Find ind i Historien 6. kl. Elevbog by Alinea

claus buttenschøn & olaf ries

Find – Ind i Historien, 6. klasse er sidste bind i det nye historiesystem for 3.-6. klasse. Grundsynspunktet i historiesystemet er, at historieundervisningen skal være afvekslende og igangsættende samtidig med, at den giver eleverne grundlæggende viden samt færdigheder og styrker deres historiebevidsthed. I Find – Ind i Historien, 6. klasse tages der udgangspunkt i de tre »trædesten«, som folkeskolens historiekanon angiver som en del af indholdet på 6. klassetrin – Christian 4., Den Westfalske Fred og Statskuppet 1660. For alle tre kanonpunkters vedkommende er der tale om afgørende brud og forandringer i den historiske udvikling i Danmark og i Europa. Andre intentioner bag opstillingen af en historiekanon har været, at eleverne gennem forskellige perspektiveringer af stoffet arbejder

b u t t e n s c h ø n

o l a f

r i e s

historien 6. klasse

FIND – IND i HISTORIEN

med begreber som »kulturmøde« og konsekvenserne af, at verdenshistorien bliver global.

– n d fiind i

c l a u s

Netop 1600-tallet er et godt afsæt til at inddrage verdensperspektivet i undervisningen. På trods af, at Danmark og hele Europa gennem store dele af århundredet er inddraget i voldsomme og opslidende interne stridigheder, er det i samme periode tydeligt, at Europas interesse for resten af verden øges markant. Det er der mange grunde til – politiske, økonomiske, sociale og kulturelle.

6. klasse

ISBN 978-87-23-03807-4

Alinea

www.alinea.dk

A l i n e a

001-128_9788723038074.indd 1

23/05/11 17.18

verden

001-128_9788723038074.indd 2

23/05/11 17.18

danmark

001-128_9788723038074.indd 3

23/05/11 17.18

Find – IND I HISTORIEN 6. klasse Claus Buttenschøn & Olaf Ries © 2011 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-dan. Forlagsredaktion: Anne Lisbeth Olsen Forlagets billedredaktion: Nina Jensen og Anne Lisbeth Olsen Tegninger: Johannes Bojesen Grafisk tilrettelægning: Dorte Cappelen Tryk: Livonia Print 1. udgave 1. oplag 2011 I S B N 978-87-23-03807-4

www.alinea.dk

001-128_9788723038074.indd 4

23/05/11 17.18

– n d fiind i

c l a u s

b u t t e n s c h ø n

o l a f

r i e s

historien 6 . k l a s s e

a l i n e a

001-128_9788723038074.indd 5

23/05/11 17.18

i ndhold Find – Ind i Historien � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 8 På besøg i København

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Kongens mange ideer

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Europa og Asien

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Tårn og Slot � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 11

Marco Polo

Flåde og handel

Silkevejen

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Mongolerne � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 35 Indien � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 36 Imperialisme

Krige mod Kina � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 38 FAKTA: Kinesisk kultur � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 40 Sydøstasien � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 42 De øvrige asiatiske lande Christian 4. � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 14

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Gå selv i gang � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

De n Westfalske Fre d

Kroningen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 16 Stormagtsdrømme

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Syd om Afrika – nord om Amerika � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 18 I krig mod Sverige � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 21 Kongen som bygherre

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

FAKTA: Tugt- og Børnehuset � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 22 FAKTA: Christianshavn � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 23 Krige og nederlag

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

FAKTA: 30-årskrigen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 24

Krig, krig og atter krig � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 48

Nedtur ude og hjemme � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 25

Religionsstrid og borgerkrig � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 48

Heksejagt

Danmark og 30-årskrigen

FAKTA: Johann Tilly og Albrecht von Wallenstein � � � � � 51

Reddet på målstregen

FAKTA: Maren Spliids

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

FAKTA: Frederiksborg Slot

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Kongens sidste år � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 29

Den svenske krigerkonge

Gå selv i gang � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Alliance mellem Sverige og Frankrig

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

51 53 54 56

Torstensson-krigen 1644-1645 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 56 Fredsforhandlinger

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Den Westfalske Fred

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Gå selv i gang � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

001-128_9788723038074.indd 6

57 59

23/05/11 17.19

Europa og Amerika � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 64

Europa og Afrika

Den røde mands land � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 66

Kapstaden – den første hvide koloni

Kolonister mod nord

Slaveforter på Guldkysten � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 104

Kolonister mod syd � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 68

Missionærer og opdagelsesrejsende � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 105

»En god indianer, er en død indianer«

Sort eller hvid fremtid? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 107

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

100 102

Det store oprør � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 70

Kapløbet om Afrika

Ægte amerikanere � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 73

FAKTA: Afrika 1914 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 110

Krig, krig og atter krig � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 74

FAKTA: Danskere i Congo � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 111

Indianerne udryddes

Gå selv i gang � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

112

Verden vil selv!

114

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

FAKTA: Den onde vilde – den ædle vilde FAKTA: Hvor slemt var det?

� � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

108

Amerika vil selv � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 78 FAKTA: Benjamin Franklin � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 79 USA – en ny nation

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Gå selv i gang � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Det engelske Imperium � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 116 De hvides verden

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

117

FAKTA: Mahatma Gandhi � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 118 Mau-mau-oprøret

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

119

De afrikanske kolonier løsriver sig � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 120 Statskuppet 1660

FN’s betydning � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 121

En krig – to krige � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 86

Hjælp til ulandene � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 121

FAKTA: Corfitz Ulfeldt – en dansk landsforræder

En todelt verden � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 122

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � �

Danmarks skæbnetime � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 88

Vietnam

Stormen på København Nød og elendighed

122

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

En ny verden

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

123

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Gå selv i gang � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

124

Stændermødet i København

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Enevældens lovlige grundlag � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 95 Enevældig konge af Guds nåde

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Gå selv i gang � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

001-128_9788723038074.indd 7

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Stikord � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 126

23/05/11 17.19

Til læreren

Find – I n d i Hi storien Historiefagets kanon udgør grundstammen i skolens

Find – Ind i Historien henvender sig til børnene, så de

historieundervisning med den begrundelse, at børn og

møder mennesker og livsvilkår, begivenheder og forløb i

unge nødvendigvis må have en vis sum af fælles viden

øjenhøjde og med Flyver Find som guide, når det gælder

og erfaringer for at kunne forholde sig til nutidens og

de lange linier og store spring i tid og sted.

fremtidens udfordringer også i et historisk perspektiv.

Det er det stof og de problemstillinger, som under visningen bygger på. Men samtidig spiller læreren og

Find – Ind i Historien tager afsæt i tre forudsætninger.

forældrene efter vores opfattelse en helt afgørende rolle. Pointen er, at det er de voksne, der har ansvaret for at

• Børnene skal opleve fortidens mennesker og begiven heder som vedkommende og tankevækkende. Der skal være rum for oplevelsen, fascinationen og over-

udfordre børnene til at udforske nye muligheder og se nye sammenhænge, når de arbejder med stoffet. Det betyder, at der kontinuerligt skal stilles spørgs-

raskelsen i undervisningen. Ingen kan få indsigt i

mål til fremstillingen og bogens billedmateriale. Børnene

menneskers livsvilkår og forholde sig til denne viden,

skal arbejde med begrebet tid og vænnes til at placere

hvis mødet med fortiden ikke har rørt ved noget i

begivenheder og forløb på klassens tidslinie, så de får et

den enkelte.

overblik over den historiske udvikling. Forklaringer af begreber, ord, sammenhænge og geogra

• At øve børn i at anvende historisk viden og erfarin-

ﬁsk stedsbestemmelse er andre byggesten i processen »at

ger i deres dagligdag forudsætter imidlertid også, at

lære at lære historie«, ligesom børnene på mange forskel-

undervisningen lægger vægt på at give dem de red-

lige måder skal stilles over for de problemer, der er knyttet

skaber, der skal til, for at de kan få et første overblik

til at erhverve sig viden om fortiden. Kilder, genstande og

over det historiske forløb og færdigheder i at stille

levn fra fortiden skal analyseres og vurderes, så børnene

spørgsmål og analysere de oplysninger om fortiden,

gradvist erfarer, hvad det er for metoder og færdigheder,

de præsenteres for. Eller sagt på en anden måde:

der bruges, når man skal arbejde med historiske forhold.

Børnene skal »lære at lære historie«. Udfordringerne er til at få øje på, men ved at tage ud• Viden om og indsigt i, hvordan forhold og livsvil-

gangspunkt i børnenes egne erfaringer, deres fantasi,

kår i Danmark har ændret sig gennem tiderne er en

kreativitet og lyst til at lære om gamle dage og fremmede

vigtig bagage for børn, der bor og lever her i landet.

verdener, er den spændende og udfordrende historie

Men denne viden kan ikke stå alene. Fra de ældste

undervisning inden for rækkevidde.

tider har Danmark og danskerne været påvirket og inspireret af begivenheder og udviklingsforløb i den nære og den fjerne verden. Verdensperspektivet kan være med til at kaste lys over forskelle og ligheder, så

På www.alinea.dk findes lærerguide og elevmateriale

myter og fordomme mellem dem og os aﬂøses af en

til kopiering. Klik dig ind til systemet via HISTORIE,

bredere forståelse for, at verden kun har en fremtid,

Find – Ind i Historien, klik på bogen til 6. klasse og

hvis gamle modsætninger og konﬂikter aﬂøses af

download materialet gratis.

fredelig sameksistens og konstruktivt samarbejde.

001-128_9788723038074.indd 8

23/05/11 17.19

mene søm

Hej! Flyve rF i

i er

ker verden k i ef k d t n

høje priser og kunne stikke alle

Velkommen i 6. klasse! Nu er det

pengene i egne lommer.

sidste år, jeg hjælper dig med at lære historie, så her i 6. klasse slutter

Den historie er ikke for sarte sjæle. De

vi med at få styr på hele verden. Det er en

indfødte i Asien, Amerika og Afrika fandt snart

ordentlig mundfuld, men heldigvis har du nu i tre år fået en masse at vide om, hvordan man arbejder

ud af, at europæerne var nogle kedelige gæster at få

med historie, så det går nok.

på besøg. Hvis europæerne ikke fik det, som de ville

have det, så blev de grove midler taget i brug. I næsten

Bare du husker at bruge det, du har lært om, hvordan

mennesker levede i gamle dage, hvordan samfundet

300 år styrede Europa resten af verden. Nogle steder

forandrede sig, og hvordan du kan finde oplysninger ved

blev de indfødte folk stort set udryddet. Andre steder

at arbejde med kilder, billeder, genstande og kort.

blev de indfødte udnyttet enten som slaver eller billig arbejdskraft. De hvide blev herrer og de indfødte en

Danmark og Europa er også med i år, men ikke på

slags undermennesker i deres eget land.

samme måde som i de andre bøger. Nu kigger vi især på, hvad der skete i Danmark og Europa i 1600-tallet.

Efter 2. verdenskrig skete der igen noget nyt. De store

Den viden skal vi nemlig bruge til at undersøge, hvordan

europæiske lande som fx England, Frankrig og Tyskland

det gik til, at europæerne for alvor kastede sig over

blev tvunget til at give slip på verden. Kolonierne blev

resten af verden.

til selvstændige lande. Desværre skulle det vise sig, at de nye lande havde svært ved at klare sig. Fortidens

Før den tid havde vi også haft kontakter til andre lande.

undertrykkelse og udnyttelse var ikke til at slippe af

Vi kendte til krydderier, silke og mange andre ting fra

med. Verden blev ved med at være delt. Nu var det bare

fjerne lande, som vi fik fat i ved at handle med fremmede

mellem de rige lande og de fattige lande – ilande og

folk.

ulande.

Men netop i 1600-tallet skete der noget nyt. Nu gjaldt

det ikke bare om at handle og så sejle hjem igen. Folk i

Hvis du skal forstå den verden, du lever i, så er historien

Europa og Danmark fik øjnene op for, at det nok var en

vigtig. Krige, uro, terror, fattigdom, sult og sygdom har

endnu bedre forretning at erobre andre dele af verden

dybe rødder. Find – Ind i Historien handler om disse

i stedet for at handle med dem. Ved at gøre resten af

rødder. Kun ved at lære om fortiden kan du blive klogere

verden til europæiske kolonier slap man for at betale

på fremtiden!

001-128_9788723038074.indd 9

23/05/11 17.19

på besøg i københavn Ahmed og Anna er med klassen på besøg i Køben-

»Sådan så byen måske ud omkring år 1500«, for-

havn. I skolen har de arbejdet med et emne om Chri-

klarer læreren. »Vi ved det ikke helt, for der er ingen

stian 4., og nu skal de besøge nogle af de steder, hvor

almindelige huse bevarede fra den tid Kun de store

kongen har sat sine spor.

kirker. Gaderne var i middelalderen smalle og snoede,

Om morgenen begynder de ved Københavns Museum på Vesterbro. Foran museet er der en model, der viser, hvordan København så ud i middelalderen. Den-

men efter to store ildebrande i København blev nogle af gaderne rettet ud og gjort bredere.« Anna og Ahmed lytter efter med store øren. De

gang var København en lille by bag store volde, der

er interesserede i alt, hvad der var sket i gamle dage.

skulle beskytte byen i krig. De snoede gader løb på

Og middelalderen er trods alt ikke så længe siden. »Er

kryds og tværs, husene var lave, kun kirkerne ragede

der slet ikke noget tilbage af den store borg?« spørger

op. På en lille ø ved indsejlingen til København lå Ab-

Anna, da læreren omsider er færdig med at fortælle.

salons Borg, stor og truende. Den kunne nok holde

»Kun en lille ruin under Christiansborg Slot«, svarer

fjenderne væk.

læreren. »Den kan vi desværre ikke nå at se i dag. Men måske kan I lokke jeres forældre med ind og se den.« På modellen kan man også se, hvordan Christian 4. ændrede byen og gjorde den større. Han lod voldene mod øst rive ned og indlemmede en hel ny bydel i byen. Her blev bygget fornemme huse. Selv fik han opført et slot, som han kunne bruge som bolig om sommeren. Når vejret blev varmt, stank gaderne af al det affald, der blot blev smidt ud fra de små lejligheder. Der var heller ikke lukkede kloaker, så rendestenene flød over.

001-128_9788723038074.indd 10

23/05/11 17.19

p å b es ø g i k ø b e n h a v n

Kongens mange ideer Inde på museet besøger klassen det rum, hvor Christian 4.s mange projekter er udstillet. Der er modeller af de mange store byggerier, der blev opført, mens Christian 4 var konge. Både kirker, slotte og huse til almindelige mennesker har præget København siden Christian 4.s tid. Der er også billeder af de store ekspeditioner, han sendte af sted ud i den store verden, for at Danmark kunne få del i handelen med krydderier, silke og andre eksotiske varer. Men ikke alt lykkedes for kongen. De mange krige, han kastede landet ud i, kostede dyrt. Han ønskede at vise, at kongeriget Danmark-Norge var en vigtig stat i datidens Europa. Men krigene bragte kun ulykke, plyndringer og fallit til landet. På vej ned ad gågaden »Strøget« passerer klassen en gammel kirke. »Her lå Tugt- og Børnehuset på Christian 4.s tid« forklarer læreren. »Kongen kunne ikke lide at se alle de forældreløse børn, der drev rundt på landevejene som tiggere. Han sendte besked rundt til sine embedsmænd om at indfange dem og sende dem

Tårn og Slot

til København.« »Men betyder Tugthus ikke fængsel?«

I Købmagergade dukker Rundetårn op. Det rager højt

ville en af eleverne vide. »Jo, men Tugthuset var for

op over de små huse i den gamle bydel. Fra toppen er

voksne fanger, mens Børnehuset var en slags børne-

der en flot udsigt over København. Turen op ad den

hjem. Meningen var, at børnene skulle have en ud-

snoede gang får mange af eleverne til at miste pusten.

dannelse, mens de boede her i »Tugt- og Børnehuset,«

De vil løbe om kap for at nå først op, men det er svæ-

så de kunne klare sig, når de engang forlod stedet.«

rere, end de tror. »Det var lettere for den russiske zar,

Kongen sendte bud til Holland og fik nogle silke

Peter den Store, da han besøgte København«, siger

vævere til København, så de kunne lære børnene at

læreren. »Han red op til toppen på sin hest, mens hans

lave silke. Så kunne han slå to fluer med et smæk. Han

kone kørte op i en vogn trukket af heste.«

forbød nemlig de rige adelsmænd at købe silke fra

Ahmed har forberedt et lille foredrag om tårnet,

Østen. I stedet skulle de købe den silke, som børnene

som han læser op for klassen. Han fortæller, at Runde

vævede i Tugt- og Børnehuset. Desværre var kvalite-

tårn blev bygget som observatorium for folk, der

ten ikke den bedste.«

skulle undersøge stjernerne og planeterne med store kikkerter. Den mest berømte af dem alle, Tycho Brahe, var desværre rejst til udlandet, da han blev uvenner

001-128_9788723038074.indd 11

23/05/11 17.19

12 med kongen. Han slog sig ned i Prag, hvor han fortsatte sit arbejde. »Hvad betyder det, der står på tårnet?« spørger en

Flåde og handel »Christian 4. byggede ikke kun slotte, fornemme

af eleverne, da de er kommet ned igen. Alle kigger op

boliger eller kirker. I København opførte han et helt

på bogstaverne og tegnene, der står tydeligt næsten

kvarter med boliger for flådens mandskab,« fortæller

helt oppe ved toppen af Rundetårn. Selv læreren ser

læreren, da de er på vej til Nyboder. Kort efter når de

lidt rådvild ud, men lover at undersøge det til næste

frem til de lave, gule bygninger, der alle rummer små

dag.

lejligheder.

På vej mod Rosenborg Slot spiser eleverne deres

Det var vigtigt for kongen, at flådens folk boede

madpakker i en park. Den var engang en del af vol-

godt. På Christian 4.s tid havde Danmark en af ver-

dene omkring byen. Da voldene blev nedlagt, og byen

dens største flåder af både handelsskibe og krigsskibe.

voksede, blev en del af voldsystemet lavet om til par-

Handelsskibene skulle skaffe varer til Danmark og

ker.

krigsskibene skulle forsvare landet. Da sulten er stillet, fortsætter klassen til Rosenborg

Gaderne i Nyboder har eksotiske navne, de er

Slot. Da eleverne går ind gennem porten til slottet, kan

opkaldt efter planter eller dyr. Eleverne går gennem

de ikke lade være med at udbryde: »Nej, hvor er det

de smalle gader med brosten og læser navnene højt:

flot.«

»Hjertensfrydsgade, Krusemyntegade, Krokodillegade.«

Slottet blev bygget af Christian 4. som en sommerbolig Det lå lidt uden for den gamle by i en nyanlagt

Mange af eleverne kender lidt til Nyboder gennem bøger, de har læst. Især »Ungerne fra Bjørnegade 5« og

park, Kongens Have. Det blev udvidet og bygget større adskillige gange, indtil det havde den størrelse, vi kender i dag. Efter en rundgang på slottet, hvor eleverne så de mange smukke kunstgenstande, der havde tilhørt forskellige konger, endte klassen i kælderen. I de mange glasmontrer lå kronjuvelerne, kongekronerne, sceptret og rigsæblet udstillet sammen med nogle flotte smykker. De fleste ting var udført i rent guld og pyntet med ædelsten. De så flotte ud, selv om de ikke kunne røres. En kustode holdt øje med, at børnene ikke kom for tæt på. »Bruger man stadig dem, når der kommer en ny konge eller dronning?« spurgte en af eleverne ham. »Nej, de fleste af tingene blev kun brugt i gamle dage, da vi stadig havde enevælde i Danmark,« svarede kustoden. »Men smykkerne kan bæres af dronningen ved særlige lejligheder. Så kommer der bud fra Amalienborg, hvilke smykker dronningen ønsker at bruge. Bagefter leverer hoffet dem tilbage til udstillingen her.«

001-128_9788723038074.indd 12

23/05/11 17.19

p å b es ø g i k ø b e n h a v n

»Rikke fra Nyboder« er gode, synes de. De kan næsten genkende de gader, hvor børnene fra bøgerne legede, og de gyser ved tanken om tampen, der hang på væggen i en af lejlighederne. Den blev brugt hver lørdag, når faren var hjemme. Så skulle børnene straffes for de gale streger, de havde lavet i ugens løb. De første lejligheder var ikke ret store. En stue og et soveværelse. Beboerne måtte dele køkken med naboen. Så det gjaldt om at være gode venner. Ellers kunne der hurtigt opstå konflikter mellem naboerne. Lejlighederne var dog betydeligt bedre end de små lejligheder i husene inden for de gamle volde. På vej tilbage med bus står eleverne af ved Børsen. Det snoede dragespir, der sidder på taget af et lille tårn, skinner i solen. Den lange bygning er prydet med figurer i sandsten, der lyser op på den røde facade. »Hvad laver man i en børs?« vil en af eleverne vide. »Jo, ser I,« svarer læreren. »Enhver by, der ønskede at være en vigtig handelsby, måtte have en børs. I den danske børs blev der oprettet små boder, hvor handelsfolk kunne drive deres forretning. Desværre var Christian 4. ofte i pengenød, så han måtte pantsætte Børsen til en rig købmand.« I dag er Børsen fredet, og selv om der ikke længere drives handel i Børsen, står den som et minde om Christian 4.s tanker og ideer. »Er det ikke en af de flotteste bygninger i hele verden?« spørger Anna sin ven, Ahmed. Men Ahmed er ikke enig. I hans hjemland er der også mange flotte bygninger fra dengang, hvor landet var centrum i et stort rige. Og i et naboland ligger en bygning, som en

Da klassen endelig sidder i bussen på vej hjem,

rig mand opførte for at begrave sin elskede hustru der.

har de fleste af eleverne svært ved at holde øjnene

»Taj Mahal« hedder stedet, og det er den smukkeste

åbne. Der har været mange indtryk undervejs, og de

bygning, Ahmed nogen sinde har set. Dog kun på bil-

har gået langt mere, end de plejer. Men én ting var de

leder, da han ikke rejste så meget, mens han boede i

enige om, København ville have set helt anderledes

sit hjemland. Men han lover at tage billeder med den

ud og mere kedelig, hvis ikke Christian 4. havde fået

næste dag.

opført alle sine bygninger.

001-128_9788723038074.indd 13

23/05/11 17.19

Christian 4.

Ingen konge i danmarkshistorien har regeret så længe som Christian 4. Ingen konge har efterladt sig så meget byg-

så rigsrådet, der bestod af de fornemste adelsmænd i Danmark, styrede landet på hans vegne. Men da kongen blev gammel nok, i dette tilfælde 19

geri, som vi stadig kan glædes over.

år, overtog han landets styre efter en enorm kroningsfest,

Ingen konge har været så populær

hvor København i ugevis stod på den anden ende. Det

som Christian 4. – især i eftertiden.

blev indledningen til en årelang strid med rigsrådet, der

Christian var en usædvanlig mand. Fra barnsben af blev han opdraget til at

ikke kunne lide at miste indflydelse. Ganske vist måtte kongen underskrive en håndfæstning, der bestemte, at

overtage kronen efter sin far, Frederik 2. Han fik lært

rigsrådet skulle spørges til råd i alle vigtige sager, der be-

sprog, matematik, tegning og musik. Da faren døde, var

rørte kongeriget. Fx kunne kongen ikke gå i krig uden rigs-

Christian imidlertid ikke ret gammel – kun lige fyldt 11 år,

rådets samtykke. De sad jo på pengekassen.

001-128_9788723038074.indd 14

23/05/11 17.19

Men kongen var enerådig, og dertil kom, at han tjente

han sig ind i 30-årskrigen og led et forsmædeligt nederlag.

en masse penge fra skibe, der betalte for at måtte sejle

Det blev begyndelsen til en af de værste perioder i dan-

ned til Østersøen. Når de nærmede sig Øresund nordfra,

markshistorien, hvor landet fra at være en indflydelsesrig

skulle de kaste anker og sende en officer i land med be-

magt i Europa var på randen af udslettelse.

taling for at få lov til at sejle videre. Alle disse penge gik

Alt det kan du høre om i dette afsnit.

i kongens private kasse. Så hvis ikke rigsrådet ville give

Men det begyndte en varm sensommerdag i Køben-

kongen penge til at føre krig for, truede han adelsmæn-

havn.

dene med selv at betale. Til gengæld ville de så heller ikke få del i de mange skatte, en sejr ville give. De første årtier af Christian 4.s regeringstid var en fremgangsrig og fredelig tid for Danmark. Men så kastede

001-128_9788723038074.indd 15

23/05/11 17.19

Christian 4.s kroningstog. Folk stimlede sammen for at få et glimt af kongen og de fornemme gæster. I forgrunden har børnene travlt med at samle mønter op. Kongekronen, sceptret og rigsæblet, alle af guld, opbevares i dag på Rosenborg Slot. Maleri af Otto Bache 1859.

Kroningen

Den 29. august er dagen, hvor kroningen skal finde sted. Om morgenen går slottets porte op og ud

I sommeren 1596 summer København af travlhed.

rider den nye konge. Han er klædt i en hvid silke-

Byen forbereder sig til kroningen af den nye konge,

dragt, broderet med sølv og guld og med en rød kappe

Christian 4. Siden hans far, Frederik 2. døde, har for-

over skuldrene. Foran kongen bærer rigets øverste

nemme adelsmænd styret riget. Men nu er Christian 4.

adelsmænd symbolerne på kongens magt, scepteret,

efterhånden blevet 19 år, så det er på tide, han bliver

sværdet og rigsæblet. Selv bærer kongen en helt ny

kronet til konge og selv overtager magten.

kongekrone.

I ugevis bliver byen pyntet med flag, gaderne gjort

Til lyden af pauker og trompeter bevæger optoget

rene, skæve brosten skiftet ud, og staldene gjort parat

sig langsomt hen mod Frue Kirke. Soldater holder folk

til hestene fra de mange, fornemme gæster, der skal

på afstand. Men ved at strække hals kan de heldige få

deltage i højtideligheden. Mad og drikkevarer kommer

et glimt af kongen og hans fornemme gæster. I kirken

fra hele landet og opbevares i slottets kældre. Tusinder

bliver kongen salvet af biskoppen. Det skal vise, at

af glas bliver købt ind i udlandet, for de fornemme gæ-

Gud giver sin velsignelse til den nye konge. Bagefter

ster plejer at knuse glassene, hver gang de udbringer

går alle adelsmænd forbi den nye konge og rører ved

en skål.

001-128_9788723038074.indd 16

23/05/11 17.19

christi a n 4 .

kronen på kongens hoved. Så nu har han både kirkens og adelens samtykke. Da Christian 4. træder ud af kirken, vil jubelen in-

Stormagtsdrømme Da Christian 4. blev konge, havde Danmark og Norge

gen ende tage. Pauker og trompeter lyder overalt, kon-

hørt sammen i mere end 200 år. Kongeriget Danmark-

gens tjenere kaster mønter ud blandt folk, der kæmper

Norge kaldte man det. Den danske del af riget bestod

om at få fat i så mange som muligt. På Amagertorv

af Jylland og øerne og områderne øst for Øresund,

er springvandet fyldt med vin i stedet for vand, og en

Skåne, Halland og Blekinge, og øerne Gotland og Øsel.

okse på spid syder over et vældigt bål. Det er kongens

Hertil kom, at den danske konge samtidig var hertug

gave til den almindelige befolkning. Imens er han på

i Slesvig og Holsten. Så det var et stort og betydnings-

vej tilbage til slottet, hvor festen kan begynde.

fuldt rige, Christian 4. blev konge over. Desuden var

De næste dage er byen hjemsted for turneringer og

kongen en rig mand. Han rådede over store indtægter

skuespil for kongen og hans gæster. Københavnerne

fra Øresundstolden. Den kom fra de mange penge,

stimler sammen i gaderne. Størst begejstring vækker

som fremmede handelsskibe måtte betale, når de sej-

ringridningen på Gammeltorv. Her skal deltagerne

lede ind i Øresund.

føre en lanse ind gennem en lille ring, mens de rider

Det var meget vigtigt på Christian 4.s tid for et

i fuld galop. Det viser sig, at den unge konge er den

land at have en stor og stærk flåde. Flåden kunne

bedste til det. Det skal der skåles på.

forsvare landet i tilfælde af krig. I fredstid kunne den

Efter et par ugers festligheder, kan københavnerne

sørge for ro i de indre farvande samtidig med, at den

trække vejret lettet. Kroningen og festlighederne har

kunne beskytte handelsskibe, når de blev sendt på

været en stor succes, og kongen er tilfreds. Men det

langfart til fjerne egne af jorden.

bliver rart at vende tilbage til hverdagen igen.

Fra barnsben var Christian 4. meget optaget af skibe og skibsbyggeri, og som konge satte han ekstra gang i bygningen af både krigsskibe og handelsskibe.

Gammel tegning af København. På tegningen ses København med de mange tårne fra Christianshavn. I forgrunden står repræsentanter for forskellige grupper i Danmark, fx håndværkere, købmænd og soldater sammen med fornemme adelsmænd. Det var usædvanligt at afbilde almindelige mennesker i datiden. Hollandsk Prospekt 1656.

001-128_9788723038074.indd 17

23/05/11 17.19

Nyboder. For at de mange søfolk, som Danmark havde brug for, kunne bo godt og centralt, lod kongen opføre rækkehuse med små lejligheder. Trods mange senere forsøg på at nedlægge husene og bygge noget andet, ligger Nyboder der stadig.

I løbet af Christian 4.s regeringstid fik Danmark en af de største flåder i Europa. Med sine næsten 60 orlogsskibe var den danske flåde på størrelse med Englands.

Syd om Afrika – nord om Amerika Omkring år 1500 havde portugiserne opdaget søvejen

Christian 4. anlagde en flådehavn med skibsværft

til Indien syd om Afrika. Næsten samtidig sendte spa-

og depoter i København og byggede huse med lejlig

nierne Columbus mod vest, hvor han stødte på Ame-

heder til flådens folk. Hvert år sejlede han ud på togt

rika. Siden da havde spanske og portugisiske skibe

med et af flådens skibe. Måske ville han på den måde

hentet store rigdomme hjem fra de nyopdagede områ-

selv afprøve, om skibene var helt i orden, og om

der. Spanierne fik formuer i guld og sølv fra Amerika,

mandskabet var vel trænet.

mens portugiserne satte sig på den rige handel med

Somme tider rejste kongen af sted uden at no-

krydderier og silke fra Asien.

gen måtte vide, hvem han var. Fx sejlede han et år til

Christian 4. ønskede, at Danmark også skulle

Nordnorge, hvor han ville undersøge, om svenskerne

have del i den rige handel især med krydderier. Han

var kommet for tæt på de dansk-norske besiddelser.

oprettede et kompagni, der skulle drive handel med

Kaptajn Christian Andersen kaldte han sig. Turen

landene i Asien. Ostindisk Kompagni hed det. Det

var ikke ufarlig. I havet levede hvaler så store som

fik eneret på at handle med Indien og andre lande i

skibe, og der var fyldt med klipper og skær, hvor skibe

Asien. Rige købmænd og adelsmænd skød penge ind

kunne få revet bunden op.

sammen med kongen. Han var overbevist om, at det

Men kongen vendte sikkert hjem takket være godt

ville blive en god forretning.

sømandskab hos kaptajn og besætning.

001-128_9788723038074.indd 18

23/05/11 17.19

christi a n 4 .

Hvalfangerstation på Svalbard. Hvalerne blev fanget fra små både. De blev slæbt ind til stranden, hvor de blev skåret i småstykker og kogt. På den måde fik man fat i den værdifulde olie. Der var hvalfangere til stede fra mange forskellige lande. Maleri af ukendt kunstner 1634.

Da en hollænder på besøg i København påstod, at han havde gode forbindelser til kejseren af Ceylon, blev Christian 4. fuld af begejstring. Han lod udruste en lille flåde, der under adelsmanden Ove Gjeddes ledelse nåede frem til kejseren af Ceylon. Kejseren kendte dog ikke noget til hollænderen, som han kaldte en svindler, så flåden måtte vende hjem med uforrettet sag. Det lykkedes dog et af skibene at få handlet sig til en ladning peber, så den helt store fiasko blev undgået. Under rejsen til Ceylon var et handelsskib fra Ost indisk Kompagni drevet ud af kurs og landede på Indiens østkyst. Her fik kaptajn og besætning overladt et lille fiskerleje ved navn Trankebar, mens de ventede på hjælp. Udover Ostindisk Kompagni oprettede kongen kompagnier, der skulle drive handel med Island og Færøerne. På sine sørejser mod nord havde Christian 4. fået den idé, at det kunne være muligt at sejle nord om

Kort over Trankebar. Byen havde lige gader med danske navne. Mod havet lå fæstningen Dansborg. Rundt om byen var der bygget høje volde til forsvar. Under kortet ses byen Trankebar fra søsiden.

Amerika og på den måde finde en lettere og kortere vej til Kina og Indien. Han sendte den erfarne kaptajn, Jens Munk, af sted med to skibe for at finde Nordvestpassagen.

001-128_9788723038074.indd 19

23/05/11 17.19

20 Christian 4. giver Jens Munk gode råd. Kongen blandede sig ofte i de projekter, han satte i gang. Her fortæller han Jens Munk, hvilke varer han skal have med på sin rejse for at finde Nordvestpassagen. I baggrunden ligger de to skibe, Lamprenen og Enhjørningen.

På grund af dårligt vejr blev afrejsen fra København forsinket, så først sent på sommeren kunne Jens Munk begynde at søge efter en åben søvej i det isfyldte farvand mellem Grønland og Nordamerika. Planen var at sejle ind i Hudson Bugten og derfra finde en passage videre. Men vinteren satte en stopper for al sejlads. Jens Munk måtte finde en sikker havn og overvintre. I sin dagbog skrev Jens Munk om, hvordan kulden og sygdommen skørbug dag for dag kostede flere og flere af den udmattede besætning livet. Da foråret endelig kom, var kun Jens Munk og to af søfolkene i live. Det lykkedes dem at føre det ene skib tilbage til Norge. Da de landede i Bergen, blev Jens Munk smidt i fængsel af lensmanden, men ved kongens hjælp slap han fri og vendte tilbage til København. Fiaskoen førte dog til, at enhver tanke om at sejle nord om Amerika blev skrinlagt.

Vinterhavn. Da Jens Munk og hans mandskab blev overrasket af vinteren, lå deres skibe stadig i Hudsonbugten. Jens Munk lod mændene gå i land og forberede et ophold vinteren over. De samlede forråd og byggede små hytter. Efter en hård vinter, hvor de fleste døde af sygdom og sult, var der kun to overlevende tilbage foruden Jens Munk. Illustration fra Jens Munks dagbog 1626.

001-128_9788723038074.indd 20

23/05/11 17.19

christi a n 4 .

Model af Kalmar Slot. Slottet har spillet en stor rolle i forholdet mellem Sverige og Danmark. Det var her, Kalmarunionen blev stiftet i 1397. Trods sine tykke mure og blev Kalmar Slot erobret i krigen mod Sverige fra 161113. Der var dog vist forræderi med i spillet.

I krig mod Sverige

ter et forræderi. Den sejr førte til, at den danske konge betragtede sig som sejrherre i krigen. Samtidig greb

I århundreder havde Danmark været den stærkeste

stormagterne, England og Holland, ind. De ønskede

magt i Norden. I en periode havde de tre nordiske

frem for alt, at der blev fred i landene omkring Øster-

lande, Danmark, Norge og Sverige sluttet sig sammen

søen, så handelen igen kunne foregå sikkert.

i en union, der blev kaldt Kalmarunionen. Den danske dronning, Margrete 1., var den første, der regerede

Ved fredsslutningen måtte svenskerne betale en stor sum penge til Danmark.

over de tre riger. Men svenskerne havde ofte været utilfredse med de danske konger. Kalmarunionen ophørte, da Christian 2. henrettede mere end 80 fornemme svenskere

Kongen som bygherre

i Stockholm i 1520. Dette blodbad tilgav svenskerne

De første årtier af Christian 4.s regeringstid var en god

aldrig. De rev sig løs fra unionen og udfordrede Dan-

tid for Danmark. Handelen blomstrede, byerne vok-

mark om magten i Norden.

sede, og der var fred i landet, så ingen fremmede hære

Da Karl 9. i 1607 blev konge af Sverige, blev si-

plyndrede bønder og borgere. Kongen begyndte sine

tuationen mere og mere tilspidset. De to unge konger

store byggerier, der satte deres præg på hovedstaden.

kunne ikke fordrage hinanden. Det endte med en krig,

Der kom nye fabrikker, der leverede våben og udstyr

Kalmarkrigen, hvor Christian 4. ønskede at erobre

til flåden og hæren. Håndværkere fra fremmede lande

Sverige. Svenskerne gjorde dog stærk modstand, og

kom til Danmark for at hjælpe med at uddanne dan-

det lykkedes kun danskerne at erobre Kalmar Slot ef-

skerne i deres fag.

001-128_9788723038074.indd 21

23/05/11 17.19

Tugt- og Børnehuset

n særlig indsats blev gjort for de børn og unge, der drev rundt på landevejene som tiggere. Christian 4. sendte bud til sine embedsmænd med besked på,

at de skulle indfanges og sendes til København. Det var meningen, at de skulle opholde sig i et nyoprettet børnehus. Her skulle de lære et håndværk, før de fik lov at forlade børnehuset. De fleste blev silkevævere. Silke var et meget populært stof hos landets rige adelsmænd. De fik syet tøj i silke hos dygtige skræddere. Men silken var også dyr, for den skulle hentes hjem fra Kina. Christian 4. bestemte, at adelsmændene skulle købe en del af deres silke hos de danske silkevævere. Det gjorde adelsmæn-

dene, men de syntes ikke, den danske silke var god nok, og det var de færreste, der fik syet tøj af den.

Blylod med Christian 4.s mærke. Sandsynligvis har det været brugt som mærke på tøj fra Tugt- og Børnehuset.

I 1619 udbrød der en smitsom sygdom, måske pest, og børnehuset blev lukket for en tid. Da var de fleste af børnene døde. Men da pesten var forbi, åbnede børnehuset igen, denne gang på Christianshavn.

Christianshavn set fra Sjælland. På billedet ses bl.a. Strandgade og Wilders Pakhus. Mange handelsskibe ligger for anker. Gouache af van Hoffner 1776.

001-128_9788723038074.indd 22

23/05/11 17.20

christi a n 4 .

Mange af Christian 4.s bygninger præger stadig København. Alle kender Rundetårn, Børsen, Nyboder og Rosenborg Slot, men der var mange andre. Uden for København ombyggede kongen Frederiksborg Slot og Kronborg Slot, så de i dag står som noget af det fornemste i hans måde at bygge på. Slottene blev bygget i en stil, som kaldes Hollandsk Renæssance. Renæssance betyder »genfødsel« og er inspireret af byggestilen i det gamle Rom. Den opstod i Italien i 1300-tallet og bredte sig til hele Europa. Det var således den romerske kultur, der blev genfødt i måden at bygge på. Som navnet siger, er de danske byggerier i renæssancen dog mere præget af hollandsk byggestil. Kort over Christianshavn og København.

Christianshavn

ver for den gamle middelalderby, på øen Amager, lod Christian 4. opføre en helt ny bydel. Den skulle medvirke til, at København blev en stor og vigtig

handelsby. Der blev indkaldt købmænd, håndværkere og arkitekter fra mange lande, især Holland. Det er måske derfor, Christianshavn i dag minder om en hollandsk by med kanaler fyldt med skibe, og huse, der spejler sig i vandet. Kongen lovede de nye indbyggere skattefrihed og religionsfrihed, hvis de ville slå sig ned på Christianshavn. Bydelen blev hurtigt en selvstændig købstad med eget rådhus. Mange rige købmænd byggede store huse og slog sig ned der. Men efterhånden blev konkurrencen fra København for stor, så midt i 1600-tallet blev den indlemmet i København. Som en del af Københavns forsvar blev der bygget volde rundt om Christianshavn. På toppen af voldene blev der rejst en række vindmøller. En af disse kan stadig ses på Christianshavn vold, dog uden

Christian 4. foran Rosenborg Slot. Ved siden af kongens hest står arkitekten. Han lytter ærbødigt til kongens ønsker. Maleriet viser, at Rosenborg Slot lå i landlige omgivelser dengang. Maleri af Karel van Mander 1638.

vinger.

001-128_9788723038074.indd 23

23/05/11 17.20

claus buttenschøn & olaf ries

b u t t e n s c h ø n

o l a f

r i e s

historien 6. klasse

FIND – IND i HISTORIEN

med begreber som »kulturmøde« og konsekvenserne af, at verdenshistorien bliver global.

– n d fiind i

c l a u s

6. klasse

ISBN 978-87-23-03807-4

Alinea

www.alinea.dk

A l i n e a