommen, er forbi.

ling. Nogle ser faktisk ud til at være forladte eller glemt. En hjemmeside er at betragte som en investering, nøjagtigt som når printeren skal udskiftes, fordi den ikke holder evigt.

SLA kurser i WordPress 2019

Hjemmesiden skal ikke vise alt det, I har på hylderne, det har vi Arkiv. dk til. I stedet skal den gøre jeres arkivalier levende igennem historier og billeder.

WP 1 - Bliv en haj til indholdsopdatering For dig der gerne vil bruge hjemmesiden til at formidle gode historier. Du har lige fået eller påtaget dig opgaven med at lægge indhold på hjemmesiden. Vi bruger den nye editor Gutenberg. Vi øver at sætte tekst, billeder, lyd og videoer ind på nye og gamle indlæg og sider. Vi laver kategorier og tilpasser hjemmesidens menu(er).

Jeg har set mange arkivhjemmesider de sidste måneder, og der er altså nogle af dem, der trænger gevaldigt til en skønhedsbehand-

WP 2 - Forny udseendet på din hjemmeside For dig, der har ansvar for en WordPress hjemmeside eller gammelt

50% af besøg kommer fra mobiltelefoner. Hvordan ser jeres side ud på mobil?

19

SLA CMS, hvor det nuværende tema er forældet eller vanskeligt at tilpasse. På kursusdagen skifter vi temaet til GeneratePress og tilpasser det. Vi tilføjer også en pagebuilder og nogle ekstra plugins, der hjælper med at lave en flot og indbydende hjemmeside, der løbende kan tilpasses.

Læs mere om kurser på danskearkiver.dk/arkivkurser. Særligt tilrettelagte kurser kan arrangeres ud over de kurser, SLA tilbyder.

Louise Toft Petersen Webkonsulent og ekstern underviser for SLA i WordPress og Facebook.

Formand i Simmersted Arkiv.

Find mig på toftwebdesign.dk og på arkivassistent.dk, hvor jeg skriver om formidling for arkiver og historiske foreninger via WordPress og Facebook.

SLA orientering

2019 medlemskontingent til SLA Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Det årlige medlemskontingent i SLA fastsættes af medlemmerne på foreningens ordinære generalforsamling, som i år fandt sted den 6. oktober i Middelfart.

Generalforsamlingen godkendte en stigning på +2% i 2019, hvorefter kontingentsatserne til næste år ser ud, som det fremgår af tabellen.

Et lokalarkivs udgift til medlemskab følger det antal indbyggere, der er bosat i arkivets indsamlingsområde. Fakturering sker primo 2019.

Op til 5.000 indbyggere

1.282 kr.

40-50.000 indbyggere

7.685 kr.

5-10.000 indbyggere

2.098 kr.

50-60.000 indbyggere

9.084 kr.

10-15.000 indbyggere

2.796 kr.

60-70.000 indbyggere

10.608 kr.

15-20.000 indbyggere

3.497 kr.

70-80.000 indbyggere

11.879 kr.

20-30.000 indbyggere

4.891 kr.

80-90.000 indbyggere

13.275 kr.

30-40.000 indbyggere

6.290 kr.

Over 90.000 indbyggere

13.974 kr.

Ekstraordinære medlemmer faktureres mindstesats.

1.282 kr.

Arkivernes Dag 2018 – en succes!

Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Arkivernes Dag var i år den 10. november, samme dag som Mortens Aften. Enkelte medlemmer havde af den grund valgt at spare arkivets kræfter, da man forventede, at besøgende havde andre planer netop den dag. Nogle havde benyttet sig af et bedre tidspunkt, hvor fælles ini-

tiativer og engagement med andre lokale foreninger gjorde sig gældende. Eneste betin-gelse for stadig at kalde et arrangement Arkivernes Dag er nemlig, at aktiviteten placeres omkring den officielle dag, den anden lørdag i november.

I skrivende stund har 195 arkiver indberettet antal besøgende, en stigning på 13% i forhold til de to seneste år og knap en fordobling i forhold til 2015. Antallet af besøgende har i år været overvældende og er godt og vel fordoblet i forhold til 2017, se nedenfor.

Tak for indberetningerne.

Antal besøgende - indberettede Region

2018

2017

2016

2015

Region Sjælland og Sydøstdanmark

1.802

1.032

726

930

Region Syddanmark

4.634

1.339

2.136

764

Region Midtjylland

1.536

1314

1.965

2.093

Region Nordjylland

854

357

701

547

8.826

4.042

5.528

4.334

I alt

20

Pressemeddelelser 3. december 2018 Julekalender til slægtsforskere Arkivalierne og den praktiske anvendelse af dem har hovedrollen i de 24 små vejledningsfilm, Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie har lavet som julekalender til slægtsforskere.

Filmene viser, hvordan man arbejder med forskellige arkivalier, først og fremmest fra Rigsarkivet, men også fra Københavns Stadsarkiv, Det Kongelige Bibliotek samt Geodatastyrelsen. I flere af filmene deler Michael Dupont og Ronny Andersen fra Rigsarkivet ud af deres viden om ejendomsarkivalier og heraldik. Desuden er en række af videoerne uddrag af de foredrag, Samfundet har holdt i 2018 i samarbejde med Rigsarkivet.

24 arkivtip til dig Hver dag indtil juleaften 2018 publicerer Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie en af filmene, der på 3-5 minutter fortæller, hvordan du kan arbejde med f.eks. gamle kort, realregistre, skøde- og panteprotokoller, svenske arkivalier og meget mere. En stor del af filmene tager udgangspunkt i arkivalier, du kan finde og benytte på Arkivalieronline. Du får også nogle gode fif til at undersøge, om du er efterkommer efter Gorm den Gamle.

De 24 film er produceret af Michael Dupont (overassistent, Rigsarkivet), Ronny Andersen (arkivar, Rigsarkivet), Anton Blaabjerg (genealog) og Tommy P. Christensen (kulturhistoriker).

Se vejledningsfilmene på: www.genealogi.dk/index.php/julekal ender.html

Skærmklip fra vejledningsfilm om ejendomshistorie. Her vises, hvordan du finder frem til arkivalierne vedr. ejendomshistorie på Arkivalieronline.

Om Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie er Danmarks ældste forening for slægtsforskning. Foreningen har som formål at vække og vedligeholde interessen for slægtsforskning og personalhistorie samt formidle viden om disse emner. De sidste par år har Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie i samarbejde med Rigsarkivet afholdt en række foredrag om forskellige slægtshistoriske emner.

3. december 2018 Kulturarvens Helte overgår sig selv Rigsarkivets brugere har givet sig selv deres første store julegave. I løbet af november måned er der nemlig blevet lagt ikke mindre end 285.000 nye billeder af kirkebøger, protokoller over handelsrejsende, strafferegistre og dødsattester på Arkivalieronline.

Billederne er taget af frivillige rundt omkring på Rigsarkivets læsesale.

Det gør 2018 til et rekordår for frivilligdigitaliseringen i Rigsarkivet.

21

Frivilligdigitaliseringen er vokset med raketfart ”De frivillige fotografer har igennem de senere år bidraget med rigtig mange billeder af arkivalier på nettet.

Men i 2018 er frivilligdigitaliseringen vokset med raketfart og har slået alle rekorder” udtaler Allan Vestergaard, områdeleder i Rigsarkivet, og fortsætter: ”Med 285.000 nye billeder alene i november har de frivillige tilgængeliggjort næsten ligeså mange billeder på én måned, som de gjorde i hele 2017, hvor frivilligscanningen tegnede sig for 308.000 nye billeder. I alt regner vi med, at der bliver taget et godt stykke over en million billeder i 2018”.

Digitaliseringen foregår på Rigsarkivets læsesale, hvor arkivet stiller udstyr til rådighed og faciliterer digitaliseringen. De frivillige vælger selv, hvilke arkivalier de ønsker at digitalisere og organiserer selv arbejdet.

Alle får nem adgang til kilderne ”Vi har aldrig fået så mange billeder ind på én gang. Det er en formidabel indsats, der ydes, til glæde for så mange mennesker, der får nem adgang til kilderne til vores fælles historie. Vi oplever en enorm interesse for materialet, også fra f.eks. den medicinske forskning, der er interesseret i at bruge materialet til f.eks. forskning i arvelige sygdomme. Det er nogle samarbejder, vi ellers ikke ser tit på Kulturministeriets område”, slutter Allan Vestergaard.

Se: www.sa.dk.

Metadata

– registreringsarbejdet under forandring?

Collage sammensat af bl.a. emneord fra M/S Museet for Søfart samt fotograf Frederik Riises foto af Kapelvej på Nørrebro i København tilsat emneord fra sitet kbhbilleder.dk.

LFF kursus 31. januar 2019 kl. 10-16 i Historiens Hus i Odense.

En god registrering – de såkaldte metadata - er et af de allervigtigste redskaber, når vi skal finde og anvende vores samlinger. Men hvad er en god registrering i dag? Og hvad sker der, når arkivers, bibliotekers og museers registreringer ikke kun er til intern brug, men bliver brugervendte tekster i takt med at

samlinger lægges på nettet? Kan de gamle dyder med tekstregistreringer og systematik ikke længere stå alene?

På Landsforeningen til bevaring af foto og films (LFF) januar kursus den 31. januar 2019 skal det diskuteres, hvad gode metadata er, og

hvad nye teknologier betyder for vores metadata og registreringer. I kan se frem til forskellige cases og tilgange til metadata og registrering – også i et historisk perspektiv.

Program: https://fotoogfilm.org/ og LFFs Facebook.

Praktiske oplysninger: Pris: Medlemmer 475,- kr. Ikke-medlemmer 675,- kr. Studenterpris: gratis (men husk tilmelding).

Prisen er inkl. frokost og øl/vand. Vegetarmenu kan forudbestilles ved tilmelding Bindende tilmelding senest 24. januar 2019 til LFF’s kasserer: Niels Løgager Nielsen: nielslog@yahoo.dk AFBUD skal ske senest 3 dage inden kurset afholdes.

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding!

Spørgsmål til kurset: Kitt Boding-Jensen - kit@dengamleby.dk 22

Foreløbig planlagte modulkurser 2019 Tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner VELUX Fonden yder via SLA støtte til afholdelse af kurser. I skrivende stund er behandling af efterårets Velux-ansøgninger ikke afsluttet. Tidligere priser fastholdes derfor, til svar fra VELUX Fonden er modtaget. Deltagerpriser kan således ændre sig, men kun i nedadgående retning!

LANA, Nordjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 25. og 26. februar kl. 09.30 – 16.00 (mandag/tirsdag) Sted: Kulturstationen Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA 600 kr. for medlemmer af SLA og ODA 1.000 kr. for andre Deltagelse: Maks. 30 kursister Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 18. februar

LANA, Nordjylland Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk Arkiv Tid: 2. april kl. 09.30 – 16.00 (tirsdag) Sted: Kulturstationen Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: Gratis Kontakt: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 26. marts

Paraplyen, Lokalhistoriske Arkiver i Kalundborg Modul 3: Billeder I og II Tid: 25. februar og 4. marts (to mandage) kl. 10.00 – 16.00 (to mandage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 59, Kalundborg Frokost: Incl.

Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for medlemmer af SLA og ODA 1.000 kr. for andre Deltagelse: Maks. 30 kursister Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk Tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 15. februar

Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 4 dag 1: Lokalarkivets forhold til omverdenen Tid: 23. marts kl. 10.00 – 16.00 (lørdag) Fra kl. 09.30 kaffe og rundstykker Sted: Stjernevejsskolen, Mosegade 75 Hedensted Frokost: Incl.

Pris: 100 kr. for medlemmer af Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer og 500 kr. for andre Tilmelding: Connie Rosengaard e-mail: connie.rosengaard@gmail.com Alt. tlf.: 4057 2449 Seneste tilmelding: 12. marts

Arkivsamvirket i Ringkøbing-Skjern Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 2019 Sted: Ringkøbing Kontakt: Gitte Fjord Damgaard Mail: gitte.damgaard@rksk.dk

Lokalarkiver i Østjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: Efteråret 2019 Sted: Lokalarkiver i Østjylland Kontakt: Hanne Skriver Mail: hanne.m.skriver@gmail.com

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@danskearkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner

23

Foreløbig planlagt kursusaktivitet 2019 Sammenslutningen af Lokalarkiver

Arkivuddannelse Arkivuddannelsen er gennemgang af det praktiske arbejde i et arkiv. SLA anbefaler alle arkivmedarbejdere uddannelsen, men stiller krav til arkivlederne om at gennemgå den i løbet af en firårig periode.

Arkivuddannelsen består af fem moduler á to dage og udbydes decentralt af tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner og centralt af SLA forskellige steder rundt i landet. Modulerne skal ikke tages i rækkefølge. Indholdet af de enkelte moduler – se www.danskearkiver.dk/arkivkurser.

Arkivuddannelsen annonceres her i bladet og på www.danskearkiver.dk.

Arkibas- og IT-kurser SLA tilbyder forskellige Arkibas- og IT-kurser for både begyndere og øvede.

Kurserne udbydes af SLA i Vejle, og en del af kurserne udbydes også decentralt af tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner. Centrale kurser annonceres her i bladet og på www.danskearkiver.dk/arkivkurser.

Råd og vejledning Kontakt SLA’s sekretariat på sla@danskearkiver.dk og tlf. 7584 0898 for råd og vejledning til planlægning og gennemførelse af kurser.

Hold i øvrigt øje med: www.danskearkiver.dk

Arkivuddannelsen - modulkurser Gennemføres ved 15 deltagere – maks. deltagelse, se de enkelte kurser Fælles for modulkurser:

Tid: Pris: Tilmelding:

Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 16. og 23. januar (to onsdage) Sted: Sct. Jørgens Sognegaard Brydegårdsvej 15, Svendborg Seneste tilmelding: 13. januar

Kl. 10.30 – 16.00 med kaffe og brød fra kl. 10.

600 kr. for SLA og ODA medlemmer, 1.000 kr. for andre Elektronisk på www.danskearkiver.dk eller SLA’s sekretariat: bjb@danskearkiver.dk

Modul 3: Billeder I og II Tid: 25. marts og 1. april (to mandage) Sted: Glostrup Lokalarkiv Hovedvejen 134, Glostrup Maks. deltagelse: 30 kursister Seneste tilmelding: 18. marts

Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: Efteråret 2019 Sted: Nykøbing F Skytteforening Ved Kohaven 9, Nykøbing F Maks. deltagelse: 30 kursister Seneste tilmelding: Efteråret 2019

Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 4. og 5. april (tors-/fredag) Sted: Sognegården, Søndermarkskirken Koldingvej 79, Viborg Seneste tilmelding: 28. april

Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens arbejdsopgaver Tid: Efteråret 2019 Sted: Sekretariatets lokaler Andkærvej 19, Vejle Seneste tilmelding: Efteråret 2019

Arkibas- og IT-kurser Gennemføres ved 8 deltagere Fælles for kurserne:

Tid: Sted: Pris: Tilmelding:

Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 9:45 Sekretariatets lokaler, Andkærvej 19D, Vejle 300 kr. for SLA og ODA medlemmer, 500 kr. for andre Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Arkibas administratorkursus: 7. maj (tirsdag) Arkibas grundkurser, arkivalier: 11. marts (mandag) 9. april (tirsdag) 8. maj (onsdag) Arkibas grundkurser, billeder: 4. februar (mandag) 12. marts (tirsdag) 10. april (onsdag) 9. maj (torsdag)

Scanning af kilder:

5. februar (tirsdag) 13. marts (onsdag) 11. april (torsdag)

WordPress 1:

6. februar (onsdag)

WordPress 2:

8. april (mandag)

Facebook 1

14. marts (torsdag)

Facebook 2:

6. maj (mandag) Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@danskearkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner (se side 23).

24