OmSLAget 2 - 2019

OmSLAget Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Ã…rgang 2019 nr. 2

Indholdsfortegnelse Formanden har ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Posthuset samler historien i Skanderborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Strategi- og arbejdsplan for SLA 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Nordisk samarbejde om Arkivernes Dag – møde i Helsinki . . . . . . . . . . . . .12 Privatarkiver – hvor er vi nu? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Søg og find arkivalier på tværs af grænser – bliv en del af Archives Portal Europe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 SLA og Arkibas på Facebook . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Mødekalender Arkivernes Dag afholdes lørdag den 9. november.

SLA- og Arkibaskurser udbydes for fremtiden gennem foldere, der udsendes til arkiverne, og oversigten over kurserne holdes hele tiden opdateret på SLA’s hjemmeside (under Arkivkurser).

SLA byder velkommen til følgende nye medlemmer Ordinære medlemmer: Vodder Sogns Lokalhistoriske Arkiv (i Tønder Kommune) Lokalhistorisk Arkiv Brande (i Ikast-Brande Kommune) Ekstraordinære medlemmer: Industri-Historisk-Samling-Sønderborg Fængselshistorisk Selskab

Forsidefoto Jernbanearbejdere, også kaldet børster, stillet op til fotografering ved Skanderborg Station omkring 1920, da der var gang i anlæggelsen af dobbeltspor på jernbanen mod Aarhus. I baggrunden Danske Landboforeningers Frøforsyning. Arkivportrættet i dette nummer af OmSLAget handler om arkivet i Skanderborg, der nu sammen med det lokale museum har til huse i det forladte posthus fra 1980’erne – beliggende lige ved stationen (Skanderborg Historiske Arkiv).

2

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Formanden har ordet Lørdag den 21. september fejrede SLA’s sønder­ jyske amtskreds, LASS, sit 40 års jubilæum, og det kan der være mange grunde til at hæfte sig ved.

Fejringen skete i den traditionsrige billedsal i det gamle sønderjyske forsamlingshus, Folkehjem i Aabenraa, og der var indlæg af den mangeårige lokalhistoriske konsulent i Sønderjylland, Kim Furdal, der nu leder Ærø Museum, og som også vil være mange SLA-medlemmer bekendt som mangeårig dirigent ved SLA’s årsmøder – og af professor ved Syddansk Universitet, Johs. Nørregaard Frandsen. Kim Furdal fortalte om 40 års lokalhistorie i Sønderjylland på 40 minutter, og Nørregaard Frandsen berettede – som det hedder i en omtale på LASS’ hjemmeside - om, ”hvorfor lokalhistorie er så vigtig – på en måde, så alle gik stolte derfra, at vi på lokalarkiverne giver vores fælles bidrag til at bevare den kulturarv og lokalhistorie, der er så vigtig for, at vi kan hænge sammen som borgere i landet Danmark”. SLA var i øvrigt også repræsenteret ved sin næstformand, Birgitte Thomsen, der leder arkivet i Tønder.

Formanden for LASS gennem de sidste 10 år, Anker Ravn Olesen, bød velkommen til arrangementet og understregede, hvordan LASS blandt andet gennem kurser har understøttet arbejdet for at sikre en forsvarlig arkivdrift under ansvarlige arkivledere. De 54 medlemsarkiver er i løbet af de sidste 10 år blevet til 65, og rigtig mange arkiver bruger nu Arkibas og er på den måde en del af succes’en med arkiv.dk. Det er alt sammen såre godt, men formanden undlod rimeligt nok heller ikke at komme ind på de sten, der havde været på vejen.

Værst er det utvivlsomt, at LASS har mistet den stilling som lokalhistorisk konsulent, der i en lang årrække var besat med Kim Furdal, og som efter strukturændringer og besparelser ikke overlevede overgangen til Museum Sønderjylland ret længe.

Der er heller ikke længere nogen lokalemæssig tilknytning til Rigsarkivet i Aabenraa, hvorfra Kim udfoldede sit virke, og det er – forunderligt nok – et af de sene resultater af den strukturreform, der rullede ud over landet for 12-14 år siden. Andre vil sige, at det skyldes de fortsatte besparelser i museumssektoren, men lad det nu ligge. For arkiverne i Danmark er det intet mindre end en katastrofe, at de (vistnok) seks konsulentstillinger, som med møje og besvær var blevet oprettet i amter-

Fra modtagelsen af kong Christian X og dronning Alex­ andrine på Torvet i Tønder den 12. juli 1920, efter at byen med de mange tysksindede var stemt hjem til det gamle land. Borgmester Olufsen tager imod, holder tale for kongeparret og sørger for hurraråb for Gud, konge og fædreland. Til højre for dronningen ses kronprins Frederik og prins Knud (Thv. Larsen fot., Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune).

nes tid, nu – bortset fra en enkelt – alle er nedlagt igen. Mange har været en tur igennem museumsverdenen på vejen, og det overlevede de ikke, når museerne skulle spare.

Der er opnået mange og gode resultater i SLA’s amtskredse. Nogle af dem dækker nu større områder end de gamle amter, men giver alligevel et fællesskab om at varetage nogle vigtige opgaver, f.eks. i forbindelse med at arrangere kurser, så kvaliteten i arkivarbejdet til stadighed kan sikres.

Ved udgangen af det årti, hvor arkiv.dk kom i luften, takket være helt uundværlig hjælp fra A.P. Møller-fondene, er det trist at se, at de få midler, som amterne havde afsat til at styrke arkivarbejdet, nu reelt er forsvundet op i den blå luft. At få genindført en form for regional konsulentvirksomhed over for arkiverne står højt på SLA’s ønskeseddel. Og det bør vi arbejde kraftigt for her 70 år efter stiftelsen af SLA på Vartov i København i 1949.

Dengang deltog der fem arkiver i oprettelsen.

70 år senere er det tal steget til 536 – det største i foreningens historie.

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

3

AF JOHN THRANE, CAND.MAG.

Posthuset samler historien i Skanderborg Fokus på formidling, når arkiv og museum flytter sammen i nye lokaler ved Skanderborg Station “Det er en kæmpe gevinst, at museet og arkivet nu får mulighed for at knytte endnu tættere bånd, så arkivet blandt andet kan understøtte museets formidlingsaktivitet med informationer og praktiske opgaver” Det var et længe næret ønske, der gik i opfyldelse, da det nye og moderne posthus ved Skanderborg Station blev indviet den 11. november 1983. Århus Post-Orkester var på plads og slog de festlige toner an, og Skanderborg bys honoratiores var samlet med daværende borgmester Ejnar Jacobsen i spidsen. Postmester Louis Corlin Thomsen holdt tale, og han kunne også byde velkommen til vicegeneraldirektør for Post- og Telegrafvæsenet, Arne Nielsen.

Det gamle posthus i Adelgade 54 i midtbyen havde i mange år været for trangt og umoderne til at kunne håndtere den stigende mængde brevog pakkepost, så flytningen til Jernbanevej 9 ved Skanderborg Station var et kæmpe skridt fremad i 1983.

De gyldne tider for Post- og Telegrafvæsenet og det senere Post Danmark varede dog ikke ved.

I 2009 var det slut med at hente brevpost på Skanderborg Posthus, og i december 2018 stoppede håndteringen af erhvervspakker på Jernbanevej 9.

Posthuset fik dog ikke lov til at stå ubenyttet hen. Ved årsskiftet 2019 flyttede de første ansatte ved Skanderborg Historiske Arkiv og Museum Skanderborg ind i lokalerne og fik dermed fælles adresse. ”Vi har fået samlet arkivets og museets kræfter, og selv om nogle måske ser posthusets form og beliggenhed ved Skanderborg Station som en ­udfordring, er vi overbeviste om, at det bliver en fordel at samle arkiv og museum ét sted med gode faciliteter til personale, udstillinger, møder og foredrag”, siger arkivleder og museumsinspektør Martin Philipsen Mølgaard. ”Vi forventer en god synergieffekt med samlingen. Det er en kæmpe gevinst, at museet og arkivet nu får mulighed for at knytte endnu tættere bånd, så arkivet blandt andet kan være med til at understøtte museets formidlingsaktivitet med informationer og prak­ tiske opgaver – og selvfølgelig også omvendt”.

De festlige toner blev slået an af Århus Post-Orkester, da det nye, moderne posthus ved Skanderborg Station blev indviet den 11. november 1983 (Leif Tychsen fot., Skan­ derborg Historiske Arkiv).

4

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

Børnene på børnehjemmet i Firgårde. Det er usikkert, om de er fotograferet foran fattiggården eller foran det børnehjem, der blev oprettet i Firgårde omkring 1900 (Ry Lokalarkiv).

Skanderborg Historiske Arkiv åbnede officielt i posthuset den 1. marts 2019. Planen er at tage fat på en interiørombygning og en facadefornyelse i 2020, og at et nyt museum og arkiv vil stå færdigt i løbet af yderligere et par år.

Fælles arkivenhed for Skanderborg Skanderborg Historiske Arkiv blev etableret i 2009 som den fælles lokalarkivenhed i Skanderborg Kommune. Organisatorisk er arkivet en sammenlægning af Skanderborg Egnsarkiv, Galten Egnsarkiv, Hørning Egnsarkiv, Veng Egnsarkiv, Ry Egnsarkiv og Fruering-Vitved Egnsarkiv som en samlet enhed under Skanderborg Museum. ”Vi har et tæt samarbejde med de lokalhistoriske arkiver. Vi afholder et arkivmøde hver 3. måned, men ellers arbejder lokalarkiverne meget selvstændigt”, siger Martin Philipsen Mølgaard.

Ved første øjekast virker posthuset fra 1983 ikke som en bygning, der kan rumme et arkiv og et museum. En rundvisning afslører dog hurtigt, at den solide bygning (fra tiden før sparekniven og nedskæringer ramte Post Danmark) er meget anvendeligt til at huse både museum og arkiv.

Kælderetagen er som skabt til arkivets arkivalier, der fylder over 750 hyldemeter, og den gode plads betyder, at arkivet ikke har brug for et fjern­ arkiv. Samtidig byder de mange kontorlokaler i stueetagen og på 1. sal på rigeligt med arbejdspladser til de ca. 30 ansatte i arkiv og museum. De større lokaler, der tidligere blev anvendt til pakkeindlevering og sortering, giver nu plads til over 100

tilhørere til møder og foredrag og kan også anvendes til udstillinger og formidling af arkivets og museets genstande.

150 års lokalhistorie Arkivet råder over en stor avissamling bl.a. med Skanderborg Amts Avis fra 1876 til 1969, og der er til avissamlingen tilknyttet 55.000 registreringer. Magasinerne rummer lokalhistorisk materiale, der fortæller om byens og egnens historie især inden for de sidste 150 år, oplyser Martin Philipsen Mølgaard: ”Vi har alt, lige fra protokoller og regnskaber fra virksomheder og foreninger og til personarkiver samt en meget stor billedsamling med billeder fra både amatører og professionelle fotografer. Arkivet modtager fotos fra Ugebladet for Skanderborg og Omegn, og vi har store negativsamlinger på i alt ca. 400.000 negativer fra lokale fotografer. Desuden findes på arkivet kundeprotokollerne fra fotograf P. Jensen og efterfølgere fra 1881 til 1940”.

Blandt personarkiver kan også nævnes erindringer, breve, fotos m.m. fra Blomfamilien centreret omkring fabrikanterne Andreas Blom og Christian Blom og modeskaberen Holger Blom. ”I dagligdagen handler det om klassisk arkivarbejde med modtagelse af arkivalier og registrering af det indkomne materiale. Lige nu er arkivet sammen med Aarhus Stadsarkiv og Grenaa Egnsarkiv i gang med et større scanningsprojekt af indkomne sognerådsprotokoller”, siger Martin Philipsen Mølgaard. Projektet er således med til at sikre protokollerne for eftertiden.

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

5

the, der fulgte den arkæologiske udgravning af en unik vikingeryttergrav i Fregerslev. Vikingeryttergraven fra Fregerslev og ikke mindst Alken Enge med offermosen, hvor tusindvis af våben er hentet op af det mørke vand, er blandt Skanderborg Museums arkæologiske fyrskibe.

Vikingeryttergraven blev opdaget i 2013 ved en arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med byggemodning af området, og udgravningen af graven blev fulgt intenst af områdets nybyggere, der overværerede udgravningen på tæt hold.

Borgerudgravning af fattiggård

Clara og Malte med deres fund, et pibehoved og en natpotte fra borgerudgravningen af Firgårde Fattiggård (Museum Skanderborg).

Arkivet og museet har for nylig slået dørene op til et velbesøgt Åbent Hus-arrangement i forbindelse med Skanderborg Kulturaften fredag den 20. september 2019. Her blev borgerne inviteret indenfor til foredrag og rundvisning, hvor Martin Philipsen Mølgaard fortalte om jernbanens ankomst til Skanderborg i 1868, og museumsdirektør Lene Høst-Madsen viste rundt på den nye adresse og fortalte om planerne for arkiv og museum.

Arkivet og museet har også kunne notere en solid succes med at inddrage borgerne i de arkæologiske udgravninger. I 2017 gik man i gang med at udgrave fundamentet af en gammel fattiggård fra omkring århundredskiftet i Firgårde. Her fik man den idé, at udgravningen skulle udføres som en borgerudgravning, dvs. en udgravning, hvor borgerne kunne komme og udgrave stedet sammen med arkæologerne.

Det blev et nyt og anderledes formidlingskoncept, der fik mange unge amatørarkæologer på

Fokus på formidling Arkivet har sammen med museet stor fokus på formidling, og en af de større satsninger på formidling var udstillingen ”Modeskaberen Holger Blom – Bag kulisserne”. Udstillingen blev åbnet af Prinsesse Benedikte i efteråret 2017 i museet på Adelgade 5, og her kunne publikum opleve de mange smukke kostumer og kjoler fra Det Kongelige Teater. Der var også mulighed for et kig ind bag kulissen i modeskaberens systue med fotos og fortællinger fra Holger Bloms barndom i Skanderborg.

Fortællingen om modekongen Holger Blom, der blev de kendte skuespilleres og de kongeliges foretrukne leverandør af de nyeste kreationer, trak fulde huse til museet. Og succesen fortsatte i 2018 med de månedlige ”Saloner” – arrangementer både i og uden for museet – hvor man tog fat på forskellige temaer, emner og aspekter i modeskaberens liv og arbejde.

Arkæologiske fyrtårne I 2017 besøgte over 40.000 gæster Skanderborg Museums forskellige afdelinger i løbet af året, og blandt de besøgende var også dronning Margre-

6

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

Prinsesse Benedikte åbnede særudstillingen ”Modeska­ beren Holger Blom – Bag kulisserne” den 6. oktober 2017 (Museum Skanderborg).

På Skanderborg Historiske Arkiv kan du blandt andet se: n Arkivalier fra virksomheder, institutioner,

foreninger, privatpersoner osv. Det omfatter blandt andet regnskabsmateriale, protokoller, breve, dagbøger m.m. n Aviser fra 1868 og frem til i dag. Mange artikler er også registreret på arkiv.dk. n Kortsamling fra Skanderborg Kommune gennem tiden, herunder også bygningstegninger. n Fotosamling, hvoraf mange er scannet ind og kan ses digitalt. n Lokalhistoriske film og lydbånd.

Attraktionsudvikling af Øm Kloster

Den i pap genopførte 17,5 meter høje korgavl på Øm Kloster var et imponerende syn og trak mange interesse­ rede til (Museum Skanderborg).

banen i skolernes efterårsferie. Børn og voksne kastede sig med stor entusiasme over opgaven med at afdække historien om den gamle fattiggård, og det blev også påvist, at fattiggården lå direkte over på en bebyggelse, der stammer helt tilbage fra den ældre romerske jernalder ca. 100200 år e.Kr. Succesen med borgerudgravning bliver nu videreført med et nyt graveprojekt i 2019, hvor borgerne i efterårsferien igen bliver inviteret inden for afspærringerne for at deltage i udgravningen af Gæstgivergården Jylland, også kaldet Munkekroen, der lå i Skanderborg midtby. Her skal en særlig formidlingsvogn være med til at inddrage borgerne og skolebørnene i udgravningen samt informere om fundene og historien, der afdækkes lag for lag. ”Det er et godt eksempel på samarbejdet mellem museum og arkiv, hvor arkivet er med til at understøtte det arbejde, som museet foretager ude i marken”, påpeger Martin Philipsen Mølgaard.

Et andet opsigtsvækkende projekt blev til i forbindelse med en attraktionsudvikling af Øm Kloster Museum i 2017. Her blev den 17 meter høje korgavl på Øm Kloster genskabt med pap og tape af over 1.000 frivillige hjælpere under ledelse af den franske kunstner Olivier Grossetête.

Succesen med eventen med genskabelsen af korgavlen trak 12.000 gæster til Øm Kloster Museum i løbet af sæsonen. Den fornyede interesse, der her blev skabt for middelalderklosteret, der som museum har levet en stille tilværelse, har udmøntet sig i en ny vision om at skabe et levende museum, som skal formidle kulturarven og munkenes dagligdag gennem udstillinger og aktiviteter ude og inde.

Arkivar og museumsinspektør Martin Philipsen Møl­ gaard i magasinet med årgange af Skanderborg Amts Avis (John Thrane fot.).

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

7

AF SLA’S STYRELSE

Arbejdsmænd drikker øl på Nordre Kinkelgade i Store Magleby under en pause i kloakeringsarbejdet, 1950 (Historisk Arkiv, Dragør).

Strategi- og arbejdsplan for SLA 2019 Styrelsen vedtog for nogle måneder siden en revideret strategi- og arbejdsplan, hvor det har været hensigten at skabe en bedre oversigt over, hvad det er, styrelsen vil arbejde for. Den forelægges hermed for medlemmerne, men da det kan være en lidt tør omgang, har vi valgt at offentliggøre den sammen med nogle få af de mange millioner gode billeder, lokal- og stadsarkiverne har indsamlet.

Strategiplan 2019 Det arkivpolitiske område SLA arbejder for: n at der tilvejebringes en lovgivning, der sikrer, at lokal- og stadsarkiverne får deres berettigede plads i det samlede, nationale arkivlandskab og på længere sigt i en lov om varetagelsen af opgaverne med kulturarven i bredere forstand. n en økonomisk anerkendelse af lokal- og stadsarkivernes arbejde i form af en bevilling på finansloven. n oprettelse af et kommune- eller stadsarkiv inden for hver enkelt kommune.

8

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

Det organisatoriske område SLA arbejder for: n at sikre det bredest mulige samarbejde mellem lokal- og stadsarkiver - f.eks. gennem arkivsamvirker og kredse. n at sikre det bredest mulige samarbejde med arkiv-, museums- og biblioteksvæsen og andre arkivorganisationer, herunder også ved fælles opgaveløsninger. n at styrke rekrutteringen af både ansatte og frivillige til arbejdet på lokal- og stadsarkiverne. n at afholde informationsmøder med jævne mellemrum for medlemmerne om organisatoriske og faglige emner. n i samarbejde med ODA og Rigsarkivet at fortsætte arbejdet med afholdelse af Danske Arkivdage.

Det arkivfaglige område SLA arbejder for: n en struktureret indsamlingspolitik for alle typer af arkivalier (herunder også IT-arkivalier) samt udbredelse af kendskabet til hensigtsmæssige kriterier for bevaring og kassation.

n at indsamlingen af digitale arkivalier (herunder

også arkivalier med personhenførbart indhold) kan gennemføres i alle kommuner. n bedst mulig sikring af det indsamlede materiale, blandt andet gennem gode lokale- og magasinforhold, bedre kendskab til bevaring og konservering og øget digitalisering af samlingerne. n en fortsat udbredelse og løbende udvikling af registreringssystemet Arkibas og Arkiv.dk. n en styrket indsats for tilgængeliggørelse, forskning i og formidling af lokal- og stadsarkivernes samlinger. n at styrke arkivlederes og arkivmedarbejderes uddannelse for derigennem at forbedre deres kompetencer og øge kvaliteten i arkivarbejdet. n at arkiverne følger de fastlagte minimumskrav og øvrige standarder for kvaliteten i arkivarbejdet. n at der i størst muligt omfang samarbejdes med andre institutioner og organisationer inden for kulturarvsområdet, herunder med Rigsarkivet og andre kulturbevarende institutioner og gennem samarbejde på internationalt plan.

SLA skal som medlemsorganisation fremme disse mål gennem kurser, seminarer, medlemsinforma-

tion, publikationer, fælles indkøbsordninger, deltagelse i fælleskampagner og projekter samt informationsvirksomhed.

SLA skal endvidere søge målene opfyldt gennem samarbejde med Kulturministeriet, de politiske partier, Kommunernes Landsforening og andre relevante organisationer.

Arbejdsplan 2019 SLA skal i indeværende foreningsår inden for de foreliggende økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer arbejde for ovennævnte målsætninger ved: n synliggørelse af SLA som den brede arkivorganisation og i samarbejde med ODA af lokal- og stadsarkiverne generelt bl.a. ved kontakt til Folketingets kulturordførere, Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening. n arrangere mindst to besøg på medlemsarkiver af kulturordførere eller kulturminister pr. år. n særskilt arbejde for at øge det årlige tilskud til SLA’s virksomhed i almindelighed og herunder også til regionalt konsulentarbejde . n at udsende nyhedsbreve til medlemmerne pr. mail efter behov og nyhedsformidling på SLA’s hjemmeside og i SLA’s Facebookgruppe.

Købmand Edvard Ravn med sin kone og personalet uden for forretningen på Kongevej 6 i Dragør, 1938 (Historisk Arkiv, Dragør).

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

9

n forberedelse og afholdelse af kredsmøde. n forberedelse af en fællesnordisk konference om

indsamling, registrering og formidling af materiale fra arkivernes samlinger. n at afholde kurser på arkivuddannelsen, således at der holdes mindst ét kursus i hvert modul og med en geografisk spredning i udbuddet. n tilbyde assistance til kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker selv at afholde modulkurser. n arrangere Arkibaskurser både centralt og decentralt med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet og gerne i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der selv ønsker at arrangere kurserne. n arrangere IT-kurser i bl.a. scanning, digitalisering af film og lyd, WordPress og Facebook centralt og decentralt med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet og gerne i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der selv ønsker at arrangere kurserne.

Postbud Mortensen får sig en snak med en lille knægt på sin rute i Store Magleby en gang i 1930’erne (Historisk Arkiv, Dragør).

n udgivelse af OmSLAget med mindst fire numre

pr. årgang i størst muligt samarbejde med ODA. n udsendelse af ét nummer af OmSLAget hvert år

til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg, til medlemmerne af de kommunale kulturudvalg og til relevante personer i kommunernes kulturadministration. n udgivelse af Journalen i samarbejde med Dansk Lokalhistorisk Forening og ODA med mindst tre numre pr. årgang. n udsendelse af mindst fire pressemeddelelser pr. år med relevante emner fra lokal- og stadsarkivernes verden. n rådgivning til arkiver i kommuner, hvor der lokalt ønskes oprettet arkivsamvirker. n deltagelse i møder i K-udvalget og Privatarkivudvalget. n deltagelse i andre relevante udvalg og arbejdsgrupper, f.eks. om udnyttelse af lokalarkivernes samlinger af film og billeder og samarbejdsprojekter som Arkivernes Dag. n arrangere et til to seminarer med emner af relevans for arkiverne. n forberedelse og afholdelse af årsmøde.

10

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

n i samarbejde med Rigsarkivet at udbrede kend-

skabet til værktøjer til brug ved indsamling af private elektroniske arkivalier, herunder også at uddanne egne instruktører til arbejdet. n videreførelse af og udbredelse af kendskabet til partnerskabsaftalen med Velux Fonden og inden for aftalens ramme at fordele tilskuddene fra fonden til så mange arkiver som muligt, gerne på tværs af arkiver og/eller kommuner. n indsamling af oplysninger til Kulturministeriets kulturstatistik i samarbejde med ODA med vægt på en høj svarprocent. n deltagelse i nationalt og nordisk samarbejde om Arkivernes Dag og udarbejdelse af materialer til brug for medlemsarkivernes deltagelse i markeringen af dagen. n udvikling af sekretariatet som rådgivnings- og serviceplatform for medlemsarkiverne bl.a. gennem videreuddannelse af medarbejderne. n udbredelse af kendskabet til gode forsikringsforhold for arkiverne.

Frøhandler Dæhnfeldts afdeling for blomsterløg i Hunderup uden for Odense en gang omkring 1. verdens­ krig. Der var øjensynlig også børn blandt de ansatte (Odense Stadsarkiv).

n udvikling af SLA’s hjemmeside (www.danskear-

kiver.dk) og ajourføring af og udarbejdelse af nyt indhold til ArkiWiki og ArkibasWiki. n udarbejdelse af en let tilgængelig vejledning om regler om brug af billeder og film, ikke mindst i forbindelse med tilgængeliggørelsen af disse materialetyper på internettet. n udarbejdelse af en let tilgængelig vejledning om databeskyttelsesloven set i forhold til indsamling og tilgængeliggørelse af materiale samt udarbejdelse af samtykkeerklæringer. n forhandlinger vedr. ophavsret til materiale, som arkiverne ønsker at tilgængeliggøre på inter­ nettet. n formidling af tilbud om konservatorbesøg i medlemsarkiverne. n udvikling af en ny digital arkivvejviser. n udbredelse af kendskabet til licensordningerne for Arkibas og dermed af mulighederne for at blive tilsluttet ordningerne. n samarbejde med andre foreninger, organisationer og institutioner om udvikling og udbredelse af Arkibas og Arkiv.dk.

Optog med diverse foreninger, bl.a. ringriderne, på Torvet i Tønder, juni 1893. Billedet er muligvis taget i anledning af det lokale skyttekorps’ 200 års jubilæum (Chr. Schwen­ nesen fot., Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune).

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

11

AF ELSE GADE GYLDENKÆRNE, SLA’S STYRELSE

Nordisk samarbejde om Arkivernes Dag – møde i Helsinki I juni måned mødtes repræsentanter for norske, svenske, finske og danske arkiver i Helsinki for at koordinere og planlægge det fremtidige arbejde med Arkivernes Dag og for at inspireres. Fra ODA deltog Mette Henriksen, Lyngby-Taarbæk, og fra SLA Else Gade Gyldenkærne, Faxe.

Det blev til to spændende dage i Finland med udveksling af gode ideer (nogle af dem kunne ses i artiklen i det sidste nummer af OmSLAget, 2019:1).

De fire lande har en ret forskellig historik med hensyn til Arkivernes Dag. Sverige har været med fra starten i 1998, hvor ideen opstod i forbindelse med, at Stockholm det år var udpeget til europæisk kulturhovedstad. Danmark kom med allerede året efter og Norge i 2001, og siden er Finland, Island, Grønland og Færøerne også kommet til. I Sverige er der en regional kontaktperson i hvert län, nogenlunde svarende til vores gamle amter eller de nuværende regioner, og der er fælles PR-materiale som plakater, klistermærker, balloner og bolsjer. I Norge har de et fælles logo for dagen samt et hashtag og en Facebookside, og ligesom i Danmark er der nogle gange et fælles nationalt tema, andre gange et fællesnordisk, men arkiverne kan også vælge at lade være med at følge temaet. I Herover: Et udvalg af svensk pr-materiale til Arkivernes Dag-arrangementer. Som det ses, er det lavet sådan, at det kan bruges flere år i træk, uafhængig af tema­ et det enkelte år (Else Gade Gyldenkærne fot.).

Læsesalen på det finske rigsarkiv (Else Gade Gylden­ kærne fot.).

12

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

Det nordiske samarbejdsmøde varede godt og vel et døgn, og på andendagen var der frokost i Svenska LitteraturSällskapets lokaler. Her ses fra venstre Kjetil Landrog (Arkivforbundet, Norge), Else Gade Gyldenkærne (SLA), Ma­ ria Larsson-Östergren (Riksar­ kivet, Sverige), Nelly Laitinen (SLS, Finland), Mette Henriksen (ODA), Pertti Hakala (Riksarki­ vet, Finland) og Heidi Meen (Arkivforbundet, Norge).

Finland står Arkivernes Dag ikke så højt i bevidstheden hos arkiverne, og der er heller ikke afsat ressourcer til det, så de enkelte arkiver skal selv finansiere aktiviteterne – det vil sige ligesom i Danmark.

Helsinki-mødet var arrangeret af det finske rigsarkiv og SLS, Svenska Litteratursällskapet. Sidstnævnte svarer nogenlunde til Dansk Folkemindesamling og er en særlig institution for den svensksprogede del af befolkningen i Finland. Der findes også en tilsvarende finsksproget institution.

Vi besøgte dem begge samt Rigsarkivet og blev blandt andet præsenteret for nogle af deres ideer til Gemt eller glemt-temaet. Det var f.eks. ”historisk hadporno”, i form af erotisk materiale sendt af fagforeningsledere til en kvindelig modstander – og en af de underskrevne afsendere er i dag en kendt politiker. Et andet eksempel handlede om, at staten, for at finansiere Vinterkrigen, indsamlede vielsesringe. I stedet fik folk tilsendt jernringe, og på arkivet findes en æske med jernringe, der aldrig kom ud til dem, der havde afleveret deres ringe.

Fremtidige planer På mødet var der enighed om at arbejde på at få et fælles nordisk logo for Arkivernes Dag. Hvem der kan stå for at designe det, er dog endnu ikke afklaret.

Og så blev det besluttet, at næste fælles tema bliver i 2021, og det kommer til at handle om Børn.

Der er fællesnordisk møde igen i 2020 i Danmark, og her vil børnetemaet måske blive gjort lidt mere specifikt, men indtil videre kan man altså forberede sig på at sætte fokus på børn i 2021. Det må vist være et tema, som rigtig mange arkiver kan finde materiale om i deres samlinger.

På mødet lavede man også en brainstorm omkring almene aktiviteter, der kan bruges for at skaffe gæster på Arkivernes Dag, f.eks. n Åbent hus med foredrag n Program med kaffe og kage n Udstillinger og åbning af dem n Omvisninger i magasiner n Byvandringer med tipskonkurrencer

for vokse og børn n Hjemmesideudstillinger n Indslag i medierne n Foredrag n Filmforevisning n Pop-up arkiver på andre adresser end arkivets n Skattejagt med arkivorientering n Historisk mad og kagebagning med et tema n Børneværksted n Samarbejde med andre aktører som biblioteker og slægtsforskere n Fremlæggelse af gamle aviser n Bogudgivelser n Byvandringer n Indsamlingskampagner (gerne med et hashtag), dagbogsskrivning i en periode n Hjælp til at læse kilder/håndskrifter n Hjælp til at bruge databaser n Fokus på ukendte billeder n Fokus på crowdsourcing n Indsamlingskampagner med hashtag på Instagram n Instawalks n En nordisk twitterdag, f.eks. en torsdag fra 12 til 16

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

13

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Privatarkiver – hvor er vi nu?

SLA er repræsenteret i Privatarkivudvalget i kraft af en bestemmelse i arkivloven, og udvalget beskæftiger sig netop nu med at få lavet en national strategi for privatarkivarbejdet. Det er baggrunden for nedenstående tilbageblik gennem arkivhistorien – og for indkredsningen af nogle af de mest centrale udfordringer, vi lige nu står overfor på området, set fra et SLA-synspunkt.

Sammenslutningen af Lokalarkivers første formand, provisor Hans Brandt fra Faaborg, var foregangsmanden for oprettelsen af Danmarks første byhistoriske arkiv – i hjembyen Faaborg i 1937. Året forinden var en større samling lokalhistorisk materiale blevet tilintetgjort i byen, og “Jeg fik da den tanke”, fortalte Hans Brandt senere, “at der burde gøres noget for at forhindre en gentagelse, f.eks. ved, et eller andet sted, at indrette et lokale, hvor slige ting kunne samles og opbevares under betryggende og ordnede forhold”. I hvert fald siden dengang har danske lokalarkiver og siden også stadsarkiver indsamlet arkivmateriale af privat oprindelse. Først og fremmest virksomhedsarkiver (og institutionsarkiver), foreningsarkiver og arkiver efter privatpersoner. Det materiale fylder en meget væsentlig del af lokalarkivernes samlinger, mens den procentuelle andel selvfølgelig er mindre i stadsarkiverne, hvor det kommunale materiale fylder langt mere. Mig bekendt er der in-

gen, der har en aktuel oversigt over, hvor meget det præcist er blevet til i årenes løb – SLA og ODA indsamler ganske vist materiale til kulturstatistikken, men samlingernes størrelse er ikke delt op på de to kategorier, privat og offentligt arkivmateriale.

Rigsarkivets indsamling Rigsarkivet har gennem mere end 100 år indsamlet arkivmateriale af privat oprindelse, og indsamlingen af politikeres privatarkiver indtog i hvert fald tidligere en meget central plads i dette arbejde. Men senere – under 2. verdenskrig – blev arbejdet styrket, og i 1948 oprettede staten et erhvervsarkiv i Aarhus. Det medførte i de følgende årtier en betydelig styrkelse af indsamlingsarbejdet, ikke mindst rettet mod erhvervslivets organisationer og nogle af Danmarks store virksomheder. Men da det lokale engagement i arkivarbejde i de første årtier af Erhvervsarkivets levetid var beskedent, fik

Udsnit af medlemsliste for svømmeafdelingen i Odense Gymna­ stik-Forening, 1934.

Utvivlsomt en væsent­ lig kilde til foreningens historie – men hvor bliver tilsvarende mate­ riale af fra den digitale tidsalder? (Odense Stadsarkiv).

14

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

Hold fra Fraugde Gymnastikforening ved en opvisning i Fyens Forum 11.4.1937. Billedet aktualiserer det meget nutidige spørgsmål: Hvor gamle skal gruppebilleder være, før det kan forsvares at offentliggøre dem med og uden samtykkeer­ klæringer? (Odense Stadsarkiv).

mange mindre virksomheder, organisationer og institutioner også mulighed for at aflevere materiale til Erhvervsarkivet, som hurtigt fik stopfulde magasiner – og som også var med til at redde meget værdifuldt materiale, inden lokalarkivbevægelsen for alvor vandt fodfæste ud over det meste af Danmark.

Konkurrence om arkivmateriale Efterhånden som antallet af lokalhistoriske og byhistoriske arkiver eksploderede – og det gjorde det først for alvor efter kommunalreformen i 1970 – blev tidligere tiders samarbejde mellem de statslige arkiver og den nye lokalarkivbevægelse i et vist omfang afløst af konkurrence. Det gjaldt ikke mindst i 1980’erne, hvor selvbevidstheden i lokalarkivverdenen var vokset væsentligt, og hvor der fra tid til anden ligefrem var offentlige konflikter om indsamlingsspørgsmål.

Det var der sikkert mange forskellige grunde til, men det var i hvert fald også medvirkende til, at de nye lokalarkiver og amtskredse fra slutningen af 1970’erne begyndte en stor og ret systematisk indsamling af foreningsarkiver. Det skete i erkendelse af, at der ikke var samlet meget af den slags materiale indtil da, og det var også en bane, hvor lokalarkiverne virkelig kom til deres ret – de havde i vidt omfang et bedre lokalkendskab, og de

kunne lettere end fjerne landsarkiver støvsuge lokalsamfundene for materiale f.eks. fra nedlagte foreninger. Det var en rigtig værdifuld indsats i årtierne efter kommunalreformen, hvor funk­tions­ tømningen af mange lokalsamfund gjorde en redningsindsats stærkt påkrævet.

Med arkivloven fra 1992 – den første omfattende nye lovgivning på området siden arkivloven fra 1889 – blev det formaliseret, at Statens Arkiver (nu Rigsarkivet) skulle samarbejde med og være rådgivende over for andre kulturelle eller videnskabelige institutioner i arkivmæssig henseende. På dette grundlag nedsatte Kulturministeriet hurtigt Privatarkivudvalget, og siden da har det været et vigtigt samarbejdsforum mellem blandt andet Rigsarkivet og arkivorganisationer og -institutioner (herunder ODA og SLA). Ser man tilbage på de sidste 27 års arbejde, er det vel ikke store resultater, der er kommet ud af arbejdet, men i midten eller slutningen af 1990’erne kunne man dog præsentere en fælles adgang til mange af arkivernes samlinger gennem den såkaldte DANPA, Danmarks Nationale Privatarkivdatabase. Den er senere blev lukket på grund af hackerangreb, men var da også ved at blive overhalet af udviklingen. Adgangen til Rigsarkivets materiale sker nu gennem Daisy og til lokal- og stadsarkivernes materiale i meget høj grad via Arkiv.dk.

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

15

Omkring 1900 var det på mode at få lavet opstillede gruppebille­ der på industriens ar­ bejdspladser. Her et sådant billede fra Alba­ ni Bryggeriet i Odense, 1893, endnu en ren mandeverden. Brygger Arntz sidder med ar­ men på øltønden, og hans forgænger, bryg­ geriets første leder fra 1859, Theodor Schiøtz, ses siddende længst til venstre (Chr. Pedersen fot., Odense Stadsarkiv).

Kvindelige arbejdere i gang med flaskeskylningen på Albani Bryg­ geriet 1910. Da ølflaskerne og retursystemet blev indført, blev der også brug for kvinder på bryggeriet (Odense Stadsarkiv).

Privatarkivudvalget I de første år af Privatudvalgets virksomhed prøvede man at lave alenlange lister over, hvilke arkivinstitutioner der skulle have ansvaret for at indsamle forskellige typer af privat arkivmateriale. Hensigten var utvivlsomt god, nemlig at undgå flere grænsestridigheder, men den viste sig også hurtigt ret overflødig. Jo bedre adgangen til søgemidlerne blev, jo mere ligegyldigt var det i en vis forstand, hvor materialet blev opbevaret. Men nedskæringerne i bevillingerne til arkivvæsenet førte også hurtigt til, at Rigsarkivet/Erhvervsarkivet reelt lukkede for tilgang af en stor del af det materiale, som der tidligere havde været kæmpet med lokalarkiverne og de nye stadsarkiver om. Dermed blev konkurrencesituationen afløst af bedre muligheder for samarbejde, men en grundlæggende vanskelighed bestod stadig, nemlig at Privatarkiv-

16

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

udvalget ikke havde økonomiske midler at arbejde med, og at dets fireårige rapporter til Kulturministeriet ofte blot blev taget til efterretning – og henlagt. Senest var det tilfældet med den rapport, der blev indgivet til ministeriet for fire år siden, og som blandt andet foreslog, at man skulle forsøge at udrulle et system fra Aarhus (SmartArkivering) til digital indsamling af arkivmateriale, så det kunne bruges af arkiver i hele landet. Det hørte vi desværre ikke mere til.

Nordisk undersøgelse af området Jævnsides med dette forløb lavede de nordiske rigsarkiver en fælles undersøgelse, som blev publiceret i 2010. Heraf fremgik det blandt andet, at der i Danmark i hvert fald blev opbevaret mellem 200 og 250 hyldekilometer privat arkivmateriale, og at omkring 150 hyldekilometer af det fandtes uden

for Rigsarkivet og dets afdelinger. Der var med andre ord samlet store mængder ind i ”papirtidsalderen”, og det var ikke kun statens institutioner, der havde samlet ind. Og de fleste vil nok være enige i, at der blandt materialet befinder sig meget værdifuldt, som dårligt kan undværes ved skildringen af vores lokale historie.

Indsamlingsstrategi For nogle år siden nedsatte SLA et udvalg, som skulle arbejde med indsamlingsstrategi for lokalarkiver. Meningen med udvalget var, at lokalarkiverne skulle have støtte til arbejdet med at finde ud af, hvad det var, de skulle indsamle fra deres lokalområde. Emnet blev taget op på nogle seminarer, og der kom også et konkret resultat ud af anstrengelserne – nemlig en slags spørgeskema, som arkiverne kunne udfylde til eget brug. På den måde blev man klogere på, hvad det enkelte arkiv allerede havde indsamlet, og tanken var så, at det på den måde ville blive lettere at finde de huller i samlingen, som der skulle arbejdes videre med.

Eller sagt på en anden måde var der tale om et værktøj, som skulle opfordre til aktiv indsamling i stedet for blot passiv indsamling med modtagelse af det materiale, som arkivet fik tilbudt.

opgavens omfang. Og der er endda særlige udfordringer for de arkivinstitutioner, der ikke er omfattet af arkivloven, fordi de principielt ikke må indsamle persondata – så der er i høj grad også brug for en juridisk indsats, der kan muliggøre en fortsættelse af den frivillige indsats for indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af privat skabt materiale fra de seneste årtier. Uden sådan en juridisk indsats og afklaring vil Kulturministeriet reelt ende med ansvaret for en kvælning af masser af lokalarkiver. Jeg tillader mig stilfærdigt at tvivle på, at det har været lovgivernes hensigt.

Vi skal ikke regne med, at andre løser alle problemerne for os, og SLA forsøgte ved en række regionale møder i 2018 at oplyse om nogle af de udfordringer, der er i forbindelse med indsamling og tilgængeliggørelse af billedmateriale. Det er et godt bud, at de fremtidige udfordringer inden for privatarkivområdet også nødvendigvis skal fordøjes stykkevis. Men lad os arbejde sammen om dem, så vi i hvert fald ikke spilder midlerne på at skabe mange konkurrerende systemer og løsninger!

En national indsamlingsstrategi 2019 Privatarkivudvalget har i de sidste år arbejdet med en national indsamlingsstrategi, som skal forelægges for Kulturministeriet, og det er ikke hensigten her at bringe en ”afsløring” af drøftelserne om strategien eller om de resultater, som tegner sig.

Det vil der utvivlsomt blive lejlighed til i det kommende foreningsår (2019-20), men jeg tror ikke, jeg træder nogen for nær ved at slå fast, at der er peget på flere væsentlige udfordringer i forbindelse med arbejdet, og ikke kun de økonomiske.

Helt grundlæggende er ét fælles problem for langt de fleste af institutionerne, at der er samlet meget lidt ind fra den digitale tidsalder, måske lige bortset fra Det Kongelige Biblioteks høstning af hjemmesider, der er sket gennem en årrække, men hvor adgangen til det materiale, der engang har været offentligt tilgængeligt, bestemt ikke er noget, der er let at håndtere.

Den digitale udvikling er arkivmæssigt forsøgt tacklet gennem de sidste årtier for det offentlige arkivmateriales vedkommende (stat, regioner og kommuner), men når det drejer sig om det privat skabte, digitale materiale står langt de fleste arkiver nærmest på bar bund, også fordi dette materiale jo er skabt på utroligt mange forskellige måder uden faste standarder. Når hertil lægges de økonomiske udfordringer samt de mere eller mindre nye lovgivningsmæssige begrænsninger (GDPR og databeskyttelsesloven), giver det et begreb om

Klassisk atelierbillede af gymnasten Henrik Larsen fra Højby på Fyn, omkring 1900. Han deltog i 1912 i OL i Stockholm (H. Hansen fot., Odense Stadsarkiv).

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

17

AF KRISTIN BRØGGER JENSEN, RIGSARKIVET

Søg og find arkivalier på tværs af grænser – bliv en del af Archives Portal Europe I Archives Portal Europe kan I søge i arkiver på tværs af Europa, I kan se online udstillinger, og I kan få adgang til databehandlingsværktøjer.

Som bidragyder får I samtidig mulighed for at præsentere jeres eget arkivs materiale i en international kontekst og bidrage til formidlingen af den fælles europæiske kulturarv.

Fælleseuropæisk søgedatabase Archives Portal Europe (APE): http://www.archivesportaleurope.net/ er etableret i EU-regi som en fælles indgang til europæiske arkiver, så alle har mulighed for at få indsigt i den europæiske historie og kulturarv. Databasen gør det muligt at søge på tværs af arkiver og arkivalier i de europæiske lande samt at få formidlet fælleseuropæiske emner gennem digitaliserede arkivalier og fotos.

Derudover har I som bidragyder i APE adgang til diverse tekniske værktøjer, viden og support.

APE leverer også materiale til Europeana, som er den største fælles portal for kulturarv i Europa og ligeledes et EU-projekt. I har herigennem mulighed for at præsentere jeres digitale materiale sammen med andre arkiver, biblioteker, museer med flere.

Europeana: https://www.europeana.eu/portal/da

Sådan bidrager I med indhold For at bidrage til portalen (blive content provider) skal I i første omgang kontakte Danmarks Country Manager. Hvert land, som bidrager til APE, har en

Forsiden af Archives Portal Europe med norsk som valgt sprog. Det er p.t. ikke muligt at vælge dansk. Øverst til højre er søgefel­ tet, og midt på siden ses udsnit af online udstillin­ gerne (featured docu­ ments). Portalen vil dog som nævnt snart få et nyt design.

18

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541 Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokal­arkiver.

OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Mads Kyvsgaard Mogensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 579 arkiver i Danmark: 536 ordinære og 43 ekstraordinære medlemmer.

Forsiden af Europeana, som APE også bidrager til.

Country Manager, udpeget af det nationale arkiv, som bl.a. skal stå for kontakten til de øvrige arkiver i landet. For Danmarks vedkommende er det p.t. undertegnede fra Rigsarkivet, der er Country Manager. Rigsarkivet er partner i portalen, til hvilken vi bidrager med de data, der findes i vores søgedatabase Daisy samt vores digitaliserede arkivalier.

Hvis I ønsker at være content provider, skal vi sammen med APE finde ud af, hvordan jeres materiale bedst kan uploades til portalen og i hvilket omfang. APE arbejder med bestemte standarder, som jeres data skal konverteres til, hvorefter de kan importeres til portalen. I skal altså ikke indtaste på ny. Hvis I beslutter at bidrage med indhold, er det en god idé at få det teknisk ordnet således, at der sker en automatisk opdatering af jeres indhold f.eks. en gang om året.

Der er mulighed for (men ikke et krav om) at bidrage til de online udstillinger med forskellige emner, som bliver igangsat med jævne mellemrum. I kan tjekke de nuværende under Featured Documents på portalen eller under de forskellige hashtags, fx #IndustrialHeritage, på sociale medier.

Aftale og mere information Hvis I beslutter jer for at blive content provider, skal I underskrive en Content Provider Agreement. I kan finde den i APEs wiki her: http://wiki.archivesportaleurope.net/index.php/How_to_ join_the_network.

Her kan I også finde yderligere baggrundsinformation omkring projektet samt detaljerede manualer for arbejdet med indhold og upload.

Nyt design I maj måned var formålet med det halvårlige Country Managers møde at arbejde med et nyt design til portalen, så det bliver nemmere at søge, læse og finde rundt på sitet. Der er hen over sommeren udarbejdet de første tests af det nye design, og I vil om kort tid finde en meget mere brugervenlig portal end i dag.

Kontakt: Kristin Brøgger Jensen, Rigsarkivet, kbj@sa.dk

SLA Sekretariatet Andkærvej 19D 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk Sekretariatsleder Mads Kyvsgaard Mogensen Bogholder Annette Jørgensen Kontorassistent Berit Juul Brorly Direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.)

Svend-Erik Christiansen Mads Kyvsgaard Mogensen SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 74 72 33 26 e-mail: mail@lha-toender.dk Styrelsesmedlemmer Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk SLA’s forretningsudvalg Jørgen Thomsen Birgitte Thomsen Svend-Erik Christiansen

OmSLAget · årgang 2019 · nr. 2

19

AF DORTHE SØBORG SKRIVER, ARKIBAS

SLA og Arkibas på Facebook I forlængelse af artiklen Bliv set på Facebook i OmSLAget 2019 nr. 1, er det vist på sin plads at bringe lidt omtale af SLA og Arkibas’ Facebookgrupper og sider.

SLA og Arkibas driver to Facebookgrupper og en side i form af et fællesskab. Først og fremmest driver vi Facebookgruppen Sammenslutningen af Lokalarkiver, hvor man kan finde aktuelle nyheder og praktiske informationer fra arkivverdenen. Alle vore medlemmer er velkommen til at fortælle om stort og småt fra deres eget arkiv, man kan stille spørgsmål og hurtigt få svar fra gruppens mange medlemmer – og ingen spørgsmål er for dumme at stille her. Det er også her, at SLA’s sekretariat bl.a. deler nyheder og driftsinformation om Arkibas.

Vi driver også gruppen Arkivernes Dag. Hidtil har SLA indsamlet oplysninger om arrangementer på Arkivernes Dag og ført en liste over disse på vores hjemmeside. I erkendelse af, at det nok næppe er her, at arkivbrugerne vil kigge efter lokale arrangementer, så oprettede vi sidste år denne Facebookgruppe, hvor arkiverne selv kan dele opslag om deres arrangementer på Arkivernes Dag, og så kan arrangementerne findes samlet ét sted. Gruppen er offentlig, så opslag kan ses af alle; man skal dog være medlem af gruppen for at lave opslag.

Sidst, men ikke mindst driver vi Facebooksiden Arkiverne. Siden er et fællesskab, som blev lanceret op til, at arkiv.dk gik i luften i 2015, og hvor vi

Husker du EM i fodbold 1992? Opslag fra Facebooksiden Arkiverne.

I SLA’s egen Facebookgruppe Sammenslutningen af Lokalarkiver er arkiverne gode til at hjælpe hinanden med spørgsmål og gode råd.

forsøgte at sprede den gode nyhed om arkiv.dk.

Siden bruges stadig i stort omfang til at promovere arkiv.dk, men her bringer vi også store og små nyheder fra arkivverdenen til arkivbrugerne. Det er kun sidens administratorer, som kan lave opslag på siden, og vi er altid glade for at få et tip om en god arkivhistorie, som kan deles på siden.

Hvis du ikke allerede er medlem af vore Facebookgrupper og sider, så skynd dig ind på Facebook og anmod om medlemskab i grupperne og følg vores fællesskab. Husk også at invitere alle dine arkivvenner til at blive medlem.

I de kommende numre af OmSLAget vil vi meget gerne bringe omtale af arkivernes egne Facebookgrupper og sider og jeres erfaringer med at benytte Facebook og andre sociale medier. Har du en god historie om arkivets brug af Facebook, som du gerne vil dele med andre arkiver, så tøv ikke med at kontakte sekretariatet.

Du finder vores Facebookgrupper og sider her: n Sammenslutningen af Lokalarkiver: www.facebook.com/groups/279728419188342 n Arkivernes Dag: www.facebook.com/ groups/248662065809167 n Arkiverne: www.facebook.com/arkiverne