Hinnerup Egnsarkiv – Et socialt arkiv i en forbundet arkivverden

Glitrende julelys i Fredensgade. Velduftende bagværk hos Bagergården. Nationalsymbolet Niels Ebbesens nu væltede eg. Disse er måske nogle af de ting, man som østjyde forbinder med stationsbyen Hinnerup i Favrskov Kommune. Men Hinnerup er også i besiddelse af et lokalarkiv med engagerede frivillige og stor aktivitet på arkiv.dk. Det var arkivet og to af de frivillige, jeg skulle møde, da jeg kørte turen nord på en septemberdag i 2021. Og i mine tanker var spørgsmålet, hvad kendetegner Hinnerup Egnsarkiv som arkiv? Det spørgsmål vil jeg vende tilbage til, men lad os først tage en tur til stationsbyen Hinnerup sammen.

I historiske rammer

Hinnerup by ligger som nævnt i Favrskov Kommune og har cirka 8.000 indbyggere. I historikeren Poul Aage Fogdes bog, Historier fra det gamle Hinnerup, udgivet i forbindelse med 150-års jubilæet for Hinnerup som stationsby i 2012, kan man læse, at Hinnerup frem til 1800-tallet kun bestod af fem udflyttergårde og få huse. Da længdebanen kom til Hinnerup i 1862, tog byudviklingen fart, og snart var Hinnerup en rigtig stationsby. I dag kører toget stadig til Hinnerup, og ikke langt fra stationen finder man Hinnerup Egnsarkiv.

Hinnerup Egnsarkiv er et kommunalt arkiv, men med egen støtteforening, og arkivet dækker den gamle Hinnerup Kommunes sogne. Arkivet befinder sig i dag i, hvad man i høj grad kan kalde historiske omgivelser. Det ligger i Brogården, som er Hinnerups nok ældste bevarede bygning og emmer af landlig 1800-tals idyl. I bindingsværkshusets lavloftede rum findes arkivets samling af papirer, billeder, kort og selvfølgelig arbejdspladser til de frivillige. Jeg blev selv taget varmt imod af formanden, Inge Astrup, og næstformanden, Lissi Malmstrøm. Jeg gav udtryk for min begejstring for den ældre bygning, og Lissi, som har været tilknyttet arkivet siden dets grundlæggelse i 1981, fortalte i den forbindelse om arkivets historie: ”Jeg var ansat på Hinnerup Bibliotek i 34 år. Undervejs blev arkivet grundlagt. Arkivet startede med at ligge på 1. sal oven på det gamle bibliotek, som ligger midt i byen – lokalet var ikke særlig stort. Men i 1987 købte kommunen Brogården og indrettede det til arkiv. Da jeg senere gik på efterløn, blev jeg frivillig her.”

Adeline Genée, en verdensberømt balletdanserinde, som var født i Hinnerup 1878 og døde i London 1970. En gade i Hinnerup er opkaldt efter hende, men kun ganske få taxachauffører i Aarhus kender vist Adeline Genée Vej. Adeline blev allerede som treårig trænet i ballet af sin onkel Alexandre Genée, som adopterede hende. Hun debuterede allerede som 10-årig. Igennem sin karriere optrådte hun blandt andet i Tyskland, USA, New Zealand og Australien. Hun blev udnævnt til Dame of Order of the British Empire (Hinnerup Egnsarkiv).

Her ses Adeline Genée fotograferet på Buckingham Palace i London i 1928 (Hinnerup Egnsarkiv).

Arkivet flyttede over i det gamle stuehus i Brogården, imens gårdens anden længe anvendes til arrangementer og udstillinger. Men selv om huset fungerer fint som rammen for arkivet, er det også forbundet med et problem, som mange arkiver sikkert kender til: mangel på plads.

Lissi fortalte, at de har overvejet at flytte nogle af arkivalierne ud på et fjernlager for at skabe mere plads på arkivet, men: “Jeg ved godt, at lige så snart man lægger noget på et fjernlager, så er det ligesom, når man lægger noget på loftet derhjemme, så kan du godt gå hen at glemme det.”

Pladsmanglen har også indflydelse på, hvor mange frivillige der kan arbejde på arkivet på samme tid. Lissi og Inge ville gerne have flere frivillige og kunne sagtens finde arbejde til flere hænder, men der er fysisk ikke plads til flere arbejdspladser. Men selv om et lille arkiv godt kan være udfordret på fysisk plads, er der masser af hjerterum at finde i Brogården.

De frivillige – smørrebrød, kaffe og mousserende vin

De første par år tilbragte Lissi timerne alene på arkivet, men med tiden kom flere frivillige til – en af dem var Inge, som i dag er formand for arkivet. I dag er der 15 løst tilknyttede frivillige på arkivet og ingen lønnede ansatte – faktisk er der kun én lønnet arkivar i Favrskov Kommune, som har 10 timer på Hammel Arkiv og resten andetsteds i kommunen, fortalte Lissi. Det er derfor i høj grad frivilligheden, som får arkivet til at køre rundt. Og siden de frivillige ikke får løn, må de jo blive tilbudt noget andet, som giver dem lyst til at bruge tid på arkivet. Og hvad er så det?

Efter mit besøg er jeg ikke i tvivl om, at svaret er, at Hinnerup Egnsarkiv er et meget socialt arkiv, hvor man tager sig af hinanden, og hvor der er plads til hygge og en kop kaffe. Den dag, jeg besøgte arkivet, skulle de frivillige sammen høre et foredrag på Clausholm Slot den efterfølgende fredag. Og Lissi fortalte, at da arkivet ramte 6.000 registreringer på arkiv.dk, blev det da også fejret med mousserende vin. Men det er ikke kun et glas bobler, der bliver serveret i arkivet. Da Danmark lukkede op igen i foråret 2021, blev de frivillige inviteret til smørrebrød, og som Inge sagde: “Det, synes jeg, var rigtig dejligt. Vi kunne lige se hinanden igen og spørge om, hvordan det går.”

Det er dog ikke kun, når der er noget at fejre, at fællesskabet er vigtigt på arkivet, men også når verden lukker ned – ikke bare én, men flere gange – på grund af coronavirus. Ifølge Lissi var det Inges gode evner til at pleje de frivillige, som gjorde, at ikke en eneste er faldet fra under og efter nedlukningen. Inge sendte mails og sms’ede rundt til de andre frivillige for at høre, hvordan de havde det under nedlukningen. Og en af de ældre frivillige blev også inviteret til at drikke en kop kaffe sammen med Inge og Lissi, som han plejede at gøre, så han ikke skulle sidde isoleret derhjemme.

Rent praktisk er det også givende at være så mange frivillige med forskellige evner og interesser, så man kan supplere hinanden. Inge lægger

Niels Ebbesens Eg ved Nørreris Voldsted i Hinnerup. Sagnet fortæller, at Niels Ebbesen bandt sin hest til dette træ. Det er et yndet udflugtsmål. Ved voldstedet var der tidligere musik og dans på Grundlovsdag (Hinnerup Egnsarkiv).

Orkester klar til at underholde på musiktribunen ved amtsudstillingen i Hinnerup 1908 (Hinnerup Egnsarkiv).

vægt på, at de prøver at uddelegere opgaver til de frivillige efter netop særlige kompetencer og interesser: der er en, som klipper i gamle aviser, en som OCR-scanner, en som er redaktør for bladet osv. Selv om man selvfølgelig ikke er bundet til én opgave, men godt kan give den videre til en af de andre.

Et lille arkiv i en forbundet arkivverden

Det sociale dyrkes ikke kun internt i Hinnerup Egnsarkiv, men også gennem forholdet til SLA og naboarkiverne i Favrskov Kommune, som de er i arkivsamvirke med. Jeg spurgte ind til deres medlemskab hos SLA, og hvad det kunne tilbyde dem som et lidt mindre arkiv sammenlignet med de store stadsarkiver. For Lissi er det følelsen af at have et bagland med kendte ansigter, og både Lissi og Inge er desuden begge ivrige deltagere i SLA’s kurser. Specielt Arkibaskurserne i Vejle er altid en givende oplevelse. Her kan man mingle med andre arkiver, få genopfrisket kendte funktioner i Arkibas og lære noget nyt, som man kan tage med tilbage til arkivet i Østjylland. Inge fortalte, at “Lissi og jeg har været på rigtig mange kurser i Vejle. Og så har vi brugt at være Erfa-gruppe for de andre (på arkivet, red.) og lære hinanden noget (om Arkibas, red.)”.

Hverken Inge eller Lissi er tilbageholdende med at dele deres viden med de andre frivillige på arkivet i Hinnerup og har desuden indrettet sig med skærm og en lille mødesal i den gamle spisestue til formålet. Men nogle gange går turen også til Hammel eller Hadsten, hvis naboarkiverne har brug for en hjælpende hånd, ligesom de er klar til at tage til Hinnerup, hvis registreringsarbejdet driller. Lissi gav udtryk for, at der er et velfungerende samarbejde mellem arkiverne i kommunen, som har stået på i en god rum tid efterhånden: ”Vi mødes vel hver tredje måned, når der ikke er corona. Men så har vi også her fra Hinnerup været ude og hjælpe de andre lidt i gang – i Hammel blandt andet, hvor der ikke var så mange frivillige. Og så har jeg også haft et godt samarbejde med dem i Hadsten, som vi lærte at kende ved kommunesammenlægningen (i 2007, red.). Dengang jeg sad alene, kunne jeg godt nogle gange tænke, “hvordan ordner jeg det her?”, “hvordan kommer jeg i gang?” Så kunne jeg tage derop, eller de kom her (på arkivet, red.), og så fandt vi ud af det sammen.”

Ud over forbindelsen til SLA og arkivsamvirket har Hinnerup Egnsarkiv også sin egen støtteforening, som har sit eget budget. Støtteforeningen planlægger udstillinger i Brogården, afholder foredrag og andre sociale arrangementer. Til mit spørgsmål om, hvorvidt der er opbakning til foredragene, svarede Lissi: “Meget (stor opbakning, red.). Jeg har hørt flere sige på biblioteket, at de var misundelige over alle de mennesker, vi kunne samle.”

For Hinnerup Egnsarkiv er samarbejdet internt på arkivet og arkiverne imellem meget dyrebart. Men forbindelsen til omverdenen spiller også en stor rolle for de to frivillige. Ud over det gode sammenhold på arkivet er det også følelsen af at hjælpe andre med at finde det, de søger, som gør dagene på arkivet til rigtig gode oplevelser.

Inge fortalte, at arkivet for nyligt havde fået besøg af et par fra Tåsinge, hvis familie stammede fra Hinnerup. Med arkivets hjælp blev brudstykkerne af historien om en dyrlæges familie, der blev spredt for alle vinde ved hans død, sat sammen igen. Inge og Lissi spurgte derefter, om manden ikke kunne være interesseret i at skrive en kort beretning om hans familiehistorie i deres blad. På den måde håber Inge og Lissi, at man kan hjælpe hinanden – arkiv og arkivbrugere imellem.

Men selv om det sociale fællesskab og muligheden for at hjælpe andre er nogle af de vigtigste bevæggrunde for det frivillige arbejde, så skader det heller ikke, at man støder på mange spændende historier, som følger med arkivalierne.

Fra amtsudstillingen i Hinnerup 1908, hvor der var udstilling af værker af håndværkere, en husflidsudstilling og musikunderholdning. Udstillingen blev besøgt af den daværende kronprins Christian og kronprinsesse Alexandrine (Hinnerup Egnsarkiv).

Halvbrødrene Mads Johansen og Anders Christian Sørensen – de havde hver sin far. Billedet er taget omkring 1908 på glasplade af Johanne Nielsen, der senere blev gift med Mads Johansen (Hinnerup Egnsarkiv).

Inge kunne fortælle, at en af de mere særegne “arkivalier”, som er blevet indleveret, er et stort biografskilt, som nu ligger på Brogårdens loft. Skiltet stammer fra Hinnerups nu nedlagte biograf, og forhåbentlig vil det i fremtiden kunne indgå i en udstilling på arkivet.

En anden lidt spøjs episode handler om dengang, da en kvinde afleverede en kasse med ejendele, som havde tilhørt hendes oldemor. Oldemoderen havde boet i det hus, som engang havde været ølbryggeri i Hinnerup. Inge nævnte, at huset snart skulle rives ned, og i den anledning kunne man lave en udstilling om huset gennem tiden. Til det svarede Lissi hurtigt, at det var en rigtig god idé.

Hinnerup Egnsarkiv nu og i fremtiden

Inden turen gik hjemad, var jeg meget interesseret i, hvordan Hinnerup Egnsarkiv forholdt sig til de nye digitale udfordringer, som arkiverne står overfor. Det var hverken Lissi eller Inge bekymrede for. Her er det nemlig en stor hjælp, at man kan bruge arkiv.dk som inspiration til, hvordan man selv registrerer digitale arkivalier såsom foreningsarkiver. Og specielt arkiv.dk får mange roser med på vejen, for som Lissi siger: “Altså det der med at alting bare er pakket ned i nogle kasser, og der er

Hinnerup Egnsarkivs hus. Det skulle være byens ældste bygning. Både stuehuset og stalden, nu Brogården, er opført i 1847. Før den tid lå her en stor gård tilhørende Frijsenborg Gods. På denne store gård skulle man betale bropenge, deraf navnet Brogården (Hinnerup Egnsarkiv).

aldrig nogen, der ser det, det er altså ikke så spændende. Det skal frem i lyset.”

Et hurtigt statistikudtræk fra Arkibas viser, at arkivet i skrivende stund har lidt over 14.000 registreringer på arkiv.dk. Og antallet stiger dag og for dag.

Lad os her til sidst vende tilbage til spørgsmålet om, hvad der kendetegner Hinnerup Egnsarkiv som arkiv.

Først og fremmest er der fællesskabsfølelsen i arkivet. At kunne arbejde sammen, smile og hygge med en kop kaffe og fejre de små og store begivenheder. Arkivet er ikke kun et sted for arkivalier, men et samlingspunkt for mennesker, som nyder hinandens selskab og deler en interesse for deres fælles historie.

Men også pladsen og tiden til at hjælpe hinanden og andre gjorde indtryk på mig. Om det så er i form af små oplæringskurser i Brogårdens spisestue eller de brugere, som kommer fra den anden ende af landet og gerne vil vide mere om deres slægtshistorie. Når det hovedsageligt er frivillige kræfter, der driver arkivet, er det vigtigt at huske, at man ikke står alene. Hinnerup Egnsarkiv indgår nemlig i en forbundet arkivverden, hvor fagfæller på kryds og tværs af kommunegrænser og faglige baggrunde gerne vil hjælpe hinanden med at få fortiden frem i lyset og gøre arkivarbejdet til en rigtig givende oplevelse.

Tak til Inge Astrup og Lissi Malmstrøm for at deltage i interviewet.

Cecilie Birk Domino er studentermedhjælper hos SLA og kandidatstuderende på kulturhistorie, Aarhus Universitet.

Hinnerup Egnsarkiv

Søndergade 26, 8382 Hinnerup e-mail: egnsarkiv@favrskov.dk Telefon 89 64 14 60

Åbningstider: Mandag 10-12 Torsdag 16-18 Lukket i juli måned samt mellem jul og nytår

Nogle af arkivets frivillige, fra venstre Arne Jespersen, John Pedersen, Jens Gydesen, Jørgen Poulsen, Hans Jørgen Pedersen, Lissi Malmstrøm og Inge Astrup. Der var ikke mange af de frivillige til stede, fordi der var efterårsferie (Hinnerup Egnsarkiv fot.).