Lena Bülow-Olsen Susanne Kjær Harms Vibeke Skaarup Görel Hyden Magdalena Schubert Cecilia Svidén
Læseforståelse
d’dansk Læseforståelse er til dig, som ønsker at blive bedre
til at læse.
Du skal lære: • At læse og huske det, som står skrevet tydeligt i teksten. • At tænke dig godt om for at læse det, som står mellem linjerne. • At bruge din viden og din erfaring til at forstå teksten. Hæfterne til d’dansk Læseforståelse kan bruges fra 3.-6. klasse. Hæfte er lettest, og sværhedsgraden er stigende.
ISBN 978-87-23-03152-5
www.alinea.dk
alinea.dk
om_9788723031525.indd All Pages
06/06/2018 15.07
Lena Bülow-Olsen Susanne Kjær Harms Vibeke Skaarup Görel Hyden Magdalena Schubert Cecilia Svidén
Læseforståelse
Alinea
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3-5 En opskrift – Frugtsalat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8-9 Et digt – Snemand Frost og frøken Tø . . . . . . . . . . . . 10-11 Et skuespil – Den lille røde høne . . . . . . . . . . . . . . . . 12-13 Billedtekster – Bæveren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14-15 Uddrag af en fortælling – Peter og Petra . . . . . . . . . . 16-17 Bagsidetekster – Fortælling og fakta . . . . . . . . . . . . . 18-19 Uddrag af en fortælling – Jeg er Frede . . . . . . . . . . . . 20-21 Information – Velkommen til Højgården . . . . . . . . . . 22-23 En fabel – Æslet og tigerskindet . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-25 En fortælling – Det gode skind . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26-27 Uddrag af en fortælling – Pippi plyndrer juletræ . . . . 28-29 En biografi – Ole Lund Kirkegaard . . . . . . . . . . . . . . . 30-31 Indholdsfortegnelse, register – Salt . . . . . . . . . . . . . . 32-33 En beretning – Besøg i Åby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34-35 Uddrag af en fortælling – Mette og Jonas . . . . . . . . . 36-37 En forklaring – Fra yngel til frø . . . . . . . . . . . . . . . . . 38-39 Et postkort – Kære Rasmus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40-41 Fra en fortælling – Sigurd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42-43 En fagtekst – Hvad er der under os? . . . . . . . . . . . . . 44-45 Uddrag af en fortælling – Kaskelotternes sang . . . . . 46-47 En beskrivelse – Snegle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48-49 Et referat – Klassemøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50-51 En fagtekst – Om energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52-53 Uddrag af en fortælling – Tossernes kærlighed . . . . . 54-55
Forord
d’dansk Læseforståelse Til dig der skal arbejde med bogen
I denne bog skal du arbejde med at blive god til at forstå det, du læser. Du skal læse forskellige korte tekster og svare på spørgsmål bagefter. Målet er, at du skal blive god til at bruge forskellige strategier for at forstå den tekst, du læser. Hvad er en god læser? Man ved, at børn, der er gode til at forstå tekster • tænker over, hvad de skal i gang med at læse. • tænker over, hvad de ved om emnet i forvejen. • prøver at forestille sig, hvad teksten handler om. • stiller sig selv spørgsmål undervejs i læsningen. • stopper læsningen, hvis der er noget, de ikke forstår. • bruger deres egen viden og erfaring til at forstå teksten. • tænker over, hvad de kan bruge deres nye viden til.
Når du arbejder med d’dansk Læseforståelse vil du opdage, at svaret på et spørgsmål ikke altid står klart og tydeligt i den tekst, du læser. For at finde et svar må du tænke dig ekstra godt om. Du skal måske både bruge den viden, du har i forvejen, og lægge mærke til flere forskellige detaljer i teksten. Til teksterne er der fire slags spørgsmål. Dem skal du læse om nu. Når du har læst om spørgsmålene her i forordet, ved du, hvilke strategier du skal bruge, når du skal læse teksterne inde i bogen.
Forord
Tænk over ... Hvorfor dit og hvorfor dat?
Værd at vide om opgaverne Tænk over…
Inden du begynder at læse, skal du arbejde med spørgsmålet under tænkehatten. Spørgsmålet får dig til at tænke over det, som teksten handler om, og det du ved i forvejen. At tænke inden du læser er en rigtig strategi at bruge, fordi det hjælper dig med at komme ind i teksten. Det er også en god ide at diskutere tænke-spørgsmålet med en makker eller sammen i klassen. Tal om, hvad I ved om emnet i forvejen, og om hvad teksten mon handler om.
Hvad står der i teksten? De grønne opgaver stiller spørgsmål til noget, som står klart og tydeligt i teksten. Svaret på spørgsmålet er let at finde, og du kan altid begrunde dit svar med „Det står nøjagtig dér i teksten“. Man kalder det at læse på linjen. En god strategi til at huske det, der står på linjen, er at stoppe op undervejs i læsningen og tænke over det, du nu har fået at vide. Det kan fx være om en person i en fortælling, eller nye informationer i en fagtekst. Husk at skimme spørgsmålene, inden du læser teksten. Så er det lettere at forstå dem.
4
Hvad står der også i teksten? Når du skal besvare de gule opgaver, skal du lede i teksten efter svaret. I spørgsmålene er der brugt andre ord end i teksten. Du skal være læsedetektiv og tænke dig godt om. Du skal finde både informationer og spor i teksten, der tilsammen kan give et svar. Det er den strategi, du skal bruge. Man kalder det at læse mellem linjerne. Tænk også på, at du kan bruge den information, som billederne giver. Begrund altid svaret, så det tydeligt ses, hvilken information eller hvilke spor der hjalp dig med at komme frem til netop det svar.
Tænk over teksten For at svare på de røde spørgsmål skal du lede efter spor i teksten: Du skal prøve at finde et svar, selv om det ikke findes direkte i teksten. Du er også nødt til at bruge din egen viden og erfaring. Måske genkender du situationen? Det er også her der findes spørgsmål, der får dig til at tænke mere over, hvad teksten drejer sig om. Glem ikke at se på billederne; de kan måske også give svaret. Begrund altid svaret, så man kan følge dine tanker og overvejelser. Hvis der er noget, du ikke forstår, skal du altid huske at stoppe op i din læsning. Så hjælper det måske at læse teksten igen, at kigge nøje på illustrationerne eller at få opklaret, hvad er svært ord betyder. Nogle gange er man også nødt til at bede andre om hjælp. God fornøjelse med at øve dig i at blive en god læser.
5
En
Fabel
Tænk over ... Hvorfor inviterer man nogen til middag?
Ræven og storken En dag indbød ræven storken til middag. Han serverede en tynd suppe på en tallerken. Ræven labbede hurtigt suppen i sig. Men storken kunne ikke komme til at spise en eneste dråbe med sit lange næb. Da måltidet var færdigt, måtte storken gå hjem lige så sulten, som da han kom. Han hørte, hvordan ræven grinede. Nogle dage senere indbød storken ræven til middag. Han serverede maden i en høj smal krukke. Ræven kunne dufte den herlige mad, men han kunne ikke få snuden ned i den smalle åbning.
6
Hvad står der i teksten? 1. Skriv sætningerne rigtigt: Ræven indbød storken . . . . . . . . . . . . . . Storken kunne ikke komme til at spise . Storken måtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ræven kunne dufte . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Hvordan serverede ræven suppen? a) På en tallerken. b) I en skål. c) I en krukke. 3. Hvordan serverede storken maden?
den herlige mad. en eneste dråbe. til middag. gå hjem lige så sulten, som da han kom.
Hvad står der også i teksten? 1. Hvad betyder det at labbe noget i sig? 2. Hvorfor var storken sulten, da han gik hjem fra rævens middag? 3. Skriv den påstand, der er rigtig. Begrund dit svar. a) Ræven syntes, at maden, som storken serverede, smagte dejligt. b) Ræven ville gerne have smagt storkens dejlige mad. c) Ræven sagde nej tak til at smage storkens dejlige mad. 4. Hvordan er ræven i denne fabel? Begrund dit svar. a) Flink. b) Snu. c) Gæstfri. d) Ondskabsfuld.
Tænk over teksten 1. Hvorfor grinede ræven, da storken gik? 2. Hvordan mon storken havde det, da han gik hjem fra ræven? 3. Hvorfor indbød storken ræven til middag? 4. Hvordan havde ræven det, da han gik hjem fra storken? 5. Hvem synes du, er den snedigste? Ræven eller storken? Forklar hvorfor. 6. Hvad kan vi lære af denne fabel? a) At man aldrig skal invitere en af sine uvenner til middag. b) At man bliver behandlet på samme måde, som man behandler andre. c) At det er hyggeligt at blive inviteret til middag.
7
EN OPSKRIFT
Tænk over ...
Hvornår bruger man en opskrift? I hvilke bøger findes opskrifter? Hvad får man at vide i en opskrift?
Frugtsalat Du skal bruge (2 personer): 2 appelsiner 1 banan 1 æble 1/2 dl rosiner
Gør sådan: 1 Skræl appelsinerne. Skær dem i skiver. Del skiverne i stykker med fingrene. Læg stykkerne i skålen.
en skarp kniv et skærebræt en skål
4 Skræl æblet. Del det, og skær
kernehuset væk. Skær æblet i både, og skær bådene i mindre stykker. Læg æblestykkerne i skålen.
2 Skræl bananen, og skær den i skiver.
5 Put rosinerne i. Bland alt frugten godt. 3 Bland bananskiverne og appelsinstykkerne.
8
Saften fra appelsinerne beskytter bananen og æblet mod at blive brune.
Hvad står der i teksten? 1. Hvordan skal du skære bananen? a) I småstykker. b) I terninger. c) I skiver. d) I både. 2. Hvor mange appelsiner skal du bruge? 3. Hvilke frugter skal man skrælle? 4. Hvordan skal kniven være?
Hvad står der også i teksten? 1. Hvad ville der ske med bananskiverne, hvis du sprang punkt 3 i opskriften over? 2. Hvilke frugter bliver let brune, hvis de ligger uden skræl? 3. Hvilken frugt, tror du, er sværest at gøre i stand? Hvorfor? 4. Hvor mange er opskriften beregnet til? 5. Hvad står der i opskriften, at man skal gøre for ikke at få æblekerner i frugtsalaten?
Tænk over teksten 1. Hvordan skal æblet se ud, når det lægges i frugtskålen? 2. Hvorfor er det vigtigt, at man læser hele opskriften igennem, inden man begynder at tilberede noget? 3. Hvorfor er appelsinen så vigtig at have med i frugtsalaten? 4. Inden man begynder, skal man vaske hænder. Hvorfor er det vigtigt? 5. Hvilken slags tekst er en opskrift? a) Et eventyr. b) En reklame. c) En instruktion.
9
Et digt
Tænk over … Hvordan kan vejret være om vinteren? Hvad tænker du, når du hører ordene frost og tø?
Snemand Frost og frøken Tø Snemand Frost og frøken Tø gik en tur ved Søndersø, fandt en bænk og slog sig ned, talte lidt om kærlighed. Snemand Frost, som var lidt bleg, spurgte: Må jeg kysse dig? Men da frøken Tø var varm smeltede hans højre arm! Da han kyssed hendes kind, svandt han ganske langsomt ind. Da han kyssed hendes mund, blev han væk i samme stund! På en bænk ved Søndersø sidder stakkels frøken Tø. Snemand Frost er smeltet op. Hun må ha ham i en kop!
10
[1964]
Af Halfdan Rasmussen Hvad står der i teksten? 1. Hvor gik snemand Frost og frøken Tø en tur? 2. Hvad talte de om? 3. Snemand Frost kyssede frøken Tø på hendes: a) Mund. b) Pande. c) Kind. 4. Hvorfor smeltede snemand Frosts højre arm?
Hvad står der også i teksten? 1. Hvilke ord i teksten viser, at snemand Frost og frøken Tø satte sig ned? 2. Hvilken årstid er det i digtet? 3. Hvordan kan det være, at frøken Tø kan have snemand Frost i en kop? 4. Hvordan kan du se, at snemand Frost og frøken Tø er forelskede? 5. Hvilket ord viser, at det er synd for frøken Tø?
Tænk over teksten 1. Hvorfor er det synd for frøken Tø? 2. Hvordan kan du se, at denne tekst er et digt? 3. Hvilke ord, synes du, passer til digtet? a) Sørgeligt. b) Spændende. c) Uhyggeligt. d) Fantasifuldt. e) Humoristisk. 4. Hvad ville du tænke, hvis du havde set snemand Frost og frøken Tø ved Søndersø? 5. Hvorfor har frøken Tø snemand Frost i en kop? a) Fordi hun vil redde ham. b) Fordi hun elsker ham og vil beholde ham. c) Fordi hun er tørstig. 11
Lena Bülow-Olsen Susanne Kjær Harms Vibeke Skaarup Görel Hyden Magdalena Schubert Cecilia Svidén
Læseforståelse
d’dansk Læseforståelse er til dig, som ønsker at blive bedre
til at læse.
Du skal lære: • At læse og huske det, som står skrevet tydeligt i teksten. • At tænke dig godt om for at læse det, som står mellem linjerne. • At bruge din viden og din erfaring til at forstå teksten. Hæfterne til d’dansk Læseforståelse kan bruges fra 3.-6. klasse. Hæfte er lettest, og sværhedsgraden er stigende.
ISBN 978-87-23-03152-5
www.alinea.dk
alinea.dk
om_9788723031525.indd All Pages
06/06/2018 15.07