Fagsyn

Redskabsfag og dannelsesfag

Danskfaget er uden sammenligning det mest centrale fag i skolen. Det gør det ikke til det vigtigste, men da sproget er basis for vores tænkning og kommunikation, er dansk et redskab i alle andre fag, ligesom det er et redskab i alle hverdagslivets sammenhænge. Dansk er altså et redskabsfag, men det er også et dannelsesfag. Der knytter sig ikke en entydig forståelse til dannelsesbegrebet, men man kommer tættest på en nutidig forståelse ved at sige, at det drejer sig om det enkelte individ, den enkelte elev og dennes forståelse af sig selv og sine relationer til andre.

Dannelse gennem indtryk og udtryk

Den ene side af dannelsen foregår via indtryk. Gennem kulturens fortællinger og kunst kan man følge dens historiske udvikling, og nye generationer knyttes til kulturen ved at få indblik i fortællinger, billeder, film, journalistiske og digitale udtryk. Vejen til den personlige dannelse

styrkes gennem elevernes møde med kulturens sprog og litteratur, men styrkes også ved at få indblik i andres meninger og holdninger.

En anden vej til den personlige dannelse sker gennem de udtryk eleverne selv skaber. Når eleverne forklarer, tegner eller skriver, bliver de bevidste om deres personlige holdninger og de følelser, som ligger til grund, og i processen med at skabe tekster og æstetiske udtryk bliver eleverne bevidste om deres eget etiske og moralske ståsted – de bliver så at sige klogere på sig selv. Når eleverne går i dialog med hinanden og kulturens alsidige udtryk, sker der en udvikling af deres individuelle identitet. Dannelsesprocessen foregår i vekselvirkning mellem indtryk og udtryk.

Kompetencemål

Da man i 2002 ville fremtidssikre danskfaget, nedsatte Undervisningsministeriet en arbejdsgruppe som i sin afsluttende rapport Masterplan for fremtidens danskfag nåede frem til, at kernen i danskfaget er de fire kulturelle kompetencer at lytte, at tale, at læse og at skrive. I masterplanen siges det, at al form for kunnen og personlig stillingtagen hæmmes, hvis ikke eleverne behersker de grundlæggende kommunikative kompetencer. Man kan diskutere om de nævnte kompetencer i virkeligheden

snarere er teknikker eller færdigheder, men vi synes, at feltet under alle omstædigheder skal udvides, så også ikke-sproglige indtryk og udtryk vægtes – visuelle, auditive og kropskinæstetiske kompetencer spiller sammen med de sproglige på kryds og tværs, så vi mener, at skemaet nedenfor på bedre måde udtrykker danskfagets centrale kompetencer i det fremtidige informations- og netværkssamfund.

I Plot 4 som i Plot 3 lægger vi vægt på at skabe grobund for rækken af kompetencerne ovenfor. De kan betegnes som det moderne danskfags udvidede kompetencer, og de er en væsentlig del af danskfagets to helt centrale kompetencer, de kommunikative kompetencer og fortolkningskompetencer. I Plot 4 lægger vi også vægt på sociale kompetencer. Sociale kompetencer hører ikke specifikt til danskfaget, men sociale kompetencer er væsentlige i alle sammenhænge og dermed også i danskfaget. Det er kompetencer, som især i et moderne netværkssamfund har en kolossal betydning for den enkeltes trivsel og udvikling. Der er fokus på samarbejde og samvær både med de mennesker, man står ansigt til ansigt overfor og de mennesker, som man møder gennem virtuelle og skrevne medier. Det må gerne understreges endnu engang, at evnen til at indgå i samarbejde på en konstruktiv måde er væsentlig både for elevernes læring og for deres velbefindende.

Indtryk lytte, lytte aktivt læse se, iagttage, aflæse figurer og grafer, lytte til musik og rytmer, læse kropssprog

Udtryk tale, samtale skrive tegne, male, layoute, udtrykke sig musikalsk, udtrykke sig kropsligt

Om fagsynet i Plot 4

Danskfaget er et fag som giver eleverne redskaber til at kommunikere og fortolke, og som samtidig bidrager til at udvikle deres bevidste tænk ning og personlige identitet. Denne dobbelthed afspejles i Plot 4, som har som formål at udvikle elevernes kommunikative kompetencer, fortolkningskompetencer og sociale kompetencer, samtidig med at Plot 4 indbyder til handling, diskussion, refleksion og personlig stillingtagen.

Eleverne tager udgangspunkt i deres følelser, deres holdninger og meninger i mødet med tekster og opgaver, men de skal overraskes og udfordres, så de udvikler en reflekteret, bevidst stillingtagen og en åbenhed over for det fremmede og det, der er anderledes.

Fagets områder er fastlagt i Fælles Mål. I Plot 4 tager vi fat i mundtlighed, læseudvikling, faglig læsning, skrive- og staveudvikling, udvikling af sproglig og grammatisk forståelse, litterær forståelse og forståelse af filmiske, multimediale og digitale udtryk – ikke på nogen måde udtømmende og endeligt, men på en måde, så eleverne har fat i alle danskfagets områder. De er på vej mod Slutmål fra første færd. Det nordiske perspektiv har en særlig prioriteret placering, som vi viderefører i Plot 5 og Plot 6.

I Danskfaglig vejledning gennemgår vi side 34-60 hvert af fagets områder med en didaktisk vinkel.