OmSLAget 3 - 2014

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Dansk Vestindien – Christiansted i 1815.

Det var den vigtigste by og regeringssædet på de dansk-vestindiske øer på den tid. Læs om digitalisering – sponsoreret af A.P. Møller Fonden – af arkivalier fra De Vestindiske Øer på side 21.

Foto: Rigsarkivet.

Årgang 2014 nr. 3

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen - mangler

Side 5

Fælles priser – eller tilskud til kagekassen?

Af Jørgen Thomsen

Side 6

SLA årsmøde, ordinær generalforsamling og Arkibas5 præsentation Af Eva Schmidt og Hanne Hauge

Side 16 Arkibas-udvikling Af Dorthe Søborg Skriver, Jens Åge S. Petersen, Henning Sørensen og Karin Conradsen

Side 8

Arkivportræt nr. 21 Lille arkiv i smukke omgivelser Af Rasmus Willaing Lock

Side 17 Kulturstatistik 2013

Side 11 Tøv en kende – før du smider ud!

Side 12 Arkivernes Dag 2014 Af Hanne Hauge

Side 13 Falks årsmøde i Jönköping 20. – 22. maj Af Jens Åge S. Petersen

Side 20 Nyt site formidler historien om den danske koloni i Vestindien Af Statens Arkiver

Side 15 Arkibas5 præsentationsmøder Af Dorthe Søborg Skriver

Side 21 Seneste offentliggjorte digitaliseringsprojekter Af Statens Arkiver

Side 18 DIS Danmark, 25 års jubilæum – sådan cirka Af Svend-Erik Christiansen Side 19 Nyt site fortæller om digitalisering af 32 mio. historiske avissider Af Jakob Kehlet

Side 22 Statens Arkiver Forkortede pressemeddelelser Side 23 Modulkurser, 2. halvår 2014 Kredse, samvirker og kommuner Side 24 Modul- og digitaliseringskurser 2. halvår 2014 Kredse, samvirker og kommuner og Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender 2014 4. og 5. oktober

SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart

Uddannelseskalender 2014

Kursusaktiviteter - se side 23 og 24 og www.danskearkiver.dk

17. september

Modul 0, Vejle

27. okt. og 3. nov.

Modul 5, Odense

15. og 22. september

Modul 4, Ringsted

21. og 28. oktober

Modul 4, Skørping

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 12. og 19. september

Modul 1, Åby-Åbyhøj

27. september

Modul 2 dag 1, Glud

1. november

Modul 2 dag 1, Nr. Broby

30. september

Modul 0, Skørping

1. november

Modul 3 dag 1, Nr. Broby

1. og 8. oktober

Modul 2, Kalundborg

18. og 19. november

Modul 2, Aabenraa

21. oktober

Hjemmesidekursus, CMS/WordPress

Digitaliseringskurser 22. oktober

Billedscanning, Vejle

19. november

Billedscanning, Vejle

Nye ordinære og ekstraordinære medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ingen nye medlemmer er optaget i SLA siden OmSLAget nr. 2, 2014.

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 547 arkiver i Danmark: 505 ordinære og 45 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk og www.lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Kontorassistent: Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

2

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Cyklist i have, måske ved Knudsens gård på Hunderupgade i Odense, ca. 1896 (N.M. Knudsen fot., Odense Stadsarkiv).

Oven på en fantastisk dansk sommer er medlemmerne på vej tilbage til arkivarbejdet, og den forestående arkivsæson bliver uden tvivl en af de vigtigste i de sidste mange år, hvis man ellers kan fremhæve den ene for den anden. Her tænker jeg selvfølgelig på den opdatering og udvikling af registreringsarbejdet, som har været i gang i den forløbne del af året, og som vil få nogle foreløbige højdepunkter i september/ oktober og i december i år.

Helt overordnet er der i SLA’s styrelse og i bestyrelsen for Arkibas ApS stor tilfredshed med det arbejde, den fire mand store projektkernegruppe og den noget større følgegruppe har stået for, og det vil blive rigtigt spændende at følge udrulningen i de kommende måneder – både når der i september

bliver adgang til demoversionen af Arkibas5, når vi i oktober derefter kan præsentere den (i denne sammenhæng) endelige udgave af Arkibas5, og når vi i december regner med at åbne for adgangen til Arkibas.dk Tilgængeligheden til lokalarkivernes samlinger vil dermed blive styrket i en grad, vi ikke har kendt til før, og vi ved, at den forestående publicering på nettet også har givet jer ude i arkiverne et rigtigt stort klargøringsarbejde – som vil fortsætte i de kommende måneder.

Vi er glade for, at mange har taget imod tilbuddet om særlige orienteringsmøder omkring klargøringen, og i dette nummer af OmSLAget indbydes der yderligere til fire nye regionale møder med samme hovedpunkt på dagsordenen, hvortil kom3

mer, at præsentationen af Arkibas5 i øvrigt er henlagt til søndag eftermiddag efter afslutningen af årsmødet.

Projektkernegruppen har og har haft et meget stort ansvar mellem hænderne. De har med baggrund i den særdeles grundige kravspecifikation haft frie hænder til at træffe konkrete afgørelser sammen med vort udviklingsfirma, Ditmer i Aarhus, når blot det ikke forrykkede tidsplan og budget. Og udviklingen af Arkibas5, der nu er ved at være overstået, har faktisk overholdt begge dele. Så kan det godt være, at nogle vil være uenige i nogle af de valg, der er truffet – men jeg tror, at det har været helt afgørende vigtigt, at vi ikke har forsøgt at gøre enhver detalje i dette arbejde til genstand for en parlamentarisk beslutning.

Så ville vi næppe have kunnet leve

En 7-årig dreng får sin nye cykel ved cykelhandler Haagen Christensen i Odense, august 1962 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamlintg, Odense Stadsarkiv).

De to viste billeder bliver nogle af dem, man kan finde ved fritekstsøgninger på ord som cykel/cyklist, når Arkibas.dk er i luften.

op til firmaets og vort fælles ønske om en tydeligt fremadskridende proces i udviklingen.

Når vi til jul forhåbentlig ser tilbage på offentliggørelsen af Arkibas5 og Arkibas.dk, vil der formentlig være et eller et par ting, som vi godt ved mangler – og i den kommende tid vil der løbende komme flere mulige facetter til vort registreringssystem, og derfor forudser vi da også, at der i de kommende år fast skal være mindre udviklingsprojekter på Arkibas-platformen. Hvad de skal indeholde, og i hvilken rækkefølge vi skal søge at gennemføre dem, glæder vi os også til at diskutere med medlemmerne af SLA og med alle brugere af Arkibas – ja, også med dem, som blot kigger ind i Arkibas udefra.

I langdistanceløb har man et udtryk, der hedder ”fejebladet”. Det er den vogn, der kører igennem ruten for at tage de sidste løbere med til målstregen, når afspærringerne af trafikken skal ophæves. Den funktion har vi også haft i anvendelse i konverteringssammenhæng, for her i allersidste øjeblik er det lykkedes at konvertere data fra tre-fire arkiver, som ikke havde overholdt den frist, vi for længst havde stillet op. Det er blevet en lidt kostbar omgang på grund af forskellige omstændigheder – men ingen kan med rette sige, at vi ikke har forsøgt at hjælpe dem, også selv om de kom for sent!

Arkibas-udviklingen trækker tænder ud i vores organisation. Lad os bare være åbne omkring det, men da vi er relativt sikre på, at udbyttet vil stå mål med anstrengelserne, kan vi godt leve med det.

4

Heldigvis betyder det ikke, at alt andet er sat i stå. Her i efteråret 2014 vil vi efter et oplæg fra uddannelsesudvalget også gøre de første forsøg med et såkaldt modul 0 på arkivuddannelsen, der jo ellers opererer med fem moduler (1-5).

Der er tale om et introduktionskursus til arkivverdenen, primært rettet mod nye arkivmedarbejdere, og vi håber, at der vil blive taget godt imod denne nydannelse, som på sigt sikkert også vil styrke interessen for den egentlige arkivuddannelse yderligere.

Til sidst en glædelig nyhed: Kulturministeriet har i sommerens løb via Statens Arkiver fastsat SLA’s statstilskud til 754.000 kr., en forhøjelse på ca. 2% i forhold til sidste år.

Fælles priser – eller tilskud til kagekassen?

Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Bogholder frøken Ludvigsen på arbejde hos Rasmus Hansens boghandel i 1960’erne .

(Odense Stadsarkiv).

Som man har kunnet læse i sidste nummer af OmSLAget, har styrelsen sat sig for at tage en ny runde med drøftelser af et gammelkendt emne, nemlig spørgsmålet om fælles priser for ydelser til vore brugere/kunder.

Hver gang der er kursus om arkivdrift, er det utroligt let at få en diskussion i gang på området, for holdningerne til det er mange, og forklaringen er, så vidt jeg kan se, ret enkel. Det betyder meget, hvilket udgangspunkt man tager – er der tale om en ydelse til en mand eller kvinde, der for nylig har afleveret en hel masse til arkivet, eller er der - som en klar modsætning - tale om en kommerciel udnyttelse, som måske ligefrem skræller arkivet for godbidder. I det sidste tilfælde er der en vis forståelse for, at vi dog skal tage en vis betaling for det arbejde, vi udfører for at imødekomme en bestilling, mens det i førstnævnte tilfælde snarere er de nødvendige begrænsninger, man hæfter sig ved: Hvis folk kommer og afleverer 10 kasser med arkivalier, er det næppe hensigtsmæssigt at aftale med dem, at de kan få (digitale) kopier af det hele.

For nogle måneder siden tog styrelsen som nævnt spørgsmålet op, og vi delte også på kredsmødet et lille papir rundt, som var forberedt af sekretariatet, og som indeholdt nogle eksempler på ydelser, som var prissat på forskellige af vore medlemsarkiver. Der var ikke tid til en længerevarende debat, og styrelsen vil snarest tage emnet op igen.

Når man kigger arkivernes prislister igennem, er der typisk taget stilling til betaling for fotokopier, billeder og levende billeder (film) samt levering af lydfiler – hvis der da overhovedet findes en prisliste. Hvis der findes en sådan, er der typisk også gradueret imellem, hvordan kunderne får leveret det færdige produkt – er det som gammeldags papirbillede, sendt som vedhæftet fil i en e-mail eller som cd/dvd? Og i enkelte tilfælde er der fastlagt, at man vil skelne mellem privat brug og kommerciel udnyttelse.

Vi kan lige så godt som udgangspunkt indrømme, at hele området er meget kompliceret. F.eks. kan rent kommunale institutioner ikke selv fastlægge sine takster, medmindre 5

de har fået fuldmagt hertil af deres byråd, mens private foreninger normalt kan opkræve de priser, de selv vil være bekendt. Et andet spørgsmål er jo, hvad det i det hele taget er, vi tager betaling for: Er det primært arbejdet med at fremstille en kopi til kunden, eller er det de rettigheder, der er forbundet med det pågældende billede, filmen eller hvad? Og da spørgsmålet om rettigheder jo tit også er ganske kompliceret, giver det næsten sig selv, at vi kan have svært ved at finde én fælles linje i spørgsmålet om fælles priser. Nogle arkiver ynder også at sige, at de jo er her for at hjælpe kunder/brugere med at finde oplysninger, og derfor vil de højst have en betaling til kagekassen! Og måske sætter netop det fokus på et ømt punkt: Vil det i fremtiden være muligt at kræve høje betalinger for ydelser som kopier af billeder og film – man kan jo se, hvordan det er gået med prisen på musiknumre.

For mere end en halv snes år siden anbefalede SLA sine medlemmer at tage minimum 700 kr. pr. påbegyndt minut for rettigheden til en gangs udnyttelse af levende billeder fra arkiverne. Ved sekretariatets undersøgelse af forskellige prislister fandtes denne pris ikke i én eneste prisliste, så sporene skræmmer. Vil forslag til fælles priser blot være et slag i luften – eller er der behov for, at vi fra SLA’s side gør mere på området end den gamle anbefaling, som vist nærmest er gået i glemmebogen?

Det spørgsmål hører vi også meget gerne medlemmernes mening om – og styrelsen vil så i næste foreningsår kunne forsøge at konkludere i sagen. Men nogen endelig afgørelse bliver det jo næppe, for verden forandrer sig jo til stadighed.

Men det er nu lige godt mærkeligt, at de fleste museer kan finde ud af at opkræve penge for billeder, mens det ligger sværere for det gennemsnitlige lokalarkiv.

SLA årsmøde 2014,

ordinær generalforsamling og Arkibas5 præsentation Af Eva Schmidt, uddannelsesudvalget, og Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Middelfartkort 1911-1960. Hentet på www.kms.dk.

Gentagelsens fryd! Det gælder også, når tidspunktet for SLA’s årsmøde og generalforsamling fastsættes, når medlemmerne foreslår placeringen, og når skabelonen for programpunkterne planlægges!

SLA’s årsmøde og generalforsamling 2014 afholdes således den første weekend i oktober – i år den 4. og 5. oktober – på Hotel Park, Viaduktvej 28 i Middelfart midtby, fem minutters gang fra jernbanen og fem minutters kørsel fra motorvejen.

SLA’s generalforsamling finder sted lørdag eftermiddag den 4. oktober kl. 15:30 med registrering fra kl. 14:30. Indkaldelse og dagsorden er vedlagt denne udsendelse.

Styrelsens beretning med revideret regnskab og evt. kandidatforslag til valg udsendes fire uger inden generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægternes §5 stk.

2. Materialet bedes medbragt til lejligheden. Generalforsamlingen afsluttes af et indlæg ved rigsarkivar Asbjørn Hellum.

Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af SLA. Deltagelse er gratis, og tilmelding er ikke påkrævet. Dog beder vi venligst om forhåndstilmelding af hensyn til bestilling af kaffe og kage!

Siden Jørgen Thomsens glædelige budskab på årsmødet i 2013 om tilsagn fra A.P. Møller Fonden til finansiering af Arkibas5 og en formidlingsportal til præsentation af arkivernes mange registreringer har der været arbejdet hektisk på projektet. Søndag eftermiddag vil projektkernegruppen sammen med udviklere og selskabets formand præsentere den færdige Arkibas5, som forventes at gå i luften i ugerne efter årsmødet. Deltagelse i denne seance er gratis, og alle Arkibas brugere er velkomne til at deltage, ikke kun SLA’s medlemmer. Af hensyn til planlægningen af begivenheden er tilmelding til sekretariatet nødvendigt.

I år har styrelsen valgt at springe den ellers traditionelle og meget velbesøgte søndagsudflugt over.

Dels for ikke at skulle sætte årsmødedeltagerne i et dilemma med at vælge mellem de to begivenheder, dels fordi vi er overbeviste om, at Arkibas-arrangementet vil trække langt hovedparten af deltagerne og dermed efterlade ringe vilkår for en søndagsudflugt.

Tilmelding(er) er nødvendig til SLA’s årsmøde, der starter lørdag formiddag med to kursusrækker, et arkivfagligt program (A) med temaet ”Lokalarkivet i en digital 6

tidsalder” og et historiskfagligt (B) med overskriften ”Kvinder uden for hjemmets fire vægge”. En kursusrække består af tre lektioner, en lektion lørdag formiddag og to søndag formiddag. Lektionerne udbydes enkeltvis, hvilket giver mulighed for at deltage efter ønske og på tværs af de to temaer. Deltagelse i årsmødets aktiviteter på deltid er dermed også mulig, og underretning herom kommer naturligt til at fremgå af tilmeldingen(erne).

Den arkivfaglige kursusrække (A) sætter fokus på, hvad der sker på vore lokalarkiver i takt med den stigende digitalisering og brug af nettet. Skal vi have et andet fokus på vore samlinger, og hvordan vil de blive brugt fremover? Skal vi selv til at digitalisere? Hvad med brugen af vores læsesal, eller skal vi møde publikum på helt andre måder?

Skal vi omdefinere vort arbejde på lokalarkivet, og hvordan indsamler vi i fremtiden? Med andre ord, dette kursus vil rejse spørgsmålet: Hvordan ser vores arkivverden ud om 10 år?

Den historiskfaglige kursusrække (B) sætter fokus på kvinderne i vores lokale historie, og anledningen er 100-året for kvindernes stemmeret i Danmark. Oplæggene vil fortælle om kvindernes muligheder

i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet – for at arbejde, for at have børn, for at deltage i det offentlige foreningsliv, for at være politisk aktiv m.v. Samtidig vil oplægsholderne også komme ind på, hvordan vi som lokalarkiver kan arbejde med dette emne, og hvor vi finder kilderne.

Et populært programpunkt på årsmødet er ”kort og godt”, hvor deltagerne kraftigt opfordres til at

tage ordet i fem til ti minutter og dele oplevelser og erfaringer med deltagerne. ”Kort og godt” skal planlægges, og ønske om taletid bedes enten noteret på tilmeldingen eller sendt separat til sekretariatet på mail: sla@lokalarkiver.dk.

Samtidig beder vi om en overskrift på emnet og et par linjer om indholdet af hensyn til toastmasteren og skribenten af en årsmødeberetning til OmSLAget.

Program for årsmødet og beskrivelse af aktiviteterne er vedlagt denne udsendelse.

Pris for deltagelse i årsmødet eller dele heraf fastholdes fra tidligere år. Deltagelse lørdag eftermiddag i den ordinære generalforsamling og i ”kort og godt” samt søndag eftermiddag i Arkibas5 præsentationen er for SLA’s regning.

Afregning Afregning skal ske enten direkte til hotellet inden afrejse – kontant eller ved brug af kreditkort – eller ved fakturering. Afregningsmetode oplyses ved tilmeldingen.

Tilmelding Tilmelding – én deltager pr. blanket – skal ske til SLA’s sekretariat senest den 4. september enten elektronisk på www.danskearkiver.dk eller ved fremsendelse af vedlagte blanket i udfyldt stand. Blanketten kan også hentes på SLA’s hjemmeside.

Pris pr. deltager: Fuld deltagelse i enkeltværelse

995 kr.

Deltagelse lørdag incl. middag

420 kr.

Fuld deltagelse i dobbeltværelse

695 kr.

Deltagelse lørdag uden middag

195 kr.

Fuld deltagelse uden overnatning

595 kr.

Deltagelse i middag lørdag aften

225 kr.

Deltagelse søndag

195 kr.

Program

Kursusrække A – Lokalarkivet i en digital tidsalder (arkivfaglige kursusrække) Kursusrække B – Kvinder udenfor hjemmets fire vægge (historiskfaglige kursusrække)

Lørdag den 4. oktober 2014 09:30 – 10:30

Ankomst, velkomst Kaffe/te og brød

13:30 – 14:30 Kort og godt Historier, erfaringer og oplevelser, arkiverne

10:30 – 12:00

Lektion A1 Digital indsamling  MyArchive  SmartArkivering

14:30 – 15:30 Kaffe/te og kage samt Registrering til SLA’s generalforsamling 15:30 – 17:30 Ordinær generalforsamling, Sammenslutningen af Lokalarkiver

10:30 – 12:00

Lektion B1 Kampen for stemmeret

12:00 – 13:30

Frokost Nøgleudlevering og check-in på værelser

Indlæg ved Asbjørn Hellum

Søndag formiddag den 5. oktober 2014 07:30 – 09:00 Inden kl. 10:00

Morgenmad Check-out fra værelser og evt. afregning

09:00 – 10:30

Lektion A2 Lokale Facebook-grupper Den mobile lokalhistorie

10:30 – 10:45

Kaffe/te

10:45 – 12:15

Lektion A3 Lokalarkiverne i år 2015 – hvor står vi?

12:15 – 12:30 12:30

Afslutning på årsmøde 2014 Frokost

09:00 – 10:30

Lektion B2 Kvindernes velfærdsfilantropi

10:30 – 10:45

Kaffe/te

10:45 – 12:15

Lektion B3 Fødsler i dølgsmål, barnemord og fosterfordrivelse

Søndag eftermiddag den 5. oktober – åben deltagelse for alle Arkibas brugere 13:30 – 16:00

Arkibas5 præsentation

15:00 – 15:30

7

Kaffe/te og kage

Arkivportræt nr. 22

Lille arkiv i smukke omgivelser Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv Foto Rasmus Willaing Lock

Besøg i det lille sognearkiv i Køng, der har til huse i den tidligere graverbolig ved den smukke Køng Kirke med det særprægede tårn Kirken hørte tidligere under Øbjerggaard, som i 1774 blev købt af storkøbmanden, etatsråd Niels Ryberg for 30.050 rigsdaler. Rybergs hensigt med at erhverve gården var at dyrke hør og producere linned, men han havde også øje for det sociale aspekt, da han blandt andet oprettede spindeskoler i Køng og Ring, hvor småpiger kunne lære at spinde, ligesom han opførte et hospital i Køng. Rybergs mange ideer og planer blev ført ud i livet af hans fabriks- og godsinspektør Christian Gottfried Voelker, der fra sin ansættelse i 1778 fik etableret Køng Fabrik med spinderi, linnedvæveri og fabrikation af blandt andet damask, drejl og de berømte Køngplastre.

Ryberg og Voelker satte deres præg på byen og området, hvor man stadig kan se Gl. Øbjerggaard (nu museum), spindeskolen og hospitalet i Køng. Ryberg satte også sit præg på Køng Kirke, som han fik ombygget.

Især kirkens tårn er ret specielt og kan minde om et fyrtårn. Der findes da også kun én kirke ud over Køng Kirke i Danmark, der har et lignende tårn, nemlig Dreslette Kirke på Fyn. Dette er nok ikke helt tilfældigt, da det sjovt nok også var Ryberg, der ejede den.

Køng Kirke med graverboligen til venstre i billedet, hvor Køng Sognearkiv har til huse.

Den kolde start i bagerbutikken På en generalforsamling i den lokale brugsforening i 1997 blev der ytret ønske om, at Køng fik sit eget lokalhistoriske arkiv til at værne om lokalområdets historie. Ved den lejlighed blev Sanny Hansen, der er barnefødt i Køng og har en stor viden om lokalområdet, opfordret til at være med til at starte arkivet og støtteforeningen. I starten havde arkivet ikke et sted at være, men man fik kort efter mulighed for at opbevare sine arkivalier i den gamle bagerbutik i Køng, hvor arkivets frivillige i starten sad og ordnede arkivalierne. Da bagerbutikken kun var opvarmet med el, var det alt for koldt for arkivets frivillige at arbejde i vintermånederne, og man mødtes derfor primært i forårs- og sommermånederne. Efter det første

år fik arkivet en varmeregning på over 4.000 kr., hvilket var lidt af et slag for et arkiv uden en kassebeholdning.

I 2004 opstod den kærkomne mulighed for forandring, idet Køng Sogns Menighedsråd tilbød arkivet at flytte ind i den ene halvdel af den tidligere graverbolig ved Køng Kirke. Her har man fået indrettet sig med en kombineret læsesal, mødelokale og besøgsrum i stueetagen, og på førstesalen har man fået etableret tre arbejdspladser, hvor arkivets frivillige kan sidde og arbejde med registrering af arkivalierne. Det er ligeledes på førstesalen, at arkivets arkivalier opbevares. Naboskabet og husfællesskabet med graveren og kirken er man i arkivet rigtig glade for, da man har 8

et godt og behageligt samarbejde om tingene.

Køng Sognearkiv er medlem af Arkivsamvirket i Vordingborg Kommune, der blev oprettet i 2007, og som tæller syv lokalhistoriske arkiver, der dækker de syv sogne i Vordingborg Kommune. Samvirket har en repræsentant fra hvert af de syv arkiver, som mødes fem til seks gange årligt. Lederen af Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv besidder posten som arkivsamvirkets formand. De syv arkiver får hver et fast årligt beløb til at dække deres driftsudgifter. Derudover har arkiverne mulighed for at søge forskellige puljer, hvis man har brug for midler til kurser, formidling eller nyanskaffelser.

Graverboligen ved Køng Kirke, der siden 2004 har dannet ramme om Køng Sognearkiv.

I stueetagen i graverboligen har arkivet et kombineret mødelokale, besøgsrum, arbejdsplads samt arkivets læsesal og udstillingsrum.

På førstesalen finder man ud over magasinet, hvor arkivalierne opbevares, også arbejdsværelset, hvor der er tre arbejdspladser.

Arkivets aktiviteter og arbejde Det daglige arkivarbejde varetages primært af tre frivillige kvinder, der mødes i den tidligere graverbolig, når de kan få det til at passe ind i deres andre interesser og gøremål.

De tre kvinder, arkivleder Else Lützhøft, foreningsformand Jane Davidsen og kasserer Sanny Hansen, har delt arkivets arbejdsopgaver imellem sig. Else redigerer arkivets hjemmeside, hvor hun lægger billeder og små historier fra Køng ind, så der ofte er noget nyt og spændende læsestof til sidens brugere. I 2013 leverede Else også et bidrag til bogen Matadorer, der omhandler 19 driftige forretningsmænd og én forretningskvinde i Sydøstdanmark.

den årlige udstilling, som arkivet har i forbindelse med Arkivernes Dag. I tidens løb er det blevet til en række udstillinger med meget forskellige temaer. Blandt andet har arkivet rundet temaet, ”Det kører for Køng”, hvor man kom omkring alt på hjul i Køng igennem de sidste 100 år. Udstillingen i 2013 omhandlede portrætter og livshistorier. Arkivet oplever stor interesse i lokalmiljøet for udstillingerne til Arkivernes Dag, som er meget velbesøgte, men arkivet gør også en indsats for at gøre folk opmærksomme på deres udstilling, blandt andet ved at sætte plakater op ved busstoppestederne og andre offentlige steder.

Derudover bruger Else, i samarbejde med Sanny, megen tid på at lave

En gang årligt udsender Køng Sognearkiv sit nyhedsbrev, som bliver 9

uddelt til støtteforeningens lidt over 100 medlemmer samt til dem, der har interesse for egnens lokalhistorie. I nyhedsbrevet kan man læse lidt om arbejdet på arkivet det foregående år, de nye projekter og gode historier fra arkivets gemmer.

Uddelingen af nyhedsbrevet står Sanny for, og det er hende, der ved samme lejlighed indkræver kontingent til foreningen bag arkivet.

Sanny har for tiden gang i flere arbejdsopgaver uden for huset, f.eks. er hun i færd med at fotografere alle husene og ejendommene i Køng Sogn til arkivets samling. Efterfølgende registrerer Jane Davidsen billederne i Arkibas, hvorefter de bliver placeret i et kartotek over hver gade i sognet, så de er let tilgængelige for arkivets brugere.

Tørvegravningshold fotograferet omkring 1940 på en gammel traktor. Der blev gravet tørv i Køng Tørvemose som så mange andre steder i landet, da tørvene var et vigtigt brændsel. Som nummer syv fra venstre ses Cyril Fjord Nielsen, der var en kendt person i Køng.

Ole Christensen fra gården Belselund på Svinø nær Køng kørte omkring århundredskiftet med hestevogn fra Svinø og Køng til Næstved, når der vel at mærke var kunder til det. Her ses han i 1899 med vognen godt læsset med gods og passagerer.

Sanny bruger ligeledes en del tid sammen med Else på at tage rundt og interviewe sognets gamle beboere, der ofte ligger inde med værdifulde erindringer om personer, virksomheder og historier fra sognet. I forbindelse med interviewbesøgene får de ofte nyt materiale med tilbage til arkivet. Tillige med arkivets fjerde frivillige, Kirsten Nielsen, er Sanny meget værdifuld for arkivet på grund af det store lokalkendskab.

Hvert år i maj deltager Køng Sognearkiv i Køng Marked med en stand. På markedet er der lidt for hele familien, og mange af gæsterne lægger også vejen forbi arkivets stand, hvor de blandt andet kan se arkivets tidligere udstillinger fra Arkivernes Dag samt se gamle billeder fra Køng,

hvilket ofte giver anledning til en god snak om, hvem der er på billederne, og hvor de er taget henne.

Arkivets tredje frivillige medarbejder og formand for arkivets bestyrelse, Jane, tager sig af indtastningen af arkivfonde og billedregistreringer i Arkibas samt scanningen af arkivets billeder.

Billedsamlingen består af et sted mellem 2.500 og 3.000 billeder, hvor Jane efterhånden har fået scannet hovedparten af dem. På arkivets hjemmeside har brugerne ved hjælp af Mini-Arkibas adgang til arkivets materiale. Else, Sanny, Kirsten og Jane lagde tilsammen over 600 arbejdstimer i arkivet i 2013.

Historie fra arkivet På arkivets hjemmeside kan man gå 10

ind og finde små historier fra arkivets gemmer; blandt andet kan man læse om Peter Christian Mølck, der kom til Køng i 1888 for at drive byens kro, Køng Kro. Peter Christian Mølck var en foretagsom mand, der oprindeligt kom fra byen Vollerwiek ved Ejderen, som han forlod omkring 1860. Han ernærede sig som møller, bager, restauratør og handelsmand, først i Christiansfeld, så i Odense, Vejle, Bredsten, København og Korsør - og fra 1888 slog han sig ned som kroejer og bager i Køng. Her havde han den ældste af sine sønner i lære som bagersvend, mens den anden var i lære som snedker. Efter at have videreuddannet sig til konditor i København vendte den ældste søn, Jørginius Mølck, tilbage til egnen og blev bagermester i nabobyen Lundby, og

Lidt vest for Køng ligger øen Dybsø, der fra engang i 1800-tallet havde en opsynsmand. Den første opsynsmand hed Peter Christensen, men han blev aldrig kaldt andet end Dybsømanden.

Her ses bådene i Dybsø Havn. På broen står Dybsømanden, og i den store jolle ses hans kone og sønner samt en medhjælper.

senere hen overtog han bageriet i Køng og blev dermed indehaver af to bagerier.

Den anden søn, Christian Mølck, etablerede sig som snedkermester, og forretningen gik så godt, at han blev stolefabrikant med seks svende, to kuske og to piger ansat. Senere flyttede han til Allerød for at være værkfører på Fritz Hansens møbelfabrik.

Historien om Peter Christian Mølck og dennes families virke i Køng og nabobyen Lundby kan man finde blandt de små historier på arkivets hjemmeside. Else Lützhøft har ligeledes skrevet om Peter Christian Mølck til den tidligere nævnte bog Matadorer, der udkom i 2013.

Fakta om arkivet Køng Sognearkiv Køng Kirkevej 19, 4750 Lundby Åbningstider 1. mandag i måneden kl. 16-18 Tlf. 55 76 95 70 Arkivleder Else Lützhøft Post til arkivet sendes til: Sanny Hansen, Bygaden 53, 4750 Lundby Mailadresse: koengsognearkiv@hotmail.com Hjemmeside: www.koengsognearkiv.dk

Tøv en kende – før du smider ud!

Den annoncerede pjece, der skal fortælle borgerne, hvad det er, arkiverne er interesseret i at tage imod, ligger i øjeblikket til korrektur og forventes at gå i trykken, således at et par eksemplarer udsendes til medlemmerne sammen med styrelsens årsberetning primo september.

Smid det ikke ud !

Her finder du dit lokalarkiv

Marathonløber bringer den olympiske ild ind på Århus Stadion, 1952.

Brabrand-Årslev Lokalarkiv.

Dit lokalarkiv ordner det

Op til 50 stk. tilsendes portofrit fra sekretariatet. Ønsker man et væsentligt større oplag, vil der blive aftalt en pris (dog højst produktionsprisen pr. stk.).

Dit lokalarkiv ordner og registrerer det indkomne materiale, så det let kan stilles til rådighed for dig og andre interesserede på arkivets læsesal. Materiale, som du synes er for privat til, at alle skal have adgang til det, kan efter aftale blive klausuleret i en kortere eller længere periode.

Her finder du dit lokalarkiv De danske lokalarkiver finder du også på www.danskearkiver.dk under Arkivvejviser.

Design og tryk: OAB-Tryk a /s, Odense · 2140595

Hjælp dit lokalarkiv !

– Vi passer på historien

Bestilling i SLA’s sekretariat ved Kirsten Dalsgaard på e-mail: kd@lokalarkiver.dk.

Introduktion til pjecen – se OmSLAget nr. 2, 2014.

11

Arkivernes Dag 2014 Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Formålet med Arkivernes Dag er bl.a.: • at vække generel interesse for arkiver Eidsvold 1814 af Oscar Wergeland. Stortinget, Oslo

• at øge kendskabet til samlingernes indhold • at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som kulturinstitutioner og

ARKIVERNES DAG 2014 Åby sogns 1. skole 1819

• at sætte fokus på arkiverne som kulturel og demokratisk ressource.

Kort sagt: synliggørelse!

Arkivernes Dag er fra tidernes morgen udpeget til at finde sted den anden lørdag i november måned – i år den 8. november. For at udnytte lokale muligheder for synliggørelse kan vi se, at mange arkiver både udnytter og bidrager til deres eget lokalområdes aktiviteter og således tilpasser terminen for egen handling i forbindelse med Arkivernes Dag til områdets arrangementer! En tilpasning, som vidner om lokalt samarbejde, og som har kørt i flere år i arkiverne, og som SLA’s styrelse fuldt ud billiger, når arrangementet ”med rimelighed” kan relateres til Arkivernes Dag, den anden lørdag i november.

Vi har derfor i år undladt at trykke den officielle dato for Arkivernes Dag på årets plakat og opfordrer arkiverne til selv at notere alle relevante, lokale oplysninger: tid (dato og klokkeslæt), sted og aktivitet.

Samtidig understreger vi, at aktiviteter under alle omstændigheder skal anmeldes til SLA inden, og besøgstal indberettes efterfølgende – se nedenfor under ”det praktiske”!

Emnet for Arkivernes Dag i år er frit. 2014 er et år med mange runde markeringer – 200 år siden freden i Kiel og tabet af Norge, 150 år siden 1864-krigen, 100 år siden starten af 1. verdenskrig og 200 år siden loven om undervisningspligt, og det er oplagt, at hver egn har sine særlige historier at fortælle - ofte med mange detaljer.

1864 Åby sogns 2. skole 1909

Plads til at skrive/trykke forskellige oplysninger om arkivets arrangement.

Det praktiske: Årets plakat er neutral og i A3-størrelse med plads nederst til at skrive forskellige oplysninger om arkivets arrangement. Plakaten udsendes af Kirsten Dalsgaard i sekretariatet i et paprør til medlemmerne efter emailbestilling med ønske om antal styk.

SLA’s standardforslag til lokale invitationer og standardtips til kontakt med den lokale presse er vedlagt dette medlemsblad og kan hentes på www.danskearkiver.dk i et alm. worddokument, således at evt. genbrug er mulig.

Lokal annoncering og omtale af Arkivernes Dag er vigtig. Det fordrer dog, at presseinformation tilgår den lokale presse i god tid (op til 2-3 uger), inden arrangementet finder sted. Samtidigt er det også så heldigt, at lokale uge- og tilbudsaviser gerne bringer færdigskrevet redaktionelt stof og billeder.

Oplysninger om Arkivernes Dag bedes også sendt til Kirsten i SLA’s sekretariat, da vi holder en landsdækkende liste over arkivernes aktiviteter opdateret på www.danskearkiver.dk. Endelig kan vi også kun opfordre arkiverne til at anmelde arrangementerne på”KultuNaut”, som er Danmarks største elektroni12

ske kulturkalender, og som er gratis!

Når Arkivernes Dag er vel overstået, er det – som rosinen i pølseenden – arkivernes pligt som medlem af SLA at indberette, hvor mange besøgende arkivet har haft.

Vi fører en lille statistik og har med stor glæde noteret en flot fremgang de seneste tre år. Vi er dog opmærksomme på, at tallene ikke viser den ”reelle” fremgang – derimod en stigning i omtale af indberetninger.

Arkiverne ønskes god fornøjelse med Arkivernes Dag og – ikke at forglemme – med al arbejdet inden.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Kontakt og henvisninger: Kirsten Dalsgaard: e-mail: kd@lokalarkiver.dk SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk KultuNaut: www.kultunaut.dk

Falks årsmøde i Jönköping 20. – 22. maj 2014

Af Jens Åge S. Petersen, Arkivar, Odense Stadsarkiv Foto: Jens Åge S. Petersen

Jönköpings Teater på Hovrättstorget lagde smukt hus til FALKs årsmøde. I pauserne var der tid til, at sol- og cigarethungrende arkivarer kunne tage sig en puster udenfor.

SLA har to søsterorganisationer i Sverige, nemlig FA (Folkrörelsernas Arkivförbund) og FALK (Föreningen Arkivverksamma i Landsting och Kommun). FALK holdt årsmøde fra den 20. - 22. maj i år, hvor undertegnede deltog som repræsentant for SLA. FALKs årsmøder bliver traditionelt afholdt forskellige steder i Sverige, og i år var det Jönköping, som var værtsby. Jönkoping ligger i Småland ved søen Vätterns sydlige ende. Byen er gammel, fik købstadsprivilegium i 1284 og har haft stor handelsmæssig og industriel betydning som følge af dens strategisk gode placering ved Vättern. Der er godt 55.000 indbyggere i byen, der er opdelt i en vestlig og østlig bydel. De to bydele er adskilt af en smal kanal, som løber mellem søen Munksjön (beliggende stort set midt i byen) og Vättern. Byen er

oprindeligt anlagt, hvor den vestlige bydel befinder sig i dag, men efter en brand i 1612, hvor byen stort set brændte ned, tog bebyggelsen mod øst fart. Det er således i dag i den østlige bydel, at man støder på byens ældste bebyggelse, mens den vestlige bydel mere er præget af byggeri fra 1900-tallet.

Under industrialiseringen i 1800-tallet voksede byen, og som industriby blev Jönköping især kendt for produktion af tændstikker. Byen har haft flere tændstikfabrikker, og selv om den sidste fabrik har drejet nøglen om, kan Jönköping i dag prale af at have verdens eneste tændstikmuseum.

Jönköping er i dag stort set sammenvokset med nabobyen Huskvarna, hvor der er godt 22.000 indbyggere. Byen opstod i begyndelsen af 1900-tallet ved industri13

virksomheden Husqvarnas etablering. Som mange sikkert ved, blev Husqvarna især kendt for en ganske omfattende våbenproduktion, men i dag er den nok mest kendt for mere fredelige produkter, som f.eks. symaskiner og plæneklippere.

FALKs årsmøde blev afholdt i den østlige del i Jönköpings Teater, et charmerende byggeri fra 1904 centralt beliggende på Hovrättstorget, lige over for byens ældste rådhus fra 1699. Ud over teaterforestillinger benyttes teatret også flittigt til konferencer, hvilket man som deltager godt forstår og sætter stor pris på. Man sidder behageligt i magelige stole og har godt udsyn ned mod scenen og mod talerne.

Oplæggene på konferencen, som forløb hele onsdag og halvdelen af torsdag, varede alle mellem 20 og 30 minutter. Tilrettelæggerne af

standarder omkring sagsdannelse og arkivering. I oplægget fortalte Klett om de ISO-standarder, der findes på området, og gav konkrete eksempler på deres ibrugtagning, f.eks. i det stockholmske skolevæsen.

Som ved et SLA-årsmøde er der også ved et FALKårsmøde rig lejlighed til at pleje gamle og nye netværk.

konferencen havde bestræbt sig på at sammensætte et program, som kom rundt om forskellige problemstillinger inden for rammerne af konferencens overordnede tema, ”Samordning – Samverkan og Samarbete”. Ordene giver næsten sig selv, men hvis man skal komme med en oversættelse må det være koordination, synergi og samarbejde.

Som det videre hed i indkaldelsen til konferencen: ”Alla som hanterar information behöver förståelse för varandras uppgifter för att lyckas bra!”

Hvis man skal lave en sammenfatning af konferencens mange budskaber og konklusioner, må det være, at arkiverne skal være proaktive og allerhelst være med til at præge arkivaliedannelsen så at sige fra det tidspunkt, hvor de bliver skabt. Det kræver, at arkiverne er med i beslutningsfasen både cen-

tralt (i lovgivningsarbejdet), men så sandelig også lokalt. Oplægget ”Vem bestämmer om arkiv i kommunen”, anskuede problematikken ud fra en lokal vinkel. Oplægget blev givet af landstingsarkivar fra landstinget Gävleborg, Lars Harbe, og stadsarkivar Eva Lindelöw Sjöö fra Gävle, som begge har undersøgt arkivpraksis i kommunerne. Deres budskab var blandt andet, at det er nødvendigt med en tydeligere ansvarsplacering i arkivspørgsmål i kommunerne, og at udviklingen af og uddannelsen inden for e-arkivering og dokumenthåndtering skal styrkes. Harbes og Sjöös arbejde er endnu ikke færdigafsluttet (sådan noget tager lang tid!), men når det foreligger, vil det være som konkrete forslag til arkivretningslinjer.

Elisabeth Klett, arkivar på Stockholms stadsarkiv, kom i sit oplæg, ”Standarder – källa til kunskap og utveckling” ind på udviklingen af 14

FALK repræsenterer arkiver og kommuner med offentlige myndighedsopgaver inden for journalisering og arkivering, hvilket oplæggene på konferencen bar tydeligt præg af. To oplæg skilte sig dog ud fra denne strøm af meget tekniske oplæg omkring informationsstyring, arkivaliedannelse o.lign. Det var Cecilia Marnetoft og Susanne Nickels oplæg om fotografier og negativer i arkiverne, og Thom Axelssons ”Tattare, zigenare och skolan – några nedslag i arkiven”. Marnetoft og Nickel er arkivarer på Eskilstuna Stadsmuseum og ansvarlige for billedsamlingen sammesteds. Deres oplæg bestod egentlig blot i en gennemgang af de typer af fotografisk materiale, man kan støde på i arkiverne, og i anvisninger på, hvordan fotografisk materiale skal opbevares.

Gennemgangen var grundlæggende ABC for en ganske almindelig, dansk lokal-arkivar, og i Danmark ville man nok have henvist et sådant oplæg til et arkivgrundkursus.

Oplægget stak derfor en del ud i sammenligning med de øvrige oplæg, selv om det dog stadig kunne siges at holde sig inden for konferencens overordnede tema.

Thom Axelssons oplæg var et af de eneste oplæg på konferencen, der fokuserede på formidling og på udnyttelsen af arkivalierne. Han er lektor på Malmö högskola og har forsket i barndoms- og skolehistorie. I sit oplæg fortalte han om den svenske folkeskoles centrale rolle med at integrere sigøjnerbørn og andre utilpassede børn i det svenske folkehjem langt op i 1950’erne og 1960’erne.

Som i SLA afholdes der også generalforsamling i FALK i forbindelse med årsmødet. Det var dog intet tilløbsstykke, og da generalforsamlingen gik i gang sidst på eftermiddagen onsdag sad der kun en lille håndfuld tilbage. Generalforsamlingen var også hurtigt overstået, idet der stort set ikke var diskussion eller spørgsmål i tilknytning til

Gode og dårlige eksempler på e-arkivering var et gennemgående tema på konferencen. Til venstre ses ITarkivar Caspar Almalander fra Eskilstuna Stadsarkiv ved præsentationen af hans oplæg om “Att förvalta eförvaltning”. Billedet til højre er taget i en af pauserne, hvor deltagerne kunne besøge en række stande, og hvor firmaer præsenterede (og solgte) arkivrelevante produkter og værktøjer, især indenfor e-arkivering.

dagsordenspunkterne. På generalforsamlingen blev det vedtaget, på indsendt forslag af IT-arkivar Caspar Almalander på Eskilstuna Stadsarkiv, at der blev nedsat et IT-arkivarudvalg i FALKs regí, som – på samme måde som SLA’s og ODA’s IT-arkivarnetværk – skal arbejde med IT-relaterede arkivspørgsmål.

Forslaget var motiveret med, at der

ikke findes mange arbejdende udvalg under FALKs styrelse, hvilket giver et unødigt hårdt arbejdspres på styrelsens medlemmer, der alene skal varetage de fleste foreningsopgaver. Almalander havde selv haft et oplæg omkring de svenske arkivers udfordringer omkring IT-arkivering på selve konferencen, og forslaget om at etablere et IT-arkivarudvalg

i FALK-regi faldt i naturlig forlængelse heraf.

FALKs årsmøde blev afviklet med stor faglig fordybelse i en rar atmosfære og i en smuk by, hvor sommeren bankede på døren med sol og masser af varme.

Nye regionale møder om Arkibas5 Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS

I forbindelse med lanceringen af Arkibas5 afholder Arkibas og SLA fire nye regionale møder, hvor vi vil fortælle om, hvilke tanker der ligger bag den nye version, og hvor vi vil vise i praksis, hvordan disse tanker er udmøntet i opbygningen og funktionaliteten af systemet.

Arkiverne får adgang til en demoversion af Arkibas5 den 1. september, og møderne afholdes i sidste halvdel af september. Der vil derfor være rig lejlighed til at afprøve systemet inden møderne, hvor man så vil kunne få svar på de spørgsmål, der melder sig under testen af programmet.

Møderne finder sted følgende steder og er gratis at deltage i:

• Vejle onsdag den 17. september kl.17 • Ringsted mandag den 22. september kl.17 • Odense tirsdag den 30. september kl.19 • Skørping tirsdag den 30. september kl.17 Tilmelding til Kirsten Dalsgaard på kd@lokalarkiver.dk eller på SLA’s hjemmeside www.danskearkiver.dk.

Oplys hvilket møde du deltager i, antal personer, og hvilket arkiv du kommer fra.

15

Arkibas-udvikling

Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas; Jens Åge Petersen, Odense Stadsarkiv; Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv og Karin Conradsen, Vejle Stadsarkiv

Når dette nummer af OmSLAget udkommer, er det knap syv måneder siden, at vi for alvor gik i gang med udviklingen af Arkibas5. Denne første etape af udviklingsprojektet vil være afsluttet og udviklingen af formidlingsportalen – Arkibas.dk, vil være skudt i gang med forventet lancering engang i december.

Arkibas5 Da vi mødtes med udviklerne første gang midt i februar og skulle sætte ord på, hvad vi ønskede af Arkibas5, kom vi frem til følgende nøgleord: • • • •

Intuitiv brugerflade Enkelhed Ensartethed Tilgængeligt for både store og små arkiver • Overskueligt og logisk • Selvbetjenende/selvhjulpet • Brugervenligt I løbet af hele udviklingsforløbet er det disse nøgleord, som vi har arbejdet ud fra. Og når vi nu ser på det endelige resultat, så synes vi selv, at det er lykkedes ret godt. Vi har f.eks. reduceret antallet af registreringsskabeloner fra 22 til 14. Vi har reduceret antallet af felter og knapper, og vi har også flyttet rundt på felter og ændret feltnavne. Men der er så også blevet plads til nye felter og ny funktionalitet, som manglede i Arkibas4, samt en ny registreringsskabelon til genstande. Reduktionen i skabeloner og felter betyder dog ikke, at der er blevet smidt data væk. Grunden til, at vi har kunnet reducere i felter og skabelonerne er, at vi har valgt at fusionere en del af dem. Alt, hvad der er indtastet i Arkibas4, lever videre, men i enkelte tilfælde vil man opleve, at data er flyttet til et helt andet sted i Arbibas5. Det kan f.eks. skyldes, at et felt er brugt anderledes, end det var meningen.

Vi er klar over, at ikke alle nødvendigvis vil være enige med os i de beslutninger, som er taget. Måske er I ganske tilfredse med den måde systemet er skruet sammen på i Arkibas4, måske giver det nye ud-

seende og den nye funktionalitet jer udfordringer, eller måske har I hidtil brugt systemet på en anden måde, end den der har været tiltænkt, og vil måske synes, at det ikke helt fungerer efter jeres principper mere. Arkibas5 er udviklet, så systemet lever op til SLA’s registreringsstandarder og de internationale standarder på området, og derudover har vi kigget på, hvordan funktionaliteten i Arkibas4 oprindeligt har været tiltænkt, og på den baggrund truffet beslutninger om begrænsninger på bl.a. brugen af felter. Et af de elementer, som vi har lagt vægt på i Arkibas5, er at gøre systemet mere stringent. Det betyder, at vi bl.a. har begrænset nogle felter til at have et begrænset antal valgmuligheder fremfor at være fritekstfelter, og vi har begrænset mulighederne for f.eks. at oprette egne DK5-numre og stedkoder.

Bag hver eneste ændring og hver eneste funktionalitet ligger der grundige overvejelser og til tider også heftige diskussioner. Så når I sidder med det endelige produkt, er der ingen funktionalitet, der har været overladt til tilfældighederne.

Det betyder også, at de beslutninger, der er taget med med hensyn til funktionalitet, ikke vil blive lavet om. Vi har under udviklingsarbejdet modtaget mange forslag til udseende og funktionalitet. Alle forslag er blevet vendt og diskuteret, noget har vi taget med, og andet har vi valgt ikke at tage med. Vi har fortsat ønsker til funktionalitet, som det ikke har været muligt at realisere i denne første udviklingsrunde, men vi fortsætter udviklingsarbejdet med Arkibas5 enten sidst på året eller i begyndelsen af 2015, hvor vi regner med, at en væsentlig del af disse ønsker vil kunne blive en realitet. Vi lægger listen med ønsker til funktionalitet ud på www. arkibasudvikling.dk, så I kan se den.

Vi modtager naturligvis også gerne forslag til ny og forbedret funktionalitet, og alle forslag vil blive taget seriøst og vurderet af projektkernegruppen.

16

Demo-arkiv Arkibas5 er nu færdigudviklet, men inden vi for alvor går i luften med den nye version af Arkibas, stiller vi en demoversion af programmet til rådighed for arkiverne i hele september måned. I vil kunne logge ind med jeres sædvanlige loginoplysninger fra Arkibas4, og her vil I kunne finde alle arkivets journaler og registreringer. Data i dette demoarkiv er dog taget fra en backup fra den 24. juni, så alle data indtastet efter denne dato vil ikke være at finde i demoversionen, men de kommer naturligvis med i den endelige konvertering. Nærmere informationer om, hvor I kan finde denne demoversion, vil blive lagt ud på vores udviklingsside senest den 1. september.

Vi vil gerne på det kraftigste opfordre alle Arkibas-brugere til at benytte september til at kigge de konverterede data igennem. Prøve at oprette nye registreringer og i det hele taget lære det nye system at kende, inden data bliver endeligt konverteret. De data, I taster ind i denne demoversion, vil ikke komme med over i Arkibas5 ved den endelige konvertering, så kast jer endelig ud i at afprøve systemet – men brug stadig Arkibas4 til det løbende arbejde. Prøv også gerne at sammenligne data og systemets opbygning i Arkibas4 og Arkibas5, så I får en fornemmelse af, hvordan dataene er blevet konverteret og hvordan systemet adskiller sig fra Arkibas4.

Selv om vi og vores testgruppe synes, at vi har afprøvet systemet på alle leder og kanter, så kan vi naturligvis ikke afvise, at der fortsat vil kunne findes fejl i Arkibas, men demoversionen skal, udover at give jer mulighed for at lære systemet at kende, også bruges til at udsætte det for den endelige test, når alle arkiver kobles på systemet.

Vi hører meget gerne fra jer, hvis I finder fejl, eller hvis I mener, at jeres data er mangelfuldt konverteret. Skriv en mail på arkibas@

arkibas.dk, hvor I præcist og detaljeret beskriver problemet, så vil vi undersøge det og evt. få det rettet hurtigst muligt.

Demoversionen lukker igen, når alle arkiver er blevet endeligt konverteret til Arkibas5.

Endelig konvertering Den endelige konvertering af jeres Arkibas-data vil blive påbegyndt mandag den 6. oktober umiddelbart efter SLA’s årsmøde, hvor den officielle præsentation af Arkibas5 finder sted. Præcist hvor lang tid alle konverteringerne vil tage, ligger ikke helt fast endnu, men vi kan med sikkerhed sige, at alle konverteringer vil være afsluttet med udgangen af oktober, men sandsynligvis også tidligere. Arkiverne vil blive konverteret i numerisk rækkefølge. På den måde sikrer vi at få spredt arkiver med mange data i Arkibas jævnt ud over hele konverteringsforløbet. I kan finde listen med konverteringsrækkefølgen på vores udviklingshjemmeside, og når vi kommer lidt nærmere på oktober, og vi har fået afklaret de sidste praktiske detaljer, så vil I få nærmere besked om præcist, hvornår I kan forvente, at jeres data bliver konverteret.

I forbindelse med konverteringen vil der forekomme dage, hvor Arkibas5 i perioder kan være lukket i aften- og nattetimerne. Dette vil kun have betydning for de arkiver, som allerede har fået flyttet deres data over på Arkibas5, og det vil

naturligvis blive annonceret på forsiden af Arkibas5 i god tid. I skal også forvente, at der i forbindelse med konverteringen vil blive lukket for det enkelte arkivs adgang til Arkibas4 i op til to dage, for at konverteringen vil kunne gennemføres korrekt. Så snart konverteringen er foretaget, vil der blive åbnet for adgangen til Arkibas4 igen, så man kan tilgå programmet og sammenligne data i Arkibas4 med de konverterede data i Arkibas5. I skal dog være opmærksomme på, at I efter den endelige konvertering kun må benytte Arkibas5 til at taste nye data i. Alt som efter et arkivs endelige konvertering tastes i Arkibas4, vil ikke efterfølgende blive flyttet til Arkibas5.

Efter den endelige konvertering af data har I 14 dage til at gennemgå jeres konverterede data for at tjekke, at alt er, som det skal være. Vi vil gerne anbefale, at I, indtil I har sikret jer, at alt er konverteret korrekt, ikke taster nye data i Arkibas5, da disse data vil blive slettet, hvis vi bliver nødt til at foretage en ny konvertering. Vi anbefaler dog, som tidligere nævnt, at I allerede tjekker jeres konverterede data igennem, når I får adgang til demoversionen, så evt. konverteringsproblemer vil blive opdaget så tidligt, som muligt.

For arkiver, som gerne vil have en del af deres data konverteret anderledes, end vi har besluttet, vil det være muligt mod betaling at få

lavet specialkonvertering af data. I skal regne med, at Ditmer muligvis vil skulle afsætte helt op til to arbejdsdage til dette tilretningsarbejde til en timepris på kr. 1.095.

Hvis I har ønsker til specialkonverteringer, skal I kontakte Dorthe på arkibas@arkibas.dk. Ønsker til specialkonverteringer skal være os i hænde senest 14 dage efter den endelige konvertering. Og her gælder samme forudsætninger som ved de almindelige konverteringer, at nyindtastede data i Arkibas5 vil blive slettet, hvis vi efterfølgende skal foretage en specialkonvertering.

Hjælp til Arkibas5 For at hjælpe jer så godt på vej med den nye version af Arkibas som muligt har vi lagt en del forskellige dokumenter og vejledninger ud på www.arkibasudvikling.dk, bl.a. følgende dokumenter: • Hvad er nyt i Arkibas5?

• Komplet oversigt over konverteringen af felter fra Arkibas4 til Arkibas5 • Komplet oversigt over konverteringen af DK5-numre Herudover vil I på udviklingssiden kunne finde en FAQ over de mest stillede spørgsmål, et diskussionsforum og forskellige videovejledninger til Arkibas5. Vi vil også så hurtigt som muligt begynde at udbyde kurser i det nye Arkibas5 – både almindelige kurser for nybegyndere og opgraderings-kurser for garvede Arkibas4-brugere.

Kulturstatistik 2013 Kulturstatistik 2013, indsamlet og behandlet af SLA, dækkede i år både SLA- og ODA medlemmer.

I alt besvarede 403 arkiver henvendelsen ud af 545 mulige, en samlet svarprocent på 74%.

Blandt besvarelserne har SLA trukket lod om et gavekort på 1.000 kr. til enten SLA’s kurser eller køb i butikken blandt de arkiver, der besvarede kulturstatistikken til tiden!

Den heldige vinder er Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv i Skive Kommune, som er underrettet direkte.

Det er styrelsens opfattelse, at antallet af besvarelser ikke er tilfredsstillende, og at procentandelen for 2014 skal være betydeligt højere. Nærmere oplysninger omkring kulturstatistik 2014 fremsendes til arkiverne sammen med OmSLAget nr. 4.

17

DIS-Danmark, 25 års jubilæum - sådan cirka Af Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Den 24. maj 2014 fejrede slægtsforskerforeningen DIS-Danmark (Data i Slægtsforskningen) 25 års jubilæum med et arrangement i Harsdoffsalen på Rigsarkivet. Traditionen tro beregnes jubilæer i forhold til den stiftende generalforsamling (første generalforsamling), og den blev holdt den 27. maj 1989 på Landsarkivet i København.

Inden da havde foreningen dog fungeret i et par år som en underafdeling af foreningen Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie; en forening som nok er mest kendt for udgivelsen af Personalhistorisk Tidsskrift, og som selv kan føres tilbage til 1879. Og selv om DISDanmark havde sin stiftende generalforsamling i 1989, så var der de første par år stadig stærke bånd til Samfundet, som bl.a. styrede DIS-Danmarks økonomi, da der til at begynde med ikke var noget selvstændigt medlemskontingent, og ifølge de første vedtægter var det også Samfundet, som udpegede formanden for DIS-Danmark.

For 25 år siden - i 1989 - foregik slægtsforskningen typisk ved brug af papir og blyant/skrivemaskine og ved bl.a. en masse besøg på landsarkiverne/Rigsarkivet og de lokalhistoriske arkiver. Centrale kilder som kirkebøger og folketællinger er i nyere tid blevet nettilgængelige, og slægtsforskere besøger ikke i samme omfang Statens Arkiver.

Når vejen endelig går forbi, er det i høj grad andre kilder, som bliver benyttet.

Ved foreningens oprettelse i 1989 var medlemstallet under de 100.

På dette tidpunkt var computeren som redskab i slægtsforskningen ikke særlig udbredt, og internettet slog først igennem nogle år senere i midten af 1990’erne. Computeren blev først og fremmest brugt til tekstbehandling, databaser og de første

meget primitive slægtsprogrammer.

Siden denne spæde start er computeren blevet folkeeje og et naturligt arbejdsredskab, og i jubilæumsåret har DIS-Danmark rundet 8.000 medlemmer. Det voksende medlemstal har også betydet, at der flere steder har været basis for at oprette lokalafdelinger af DIS-Danmark.

I samarbejde med Statens Arkiver (Dansk Data Arkiv i Odense) var DIS-Danmark med til at igangsætte Kildeindtastningsprojektet i 1992.

Mere end 1000 frivillige slægtsforskere, lokalhistorikere m.fl. har siden da bidraget med afskrifter til projektet af først og fremmest folketællingerne. Anslået er der brugt 500.000 timer på arbejdet.

Det er indtil videre blevet til afskrifter af ca. 40 % af alle tilgængelige folketællinger 1787-1930 det svarer til ca. 15 mio. personer.

Afskrifterne er frit tilgængelige på adressen www.ddd.dda.dk, og denne genvej til originalkilden har sparet mange brugere for mange timers søgearbejde. I 1992 var ordet crowdsourcing endnu ikke opfundet, men Kildeindtastningsprojektet må vist anses for at være det første og hidtil største crowdsourcingprojekt i Danmark.

DIS-Danmarks eget medlemsblad, Slægt & Data, begyndte at udkomme allerede i 1987 og rummer en række orienterende artikler om bl.a. scanningsprojekter, nye netadresser, slægtsudredninger, kildepræsentationer og selvfølgelig også foreningsnyheder. Medlemsbladet har ikke overraskende udviklet sig i takt med foreningens vækst. I de første år var det blot et lille blad i A5-format i almindelig tryk uden farver eller billeder, men det er siden (fra 1995) udkommet i A4format og i dag i flerfarvet tryk.

Foruden medlemsbladet er der gennem årene udsendt en række særnumre til medlemmerne - nogle på 18

tryk, andre på cd med særlige emner eller digitaliserede ressourcer.

Det var nok de færreste, som ved DIS-Danmarks start havde forestillet sig de nye muligheder, som internettet få år senere ville give slægtsforskere i deres søgen efter rødderne. I 1997 fik foreningen sin egen hjemmeside, der naturligvis løbende er blevet ændret og udvidet gennem årene. Et diskussionsforum blev i år 2000 knyttet til hjemmesiden, og dette net-mødested har været en stor succes. Her kan man bl.a. få hjælp af andre slægtsforskere, efterlyse slægtninge, få hjælp til tydning af gamle gotiske tekster osv. Her kommer typisk 3-4.000 slægtsforskere forbi hver dag, og dette forum er frit tilgængeligt for alle - altså også for ikke-medlemmer af foreningen.

Der er indledt et nærmere samarbejde med Statens Arkiver, og ca.

150 af DIS-Danmarks medlemmer har hjulpet Statens Arkiver med at kontrollere nyere kirkebøger for tilføjede personnumre, inden kirkebøgerne kunne blive tilgængelige på nettet. En opgave, som ellers ville have taget mange år, hvis de ansatte skulle igennem dem.

En række nye tiltag har set dagens lys. DIS-Danmark har overtaget en stor bogsamling fra Landsarkivet i København, der nu er sammenlagt med Rigsarkivet. Et fysisk bibliotek og arkiv er oprettet, og der arbejdes med digitaliseringer af en del af bogsamlingen. DIS-Danmark er begyndt at opsamle slægtsudredninger, afskrifter o.l. i digital udgave, som naturligvis også skal kunne læses om 100 år; udfordringer som vi også i lokalarkiver står overfor.

DIS-Danmark og det omtalte diskussionsforum kan findes på adressen: www.slaegtogdata.dk

www.statsbiblioteket.dk

Nyt site

www.statsbiblioteket.dk/mediestream

fortæller om digitalisering af 32 mio. historiske avissider

Avisen DenGANG fortæller om digitaliseringsarbejdet, hvor disse spalter er hentet.

Af Jakob Kehlet, journalist

Gad vide, hvordan Slaget ved Dybbøl blev beskrevet i aviserne i 1864?

Hvilken pris annoncerede man en klase bananer til lige efter krigen?

Mon der var en dødsannonce i avisen for tipoldefar?

De danske aviser har igennem århundreder indsamlet stort og småt om danskernes liv og udgør dermed en meget betydningsfuld del af den danske kulturhistorie. Hidtil har interesserede brugere skullet møde op og bladre de gamle aviser igennem på Statsbiblioteket eller Det Kongelige Bibliotek, eller de har skullet kigge mikrofilmrulle efter mikrofilmrulle igennem for at finde det, de søgte – med stor sandsynlighed for, at søgningen var forgæves.

Find tipoldefar Lige nu er Statsbiblioteket i færd med at digitalisere 32 millioner avissider, så forskere, studerende og helt almindelige danskere frem-

over vil kunne finde rundt i det enorme materiale. I princippet kan man skrive tipoldefars navn i et søgefelt og hurtigt finde ud af, om han har været i avisen.

Udgangspunktet for digitaliseringen er Statens Avissamling, der ligger inde med 22 kilometer hylder med aviser, både dag- og lokalblade.

En tredjedel af de vigtigste dagblade er udvalgt, så mere end 70 nulevende og historiske aviser vil blive digitaliseret helt tilbage til den første dag, de udkom.

Læs i de ældste aviser Fra hjemmecomputeren kan alle danskere søge i de digitaliserede aviser. Det forventes på nuværende tidspunkt, at man kan få adgang til alt indhold, der er produceret frem til ca. 1920. Det er dog ikke endeligt afklaret endnu. Man vil ikke

19

kunne læse i nyere aviser fra hjemmecomputeren, fordi dagbladenes fotografer og journalister stadig har ophavsret til artikler og fotos i disse udgaver. På Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Filminstitut vil man kunne få adgang til alle digitaliserede aviser online.

En del af projektet går ud på at involvere de danske dagblade i processen. Langt de fleste dagblade har endnu ikke digitaliseret deres egne gamle aviser, men de får nu for et beskedent beløb mulighed for at købe en kopi af Statsbibliotekets filer med deres egne aviser helt tilbage til den første udgivelse.

Yderligere oplysninger om projektet og adgang til DenGANG: www.statsbiblioteket.dk/nationalbibliotek/avisdigitalisering

Kilde: www.sa.dk

Nyt site

http://www.virgin-islands-history.org/

formidler historien om den danske koloni i Vestindien

16. juni 2014 indviede den amerikanske ambassadør Rufus Gifford Statens Arkivers nye website ”Vestindien – Kilder til historien”.

Sitet formidler historien om de 250 år, Danmark var kolonimagt i Vestindien. Anledningen er det kommende 100 års jubilæum i 2017 for Danmarks salg af de Vestindiske øer til USA. I næsten 250 år var Danmark kolonimagt i Dansk Vestindien. Der er bevaret en stor mængde unikt originalt materiale fra den tid. Beskrivelser, breve, protokoller, illustrationer, som giver et enestående indblik i begivenheder og menneskeskæbner i Vestindien i perioden 1671-1917. Statens Arkiver scanner materialet, og det bliver gjort tilgængeligt på dette website den 31. marts 2017, så alle kan få adgang til disse originale kilder uden at skulle til København.

Ambassadør Rufus Gifford sagde ved indvielsen: ”Jeg vil gerne lykønske Statens Arkiver med det nye website. Det er vigtigt, at de originale kilder fra vores fælles historie bliver bevaret og gjort tilgængelige.

At næsten alle dokumenter fra den danske administration af de vestindiske øer bliver lagt på websitet i 2017 - i forbindelse med markeringen af 100 året for salget – vil inspirere til ny forskning og brug af kilderne i Danmark, Amerika og ikke mindst på Jomfruøerne. Jeg er ikke i tvivl om, at dette vil bidrage til at styrke båndet mellem Amerika, Jomfruøerne og Danmark”.

De originale dokumenter fylder næsten 1,2 kilometer. Når det hele er scannet i 2016, gives der via websitet den 31. marts 2017 adgang til ca. fem millioner filer. Scanningen medvirker også til, at vi får bevaret denne unikke kulturarv, da en del af

dokumenterne er ved at forvitre på grund af tropeskader.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum er også særdeles glad for, at det er lykkedes at komme godt i gang med projektet. Websitet er startskuddet til at få fortalt historien om Danmark som kolonimagt med baggrund i de originale kilder. Asbjørn Hellum håber, at det kan bidrage til at skærpe interessen for historien og være en platform for yderligere samarbejde om projektet op til åbningen for de originale kilder i 2017.

Projektet gennemføres af Statens Arkiver med en bevilling på 10 mio. kr. fra A.P. Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond samt en særlig bevilling fra Kulturministeriets pulje til bevaring af danske kulturminder i udlandet på 4.200.000 kr.

Check på 25 mio. dollars udstedt af det amerikanske Finansministerium den 31. marts 1917 i anledning af, at de dansk-vestindiske øer blev overdraget fra Danmark til USA. Foto: The National Archives, Washington DC, udlånt af Rigsarkivet.

20

Statens Arkiver

Kilde: www.sa.dk

- seneste offentliggjorte digitaliseringsprojekter

1. august 2014 To nørrejyske herredsfogedarkiver kan nu benyttes digitalt Ældre arkivalier, der har været udsat for især fugtskader og dårlige opbevaringsforhold, er ikke til rådighed for brugerne, medmindre de findes på mikrofilm eller er blevet scannet. Fremover er sådanne arkivalier i to herredsfogedarkiver på Landsarkivet for Nørrejylland delvist tilgængelige digitalt efter scanning af de originale arkivalier.

Indtil videre skal de scannede dokumenter fremsøges via Daisy på Statens Arkivers website, men fra efteråret bliver det muligt at tilgå dem via Arkivalieronline, Djurs Sønder og Mols herredsfoged Alle arkivalier hovedsagelig fra slutningen af 1600-tallet og frem til midten af 1800-tallet er scannet. I alt 290.000 indscannede dokumenter kan læses på nettet.

Hammerum herredsfoged Alle arkivalier -1919 bliver scan-

net. Første portion på ca. 87.000 indscannede dokumenter kan læses på nettet. Yderligere udlægning vil ske løbende.

5. august 2014 Nu kan du se 1,3 mio. tinglyste dokumenter online Skøde- og panteprotokoller med dokumenter, der er tinglyst i nørrejyske retskredse før 1. april 1927, kan nu ses på www.sa.dk. Bøgerne, der er lagt ud på nettet nu, starter som hovedregel omkring 1870 og går frem til 31. marts 1927. De indeholder især skøder og pantebreve, men også andre typer af tinglyste dokumenter, fx aftægtskontrakter, står deri. Realregistre med henvisninger til hver enkelt ejendoms tinglyste dokumenter er for en stor dels vedkommende også digitalt tilgængelige via arkivdatabasen Daisy. Der er tale om ca. 1,3 mio. filer, som er scannet fra mikrofilm.

De indscannede dokumenter skal indtil videre fremsøges via arkivdatabasen Daisy, men på sigt bliver det muligt at tilgå dem fra Arkivalieronline.

Huset ligger på Åbyvej 120 i Åby, og er et husmandssted, der derfor ikke blev flyttet ud på marken ved udskiftningen. I stedet blev det overtaget af fattigfolk, og slet vedligeholdt. Nu er området ret eftertragtet, huset blev sat i stand, og er p.t. ved at gennemgå en ny renovering.

21

I 2014 og 2015 bliver flere skødeog panteprotokoller løbende gjort tilgængelige digitalt, i første omgang fra Sjælland, derefter fra Fyn og Sønderjylland og til sidst endnu mere fra Nørrejylland. Størstedelen scannes fra mikrofilm, som suppleres med enkelte scanninger fra originale arkivalier.

Tinglysning på internettet •

På Arkivalieonline: www.sa.dk/ ao-forside findes tingbøgerne fra perioden ca. 1927-2000.

Tingbøgerne indeholder historiske oplysninger

•

På Den Offentlige Informationsserver: www.ois.dk findes aktuelle ejendomsoplysninger.

•

Arkivdatabasen Daisy: www. sa.dk/daisy

Statens Arkiver Kilde: www.sa.dk

– forkortede pressemeddelelser

12. juni 2014 En kanonkugle fra 1864 og andre krigsminder fra Svenskekrigene i 1600-tallet og de to slesvigske krige i 1800-tallet er blandt det, du kan opleve på udstillingen.

Det er Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn, der står bag udstillingen, som kan ses på Landsarkivet for Nørrejyllands loft i åbningstiden tirsdag-torsdag kl.

9-16 og fredag 9-13. Der er gratis adgang.

Ud over "krigsminder" fra Svenskekrigene i 1600-tallet og de to slesvigske krige i 1800-tallet, 1848-50 og 1864, består udstillingen blandt andet af slægtsforskeren Jens Mandrup Frandsens liv i dokumenter. Derudover kan du også orientere dig om foreningens arbejde og relationer i slægtsforskningens Danmarkskort.

16. juni 2014 Kriminalitetens under lup

kulturhistorie

En bevilling på 1 mio. fra Det Frie Forskningsråd skal give forskernetværk med base i Statens Arkiver mulighed for at stille skarpt på kriminalitetens kulturhistorie.

Kriminalitetsbekæmpelsens kilder er historikernes mikroskop, som tillader os at komme helt tæt på forestillinger og tankeverden hos almindelige mennesker i de historiske samfund. Derfor har en stor del af den kulturhistoriske forskning haft deres empiriske udgangspunkt i politiarkiver, retsarkiver og fængselsarkiver.

En ny bevilling fra Det Frie Forskningsråd giver nu en række forskere med base i Statens Arkiver mulighed for at samles i denne forskning og blandet andet inddrage udenlandske forskere og formidle den danske kriminalitetshistorie internationalt.

24. juni 2014 Hvad ville du fortælle, hvis du var 17 år og i krig?

2. juli 2014 Ny udstilling - Danskere i Den Store Krig

I 100-året for starten af Første Verdenskrig udskriver Statens Arkiver en skolekonkurrence for landets 6.-9. klasser.

I anledning af 100-året for Første Verdenskrig åbner Rigsarkivet en ny udstilling, der giver et indblik i den første store globale krig og kaster lys over, hvad den betød for danskerne.

Med udgangspunkt i de originale kilder på www.aargang0.dk skal skoleeleverne give stemme til Andreas fra Broager, der som 17-årig blev indkaldt til den tyske hær, og hans kæreste, Marie og overveje, hvad de ville fortælle hjemmefra til en soldaterkæreste eller fra soldaterlivet.

Aargang 0 sætter de personlige historier ind i den store historie og giver eleverne mulighed for selv at skrive børnenes livsfortællinger med udgangspunkt i de originale kilder.

1. juli 2014 Nyt design til Dansk Demografisk Database Dansk Demografisk Database har fået et nyt og ensartet udseende og navigation på alle sider. Det nye design formidler klart, at der er tale om en fælles portal til samlingen af søgbare, indtastede kilder. Det bliver fremover let at anvende og søge på alle platforme – PC, tablet og smartphone – fordi siderne automatisk tilpasser sig.

Fra alle sider er der en navigationsbjælke, der gør det nemt at komme til andre sider og kilder.

Der er henvisninger til at læse mere om kildeindtastningsprojektet med opfordringer til at deltage i projektet.

Med det nye design præsenterer vi endnu bedre resultaterne af det store arbejde, frivillige gør med at indtaste folketællinger, kirkebøger og andre kilder.

22

Danmark var ikke med i Første Verdenskrig. Det er derfor paradoksalt, at det er den krig, hvor flest danske soldater er omkommet. Med over 6.000 døde ved fronterne er det et langt højere tabstal end både krigen i 1864 og Anden Verdenskrig.

Der deltog omkring 70 millioner soldater i Første Verdenskrig, heraf 35.000 fra det nuværende Sønderjylland, som dengang var en del af Tyskland. Størstedelen af dem talte dog dansk i hjemmet og følte sig som danskere.

"Disse mænd var værnepligtige som alle andre i Tyskland, og de var med i krigen fra start til slut.

De var med, da den tyske hær marchede ind i Belgien den 4. august 1914, og de stod i skyttegravene, da krigen sluttede den 11. november 1918. Derudover meldte over tusinde danskere sig frivilligt til de allierede styrker. Udstillingens pointe er, at krigen fik store konsekvenser for mange danske familier", fortæller historiker Kristian Bruhn fra Rigsarkivet.

På udstillingen kan man følge de danske soldaters krigsoplevelser og deres tilværelse som veteraner efter krigen. Statens Arkiver ligger inde med et stort antal breve og dagbøger skrevet ved fronten samt diverse soldaterpapirer og hospitalsrapporter, som stadig gør det muligt at fortælle soldaternes historie.

Læs pressemeddelelserne fra Statens Arkiver i fuld længde på www.sa.dk.

Modulkurser 2. halvår 2014 Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommuner Lokalarkiver i Østjylland Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 12. og 19. sept. 2014 kl. 09:30 – 15:30 (2 fredage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Pris: 400 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjyll.

600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Hanne Skriver e-mail: hanne.m.skriver@gmail.com Seneste tilmelding: 5. september 2014 Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 2 dag 1: Arbejdet med arkivalierne Tid: 27. september 2014 kl. 09:30 – 16:00 (Lørdag) Sted: Glud Museum, Museumsvej 44 Glud pr. Juelsminde Frokost: Medbring selv.

Pris: 100 kr. for medlemmer af HKLS 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 600 kr. for andre Tilmelding: Karsten Bjerreskov Helst e-mail: karsten@bjerreskov.com Alt. tlf.: 2299 5597 Seneste tilmelding: 13. september 2014 LANA, Nordjylland Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 30. september 2014 kl. 10:00 – 16:00 (Tirsdag) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv.

Pris: 100 kr. for medlemmer af LANA, 200 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 23. september 2014

Paraplyen, Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver i Kalundborg Kommune Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 1. og 8. oktober 2014 kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 59, Kalundborg Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk Tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 23. september 2014

LANA, Nordjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 21. og 28. oktober 2014 kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv.

Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 14. oktober 2014 SLA Fyn Modul 2 dag 1: Arbejdet med arkivalierne Tid: 1. november 2014 kl. 09:00 – 15:30 (Lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 250 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansod@email.dk Tlf.: 2536 3129 Seneste tilmelding: 24. oktober 2014 SLA Fyn Modul 3 dag 1: Billeder I Tid: 1. november 2014 kl. 09:00 – 15:30 (Lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn overfor.

.

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

23

Modul- og digitaliseringskurser 2. halvår 2014 Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommuner fortsat LASS, Sønderjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 18. og 19. november 2014 kl. 09:00 – 15:00 (Tirsdag/onsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Betaling: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 4. november 2014

Modulkurser, der udbydes af SLA Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 17. september 2014 kl. 10:00 – 16:00 Sted: SLA’s sekretariat, Andkærhus Andkærvej 19, Vejle Pris: Gratis Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 10. september 2014 Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 15. og 22. sept. 2014 kl. 10:00 – 16:00 (2 mandage) Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 10. september 2014

Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 27. oktober og 3. november kl. 10:00 – 16:00 (2 mandage) Sted: Historiens Hus, Odense Klosterbakken 2, Odense Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 21. oktober 2014

Digitaliseringskurser Generelt for digitaliseringskurser:

Planlagte kurser:

Tid: kl. 10 – 16 med kaffe og brød fra kl. 09:45 Sted: SLA’s sekretariat Andkærvej 19, Vejle Pris, scanning: 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 350 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk

Billedscanning: Onsdag den 22. oktober Onsdag den 19. november Hjemmesidekursus, CMS/WordPress: Tirsdag den 21. oktober Hold også øje med: www.danskearkiver.dk

Ret til ændringer forbeholdes..

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

24