OmSLAget 1 - 2018

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Redningsbåden fra Tuskjær redningsstation sættes det sidste stykke i vandet med håndkraft. Når båden skulle trækkes ned på stranden, krævede det to x firspand heste. Foto: Fjaltring-Trans Lokalhistoriske Arkiv.

Årgang 2018 nr. 1

Indhold Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen Side 4 En rigtig opbyggelig historie Af Jørgen Thomsen Side 6 Arkivernes store festdag Af Margit Egdal Side 8 Med havet som nabo Af John Thrane Side 11 Trap Danmark – nu også som kommunebøger Af Svend-Erik Christiansen og Niels Elers Koch Side 3

Side 12 Jødisk lokalhistorie i Danmark Af Magnus Panduro Juhl Side 14 Giv det videre 2017 og 18 Af Carina Stobberup Side 16 Nye muligheder, skrækscenarier og tilskud fra Velux Fonden Af Heidi Pfeffer Side 18 Årsmøde 2018 i Norge, beretning Af Jørgen Thomsen Side 20 Partnerskabsaftale, Velux Fonden og SLA Uddrag af tilbagemeldinger Side 22 Strategi- og arbejdsplan 2018

Side 24 Udvalg pr. 1. januar 2018 Side 25 Arkivernes Dag 2018 Af Hanne Hauge Side 25 Rigsarkivet – forkortede pressemeddelelser Side 26 Kredsmøde 2018 Side 27 Foreløbig planlagte modulkurser efteråret 2018 Tidl. amtskredse, arkivsamvirker og kommuner Side 27 Årsmøde 2018 Side 28 Planlagt kursusaktivitet 2018 Sammenslutningen af Lokalarkiver

Kurser og møder - se side 26 til 28 og www.danskearkiver.dk

SLA mødekalender 2018 21. april

SLA kredsmøde

6. og 7. oktober

SLA årsmøde og generalforsamling

10. november

Arkivernes Dag 2018

29. okt. og 5. nov.

Modul 3, Vejle

Efteråret

Modul 3, dag 2, Hedensted

Uddannelseskalender, forår 2018 Modulkurser - SLA 8. og 9. maj

Modul 2, Viborg

10. og 17. september

Modul 5, Nykøbing Falster

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 25. og 26. september

Modul 5, Skørping

Efteråret

Modul 1, Lokalarkiver i Østjylland

Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i Vejle Arkibas5, administrator

29.11.

Billedscanning

27.9.

Arkibas5, arkivalier:

11.4. - 17.5. - 25.9. - 23.10. - 28.11.

Facebook (begynder)

24.9.

Arkibas5, billeder:

10.4. - 14.5. - 26.9. - 22.10. - 27.11.

Facebook (fortsætter)

9.4. - 3.12.

Word Press

15.5. - 25.10.

Digitalisering, lyd

12.4. - 26.11.

Digitalisering, film

16.5. - 24.10.

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinært medlem:

Ekstraordinære medlemmer fortsat :

630-13 Ødsted Sogns Lokalhistoriske Forening, Vejle

13-18 Museet Kellers Minde, Vejle

Ekstraordinære medlemmer:

13-21 Center for Dansk Jazzhistorie, Aalborg Ret til ændringer forbeholdes.

13-06 Dansk Jødisk Museum, København

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokalarkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Hanne Hauge på sekretariatet herom.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 569 arkiver i Danmark: 530 ordinære og 39 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19D 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Annette Jørgensen Kontorassistent: Berit Juul Brorly Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 74 72 33 26 e-mail: mail@lha-toender.dk

2

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk Else Gade Gyldenkærne, Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Fra 15. januar til 15. marts har SLA og Arkibas ApS haft lejlighed til at møde mellem 400 og 500 medlemmer/brugere ved seks regionale møder fordelt ud over landet, nemlig i Maribo, Ringsted, Aabenraa, Odense, Herning og Aalborg – og det har set fra min stol været både godt og nyttigt. Jeg har selv haft mulighed for at deltage i fem af møderne, og helt generelt tror jeg, at det er vigtigt, at vi hele tiden arbejder med at forbedre kommunikationen mellem medlemmerne og ledelse i SLA og Arkibas.

Møderne i år var ikke mindst helliget en orientering om, hvordan Arkibas og Arkiv.dk er inde i en ny udvikling med en masse nye funktionaliteter, begyndende med, at Google har fået mulighed for at indeksere det offentligt tilgængelige indhold på Arkiv.dk. Det har allerede givet tydeligt forhøjede trafiktal, og siden 1. januar har der i gennemsnit været over 11.000 besøg på siden dagligt. Samtidig er der vist omkring 95.000 sider pr. dag, så gennemslagskraften for Arkiv.dk er bare blevet endnu større – nu kommer trafikken nemlig ikke kun fra sociale medier à la Facebook og fra folk, der i forvejen kender Arkiv.dk, men også fra folk, der mere eller mindre tilfældigt dumper ind på siden, når de leder efter et eller andet emne ved en Googlesøgning.

Hjemmesiden har også fået tillempet sit design, så siden nu tilpasser sig den enhed, man anvender ved benyttelsen. En hel del andre funk-

tionaliteter er ved at blive udviklet, og det hele skulle gerne kulminere i efteråret, når en kildeviser bliver inkluderet i vort digitale tilbud til arkiver og brugere. Til den tid vil der blandt andet også blive mulighed for at søge i de første indscannede vejvisere, som vil være OCR-behandlet, så man ikke kun kan bladre i dem og læse siderne, men også søge direkte ind i den indscannede tekst. Vi planlægger til den tid at lave en offentlig præsentation, ligesom det skete den 20. februar 2015, da Arkiv.dk gik i luften for første gang.

Deltagerne i de regionale møder havde lejlighed til at kommentere udviklingen og komme med spørgsmål og forslag, og medlemmerne af projektgruppen gjorde notater til den ønskeliste, der hele tiden ligger som et baggrundstapet for udviklingsarbejdet. Men derudover mærkede man tydeligt på møderne, at ikke mindst EU’s persondataforordning og spørgsmålet om, hvad Datatilsynet giver os lov til i forbindelse med portræt- og gruppebilleder, giver anledning til både spørgsmål og bekymringer.

Flere arkiver er ved at formulere en eksplicit politik på dette vanskelige felt, og i SLA kommer vi ikke udenom at præcisere vore egne holdninger og opfordringer til medlemmerne, så snart Folketinget har færdigbehandlet den følgelovgivning, der kommer i halen på den nye persondataforordning. Men inden vi går helt i spåner og fjerner 3

alle skolebilleder, alle andre opstillede gruppebilleder og alle portrætbilleder, hvor arkivet ikke har et eksplicit samtykke fra den portrætterede, fra Arkiv.dk, kan der være grund til at hæfte sig ved, at der – så vidt jeg ved – ikke har været nogle egentlige ”sager” om den slags i de efterhånden mange år, hvor Datatilsynet har haft en nogenlunde konstant vejledning herom på sin hjemmeside: Henvender folk sig og ønsker et billede af dem selv fjernet fra det offentlige rum, er det en selvfølge, at arkiverne følger op på ønsket og fjerner det pågældende billede. Sådan skal det selvfølgelig fortsat være, men herudover er det vigtigt, at hvert enkelt arkiv træffer en aktiv beslutning om, hvordan den lokale politik skal være. De udfordringer, der har været med uforsigtig omgang med CPR-numre fra den offentlige administration, eller det, der sker med de digitale aftryk, de fleste af os sætter på internettet og på de sociale medier, er vist et problem, der er i en helt anden og meget større målestok!

Vi sendte for kort tid siden til Velux Fonden en evaluering af partnerskabsaftalen for 2017 med SLA, sådan som det for længe siden var aftalt, og denne evaluering vil senere blive offentliggjort på SLA’s hjemmeside. Den giver dels en oversigt over, hvor mange arkiver der har fået tilskud fra fondens be-villing – og til hvad – og den giver samtidig et oplæg til en diskussion om, hvordan uddelingen i 2018 kan

Gruppebillede fra skolen i Aasum ca. 1906-07. Her er vi på den sikre side: Alle personer på billedet er utvivlsomt afgået ved døden, så billedet kan uden problemer med databeskyttelse publiceres på internettet. På de regionale møder var usikkerheden omkring netop gruppebilleder et af punkter, som gav gode diskussioner (H. Hansen fot., Aasum Sogns Lokalhistoriske Arkiv).

finde sted. Her bliver der mulighed for at søge om en andel af 1,4 mill. kr. – og beløbet vil ligesom sidste år blive uddelt i to ansøgningsrunder. Selve aftalens hovedsigte – at støtte aktive ældres indsats i lokalarkivarbejdet gennem støtte til tre områder: arkivuddannelse, nyt udstyr og formidlingsaktiviteter – forbliver intakt, men midt i april vil arkiverne via et nyhedsbrev få en tilrettet vejledning i at skrive ansøgninger.

Alle ansøgninger er som en selvfølge velkomne, og hvis vi fornemmer, at ansøgningerne bevæger sig på kanten af det, der har været Velux Fondens intention med partnerskabsaftalen, vil spørgsmål om afgrænsning af aftalens område naturligvis blive forelagt for fonden. Men allerede nu kan der være grund til at hæfte sig mere ved, at vi i den nye vejledning i højere

grad end tidligere vil lægge op til et samarbejde mellem arkiverne – med andre ord: jo flere arkiver og jo flere ældre, der eksempelvis står bag ansøgninger om penge til dyrt udstyr eller til lokalt arrangerede kurser, jo mere styrker man lokalt sine chancer for at få andel i de bevilgede midler. Det vil i hvert fald være vores bestræbelse, og hertil kommer, at vi – inden for aftalens område – også vil kunne prioritere de ansøgninger, der spiller bedst sammen med den igangværende udvikling af Arkiv.dk. Det betyder f.eks., at ansøgninger, der kan medvirke til, at der bliver lagt mere indhold ud på Arkiv.dk i almindelighed og herunder også i den kommende kildeviser, vil blive forsøgt fremmet mest muligt. På de regionale møder har vi haft lejlighed til at omtale dette oplæg til prioritering, og det har der heldigvis været forståelse for.

4

I skrivende stund er det ikke fuldkommen fastlagt, hvornår fristen for første ansøgningsrunde bliver, men det bliver i hvert fald ikke før begyndelsen af maj, så arkiverne kan roligt give sig i kast med overvejelserne – også ved kontakt med andre lokalarkiver eller arkivsamvirker. Skulle der i den forbindelse være behov for vejledning – herunder på IT-området – yder vi det gerne, og sekretariatet i Vejle vil hjælpe i den sammenhæng (eventuelt ved henvisning til specialister). Vi glæder os til processen og ikke mindst til de resultater, vi ikke havde kunnet opnå uden Velux Fondens bevillinger.

En rigtig opbyggelig historie Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Økonomisk støtte fra Velux Fonden til projekt på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv Værftsarbejdere på vej gennem porten, 1961 (Thomas Hald fot., Nakskov Lokalhistoriske Arkiv).

Østasiatisk Kompagni havde i 1916 stået bag grundlæggelsen af Nakskov Skibsværft. Her ligger M/S Belovodsk, der blev bygget til ØK, i dok 1, og ved kajen til højre M/S Kambodia – billede taget af en ukendt fotograf i sommeren 1965 (Nakskov Lokalhistoriske Arkiv).

Et nyt skoleskib blev bygget på Nakskov Skibsværft og var i december 1932 klar til stabelafløbning. Det blev navngivet ”Danmark”, og billedet her er fra navngivningen. Den unge frk. Hannah Lorck til venstre i billedet var skibets gudmoder og blandt gæsterne også statsminister Th. Stauning (Edvard Rasmussen fot., Nakskov Lokalhistoriske Arkiv).

I slutningen af september indsendte arkivleder Heidi Pfeffer sammen med 12-13 ældre frivillige en ansøgning om tilskud til to scannere, to pc’ere og tilhørende software m.m. til brug ved digitalisering af Nakskov Skibsværfts negativarkiv, der vist omfatter omkring 50.000 negativer fra perioden 1926-86.

Værftet var fra åbningen i 1916 til lukningen i 1986 en af landsdelens største arbejdspladser, undertiden med over 2.000 ansatte, og det var klart, at en scanning ville være en første forudsætning for en vellykket registrering af mange af negativerne. Da lukningen allerede ligger mere end 30 år tilbage, var det derfor vigtigt at komme i gang nu, så tidligere medarbejdere på værftet kunne inddrages mest muligt i arbejdet.

Ansøgningen faldt klart inden for formålet med partnerskabsaftalen

med Velux Fonden, og arkivet fik således en bevilling på 44.600 kr. til formålet. I januar 2018 blev der efterlyst yderligere frivillige, som kunne ønske at være med i projektet, og på et offentligt møde om projektet den 1. februar deltog 25 personer. 15 frivillige meldte sig til at være med. Indkøbet af scannere og brugen af dem blev diskuteret med et par af mine kolleger på Odense Stadsarkiv, og kort efter blev arbejdet sat i gang. På Facebook kunne man for få dage siden læse, at negativ nr. 2.000 allerede var scannet, og udstyret bliver brugt flittigt, hvad arkivleder Heidi Pfeffer for nylig kunne orientere om, da arkiverne i Lolland Kommune holdt deres årsmøde. Mange af negativerne er også registreret, og i den kommende tid vil Arkiv.dk komme til at bugne af materiale fra skibsværftet.

5

For mig at se er det her et skoleeksempel: Der er allerede mange frivillige kræfter i gang på arkiverne, men når man har et helt specielt projekt, som ingen kan være i tvivl om nytten af, er der tydeligvis endnu flere frivillige ressourcer til stede. Også at få mobiliseret dem – til glæde for de frivillige og for arkiverne – er noget af det, som Velux Fonden har villet opnå ved at stille særlige midler til rådighed for arkiverne gennem SLA. Hertil kommer, at nyt udstyr jo også er til glæde for de frivillige, som allerede er i gang på arkiverne.

Nyd billederne her på siden – eller følg med på Nakskovarkivets del af Arkiv.dk – eller på arkivets side på Facebook. Til lykke til folkene i Nakskov – tak til Velux Fonden – og held og lykke med dette vigtige arbejde!

Arkivernes store festdag

Af Margit Egdal, Arkivrådet Assens Kommune og arkivleder, Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup.

Hilsen fra arkiverne i Assens Kommune på Vestfyn Her har Folkebladet samlet en sides pressemeddelelser vedr. Arkivernes Dag. Så mange som der er plads til på siden. Vissenbjerg Arkiv har f.eks. plads et andet sted i bladet.

Arkivernes Dag er en super opfindelse. Det er en festdag, som går hen over landet, arkiverne slår dørene op med masser af gode tilbud og gæstfrihed. Mange ser frem til dagen og kommer trofast til næste år igen. Pressens bevågenhed mangler heller ikke, og det er netop pressen, som er årsagen til denne hilsen fra Arkivsamvirket i Assens Kommune på Fyn. ”Folkebladet”, der er en annonceavis i det sydvestfynske, satte en flot side op om Arkivernes Dag 2017. En hel side sågar, som vi i begejstringen sendte til SLA, der replicerede, om vi ikke ville sende noget til OmSLAget om Arkivernes Dag og synlighed. Nu er det ikke sådan, vi er noget særligt på Vestfyn, så lad denne epistel være en hyldest til Arkivernes Dag. Når arkiverne har gjort sig fortjent til en hel sides omtale, er det først og fremmest på grund af de mange arrangementer på Arkivernes Dag, men Folkebladet ofrer nok alligevel ikke en gratis side for vore blå øjnes skyld. Der er også gået annoncekroner den anden vej. Noget for noget. Vi køber lidt goodwill med en annonce. Selv for et mindrebemidlet arkiv kan det være penge, der kommer godt igen.

Annoncering af Arkivernes Dag I Assens Kommune er der 12 arkiver, som på forskellig vis har annonceret Arkivernes Dag 2017: Der er arkivsamvirkets fællesannonce for alle arkiverne.

De enkelte arkivers annoncer og pressemeddelelser med billeder til dags- og ugepressen Arkivernes egne hjemmesider er selvfølgelig opdateret med alt om Arkivernes Dag. Mange bysam-

fund har også en portal, hvor al information om byen er samlet, selvsagt også en begivenhed som Arkivernes Dag. Facebook – en gevinst for arkiverne både at have hjemmeside og Facebook at gøre godt med. Andre tiltag: • • • •

Udsendelse af nyhedsmail til medlemmer og andre interesserede Informationsstandere ved indfaldsveje til byerne Plakatoplag i kulturhus/bibliotek, ved købmand og brugs På selve dagen med flag og sandwichskilte ved indgangen til arkivet

Arkivernes Dag Duften af friskbrygget kaffe afslører arkiverne denne novemberdag.

Tommerup Bageri har doneret 200 hjemmebagte småkager til arkivet.

Behøver vi sige, de forsvinder som 6

dug for solen. I Aarup serveres der tilmed et lille glas. Der er dømt hygge i arkiverne, se blot billederne fra dagen! Traditionen tro benytter arkiverne også dagen til udgivelse af kalendere og årsskrifter.

Før & Nu Årets tema har flere arkiver taget op.

Udstillingerne åbner på Arkivernes Dag og hænger en periode, men det er ikke slut med det. Før & Nu er så godt et emne, at arkiverne i samarbejde med Folkebladet har aftalt på skift hver uge at levere et indlæg til bladet. To billeder, et gammelt og et nyt taget det samme sted, og en kort tekst. Det er en vældig populær serie i Folkebladet.

Aarup Arkiv var et af arkiverne med Før & Nu på programmet og kunne glæde sig over 60-70 menneskers besøg i de fire timer, der var åbent.

Fra Arkivernes Dag Kærum-Sønderby

Postkort, det maleriske domicil, Spinderhuset.

Bemærk fremviserudstyret, som arkivet sender Velux-fonden en stor tak for

Giv det videre Jordløse-Trunderup arkiv har arbejdet videre med projektet ”Giv det videre”, og det på en hel speciel måde, som fortjener at blive givet videre!

På Arkivernes Dag opfordrer vi gerne folk til at komme med gamle fotos mv. Erindringer er vi meget glade for. Det er Jordløse-Trunderup arkiv også, men det særlige er, at arkivet tilbyder at give folk deres egne erindringer med hjem, fint sat op og illustreret i et hæfte. Det er da en gave, der vil noget!

For at illustrere ideen bag projektet havde arkivet forud for Arkivernes Dag indsamlet fire livshistorier fra borgere. På selve arkivdagen var de udstillet dels som fire billedfortællinger, dels som fire pamfletter, en for hver livshistorie, som de besøgende kunne bladre i. Der var ikke så få, der gerne ville have lavet deres egen erindringsbog.

Film og diasshow I Tommerup arkiv har vi hvert år præsenteret nogle af arkivets film, hvilket altid er en succes. I år var emnet ”Ulykker på Assensbanen”.

Der blev både vist film, billeder og fortalt erindringer. Mange kunne huske ulykken i 1946, hvor toget bragede ind i ventesalen på Tommerup Station. Bl.a. blev byens førstelærer dræbt. Det var en dybt

gribende formiddag. Samtidig har Museum Vestfyn en lokalhistorisk udstilling om Assens-banen, som arkivdagen i Tommerup fint supplerede.

Om eftermiddagen vistes et diasshow, Årets Billeder. Hvad der er kommet ind i årets løb, særlig af billedmateriale, det er uhyre populært. Vi holder foredrag og laver udstillinger om bestemte emner i årets løb, men på Arkivernes Dag kan man få et indblik i alt det spændende materiale, der er tilgået arkivet i årets løb. Det er en blandet forestilling, men fuld af gode historier. Årets Billeder er et tiltag, vi kun kan anbefale andre arkiver. Det er et PowerPoint show, som bliver lavet løbende året igennem. Skulle vi til at gennemgå indkomsterne op til Arkivernes Dag, ville det være meget arbejdskrævende, men når der lige kommer nogle vidunderlige billeder ind, er det en smal sag med det samme at tilføje dem i PowerPointen.

Der var 89 gæster i Tommerup på Arkivernes Dag 2017.

Temadag på Kærum-Sønderby arkiv Pladsen tillader ikke omtale af alle 12 arkivers arrangementer, men lad os til slut se på dagen hos Kærum7

Sønderby arkiv. Temaet er Sønderbys Fabriker. Virksomheden begyndte som Sønderby Mejeri i 1883, udviklede sig til Sønderbys Fabriker med op mod 125 medarbejdere og 400 mælkeleverandører i 1962. I 1996 lukkede fabrikken og blev solgt til Dan Blends A/S. I dag hedder den gamle virksomhed Fipros A/S. Denne historie fortæller arkivet gennem billeder og film, og det er så heldigt, at mejerileder Alex Hyldal lavede en film i Sønderby Fabrikers sidste tid. Det hele præsenteres på det nye fremvisningsudstyr, som VELUX Fonden har doneret. Se billederne. Har man plads i arkivet, står sådan et udstyr givet højt på ønskesedlen i arkiverne.

Historien fortælles endvidere i en traditionel udstilling, hvor 200 af de bedste fotos er udvalgt. Udstillingen bliver hængende efter Arkivernes Dag og besøges hvert år af ca. 80 personer. Sidst men ikke mindst følges temaet op med et virksomhedsbesøg på Fipros A/S. Alt i alt et gennemført arrangement.

Arkivportræt nr. 39

Med havet som nabo Af John Thrane, cand. mag, freelance

Fjaltring-Trans Lokalhistoriske Arkiv sætter lokalhistorien på landkortet i det lille, men meget aktive lokalsamfund yderst på den jyske vestkyst.

tring Købmandshandel. De første år havde arkivet til huse i private rammer, men i dag nyder arkivet godt af at have lokaler i den tidligere lærerbolig i friskolen i Fjaltring.

Nu bliver væggene i den tidligere lærerbolig prydet af billeder fra egnen bl.a. af de mange bøndergårde og huse, som i dag er forsvundet i havet. Havet, som en grådig nabo, har altid spillet en stor rolle i de to sognes historie.

Jernskonnerten ”Anny” fra Holland ligger på revlerne ud for Fjaltring.

Den 24-årige kaptajn Jan Kuipers blev indkvarteret hos strandfoged Ole Jespersen og forelskede sig i husets ældste datter, Mette Kathrine, og de blev gift i 1919. Foto: Arkivet.

Det er ikke ofte, at et lille lokalsamfund rammer forsiden af de landsdækkende medier. Det skete den 5. december 2017 med nyheden om, at Fjaltring-Trans Spare- og Laanekasse, Danmarks ældste igangværende sparekasse, efter 144 års virke skulle lukke.

Der var hverken mangel på penge i kassen eller kunder i butikken, der tvang sparekassen til at lukke.

Nye skrappe krav fra finanstilsynet tvang ledelsen til at lægge den lille sparekasse med 400 kunder ind under den større nabo, Stadil Sparekasse. Dermed er der i dag stadig et lokalt pengeinstitut i Fjaltring-Trans, og kunderne kan blive betjent i sparekassens åbningstid, to timer hver mandag eftermiddag.

Fjaltring-Trans ligger yderst på den jyske vestkyst med havet som nabo.

Og historien om sparekassen rummer en god del af den særlige ånd og kampvilje, som stædigt har holdt liv i det lille samfund med to sogne nord for Nissum Fjord. For 100 år

siden talte de to sogne ca. 820 indbyggere, i dag bor der ca. 270 mennesker i Fjaltring-Trans, der er den tidligere kommune før kommunesammenlægningen i 1970.

Alt det og meget mere kan man læse om i en lille spændende sognebog, Historien om Fjaltring & Trans, som er udgivet af Fjaltring-Trans Lokalhistoriske Arkiv i 2012. ”Bogen er trykt i 600 eksemplarer og blev støttet af Fjaltring Vindparks Bidragspulje, så den kan uddeles gratis til interesserede.

Vindmøllepuljen har også støttet arkivet med anskaffelser af nyt udstyr, bl.a. et TV og en ny printer”, fortæller Svend Erik Olsen, der har beklædt posten som formand for arkivbestyrelsen og arkivleder de seneste 10 år.

Arkivet er medlem af SLA og blev startet på initiativ af forfatter og lektor Jens Kristian Ling. Den første formand var Marianne Lisbygd, tidligere indehaver af Fjal8

”Det var først i 1960’erne, at der for alvor blev sat gang i kystsikringen fra Nissum Fjord og op imod Dybe Å’s udløb og Bovbjerg Fyr. Således kan man også i vores lille skrift læse historien om ægteparret Margrethe og Laurits Jensen, som ikke færre end tre gange i perioden fra 19271960 måtte fraflytte deres gård og flytte længere ind i landet. I dag ligger kystlinjen ca. 1 km længere inde i landet end for 200 år siden”, fortæller Svend Erik Olsen.

Arkivet er et lille, men meget aktivt arkiv. Det daglige arbejde i lokalarkivet bliver udført af en håndfuld frivillige ildsjæle, der udover at sidde i bestyrelsen også er arkivmedarbejdere. De er dog ikke helt alene. ”Vores arbejde i arkivet bliver bakket op af en meget aktiv forening med ca. 120 medlemmer, der ikke kun yder en moralsk opbakning, men også betaler kontingent. Og de fleste husstande i Fjaltring-Trans er også medlemmer og støtter med et årligt kontingent på 80 kr.”, fortæller kasserer Bjarne Olsen.

Fjaltring-Trans Lokalarkiv er også en aktiv del af Arkivsamvirket i Lemvig Kommune, der tæller 14 lokalarkiver. Formanden for Arkivsamvirket er Jens Erik Villadsen, der også sidder i bestyrelsen for Fjaltring-Trans Lokalarkiv.

”Vi har et rigtig godt samarbejde med alle de andre arkiver bl.a. omkring Arkivernes Dag, og vi deltager i kurser m.m. og bidrager også til samvirkets årsskrift”, fortæller Svend Erik Olsen.

Det daglige arbejde Arkivet er i fuld gang med at registrere alt materiale i Arkibas.

Arkivet rummer dokumenter og billeder fra redningsvæsenet, strandinger, skole, foreningslivet i sognene, lokale virksomheder og enkeltpersoner, ligesom arkivet har mikrofilm af kirkebøger fra perioden 1730-1890. ”Vi sidder som oftest hjemme og arbejder for arkivet. Vi mødes så hver onsdag i lige uger på arkivet fra kl.

9-12. Her er der også åbent for alle, og de besøgende bliver budt på en kop kaffe og brød. Vi har vel omkring 50 besøgende om året, og en del af dem er uden for vores normale åbningstid”, fortæller Svend Erik Olsen. ”Lige nu er vi i gang med at lave slægtsskemaer over en del af de lokale familier. Jeg ikke er født her på egnen, så det en stor hjælp til at få et overblik over de forskellige familier, der ofte har taget navnet efter den gård, de stammer fra”, fortæller Svend Erik Olsen, der er fra Tåsinge, uddannet møbelsnedker og har boet i Fjaltring siden 1966. ”Vi arbejder også med at lave avisudklipsmapper. Det er folk meget interesserede i at kigge i, når de kommer på besøg, og vi har fået lavet et alfabetisk register, der ligger på hjemmesiden”, fortæller arkivmedarbejder Aase Anneberg, der også står bag en helt særlig opgave.

Aase Anneberg har arbejdet som graverassistent og har udarbejdet mapper med fotos af alle gravstenene på kirkegårdene ved Fjaltring Kirke og Trans Kirke. ”Det er blevet til 7-8 mapper, og ved vores åbent hus i forbindelse med 25 års jubilæet blev der kigget i dem flittigt. Og mange af vore besøgende bladrer også i dem med stor interesse”, siger Aase Anneberg.

Friskolen i Fjaltring-Trans blev oprettet i 1884 med blot tre elever det første år.

Senere kom der mange flere til, og skolen er stadig i fuld vigør. Foto: Arkivet.

Ægteparret Margrethe og Laurids Jensen oplevede, at de måtte fraflytte deres gård tre gange i perioden fra 1927-1960 og flytte længere ind i landet. Foto: Arkivet.

Bruger Facebook aktivt Lokalarkivet rummer skønsmæssigt lidt over 3.000 billeder fra Fjaltring og Trans, hvoraf de 900 ligger tilgængelige på Arkiv.dk. Det er lige fra gamle personfotos og billeder af gårde og huse til luftfotos og almindelige amatørfotos. Der er mange skole-, konfirmations- og amatørfotos fra fester og andre begivenheder. Naboskabet til Vesterhavet har gennem tiden budt på mange dramatiske begivenheder, som også er dokumenteret af billeder.

Over 200 af billederne har fundet vej til arkivets Facebook-side, der bliver brugt til at få oplysninger om personer og steder. En film fra 1970 er blevet vist over 1.100 gange. ”Vi bruger Facebook aktivt. Når der bliver lagt et billede op på arkivets Facebook side, kommer der som regel mange reaktioner fra folk, som er født og opvokset på egnen, men som ikke bor her længere. Facebook trækker i flere retninger. Den trækker både folk til arkivet og skærper interessen for arkivet og lokalhistorien, og så får vi også svar på spørgsmål til billeder”, siger Niels Lisby, der er sekretær og arkivmedarbejder.

9

Særlige arkivalier Arkivet har også en del arkivalier fra kendte personer, der er født på egnen bl.a. folketingsmedlem Christen Berg, der stiftede De Bergske Blade, og Jenny Iversen Berg født i Fjaltring-Trans og gift med skuespiller Kaj Holm. Jenny Iversen Bergs fødehjem ligger i dag ude i havet.

Der kan også findes dokumenter om den hollandske skipper Jan Kuipers, som strandede med sit skib ud for Fjaltring i 1916, og som ved skæbnens gunst blev gift med strandfoged Ole Jespersens datter, Mette Kathrine i 1919.

Fjaltring-Trans er kendt for et meget rigt foreningsliv med mange foreninger, og sognene er ikke præget af Indre Mission som flere af de omkringliggende sogne. ”Det skyldes måske, at jorden på egnen var relativt god og frugtbar, så i forhold til de omkringliggende sogne var Fjaltring-Trans forholdsvis velstående med lidt større bøndergårde”, fortæller Svend Erik Olsen og peger også på den store betydning, som en af egnens pionerer, Markus Anker Secher Lund,

Lokalarkivets bestyrelse og arkivmedarbejderne. Fv. Svend Erik Olsen, Bjarne Olsen, Niels Lisby og Aase Anneberg. Foto: John Thrane

Arkivet udgav i 2012 en lille spændende sognebog, ”Historien om Fjaltring & Trans” som kommer godt rundt om historien i de to sogne. Foto: Arkivet.

der var sognepræst i Fjaltring i årene 1869-1881, har haft for sognenes udvikling.

M.A.S. Lund, som han omtales, var med til at ændre de to sogne med nye fællesskaber i Grundtvigs ånd, og flere foreninger i Fjaltring-Trans kan føre deres historie tilbage til den tid. Sognepræsten lærte også landmændene nye dyrkningsmetoder og skabte dermed også bedre livsvilkår for den største del af befolkningen i de to sogne. Han var også med til til at oprette FjaltringTrans Laane- og Sparekasse, der blev stiftet den 19. april 1873 med 44 medlemmer.

M.A.S. Lunds virke resulterede i oprettelse af Fjaltring Friskole i 1884, og fællesskabet videreudviklede sig til oprettelsen af en brugsforening i 1887 og senere et forsamlingshus.

Udgivelser Arkivet har medvirket til en række udgivelser og artikler, og der er flere på vej. Hvert år laver arkivet en lille folder med oplysninger om arkivet og en lille historie fra egnen. Det kan være en personlig fortælling eller om et særligt hus eller en begivenhed. ”Arkivet har lavet en række mindre skrifter for folk med deres erindringer, og det er blevet til en 4-5 udgivelser. Der er også en del, som kontakter arkivet for oplysninger, de skal bruge til deres historie, og så spørger vi jo til et eksemplar. Lige nu er der en, som er ved at skrive en historie om et hus, som nu ligger ude i havet. En anden er i gang med

at skrive historien om Fjaltring og Omegns Andels Elektricitetsværk, som var aktivt fra 1930 til 1965”, fortæller Svend Erik Olsen.

Efter flere tilløb har arkivet nu planer om at få fortalt hele historien om Tuskjær Redningsstation. Nørrejyske Redningsvæsen blev officielt stiftet 1852, men redningsstationen i Tuskjær blev oprettet allerede i 1848 som den anden af de første stationer i Danmark.

Stationen blev nedlagt i begyndelsen af 1970’erne, og brugsretten til den nedlagte redningsstation blev overdraget Fjaltring-Trans beboerudvalg. I dag er der indrettet et lille museum i redningsstationen, hvor der er åbent kl. 10 – 17 alle dage i sommerhalvåret.

En anden opgave, der venter på at blive taget fat på, er at få skrevet Fjaltring-Trans Laane- og Sparekasses historie, og her er der afsat midler fra sparekassens fond.

Formidling og åbent hus Omdrejningspunktet for meget af arkivets formidling er arkivets hjemmeside, som bugner af informationer, små artikler og informationer om alle de emner, som arkivet beskæftiger sig med. Her kan man finde oplysninger om alt fra egnens historie.

Arkivet nyder også godt af et rigt kunstnermiljø på egnen. Siden 1970’erne har mange kunstnere og kunsthåndværkere slået sig ned i Fjaltring-Trans, der også er hjemsted for det grønlandske Tuukkaq Teater og Kulturcenter Tuskjær. Og 10

i påsken, hvor mange af egnens kunstnere har åbent og viser ting frem i hele byen, holder arkivet åbent i borgerhuset i lejligheden ved siden af arkivet. ”Sidste år i påsken havde vi en foto- og arkivudstilling med 245 besøgende, og det var en stor succes. Og vi har tidligere afholdt en filmaften, hvor vi fremviste en masse ejendomme, og vi fik ved den lejlighed flere historier med hjem fra de besøgende”, fortæller Svend Erik Olsen.

Sidste år kunne arkivet også markere sit 25 års jubilæum med at slå dørene op til et Åbent Hus, og her besøgte ca. 50 interesserede arkivet. ”Vi havde lagt alle mapperne med avisudklip frem, og de blev studeret med stor interesse. På et nyindkøbt TV var der fremvisning af luftfotos fra området, og så havde vi også besøg af den første formand for arkivet”, slutter Svend Erik Olsen.

Fjaltring-Trans Lokalhistoriske Arkiv Vestermøllevej 11, Lemvig Tlf: 97887109 Åbningstider og kontakt: • onsdage i lige uger kl. 10 - 11.30 (ikke i juli) eller efter aftale • første mandag i hver måned fra 16 til 17 (undtagen juli) e-mail: svenderikolsen@altiboxmail.dk Hjemmeside: www. fjaltringtranshistorie.dk

Trap Danmark – nu også som kommunebøger Af Svend-Erik Christiansen, SLA’s styrelse, og Niels Elers Koch, adm. direktør, Trap Danmark

Kommunebøger: Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev og Thisted.

I årene 1953-72 udkom 5. udgave af det topografiske værk Trap Danmark i 32 bind. Værket var meget systematisk opbygget og fulgte datidens inddeling af Danmark i amter, herreder og købstæder/sogne. Et fantastisk værk, som mange arkiver sikkert stadig har stående, men man må også erkende, at det danske samfund har ændret sig betydeligt siden da, og meget i 5. udgaves opbygning og indhold er i dag forældet.

En 6. udgave af Trap Danmark er nu under udgivelse, og her bliver værket fuldstændig omskrevet, og det er den nu eksisterende kommuneinddeling, som er omdrejningspunktet.

En lang række forskere og eksperter har bidraget til det nye værk, ligesom en række af vore arkiver og lokalhistoriske foreninger har leveret stof dertil. Værket beskriver det danske land ud fra emner som bl.a. historie, arkæologi, folkeliv, geologi, dyreliv, erhvervshistorie, kunst og kultur. Det færdige værk bliver på mere end 10.000 sider og udkommer i 34 bind (to generelle bind om Danmark, et topografisk atlas samt 31 bind med de 98 kommuner, som Danmark i dag består af).

En digital platform vil blive tilknyttet den nye Trap Danmark, hvor sup-

plerende topografiske oplysninger vil kunne præsenteres bl.a. fra en række samarbejdspartnere. Ved køb af det samlede værk får man også en fuldt ud søgbar online adgang til den gamle 5. udgave.

storiske foreninger, der mest har fokus på et lille område af Danmark. Det er nemlig blevet muligt at købe opdelte særudgivelser af kommunebøgerne, hvori det alene er en enkelt kommune, som beskrives.

De 31 bind med kommunerne kommer hver typisk til at rumme beskrivelsen af to-fire kommuner.

Værket er rigt illustreret i forhold til 5. udgave af Trap Danmark og naturligvis med farvefotos, kort og figurer.

F.eks. rummer værkets bind 3 kommunerne Frederikshavn, Hjørring og Læsø, men beskrivelsen af de 3 kommuner kan således også købes enkeltvis suppleret med et kort over kommunen i måleforholdet 1:75.000 baseret på kortmaterialet i 2. udgave af Trap Danmark Topografisk Atlas. Beskrivelsen af Frederikshavn (130 sider) koster 199,95 kr., Hjørring (148 sider) 199,95 kr. og Læsø (68 sider) 149,95 kr. Ved køb af 100 kommunebøger inden trykstart kan Trap Danmark tilbyde en rabat på 35% og ved køb af 500 en rabat på 40%. Kontakt i givet fald info@trap.dk.

Værkets gennemarbejdede indhold, opbygning og flotte illustrationer har allerede givet denne 6. udgave nogle meget flotte anmeldelser.

Udgives også som enkeltbøger Det samlede værk kan af lokalarkiver og af lokalhistoriske foreninger frem til den 1.7.2018 købes til en særlig lav pris for samarbejdspartnere for en månedlig betaling på 249 kr. i 48 måneder, i alt 11.952 kr. eller ved betaling kontant på én gang: 10.645 kr. via den særlige hjemmeside: www.trap.dk/tilbud.

Herved kan der spares 2.400 kr. i forhold til sædvanlig pris.

Derudover er der kommet en anden mulighed, som må have særlig interesse for lokalarkiver og for lokalhi11

I skrivende stund er foruden atlasbindet udkommet de første fem bind med kommunerne. De øvrige bind udgives løbende over de næste par år, og de sidste bind forventes udgivet i 2021. Man kan følge status for udgivelserne på adressen: https://trap.dk/udgivelser-bogvaerket .

Jødisk lokalhistorie i Danmark Af Magnus Panduro Juhl, Dansk Jødisk Museum

Klik og Find: http://jewmus.dk/klik-og-find/

I midten af 1800-tallet boede ca.

40% af Danmarks jøder uden for København. Der har boet jøder rigtig mange steder i Danmark og ikke kun i byer med jødiske menigheder. Det er aldrig undersøgt, hvor de blev af. Vi ved, at nogle drog tilbage til Hertugdømmerne efter 1864, andre rejste til København, andre igen giftede sig med ikke-jøder, assimilerede sig og blev boende lokalt. Generationer af jøder har efterladt sig spor overalt i Danmark, og dem har Dansk Jødisk Museum med sin brugerinddragende hjemmeside Klik & Find sat sig for at grave frem.

Klik & Find På Dansk Jødisk Museum har vi længe ønsket at udvide vores kendskab til almindelige jøders liv og virke i Danmark. Hvor boede de?

Hvad arbejdede de med? Hvordan indgik de i lokalsamfundet, og var de en del af foreningslivet? Hvordan havde man det indbyrdes i de jødiske menigheder? Det er nogle af de spørgsmål, der melder sig, og som vi fortsat mangler at få svar på.

Vi har taget handsken op og lavet hjemmesiden Klik & Find. Går man ind på http://jewmus.dk/klikog-find/ åbner der sig et univers af jødisk lokalhistorie, man kan gå på opdagelse i.

Frem toner et rødspættet Danmarkskort, og trykker man på en pin, dukker der en personlig fortælling op, som man kan læse mere om.

Samtidig kan man følge personens bevægelse fra vugge til grav med små historier om hvert opholdssted.

Historierne er ledsaget af billeder, og man kan zoome ind på de præcise adresser og finde de steder i byen, hvor personerne har boet.

Det er også muligt at læse om synagogerne i f.eks. Fredericia, Horsens eller Faaborg, hvor bygningerne stadig er bevarede den dag i dag.

Eller om de jødiske begravelsespladser i byer som Slagelse, Assens eller Nakskov, hvor de fortsat ligger og gemmer på fortællinger fra fortiden.

Siden Klik & Find blev skudt i gang, er historiske perler dukket op til overfladen. Hvem havde f.eks. hørt om jøden i Snøde, ravjøden i Ringkøbing eller falskmøntneren i Faaborg? Svaret er, ganske få. Årsagen er, at fortællingerne i bedste fald lever lokalt. De historier fortjener at komme frem i lyset, og det har vi brug for jeres hjælp til. Heldigvis har mange privatpersoner og lokalarkiver allerede fulgt vores opfordring og bidraget med historier til sitet.

12

Plejesønnen, der gav Bogense ”Mannekin Pis” Uddrag af Allan Falks beretning om Levin Isaac, Bonna Hirsch og deres familie i Bogense, hvor særligt deres oldebarn Willum Føns fik sat sit aftryk på byen.

Meyer [søn af Levin og Bonna] og Anne Cathrine fik 13 børn, der alle blev døbt. Kun en enkelt af disse skal omtales her, datteren Charlotte Emilie Levinsohn. Hun blev født 06.12.1848 i Bogense. Som 20årig blev hun besvangret af tjenestekarl Wilhelm Christiansen Fønss og fødte ”i dølgsmål” i København sønnen Willum Frederik Louis Fønss den 20.03.1869. Det var en stor skam for familien, og Emilie, som hun blev kaldt, blev sendt til Amerika. Hendes videre skæbne er ukendt. Sønnen, Willum, blev sat i pleje hos sine morforældre.

Der voksede han op og blev udlært som isenkræmmer. Der er i flere kilder oplysninger om, at Willum som spædbarn blev fundet på færgen fra Klakring, men det er altså en røverhistorie, ”fake news” på nudansk. Willum blev velhavende ved våbenhandel og investeringer i faste ejendomme, og på sine ældre dage besluttede han at ville skænke sin barndomsby nogle gaver, heriblandt en kopi af statuen ”Manne-

Mannekin Pis-statuen i Bogense, der er en kopi af originalen i Bruxelles.

Foto Ole Thrane. VisitNordfyn.

Sophus Levin Hansens vej som apoteker lå tidligt klar. Her ses Sophus i apoteket i Grindsted.

Foto:GrindstedArkivet.

ken Pis” i Bruxelles. Det blev – om end med betænkelighed – godkendt af byrådet i Bogense, og denne statue er i dag en af Bogenses største seværdigheder. ”Jødetorskens” ophavsmand I de Fynske Aarbøger 1942-1946 har Dansk Jødisk Museum fundet historien om handelsmanden Moses Lemle i Kerteminde, der introducerede lokalsamfundet for en særlig madopskrift, der i dag er kendt under navnet ”Jødetorsk” eller ”Kertemindetorsk”.

Moses Lemle kom til at præge det offentlige liv i Kerteminde, og byen og dens borgere kom til at sætte stor pris på ham. I 1832 blev han valgt af byens rådstuesamling til kæmner, dvs. den øverst administrative leder og ansvarlig for kasse og regnskabsvæsen. Det hverv besad han i hele tolv år, før han trak sig i 1835, og da blev han af byfogeden og de valgte mænd på vegne af samtlige borgere rost for ”den almindelige Forbindtlighed og Agtelse, man skyldte ham for hans tro, redelige uafbrudte Bestræbelser i den Tid af 12 Aar, han saa redeligen har opfyldt sine Pligter og gavnet Byen”.

Angiveligt kunne folk, der gik forbi Moses Lemles køkken, mærke en særlig duft. Nogle nysgerrige borgere udfrittede Moses Lemles kokkepige og fik dermed fat på opskriften. Fiskeretten med løg og karry er stadig et hit og kom i 2005

med i kogebogen ”Fynske Egnsretter” af forfatter og historiker Lissi Rasmussen.

Datidens udflytter – fra København til Grindsted GrindstedArkivet har bidraget med fortællingen om tilflytteren Sophus Levin Hansen, der blev en kendt skikkelse i det lokale erhvervs- og kulturliv.

Det var under et længere ophold i 1882-1883 hos en fjern slægtning, præstefamilien Jacobsen i Juelstrup ved Skørping, at ideen til Sophus Levin Hansens fremtidige beskæftigelse som apoteker stod klar. Da Sophus Levin Hansen kom hjem fra ”konfirmationsopholdet” i Juelstrup, blev ideen om apotekeruddannelsen sat i værk. Først fik Sophus taget præliminæreksamen, senere blev han elev på et apotek og blev derefter farmaceutisk kandidat.

I 1920 forlod Sophus Levin Hansen og hustru Ebba Hjertemaal Hatting storbyen til fordel for et liv i stationsbyen Grindsted, hvor Sophus havde taget imod en stilling som byens apoteker. Med sig havde de døtrene Hanne og Birthe, der begge var adopterede. Familien flyttede ind i apotekets bygning. Ved siden af sit arbejde i Grindsted var Sophus Levin Hansen også en ivrig amatørfotograf. I løbet af sin tid i Grindsted var han med til at lave nogle fotoserier om Grindsted og 13

omegn i samarbejde med Nationalmuseet. Sophus’ kulturhistoriske og dokumentariske interessere understreges af, at han i 1923 var med til at stifte Grindsted Museum.

Sophus Levin Hansen virkede som apoteker i Grindsted i næsten et årti, inden han sidst i 1920’erne fik muligheden for at overtage Krone, apoteket i Esbjerg.

Alle kan være med – sådan gør du Hvis du ligger inde med en jødisk lokalhistorie, som blot venter på at blive fortalt, så ligger løsningen lige for. Gå ind på hjemmesiden http://jewmus.dk/klik-og-find, og tryk ”Opret ny historie” til venstre i billedet. Herefter kan du skrive din historie med overskrift, indledning og brødtekst. Adresser kan angives og billeder tilføjes, inden du til sidst sender dit bidrag. Det er med andre ord nemt og lige til.

Klik & Find er et levende site: du kan kommentere historierne og derved få forbindelse til folk, der måske sidder med netop den viden, du søger. Det kan også lade sig gøre at supplere med oplysninger eller billeder til allerede oprettede fortællinger.

Hvis du har brug for assistance med det tekniske, hjælp til teksten, eller søger du vejledning i jagten på oplysninger om en person, så står museet altid til rådighed. Museumsinspektør Magnus Panduro Juhl kan kontaktes på e-mail: mpj@ jewmus.dk eller tlf. 91 23 07 21. Vi ser frem til snart at se dit bidrag på Klik & Find. Ligeledes håber vi, at alle lokalarkiver vil linke til Klik & Find på deres hjemmeside og på anden vis udbrede budskabet til sine brugere.

Giv det videre 2017 og 2018 Af Carina Stobberup, projekt Giv det videre og Aarhus Stadsarkiv

Hvad går det hele ud på?

2017 blev udnævnt til historiens år, og i den forbindelse har der været flere initiativer, som skal bevidstgøre danskerne om vores fælles historie. Projektet Giv det videre er ingen undtagelse. Giv det videre er en landsdækkende erindringsindsamling, der løb gennem 2017 og nu fortsætter i 2018.

Med ambitionen om at styrke historiebevidstheden vil projektet skabe forbindelse mellem individet og historien. Det vil sikre, at den personlige stemme bliver hørt nu og for eftertiden – og bidrage med de mange historier til den overordnede historie om Danmark. Det vil skabe en ny forbindelse og anledning til at mødes på tværs af generationer. Historien bliver levendegjort, og den bliver konkret.

Målgruppen for indsamlingen er danskere – uden hensyn til alder og (social eller etnisk) baggrund. Sam-

tidig lægger projektet op til, at det ikke kun er private borgere, der kan deltage, men også arkiver og skoler kan hjælpe med indsamlingen af erindringer.

Projektets formål er ydermere at udvikle agile digitale værktøjer til samtidsdokumentation; indsamle dokumenter, der kan eksporteres til arkivernes gængse registreringssystemer, og som kan anvendes i lokale digitale miljøer.

Hvordan deltager man?

Hjemmesiden www.givdetvidere2017. dk er projektets primære platform.

Den er et værktøj til både at samle ind og til at formidle de indsendte bidrag. Facebooksiden Giv det videre 2017 bruges til at gøre opmærksom på lokale aktiviteter og fremhæve udvalgte erindringer til inspiration.

Borgere i hele landet har mulighed for at dele deres historie med an14

dre på hjemmesiden. Det er blot at klikke på ’Indsend erindring’. Man vælger helt selv, om man vil fortælle ud fra nogle faste temaer eller frit fra hjertet, og har man svært ved at komme i gang, er her også hjælp at finde i vejledende spørgsmål. Erindringer kan sendes ind som tekst og billeder eller i videoformat. Der er ingen krav til længde eller kompleksitet.

Erindringerne vil være tilgængelige på hjemmesiden, men bliver også gemt for eftertiden af det lokale arkiv, som den pågældende erindring geografisk knytter sig til. På hjemmesiden præsenteres de i en samlet oversigt, men det er også muligt at lave breddesøgninger, søge efter navn eller filtrere visningerne efter tema, fødselsår, geografisk lokalitet osv. Jo flere der sendes ind, des sjovere bliver det. Så vil det være muligt at finde personer, man kender, og flere man har noget til fælles med.

Danske lokal- og stadsarkiver kan også blive en del af projektet, der er ganske gratis at deltage i. Arkiverne er med til at lave indsamlingsaktiviteter, f.eks. i samarbejde med lokale biblioteker, og vil løbende modtage erindringer.

Giv det videre kan også bruges i klasselokalet! Kampagnen lægger op til, at elever agerer historikere og interviewer forældre, bedsteforældre, kammerater eller andre. De kan også selv fortælle om deres hverdag og skolegang. På hjemmesiden kan man tilmelde sin klasse og finde forskelligt vejledningsmateriale, der kan bruges til afvikling af forløbet – og som kan tilrettelægges, så det passer ind i en given undervisningssammenhæng.

Aktiviteter i 2017 Gennem 2017 var planlagt en række temauger, der koncentrerede sig om indsamling af erindringer for hvert tema. Der har været mulighed for arkiverne at koble sig på lokale arrangementer med f.eks. bibliotekerne eller starte nye op, hvad mange også har benyttet sig af.

Giv det videre blev skudt i gang på Historiske dage den 25.-26. marts, hvor erindringsindsamlingen fandt sted via interviews på ODA’s stand.

Til mors dag den 6. maj kunne man dele historien om sin mor. Til skolestart i august indsamledes historier fra skolegang gennem tiderne, mens borgere landet rundt i sommeren havde mulighed for at støde ind i fænomenet Peter og Solvognen, der indsamlede grundfortællinger og erindringer om ferie. På Arkivernes Dag den 11. november var ”Før og nu – ting der har forandret sig, mens jeg har levet” rammen for aktiviteterne. Dertil blev der kørt kampagneboost i efteråret med øget presseindsats og konkurrencer for borgere og skoleklasser.

Flere arkiver har lavet opstøttende aktiviteter som f.eks. erindringscafeer og –workshops, spørgeskemaindsamlinger, interviewindsamlinger, samarbejde med universitetsstuderende og skoleforløb i samarbejde med museer. Der har helt sikkert været flere aktiviteter end nævnt!

Resultater 187 arkiver landet over har tilmeldt

sig Giv det videre, og hele 657 erindringer er sendt ind af borgere, skoleklasser og arkiver fra hele landet. Tal opgjort pr. 20. januar 2018.

Disse er en blanding af forkromede livshistorier, øjeblikserindringer eller tematisk afgrænsede erindringer. Der er sendt erindringer ind fra borgere i alle aldre, og stemmerne tæller både skoleeleven, den hjemmegående husmor, elektrikeren og direktøren. Der er fortællinger fra land og by, som afspejler forskellige tider.

Hermed kan siges, at succeskriterierne for projektet anses for opfyldte - med én undtagelse, idet der ikke er indsamlet 5000 fortællinger.

Udfordringer, erfaringer og videre perspektiver Fra projektets start har man været bevidst om risikoen ved, at det kan være svært at opnå målet om deltagelse. Der er gjort meget for at sikre borgernes deltagelse gennem aktiviteter og arkivernes arbejde for lokale arrangementer. Men det har også været svært at få en del af arkiverne til aktivt at hjælpe til med indsamlingen af erindringer.

Nogle regioner er langt bedre integreret i projektet end andre, både hvad angår tilmeldte arkiver, arkivers aktivitet, borgeraktivitet og skoledeltagelse. Generelt har antallet af deltagende skoleklasser fra regionen stor betydning for, hvor stort et antal erindringer, der knytter sig geografisk til området, mens antallet af deltagende arkiver har betydning for projektets synlighed og antallet af indsendte borgererindringer.

Som forventet er det midtersegmentet, der er sværest at få til at deltage.

Erfaringer har vist, at det ikke er et spørgsmål om villighed, men et spørgsmål om tid – for langt de fleste erindringer, vi har fået ind fra folk i midtersegmentet, er sket ved interviews, og her er folk meget villige til at deltage. Udfordringen ligger så i, at det er ressourcekrævende at efterbehandle interviews, der enten skal transskriberes eller klippes, alt efter om det er gjort i lyd eller video.

Nogle arkiver har i den forbindelse tilknyttet ekstra medarbejdere eller frivillige til at varetage denne opgave.

15

Med kampagneboostet tog det fart, hvor der fra offentliggørelsen af konkurrencerne blev indsendt i alt 347 erindringer fra borgere, skoleklasser og arkiver. For skolernes vedkommende mere end fordobledes antallet af tilmeldinger efter offentliggørelsen af skolekonkurrencen, og de fleste elevbidrag blev sendt ind lige op til deadline for udtrækningen af vindere.

Samlet set kan vi betragte Giv det videre som et succesfuldt projekt, der har givet arkiverne meget nyttige erfaringer med en koordineret indsats mod et fælles mål. Dertil er en digitaliseret indsamling med en bredere tidsmæssig ramme blevet afprøvet som metode og er til en stor grad blevet taget godt imod af brugerne på tværs af aldersgrupper. Det er en nyttig erfaring for arkiverne.

Kommunikationen af projektet har haft flere ressourcer end normalt på grund af deltagelsen i den større indsats Historier om Danmark. Omtalen i landsdækkende medier må vurderes som positiv for arkivernes image og selvforståelse.

Værdien af kommunikationsdelen kom især til udtryk ved kampagneboostet. Havde man medtænkt konkurrencen fra start, kunne det have fået flere til at deltage, og det kunne have fået flere skoleklasser til at tilmelde sig.

Der er stadig et behov for en kulturændring hos mange arkiver både med hensyn til koordinerede aktioner og til digitale værktøjer, men projektet er gennemført som en succes, og arkiverne vil med fordel kunne videreføre det under en eller anden form.

Hjemmesiden www.givdetvidere2017. dk holdes som sagt kørende i 2018, og det er fortsat muligt at sende erindringer ind og lave arrangementer i Giv det videre-regi.

Nye muligheder, skrækscenarier og tilskud fra Velux Fonden Af Heidi Pfeffer, Nakskov lokalhistoriske Arkiv

Det regionale orienteringsmøde om Arkibas og Arkiv.dk Mandag den 15. januar 2018 afholdt SLA og Arkibas det første af fem regionale orienteringsmøder på Maribo Sundhedscenter. 60 arkivfolk deltog i mødet sammen med SLA’s formand Jørgen Thomsen, direktør for Arkibas, Dorthe Søborg Skriver, samt SLA´s styrelsesmedlem Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv.

Aftenens emner var orientering om Arkibas-udviklingsprojektet, en præsentation og diskussion af udvalgte nye funktioner i Arkibas og Arkiv.dk samt en drøftelse af, hvilke billeder vi må vise på Arkiv.dk, og mulighed for tilskud fra Velux Fonden.

Jørgen Thomsen indledte aftenen med at fortælle om baggrunden for Arkibas, som første gang blev taget i brug i 1987. Det var den gang, man ikke anede, hvad internettet var, eller hvilke muligheder det kunne give for landets arkiver. Den 20. februar 2015 gik Arkiv.dk i luften, og med ét slag blev arkivernes registreringer kendt overalt.

Dorthe Søborg Skriver fortalte om de mange detaljer i Arkibas, som allerede er gennemført i efteråret 2017. Det drejer sig bl.a. om fejlrettelser, google-indeksering af Arkiv. dk, responsivt design af Arkiv.dk, så siden vises pænt, uanset hvilket medie man ser det på, samt oprettelse af læserettigheder i Arkibas.

Nye funktioner er ved at blive testet i øjeblikket, f.eks. et modul til import af data fra regneark og muligheden for at oprette fotografer direkte i en registrering.

Foråret 2018 bringer mange spændende udviklingsopgaver: muligheden for at kunne tagge billedserier, et bibliotek til digitale billeder, muligheder for at abonnere på søgeresultater og printe fra Arkiv.dk samt deling på andre sociale medier end Facebook. Der er også ved at blive udviklet en engelsksproget version af Arkiv.dk, et modul til digitale

arkivalier, et sags-registreringsmodul, en kildeviser på Arkiv.dk, visning af vejvisere på Arkiv.dk, brugerinddragelse til berigelse af data på Arkiv.dk og en Arkivbutik. I efteråret 2018 venter også en række udviklingsopgaver: bestilling af arkivalier til læsesalen, magasinstyring og evt. udviklings-ønsker fra ønskelisten, hvis der er penge tilbage til det.

Kortfunktion og kildeviser Et af de højt prioriterede ønsker i Arkibas er muligheden for at have en kortfunktion. Man kan allerede nu geo-tagge i Arkibas, og der vil komme en mulighed for at tilvælge flere kort, når man søger på Arkiv. dk. Der har allerede været afholdt et møde mellem Arkibas og Historiskatlas.dk for at undersøge mulighederne for et samarbejde omkring kortvisningerne. De fremmødte arkiver var meget positive over for de perspektiver, som sådan en mulighed vil give.

Arkivalier-online er inspirationskilden til ønsket om at kunne vise digitaliseret materiale på Arkiv.dk.

Der åbnes op for at kunne tilknytte arkivalier, der ligger i et billedformat eller i et pdf-format, og som vises i en ”bladre-funktion” på Arkiv.dk. Kildeviseren kan også bruges til at få digitaliseret de mange gamle vejvisere, som ligger rundt om på arkiverne. Mange arkiver har allerede arbejdet med at digitalisere vejviserne, men ideen er at få det hele samlet på Arkiv.dk til glæde for de mange brugere. Der er tale om et tilbud til arkiverne, som man kan gribe, hvis der er frivillige, der synes, at det vil være relevant for det enkelte arkiv at arbejde med.

Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv, fortalte, at det ikke er et realistisk mål at digitalisere alle arkivalier, men at man måske hellere skal digitalisere det materiale, som er mest efterspurgt, eller det materiale, som har Danmarkshi16

storisk eller Verdenshistorisk betydning for en bredere kreds end vores almindelige brugere. Arkiverne kan allerede nu begynde at tænke over en plan for, hvordan man hver især vil gribe det an: Skal man digitalisere det mest skrøbelige? Det mest efterspurgte materiale? Det materiale som har enestående national betydning? Har man nogen kilder, som ikke er almindeligt kendte, men som kan have stor betydning for f.eks. slægtsforskere?

Når man går i gang med at digitalisere sine arkivalier, skal man være meget forsigtig omkring persondataloven og arkivloven og lave fornuftige prioriteringer samt udarbejde en strategi, inden man går i gang med arbejdet. Der blev fra forsamlingen efterlyst en plan, som kan hjælpe arkiverne til at prioritere arbejdet, og det lovede SLA at kigge på.

Muligheden for at brugerne kan kommentere direkte på Arkiv.dk bekymrede forsamlingen på grund af alle de muligheder for fejl, som det giver. Til gengæld kunne man godt se mulighederne i at flytte nogle af de mange oplysninger til arkivernes billeder, som gives i andre Facebookgrupper, der deler dem. For at sikre troværdigheden i de givne oplysninger, skal brugerne oprette sig på Arkiv.dk for at kunne kommentere på billederne. For at sikre folks identitet når de opretter sig, skal de første gang oprettes med NEM ID. En anden ny funktion er en arkivbutik på Arkiv.dk, hvor man som bruger kan gemme interessante registreringer, der er relevante for én.

Her kan man også købe billeder.

Arkiverne vil selv kunne bestemme priser og vilkår for levering, brug etc. Når en bruger køber et billede på Arkiv.dk, kan det kun ske til privat brug, hvilket betyder, at det ikke må deles på Facebook, bruges i en bog osv. Arkiverne bestem-

Hele sagen er meget kompliceret og rummer mange gråzoner. Man kan starte med at spørge sig selv, om der er nogle på billedet, der kunne blive krænkede over, at billedet bliver vist. Billeder af nøgne eller døde personer, tyskerpiger m.m. må selvfølgelig heller ikke vises.

Regionalt møde i Maribo.

Foto: Henning Sørensen

mer også selv, om der er billeder, som ikke kan købes, og om nogle af dem skal være gratis. Arkivbutikken er en frivillig funktion, som kan vælges til efter lyst og behov.

Reglerne for copyright gælder kun i forhold til, om man må offentliggøre et billede, og derfor er der ikke noget problem i at sælge billedet til privat brug. Arkiverne afregner copyrighten for visning på Arkiv. dk med VISDA. Arkibas er ved at udarbejde nye og mere tydelige tekster med vejledning til, hvad brugerne må og ikke må gøre med billederne.

Hvilke billeder må vi vise på Arkiv.dk?

Der er indgået en fotoaftale med Copydan (nu VISDA) på vegne af lokalarkiverne om visning af fotos på Arkiv.dk. Der ligger i dag 1,9 millioner publicerede billeder på Arkiv.dk. I henhold til aftalen betales der 12 øre pr. foto på Arkiv.dk.

Der har været 5,2 millioner besøg på Arkiv.dk til dato med 2,5 millioner unikke brugere. Der vises 12,51 sider pr. besøg.

Indekseringen i Google har givet mere end dobbelt så mange besøg på Arkiv.dk fra 15. oktober 2017 til 14. januar 2018 i forhold til samme periode for to år siden.

Ifølge aftalen med VISDA må vi ikke: tilgængeliggøre i kommerciel sammenhæng, tilgængeliggøre billeder af beskyttede værker (f.eks. kunstværker, dog ikke værker i det offentlige rum), vise billeder af fotografer, der står uden for aftalen, ændre/manipulere billeder eller undlade etiske hensyn. Vi må heller ikke tilgængeliggøre billeder i varierende størrelser på egne hjemmesider (her skal man i stedet kun anvende billeder, der med sikker-

hed er clearet ophavsretsmæssigt, f.eks. hvis billedet er mere end 70 år, eller hvis fotografen har overdraget ophavsretten til arkivet).

Dansk Skolefoto er omfattet af aftalen med Copydan.

Datatilsynet Hvad må vi gøre med personbilleder på Arkiv.dk i forhold til lovgivningen? Til maj 2018 træder EU’s persondataforordning i kraft, og den kan få betydning for arkiverne.

Forordningen understreger, at personfølsomme oplysninger også kan være billeder. Det understreges, at der fremover skal indhentes samtykke fra hver person, der offentliggøres data om, herunder billeder.

Der skal udpeges en behandlingsansvarlig, der skal være i stand til at bevise samtykket, og samtykket kan trækkes tilbage. SLA vil gøre alt for at holde arkiverne orienteret om, hvordan sagen udvikler sig.

Brug af personbilleder på Arkiv. dk Der er ret restriktive regler for, hvad der må offentliggøres af personbilleder på Arkiv.dk. Man kan overveje at publicere billederne uden billede/fil. Man må heller ikke publicere oplysninger, som er stærkt personlige eller personfølsomme. I stedet for kan de noteres under Intern bemærkning. Man må gerne publicere pressefotos, da der er lavet en aftale med VISDA, dog ikke hvis der er personoplysninger på, da det kommer i konflikt med persondataloven.

Hvad så med portrætbilleder af personer? Det er ikke tilladt ifølge persondatalovens regler uden skriftligt samtykke. Situationsbilleder må gerne publiceres, men billeder fra private hjem uden de fotograferedes samtykke må ikke publiceres.

17

Arkivlovens frist for tilgængelighed er 75 år, men betyder det så, at man må vise et foto på internettet, der ellers ikke må vises? Nej. I alle tilfælde, hvor der er tvivl, bør man tage de nødvendige hensyn og publicere registreringen uden billede.

Så kan folk henvende sig og få adgang.

Klassebilleder må ikke publiceres uden skriftligt samtykke fra samtlige personer på billederne. Sådan står der direkte i persondataloven.

Det er fuldstændigt uproblematisk at publicere billeder fra f.eks. 1875, hvor alle involverede er døde. Det kunne være rart med et kompromis, hvor man finder en fælles praksis på arkivet. Arkivlovens regler kan bruges, indtil andre regler bliver os pålagt. Der kommer flere informationer fra SLA i den forbindelse.

Partnerskabsaftale med Velux Fonden I 2017 blev der uddelt midler til 68 arkiver fra den store bevilling fra Velux Fonden. Der kommer to nye ansøgningsrunder i 2018 med et revideret ansøgningsskema. I år bliver der 1,4 millioner kr. i puljen. Jørgen Thomsen opfordrede arkiverne til at overveje, om der er projekter, de kan gå sammen med andre arkiver om at søge i fællesskab.

Revidering af arkivloven Der kommer højst sandsynligt en revidering af tilgængelighedsfristen på 75 år, som hæves til 85 år. Det bliver tidligst gennemført næste år.

Det allervigtigste for SLA og arkiverne kommer i den forbindelse til at mangle: at lokalarkiverne får lov til at indsamle digitale arkiver fra virksomheder, personer og foreninger. Det betyder, at vi efterlader et stort hul i arkiverne for eftertiden, og det bliver ikke anderledes, før staten går ind i sagen. SLA og ODA vil gå ind i sagen sammen.

Meget mere om privatarkiver Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Arkivforbundets konference og årsmøde i Oslo marts 2018 På forsiden af indbydelsen til den norske privatarkivkonference var der et billede fra Frognerseteren ved Oslo 1902 – en fotograf står med et kamera og optager nogle af de første norske levende billeder i det snedækkede landskab. Billedet er håndkoloreret og taget af fotograf Anders Beer Wilse.

Det findes i Dextra-fotosamlingen på Norsk Teknisk Museum.

Sneen væltede ned i Oslo, da jeg for nogle uger siden kom til den norske hovedstad for - som SLA’s repræsentant - at suge til mig i forbindelse med årsmødet i Arkivforbundet, vores norske søsterorganisation, der for et par år siden skiftede navn fra Landslaget for Lokal- og Privatarkiv, og som nu blandt andet også omfatter det norske Arkivverket (svarende til Rigsarkivet herhjemme). Årsmødet var kombineret med en privatarkivkonference. Det hele varede fra mandag tidligt på formiddagen og til tirsdag ud på eftermiddagen, og vægten var entydigt lagt på de arkivpolitiske og faglige indslag om privatarkivudfordringerne anno 2018. Selve årsmødet

varede kun en times tid, og mange af konferencedeltagerne foretrak i stedet for årsmødet at besøge en udstilling om 1970’erne på Oslo Bymuseum, givetvis og med rette overbevist om, at Arkivforbundet er i god form og i gode hænder.

Konferencen blev holdt på Radisson Blu Scandinavia-hotellet stort set ved siden af kongeslottet i Oslos centrum – så det kunne jo dårligt være bedre – og der var fra 21. etage en fantastisk udsigt over byen.

I Norge har man ved dannelsen af Arkivforbundet sat stærkt fokus på at få øget politisk indflydelse på rammerne for arkivernes vilkår og arbej18

de, og derfor var det da også helt naturligt, at konferencen blev åbnet med en række indlæg under overskriften Arkivpolitiske vurderinger.

Arkivforbundets styreleder, Tom Oddby, rigsarkivar Inga Bolstad og en repræsentant for det norske kulturministerium var blandt talerne – ligesom den jurist, der er sekretær i det norske arkivlovsudvalg – i Norge er man nemlig i gang med at gennemgå hele arkivloven med henblik på en lovrevision og ikke som i Danmark, hvor ministeriet på forhånd fastlagde et meget snævert kommissorium for en arkivlovsrevision.

Repræsentanten for Kulturdepartementet, der takkede Arkivforbundet for at ”holde temperaturen oppe” i arbejdet med privatarkiverne, kunne i øvrigt berette, at hun nu arbejdede for sin femte kulturminister, og at vedkommende i hvert fald forstod arkivarbejdets betydning. Den nye minister skulle angiveligt have 4.000 bøger i sit hjemmebibliotek og endda have dem sorteret efter ISBN-nummer ;-) Næsten alle indlæg på konferencen var på 10-15 minutter, og det betød selvfølgelig, at man kunne nå rigtigt langt rundt i løbet af de syv-otte sessioner, der var spredt over de to dage.

Alt i alt blev det til over 30 indlæg, alle i plenum, og disciplinen med at overholde den tildelte tidsramme var forbilledlig. Da der samtidig var godt med pauser, betød det selvfølgelig, at mange spørgsmål blev henvist til direkte kontakt i pauserne.

Privatarkivkonferencens ca. 120 deltagere var samlet i moderne rammer på et hotel i Oslos centrum (Kjetil Landrog fot., Arkivforbundet).

Den anden session havde overskriften Fremtidens arkivløsninger, og her var der f.eks. fokus på spørgsmål som privatarkivmateriale på museerne, og hvordan skal vi organisere os. Byarkivar Ranveig Låg Gausdal fra Oslo Byarkiv gjorde sig f.eks. til talsmand for færre og større arkivinstitutioner, mens andre påpegede fordelene ved en mere pluralistisk struktur med mange aktører og nærhed til brugere og afleverere.

En tredje session, Samarbejde på arkivfeltet, rummede blandt andet det eneste indlæg fra udlandet, nemlig fra Stockholm Stadsarkiv, hvis leder, Lennart Ploom, kunne berette om en fordobling af besøgstallet på arkivet i løbet af de sidste fem år.

Ikke fordi arkivet havde fået væsentligt større bevillinger, men tilpasning af åbningstiderne og en ny attitude over for brugerne havde hjulpet arkivet til at opnå målet. Desuden berettede Ploom om et kommende bygningshistorisk center, hvor Stockholm bys enestående samling af bygningstegninger helt tilbage fra 1700-tallets begyndelse for alvor vil kunne komme til deres ret. .

Sessionen rummede også indlæg af direktøren for Munchmuseet, der står foran indvielse af en helt ny bygning i 2020, og et eksempel på

”smagfuldt samarbejde på tværs af kilder og fag” – det sidste kan man læse mere om, hvis man googler på ordene ”Oselias Kokebok”, som har været i centrum for et projekt på Kuben i Arendal – et projekt, der blandt andet har omfattet smagsarrangementer.

Andendagens sessioner rummede mere fra den kulinariske afdeling, også smagsprøver på småkager fra Oselia-bogen - og et af de særligt iøjnefaldende indslag stod Heidi Meen fra Vestfoldarkivet for. Hun havde nemlig stået for at tage imod et arkiv, bestående af opskrifter fra en tidligere mesterkok, Edgar Ludl, der var kommet til Norge fra Østrig som ganske ung i 1960. Hans arkiv omfattede vistnok omkring 3.500 opskrifter, og som tak for, at Vestfold-arkivet havde villet tage imod det, var han en dag kommet på besøg for at kvittere over for arkivets personale: Det skete med ni retter mad! Og som om det ikke var nok, var Edgar Ludl også selv til stede ved konferencen i Oslo.

Projekt- og udviklingsmidler var den lovende overskrift på en anden af sessionerne på dag 2, og her fik vi prøver på nogle af de projekter, der har fået tilskud fra de økonomiske 19

midler, der gives i Norge til støtte af strategisk vigtigt privatarkivarbejde.

Til slut blev denne session fulgt op med en gennemgang af, hvad man havde opnået med disse midler gennem årene, og hvor man var på vej hen. Det var Bjørn Bering, som tidligere har været byarkivar i Oslo, og som nu er seniorrådgiver ved Arkivverket, der stod for denne perspektivrige gennemgang. En gennemgang, som viste, hvor langt man kan komme, når samfundet påtager sig et koordinerende ansvar. Og ikke mindst det er jo et lærestykke for os danske arkivfolk!

Dagens sidste programpunkt var et længere indlæg af forfatteren Hanne Lillebo, der selv havde brugt arkivmateriale i forbindelse med udarbejdelse af biografier.

Alt i alt var der tale om et meget afvekslende program, som gav større forståelse for privatarkivarbejdet i Norge. Ikke mindst på det arkivpolitiske felt, hvor samarbejdslinjen har givet Arkiv-Norge store resultater, som vi bestemt kan lære af. Nordmændenes indsats for en generel arkivlovsrevision og for at skaffe flere midler, ikke mindst til privatarkivarbejdet, kan vi roligt lade os inspirere af.

Partnerskabsaftale

Velux Fonden og SLA

Uddrag af tilbagemeldinger på Velux Fondens donationer i 2017

Dalum-Hjallese Lokalarkiv, Odense Kommune Af Jytte Raun

Rapport vedr. anvendelse af støtten på 10.000 kr. fra Velux Fonden til modernisering af arkivets udstillingsudstyr.

Dalum-Hjallese Lokalarkiv ansøgte om 15.000 kr. til ovennævnte projekt og fik bevilget 10.000 kr., hvilket vi er meget taknemmelige for.

Arkivet har anvendt støtten til følgende: To stk. roll-up bannere med påtrykt navn, logo og billede En bærbar PC til visning af PowerPoints og billeder samt Et TV, som kun vejer ca. 5 kg.

Der er lagt vægt på, at alle dele let kan transporteres ud til forLokalhistorisk Forening for tidl.

Sejlflod Kommune, Aaborg Kommune Af Per Greve Madsen

Modernisering af IT-udstyr I lyset af det flotte bevilgede støttebeløb på 29.400 kr. til vores Lokalhistoriske Forening/Arkiv, har vi suppleret med enkeltdonationer, selvfinansiering og fornuftigt købmandskab. Derved lykkedes det at komme så tæt på det ønskede udstyr som overhovedet tænkeligt.

Ved at selvfinansiere dele af pro-

midlingsopgaver uden for arkivet, da der ikke er plads i arkivet til større arrangementer. Roll-up bannerne medbringes til arrangementer som blikfang. Til Arkivemes Dag i november var de opstillet i arkivet til åbent hus arrangement med billedudstilling. Senere flyttede udstillingen til Dalum Bibliotek, hvor den har stået ca. en måned.

Ved nedtagning af udstillingen i biblioteket blev der givet tilladelse til, at en roll-up kan blive stående som blikfang for arkivet og den historiske forening. Hvis den skal bruges et andet sted, er den let at transportere.

På den bærbare PC ligger alle arkivets PowerPoints med billeder, som ledsager de foredrag, arkivet kan tilbyde.

TV’et står i arkivet, og i åbningsjektet – opgradering af samtlige PCere til Win10, så kan vi med de to nye bærbare PCere og de eksisterende samt ekstra donerede stationære PCere, alle med jeres hjælp, opgraderet med Office 2016 – vores nuværende Office 2007 har netop end of life – og ligeledes med jeres hjælp opgraderet med nye tastaturer og mus - roligt se fremtiden i møde. Vi kan nu arbejde godt og sikkert i mange år til glæde for det omliggende samfund.

Arbejdsgruppen kan nu udvides.

Tak for det store digitale løft, som 20

tiden vises der skiftende billeder til “underholdning” af arkivets besøgende. TV ‘et kan sammen med den bærbare PC medbringes til arrangementer – også der, hvor der ikke er andre fremvisningsmuligheder, f.eks. i idrætshaller, skoleklasseværelser o.lign.

Arkivets medarbejdere (10 stk. 60+ årige) er meget glade for det nye udstyr og håber, at der måske bliver en anden lejlighed til at søge om en messevæg og et beachflag, som økonomien ikke tillod at anskaffe i denne omgang.

Endnu engang TAK for støtten.

virkelig vil blive brugt og give nye dimensioner i vores arbejde og formidling – det opfylder et længe ønsket niveau, hvor teknikken ikke længere er begrænsende.

På mandag begynder overspilningen af lydbånd og planlægningen af vores to næste arrangementer. Et på arkivet – over en weekend – og et i Sdr. Kongerslev. Desuden skrives der flittigt på årsskriftet til udsendelse i december. Meget kan lykkes, når man har det rette grej. Det har vi nu, takket være jer.

Åbning af Teknologisk Institut, april 1972.

Foto: Ole Rasch

Byhistorisk Samling og Arkiv, Høje Taastrup Kommune Af Lars Ljungmann Spatzek

Vi vil hermed takke Velux Fonden (og SLA) for bevillingen til vores såkaldte “Ole Rasch Fotoprojekt”.

Opgaven er enorm, og gruppen af frivillige er godt i gang med at

scanne 300.000 negativer. Bevillingen skal bruges til at støtte og opkvalificere arbejdet og nå de delmål, vi har lovet Fonden. Ole Rasch var pressefotograf på Taastrup Avis og andre lokale/regionale aviser, og samlingen dækker kommunen og de omkringliggende kommuner i perioden 1969-1996,

og alle begivenheder og dagligdags situationer er med.

Digitaliserede fotos til andre arkiver bliver udleveret, når der er en god volume.

Vi registrerer “kun” for HøjeTaatrup Kommune, estimeret godt 20.000 F-numre i Arkibas.

lidt plads. Dette gav tydeligt mere positive medarbejdere.

Det er samtidig blevet muligt at udskifte vores otte år gamle printer (kunne kun udskrive i sort til sidst) med en ny printer. Den gamle printer blev så flyttet hen, hvor vi kun bruger sort print, og hvor vi så kan bruge den til scanning af billeder til digital form.

Vi købte også to licenser til Office 2016, da det mailprogram, vi

brugte, Windows Essentials Live, ikke blev opdateret, samt vi fik også version 2016 i stedet for 2007 programmer.

Vores printer blev med et ekstra sæt farver købt til kr. 2.833, som vi tog af vores egen kasse.

For det bevilligede beløb fik vi borde og software, som virkelig har hjulpet på medarbejdernes arbejdsplads og trivsel.

Lokalhistorisk Arkiv Nordborg, Sønderborg Kommune Af Carsten Jacobsen

Mange tak for det bevilligede beløb på kr. 3.800 (ansøgt kr. 8.704), som skulle bruges til ny printer, fire skriveborde og to stk. Office 2016 software.

Vi har nu fået købt og indrettet fire arbejdspladser i vores arbejds-/ møderum på den for os mest muligt optimale måde, så vores medarbejdere kan arbejde ordentligt med arkivalier etc. i stedet for på flere sammensatte borde og hermed for

21

Strategi- og arbejdsplan 2018 SLA skal arbejde for:

Endelig skal SLA som medlemsorganisation fremme disse mål gennem kurser, seminarer, medlemsinformation, publikationer, fælles indkøbsordninger, (deltagelse i) fælleskampagner og projekter samt informationsvirksomhed, rettet mod Kulturministeriet, de politiske partier, Kommunernes Landsforening, beslægtede organisationer og over for offentligheden bredt.

 en lovgivning, der kan sikre, at arbejdet med den lokale, arkivalske (analoge og digitale) del af kulturarven får sin berettigede plads i det samlede nationale arkivlandskab og på længere sigt i en bred lov om kulturarven  en økonomisk anerkendelse af lokal- og stadsarkivernes arbejde i form af en permanent plads på finansloven

Arbejdsplan 2018

 oprettelse af et kommune- eller stadsarkiv inden for hver enkelt kommune

SLA skal i indeværende foreningsår inden for de foreliggende økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer arbejde for virkeliggørelsen af ovennævnte målsætninger, bl.a. ved:

 at sikre det bredest mulige samarbejde mellem lokalog stadsarkiver - blandt andet lokalt gennem arkivsamvirker og regionalt gennem kredse (til dels i de gamle amtsområder, til dels i større geografiske områder)

 synliggørelse af SLA som den brede arkivorganisation og i samarbejde med ODA af lokal- og stadsarkiverne generelt ved kontakt til Folketingets kulturordførere, Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening

 at sikre det bredest mulige samarbejde (evt. gennem en sammenslutning) med Organisationen Danske Arkiver (ODA), herunder også ved fælles opgaveløsninger

 mindst to besøg på medlemsarkiver af kulturordførere eller kulturminister pr. år  særskilt arbejde for at øge det årlige tilskud til SLA’s virksomhed i almindelighed og herunder også til regionalt konsulentarbejde (til dels som erstatning for de midler, som tidligere bevilgedes af visse amter som tilskud til kredsenes og konsulenternes arbejde)

 at styrke den brede rekruttering af både ansatte og frivillige til arbejdet på lokal- og stadsarkiverne  en struktureret indsamlingspolitik for alle typer af materiale, herunder også IT-arkivalier, samt kendskab til hensigtsmæssige udvælgelseskriterier for bevaring og kassation

 udsendelse af nyhedsbreve til medlemmerne pr. mail efter behov og nyhedsformidling på SLA’s hjemmeside og i SLA’s Facebookgruppe

 at indsamlingen af digitale arkivalier med personhenførbart indhold kan gennemføres i alle kommuner

 udgivelse af OmSLAget med mindst fire numre pr. årgang i størst muligt samarbejde med ODA

 bedst mulig sikring af det indsamlede materiale, blandt andet gennem forbedrede lokale- og magasinforhold, bedre kendskab til konservering og øget digitalisering af samlinger

 udsendelse af ét nummer af OmSLAget hvert år til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg, til medlemmerne af de kommunale kulturudvalg og til relevante personer i kommunernes kulturadministration

 en fortsat udbredelse og løbende udvikling af registreringssystemet Arkibas og formidlingsplatformen Arkiv.dk

 udgivelse af Journalen i samarbejde med Dansk Lokalhistorisk Forening og ODA med mindst tre numre pr. årgang

 en styrket indsats for tilgængeliggørelse, forskning og formidling af materiale i lokal- og stadsarkivernes samlinger

 udsendelse af mindst fire pressemeddelelser pr. år med relevante emner fra lokal- og stadsarkivernes verden (herunder nyt fra Arkibas og evt. eksempler på "den gode historie" fra enkelte arkiver – andre eksempler: Arkivernes Dag, kulturstatistik, årsmøde)

 en fortsat indsats for at styrke arkivlederes og arkivmedarbejderes uddannelse og derigennem af arkivernes faglige kompetence

 en fortsat kvalitetssikring af arkiverne, bl.a. gennem

 rådgivning til arkiver i kommuner, hvor der lokalt ønskes oprettet arkivsamvirker

 at der i størst muligt omfang hentes inspiration gen-

 deltagelse i relevante udvalg og arbejdsgrupper, f.eks. omkring udnyttelse af lokalarkivernes samlinger af film og billeder og omkring samarbejdsprojekter som Arkivernes Dag

fastsatte minimumskrav

nem samarbejde med andre institutioner og organisationer inden for kulturarvsområdet, herunder også med Rigsarkivet og med andre af de kulturbevarende institutioner i Privatarkivudvalget, gennem ABMsamarbejde generelt og gennem samarbejde på internationalt (nordisk) plan.

 afholdelse af et til to seminarer med emner af relevans for arkiverne  forberedelse og afholdelse af årsmøde

22

steriet (Danmarks Statistik) med vægt på en høj svarprocent og en bred dækning af arkivernes forskelligartede aktiviteter

 forberedelse og afholdelse af kredsmøde  afholdelse af regionale møder med to-tre års mellemrum

 deltagelse i nordisk samarbejde om Arkivernes Dag og udarbejdelse af materialer til brug for medlemsarkivernes deltagelse i markeringen af dagen samt koordination i samme forbindelse

 i samarbejde med ODA og Rigsarkivet at fortsætte arbejdet med afholdelse af Danske Arkivdage  forberedelse af en fællesnordisk konference om indsamling, registrering og formidling af materiale fra arkivernes samlinger

 udvikling af sekretariatet som rådgivnings- og serviceplatform for medlemsarkiverne bl.a. gennem videreuddannelse af medarbejderne

 gennem uddannelsesudvalget løbende at tilbyde ajourførte og relevante kurser inden for arkivuddannelsen, Arkibas, IT med mere

 udbredelse af kendskabet til gode forsikringsforhold for arkiverne

 udbud af arkivuddannelsen med mindst ét kursus i hvert modul hvert år og med en geografisk spredning i udbuddet. Derudover tilbydes assistance til kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker selv at afholde modulkurser

 udvikling af SLA's hjemmesider og ajourføring af og udarbejdelse af nyt indhold til ArkiWiki og ArkibasWiki  udarbejdelse af en let tilgængelig vejledning om ophavsret til billeder og film, ikke mindst i forbindelse med tilgængeliggørelsen af disse materialetyper på internettet

 udbud af Arkibaskurser både centralt og decentralt med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant)

 udarbejdelse af en let tilgængelig vejledning om persondataforordningen set i forhold til indsamling og tilgængeliggørelse af materiale samt udarbejdelse af samtykkeerklæringer

 udbud af IT-kurser i bl.a. scanning, digitalisering af film og lyd, WordPress og Facebook centralt og decentralt med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant)

 forhandlinger vedr. ophavsret til materiale, som arkiverne ønsker at tilgængeliggøre på internettet  formidling af tilbud om konservatorbesøg i medlemsarkiverne

 i samarbejde med Rigsarkivet at udbrede kendskabet til værktøjer til brug ved indsamling af private elektroniske arkivalier, herunder også at uddanne egne instruktører til arbejdet

 udvikling af en ny digital arkivvejviser  udbredelse af kendskabet til licensordningerne for Arkibas og dermed af mulighederne for at blive tilsluttet ordningerne

 årlig opgørelse af det antal kursusdeltagerdage, som SLA forestår, både inden for arkivuddannelsen og inden for Arkibas-området, og som SLA yder tilskud til i kredse og arkivsamvirker

 udvikling af ny funktionalitet til Arkiv.dk herunder bl.a. et bestillings- og magasinmodul til Arkibas samt en kildeviser til Arkiv.dk.

 udbredelse af kendskabet til partnerskabsaftalen med Velux Fonden og indstilling vedr. uddeling af fondsmidler inden for aftalens ramme til så mange arkiver som muligt, gerne på tværs af arkiver og/eller kommuner

 samarbejde med andre foreninger/organisationer/institutioner omkring udvikling og udbredelse af Arkibas og Arkiv.dk.

Seneste ændringer marts 2018

 indsamling af oplysninger til udarbejdelse af årlig kulturstatistik i samarbejde med ODA til Kulturmini-

Forårspløjning med studeforspand, 1910-1913, Johannes Sørensen på Nørregaard, Kølkær.

Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Herning

23

SLA udvalg pr. 1. januar 2018 Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. 1 om udvalg kan styrelsen nedsætte udvalg til behandling af særlige sagsområder.

Udvalgene beskikkes normalt for et kalenderår ad gangen, og nedenfor følger oversigt over SLA’s udvalg pr. 1. januar 2018. I udvalgsarbejdet er der altid brug for ekstra hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig til sekretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet.

SLA udvalg

SLA udvalg

Styrelse:  understøtter medlemmernes bestræbelser for at indsamle, bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv såvel af privat som offentlig oprindelse.  arbejder for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering samt fremme arkivernes fortsatte faglige udvikling og kompetence.  arbejder for, at der i hver kommune findes et offentligt arkiv i arkivlovens forstand.  arbejder for, at der i hver kommune med mere end ét arkiv findes et arkivsamvirke.

Uddannelses- & kursusudvalg fortsat: Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv Birgitte Thomsen, Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Materialeudvalg:  følger udviklingen med hensyn til egnede materialer i arkivarbejdet og sørger for, at arkiverne til stadighed tilbydes de bedst egnede materialer  varetager kontakten til Museumstjenesten.

Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv Birgitte Thomsen, næstformand, Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalarkiv Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Else Gade Gyldenkærne, Faxe Kommunes Arkiver Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland

Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Arkivernes Dag:  at vække generel interesse for arkiver  at øge kendskabet til samlingernes indhold  at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som kulturinstitutioner  at sætte fokus på arkiverne som kulturel og demokratisk ressource.

Forretningsudvalg: Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv Birgitte Thomsen, næstformand, Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalarkiv

Et vigtigt aspekt er desuden, at den brede offentlighed ses som en væsentlig målgruppe for aktiviteterne, der således bør sigte på at række ud over arkivernes traditionelle mål- og brugergrupper.

Kritisk revision: Erik Korr Johansen, Galten Lokalarkiv Karin Suhr Rasmussen, Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv

Åben Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Udvalg for medlemsoptagelser:  rådgiver medlemmerne i vedtægtsspørgsmål  behandler og godkender indsendte vedtægter eller andet lokalt foreliggende arbejdsgrundlag  forelægger principielle sager for styrelsen og øvrige til efterretning i styrelsen.

SLA hjemmeside: Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Else Gade Gyldenkærne, Faxe Kommunes Arkiver Finn Jensen, Løgstør Lokalarkiv Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv Bisiddere: Berit Brorly, SLA’s sekretariat Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS

Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Redaktionsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

ArkiWiki og ArkibasWiki: Else Gade Gyldenkærne, Faxe Kommunes Arkiver Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS

Uddannelses- & kursusudvalg:  forestår SLA’s uddannelsesplanlægning og kursusafvikling, dvs. arkivuddannelsen, årsmødekurser, Arkibas- og ITkurser m.m.  vejleder styrelsen i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling  vejleder tidl. amtskredse, arkivsamvirker og kommuner i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling i forbindelse med arkivuddannelsen  leverer løbende aktuel uddannelses- og kursusinformation til medlemsorientering til OmSLAget og SLA’s hjemmeside

Indsamlingsgruppe:  kommissorium under udarbejdelse.

Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Erik Korr Johansen, Galten Lokalarkiv Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland Kontakt: se www.danskearkiver.dk

Else Gade Gyldenkærne, formand, Faxe Kommunes Arkiver Doris Frederiksen, Herning

24

Arkivernes Dag 2018 Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Arkivernes Dag er i år lørdag den 10. november, og emnet er frit.

SLA har de seneste to år stået for et fælles emne, og da et tidligere nordisk samarbejde i forbindelse med Arkivernes Dag formentlig genoplives i 2019, opfordrer SLA arkiverne til at præsentere egne ideer i år.

Vi udarbejder – som vi plejer – en plakat i A3-format, som på opfordring vil blive fremsendt gratis, og som vil blive lagt på SLA’s hjemmeside i format publisher. Udskift-

ning af billeder og tekst bliver nem, således at det enkelte arkiv kan producere en plakat med lokalt islæt.

Præsentation af SLA’s generelle plakat og div. praktiske oplysninger vil blive bragt i OmSLAget, der udsendes primo september.

Vi er glade for, at mange arkiver i en travl hverdag for arkiverne bruger megen tid på Arkivernes Dag for at øge den lokale interesse for arkiverne og trække besøgende til huse.

Antal indberettede besøgende Region Sjælland og Sydøstdanmark Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I alt

2014 1.516 947 4.057 785 7.305

Som medlem af SLA skal antal besøgende ved Arkivernes Dag meddeles sekretariatet, og nedenfor følger udviklingen af indberetninger de seneste fire år. Vi er fuldt ud klar over, at nogle arkiver ikke har indberettet deres aktiviteter – de nævnte tal er således minimumstal.

174 arkiver har indberettet aktiviteter i forbindelse med Arkivernes Dag 2017 .

2015 930 764 2.093 547 4.334

2016 726 2.136 1.965 701 5.528

2017 1.229 3.231 1.539 781 6.780

Rigsarkivet

– forkortede pressemeddelelser 8. december 2017 Ny adgang til Kvindehistorisk Samling er en guldgrube for forskere Kvindehistorisk Samling har gennem mere end 50 år været et vigtigt grundlag for dansk kvindehistorisk forskning. Nu er centrale dele af samlingen igen åben og søgbar via Rigsarkivets hjemmeside, hvor alle frit kan dykke ned i arkiver fra rødstrømpebevægelsen og en række danske kvindeorganisationer.

Bliv klogere på ligestilling, kvindeog kønspolitik i Danmark gennem tiden. Arkiver fra Rødstrømpebevægelsen, Dansk Kvindesamfund, Kvindelige Akademikere, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed er nu tilgængelige på nettet.

Kvindehistorisk Samling blev overført til Rigsarkivet i efteråret 2016.

En halv kilometer kvindehistorie Samlingen består af ca. en halv kilometer arkivalier fra centrale kvindeorganisationer samt privatarkiver fra fremtrædende personligheder, der gennem 150 års historie har arbejdet kvinde- eller kønspolitisk.

Desuden omfatter samlingen over 1.000 plakater og mere end 100.000 avisudklip.

5. marts 2018 Rigsarkivet kæmper mod ”fake news” Nettet flyder med ”fake news”. Med få klik kan løgn blive til ”sandhed” og delt på tværs af landegrænser.

Derfor har kildekritik aldrig været vigtigere, end det er i dag. Rigsarkivet går ind i kampen og prøver at klæde danske skolebørn fra 6. klasse og opefter på til at gå verden kildekritisk i møde.

25

Rigsarkivets magasiner rummer i dag 460 hyldekilometer originale dokumenter og 150 terabyte digitale arkivalier. De originale dokumenter er ikke nok som et værn mod ”fake news”. For autenciteten giver i sig selv ikke en sand historie. Kildekritikken er en nødvendig ingrediens – især i en tid, hvor både børn og voksne som en del af hverdagen kan risikere at møde opdigtede historier.

Derfor skal skoleelever helt ned til 6. klasse, ifølge Undervisningsministeriets retningslinjer, undervises i kildekritik.

7. marts 2018 Kvindehistorisk Samling Rigsarkivet åbner Kvindehistorisk Samling den 8. marts. .

Læs pressemeddelelserne i fuld længde på: www.sa.dk/da/news

Kredsmøde 2018 Kredsmøde 2018 afholdes lørdag, den 21. april kl. 10 – 16 i sekretariatets lokaler, Andkærvej 19, Vejle.

Tilmelding bedes foretaget elektronisk på www.danskearkiver.dk, mail sla@lokalarkiver.dk eller tlf.7584 0898.

Tilmeldingsfrist: onsdag middag, den 18. april.

Deltagelse er gratis for SLA’s medlemmer.

Maks. deltagerantal er 75, og da SLA ønsker så mange medlemsarkiver repræsenteret som muligt, kan vi risikere en nedskæring i deltagerantal pr. arkiv.

Dagsorden: 10.00 Ankomst, kaffe/te og brød 10.30 Velkomst Jørgen Thomsen, formand for SLA Derefter foredrag (med indlagt pause og mulighed for spørgsmål): Angst og Engle. Den spanske syge i Danmark, den største medicinske katastrofe.

Hans Trier, cand.mag. i historie og speciallæge i samfundsmedicin I 2018 er det 100 år siden, at verden blev ramt af den spanske syge – en influenzaepidemi, der dræbte over 50 millioner mennesker. I Danmark døde op mod 18.000 overvejende yngre mennesker i løbet af de to år, epidemien hærgede. Angst og Engle er historien om den spanske syge i Danmark fortalt gennem ofre, pårørende, læger, sygeplejersker og andre, der tog sig af de syge.

Da epidemien rasede, levede befolkningen i frygt og angst, mens tusindvis af raske danskere frivilligt og selvopofrende hjalp de syge medborgere. Gennem en række beretninger fra danske øjenvidner, nedfældet i perioden 1951 til 1972, og officielle kilder som pressen, Sundhedsstyrelsen og embedslægerne, skildres den dødbringende sygdom helt tæt på.

Den spanske syge var den største medicinske katastrofe herhjemme i flere århundreder og en af de største udfordringer, det danske sundhedsvæsen nogensinde har stået over for. Der er tale om en overset del af Danmarkshistorien, der rummer sin egen dramatik, men som stadig har betydning i dag, fordi vi på et tidspunkt risikerer at blive ramt af en influenzaepidemi med samme høje dødelighed som den spanske syge.

12.00 Frokost 13.00 Fondsmidler, donationer fra Velux Fonden Jørgen Thomsen, formand for SLA 13.20 Persondataforordning og arkivlovsrevision Jørgen Thomsen 13.40 Arkibas og Arkiv.dk, nye projekter Dorthe Søborg Skriver, direktør for Arkibas ApS 14:10 Kaffe/te og kage 14.30 Ny SLA hjemmeside Else Gade Gyldenkærne, SLA’s styrelse og medlem af SLA’s hjemmesideudvalg 14.45 Indsamling af erindringer: Giv det videre, konklusion og afslutning af SLA’s andel i DR’s projekt Historier om Danmark Else Gade Gyldenkærne, medlem af arbejdsgruppen ”Giv det videre”.

15.00 Nyt fra arkiverne, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet og dele oplevelser og initiativer med deltagerne.

Anmeldelse af indlæg bedes ved tilmeldingen foretaget elektronisk eller sendt til sekretariatet på mail og et kort notat om indholdet afleveret ved kredsmødet til brug for den efterfølgende reportage i OmSLAget.

Svend-Erik Christiansen, SLA’s styrelse 16:00 Afslutning

26

Foreløbig planlagte modulkurser efteråret 2018 Tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner

VELUX Fonden og amtskredse, arkivsamvirker og kommuner – kurser VELUX Fonden yder via SLA støtte til afholdelse af kurser. Da to planlagte ansøgningsrunder i 2018 ikke er gennemført endnu, er nedenstående oplysninger foreløbige.

LANA, Nordjylland Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens opgaver.

Tid: 25. og 26. sept. 2018 kl. 10.00 – 16.00 (tirsdag/onsdag) Sted: Kulturstationen Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: Følger Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 18. september 2018

Lokalarkiver i Østjylland Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: September 2018

Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 3 dag 2: Billeder II Tid: Efteråret 2018 Tilmelding: Connie Rosengaard e-mail: connie.rosengaard@gmail.com alt. tlf.: 4057 2449

Generalforsamling og årsmøde 2018 Sammenslutningen af Lokalarkiver

6. og 7. oktober 2018 Hotel Park, Middelfart Sæt allerede nu et kryds i kalenderen!

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner

27

Planlagt kursusaktivitet 2018 Sammenslutningen af Lokalarkiver

Arkivuddannelse Arkivuddannelsen er en grundlæggende uddannelse, som giver medarbejdere og ledere indsigt i, hvordan arbejdet i arkiverne kan gøres praktisk. SLA’s krav til arkivuddannelse gælder alle arkivledere, tiltrådt efter 1. januar 2007, men vi anbefaler varmt, at alle arkivmedarbejdere også tager uddannelsen. Modulerne skal ikke tages i rækkefølge, og deltagelse i enkeltdage registreres naturligvis også.

velkomne til alle kurser. Se priser og betingelser under de enkelte kursusudbydere.

Sekretariatet udsteder et kursusbevis til hver enkelt kursist efter et gennemført modulkursus og et diplom, når alle moduler er gennemført. I alt har 193 arkivledere og medarbejdere gennemført uddannelsen.

De seneste fem år tegner arkivuddannelsen sig i gennemsnit for 843 kursusdage pr. kalenderår. I 2017 registrerede vi en stigning på 3½%, og det er tydeligt at se, Velux Fondens støtte til kursusvirksomhed øger interessen flot.

Uddannelsen består af fem moduler og udbydes dels decentralt af tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner dels centralt af SLA forskellige steder i landet. Kurserne annonceres her i bladet og på SLA’s hjemmeside. Alle er

Vel mødt.

Modulkurser SLA’s modulkurser gennemføres ved 15 deltagere.

Fælles for modulkurser:

Tid: Pris: Tilmelding:

Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 8. og 9. maj 2018 (tirs-/onsdag) Sted: Sognegården, Søndermarkskirken, Koldingvej 79, Viborg Seneste tilmelding: 1. maj 2018

Kl. 10.30 – 16.00 med kaffe og brød fra kl. 10.

600 kr. for SLA og ODA medlemmer, 1.000 kr. for andre SLA’s sekretariat og elektronisk på www.danskearkiver.dk

Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens arbejdsopgaver Tid: 10. og 17. september 2018 Sted: Nykøbing Falster Seneste tilmelding: 4. sept. 2018

Modul 3: Billeder I og II Tid: 29. okt. og 5. nov. 2018 Sted:Sekretariatets lokaler Andkærvej 19, Vejle Seneste tilmelding: 23. okt. 2018

Kurser i Arkibas5, WordPress-hjemmeside, sociale medier, billedscanning og digitalisering af film og lyd Arkibas- og digitaliseringskurser gennemføres ved 8 deltagere.

Fælles for kurserne:

Tid: Sted: Pris: Tilmelding:

Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 9:45 Sekretariatets lokaler, Andkærvej 19D, Vejle 300 kr. for SLA og ODA medlemmer, 500 kr. for andre Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Arkibas5 administratorkursus: 29. november (torsdag)

WordPress:

15. maj 2018 (tirsdag) 25. oktober 2018 (torsdag)

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 11. april 2018 (onsdag) 25. sept. (tirsdag) 17. maj 2018 (torsdag) 23. oktober (tirsdag) 28. november (onsdag)

Billedscanning:

27. september 2018 (torsdag)

Arkibas5 grundkurser, billeder: 10. april 2018 (tirsdag) 26. sept. (onsdag) 14. maj 2018 (mandag) 22. oktober (mandag) 27. november (tirsdag)

Facebook (begynder): 24. september (mandag) Facebook (fortsætter): 9. april 2018 (mandag) 3. december 2018 (mandag) Digitalisering, lyd:

12. april 2018 (torsdag) 26. november 2018 (mandag)

Digitalisering, film:

16. maj 2018 (onsdag) 24. oktober 2018 (onsdag) Ret til ændringer forbeholdes

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner (se side 27)

28