LOUISIANA EDITION Siden Louisianas jubilæumsår 2008 har vi bedt en række af de kunstnere, der har udstillet på museet, om lave et grafisk arbejde, som kan sælges til støtte for Louisiana. En lang række af disse kunstnere har med stor generøsitet lavet de værker, som kan ses på de følgende sider specielt til Louisiana. Der er både samtidskunst og mere klassiske arbejder, og teknikkerne varierer alt efter kunstnernes ønske.
Det er en stor opmuntring for Louisiana at møde en sådan generøsitet blandt kunstnerne, og vi er glade for at kunne give tilliden videre til vore trofaste gæster.
Medlemmer af LOUISIANA KLUBBEN tilbydes Louisiana editioner til en meget favorabel pris, fastsat i overensstemmelse med kunstneren. Indtægten ved salget af værkerne går ubeskåret til køb af ny kunst til samlingen.