LO U I S P O U L S E N S B E LY S N I N G S - O G A R K I T E K T U R M AG A S I N 2 0 0 5
579
Foto: Trevor Fox
D e t
n a t i o n a l e
V i n c e n t e r
i
A u s t r a l i e n
En rejse i vinens tegn
Det nationale Vincenter ligger i et hjørne af Adelaides Botaniske Have mellem en befærdet gade mod sydvest og den fredelige have mod nordøst. Det var væsentligt for arkitekterne, at vincentret kom til at fungere som et bindeled mellem Adelaide og den botaniske have. Vincentret indeholder et interaktivt museum, en lang række muligheder for vinsmagning, kontorer for den australske vinindustris organisationer og lokaler til brug for diverse arrangementer. Hovedbygningen rummer udstilling,
2
selskabslokaler, udsalg og restaurant med bar. En række eksisterende, særegne elementer på stedet, både menneske- og naturskabte, fik stor indflydelse på projektet. Elementerne omfatter et fredet patricierhus, en mur fra det 19. århundrede, stalde, en enkelt sydafrikansk akacie og en række jakarandaer. Alle projektets elementer er underlagt hovedprincippet om radiær geometri. Vinmarkerne danner for eksempel en serie af koncentriske cirkelsektioner.
AF JAMES STUART
Vincentrets halvcirkelformede grundplan betyder, at interiøret hele tiden forbindes med landskabet, og de besøgende opmuntres til at opleve hvert af centrets komponenter som led i et Øverst denne side: En række jakarandaer og en gammel stald var blandt de eksisterende elementer på grunden, der blev bevaret og indpasset i det nye projekt. Besøgende føres ind i centret via en svungen, overdækket rampe udført som en skeletkonstruktion af stål og træ. I rampen er installeret 20W Nimbus uplights.
Foto: Michael Nicholson
Flagskibet for Australiens verdensberømmede vinindustri – Det nationale vincenter – er både et kulturhus og et uddannelsescenter. Det er også en stor turistattraktion, hvor besøgende kan høre om alle vinproduktionens aspekter fra dyrkning af vinstokke til fremstilling af vin ved hjælp af de nyeste teknologier. Husets stærke arkitektoniske idé er konsekvent gennemført af arkitektfirmaet COX Grieve Gillett.
Foto: Michael Nicholson
Den indendørs uplight-belysning udgøres af 70W Pharo armaturer placeret langs adobemuren.
forløb. Den ene side af den cirkelformede bygning fører frem til to renoverede, historiske bygninger – en fredet, tidligere remise er indrettet til et nyt statsherbarium, mens Adelaides Botaniske Haves administration har til huse i den anden bygning. Man valgte at bruge et eksisterende akacietræ som fokus for centrets radialer og generelle struktur. Akacien danner også fokus for den nordlige forgård. Jakarandaerne, den fredede, blå sandstensmur og lagerbygningen af blå sandsten danner stedets ydergrænse mod vest. Området med restaurant og bar åbner sig ud imod gården med akacietræet. Mod øst danner gamle bygninger med en lille vingård afslutning på centret. Vincentrets ikoniske former er dels inspireret af segmenter af vintønder, dels af vinstokkenes skeletagtige udseende om vinteren. Bygningsdelene er placeret, så væsentlige træer kunne bevares på grunden, mens nybeplantninger er arrangeret radiært, således at blikket samles om bestemte punkter i haverne. En række indgreb i landskabet bruges til at formidle overgangen fra bygningens begrænsninger til de naturlige konturer uden for haven. Turen rundt i centret har COX Grieve Gillett prøvet på at skabe som en fremadskridende rejse. Når man går ind i centret fra haverne, går man først forbi vinmarkerne, dernæst op ad rampen og ind i selve bygningen i samme rækkefølge, som vinen følger under fremstillingen.
En rejse i vinens tegn Grundidéen i planen for Det nationale
4
Vincenter var enkel: at skabe en ikonisk bygning omkring oplevelsen – og nydelsen – af vin. Centret skulle også fremstå som et flagskib for den australske vinindustri. I arbejdet brugte arkitekterne deres erfaring fra de mange kulturcentre, de har projekteret i Australien. Målet var at skabe et funktionelt udtryk der afspejler vinfremstillingen. Denne idé blev ledemotivet for udformningen af centret. Materialevalget i Det nationale Vincenter spænder vidt i forsøget på at afspejle den konkrete fremstilling af vin. Det første kapitel i vinens oprindelse, som den besøgende møder, er den jord, vinen er vokset i. Murene, der omkranser centret, kaldet adobemure, består af soltørret ler fra Loxtonregionen i Riverland og den nærliggende Golden Grove. De røde mure fortsætter i den buede konstruktion, der rummer rampen til centrets hovedindgang. De vandrette bjælker og det lodrette, bærende skelet strækker sig langs hele rampen og minder om de former og materialer, der bruges i de tidlige stadier i vinproduktionen: tønder, espalierer og vinstokke. Den besøgende ledes videre fra oplevelsen af jorden til de tidlige stadier af menneskets indflydelse: Formning af landskabet og behandling af druerne. Rejsen går videre ind i centrets hovedbygning, hvor det store, kurvede og tøndelignende offentlige rum fortsætter billedsproget i gangens bærende skelet. Fritlagt stål og tømmer fortsætter den radiale geometri, der blev påbegyndt i de tidlige planlægningsstadier. Stål og tømmer buer sig over hal-
len, og de slyngede ramper fletter sig gennem rummet og forbinder hallen med indgangen til udstillingsområderne og rummene til vinsmagning på etagen ovenover. På ydersiden er tagene, der vender ud mod hovedgaden, beklædt med Rhine Zinc plader (som indeholder en lille mængde titanium) for at forstærke allusionerne til rummenes tøndeagtige natur. Når man ser tagene fra hovedvejen, rejser de buede metalkonstruktioner sig over den blå sandstensmur, og deres henvisninger til vinfremstilling bliver mere tydelige. Under hovedhallen, ved foden af den massive, orangefarvede lermur, ligger kældrene, der kan rumme op til 30.000 flasker vin. Overfor findes butikker, undervisningslokaler og receptionsskranker. På den anden side ligger Busby Hall-festsalen, hvor tagets imponerende, netformede tømmerstruktur medvirker til det dramatiske udtryk. Ligesom bygningen er udstillingsrummene tænkt som en fortælling, der forklarer alle trinene i vinfremstillingen. Naturligvis er forklaringerne, der gives her, mere direkte end det arkitektoniske sprog i selve bygningen. Installationer, touch-screens, videomonitorer og interaktive udstillingsgenstande giver her de besøgende en lærerig oplevelse. Alligevel er den fremadskridende rejse den samme som den, der ligger til grund for centrets fysiske
Den kraftige belysning fra Pharo armaturerne har en dramatisk effekt og fremhæver farve og stoflighed i den rødlige mur.
5
Foto: Trevor Fox
Herover til venstre: Stål og tømmer buer sig over hallen, og de slyngede ramper, der fletter sig gennem rummet, forbinder hallen med indgangen til udstillingsområderne. Til højre: Under hovedhallen, ved foden af den massive, orangefarvede adobemur, ligger kældrene, der kan rumme op til 30.000 flasker vin.
udformning. De besøgende introduceres først for vinavlens finesser og føres derefter gennem vinproduktionens forskellige trin. Udstillingens sidste punkt er vinsmagning, hvor gæsterne får lejlighed til at smage australske vine med en større forståelse for den kunst og anstrengelse, der ligger bag fremstillingen af vin. Når de besøgende forlader udstillingsområdet, kommer de til restauranten, der ligger i jordniveau, eller til baren, der ligger på første sal. Begge vender ud til den centrale gård og den sydafrikanske akacie, som var udgangspunktet, da arkitekterne tegnede det tankevækkende studie i vinfremstillingens kompleksitet og elegance.
6
Belysningsstrategien Fire hovedområder indgår i belysningsstrategien: Parkeringspladsen, adgangsrampen, den store hal og udstillingslokalerne. Ansvaret for belysningen i udstillingslokalerne lå hos belysningsdesignfirmaet Bannyan Wood i samarbejde med elingeniørfirmaet Barry Webb & Associates. I de resterende tre områder er belysningen udført af COX Grieve Gillett. Arkitekterne definerede to store udfordringer: Belysningen skulle matche de store rum og den ikoniske arkitektur, der var blevet skabt på grundlag af den fremadskridende bevægelse i centrets udformning. Belysningen af rum, farver og overflader skulle være diskret og blændfri, så lyset opfattes som »magisk«. Det medførte overvejelser om forholdet mellem udendørs og indendørs lysniveauer, og resultatet blev, at rejsen udefra og ind og omvendt ledsages af en blød overgang mellem belysningsniveauerne. Naturligvis er hovedrampen med sit svungne, synlige skelet, bygningens mest iøj-
nefaldende udvendige træk om natten. Konstruktionens natur betød imidlertid, at man ikke kunne skjule eller indbygge nedadvendt belysning. Arkitekterne kunne udnytte denne situation ved at installere 20W Nimbus uplights fra Louis Poulsen Lighting i betonrampen. (Der blev anvendt 20W lamper, således at glasdækslerne altid er kolde – disse armaturer er nemlig inden for de besøgendes rækkevidde). Nimbus armaturerne er anbragt på rampens yderkant, rettet mod træværket og stålskelettet og kaster et lys, der reflekteres fra baldakinen ovenover. Samtidig med at lamperne dramatisk oplyser konstruktionen, giver det reflekterede lys en diskret overgang fra belysningsniveauet på 20-25 lux i parkeringsområdet til niveauet i det indre af bygningen. Albertslundlygten fra Louis Poulsen
Arkitekterne besluttede, at belysningen i Det nationale Vincenter skulle være diskret, magisk og blændfri. Foruden Pharo er der anvendt Nimbus uplights i projektet.
Vincentrets ikoniske former er dels inspireret af segmenter af vintønder, dels af vinstokkenes skeletagtige udseende om vinteren.
Lighting monteret på seks meter master oplyser parkeringsområdet og de udendørs trafikområder. I området mellem adgangsrampen og lermuren bag vinindustriens kontorer er der installeret nedgravede Nimbus 50W uplights til belysning af muren. Denne mur er et af centrets mest fremtrædende træk, og de anvendte Nimbus armaturer kaster en bred lysstråle på muren om natten for at fremhæve den muslingeagtige virkning, der opstår på murens grove overflade og organiske farve. De samme armaturer bruges til at belyse tavlen ved siden af hovedindgangen. Inde i hovedfoyeren fortsætter rampen op til udstillingsområderne samtidig med, at belysningsniveauet bliver højere. Også her belyses adobemuren, denne gang af stærkere, nedgravede 70W
8
Pharo armaturer, som kaster en smal lysstråle gennem en mat glasplade. Den stærkere belysning er mulig, idet armaturerne er installeret i kælderen, som ikke er tilgængelig for offentligheden og derfor ikke rummer de samme sikkerhedsproblemer i forbindelse med varme som rampebelysningen. Den stærkere belysning er også ønskelig, fordi den giver et indtryk af mere plads og udgør et sidste trin i overgangen fra det naturlige lys uden- for til den indendørs belysning. Her reflekteres lyset også fra undersiden af rampen og bidrager dermed til kælderens belysning. Uplightbelysningen er det mest fremtrædende træk i det indendørs belysningsanlæg, men den blandes med lyset fra de andre armaturer i hallen. Derved bliver stemningen inde i bygningen mere dramatisk, og den er i overensstemmelse med
de principper, der danner grundlag for centrets udformning og konstruktion. Det nationale Vincenter har modtaget flere nationale og internationale priser, blandt andet Coffey Geosciences 2001 Excellence in Urban Planning, President’s Award samt Arkitekturprisen ved den 7. verdenskonference om træbyggeri 2002. James Stuart er forfatter og mediakonsulent. THE NATIONAL WINE CENTRE BYGHERRE: THE SOUTH AUSTRALIAN GOVERNMENT ARKITEKT: COX GRIEVE GILLETT LANDSKABSARKITEKT: EDAW INDRETNINGSARKITEKT: COX GRIEVE GILLETT UDSTILLINGSDESIGNER: BANNYAN WOOD ELINGENIØR: BESTEC WEBB AUSTRALIA GROUP BELYSNINGSDESIGNER: PHIL KEANE
Foto: Trevor Fox
Alle projektets elementer er underlagt hovedprincippet om radial geometri. Vincentrets halvcirkelformede grundplan betyder, at interiøret hele tiden forbindes med landskabet, og de besøgende opfordres til at opleve hvert af centrets komponenter som led i et forløb.
Albertslundlygten oplyser parkeringsarealet og de udendørs trafikområder.
9
Ly g t e f r a L o u i s P o u l s e n L i g h t i n g h a r p a s s e r e t n å l e ø j e t h o s D e u t s c h e B a h n
Icon på banen AF DIRK MEYHÖFER
Siden 2002 har Icon lygten indgået som standardarmatur i Deutsche Bahns belysningssortiment, og armaturet belyser stationer og togstrækninger ved fjorden i Kiel mod nord og i det bakkede grænseland til Frankrig mod syd. Foruden sine belysningsmæssige egenskaber er Icon ideel til opgaven, blandt andet fordi armaturets design passer lige fint i landlige og bymæssige omgivelser. Foto: Farbry, D-Etlingen. DB Station & Service AG / Die Stationen der S-Bahn RheinNeckar.
Tyskland er på vej til 2006, hvor landet er vært for VM i fodbold. Deutsche Bahn befinder sig også midt i de nationale anstrengelser og forberedelser. I 2006 indvies mønsterbanegården »Berlin Hauptbahnhof – Lehrter Bahnhof«, og på samme tid vil en række andre stationer være moderniseret, blandt andet hovedbanegården i Kiel. Fokus har ikke udelukkende været på tilpasningen af de gamle banegårdsbygninger fra det
10
20. århundrede. Der er også sket forbedringer med store dele af lokaltrafikken. Som foregangseksempel udvalgte man cirka 50 stationer og banegårde i den nye S-togsforbindelse RheinNeckar, med knudepunkt i Mannheim/Ludwigshafen, som med en strækning på 254 km betjener den sydvestlige del af Tyskland mellem Saarland og Odenwald, Karlsruhe og Mainz. Som et led i de omfattende istandsæt-
telser og nybygninger af stationer valgte Deutsche Bahn Icon som ny belysning på grund af armaturets store fleksibilitet og høje tekniske formåen. Icon indgår nu som standardarmatur i sorti-
Ludwigshafen/Mitte-stationer, der indgår i RheinNeckarbanen, er udført i et hightecharkitektonisk formsprog, der matcher Icon lygtens enkle design.
Foto: Ă˜verst: GĂźnther Lehnert. Nederst: Farbry, D-Etlingen.
11
Foto: Farbry, D-Etlingen.
mentet hos Deutsche Bahn og er monteret på Kiel Hovedbanegård og på flere af stationerne omkring Mannheim/ Ludwigshafen. Det er afdelingen »DBEnergie GmbH, Zentrale Anlagentechnik 50 Hertz«, der foretager udvælgelsen, der er at opfatte som et klart kvalitetsstempel. Kun produkter i topklasse kan leve op til de meget høje krav, der stilles af Deutsche Bahn. De produkter, der slipper igennem nåleøjet, sørger til gengæld for, at Deutsche Bahn har stor sikkerhed i planlægnings- og projekteringsprocessen. Jürgen Vatter, projektleder på det nye S-togsnet i delstaten Rheinland–Pfalz, fortæller om de væsentligste grunde til at vælge Icon som standardarmatur: »Icon repræsenterer rimelige investeringsomkostninger, og lygten kan bestykkes med lyskilder med lang levetid. Desuden udsender Icon et blændfrit og jævnt lys. På perron-
12
erne kan Icon installeres med en lyspunktafstand på 15 meter, og det passer til vores vognlængde på 30 meter.« For en stor kunde som Deutsche Bahn er de praktiske og økonomiske aspekter meget afgørende for valg af armatur. Eksempelvis er det vigtigt, at armaturet kan monteres og afmonteres hurtigt, og at der ydes en langsigtet leveringsgaranti på reservedele til en stabil pris. Det har også spillet positivt ind, at Icon udgør en serie. Armaturet kan monteres på mast, ophænges i wire og leveres i flere udgaver og størrelser. På RheinNeckar-banen er udelukkende anvendt versionen Icon Mini Opal bestykket med lyskilde HI-C/HS-E, 70W eller 100W.
S-togsnettet RheinNeckar Det nye, lokale trafiknet i det sydvestlige Tyskland har siden 2001 været inte-
greret i de allerede eksisterende jernbanelinjer. Det vil sige, at S-togsforbindelserne anvender de banelegemer og banegårde, som fandtes. For planlæggerne var det en ganske anden og mere krævende måde at arbejde på end ved nybygning af nye InterCityExpress-ruter. Det var da også en vanskelig opgave at få de forskellige stationer i byer, forstæder og landsbyer til at fremstå som en samlet enhed med en markant Corporate Identity for det nye S-togssystem. En af metoderne var at anvende ensartede informationssystemer og gulvbelægninger samt inventar på perroner og indretning af ventesale. For S-togsforbindelsen RheinNeckar udgjorde belysningskonceptet en speciel opgave, idet stationerne er placeret i meget forskelligartede omgivelser. Eksempelvis ligger Neckargemünd Altstadt i meget landlige og
Icon tilfredsstiller samtlige lys-, miljø- og designmæssige krav, der blev stillet til belysningen på RheinNeckarbanen. Zwingenberg er et eksempel på en af banens landligt beliggende stationer.
Foto: Farbry, D-Etlingen.
På RheinNeckarbanen er der anvendt Icon Mini Opal, der har en svagt oplyst kuppel. Speyer Hauptbahnhof er en af de større stationer på strækningen.
Ludwigshafen/Mitte i mere forstadsmæssige omgivelser. Med sit elegante og enkle design bidrager Icon lygter i begge miljøer til orienteringen og fungerer som fællesnævner for stationerne. På Ludwigshafen/Mitte-stationer, der er udført i et high techarkitektonisk formsprog med hvide,156 meter lange haller, indgår Icon harmonisk i omgivelserne. »Overalt hvor Icon monteres, har passagererne glæde af effekten om natten, når armaturerne takket være de halvtransparente skærme forvandles til sankthansorme, der kan ses på lang afstand. Det er et enestående smukt syn,« fortæller Jürgen Vatter.
Icon er udviklet af designer Mads Odgård specielt med henblik på, at man tydeligt skal kunne se, hvor lyset kommer fra. Icons lysende overflade afslører på lang afstand lygtehovedets geometri og lysets nedadrettede karakter.
BYGHERRE: DEUTSCHE BAHN STATION & SERVICE AG PROJEKTBÜRO MANNHEIM OVERORDNET PROJEKTLEDER: HERR BERTOLD BARTEL, DIPL. ING. TIEFBAU. PROJEKTLEDER, RHEINLAND - PFALZ: HERR JÜRGEN VATTER, DIPL. ING. ARCHITEKT. PROJEKTLEDER, BADEN - WÜRTTEMBERG: HERR ZWICKER, DIPL. ING. TIEFBAU.
13
Gössler Arkitekter har ansvaret for den igangværende modernisering og restaurering af Kiel Hauptbahnhof, der blev ødelagt under 2. verdenskrig og efterfølgende kun nødtørftigt genopbygget.
Kiel Hauptbahnhof I Kiel er man ved at afslutte en omfattende modernisering af hovedbanegården, der blev opført 1895-1908. Stationen blev ødelagt under krigen og kun nødtørftigt genopbygget. Moderniseringsarbejdet, der varetages af Gössler Arkitekter, indebærer restaurering af tværskibet i den gamle perronoverdækning af støbejern og genskabning af de tilsluttende langskibe over perronerne, som ikke længere kunne reddes i deres oprindelige form. Målet er at lade langskibene genopstå i en treskibet hal, hvis ydre reetableres til det oprindelige udseende, til glæde for Kielborgerne. Til formålet anvendes fem nye elementer, der udgør den bærende konstruktion over de tre perroner. Hvert element har en bredde på 18,5 meter og en længde på 22,5 meter. Den nye konstruktion, hvor nye og gamle arkitektoniske elementer mødes, stiller store krav til belysningskonceptet, der ud over den praktiske opgave også
14
har en samlende funktion. Man har valgt at oplyse den bærende struktur ved at markere den optisk med hvidt lys. Over perronerne er der i tagkippen ophængt en perlekæde af Icon i wire, som sætter fokus på de specielle krydselementer i hvælvenes toppunkt i den tværgående banegårdshal. Armaturerne er bestykket med metal halogenglødelamper, der udsender et behageligt hvidt lys, som gengiver farver lige så godt som dagslys. Lysdesigner Jochen Schröder fra Gössler Arkitekter, der er ansvarlig for projektet på Kiel Hauptbahnhof, er meget begejstret for den nye belysning: »Icon har en enkel form, der gør indtryk, og som teknisk kan monteres mange forskellige steder.« Netop på en banegård, hvor der stilles meget varierede krav til lyset (InterCityExpress-perroner skal være meget oplyst, lokaltrafikken skal have en mere dæmpet belysning, og områder med butikker kræver spotbelysning). Jochen Schröder fremhæver også de økonomiske aspekter: »Da Icon kan
bestykkes med mange forskellige lyskilder, har vi mulighed for at integrere den obligatoriske nødbelysning og undgår derved at installere yderligere belysning.« Saneringen af den tværgående banegårdshal er afsluttet, og nu følger konstruktionen af de lange banegårdshaller. Når ombygningen er gennemført, vil banegården fremstå som en smuk helhed, vakt til live af den nye belysning. Icon giver mindelser om ånden fra togdriftens storhedstid, men er forsynet med et ultramoderne og fleksibelt indre liv. Dirk Meyhöfer er journalist og ingeniør. BAHNHOF KIEL HAUPTBAHNHOF, SANIERUNG QUERBAHNSTEIG + ERNEUERUNG BAHNHOFSHALLE BYGHERRE: DB STATION & SERVICE, HAMBURG ARKITEKT: ARCHITEKTEN GÖSSLER, HAMBURG ELINGENIØR: KMO PLANUNGSGRUPPE BELYSNINGSDESIGNER: ARCHITEKT GÖSSLER, HERR JOCHEN SCHRÖDER
Foto: Udo Kowalski
Istandsættelsesarbejdet på Kiel Hauptbahnhof indebærer restaurering af tværskibet i den gamle perronoverdækning af støbejern og genskabning af de tilsluttende langskibe over perronerne.
Den nye konstruktion, hvor nye og gamle arkitektoniske elementer mødes, stiller store krav til belysningen, der ud over den praktiske opgave tillige har en samlende funktion. I tagkippen over perronerne er Icon ophængt i wire i en konstruktion med fire lygtehoveder. Armaturerne er bestykket med halogenglødelamper.
At Icon blev valgt til belysning i Kiel skyldes blandt andet armaturets enkle form, og at det teknisk kan monteres på mange forskellige måder.
15
Artiklen er baseret på Peter Olesens bog »Lys eller ej – København og Paris når mørket falder på«, som udkom i september måned i år på forlaget Thaning & Appel
D e b a t i n d l æ g
o m
b y b e l y s n i n g
København er mørkets by Paris er lysets
København dyrker mørket lidenskabeligt og vil endelig ikke forstyrre med for meget lys. Vi skal jo kunne se både nattehimmel og stjerner, selv om det er en ren illusion. Alene de mange gadelygter, alle lysreklamerne og billygterne gør den øvelse umulig. Det handler om indgroede vaner, vedtagne normer og manglende refleksion og nytænkning. Paris har siden starten af 1950´erne leget med lyset. Den nykronede engelske dronning Elizabeth skulle på officielt besøg, og hun skulle imponeres. Eller måske rettere, den smukke by skulle tage sig ud fra sin bedste side. Man besluttede derfor at forsøge sig med illumination af særlige monumenter – i modsætning til den dagligdags
16
»éclairage«, det vil sige den almindelige belysning på boulevarder og gader. Forsøget faldt heldigt ud og begyndte at skabe præcedens, så flere og flere eksempler kom til. I dag er cirka 250 parisiske bygninger, monumenter, statuer, broer og springvand belyst. Og det giver selvsagt en helt særlig stemning i byen, når der er lys på fikspunkter som Triumfbuen, Eiffeltårnet, Notre Dame, Sacré Coeur, Pont Neuf og Pantheon, plus en masse andre mere eller mindre kendte, men ikke mindre interessante steder. Paris lever om natten. Lyset tændes ved mørkets frembrud og er tændt til midnat, til klokken et, klokken to eller helt til daggry. Det er særdeles forskel-
AF PETER OLESEN
ligt og helt individuelt, hvordan belysningen håndteres og hvor længe. Men der er lys på, selv i sommernatten. Belysningen er organiseret. Det er byen Paris, der tager mange af belysningsinitiativerne. Ikke mindst i turistøjemed ønsker pariserne at styrke »l´image de Paris«, byens image. En by sælger bedre og drager mere, når dens særlige steder er understreget og fremhævet efter mørkets frembrud. Den lever
Den ældste bro i Paris, Pont Neuf fra 1607, er belyst, så alle detaljer fremhæves. I København ligger Marmorbroen fra 1739 hen i mørke. De to portalhuse ved indgangen til Ridebanen på Christiansborg er til gengæld belyst.
Foto: Torben Petersen
Paris fremhæver stolt sine bedste huse og smukkeste monumenter med lys, så det er en ren fornøjelse at færdes der aften og nat. København er pragtfuld i dagslys, men efter mørkets frembrud går byen i sort. Her tager puritanismen over og bestemmer, at vi endelig ikke skal vigte os, vise frem og fremhæve. Og tilmed i en så nordligt beliggende hovedstad med så mange mørke timer det halve af året. Og med så meget væsentligt at understrege og fremhæve. Hvor er logikken?
mere, den frister mere. Hvert år kommer der mindst to-tre nye belysningseksempler til, oftest på bystyrets initiativ. Altid etableret af fagfolk, typisk kompetente belysningsdesignere eller ingeniører, der ved, hvad de har med at gøre. For lys er mange ting. Lige så vellykket en belysning kan forekomme, lige så uheldig kan den være, hvis den er etableret af ukyndige, der belyser forkert. Det er en kunst i sig selv at belyse. Et særligt fornemt eksempel på belysning er Notre Dame på Île de la Cité ude midt i Seinen. Her tog det ti år at blive enige om første etape af belysningen. Kirken ejes af staten, men byen Paris står for finansieringen af kirkens belysning. Når Paris har omtrent 250 belyste monumenter, så kunne København vel sagtens have et sted mellem 25 og 50.
Og vi har stort set ingen. Eller i hvert fald meget få og flere af dem dårlige eksempler. Det vil sige eksempler med uprofessionel og dårligt fungerende belysning. Christiansborg og Børsen er belyst, jeg plejer at sige med en »4 eller 11-Watts pære«. Det fungerer ikke. Tilsvarende er der en sjælden gang lys på Vor Frelser Kirkes tårn, ind imellem på få dele af Thorvaldsens Museum, ind imellem på Mastekranen på Nyholm og på meget lidt af Københavns Rådhus. Året rundt ved skumringstid tændes lyset klædeligt og effektivt på Daniscos firmadomicil ud til havnen. Der er lys på forsiden af tårnet på Post Danmarks administrationshus i Tietgensgade men mærkeligt nok ikke på bagsiden. På Kongens Nytorv er der fra begyndelsen af 2004 kommet lys på Magasin du Nord. Det Kongelige Teater har alle-
rede været belyst nogle år, og ellers er der lys på Hotel d’Angleterre, Sydbank og GN Store Nord. Også lidt, men koldt, lys på Det Ny Teater, en smule på Statens Museum for Kunst og lys på det multikulørte Palads Teater og et par steder til. Og dét er så det. Der er ingen plan, ingen overordnet idé eller styring bag. Det er tilfældigt og dårligt fungerende. I generationer er danske arkitekter opdraget med holdninger, der går imod belysning og illumination. Selv om de samme arkitekter vel næppe nogensinde har opholdt sig i Paris, Rom
Hotel des Invalides i Paris og Kommunehospitalet i København er umiddelbart sammenlignelige i deres arkitektoniske opbygning. Førstnævnte er belyst, sidstnævnte henligger i mørke.
I København står franskmanden Jacques-FrançoisJoseph Salys berømte rytterstatue, Frederik V til hest, midt på Amalienborg Slotsplads. Statuen regnes for en af verdens ypperste, men når mørket falder på, forsvinder den.
På Place des Victoires lige bag Palais Royal står en fornemt belyst ekvipage, Ludvig XIV til hest. Rytterstatuen lyser op på pladsen, der klædeligt nok i øvrigt blot er belyst af de nødvendige gadelamper.
19
Picasso Museet i Paris holder til i et smukt palæ, Hotel Salé, fra det 17. århundrede. Museet er belyst fra havesiden, fra Rue Vieille du Temple. Den Hirschsprungske Samling i Stockholmsgade er Københavns fineste guldaldermuseum og indeholder 2000 kunstværker. Museet ligger i Østre Anlæg og kunne uden at genere fremstå som en kultiveret, belyst perle midt i en ellers meget mørk park med store træer.
20
eller London om natten og tænkt: »Nej, hvor er her ukultiveret, vulgært og tivoliseret«. De har nydt det, har de. Det er kun herhjemme, den ikke går. På Arkitektskolen i København har vekslende docenter og professorer i lys manuduceret, at lys på særlige steder er af det onde og derfor skal undgås. »Man belyser ikke bygninger. Og slet ikke nedefra« har parolen lydt. Det er en kunst at kunne belyse. Det kan gøres rigtigt eller forkert, og hvem bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert? Det gør folk, der har forstand på det, er uddannet til det og arbejder professionelt med det. Der skal fagfolk
I Marais-kvarteret i Paris ligger Hotel de Ville mellem Seinen og Rue de Rivoli. Rådhuset – en rekonstruktion af det nedbrændte rådhus fra det 17. århundrede – er måske lidt for voldsomt, men temmelig underholdende belyst. Københavns Rådhus fra 18941905, tegnet af Martin Nyrup, får derimod lov at ligge halvskjult efter mørkets frembrud. Faktisk er det kun den oplyste urskive, der kan ses på nogen afstand.
til – som med så meget andet. Det er ikke nok, at en husejer eller en forretningsdrivende selv sætter et par projektører op. Det kan gå grueligt galt, og gør det oftest. Og her er det igen værd at skele til Paris, hvor myndighederne er med, hver gang et nyt initiativ tages. Sådan bør det også styres i København. Mange tror med garanti, at det er af sparehensyn og af økonomiske grunde, at vi belyser så lidt, som vi gør i Danmark. Men Danmark er altså ikke fattigere end Frankrig. København har ikke dårligere økonomi end Paris. Tværtimod. Kom ikke og fortæl mig, at vi ikke har råd. Det koster reelt intet –
sammenlignet med, hvad det koster at oplyse gader, veje og byrum. Nu om dage bruger man energibesparende belysning, og den fås også smuk og varm, selvom det mange steder virker, som om sparebelysning skal være kold og grim. Den store Notre Dame kirke i Paris koster i årligt strømforbrug cirka 10.000 danske kroner. Det er en halv månedsløn til en kirketjener. De penge må kunne findes, også til – for eksempel – Københavns Domkirke.
Peter Olesen er forfatter og journalist.
Foto: Anders Sune Berg
Øverst til højre: Receptionen udført i ask er enkel og renfærdig i sit udtryk og dermed i tråd med husets øvrige udtryk.
Øverst til Venstre: Auditoriets krumme facade er beklædt med forpatinerede kobberplader, individuelt bearbejdet i flere omgange, indtil den ønskede variation i farvenuancer og tekstur var opnået.
Auditoriets krumme, kobberbeklædte facade skyder sig også ind i centralrummet, hvor den sammen med hovedtrappe og elevatortårn udgør en stor, rumlig skulptur.
22
N y t
m e d l e m s -
o g
k o n t o r h u s
f o r
H K
K ø b e n h a v n
Lødigt, lyst og tyst HK København ligger på Artillerivej midt i et af byens mest markante vækstområder. Huset fungerer som en imødekommende og dynamisk ramme om godt 300 medarbejdere og deres arbejde for mere end 100.000 medlemmer. Her bydes på gedigne materialer, et blødt lys og en overraskende god akustik.
Den markante indgangsportal, der bryder den lette glasfacade ind til HK Københavns nye domicil på Ny Tøjhusgrunden ved Islands Brygge, virker ikke blot som en effektiv støjsluse, der filtrerer larmen fra den tæt trafikerede Artillerivej. Den fungerer også som et spændstigt arkitektonisk bindeled mellem facadens stringente blanding af røde blødstrøgne tegl, glas og alu samt det mere organiske og bløde udtryk, som præger husets centrale indre. HK København tager i sin udformning afsæt i en velfunderet nordisk tradition med vægt på funktion, naturmaterialer og lyse farver. Huset er indrettet med cirka 275 arbejdspladser i de faglige afdelinger, et stort servicecenter, A-kasse, møderum og en række undervisningsrum for kursus- og efteruddannelsesaktiviteter fordelt på 11.800 m2 over terræn og 3.400m2 under terræn. Husets arkitekt Erik Nobel har i et tæt samarbejde med HK København og ingeniørfirmaet Birch & Krogboe skabt et dynamisk og velfungerende miljø for husets brugere og ansatte samt etableret nogle gode fysiske rammer for de mange forskelligartede aktiviteter, som en moderne fagforening skal lægge lokaler til. »Når det er lykkedes så udmærket, skyldes det ikke mindst, at selve programmeringen og projekteringen af byggeriet er udført efter en klassisk rådgivningsmodel, hvor arkitekter, ingeniører og bygherre har arbejdet sammen i en enkel og effektiv organisation med deraf følgende hurtige beslutningsprocesser,« forklarer Erik Nobel, der normalt må forholde sig til langt mere komplekse organisationer med mange forskelli-
ge bygherrerådgivere, lejerådgivere og projekterende teknikere. »HK København lagde lige fra starten vægt på en direkte og fordomsfri dialog, og den holdning har været den gennemgående røde tråd i hele forløbet, og en væsentlig forklaring på, at byggeriet blev afleveret til tiden og uden budgetoverskridelser.« »Det tætte samarbejde, den åbne dialog og de ansattes muligheder for på et tidligt tidspunkt at formulere deres ønsker til deres fremtidige arbejdsplads, gjorde det muligt at nå frem til en fælles målsætning om at skabe det bedst mulige byggeri inden for de udstukne rammer,« fortæller Erik Nobel, der mener, at gensidig tillid og respekt for fagligheden har været nøgleordene i en samarbejdsproces, som uden tvivl har resulteret i et byggeri, der ligger langt over normal standard. »Stram styring og en bevidst holdning til projektets økonomi har gjort det muligt at spare på helt elementære materialer og til gengæld foretage tilkøb undervejs og derved forbedre husets kvaliteter på flere vigtige områder. Blandt andet er der videreudviklet et belysningsarmatur specielt til huset i samarbejde med Louis Poulsen Lighting. Der er etableret asketræspaneler i det centrale indgangsområde, mødesalen er kobberbeklædt og elevatorer er udført specielt støjsvage. Bygningens gennemgående rumlige element er et 26 meter højt, 30 meter langt og 5,5 meter bredt glasoverdækket atrium, der rummer hovedtrappe, elevatorer, gangbroer og trapper og åbner mulighed for visuel kontakt på
AF SUSANNE HOLTE
tværs af etager, kontorer og afdelinger. Den arkitektoniske og himmelstræbende genistreg kunne let have forårsaget et stressende og støjende arbejdsmiljø, hvis ikke Erik Nobel havde taget akustisk dæmpende materialer i anvendelse. Generelt er der lagt stor vægt på støjdæmpende foranstaltninger – ikke mindst i stueetagens store servicecenter, hvor hundredvis af mennesker hver dag myldrer ud og ind. Ved at beklæde det høje atrium med lyse, støjdæmpende asketræsfinerede plader har Erik Nobel ikke alene sikret sig, at støjen absorberes; han har også skabt en gigantisk »lampeskærm«, som kaster et fint blødt lys ud på de åbne balkondæk og ned i centralrummet. Den visuelle ro i foyerområdet brydes effektfuldt af mødesalens krumme facade, der skyder sig ind i centralområdet, hvor den – sammen med hovedtrappen og elevatortårnet – udgør en stor rumlig skulptur. For at tilføre byggeriet den ønskede kvalitet og stoflighed er mødesalens facade beklædt med forpatinerede kobberplader. Pladerne er bearbejdet individuelt i flere omgange, indtil den ønskede variation i farvenuancer og tekstur er opnået. Farverne spænder fra lys turkis over en lang række grønlige nuancer til partier, hvor den mørke, oxiderede grundplade træder frem og skaber kontrast og spil i overfladen. »Valget faldt på forpatinerede kobberplader, fordi de er formbare og kan anvendes både ude og inde,« forklarer Erik Nobel, der foretog studierejser til blandt andet Norge, Schweiz, Holland og Estland for at finde frem til den helt rigtige overfladebehandling af pladerne.
23
Herover: Beat blev i første omgang valgt til at belyse et edb-lokale, hvor der traditionelt stilles særligt høje krav, blandt andet til blændfrit lys. Problemet blev løst ved at anvende et aluminiumskryds i bunden af armaturet. Beat blev senere valgt som generel belysning i hele bygningen.
Venstre side: Det store auditorium er forsynet med et nedhængt strækmetal-loft, hvorpå Beat armaturerne er monteret. Beat er meget anvendelig, også i transparente lofter, idet spildlyset fra armaturet er minimalt.
I HK-huset er der anvendt to størrelser af Beat armaturet. I auditoriet og i dobbelthøje rum er anvendt den store version 254/170 og på etager og i gangforløb 222/155.
25
Beat udsender et blødt og diffust lys, som understøtter dagslyset. Betonsøjlerne i bygningen er afsyrede, hvorved overfladen er blevet fløjlsblød.
Højre side: Det gennemgående rumlige element i HK-huset er et 26 meter højt, 30 meter langt og 5,5 meter bredt glasoverdækket atrium, der åbner mulighed for visuel kontakt på tværs af etager, kontorer og afdelinger.
Kobberpladerne er blot et af flere eksempler på, at der under byggeprocessen er udviklet specialprodukter og fundet frem til gode funktionelle og designmæssige detaljer. Nobel Arkitekter har for eksempel føjet elementer til et helt nyt downlightarmatur fra Louis Poulsen Lighting. Det cirkelformede armatur, der bærer navnet Beat, og som nu indgår i Louis Poulsen Lightings sortiment af teknisk belysning, er indbygget i samtlige lofter i HK-bygningen. Beat blev i første omgang valgt til et edb-lokale, hvor der traditionelt stilles særligt høje krav til lyset, som blandt andet ikke må blænde. Det problem blev løst ved at anbringe et aluminiumskryds i bunden af armaturet. Resultatet var et blødt og ensartet lys, som tiltalte Erik Nobel så meget, at han besluttede sig for at bruge lampen i alle HK-bygningens øvrige rum. »Lyset opleves ikke som en almindelig downlight, hvor der ofte opstår skygger og hårde overgange. I denne udgave af Beat opfatter øjet hele tiden, hvor lyset kommer fra, og det var et væsentligt argument for arkitekterne,« fortæller produktchef Mogens Lund fra Louis Poulsen Lighting. »Ud over at kunne løse blændingsproblemet og skabe
26
det ønskede bløde lys kunne vi også tilbyde en løsning med ét rør i stedet for to – uden at give køb på lysniveauet og med væsentlige strømbesparelser på årsbasis til følge,« fortæller Mogens Lund videre. Beat, bestykket med et 32W rør, giver et blødt og diffust lys, som understøtter dagslyset, der kastes ned gennem atriet fra de store ovenlysvinduer på tagetagen. Armaturerne suppleres af en serie spots i trappetårnet, som sikrer, at husets indre om aftenen fremstår som en næsten poetisk kulisse. En anden spændende arkitektonisk detalje er de høje døre, som er anvendt til de forholdsvis få kontorer og lokaler, der er skærmet af med vægge. Arkitekterne har helt utraditionelt valgt at lade dørene gå næsten til loft, det vil sige 2,60 meter – en effekt, der skaber en god rumlig fornemmelse. Rumligheden og det stoflige understreges yderligere af en række afsyrede betonsøjler, som med deres fløjlsbløde overflade bidrager til at skabe ekstra dynamik i de store åbne rum. Det er nemlig overvejende det tilgængelige og transparente, der præger den langstrakte HK-bygning, hvor kontorarealerne er indrettet med en
kombination af åbne arbejdsområder og kontorer med plads til en eller flere personer. Alle kontorer er udformet med store glasarealer mod bygningens midte og atriet, så man har visuel kontakt på tværs af bygningen, og der kan skabes et behageligt lyst og levende miljø, der byder både medlemmer og ansatte velkommen. Oppe på tagetagen på 7. sal, hvorfra der er en fantastisk panoramaudsigt over København og Ørestaden, rendyrkes det transparente med store glaspartier og åbne arealer med tagterrasser. Tagetagen, der kan være vanskelig at løsrive sig fra, rummer kantine, møderum og rekreative arealer til personalet. Også her – oppe under glastaget, hvor der er frit kig ned gennem syv etager til atriets bund – overvældes og overraskes man endnu engang af den gode akustik. Susanne Holte er journalist.
HK KØBENHAVN BYGHERRE: HK KØBENHAVN ARKITEKT: NOBEL ARKITEKTER A/S INGENIØR: BIRCH & KROGBOE A/S HOVEDENTREPRENØR: HOFFMANN A/S LANDSKABSARKITEKT: NOBEL ARKITEKTER A/S
U t r a d i t i o n e l
k i r k e
i
u t r a d i t i o n e l
CALIFORNISK
b y g n i n g
kristendom Foto: Thomas Loof
AF CLAY PENDERGRAST
Ved hjælp af arkitektonisk nytænkning, kreativitet og helt moderne teknologi har det amerikanske trossamfund Faith Community Church skabt en ultramoderne kirke, der bryder med alle vante forestillinger om, hvordan Guds hus bør fungere. HOK Interiors (Hellmuth Obata & Kassabaum) i Los Angeles er arkitekterne bag den særdeles populære, nye multibygning.
28
De fleste kulturelle nybrud i USA har deres oprindelse i Californien. Det gælder også kirkearkitektur. I Californien udfordres de konventionelle kirkehandlinger, og det har resulteret i en række ukonventionelle kirkebygninger. Eksempler herpå er Philip Johnsons prismeformede Crystal Cathedral i Garden Grove fra 1980 og Rafael Maneos genfortolkning af missionsbyggestilen i Los Angeles Cathedral fra 2001. Det nyeste eksempel er Faith Community Church, der ligger i West Covina 60 kilometer øst for Los Angeles. Den 22 år gamle kristne trosretning, grundlagt i 1980, er vokset fra en håndfuld medlemmer til en menighed på 10.000, anført af syv præster. I midten af 90erne købte menigheden en grund på 8,5 hektar med en 16.000 m2 stor bygning, som tidligere havde været brugt til opbevaring af bombestyringssystemer for luftvåbnet. Denne opfindsomme form for genbrug – bogstaveligt talt arkitekturens svar på at »smede sværd om til plove« – vakte opmærksomhed over hele USA, da The Today Show bragte en tv-udsendelse om Faith Community Church. Senere har kirken fået sit eget ugentlige show, Balanced Living. Under ledelse af de to præster Jim Reeve og hans kone Marguerite har Faith Community Church det erklærede mål at »være en kreativ kilde til at få mennesker til at elske Gud og dele hans kærlighed«. Kirken forfølger dette kald af al magt under udnyttelse af de mest avancerede kommunikationsværktøjer. Sammen med teknologisk sofistikerede søndagsgudstjenester af høj musikalsk karat kan kirken også prale af internationale tv-programmer og et kvartalsmagasin, en hjemmeside, produktionsudstyr og en skole for udøvende kunstnere. Kirken er vært for en række uddannelsesprogrammer med sigte på mange aldersklasser, og den har en anerkendt børnehave og vuggestue på stedet. Bortset fra de teknologiske raffinementer
Venstre side: Faith Community Church har til huse i en betonbygning, der tidligere blev brugt til opbevaring af bombestyringssystemer for luftvåbnet.
Til højre: En fontæne i den udendørs atriumgård er tænkt som monument for pastor Jim Reeves far. Fontænen er 60 cm høj, 2 m på hver led, udført i kobber og placeret på en sokkel af okkerfarvede skiferfiser.
mener hjælpepræst Ernie Benevides, at kirkens forbløffende vækst og succes i en materialistisk tidsalder skyldes dens evne til at »gøre Skriftens budskab relevant for mennesket.« Med færdiggørelsen af den sidste fase af byggeriet på 7.400 m2 i december 2002 blev udfordringen med at gøre Skriftens budskab relevant udstrakt til at gælde udformningen af selve kirkebygningen. HOKs Los Angeles-tegnestue og lysteknikeren Erin Erdman fra Patrick Quigley and Associates har haft ansvaret for projektet, som omfatter indretning af en boghandel med kaffebar, et multirum, et øvelokale for kor og en børnebibelskole bestående af et auditorium med 500 pladser, 10 klasseværelser og en butik for børn. Den udendørs atriumgård med en indvendigt belyst fontæne er dediceret til pastor Reeves far, den nu afdøde pastor Charles B. Reeve, og udgør et mødested for menigheden.
Faith Community Church er ikke særligt tiltrækkende set udefra. En grå bygning rejst af færdigstøbte elementer med en stor, gennemsigtig indgangshvælving omgivet af en parkeringsplads og en palmeallé. »Det ligner et billigt discount marked,« siger Nicky Kaplan, konstruktør på projekteringsteamet hos HOK. Men når man en søndag morgen træder ind i kirken, bliver man med det samme slået af de dramatiske farver og belysninger, de imponerende, geometrisk udformede vægflader, den modige grafik og den allestedsnærværende videoteknologi. Kirkens 3.000 siddepladser fyldes hurtigt, og hundreder af mennesker i alle aldre og med forskellig etnisk baggrund fylder de brede korridorer, hvorfra de overværer pastor Jims livlige prædiken på videomonitorer ophængt under bølgeblikloftet og loftsbjælkerne. Det minder om en travl lufthavn, hvor en række afgange lige er blevet aflyst,
men alligevel oplever man en sand følelse af spiritualitet. Dette første indtryk understreger to vigtige designkriterier for projektet: fleksibilitet og styring af den gående færdsel. Seniordesigner Therese Zehnder forklarer: »Da der var begrænsede udvidelsesmuligheder på grunden, var det nødvendigt at maksimere alle husets rum funktionelt. Alle rum er nemlig hele ugen forudbestilt til alle mulige begivenheder. Ved teknologisk at flette forskellige områder sammen, blev man i stand til at »udvide rummets grænser«. Blandt andet er man i stand til at sammenkoble begivenheder i huset med optagelser uden for huset til samtidige udsendelser.« Hermed har Faith Community Church forladt traditionen, hvor menigheden er stationær i det rum, hvor de religiøse handlinger foregår. Teknologien tillader, at korridorer og sekundære rum kan fungere som udvi-
29
Multirummet skulle opfylde store krav til holdbarhed og fleksibilitet, og resultatet blev et upersonligt interiør. Arkitekterne besluttede at gøre rummet til noget særligt ved hjælp af belysningen, og de valgte AJ Eklipta væglamper og PH Kogle.
delser af kirkerummet. Konstruktionen gør det let at kommunikere, og den styrker familiebåndene i kirken. Zehnder fortsætter: »Den store cirkulation af mange mennesker i alle aldre nødvendiggjorde nøje overvejelser, og bygningen er udformet, så der er gode muligheder for folk til at stoppe op og tale sammen på deres vej rundt i huset. Arkitektoniske former og farver blev brugt til at lette orienteringen i bygningen. Med udformningen af »Kidznet« Bibelskole ønskede HOK at skabe et muntert, indbydende sted, der samtidig var sikkert og modstandsdygtigt over for den intensive brug. Alle børn skal melde deres ankomst til skolen i Kidznet-receptionen – en stor, blå, metal-
30
klædt lobby, som man ledes ind til gennem en 13 m bred glasgaragedør. Børnene stiller op ved de kulørte, fritstående bogstaver, der danner ordet Kidznet. Ordet refererer til Apostlene som dem, der »fisker sjæle«, og til den trygge følelse af et »sikkerhedsnet« og – selvfølgelig – til internettet. Som ved en rockkoncert bliver man registreret ved indgangen af et tælleapparat med et abstrakt fiskemotiv, tv-monitorer, der byder velkommen og frister med uddrag af kommende aktiviteter, og et roterende diskolys, der projicerer sloganet »Faith Kidz Rock« på det højpolerede flisegulv. Børnene fortsætter til teaterauditoriet, der er udstyret med en grøn, metalbeklædt scene med piano og instrumen-
ter, trappeformede tilskuerrækker, lyst purpurgulvtæppe og forskudte loftspaneler af perforeret metal. Ved siden af auditoriet ligger klasseværelserne, som hvert afgrænses af metalbaldakiner, der giver rummet et indtryk af hygge for de små bibelstudenter. De 6 m høje rum var en udfordring for arkitekterne. Belysningsløsningen blev at lade 2 m høje Kipp lygter oplyse foyeren og overgangen mellem loftet og de 1,2 m høje Kidznet-bogstaver. At gøre de »hippe« overflader modstandsdygtige og børnevenlige resulterede i nogle interessante designløsninger: Den koboltblå metalbeklædning, som arkitekterne foreslog til Kidznet-området, måtte lakeres med en
Til højre: Gudstjenesterne i Faith Community Church er teknologisk særdeles sofistikerede og meget populære. Når kirkerummets 3.000 pladser er fyldt op, må de kirkegængere, der ikke er plads til, følge gudstjenesten på videomonitorer placeret andre steder i huset.
Nederst: Multirummet anvendes til arrangementer med blandt andet oplæsning, middage og bryllupsreceptioner.
31
32
Højre side: I Faith Community Church mødes man flere steder af dramatiske farver og belysninger, geometrisk udformede vægflader, modig grafik og den allestedsnærværende videoteknologi.
Herover: Med udformningen af Kidznet Bibelskole ønskede HOK at skabe et muntert, indbydende sted, der samtidig var sikkert og modstandsdygtigt over for den intensive brug. Rummet er malet i stærke farver og belyst af Kipp lygter.
33
Pastor Reeve og hans hustru Marguerite Reeve har det erklærede mål at være en kilde til at få mennesker til at elske Gud og dele hans kærlighed. Parret er berømte i USA på grund af tv-shows fra stedet.
klar antigraffitilak for at undgå ridser. Det gav materialet et udtryk af tredimensionalitet, som arkitekterne ikke havde forudset. Der måtte udformes en overlapningsdetalje af beklædningen på alle skarpe hjørner for at beskytte børnene mod skrammer og for at forhindre overfladebehandlingen i at skalle af. Ved pavillonen måtte udsmykningen med småsten og glasskår ved mindefontænen limes på enkeltvis for at forhindre børn i at samle dem op og kaste med dem.
multirummet, truede med at gøre det lige så anonymt som en banketsal i et hotel. Arkitekterne besluttede at gøre rummet til noget særligt ved hjælp af et af dets få, faste elementer, nemlig belysningen. Til at løse opgaven valgte pastor Jim – på anbefaling af HOK – AJ Eklipta væglamper og PH Kogle fra Louis Poulsen Lighting. De moderne armaturer, den lyse vægfarve og de brede, blågrønne striber i tæppet giver et elegant præg som kontrast til det frilagte loft.
Den kombinerede boghandel/kaffebar og multirummet er indrettet omkring det 275 m2 store atriumhus, kaldet Pavillonen. De nævnte rum har glassvingdøre, der giver adgang til Pavillonen med dens arrangementer så som oplæsning, middage og bryllupsreceptioner. I lighed med populære boghandlerkæder, for eksempel Borders, har boghandelen i Faith Community Church en kaffebar, der opfordrer til, at man skal bladre i bøgerne og diskutere dem. Elliptiske paneler af MDF- og gipsplader svæver under det fritlagte loft og oplyses af aflange hængelamper, der danner intime baldakiner og viser vej til kassediskene. Udformningen af forsamlingssalen og mindefontænen er et eksempel på et vellykket samarbejde mellem klient og arkitekt. Den fleksibilitet og holdbarhed, der krævedes af overflader og møbler i
Pastor Jim ønskede, at fontænen i Pavillonen skulle være et monument for sin elskede far, Pastor Charles Reeve. Da Pavillonen ville blive et befærdet knudepunkt, blev Jim og HOK enige om, at et design i lille målestok ville tilføre stedet en passende rolig og meditativ stemning. Fontænen er bygget af Orr Design Studio. Den er 60 cm høj, 2 m på hver led, udført i kobber og placeret på en rund sokkel af okkerfarvede skiferfliser. Den firkantede indfatning er beklædt med glatte, sorte småsten, på hvilke en blank vandflade løber ned i et rundt hul i midten, fyldt med blinkende glasstumper, der belyses bagfra. Lave, buede betonmure med ophængte teakbænke omkranser fontænen og indbyder forbipasserende til at gøre holdt og meditere. Bænke og fontæne oplyses nedefra, hvilket skaber en særlig, dramatisk stemning om aftenen.
34
Faith Community Church er udformet som en radikal afvigelse fra traditionelle kirker, fordi den udfordrer paradigmet om, at kirken er et »Guds hus«, og i stedet gør den til »et sted for Dig« – et slogan, der er sat op på væggene overalt i huset. Faith Community Church vedgår, at menigheden og dens børn er et mangfoldigt »Dig« med forskellige interesser, mål og indlæringsbehov. I stedet for at forsøge at skabe en mystisk, åndelig atmosfære fra en højere verden, minder kirken om bekendte, dagligdags steder som teatret, skolen eller indkøbscentret. Selv om der hverken er blyindfattede vinduer eller kors, følger udformningen af Faith Community Church klart et af Kristi mindeværdige, pragmatiske bud – »at være alt for alle mennesker.« Clay Pendergrast er arkitekt AIA, LEED® AP, Vice President i HOK Interiors.
FAITH COMMUNITY CHURCH BYGHERRE: PASTOR JIM REEVE TOTALENTREPRENØR: GRANT GENERAL CONTRACTING ARKITEKT: HOK INTERIORS KONSULENT, INDRETNING: THERESE ZEHNDER BELYSNINGSDESIGNER: ERIN ERDMAN (VAR ASSOCIERET MED PARTICK B. QUIGLEY & ASSOCIATES I FORBINDELSE MED FATIH COMMUNITY CHURCH-PROJEKTET ) INGENIØR: MARTIN & HUBBLE ELINGENIØR: GLUMAC INTERNATIONAL
Campbell pendel Lanceringen af en utraditionel, ny pendel markerer indledningen til et nyt samarbejde mellem den talentfulde designer Louise Campbell og Louis Poulsen Lighting. Udgangspunktet for den nye Campbell pendel er at gengive nogle af de fineste oplevelser, man kan have, når man nyder lyset udendørs. Louise Campbell beskriver selv sin inspirationskilde: »Den største kontrast mellem naturlig og kunstig belysning skal ses i det faktum, at der i naturen udelukkende findes én lyskilde, og den betragter man aldrig direkte. Oplevelsen af lyset styres af de utallige lag, skabt af naturens hånd, som lyset filtreres igennem og spejles i. En vandring gennem skoven er det perfekte eksempel. Man får øje på lagene, dybden, højden, alle mellemrummene. Stemningen kan ikke simule-
res, og et indendørsrum kan ikke belyses tilfredsstillende af én lyskilde. Afstandene er ikke store nok. Men det er muligt at gribe fat i essensen – en lyskilde i en pendel, der består af flere lag, som skaber et spil i dét, der bringes i fokus: mellemrummene. Ved at filtrere lyset opstår den blidhed, der kendetegner naturens lys.« Louise Campbells intentioner er fastholdt i den færdige pendel, og resultatet er et særdeles stemningsskabende armatur. Campbell pendlen er udformet med to skærme placeret med en indbyrdes afstand. Skærmene er i mundblæst, klart glas med sandblæste, matslebne striber. Når lyset brydes gennem skærmene, ændres retningen. De matslebne striber medvirker yderligere til den unikke dybdevirkning, samtidig med at de
dæmper lyskildens blændpunkter. De sandblæste striber tilfører en lysmæssigt spændende effekt, og lysudsendelsen fra armaturet er diffuseret. Pendlens dimensioner er Ø 275mm og H 371mm. Campbell pendlen bestykkes for eksempel med glødelampe 75W Reflektor R80 eller alternativt for eksempel 16W energisparelampe, begge med E27 sokkel. Campbell pendlen leveres med 3m hvid tekstilledning og wire. Campbell pendlen er udviklet med henblik på det private marked og kan indgå som et nyt og spændende element i mange af boligens rum. På det professionelle marked vil pendlen med fordel kunne benyttes i restauranter, hoteller, møde- og konferencerum samt i receptioner.
I forbindelse med udviklingen af den nye pendel arbejdede Louise Campbell med en række designstudier med udgangspunkt i den samme form som Campbell pendlen, men med vidt forskellige udtryk. Designstudierne er ikke sat i produktion.
35
Louis Poulsen Lighting A/S Sluseholmen 10 DK-2450 København SV
B
Tlf.: +45 33 31 11 66 · Fax: +45 33 29 86 19 E-mail: lpnyt@lpmail.com · www.louis-poulsen.dk Ansv. red.: Erik Holm Redaktion: Ida Præstegaard Layout: Mette Andreasen Repro og tryk: GARN Grafisk ApS og Multi Group A/S
PP Porto betalt Danmark
Hel eller delvis gengivelse af de i NYT offentliggjorte artikler må kun finde sted med forudgående skriftligt samtykke fra Louis Poulsen Lighting A/S.
Returneres ved varig adresseændring
Elnummer: 5701021765 ISSN 0907-7227
Norge Louis Poulsen Lighting AS Tel.: +47 22 50 20 20, Fax: +47 22 52 47 05 E-mail: louis-poulsen-no@lpmail.com Sverige Louis Poulsen Lighting AB Tel.: +46 8 446 48 00, Fax: +46 8 446 48 28 E-mail: louis.poulsen.se@lpmail.com Finland Louis Poulsen Lighting Oy Tel.: +358 9 6226 760, Fax: +358 9 6226 7650 E-mail: info.fi@louispoulsen.fi Danmark Louis Poulsen Lighting A/S Tel.: +45 33 14 14 14, Fax: +45 33 14 17 10 E-mail: belysning@lpmail.com Frederikshavn, Aalborg, Randers Bo Janniche Tel.: +45 98 14 50 88, Fax.: +45 98 14 50 81 Mobil: 22 61 74 15, E-mail: boj@lpmail.com Frederikshavn, Aalborg, Randers Louis Jørgensen Tel.: +45 98 18 49 14, Fax: +45 98 18 67 50 Mobil: 20 60 80 02, E-mail: jlj@lpmail.com Holstebro, Silkeborg Ole Bjerggaard Tel.: +45 86 81 45 09, Fax: +45 86 81 42 09 Mobil: 40 60 40 97, E-mail: olj@lpmail.com
P H 2 / 1 S t a m m e k ro n e PH 2/1 Stammekrone lanceres nu som standardprodukt i forkromet udgave. I 2003 blev PH 2/1 Stammekrone fremstillet i et limiteret antal eksemplarer udført i bruneret messing. Armaturet kunne købes i en begrænset periode i efteråret 2003 og blev særdeles positivt modtaget i markedet. Det nye armatur kan med fordel anvendes i sammenhæng med de øvrige PH armaturer udført i krom, blandt andet 3/2, 2/1 og 4 1/2 - 3 1/2 -serierne. PH 2/1 Stammekrone har fået navn efter sin hovedkonstruktion. PH 2/1 Stammekrone var i produktion i 30’erne, hvor den blev leveret med et varierende antal lamper og etager. Armaturet er udført i en fornem håndværksmæssig kvalitet. Den sekskantede stamme, de tre arme og fatninger er højglansforkromede. Skærmene er udført i mundblæst, hvidt, opalt glas, blanke på ydersiden og matte på indersiden. PH 2/1 Stammekrone har fine lysmæssige egenskaber med en kombination af både nedadrettet lys og diffust rumlys. Armaturet bestykkes med 3x40W mat glødepære (E14).
To l d b o d M e t a l Pe n d e l
Århus Bjarno Rask Tel.: +45 86 99 69 37, Fax: +45 86 99 69 36 Mobil: 40 60 40 96, E-mail: bra@lpmail.com
Louis Poulsen Lighting A/S lancerer nu en kendt pendel i tre nye varianter. Toldbod Glas pendel blev introduceret i 2001 og blev meget vel modtaget i markedet. Nu lanceres Toldbod Metal pendel, som leveres i tre versioner, henholdsvis i støbt rå aluminium, i støbt messing og i støbt, bruneret messing. De tre nye varianter af Toldbod Metal pendel er lige så enkle og logiske i deres formsprog som glasversionen. Toldbod Metal pendel skaber en forfriskende kontrast til den kølige minimalisme, som har præget den universelle designverden i en årrække. Qua materialer og overfladebehandling udstråler de tre nye pendler en sanselighed og stoflighed, som giver muligheder for nye anvendelsesområder. Toldbod Metal pendel udsender et nedadrettet lys, og lysets farve varierer på grund af materialet. Pendlen i aluminium udsender et køligere lys, medens pendlen i gylden messing udsender et varmt lys. Dette skyldes, at lyset får farve fra den del af armaturhuset, der stikker frem under reflektoren. Toldbod Metal pendel vil være oplagt i private hjem, blandt andet i køkkener og ved arbejdsborde. På det professionelle marked vil pendlerne være ideelle i blandt andet hoteller og restauranter – over skranker, diske og barer. Toldbod Metal pendel har en diameter på Ø 120mm og bestykkes med 230V halogen med stiftsokkel, max. 40W. Armaturet leveres med 3 m ledning.
Århus Michael Schultz Tel.: +45 70 26 26 52 Mobil: 40 60 40 37, E-mail: msl@lpmail.com Esbjerg, Haderslev Flemming Wolf Tel.: +45 75 43 15 91, Fax: +45 75 43 20 13 Mobil: 40 38 48 03, E-mail: fwo@lpmail.com Vejle, Odense Hans Bach Nielsen Tel.: +45 64 41 39 34, Fax: +45 64 41 39 32 Mobil: 40 60 40 77, E-mail: hbn@lpmail.com Slagelse, Maribo Claus Jensen Mobil: 22 61 74 19, E-mail: clj@lpmail.com Gladsaxe, Hillerød Søren Astrup Tel.: +45 44 94 70 16, Fax: +45 44 94 71 16 Mobil: 20 60 80 06, E-mail: sas@lpmail.com Greve, København Carsten Svej Tel.: +45 33 73 93 24, Fax: +45 33 14 17 10 Mobil: 22 61 74 04, E-mail: csv@lpmail.com Indre København Jørgen Due Larsen Tel.: +45 38 34 12 66, Fax: +45 38 34 50 66 Mobil: 40 60 40 83, E-mail: jdl@lpmail.com Storkøbenhavn Søren Frederiksen Tel.: +45 33 73 95 74, Fax: +45 33 14 17 10 Mobil: 40 60 40 08, E-mail: sfe@lpmail.com Storkøbenhavn Henrik Meisler Tel.: +45 33 73 94 31, Fax: +45 33 14 17 10 Mobil: 20 60 80 42, E-mail: hme@lpmail.com Martin Architectural Thomas Drejer Tel.: +45 86 83 74 30, Fax: +45 86 83 74 50 Mobil: 40 60 40 38, E-mail: tad@lpmail.com Outdoor Kim Asmussen Tel.: +45 33 73 93 19, Fax.: +45 33 14 17 10 Mobil: 22 69 87 28, E-mail: kam@lpmail.com Outdoor Jylland Ole Kjærgård Mobil: 22 61 74 16. E-mail: okj@lpmail.com Detailsalg, Johnny Klausen Jylland/Fyn Mobil: 40 60 40 73, E-mail: jok@lpmail.dk Detailsalg, Helen Berg Tel.: +45 33 73 94 49, Fax: +45 33 14 17 10 Mobil: 22 69 87 25, E-mail: hlb@lpmail.com Detailsalg, Ditte Brandt Tel.: +45 33 73 94 55, Fax: +45 33 14 17 10 Mobil: 22 61 74 40, E-mail: dbr@lpmail.com